Seneste nyheder

En tysk-amerikansk statsborger er ved en domstol i New York i USA blevet tiltalt for at forsøge at angribe en amerikansk ambassadebygning i den israelske storby Tel Aviv.

Det oplyser USA’s justitsministerium søndag.

Ifølge anklagemyndigheden i New York dukkede den 28-årige mand den 19. maj op ved ambassadebygningen med en rygsæk med hjemmelavede brandbomber.

Her kom manden i karambolage med en vagt, der forsøgte at pågribe manden. Manden løb fra stedet, men tabte under flugten sin taske.

Politiet fandt efterfølgende frem til manden, der havde gemt sig på et nærliggende hotel. Her tilbageholdt det manden, der efterfølgende blev sendt til USA, hvor han blev anholdt ved sin ankomst, skriver justitsministeriet ifølge AP.

Ifølge anklagemyndigheden havde manden samme dag i et opslag på det sociale medie Facebook skrevet “slut jer til mig, når jeg brænder ambassaden ned”.

– Død over Amerika, død over amerikanerne, og fuck Vesten, skrev manden, inden han begav sig hen til ambassadebygningen i Tel Aviv.

Bygningen er en afdelingen af USA’s ambassade i Israel. Den amerikanske præsident, Donald Trump, rykkede i 2018 ambassaden fra Tel Aviv til Jerusalem.

Den 28-årige mand er desuden under anklage for at have kommet med dødstrusler mod Donald Trump.

Det fremgår ikke, hvordan manden skal have fremsat dødstruslerne.

– Den tiltalte er anklaget for at planlægge et ødelæggende angreb rettet mod vores ambassade i Israel og for at true amerikanere og præsident Trump på livet, siger den amerikanske justitsminister, Pam Bondi.

– Denne afskyelige og voldelige adfærd vil ikke blive toleret hverken herhjemme eller i udlandet, siger Kash Patel, der er direktør for det amerikanske forbundspoliti, FBI.

Hvis manden findes skyldig, risikerer han at blive idømt fængsel i op til 20 år samt en bøde på 250.000 dollar, oplyser justitsministeriet.

AFP

Mindst 20 personer er blevet dræbt, og over 20 er blevet såret i et israelsk angreb i Gaza natten til mandag.

Det melder unavngivne militærlæger ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Angrebet var ifølge kilderne målrettet en skole i Daraj-kvarteret i Gaza By, hvor fordrevne mennesker havde søgt tilflugt.

Ifølge militærlægerne er der kvinder og børn blandt de dræbte.

Det er ikke blevet bekræftet af myndighederne i Gaza. Israel har ikke kommenteret angrebet.

Israels angreb på Gaza er intensiveret siden den 17. maj, og der er meldinger om dræbte hver eneste dag.

Søndag aften lød det fra Røde Kors på det sociale medie Instagram, at to ansatte fra Den Internationale Røde Kors-komité (ICRC) var blevet dræbt i deres hjem under et angreb mod byen Khan Younis i det sydlige Gaza.

I byen Jabalia blev en lokal journalist og en højtstående embedsmand dræbt på omtrent samme tidspunkt, skrev Reuters.

Situationen i Gaza er blevet endnu mere kritisk, fordi en israelsk blokade siden marts har afholdt nødhjælp fra at komme ind i Gaza. Det har affødt international kritik, og flere organisationer har advaret om en humanitær katastrofe i enklaven.

Søndag den 18. maj lød det fra Israel, at man ville tillade begrænset nødhjælp til Gazastriben.

FN meddelte onsdag, at man var begyndt at sende 90 vognladninger med hjælp ind i Gaza.

Organisationer i området har dog advaret om, at der slet ikke kommer nok nødhjælp ind.

Under en våbenhvile på 42 dage tidligere på året var der ifølge FN 4000 lastbiler med nødhjælp, som kom ind i Gaza hver uge.

Inden krigen, som fulgte efter Hamas’ angreb mod Israel 7. oktober 2023, var der dagligt omkring 500 lastbiler, som kom ind i Gaza.

Krigens udvikling har fået flere vestlige lande til at true med sanktioner. Det gælder både et flertal af EU-landene samt Storbritannien og Canada.

Israels regering har svaret igen, og herfra lyder det blandt andet, at den militante bevægelse Hamas er skyld i, at krigen i Gaza fortsætter.

Det var Hamas’ angreb på Israel 7. oktober 2023, hvor 1200 personer blev dræbt, og 250 blev taget som gidsler, der fik konflikten mellem de to parter til at eskalere.

Hvis Rusland forsøger at erobre hele Ukraine, vil det føre til Ruslands undergang.

Det skriver USA’s præsident, Donald Trump, natten til mandag i et opslag på Truth Social efter omfattende luftangreb i Ukraine over weekenden.

– Jeg har altid haft et rigtig godt forhold til Ruslands Vladimir Putin, men der er sket noget med ham. Han er blevet fuldstændig skør.

– Jeg har altid sagt, at han vil have hele Ukraine, ikke bare en del af det. Måske er det ved at vise sig at være sandt, men hvis han gør det, vil det føre til Ruslands undergang, skriver Trump.

Han henviser til, at missiler og droner “helt uden grund” er blevet affyret mod byer i Ukraine.

Tidligere på natten sagde den amerikanske præsident til journalister, at han overvejede at indføre hårdere sanktioner mod Rusland.

Her kritiserede han også den russiske præsident.

