Seneste nyheder

USA’s præsident, Donald Trump, kaldte natten til mandag Ruslands præsident, Vladimir Putin, for “fuldstændig skør” i et opslag på Truth Social.

Ifølge Rusland skyldes det “en følelsesmæssig overbelastning”.

Det siger Dmitrij Peskov, der er talsperson for Vladimir Putin.

Samtidig takker Rusland Trump for hans bistand i fredsforhandlingerne med Ukraine.

– Vi er virkelig taknemmelige for amerikanerne og præsident Trump personligt for deres hjælp med at organisere og igangsætte denne forhandlingsproces.

– Selvfølgelig er dette samtidig et meget afgørende øjeblik, som naturligvis er forbundet med en følelsesmæssig overbelastning, siger Peskov.

Talspersonen understreger samtidig, at arbejdet med Ruslands forslag til en mulig fredsaftale er i gang, men et udkast er endnu ikke blevet indsendt.

Den tyske fodboldklub Bayer Leverkusen har fundet afløseren for succestræneren Xabi Alonso, der er skiftet til Real Madrid.

Således oplyser Leverkusen mandag på sin hjemmeside, at Erik ten Hag har skrevet under på en aftale med klubben frem til sommeren 2027.

Hollænderen har stået uden job, siden han blev fyret i Manchester United i efteråret. Før det havde han stor succes i Ajax i hjemlandet.

Sportsdirektør Simon Rolfes fortæller, at Leverkusen med Erik ten Hag i spidsen satser på en “erfaren træner med imponerende sportslige resultater”.

– Med tre mesterskaber og to pokaltitler dominerede han og Ajax hollandsk fodbold fra 2018 til 2022, siger Rolfes.

– Også gennem de efterfølgende resultater med Manchester United under til dels vanskelige forhold har Erik bevist sin klasse som træner.

Ifølge Erik ten Hag tilbyder Leverkusen “fremragende rammer”. Samtaler med ledelsen har gjort stort indtryk på hollænderen, lyder det videre.

– Jeg er kommet til Leverkusen for at bekræfte de ambitioner, som er vokset frem det seneste år, siger træneren.

Ten Hag skal forsøge at blive et lige så succesfuldt match med Leverkusen, som det var tilfældet med Xabi Alonso.

Spanieren kom til klubben i 2022 og førte holdet til triumf i Bundesligaen og pokalturneringen sidste år, hvor holdet også nåede finalen i Europa League.

Leverkusen blev i denne sæson nummer to efter Bayern München.

Ten Hag fik sparket i United i oktober som følge af ustabile resultater.

Han førte i 2023 United til triumf i Liga Cuppen, mens han året efter førte holdet til sejr i FA Cuppen.

Den 55-årige hollænder indledte i 2012 sin trænerkarriere på seniorniveau hos Go Ahead Eagles på hjemlig grund.

Siden har han også været træner for Bayern Münchens reservehold og Utrecht.

En østrigsk domstol har mandag omstødt en dom mod Østrigs tidligere kansler Sebastian Kurz for at have afgivet falsk vidneforklaring i en sag om korruption.

Det skriver nyhedsbureauet AFP, der skriver, at juryen af tre medlemmer mandag har frikendt den tidligere kansler.

Kurz blev i februar sidste år dømt otte måneders betinget fængsel for falsk vidneforklaring i en korruptionssag.

Den i dag 38-årige Kurz var i første omgang tiltalt for at have afgivet falsk forklaring over for en undersøgelseskommission i juni 2020.

Kommissionen undersøgte en mistanke om korruption i den daværende kanslers konservative parti, ÖVP, og højrepartiet FPÖ.

Anklagen lød, at han over for undersøgelseskommissionen nedtonede sin egen indflydelse på udvælgelsen af en ny leder af et statsejet selskab.

Kurz har i ankesagen argumenteret for, at han blev afbrudt under sit vidneudsagn i retten, og at dommeren, som dømte ham, var partisk.

Iran afviser mandag at suspendere berigelse af uran, som ellers var et amerikansk krav for at sikre en atomaftale.

Det siger en talsmand for det iranske udenrigsministerium ifølge Reuters.

Han tilføjer, at der endnu ikke er fastsat nogen dato for en sjette runde af forhandlinger med USA.

Forhandlingerne mellem de to lande har til formål at løse en årtier lang konflikt om Irans atomprogram.

Iran vil overleve, selv hvis der ikke er flere samtaler med USA, og der indføres flere sanktioner, siger landets præsident, Masoud Pezeshkian, mandag ifølge statslige medier.

Den udmelding kommer i kølvandet på, at den amerikanske præsident, Donald Trump, har sagt, at forhandlingerne ellers går godt.

