Seneste nyheder

Der er udbredt mangel på speciallæger, og der er for stor forskel på lægedækningen på tværs af landet.

Blandt andet derfor er der søndag enighed om den første store milliardaftale, som skal virkeliggøre sundhedsreformen, der former fremtidens sundhedsvæsen.

– Vi er enige om endnu et stort skridt, som dybest set handler om at føre sundhedsreformen ud i livet og dermed få implementeret alle de forandringer, som den repræsenterer, siger sundhedsminister Sophie Løhde (V).

Regeringen, Danske Regioner og KL er enige om en “forårsaftale”, som skal være med til at omstille sundhedsvæsenet og flytte sundhedstilbud ud af sygehusene og tættere på borgerne.

Med aftalen skrues der blandt andet op for antallet af uddannelsesstillinger til speciallæger, som der skal uddannes endnu flere af.

Det er indenfor blandt andet almen medicin, psykiatri og geriatri, som er ældresygdomme. Det skal være med til at sikre en bedre lægedækning i hele landet.

Fra 2026 kan der årligt uddannes 130 flere speciallæger. Det betyder, at der årligt kan uddannes i alt 1270 speciallæger, hvilket er det højeste antal nogensinde.

Lægeforeningen mener, at det vil være med til at løse den massive mangel på speciallæger, hvor foreningens analyse er, at der mangler 2000 speciallæger.

Formand for Lægeforeningen Camilla Rathcke kalder dem for rygraden i sundhedsvæsenet.

– Det er glædeligt, at der nu åbnes for, at mange flere læger kan blive speciallæger. Fra Lægeforeningens side har vi i årevis arbejdet på netop at få løst manglen på speciallæger, og jeg vil gerne kvittere for, at ministeren har lyttet, siger hun i en meddelelse.

Med aftalen indføres et loft over antallet af speciallægestillinger på de fem universitetshospitaler samt øvrige sygehuse i hovedstadsområdet.

Men ifølge Lægeforeningen kan man ikke løse en mangelsituation med ansættelseslofter

– Det skal følges meget nøje, om man ser en negativ effekt på de hospitaler, der bliver omfattet, før man ser en positiv effekt de steder, man ønsker flere speciallæger, siger Camilla Rathcke, som påpeger, at det er afprøvet før.

Sundhedsreformen fra november 2024 er den største sundhedsreform i 20 år, og med søndagens “forårsaftale” er der enighed om økonomien, når en række opgaver flytter fra kommunerne til regionerne.

Aftalen skal sikre en bedre fordeling af læger generelt.

– Vi skal have flere læger til de egne af landet, hvor der er flest syge. Derfor har vi aftalt at uddanne 400 inden for almen medicin hvert år, fordi vi er i gang med en historisk stor udbygning af almen praksis, siger Sophie Løhde.

Ambitionen er mindst 5000 praktiserende læger om ti år. Det svarer til et løft på fyrre procent ifølge ministeren.

I forårsaftalen er der blandt andet afsat 4,2 milliarder kroner til at flytte sundhedsopgaver fra kommuner til regioner og 3,5 milliarder kroner til byggeri samt investeringer i IT, teknologi og udstyr.

Der er søndag sat punktum for en tre dage lang fangeudveksling mellem Ukraine og Rusland.

Begge sider har søndag overdraget 303 krigsfanger til modparten, oplyser Ruslands forsvarsministerium ifølge Reuters.

Ifølge ministeriet har Rusland og Ukraine i alt hver overdraget 1000 fanger i løbet af de tre dage, som fangeudvekslingen har stået på.

Der er tale om det hidtil største antal fanger, som er udvekslet mellem de stridende parter under krigen.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, bekræfter på det sociale medie X, at 303 ukrainske krigsfanger søndag er overdraget til Ukraine.

– I dag vender krigere fra vores væbnede styrker, nationalgarden, den statslige grænsebevogtning og statens særlige transporttjeneste hjem.

– Jeg takker holdet, der har arbejdet i døgndrift for at komme i mål med denne udveksling. Vi vil helt sikkert bringe alle vores folk hjem fra russisk fangenskab, skriver præsidenten på X.