– Jeg ved ikke, hvad der er galt med ham. Hvad fanden er der sket med ham? Ikke? Han dræber en masse mennesker. Det er jeg ikke glad for (I’m not happy about that, red.), sagde Donald Trump.

Natten til søndag rykkede redningshold ud til flere end 30 byer i Ukraine efter det, der beskrives som et af de hidtil voldsomste russiske angreb under krigen. Mindst 12 personer blev dræbt, oplyste ukrainske myndigheder søndag.

I angrebet blev 367 droner og missiler sendt afsted mod Ukraine.

Krigen i Ukraine har stået på i over tre år, og Trump har i de seneste måneder forsøgt at få begge sider til at gå med til en våbenhvile.

Tidligere har han rost Putin, men i de sidste uger har Trump ifølge Reuters i stigende grad været frustreret over Ruslands ageren i forhandlingerne om fred i Ukraine, som er strandet.

Trump er også kritisk over for Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj.

I sit opslag natten til mandag skriver Trump, at Zelenskyj ikke gør sit land nogen tjenester ved at udtale sig, som han gør.

– Alt, der kommer ud af hans mund, skaber problemer. Jeg kan ikke lide det, og det skal stoppe, skriver Trump.

Zelenskyj skrev søndag på det sociale medie X, at stilhed fra blandt andre USA opmuntrede Putin til at fortsætte krigen.

USA’s præsident, Donald Trump, siger, at han har talt i telefon med EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, der har bedt ham om at forlænge en toldpause til 9. juli, og at han har accepteret.

Det skriver han på sit sociale medie, Truth Social.

– Jeg accepterede forlængelsen. Det var mit privilegie at gøre det. Kommissionsformanden sagde, at forhandlingerne vil begynde hurtigt. Tak for din opmærksomhed på denne sag!, skriver Trump.

Ursula von der Leyen skrev sent søndag aften på X, at hun havde talt i telefon med Trump.

Her understregede hun, at EU har brug for en forlængelse i toldpausen frem til 9. juli, hvis unionen skal nå frem til en god handelsaftale med USA.

– EU og USA deler verdens mest betydningsfulde og tætte handelsforhold. Europa er klar til at fremme forhandlingerne hurtigt og resolut. For at opnå en god aftale har vi brug for tiden indtil den 9. juli, lød det fra von der Leyen.

Opkaldet fandt sted, efter at Trump fredag skrev på sit sociale medie, Truth Social, at forhandlinger med EU var gået i hårknude, og at han anbefalede en told på 50 procent på EU-varer fra 1. juni.

Efterfølgende sagde blandt andre Danmarks udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), at Danmark og resten af EU er klar til at forsvare deres interesser i en eventuel handelskrig med USA.

Meldingen fra Trump natten til mandag er blot den seneste af en sand byge af forskellige udtalelser om told de seneste måneder.

Siden sin indsættelse har han præsenteret toldsatser mod næsten alle verdens lande. I forvejen er landene i EU og de fleste andre lande pålagt ti procent basistold.

Basistolden blev præsenteret i april.

Han præsenterede dog også en langt højere told på en række lande og områder – herunder 20 procent told på EU-varer.

Den meget højere told blev dog midlertidigt sat ud af kraft, så USA kunne forhandle aftaler på plads med landene og EU enkeltvis.

EU-tolden blev således dengang meldt halveret frem til 8. juli, indtil Trump fredag meldte, at planen var ændret.

Etableringen af et nyt lager til Danmarks atomaffald på Risø ved Roskilde er endnu en gang forsinket.

Det oplyser Dansk Dekommissionering, der har ansvar for opbevaringen af radioaktivt affald, til Politiken.

Nu ventes det, at lageret tidligst står klar i 2030. Indtil nu var planen, at byggeriet skulle være færdigt i 2029.

Oprindeligt skulle lageret tages i brug i 2023, men projektet er blevet udskudt ad flere omgange.

Arbejdet med det nye lager har vist sig at være “ganske omfangsrigt”, siger Mikkel Øberg, der er direktør for strålingsbeskyttelse i Dansk Dekommissionering, til Politiken.

– Og det er også blevet tydeligt, at der er ganske mange myndigheder involveret. Og i takt med at vi konkretiserer projektet, bliver det tydeligt, at der er nogle ting, der kræver noget mere diskussion andre steder i beslutningskæden, siger han til avisen.

Størstedelen af det nuværende affald på Risø består af kontamineret materiale fra for eksempel hospitaler og lavaktivt skrald som gamle brandalarmer.

Ifølge Dansk Dekommissionering er der 10.000 til 15.000 kubikmeter affald, skriver Politiken.

I 2018 blev det politisk besluttet, at man skulle opgradere lagerfaciliteterne på Risø for at sikre lagringen af atomaffald mod for eksempel stormfloder og klimaforandringer.

Her blev det også besluttet, at det radioaktive affald skal oplagres på Risø indtil senest 2073, hvor et dybtliggende slutdepot, skal tages i brug.

Forskningsstationen på Risø har eksisteret siden 1957. Anlæggene blev taget i brug for at udforske atomenergiens muligheder.

Men i 1985 besluttede Folketinget, at atomkraft ikke skulle være en del af den danske energiforsyning, og i 2000 blev det sidste anlæg på Risø taget ud af drift.

For nylig har statsminister Mette Frederiksen (S) dog åbnet for muligheden for en lempelse af reglerne for forbuddet mod atomkraft.

De øvrige regeringspartier Venstre og Moderaterne er ligeledes klar til at afskaffe forbuddet om atomkraft.

For at opnå en god handelsaftale med USA har EU behov for at bruge tiden frem til 9. juli.