For nylig sagde den iranske embedsmand Ali Shamkhani i et interview, at Iran er klar til at skille sig af med sit store lager af højtberiget uran, hvis USA i forbindelse med en atomaftale fjerner alle sanktioner rettet mod landet.

Det ender formentlig med at blive en dyr omgang for Billund Lufthavn, at samarbejdet med luftfartsselskabet Ryanair gik i opløsning tidligere i år.

Lufthavnens administrerende direktør, Jan Hessellund, siger til Børsen, at man regner med at miste 850.000 rejsende alene i år som følge af skilsmissen.

– Min formodning er, at med det attraktive marked, som vi kan dokumentere, er til stede, så vil andre flyselskaber gerne hertil. Vi er i dialog med flere selskaber, men vi kan ikke genoprette trafikken på den korte bane, siger han til mediet.

Følgevirkningerne forventes at fortsætte ind i 2026, hvor der ifølge direktøren stadig kommer til at mangle 600.000 rejsende sammenlignet med tidligere.

Sidste år havde Billund Lufthavn i alt 3,9 millioner rejsende.

I februar meddelte Ryanair, at selskabet lukkede sin base i Billund 1. april.

Det skete som en konsekvens af en ny passagerafgift, der lægger op til 50 kroner oven i billetprisen på alle flyafgange fra Danmark.

Efterfølgende lykkedes det ikke den jyske lufthavn at indgå en aftale med Ryanair, som på det tidspunkt havde planlagt 24 ruter i år.

Passagertallene for april, som udkom i begyndelsen af maj, var den første indikation på, hvor store konsekvenser Ryanairs exit har fået.

Alene i april havde Billund Lufthavn knap 100.000 færre passagerer end i samme måned sidste år.

I den forbindelse gjorde Jesper Klausholm, der er direktør for ruteudvikling, marketing og kommunikation, det klart, at det kommer til at tage lang tid, inden det tabte er indhentet.

– Men det skaber også muligheder for andre lavprisselskaber, at Ryanair nu har forladt Billund, lød det.

Lufthavnen har i flere måneder forsøgt at lukke en del af hullet med nye aftaler.

Det er delvist sket ved, at British Airways har øget antallet af afgange til London, mens lavprisselskabet Wizz Air har udvidet med forbindelser til Gdansk i Polen, Vilnius i Litauen og Iasi i Rumænien.

Desuden åbnede Air Greenland for to ugentlige afgange til Grønlands hovedstad, Nuuk, og SAS genoptog flyvninger mellem Billund og København med fire daglige afgange.

Fire chefer fra den tyske bilgigant Volkswagen er mandag blevet dømt for bedrageri i sagen om snyd med udledningstest for millioner af dieselbiler.

Det skriver det tyske nyhedsbureau dpa.

En domstol i Braunschweigs har idømt to af de tiltalte flere års fængsel, mens de to andre har fået betingede domme, skriver dpa uden at præcisere længden.

Ifølge avisen Frankfurter Allgemeine Zeitung får den tidligere chef for motorudvikling Jens Hadler den højeste straf. Han idømmes fire år og seks måneders fængsel for bedrageri.

Den tidligere leder af afdelingen for drevelektronik, der af anklagemyndigheden kaldes Hanno J., får to år og syv måneder.

Thorsten D., der var leder af afdelingen for efterbehandling af udstødning, får ifølge avisen en betinget dom på et år og ti måneder.

Den højest rangerede tiltalte, tidligere teknisk direktør hos Volkswagen Heinz-Jakob Neusser, får et år og tre måneders betinget fængsel, skriver Frankfurter Allgemeine Zeitung.

Det er ti år siden, at det blev afsløret, at flere af Volkswagens dieselbiler var programmeret til at snyde under miljøtest.

Skandalen er kendt som “dieselgate”.

Bilerne viste en lavere udledning i prøverne, end der i virkeligheden var, når man kørte bilerne.

Det fik bilerne til at fremstå langt mere miljøvenlige, end det faktisk var tilfældet.

Omkring 11 millioner biler verden over var udstyret med den manipulerende software fra VW-gruppen, herunder VW, Audi, Seat og Skoda. I Danmark var omkring 90.000 biler omfattet.

Det var USA’s miljømyndighed (EPA), der i 2015 afslørede, at Volkswagen havde installeret ulovlig software i dieselbilerne for at snyde ved emissionstest.

Softwaren kunne registrere, når bilen blev testet, og sænke udledningen midlertidigt. Under normal kørsel udledte bilerne op til 40 gange mere kvælstofoxid end tilladt.