Fangeudvekslingen har fundet sted, samtidig med at Rusland både natten til lørdag og natten til søndag har udført omfattende luftangreb på Ukraine.

Desuden har Ukraine ifølge Rusland angrebet russisk territorium med droner.

Der er ingen meldinger om sårede eller dræbte på den russiske side.

Ruslands angreb på Ukraine natten til søndag har kostet mindst 12 personer livet. Ifølge Volodymyr Zelenskyj blev 30 byer ramt.

Blandt de dræbte er tre børn.

Zelenskyj oplyste tidligere søndag, at de russiske angreb både har ramt beboelsesejendomme, et universitet og virksomheder.

I den forbindelse advarede han om, at Rusland trækker krigen i langdrag, og opfordrede udlandet til at indføre nye sanktioner mod landet.

Et 184 meter langt containerskib med 640 containere om bord er sunket i havet ud for Kerala i det sydlige Indien.

Nogle af containerne var lastet med farligt gods.

Det oplyser den indiske flåde ifølge nyhedsbureauet AFP.

Alle 24 besætningsmedlemmer, der var om bord på fragtskibet, er blevet reddet og er bragt i sikkerhed.

– Fartøjet gik ned sammen med 640 containere – herunder 13 med farligt gods og 12, der indeholdt calciumkarbid, skriver Indiens forsvarsministerium i en udtalelse søndag.

Det fremgår ikke, hvilken type farligt gods som 13 af containerne indeholder, men der er altså tale stoffer, som kan være sundheds- eller miljøskadelige.

Calciumkarbid, som 12 af containerne var lastet med, kan også være miljøskadeligt. Når calciumkarbid reagerer med vand, dannes acetylen, som er en brændbar gas, og calciumhydroxid, der er kendt som læsket kalk.

Acetylen bruges blandt andet i fyrværkeri, og læsket kalk indgår blandet andet i kalkmørtel, som bruges i byggeriet.

Indiens kystvagt har aktiveret sit kriseberedskab på grund af risikoen for forurening af havet ud for Kerala.

Kystvagten beskriver havområdet som et følsomt økosystem.

Ud over de 640 containere var fragtskibet lastet med 370 ton brændstof og olie. Indtil videre er der ikke tegn på olieudslip.

Fragtskibet med navnet “MSC Elsa 3” sejlede under liberisk flag. Det var på vej fra den indiske havneby Vizhinjam til Kochi. Begge byer ligger i Sydindien.

Skibet kom i problemer lørdag og udsendte et nødkald. Det fremgår ikke, hvad der forårsagede problemerne.

Da Indiens flåde nåede ud til skibet, hældede det kraftigt til den ene side. Efterfølgende forsvandt det ned under havoverfladen.

Et barn på fire måneder er blevet indlagt med alvorlige skader, fordi det har været udsat for meget farlig vold af barnets far.

Det vurderer Midt- og Vestsjællands Politi.

Såvel faren som moren blev anholdt lørdag formiddag, og i et retsmøde søndag har en dommer i Retten i Roskilde besluttet at varetægtsfængsle dem begge frem til 19. juni, oplyser politiet.

Forældreparret er fra Midtsjælland. Begge har nægtet sig skyldige, og begge har appelleret byretsdommerens afgørelse om fængsling til landsretten.

Det er barnets far, der sigtes for at have begået volden mod barnet.

Samtidig har politiet rejst sigtelse mod moren for medvirken til volden.

Selv om hun vidste, hvad manden gjorde, greb hun ikke ind, og dermed har hun overtrådt straffeloven, hævder politiet.

I andre sager har retssystemet adskillige gange slået fast, at passivitet i forhold til for eksempel vold mod et barn eller andre overgreb kan være strafbar.

Sidste år blev en mor af Østre Landsret således idømt fængsel i seks måneder, fordi hun ikke greb ind mod en fars vold mod tvillinger.

Søndagens aktuelle sag fra Midtsjælland er dog endnu på et helt indledende stadie.