Det skriver EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen på den sociale platform X søndag aften. Det sker, efter at hun har talt i telefon med USA’s præsident, Donald Trump.

Den 2. april præsenterede Trump sin told for alverdens lande. Varer fra EU skulle eksempelvis pålægges en told på 20 procent.

Tolden trådte i kraft 9. april. Men samme dag meddelte Trump, at han med øjeblikkelig virkning ville indføre en toldpause på 90 dage. Den pause står altså til at udløbe 9. juli.

Søndag aften skriver Leyen, at hun har haft en “god telefonsamtale” med den amerikanske præsident.

– EU og USA deler verdens mest betydningsfulde og tætte handelsforhold. Europa er klar til at fremme forhandlingerne hurtigt og resolut. For at opnå en god aftale har vi brug for tiden indtil den 9. juli, lyder det videre.

Trump meddelte fredag, at forhandlingerne om en handelsaftale med EU er gået i hårdknude.

Han mener derfor, at der skal indføres 50 procent told på varer, der eksporteres fra EU til USA.

Trump har begrundet truslen med, at USA’s handelsunderskud over for EU er “totalt uacceptabelt”.

I forvejen er landene i EU og de fleste andre lande pålagt ti procent basistold.

Trump har endnu ikke kommenteret meldingen fra von der Leyen. Det fremgår ikke, hvor længe de to har talt i telefon sammen.

Trump blev indsat som USA’s præsident i januar. Siden har hans kurs på toldområdet været præget af forskellige udmeldinger.

Under toldpausen er der blandt andet blevet fastholdt en told på 25 procent for biler, stål og aluminium.

Danmarks udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), sagde efter Trumps udmelding fredag, at Danmark og resten af EU er klar til at forsvare deres interesser i en eventuel handelskrig med USA.

– EU ønsker at forhandle en løsning, hvis det kan lade sig gøre, men vi er samtidig klar til at forsvare vores interesser med robuste og proportionale modsvar om nødvendigt, sagde Lars Løkke Rasmussen i en skriftlig kommentar.

Omkring 21 millioner vælgere har mulighed for at afgive deres stemme ved søndagens valg i Venezuela.

Men under en femtedel af vælgerne ventes at dukke op.

I hvert fald forudsiger meningsmålingsinstituttet Delphos, at valgdeltagelsen bliver på 16 procent. Størstedelen ventes at være støtter af præsident Nicolás Maduro.

Det skriver nyhedsbureauet AFP. Parlaments- og regionalvalget afholdes ti måneder efter det sydamerikanske lands seneste præsidentvalg.

Her erklærede Nicolas Maduro sig som valgets vinder. Men oppositionen har hævdet, at der var tale om valgsvindel.

Både oppositionen og en stor del af det internationale samfund mener, at oppositionskandidat Edmundo González Urrutia var valgets sande vinder.

Urrutia måtte efter valget flygte fra Venezuela, og i december fik han asyl i Spanien.

Derudover har landets oppositionsleder, María Corina Machado, opfordret venezuelanere til ikke at legitimere det, de anser som værende endnu et fupvalg.

Valgstederne åbnede klokken 06 søndag morgen lokal tid – klokken 12 dansk tid.

Ved middagstid – lokaltid – rapporterede AFP-journalister fra valgsteder i hovedstaden Caracas samt San Cristóbal og Barinas, at kun en håndfuld vælgere var mødt op.

Det er uklart, præcis hvor mange vælgere der har mulighed for at stemme disse steder.

En mindre del af oppositionen- ledet af den tidligere præsidentkandidat Henrique Capriles – har afvist opfordringen om et boykot.

Det sker med den begrundelse, at tidligere vælgeres afholdelse fra at stemme blot har givet Maduro mulighed for at udvide sit greb om magten.

– Vi skal stemme som en form for modstand, siger Capriles, der stiller op til Nationalforsamlingen, ifølge AFP.

Valgstederne lukker officielt klokken 18 lokal tid – ved midnat dansk tid. De skal dog holdes åbne, så længe der står vælgere i kø, skriver AFP.

Blot to dage inden valget blev den fremtrædende oppositionspolitiker Juan Pablo Guanipa anholdt. Han har tidligere har siddet i parlamentet og er en tæt samarbejdspartner med landets oppositionsleder, María Corina Machado.

Ifølge indenrigsminister Diosdado Cabello blev Guanipa anholdt, fordi han angiveligt har stået i spidsen for et “terrornetværk”. Ifølge ministeren havde det planlagt angreb i forbindelse med parlaments- og regionalvalget.

I et opslag på den sociale platform X lød det fra Guanipa, at han var “blevet bortført af Maduro-regimets styrker”.

Både Guanipa og Machado gik efter præsidentvalget i skjul.

Christian Eriksen fik lov til at score i det, der viste sig at blive hans afskedskamp for Manchester United, som søndag rundede en skuffende sæson af med at slå Aston Villa 2-0.

På forhånd vidste man dog ikke, om det var Eriksens sidste kamp for klubben. Men det var det.

Kort efter slutfløjt har Manchester United meddelt på sin hjemmeside, at Christian Eriksen stopper i klubben denne sommer.

Det samme gør veteranen Johnny Evans og svenske Victor Lindelöf.

Eriksens exit kommer ikke som den store overraskelse. Han har kontraktudløb denne sommer, og engelske medier har tidligere meldt, at danskeren kontrakt ikke ville blive fornyet. Det er nu bekræftet.