Den tyske anklagemyndighed har set de fire chefer som hovedansvarlige for skandalen og har krævet fængselsstraffe.

Skandalen sendte Volkswagen ud i en stor krise, der har ført til et utal af retssager.

Volkswagen vurderer ifølge dpa, at “dieselgate” samlet set har kostet op mod 224 milliarder kroner.

Retssagen har kørt ved Braunschweigs landsret i den tyske delstat Niedersachsen siden september 2021.

Det danske C25-aktieindeks stiger omkring 1,2 procent, efter at børsen er åbnet mandag.

Øverst i indekset ligger medicinalselskaber som Zealand Pharma og Novo Nordisk samt transportselskabet DSV.

Stigningen kommer, efter at USA’s præsident, Donald Trump, har forlænget en toldpause indtil 9. juli for EU-varer.

USA og EU er i disse dage i gang med at forhandle en handelsaftale på plads, der skal være med til at fastsætte toldsatserne på deres varer.

Fredag lød det fra Trump, at forhandlingerne var gået i hårdknude, og at han anbefalede 50 procents told på EU-varer fra 1. juni.

Efter en telefonsamtale med EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, kom han dog tilsyneladende på andre tanker.

– Jeg accepterede forlængelsen. Det var mit privilegie at gøre det. Kommissionsformanden sagde, at forhandlingerne vil begynde hurtigt. Tak for din opmærksomhed på denne sag!, skrev Trump på sit sociale medie, Truth Social, efterfølgende.

Ifølge Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension, skyldes mandagens medvind netop Trumps melding om en toldpause.

Stigningerne er samtidig endnu et vidnesbyrd om, at handelskrigen fortsat sætter dagsordenen og har stor betydning for, hvilken vej pilen peger for aktier, vurderer han.

– Men selv om toldpausen nu forlænges, så er det sidste kapitel langt fra sat i den affære endnu, siger investeringsdirektøren i en skriftlig kommentar.

– Derfor skal man som investor indstille sig på, at der også fremadrettet kan komme større udsving på markederne i takt med udviklingen i handelskrigen.

Skiftende toldmeldinger fra Donald Trump har i snart to måneder fået de globale aktiemarkeder til at bølge frem og tilbage.

I begyndelsen af april blev aktiemarkederne ramt af daglige fald, der kun meget sjældent ses.

Siden da har mange aktier dog indhentet det meste af faldet.

Et skyderi søndag i South Carolina har ført til, at mindst 11 personer er endt på hospitalet.

Det skriver nyhedsbureauet AP og ABC News efter oplysninger fra lokale myndigheder.

Skyderiet fandt sted om aftenen amerikansk tid i byen Little River.

De nærmere omstændigheder bag skyderiet oplyses ikke. Det lokale politi kalder dog skyderiet for en isoleret hændelse, der ikke udgør nogen fare for andre i området.

Mere præcist skal skyderiet være sket på en havnekaj i forbindelse med en markering af Memorial Day.

Memorial Day er en amerikansk helligdag, hvor man mindes faldne soldater.

Videoer fra stedet viser ifølge AP, hvordan snesevis af politibiler og ambulancer strømmede til området.

Men det fik ikke skyderiet til at holde op.

En politibetjent kom uheldigvis til at skyde sig selv i benet, og blev ligesom de øvrige skadede fragtet til hospitalet.

Hans tilstand er stabil, skriver nyhedsbureauet.

Den private organisation Gaza Humanitarian Foundation (GHF) påbegynder mandag uddelingen af nødhjælp i Gaza.

Det meddeler organisationen mandag morgen ifølge Reuters oven på flere dages udfordringer med at få nødhjælpen frem til befolkningen i det krigsramte område.

– Vi har planer om hurtigt at opskalere, så vi kan uddele til hele befolkningen i de kommende uger, siger GHF.

Inden ugen er omme, vil nødhjælpen nå ud til mere end én million palæstinensere, lyder det videre.

Uddelingen af nødhjælp sker, efter at 93 lastbiler med nødhjælp onsdag i sidste uge kørte ind i Gazastriben.

En talsperson fra FN oplyste samme dag, at lastbilerne var strandet.

GHF, der i februar blev oprettet til at distribuere nødhjælp i Gaza med støtte fra USA og Israel, meddelte torsdag, at organisationen snart ville være driftsklar.

I løbet af “de kommende dage” ville der blive taget hul på uddelingen af forsyninger i Gaza, lød det torsdag i sidste uge fra GHF.

Flere nødhjælpsorganisationer og FN har kritiseret oprettelsen af GHF og sagt, at den humanitære bistand bliver politiseret på grund af et tæt samarbejde med Israel.