Når politiets efterforskning er slut, skal anklagemyndigheden afgøre, om der skal sendes et anklageskrift til retten, som derefter tager stilling til, om der er tilstrækkeligt med bevis.

Rusland angreb natten til søndag Ukraine med 367 missiler og droner, oplyser Ukraines luftvåben.

Der er tale om et af de voldsomste luftangreb på Ukraine under de seneste godt tre års krig i landet, skriver nyhedsbureauet Reuters.

12 personer meldes dræbt i angrebet, som blandt andet ramte Ukraines hovedstad, Kyiv. Her er der foreløbigt meldinger om fire dræbte og 16 sårede.

Derudover meldes fire personer dræbt i den vestlige ukrainske region Khmelnytskyj.

Endelig er en person blevet dræbt i den sydlige region Mykolajiv, og tre børn på henholdsvis 8, 12 og 17 år er blevet dræbt i regionen Zjytomyr i den nordvestlige del af Ukraine, oplyser de ukrainske myndigheder.

Ifølge flyvevåbnet sendte Rusland 298 droner afsted mod nabolandet og affyrede 69 missiler i løbet af natten.

Det lykkedes det ukrainske luftforsvar at skyde 266 droner og 45 missiler ned.

Ifølge Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har redningsfolk natten til søndag og søndag morgen arbejdet i 30 forskellige ukrainske byer og landsbyer, som blev ramt i angrebet.

Han skriver på det sociale medie X, at almindelige beboelsesejendomme, et universitet og virksomheder er nogle af de mål, der blev ramt.

– Det var bevidste angreb på almindelige byer.

– Rusland trækker denne krig i langdrag og fortsætter med at slå ihjel hver dag, skriver Zelenskyj og opfordrer udlandet til at indføre nye sanktioner mod Rusland og til ikke at glemme krigen i Ukraine.

– USA’s stilhed og stilhed hos andre rundtom i verden opmuntrer blot Putin (til at fortsætte krigen, red.), skriver præsidenten.

Samtidig med meldingerne om det voldsomme angreb på Ukraine meddeler Ruslands militær, at det natten til søndag har skudt 110 ukrainske droner ned over Rusland.

Nogle af dronerne blev skudt ned over Moskva-området.

Der er ingen meldinger om dræbte eller sårede i Rusland.

Det er anden nat i træk, at Ukraine har været mål for russiske luftangreb, der omtales som nogle af de voldsomste under den igangværende krig.

Lørdag oplyste Ukraines luftvåben, at Rusland natten forinden havde affyret 14 ballistiske missiler og 250 droner mod Ukraine.

Det ukrainske militær har kaldet angrebet natten til lørdag for “et af de største kombinerede luftangreb i krigens tre år”.

Ifølge nyhedsbureauet AFP blev 15 personer såret.

Angrebene på Ukraine og Rusland finder sted samtidig med en omfattende fangeudveksling.

Lørdag udvekslede de to lande flere end 300 krigsfanger i det, som er blevet beskrevet som den største fangeudveksling til dato under krigen i Ukraine.

Mindst to personer er blevet sendt på hospitalet efter en eksplosion ved en lejlighed i Södertälje i Sverige natten til søndag.

Det oplyser Daniel Wikdahl, der er talsperson for politiet, til det svenske nyhedsbureau TT.

Ifølge TT er der tale om to eller tre personer. Personernes alder eller køn oplyses ikke.

Ifølge politiet har personerne pådraget sig mindre skader i forbindelse med eksplosionen.

Wikdahl fortæller, at de hovedsageligt er rystede, men at en eller flere af dem også har trådt på glasskår.

Der er sket materiel skade på lejligheden, hvor ruder er blevet knust. Eksplosionen var kraftig nok til at udløse en tyverialarm i en nærliggende bygning.

Teknikere fra politiet arbejder i øjeblikket på stedet, mens politibetjente taler med naboer og eftersøger området med hunde.

– Vi har stoppet nogle køretøjer for at udføre kontrol, siger Windahl.

Politiet modtog anmeldelsen om eksplosionen kort efter klokken tre. Ingen personer er tidligt søndag morgen blevet anholdt.