Det blev til tre sæsoner hos Manchester-klubben, der hentede ham på en fri transfer fra Premier League-rivalen Brentford. Han spillede et halvt år i Brentford, som skrev kontrakt med ham, da han gentoptog karrieren efter sit uhyggelige hjertestop under EM i 2021.

Indehaveren af den danske landskampsrekord nåede lidt over 100 kampe på sine tre år i United. I dem blev det til 8 scoringer og 18 målgivende afleveringer.

Sidste år var han med til at sikre klubben FA Cup-titlen.

Han har været i klubben, i en tid hvor holdet under først Erik ten Hag og senest Ruben Amorim har haft meget svært ved at finde vej tilbage i toppen af engelsk fodbold.

Ganske vist nåede holdet i denne sæson Europa League-finalen, som man tabte 0-1 til Tottenham, men slutplaceringen som nummer 15 i Premier League er historisk ringe.

Det er den dårligste siden etableringen af Premier League og faktisk den dårligste i den bedste række, siden holdet rykkede ned i næstbedste række i 1974.

33-årige Christian Eriksen fik dog lov til at sætte punktum med et mål og en sejr. Den normale straffesparksskytte Bruno Fernandes overlod bolden til Eriksen, så han fra pletten kunne gøre det til 2-0 mod Aston Villa.

Hvor Eriksen fortsætter karrieren vides ikke.

Det helt store gulddrama udeblev, da FC København søndag vandt det danske mesterskab for 16. gang i klubbens historie.

En lynscoring af FCK, som endte med at vinde 3-0 over FC Nordsjælland i sidste spillerunde af Superligaen, dæmpede den indledende spænding.

Samtidig kæmpede FC Midtjylland langt mere med at vinde, men det forsvarende mesterhold besejrede dog Randers FC hjemme med 3-2.

Med de resultater endte FCK med at vinde mesterskabet med et forspring ned til FCM på et enkelt point. Men det var også rigeligt.

Det havde ellers været nemt at forestille sig et andet scenarie med langt mere dramatik.

Spoler man tiden et år tilbage stod Brøndby i samme situation som FCK. Men Brøndby endte med at smide guldet væk i sidste spillerunde med et nederlag hjemme til AGF. Og så slog FCM til som en klapperslange og tog guldet.

Det var aldrig for alvor tæt på at ske søndag.

Forløsningen for det sitrende hjemmepublikum i Parken kom allerede efter lidt under to minutters spil.

FCK’s kantspiller Elias Achouri modtog en pasning fra Victor Froholdt, og tuneseren fik masser af tid og plads til at tage et par træk foran feltkanten og hamre bolden fladt i nettet ude ved den ene stolpe.

Dermed fik FCK en drømmestart på kampen, for med det resultat kunne guldet ikke fravristes københavnerne, der på forhånd førte med et enkelt point ned til FCM.

Efter 13 minutter kom FCM foran 1-0 hjemme mod Randers på et mål af backen Kevin Mbabu, men målet havde ikke samme effekt inde i Parken, som havde det stadig stået 0-0.

På dette tidspunkt ville en enkelt FCN-scoring dog sende guldet til Herning.

FCN-angriberen Benjamin Nygren testede nerverne i Parken med et drøn af et langskud, men FCK-keeper Diant Ramaj var på plads i buret med en parade.

Froholdt var kort efter på spil i den anden ende som en dansk udgave af Diego Maradona, men driblingerne mellem fire FCN-spillere og en afslutning på keeper Andreas Hansen endte kun med et hjørnespark.

I Herning udlignede Randers-topscorer Simen Nordli på et straffespark, og 1-1-stillingen piftede endnu mere spænding ud af guldkampen.

Mod slutningen af første halvleg udgik to FCK-spillere med skader.

Cornelius, som havde en gigantisk chance for at fordoble føringen, blev skadet i skudøjeblikket og erstattet med Viktor Claesson.

Kort efter ramlede FCK-stopperen Gabriel Pereira og FCN-kollegaen Lucas Høgsberg sammen, og brasilianeren udgik med en hjernerystelse.

Ind kom Kevin Diks, der gjorde comeback efter en skade og samtidig spillede sin afskedskamp for FCK.

De traditionelle badedyr var udskudt og blev i stedet for i det 13. minut kylet rundt i støvregnen blandt mange af de 35.972 tilskuere i Parken.

Sommerunderholdningen skulle ikke være skyld i et guldkiks, havde det lydt i optakten.

Det var der dog heller ikke fare for.

Få minutter inde i anden halvleg gentog FCK bedriften med et tidligt mål. Denne gang slog den for tiden målflittige angriber Jordan Larsson til og gjorde det til 2-0 efter oplæg fra Achouri.

Diks øgede til 3-0 på et straffespark efter en time, og FCK kunne godt lægge de store Carlsberg-flasker på køl. Klubbens 16. mesterskab var i hus.

I Herning scorede Randers-spilleren Elies Mahmoud til 2-1 efter 73, og selv om Edward Chilufya scorede to gange i slutfasen for FCM og skaffede en smal sejr, så var der ikke meget mere at komme efter i forhold til guldet.

Slutfløjtet var lydt i Herning, men bolden skulle lige trilles rundt i yderligere nogle minutter i Parken, før mesterskabet var en realitet og kunne fejres.

To anonyme grupper hævder at stå bag et strømnedbrud, der ramte den franske by Cannes lørdag.

Det fremgår af en anonym erklæring, der er sendt til den lokale anklagemyndighed, skriver flere franske medier, heriblandt BFM TV og Le Parisien.