Selv har GHF fastholdt, at Israel “ingen operationel kontrol” vil have over organisationens arbejde.

Natten til mandag meddelte direktøren i GHF, Jake Wood, at han fratrådte sit job med øjeblikkelig virkning.

Jake Wood forklarede i pressemeddelelsen, at han påtog sig rollen tilbage i marts, fordi han ville gøre, “hvad end han kunne for at lindre lidelserne” i Gaza.

Men siden er det blevet klart for ham, at organisationens plan for uddeling af nødhjælp ikke kan lade sig gøre, hvis GHF skal leve op til humanitære principper om neutralitet, upartiskhed og uafhængighed.

Mange vil udnytte den forlængede weekend i Kristi himmelfartsferien til at søge mod sommerhusområder.

Af den grund kan der i perioder opstå tæt trafik og forlænget rejsetid på nogle af de mest travle vejstrækninger i Danmark.

Sådan lyder det fra Vejdirektoratet i en pressemeddelelse mandag.

Det gælder særligt onsdag, som er en af årets store rejsedage.

Ferietrafikken ventes at blande sig med eftermiddagens myldretrafik, hvor Vejdirektoratet forventer kødannelser og længere rejsetid mellem klokken 14 og 19.

Trafikken vil hovedsageligt bevæge sig væk fra hovedstadsområdet mod Jylland.

Det samme gør sig gældende torsdag på Kristi himmelfartsdag mellem klokken 11 og 14. Her er der dog tale om risiko for “mindre kødannelser”.

Trafikken ventes at kunne blive afviklet uden større forsinkelser hele fredag og lørdag.

Når sommerhusturen eller miniferien venteligt når sin ende søndag, kan det igen mærkes på vejene.

Vejdirektoratet forventer, at hjemrejsetrafikken vil være på sit højeste søndag mellem klokken 11 og 16.

– Husk, at der altid kan opstå kø og forlænget rejsetid på grund af uheld, dårligt vejr og andre uforudsete hændelser – og at risikoen naturligt nok er større, når der er mange biler på vejene, skriver Vejdirektoratet.

Her lyder opfordringen, at man holder sig orienteret om trafiksituationen både før og under køreturen.

Det russiske militær oplyser mandag morgen, at russisk luftforsvar har skudt 96 ukrainske droner ned i løbet af natten – herunder seks over Moskva-regionen.

Det skriver Reuters på baggrund af oplysninger fra det russiske nyhedsbureau Tass.

Ukraines militær har ikke bekræftet oplysningerne.

Ifølge Reuters har Moskvas lufthavne Domodedovo og Zjukovskij midlertidigt indstillet flyvninger, oplyser den russiske luftfartsmyndighed Rosaviatsia.

Nyhedsbureauet rapporterer også, at Rusland mandag har sendt droner ind over Ukraine, herunder hovedstaden, Kyiv.

Det bekræfter en talsperson fra det ukrainske militær.

Han siger, at der er skader i Dniprovskyj-distriktet, der strækker sig langs Dnipro-floden.

Ifølge talspersonen er flere vinduer blevet blæst ud fra en beboelsesejendom, og murbrokker er faldet ned over et garagekompleks og et fritidscenters område.

De ukrainske droneangreb mod Rusland kommer, efter at Rusland for tredje dag i streg har sendt droner og missiler ind over nabolandet.

Natten til søndag angreb Rusland Ukraine med 367 missiler og droner.

Der var tale om et af de voldsomste luftangreb på Ukraine under de seneste godt tre års krig i landet, skrev Reuters.

12 personer blev meldt dræbt i angrebet, som blandt andet ramte Ukraines hovedstad.

Lørdag oplyste Ukraines luftvåben, at Rusland natten forinden havde affyret 14 ballistiske missiler og 250 droner mod Ukraine.

Det ukrainske militær kaldte angrebet natten til lørdag for “et af de største kombinerede luftangreb i krigens tre år”.

Kyiv og flere andre byer i Ukraine har jævnligt været under russiske angreb, siden Rusland i februar 2022 invaderede landet.

I dag kontrollerer Rusland omkring en femtedel af Ukraine og hævder også, at områderne formelt er russiske. Det accepterer hverken Ukraine eller landets europæiske allierede.

Færøerne og Grønland er med, når statsminister Mette Frederiksen (S) mandag er i Finland til et nordisk ministermøde.

Det skriver Statsministeriet i en pressemeddelelse.

Det er Færøernes lagmand, Aksel V. Johannesen, og formanden for Naalakkersuisut, altså den grønlandske regeringsleder, Jens-Frederik Nielsen, som er med ved mødet.