Hændelsen efterforskes som et tilfælde af hærværk og overtrædelse af loven om brandfarlige og eksplosive genstande, lyder det.

Södertälje ligger omkring 20 kilometer sydvest for den svenske hovedstad, Stockholm.

TT

Mindst ti personer er blevet dræbt – og 11 meldes såret – efter en busulykke i det vestlige Colombia.

En gruppe universitetsstuderende og deres undervisere var på skoleudflugt, da den bus, de befandt sig i, kørte galt.

Det oplyser universitetet Von Humboldt, som ligger i den colombianske by Armenia, i en udtalelse, skriver nyhedsbureauet AFP.

I bussen var i alt 26 passagerer. Den var på vej fra Tolima til Quindio, som ligger vest for Colombias hovedstad, Bogotá.

Den indledende efterforskning af ulykken peger på, at chaufføren mistede kontrol over bussen.

Den kørte herefter ind i siden af broen Helicoil i Quindio-regionen, fortæller politichef Luis Fernando.

Flere personer blev i den forbindelse slynget ud af bussen.

– Flere passagerer blev slynget ud og faldt ned i afgrunden, udtaler Luis Fernando.

En efterforskning af sagen er nu i gang. Her vil man forsøge at fastlægge “omstændighederne for denne ulykkelige hændelse”, lyder det videre.

Til at starte med lød meldingen om ulykken, at mindst ni personer havde mistet livet, og at syv var blevet såret. Senere blev tallene så opjusteret.

Det fremgår ikke umiddelbart, om de sårede er i livsfare.

I udtalelsen fra universitetet fremgår det, at det erklærer to dages sørgeperiode, efter “det smertefulde tab af flere af vores kollegaer, studerende, professorer og administratorer”.

Diego Fernando Jaramillo Lopez, som er rektor for universitetet, siger ifølge AFP i en video, at der med de 26 personer var tale om 22 studerende, to undervisere og en kommunikationsansat.

Ulykker i trafikken er ikke usædvanlige i Colombia. Det er en af de mest hyppige dødsårsager i det sydamerikanske land.

I 2024 så landet således 22 dødsfald om dagen i forbindelse med trafikulykker, viser tal fra den nationale vejmyndighed.

Efter det sociale medie X lørdag var nede i omkring to timer, siger ejer Elon Musk, at han vil bruge mere tid på sine virksomheder.

Det gjorde han lørdag i et opslag på X.

– Tilbage til at være på arbejde 24/7 og sove i konference-/server-/fabrikslokaler, skriver Musk.

Elon Musk er verdens rigeste person. Han er både ejer og administrerende direktør i X, xAI – som står bag chatbotten Grok, som er en konkurrent til ChatGPT – elbilproducenten Tesla og rumfartsvirksomheden SpaceX.

Han har desuden en fremtrædende rolle som rådgiver og ledende figur i USA’s nyoprettede Departement for Regeringseffektivitet (Doge), der har gennemført store føderale besparelser.

I slutningen af april sagde Musk, at han ville drosle ned for sit arbejde for den amerikanske regering for at kunne fokusere på Tesla.

Det skete, efter at Musk blev mål for stor kritik som følge af sit arbejde i Doge, hvilket også ramte Teslas aktiekurs.

Og nu kræver blandt andet X altså også mere af Musks opmærksomhed.

– Jeg er nødt til at være super fokuseret på X/xAi og Tesla (plus Starship-affyring næste uge), da vi har kritisk teknologi på vej, skriver han.

Ukraines hovedstad, Kyiv, er natten til søndag under russiske luftangreb.

I den forbindelse er tre personer blevet dræbt. Det oplyser regionens guvernør, Mykola Kalasjnyk, tidligt søndag morgen på beskedtjenesten Telegram ifølge nyhedsbureauet AFP.

Det er anden nat i træk, at Ukraines hovedstad er mål for et russisk luftangreb.

Lørdag oplyste Ukraines luftvåben, at Rusland natten forinden havde affyret 14 ballistiske missiler og 250 droner.