I erklæringen lyder det, at filmfestivalen i Cannes, der blev afholdt lørdag, var mål for sabotagen.

– Målet med aktionen var ikke kun at forstyrre festivalen, men også at fratage alle industrivirksomheder elektricitet, lyder det i erklæringen ifølge en anonym kilde i politiet, skriver Le Parisien.

De anonyme grupper beskriver sig som ” to bander af anarkister”.

Oplysningerne er ikke bekræftet officielt af de franske myndigheder.

Ifølge BFM TV er den lokale anklagemyndighed i gang med at undersøge påstandene i erklæringen.

Lørdag var der et omfattende strømnedbrud i den franske region Alpes-Maritimes, hvor Cannes ligger.

Fra klokken 10.00 til 17.00 var 160.000 husstande ramt af strømafbrydelser.

Senest i 2029 skal Tysklands militær være fuldt udstyret med våben og andet materiel.

Det er ordren fra landets forsvarschef, Carsten Breuer. Det viser et dokument, som nyhedsbureauet Reuters har set.

Breuer underskrev dokumentet 19. maj. Heri fremgår det, at målet skal opnås ved hjælp af midler, som er blevet tilgængelige, ved at landet har lempet den såkaldte gældsbremse.

Den sætter et loft over, hvor meget gæld den tyske stat kan optage, og blev lempet først af Tysklands parlament, Forbundsdagen, og derefter Forbundsrådet i april.

Det store chok udeblev i finaleweekenden i Stockholm. Det danske ishockeylandshold rejser hjem fra VM uden en sensationel medalje efter at have tabt bronzekampen til et stærkt svensk hold med 2-6.

Eventyret slutter med en fjerdeplads, den klart bedste slutplacering nogensinde og en triumf for landstræner Mikael Gath og hans hårdtarbejdende mænd.

Efter 0-7-afklapsningen i semifinalen mod Schweiz blev bronzekampen dog endnu en påmindelse om, at det danske landshold ikke pludselig er blevet markant bedre end tidligere år.

Spillerne er trods alt de samme, og holdet skal også fremover have meget medvind, hvis det skal true sportens stormagter.

Det lykkedes mod Canada i kvartfinalen i en kamp, som Gath mener, at hans hold vil vinde en ud af 100 gange.

Vurderingen af styrkeforholdet var den samme inden mødet med et svensk mandskab, der havde satset hårdt på at vinde guld og stillede med 20 NHL-spillere.

I modsætning til semifinalen slap Danmark dog helskindet fra første periode med få skud på mål. Danskerne var farligst, og spredt piften fra tribunerne fulgte de svenske spillere ud til første pause.

Efter at være blevet ydmyget af USA i semifinalen ville de svenske stjerner dog ikke have flere skuffelser siddende på sig. De kom ud til anden periode som død og djævel og afgjorde kampen med tre scoringer.

Mikael Backlund lavede de første to, Marcus Johansson det tredje, og i lange sekvenser havde danskerne svært ved at befri sig fra egen zone.

Da lignede spillerne nogle, der var mærket af 10 hårde kampe på 17 dage.

Bedre blev humøret ikke, da en ellers fremragende fuldtræffer af Phillip Bruggisser kort inde i tredje periode blev annulleret, fordi Joachim Blichfeld generede den svenske målmand.

Og da Danmark kort efter fik sit første powerplay i kampen, slog Nikolaj Ehlers helt forbi pucken og forærede svenskerne en friløber, som Lucas Raymond udnyttede.

Den danske VM-topscorer Nick Olesen sørgede dog umiddelbart efter for, at Danmark omsider kom på måltavlen, da han trak ind fra venstre og knaldede pucken op i fjerneste målhjørne.

Det var også Olesen, der kort efter sørgede for oplægget til Nikolaj Ehlers’ reducering til 2-4.

Scoringen nåede dog ikke at plante en usikkerhed i svenskerne, der genvandt momentum, da Oscar Mølgaard kort efter blev udvist. Marcus Johansson udnyttede overtallet til at score sit andet mål.

At Mika Zibanejad fem minutter før tid gjorde det til 6-2, betød mindre. Da var kampen afgjort.

Medaljer fik danskerne altså ikke med hjem, men de kan se tilbage på en turnering, der – i hvert fald for en stund – genskabte den folkelige interesse for et landshold, der nu på 22. år kæmper med i det fineste VM-selskab.

Fjerdepladsen udløser tilmed så mange point til verdensranglisten, at Danmark hopper op på en niendeplads og er sikret fornuftige seedninger i de kommende år.

Fremfor alt demonstrerede VM, at også et dansk landshold kan tillade sig at drømme stort, hvis det rammer et år, hvor pucken hopper den rigtige vej i de afgørende kampe.

Som den gjorde i kvartfinalen mod Canada – en kamp, som danske ishockeyfans næppe nogensinde kommer til at glemme.

Titusindvis af mennesker gik søndag på gaden i den polske hovedstad, Warszawa, for at vise støtte til de to præsidentkandidater forud for valget i næste uge.

Det er EU-venlige Rafal Trzaskowski, som støttes af den polske regering, og nationalistiske Karol Nawrocki, der går efter præsidentposten.

Ved Nawrockis demonstration blev der sunget patriotiske og religiøse sange, ligesom der blev holdt skilte op, hvor der blev opfordret til at sætte en stopper for indvandring.