Også den tyske kansler, Friedrich Merz, deltager, når Ukraine er på dagsordenen.

Især fra grønlandsk side har der tidligere været kritik af, at landet ikke blev inddraget nok, når der skulle diskuteres om forhold i Norden og i Arktis. Det er der løbende lavet om på den seneste tid og altså også i forbindelse med mandagens møde.

Mette Frederiksen mener, at Ruslands fuldtonede invasion af Ukraine har “rykket ved vores sikkerhedsmæssige fundament”, så man ikke længere kan tage fred for givet.

– Vi skal handle. Styrke vores fælles sikkerhed. Beskytte vores værdier. Og ruste vores samfund til at modgå både militære og hybride trusler. Det kræver, at vi styrker samarbejdet i Norden, og derfor er jeg glad for, at både Færøerne og Grønland er med i dag, siger Mette Frederiksen i pressemeddelelsen.

Statsministeren gentager sit budskab om at stå “urokkeligt” bag Ukraine.

– Det handler om at forsvare frihed, sikkerhed og de værdier, vores samfund bygger på. Det synspunkt deler vi i Norden med Friedrich Merz, som fra begyndelsen har været krystalklar: Europa må sætte sig i spidsen – handle beslutsomt og helhjertet, siger hun.

I weekenden gennemførte russisk militær nogle af de hidtil voldsomste luftangreb på Ukraine siden invasionen for over tre år siden.

En storm af russiske missiler og droner blev sendt ind over store dele af Ukraine. Redningshold rykkede natten til søndag ud til flere end 30 ukrainske byer og landsbyer.

Ikke mindre end 367 missiler og droner strøg hen over nattehimlen. Mindst 12 personer blev dræbt – herunder tre børn – oplyste ukrainske myndigheder efterfølgende ifølge Reuters.

Som led i fejringen af kong Frederik har kongehuset mandag morgen valgt at bringe et billede af den nu 57-årige konge.

Det fremgår af kongehusets hjemmeside.

– I anledningen af kongens fødselsdag bringes et billede af hans majestæt, skriver kongehuset uden yderligere detaljer om, hvornår billedet er taget.

Det sker, knap fem timer inden at kongen træder ud på balkonen på Frederik VIII’s Palæ i København for at vinke til fremmødte på sin 57-års fødselsdag.

Derudover har kongehuset åbnet for, at man kan skrive en digital fødselsdagshilsen til kongen på hjemmesiden.

Kongehuset deler ofte billeder, når kongefamiliens medlemmer har fødselsdag.

Tvillingerne prins Vincent og prinsesse Josephine fyldte 13 år i januar sidste år. Her skrev kongehuset i første omgang, at der var tale om et “nyt billede” af tvillingparret.

Efterfølgende blev det rettet til, at der “blev bragt et billede”. Flere medier berettede, at billedet var photoshoppet fra et gammelt billede.

Når kongen mandag klokken 12 træder ud på balkonen, har hans nye honnørmarch netop været afspillet for første gang.

Den afspilles i forbindelse livgardens store vagtskifte på kongens 57-års fødselsdag.

Da kong Frederik fejrede sin første fødselsdag som regent sidste år, var hans egen kongelige honnørmarch endnu ikke komponeret, og han blev derfor fejret til lyden af sin tidligere march som kronprins.

Den nye march er blevet til i forbindelse med en konkurrence, hvor formålet var at komponere en ny march til kongen.

Den vindende march er komponeret af David M.A.P. Palmquist.

Siden midten af 1800-tallet har det været en fast tradition, at monarkens personlige honnørmarch spilles ved vagtskiftet på regentens residens samt ved større begivenheder i kongehuset.

Frederik VIII var den første, der fik komponeret sin egen march, og mandag bliver første gang, at kong Frederiks march spilles offentligt.

Byger, blæst, køligere temperaturer og en smule sol.

Vejret bliver en smule efterårsagtigt i årets sidste forårsdage.

Det oplyser Klaus Larsen, der er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

– Det er generelt en temmelig våd uge, vi er på vej ind i, siger meteorologen.

Han anslår, at der de fleste steder i landet vil falde fra 20 til 30 millimeter nedbør de kommende fem dage.

Mandag begynder med solskin. Allerede sent på formiddagen trækker de første byger dog ind over landet.

– Bygerne kan komme med både hagl, torden og kraftige vindstød, siger Klaus Larsen.

Temperaturerne vil mandag ligge mellem 12 til 17 grader, mens vinden vil være jævn til frisk fra sydvestlig retning.

Tirsdag starter det skyede vejr og regnen allerede fra morgenstunden.