Ukraines militær har kaldt angrebet natten til lørdag for “et af de største kombinerede luftangreb i krigens tre år”. Ifølge AFP blev 15 personer såret i angrebet.

Kyiv borgmester, Vitali Klitschko, skrev tidligere på natten på beskedtjenesten Telegram, at mindst 10 personer var såret i nattens angreb.

Her bad han desuden hovedstadens indbyggere blive i byens beskyttelsesrum.

Ifølge Tymur Tkatjenko, der står i spidsen for Kyivs militæradministration, er en etageejendom i bydelen Holosijivskyj blevet ramt af vragdele fra en drone.

– Bygningen er delvist ødelagt, og der er udbrudt brand. Redningsmandskab er på stedet, skrev han tidligere på natten.

I den vestlige ukrainske region Khmelnytskyj meldes fire personer dræbt under russiske angreb natten til søndag. Fem personer meldes desuden såret.

Det skriver Sergiy Tyurin, der er næstkommanderende for regionens militæradministration, søndag morgen på beskedtjenesten Telegram ifølge AFP.

– I går aftes kom Khmelnytskyj-regionen under fjendtlige russiske angreb, hvilket har ødelagt civil infrastruktur. Desværre blev fire personer dræbt, skriver Tyurin.

I både den nordøstlige region Kharkiv og den sydlige region Mykolajivska har der ligeledes været meldinger om russiske luftangreb.

Ruslands Forsvarsministerium oplyste tidligt natten til søndag, at Ukraine har sat et luftangreb ind mod Rusland. Det skriver Reuters.

Russiske luftforsvar har ifølge ministeriet ødelagt 95 ukrainske droner over Rusland. Dronerne er primært blevet opsnappet i det centrale og sydlige Rusland, men også nær hovedstaden, Moskva, oplyser ministeriet.

Angrebene sker på et tidspunkt, hvor Rusland og Ukraine er i gang med den største fangeudveksling i løbet af den mere end tre år lange krig.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, skrev lørdag i et opslag på det sociale medie X, at “Rusland forlænger krigen”, og opfordrede til yderligere internationale sanktioner for at tvinge Rusland til at indgå en våbenhvile.

Nordkorea har tilbageholdt flere ansatte på et skibsværft, fordi de menes at være ansvarlige for en ulykke, der torsdag skete under søsætningen af et krigsskib.

Det skriver nordkoreanske statsmedier søndag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Flere sektioner af skibets bund blev knust, da det store destroyer-skib, der vejer 5000 tons, blev søsat i havnebyen Chongjin.

Satellitbilleder har vist krigsskibet, som er dækket med blå presenninger og ligger på siden med agterstavnen i havnen, melder tænketanken Center for Strategic and International Studies (CSIS).

Nordkoreas leder, Kim Jong-un, overværede hændelsen. Han har sagt, at ulykken har skadet Nordkoreas “værdighed”, og at de ansvarlige vil blive straffet.

Efterforskningen har nu ført til anholdelsen af den ledende ingeniør på skibsværftet i Chongjin og flere andre personer, skriver det statslige nyhedsbureau KCNA.

Det fremgår ikke umiddelbart, hvilke jobfunktioner de andre personer har.

Det står heller ikke klart, præcis hvilken rolle de menes at have spillet i forbindelse med ulykken.

Tidligere er det blevet meldt ud, at lederen af skibsværftet i Chongjin, Hong Kil Ho, torsdag blev afhørt af politiet som et led i de indledende undersøgelser.

Eksperter siger ifølge Reuters, at ulykken formodentlig udspillede sig foran en stor gruppe mennesker, der befandt sig ved havnen. Ifølge dem har det for Kim Jong-un gjort “ydmygelsen” større, da han med søsætningen ønskede at demonstrere militær magt.

Kim Jong-un har beordret, at skibet skal genopbygges inden et regeringsmøde i juni.

Ifølge KCNA er der blevet lagt en plan for restaureringen, og processen går fremad, lyder det.

Den politiske chef i Nordkoreas forsvarsministerium siger ifølge KCNA, at Nordkoreas styrker “på omhyggelig vis vil kontrollere alle trusler fra fjendens lande og holde dem i skak”.