Imens blev der ved Trzaskowskis demonstration viftet med EU- og LGBTQ-flag. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Rafal Trzaskowski er fra partiet Borgerplatformen og er borgmester i Warszawa. Under demonstrationen sagde han til sine støtter, at “disse valg handler om at kunne bygge, skabe og ikke ødelægge.

– Alle kan passe ind under Polens hvid-røde flag, sagde han og gav eksempler på forhold mellem henholdsvis heteroseksuelle og personer af samme køn.

Anden runde af præsidentvalget finder sted 1. juni. Det sker, efter at ingen af kandidaterne formåede at få mindst halvdelen af stemmerne i første runde, som fandt sted 18. maj.

Det er uklart, hvor mange der præcis deltog i søndagens demonstrationer.

Arrangørerne anslår, at omkring 200.000 mennesker deltog i Nawrocki-demonstrationen. Imens har premierminister Donald Tusk sagt, at 500.000 mennesker havde deltaget i Trzaskowski-demonstrationen.

Men en analyse lavet af mediet Onet anslår, at 70.000 dukkede op til Nawrocki-demonstrationen. Til Trzaskowski-demonstrationen var der tale om 160.000, lyder det ifølge AFP.

38 personer har søndag mistet livet i israelske luftangreb i Gaza.

Det oplyser de Hamas-kontrollerede sundhedsmyndigheder i området ifølge den israelske avis Haaretz.

Angrebene har ramt flere dele af det palæstinensiske område.

En teltlejr i Nuseirat i det centrale Gaza blev ramt. Her omkom to personer, hvoraf den ene var en kvinde, som var gravid i 7. måned.

Det oplyser civilforsvaret i Gaza til nyhedsbureauet AFP.

Det lykkedes efterfølgende ikke læger at redde det ufødte barn.

Desuden blev civilforsvarets operationschef, Ashraf Abu Nar, og hans hustru dræbt, da deres hjem i Nuseirat blev ramt i luftangrebet, oplyser talsmand for Gazas civilforsvar Mahmud Bassal.

Længere mod nord – i byen Jabalia – blev syv personer dræbt, da et hus blev angrebet af Israel.

Ifølge AFP har Israels militær ikke kommenteret angrebene.

Den seneste tid har Israel intensiveret sin offensiv i Gaza, samtidig med, at der har været stor mangel på nødhjælp som følge af en blokade, der begyndte i marts og varede i mere end to måneder.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, annoncerede tidligere i maj, at militæret ville optrappe krigen i Gaza, og senere har han sagt, at Israel vil kontrollere hele Gaza.

Der er åbnet for, at nødhjælp kan komme ind i Gaza igen, men organisationer i området har advaret om, at der slet ikke kommer nok ind i området.

Krigens udvikling har fået flere vestlige lande til at true med sanktioner. Det gælder både et flertal af EU-landene samt Storbritannien og Canada.

Israels regering har svaret igen, og herfra lyder det blandt andet, at den militante bevægelse Hamas er skyld i, at krigen i Gaza fortsætter.

Det var Hamas’ angreb på Israel 7. oktober 2023, hvor 1200 personer blev dræbt, og 250 blev taget som gidsler, der udløste krigen.

Krigen har ifølge sundhedsmyndighederne i Gaza kostet flere end 55.000 mennesker livet.

Den danske tennisspiller Elmer Møller fik søndag en forrygende start på sin grand slam-debut, men han kunne ikke stå distancen i første runde af French Open.

Efter at have vundet første sæt tabte Møller til storfavoritten Tommy Paul med cifrene 7-6, 2-6, 3-6, 1-6.

21-årige Møller nåede dog at vise publikum på den tredjestørste arena, Court Simonne-Mathieu, at han er fremtidens mand og formentlig snart vil blive en fast grand slam-deltager som en del af top-100, som han er otte pladser fra.

Amerikanske Paul er helt oppe som nummer 12 i verden og viste sine evner på grus ved at nå semifinalen i Masters 1000-turneringen i Rom, hvor han tog sæt fra verdensetteren, Jannik Sinner, for ni dage siden.

Men trods rollen som klar underdog bed Møller fra sig fra første parti i kampen. Her brød danskeren til føring på 1-0, og han lod sig ikke slå ud af, at Paul svarede tilbage med det samme.

Møller er kendt for at have en baghånd i ypperste klasse, og netop det slag fungerede i den grad for danskeren. Gang på gang udspillede han Paul med den.

Møller brød igen amerikanerens serv til føring på 3-2 og styrede mod sætsejr. Men da danskeren havde sætbold ved 5-4, svigtede baghånden, og amerikaneren slog tilbage og bragte sættet ud i tiebreak.

Her var Paul ovenpå undervejs, men Møller viste mod på de afgørende bolde, og med en stærk forhånd udnyttede han sin tredje sætbold til at vinde tiebreaken med 7-5.

Et stykke ind i andet sæt dominerede Møller boldene, og i de første seks partier var han helt på niveau med Paul.

Men et fejlbehæftet dansk parti ved 2-2 gav amerikansk brud, og Møller formåede ikke at hugge til, da han selv havde chancen for at bryde tilbage til 3-3.

Det fik danskeren til at hænge lidt med klarinetten, og Paul tog sættet 6-2.

Amerikaneren havde kontrol over kampen nu, og kun sporadisk kunne Møller følge med. Selv om danskeren blussede op et par gange – blandt andet med bruddet til 3-5 – kunne han ikke forhindre Paul i at vinde tredje sæt.

I samme øjeblik satte regnen tungt ind, og kampen måtte afbrydes, hvilket måske kunne blive en dansk livline.