– I løbet af dagen klarer det op med nogen sol. Efter opklaringen venter endnu en periode med byger, fortæller meteorologen.

Temperaturerne vil ligge mellem 11 og 16 grader. Vinden bliver let til frisk vind fra syd.

Natten til onsdag bevæger endnu et regnvejr sig indover Danmark. Det betyder, at de fleste også onsdag morgen kan stå op til nedbør.

– Ud på dagen klarer det op med nogen eller en del sol. Det betyder, at det bliver tørvejr ud på eftermiddagen.

Temperaturerne ligger onsdag mellem 12 og 17 grader, mens vinden bliver svag til jævn vind fra forskellige retninger.

Torsdag morgen starter med solskinsvejr. Det fortsætter dog ikke dagen ud.

– I løbet af dagen bliver det skyet, og når vi kommer ud på eftermiddagen breder et regnvejr sig indover landet fra vest. Også om aftenen vil der falde en del byger, siger Klaus Larsen.

Torsdag bliver mere blæsende end de forudgående dage med op til hård vind. Temperaturerne vil ligge mellem 11 og 15 grader.

– Fredag bliver en vaskeægte bygedag med både en del byger, men også en del sol, siger meteorologen.

Det blæsende vejr fortsætter fredag og vinden bliver en smule kraftigere end torsdag. Selv om temperaturerne fortsat vil ligge mellem 11 og 15 grader, vil det føles koldere, vurderer Klaus Larsen.

Nicolas Maduros regeringsparti har vundet stort i Venezuelas parlaments- og regionalvalg søndag.

Det oplyser valgmyndigheden i det sydamerikanske land mandag morgen dansk tid.

Knap 83 procent af stemmerne er gået til Maduros socialistiske parti.

Forud for valget havde flere oppositionspolitikere opfordret vælgerne til at blive hjemme, fordi de regnede med omfattende valgsnyd. En farce, har de kaldt valget.

Selv blev Nicolas Maduro genvalgt som præsident i Venezuela sidste år. En post, som han har siddet på siden 2013. Oppositionen har dog hævdet, at der var tale om valgsvindel.

Både oppositionen og en stor del af det internationale samfund mener, at oppositionskandidaten Edmundo González Urrutia var valgets sande vinder.

Før valget forudså meningsmålingsinstituttet Delphos søndag ifølge AFP, at valgdeltagelsen ville blive 16 procent.

Landets valgmyndighed kommer mandag med et meget højere tal.

Ifølge myndigheden deltog 8,9 millioner ud af de 21 millioner stemmeberettigede. Det svarer til 42 procent.

Valgdeltagelsen var den samme, som blev meldt ud efter valget i 2021. Også her fik Maduros parti flest stemmer. Foruden parlamentet har det socialistiske regeringsparti kontrol over anklagemyndigheden og højesteretten, hvis medlemmer udnæves af politikerne.

Reuters

Den politiske udvikling i Syrien kan åbne muligheder for at få udleveret en terrormistænkt kvinde til Norge.

Det skriver de norske medier Klassekampen og Dagbladet.

Kvinden opholder sig i dag i al-Roj-lejren i Syrien med sin søn.

Hun er sigtet for tilslutning til en terrororganisation og for medvirken til grov terror i forbindelse med et skyderi i Oslo i 2022.

Statsadvokat Sturla Henriksbø forklarer over for Dagbladet, at kvinden befinder sig i et område, som de syriske myndigheder ikke har kontrol over.

Det er i stedet kurdiske myndigheder, der råder over området i det nordlige Syrien.

– Men med den nyeste aftale mellem de centrale syriske myndigheder og de lokale kurdiske myndigheder kan der åbne sig muligheder for at få hende udleveret, siger han.

Kvindens norske advokat, Petar Sekulic, oplyser, at hun ikke ønsker at blive udleveret. Tidligere har hun bedt om hjælp fra Norges myndigheder.

Der er endnu ikke blevet sendt en anmodning om udlevering, siger statsadvokaten.

– Et særligt spørgsmål er, i hvilken grad det vil være muligt at få hentet hendes søn hjem samtidig, så vi ikke gør noget, der fører til, at et mindreårigt barn bliver efterladt alene i lejren i Syrien, siger han.

I skyderiet i 2022 skød og dræbte Zaniar Matapour to personer på barerne Per på Hjørnet og London Pub, som er kendt som et sted for LGBT-personer.

Flere blev desuden såret i angrebet, som skete natten til den 25. juni forud for Oslo Pride.

Matapour blev sidste år dømt til 30 års fængsel for terror.

En anden mand – Arfan Bhatti – er af de norske myndigheder blevet udpeget som hovedmanden bag angrebet.