Den belgiske by Brugge kommer med en opfordring til byens turister:

Stop med at stjæle brosten fra de gamle middelaldergader.

Det skriver CNN. Ifølge lokalpolitikeren Franky Demon anslås det, at der hver måned forsvinder mellem 50 til 70 brosten – i højsæsonen er der tale om endnu flere.

Og det koster 200 euros – omkring 1500 danske kroner – per kvadratmeter at erstatte dem og rette op på skaden.

Til det amerikanske medie siger Demon, at det har alvorlige konsekvenser. Manglende eller løse sten kan føre til, at folk snubler, og lokale arbejdere skal ofte tilkaldes for at lave reparationer.

– Vi beder blot om respekt. At gå gennem Brugge betyder at træde gennem århundreders historie. Disse brosten er ikke bare stykker af sten – de er en del af vores bys sjæl. Vi opfordrer besøgende til at nyde Brugge, men at lade dens skønhed være intakt for andre, siger lokalpolitikeren.

Han fortæller også, at i et tilfælde tog en person sig tilsyneladende tid til at erstatte en manglende brosten med en plantet blomst.

Den historiske bymidte i Brugge er på Unescos verdensarvsliste.

Ligesom Venedig, Barcelona og andre historiske byer i Europa har Brugge kæmpet med at håndtere overturisme, skriver CNN.

I 2019 stemte byen for at skære ned på antallet af krydstogtskibe, der ville få lov til at lægge til kaj i den nærliggende havn Zeebrugge.

I 2023 havde den belgiske by, hvor der bor under 120.000 mennesker, mere end 8,3 millioner besøgende. Det skrev Euronews sidste år.

Ligeledes berettede mediet, at Brugge havde indført et forbud mod at opføre nye hoteller i centrum.

Der bliver ingen VM-finale med det danske ishockeylandshold i denne omgang.

I sin første semifinale nogensinde blev Danmark pryglet med hele 7-0 af Schweiz i en kamp, hvor klasseforskellen mellem de to hold blev udstillet efter alle kunstens regler.

Det danske hold må i stedet nøjes med at møde de svenske værter i bronzekampen søndag eftermiddag.

Schweiz afgjorde reelt kampen med tre scoringer allerede i første periode. Det første blev scoret med skinnebenet, det næste var et selvmål og det sidste efter en ripost fra Frederik Dichow.

Det var mål, som danskerne havde grund til at være irriterede over. Men schweizerne var klart bedst, hurtigere på skøjterne og langt hårdere i nærkampene.

Derfor blev semifinalen som frygtet et antiklimaks oven på ud-af-kroppen-oplevelsen mod Canada i torsdags, og måske er de danske ben ved at være tunge efter ni kampe på 16 dage.

Oplevelsen af at komme på hælene mod schweizerne er dog på ingen måde ny. På nær en sejr ved OL for tre år siden har Danmark tabt hver eneste gang, der har været noget på spil mod alpelandet. Det har der nu været 20 gange.

For de mange svenske tilskuere i Globen – eller som den nu hedder, Avicii Arena – i Stockholm blev det en trist lørdag.

Først var deres blå-gule helte helt fra snøvsen mod USA. Derefter blev de budt en flad forestilling i den anden semifinale, hvor det hurtigt stod klart, at deres opbakning til de undertippede danskere ikke hjalp det fjerneste.

Det danske hold forsøgte at mobilisere et usandsynligt comeback i anden periode. Men da mere end et minut med to mand i overtal løb ud i sandet, gjorde det sidste håb det samme.

Landstræner Mikael Gath tog konsekvensen og møblerede om i kæderne for at toppe sit hold, men måtte blot se schweizerne score til 4-0, inden perioden var slut.

Det var en dag, hvor Oscar Mølgaard for en gangs skyld havde svært ved at sætte sig igennem, hvor Nikolaj Ehlers stort set aldrig kom i farlige situationer, og hvor Frederik Dichow ikke var den mur, han har været tidligere i turneringen.