Efter en times pause kom Møller tilbage med ny energi og havde en breakbold i første parti, men Paul klarede frisag og fandt igen et niveau, der var over danskerens.

Møller formåede ikke at give amerikaneren kamp i fjerde sæt, der endte med knusende 6-1.

Det er første gang nogensinde, at Møller deltager i hovedturneringen i en grand slam-turnering. Han tabte sin kvalifikationsfinale, men kom alligevel ind som såkaldt “lucky loser” på grund af afbud.

Efterforskningen af et stort røveri i Aarhus fredag er kommet et skridt videre.

Politiet har fundet en hvid Renault Clio, som røverne menes at have benyttet sig af, fremgår det søndag af et opslag på det sociale medie X.

Bilen holdt på en parkeringsplads i det nordlige Aarhus, og det var borgere, der lørdag kontaktede politiet på baggrund af en offentlig appel om bistand.

– Mange tak for hjælpen!, skriver vagtchefen hos Østjyllands Politi.

Den hvide bil blev opdaget på parkeringspladsen ved Lidl på Skejbyvej. Hvis nogen har set “noget mistænkeligt” omkring stedet, vil politiet gerne have besked, lyder det.

Røveriet mod urmageren Kejser Aarhus i Rosensgade, hvor man blandt andet sælger brugte Rolex-ure, fandt sted fredag formiddag.

Tidligere har politiet beskrevet røveriet som voldsomt, og man har også oplyst, at gerningsmændene forsvandt med ure til en værdi af flere millioner kroner.

Muligvis har sagen en international dimension. Flugtbilen var forsynet med schweiziske nummerplader.

Derfor har man også bedt Europol om hjælp, da man blev bekendt med de schweiziske nummerplader, siger politiinspektør Brian Voss Olsen til TV 2 Østjylland søndag aften.

– Vi arbejder med rigtig mange forskellige hypoteser. Både at det kan være nogle fra Danmark, og at det kan være internationale røvere, der kommet til landet, siger han til mediet.

Under forbrydelsen blev såvel forretningens indehaver, Magnus Kejser, som en ansat truet med pistol og fikseret i et baglokale.

– Jeg mærker pistolens kolde metal, da de presser den mod min hals og truer mig ud i baglokalet, har Magnus Kejser fortalt til TV 2 Østjylland.

Det gik så hurtigt, at han ikke nåede at trykke på overfaldsalarmen.

Da røverne var væk, kom de to mænd fri ved at slå en rude i bagdøren i stykker.

Med blodet dryppende fra hånden søgte indehaveren hjælp hos en frisør, som er nabo til urforretningen, har TV 2 Østjylland oplyst.

Om gerningsmændene anvendte et rigtigt skydevåben eller en attrap, er endnu ikke klarlagt.

Søndag morgen stødte et skib på grund i den svenske del af Øresund.

Skibet befinder sig lige syd for Øresundsbroen ud for Klagshamn ved Malmø på en position, der ligger et stykke fra sejlrenden.

Ifølge nyhedsbureauet TT er der tale om en 93 meter lang bulk carrier, der er lastet med skrot.

Skibet skulle også have 69.000 liter dieselolie om bord, men her og nu er der ingen tegn på, at det skulle lække olie.

Den svenske kystbevogtning har sendt et fly på vingerne for at overvåge området og opdage eventuelle udslip.

TT fortæller samtidig, at de svenske myndigheder har mistanke om spiritussejlads, og at man undersøger sagen.

– Vi afhører besætningen og samler den nødvendige information ind for at kunne klarlægge, hvad der er sket, siger Mattias Lindholm, der er pressechef for den svenske kystbevogtning, til TT.

På hjemmesiden Vesselfinder, der sporer skibe i realtid baseret på tilgængelige positionsdata, kan man se et skib ved navn “Ali Aykin”, der ligger stille i det omtalte område og er 93 meter langt.

Skibet er indregistreret i den caribiske østat St. Vincent og Grenadinerne og er angiveligt stævnet ud fra den polske havneby Gdansk fredag aften.

Det har kurs mod Setubal i Portugal, men bevæger sig altså ikke lige nu.

“Ali Aykin” har følgeskab af et skib fra kystbevogtningen.

Real Madrid har ansat Xabi Alonso som afløser for Carlo Ancelotti på trænerposten.

Det oplyser klubben på sin hjemmeside.

Alonso er nået til enighed med Real Madrid om en kontrakt, der strækker sig frem til sommeren 2028. Han tiltræder allerede 1. juni og kan dermed være træner under VM for klubhold, som spilles fra 14. juni til 13. juli i USA.

43-årige Xabi Alonso kender alt til sin nye arbejdsgiver.

Fra 2009 til 2014 styrede han midtbanen i Real Madrid, før han tog videre til Bayern München, som blev sidste stop i den aktive karriere.

Siden har han også været ungdomstræner i den spanske hovedstadsklub.

I oktober 2022 overtog han trænerposten i Bayer Leverkusen, og det match var en stor succes. Han førte holdet til triumf i Bundesligaen og pokalturneringen sidste år, hvor holdet også nåede finalen i Europa League.

Nederlaget til Atalanta i finalen var Leverkusens første og eneste i sæsonen.

Leverkusen blev i denne sæson nummer to efter Bayern München.

Xabi Alonso bliver mandag eftermiddag præsenteret ved et event i Madrid. Her vil klubpræsident Florentino Pérez være til stede.

Real Madrid tog lørdag officielt afsked med Carlo Ancelotti, som har været i klubben ad to omgange og vundet adskillige store titler.