Han blev udleveret til Norge sidste år, og i april i år blev der rejst tiltale mod ham.

Kvinden, som de norske myndigheder vil have udleveret, har nægtet sig skyldig.

NTB

Nordkorea har tilbageholdt endnu en person, som landet mener, bærer en del af ansvaret for en ulykke, der torsdag skete under søsætningen af et krigsskib.

Det skriver nordkoreanske statsmedier mandag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Flere sektioner af skibets bund blev knust, da det store destroyer-skib, der vejer 5000 tons, blev søsat i havnebyen Chongjin.

Satellitbilleder har vist krigsskibet, som er dækket med blå presenninger og ligger på siden med agterstavnen i havnen, melder tænketanken Center for Strategic and International Studies (CSIS).

Nordkoreanske statsmedier rapporterede søndag, at tre ansatte på et skibsværft var blevet anholdt efter ulykken.

Den nyeste anholdelse i sagen skete søndag, skriver det statslige nordkoreanske nyhedsbureau KCNA.

Den anholdte er Ri Hyong Son, der er en højtstående embedsmand med ansvar for landets våbenindustri.

Han var “i høj grad ansvarlig for forekomsten af den alvorlige ulykke”, skriver KCNA.

Det står ikke klart, præcis hvilken rolle embedsmanden menes at have spillet i forbindelse med ulykken.

Nordkoreas leder, Kim Jong-un, overværede ulykken torsdag. Han har sagt, at ulykken har skadet Nordkoreas “værdighed”, og at de ansvarlige vil blive straffet.

Eksperter har sagt til nyhedsbureauet Reuters, at ulykken formentlig udspillede sig foran en stor gruppe mennesker, der befandt sig ved havnen.

Ifølge dem har det for Kim Jong-un gjort “ydmygelsen” større, da han med søsætningen ønskede at demonstrere militær magt.

Kim Jong-un har beordret, at skibet skal genopbygges inden et regeringsmøde i juni.

Ifølge KCNA er der blevet lagt en plan for restaureringen, og processen går fremad, lyder det.

Den politiske chef i Nordkoreas forsvarsministerium siger ifølge KCNA, at Nordkoreas styrker “på omhyggelig vis vil kontrollere alle trusler fra fjendens lande og holde dem i skak”.

Chefen for den kontroversielle organisation Gaza Humanitarian Foundation (GHF), Jake Wood, har sagt sit job op.

Det oplyser GHF i en pressemeddelelse natten til mandag dansk tid.

GHF er blevet oprettet til at distribuere nødhjælp i krigsramte Gaza. Organisationen støttes af USA og Israel og er blevet anklaget for at arbejde tæt sammen med Israel.

Jake Wood forklarer i pressemeddelelsen, at han påtog sig rollen tilbage i marts, fordi han ville gøre, “hvad end han kunne for at lindre lidelserne” i Gaza.

Men siden er det blevet klart for ham, at organisationens plan for uddeling af nødhjælp ikke kan lade sig gøre, hvis man skal leve op til humanitære principper, siger han.

Han henviser til principper om neutralitet, upartiskhed og uafhængighed.

Jake Wood stopper med øjeblikkelig virkning, fremgår det af pressemeddelelsen.

Flere nødhjælpsorganisationer og FN har kritiseret oprettelsen af GHF og sagt, at humanitær bistand bliver politiseret.

Selv har GHF fastholdt, at Israel “ingen operationel kontrol” vil have over organisationens arbejde.

Gaza Humanitarian Foundation blev etableret i februar og har hovedkontor i Genève i Schweiz.

I sidste uge meldte organisationen, at den snart ville være driftsklar. I løbet af “de kommende dage” ville der blive taget hul på uddelingen af forsyninger i Gaza, oplyste GHF torsdag.

GHF mener selv, at dets system til sikker levering af nødhjælp er det eneste system, der kan få nødhjælp ind i Gaza “på et holdbart grundlag”.

Konkret har GHF sagt, at organisationen vil oprette fire sikre distributionssteder. Tre i det sydlige Gaza og et i det centrale Gaza.

For at sikre, at nødhjælpen ikke ender hos den militante bevægelse Hamas eller kriminelle organisationer, vil GHF bruge sikkerhedsfirmaer til at transportere nødhjælpen fra grænseovergange til distributionsstederne.

Herfra vil nødhjælpen blive uddelt til befolkningen af civile nødhjælpsarbejdere, har det lydt.

Israel indførte i marts en total blokade, så ingen nødhjælp kunne komme ind i Gaza.