To gange førte han klubben til det spanske mesterskab, mens det blev til tre Champions League-titler.

Sæsonen 2024/25 blev dog aldrig noget at skrive hjem om. Real Madrid endte på andenpladsen efter ærkerivalen FC Barcelona og røg allerede ud af Champions League i kvartfinalen efter et samlet nederlag til Arsenal.

Den erfarne italiener skal i stedet være træner for det brasilianske landshold.

Ud over Ancelotti sagde Real Madrid lørdag farvel til Luka Modric, som spillede 13 år i klubben. Undervejs nåede han også at danne midtbane med Xabi Alonso.

Der er udbredt mangel på speciallæger, og der er for stor forskel på lægedækningen på tværs af landet.

Blandt andet derfor er der søndag enighed om den første store milliardaftale, som skal virkeliggøre sundhedsreformen, der former fremtidens sundhedsvæsen.

– Vi er enige om endnu et stort skridt, som dybest set handler om at føre sundhedsreformen ud i livet og dermed få implementeret alle de forandringer, som den repræsenterer, siger sundhedsminister Sophie Løhde (V).

Regeringen, Danske Regioner og KL er enige om en “forårsaftale”, som skal være med til at omstille sundhedsvæsenet og flytte sundhedstilbud ud af sygehusene og tættere på borgerne.

Med aftalen skrues der blandt andet op for antallet af uddannelsesstillinger til speciallæger, som der skal uddannes endnu flere af.

Det er indenfor blandt andet almen medicin, psykiatri og geriatri, som er ældresygdomme. Det skal være med til at sikre en bedre lægedækning i hele landet.

Fra 2026 kan der årligt uddannes 130 flere speciallæger. Det betyder, at der årligt kan uddannes i alt 1270 speciallæger, hvilket er det højeste antal nogensinde.

Lægeforeningen mener, at det vil være med til at løse den massive mangel på speciallæger, hvor foreningens analyse er, at der mangler 2000 speciallæger.

Formand for Lægeforeningen Camilla Rathcke kalder dem for rygraden i sundhedsvæsenet.

– Det er glædeligt, at der nu åbnes for, at mange flere læger kan blive speciallæger. Fra Lægeforeningens side har vi i årevis arbejdet på netop at få løst manglen på speciallæger, og jeg vil gerne kvittere for, at ministeren har lyttet, siger hun i en meddelelse.

Med aftalen indføres et loft over antallet af speciallægestillinger på de fem universitetshospitaler samt øvrige sygehuse i hovedstadsområdet.

Men ifølge Lægeforeningen kan man ikke løse en mangelsituation med ansættelseslofter

– Det skal følges meget nøje, om man ser en negativ effekt på de hospitaler, der bliver omfattet, før man ser en positiv effekt de steder, man ønsker flere speciallæger, siger Camilla Rathcke, som påpeger, at det er afprøvet før.

Sundhedsreformen fra november 2024 er den største sundhedsreform i 20 år, og med søndagens “forårsaftale” er der enighed om økonomien, når en række opgaver flytter fra kommunerne til regionerne.

Aftalen skal sikre en bedre fordeling af læger generelt.

– Vi skal have flere læger til de egne af landet, hvor der er flest syge. Derfor har vi aftalt at uddanne 400 inden for almen medicin hvert år, fordi vi er i gang med en historisk stor udbygning af almen praksis, siger Sophie Løhde.

Ambitionen er mindst 5000 praktiserende læger om ti år. Det svarer til et løft på fyrre procent ifølge ministeren.

I forårsaftalen er der blandt andet afsat 4,2 milliarder kroner til at flytte sundhedsopgaver fra kommuner til regioner og 3,5 milliarder kroner til byggeri samt investeringer i IT, teknologi og udstyr.

Der er søndag sat punktum for en tre dage lang fangeudveksling mellem Ukraine og Rusland.

Begge sider har søndag overdraget 303 krigsfanger til modparten, oplyser Ruslands forsvarsministerium ifølge Reuters.

Ifølge ministeriet har Rusland og Ukraine i alt hver overdraget 1000 fanger i løbet af de tre dage, som fangeudvekslingen har stået på.

Der er tale om det hidtil største antal fanger, som er udvekslet mellem de stridende parter under krigen.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, bekræfter på det sociale medie X, at 303 ukrainske krigsfanger søndag er overdraget til Ukraine.

– I dag vender krigere fra vores væbnede styrker, nationalgarden, den statslige grænsebevogtning og statens særlige transporttjeneste hjem.

– Jeg takker holdet, der har arbejdet i døgndrift for at komme i mål med denne udveksling. Vi vil helt sikkert bringe alle vores folk hjem fra russisk fangenskab, skriver præsidenten på X.

Fangeudvekslingen har fundet sted, samtidig med at Rusland både natten til lørdag og natten til søndag har udført omfattende luftangreb på Ukraine.

Desuden har Ukraine ifølge Rusland angrebet russisk territorium med droner.

Der er ingen meldinger om sårede eller dræbte på den russiske side.

Ruslands angreb på Ukraine natten til søndag har kostet mindst 12 personer livet. Ifølge Volodymyr Zelenskyj blev 30 byer ramt.

Blandt de dræbte er tre børn.

Zelenskyj oplyste tidligere søndag, at de russiske angreb både har ramt beboelsesejendomme, et universitet og virksomheder.

I den forbindelse advarede han om, at Rusland trækker krigen i langdrag, og opfordrede udlandet til at indføre nye sanktioner mod landet.