Efter stort pres fra det internationale samfund meldte landet sidste søndag, at en begrænset mængde nødhjælp ville få lov til at komme ind i Gaza for at undgå en sultkatastrofe.

AFP

En tysk-amerikansk statsborger er ved en domstol i New York i USA blevet tiltalt for at forsøge at angribe en amerikansk ambassadebygning i den israelske storby Tel Aviv.

Det oplyser USA’s justitsministerium søndag.

Ifølge anklagemyndigheden i New York dukkede den 28-årige mand den 19. maj op ved ambassadebygningen med en rygsæk med hjemmelavede brandbomber.

Her kom manden i karambolage med en vagt, der forsøgte at pågribe manden. Manden løb fra stedet, men tabte under flugten sin taske.

Politiet fandt efterfølgende frem til manden, der havde gemt sig på et nærliggende hotel. Her tilbageholdt det manden, der efterfølgende blev sendt til USA, hvor han blev anholdt ved sin ankomst, skriver justitsministeriet ifølge AP.

Ifølge anklagemyndigheden havde manden samme dag i et opslag på det sociale medie Facebook skrevet “slut jer til mig, når jeg brænder ambassaden ned”.

– Død over Amerika, død over amerikanerne, og fuck Vesten, skrev manden, inden han begav sig hen til ambassadebygningen i Tel Aviv.

Bygningen er en afdelingen af USA’s ambassade i Israel. Den amerikanske præsident, Donald Trump, rykkede i 2018 ambassaden fra Tel Aviv til Jerusalem.

Den 28-årige mand er desuden under anklage for at have kommet med dødstrusler mod Donald Trump.

Det fremgår ikke, hvordan manden skal have fremsat dødstruslerne.

– Den tiltalte er anklaget for at planlægge et ødelæggende angreb rettet mod vores ambassade i Israel og for at true amerikanere og præsident Trump på livet, siger den amerikanske justitsminister, Pam Bondi.

– Denne afskyelige og voldelige adfærd vil ikke blive toleret hverken herhjemme eller i udlandet, siger Kash Patel, der er direktør for det amerikanske forbundspoliti, FBI.

Hvis manden findes skyldig, risikerer han at blive idømt fængsel i op til 20 år samt en bøde på 250.000 dollar, oplyser justitsministeriet.

AFP

Mindst 20 personer er blevet dræbt, og over 20 er blevet såret i et israelsk angreb i Gaza natten til mandag.

Det melder unavngivne militærlæger ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Angrebet var ifølge kilderne målrettet en skole i Daraj-kvarteret i Gaza By, hvor fordrevne mennesker havde søgt tilflugt.

Ifølge militærlægerne er der kvinder og børn blandt de dræbte.

Det er ikke blevet bekræftet af myndighederne i Gaza. Israel har ikke kommenteret angrebet.

Israels angreb på Gaza er intensiveret siden den 17. maj, og der er meldinger om dræbte hver eneste dag.

Søndag aften lød det fra Røde Kors på det sociale medie Instagram, at to ansatte fra Den Internationale Røde Kors-komité (ICRC) var blevet dræbt i deres hjem under et angreb mod byen Khan Younis i det sydlige Gaza.

I byen Jabalia blev en lokal journalist og en højtstående embedsmand dræbt på omtrent samme tidspunkt, skrev Reuters.

Situationen i Gaza er blevet endnu mere kritisk, fordi en israelsk blokade siden marts har afholdt nødhjælp fra at komme ind i Gaza. Det har affødt international kritik, og flere organisationer har advaret om en humanitær katastrofe i enklaven.

Søndag den 18. maj lød det fra Israel, at man ville tillade begrænset nødhjælp til Gazastriben.

FN meddelte onsdag, at man var begyndt at sende 90 vognladninger med hjælp ind i Gaza.

Organisationer i området har dog advaret om, at der slet ikke kommer nok nødhjælp ind.

Under en våbenhvile på 42 dage tidligere på året var der ifølge FN 4000 lastbiler med nødhjælp, som kom ind i Gaza hver uge.

Inden krigen, som fulgte efter Hamas’ angreb mod Israel 7. oktober 2023, var der dagligt omkring 500 lastbiler, som kom ind i Gaza.

Krigens udvikling har fået flere vestlige lande til at true med sanktioner. Det gælder både et flertal af EU-landene samt Storbritannien og Canada.

Israels regering har svaret igen, og herfra lyder det blandt andet, at den militante bevægelse Hamas er skyld i, at krigen i Gaza fortsætter.

Det var Hamas’ angreb på Israel 7. oktober 2023, hvor 1200 personer blev dræbt, og 250 blev taget som gidsler, der fik konflikten mellem de to parter til at eskalere.