Schweizerne belejrede i lange sekvenser den danske zone og scorede til 5-0 i begyndelsen af tredje periode. Gath skånede derefter Dichow for resten af kampen og smed Sebastian Dahm ind til 15 utaknemmelige minutter i buret.

Dahm måtte omgående hente pucken ud af nettet, men blev reddet af en offside-kendelse. Schweiz fortsatte dog ufortrødent og øgede til både 6-0 og 7-0 i slutfasen.

Da begyndte det at ligne en ydmygelse.

Schweiz understregede, at det i de senere år blevet et klassemandskab, og at det ikke er tilfældigt, at holdet står i finalen for andet VM i træk.

Selv schweizerne vil dog være overraskede over, hvor smertefri vejen til slutkampen har været.

Først 6-0 over Østrig i kvartfinalen, siden 7-0 mod Danmark. Søndag kan holdet vinde guld for første gang ved at besejre USA i finalen.

For Danmark gælder det nu om at samle de sidste kræfter til at kæmpe om bronzemedaljerne mod et svensk hold, der må være opsat på at efterlade et bedre indtryk end i semifinalen.

Også i den kamp vil danskerne være klart undertippet. I modsætning til svenskerne kan de danske spillere trods alt gå på isen med bevidstheden om, at VM uanset hvad vil ende som en historisk succes.

Trods afklapsningen blev de danske spillere klappet ud af isen af nogle hundrede tilrejsende landsmænd.

Filmen “It Was Just an Accident”, som er instrueret af iranske Jafar Panahi, vinder Guldpalmen ved filmfestivalen i Cannes.

“It Was Just an Accident” er en thriller, som handler om personer fra arbejderklassen, som har siddet uskyldigt bag tremmer.

Filmen fortæller historien om deres hævn på en vagt, som har tortureret dem i fængslet, skriver filmmediet Deadline.

Ved prisuddelingen opfordrer instruktøren alle iranere til at stå sammen for frihed, uanset hvilke holdninger de har, og hvor de befinder sig i verden.

– Lad os glemme alle problemer, alle forskelle. Hvad der betyder mest lige nu er vores land og vores lands frihed, siger han ifølge det franske nyhedsbureau AFP.

Årets filmfestival er første gang, at Panahi er til stede i 22 år, selv om flere af hans film har været med i konkurrencen tidligere.

Panahis mangeårige fravær skyldes, at den iranske instruktør flere gange har været fængslet i sit hjemland, ligesom han har været underlagt rejseforbud, skriver The Guardian.

Den britiske avis skriver, at en af Jafar Panahis tidligere film, “This Is Not a Film” blev smuglet ud af Iran til Cannes gemt på et USB-stik, som var skjult i en kage.

Ifølge Deadline forsøgte politiet i Iran også at få adgang til alle optagelserne fra “It Was Just an Accident”.

Filmen “Affeksjonsverdi”, som er instrueret af nordmanden Joachim Trier, vinder Grand Prix. Filmen er medproduceret af danske Sisse Graum Jørgensen sammen med producere fra henholdsvis Norge, Frankrig, Tyskland og Sverige.

På scenen lyder det fra Joachim Trier, at han er “overvældet”. Det skriver nyhedsbureauet NTB.

Grand Prix anses som den næstmest prestigefyldte pris ved den franske filmfestival.

“Affeksjonsverdi” har også det danske filmselskab Zentropa som medproducent.

Festivalens andet danske strejf, “Eagles of the Republic”, der ligeledes har en dansk medproducer, Monica Hellström, fik ingen priser med hjem.

I alt var 22 film med i konkurrencen om Guldpalmen. Vinderen vælges af en jury.

Juryen består af branchefolk – blandt andet skuespillere og filminstruktører. Juryen ledes af den franske skuespillerinde Juliette Binoche og inkluderer også stjerner som Halle Berry og Jeremy Strong.

Sidste års vinder af Guldpalmen var “Anora”, der er instrueret af amerikanske Sean Baker. Filmen endte siden med at vinde Bedste Film ved årets Oscar-uddeling.

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention skal ikke gøres svagere, men fortsat være stærk.

Sådan lyder det fra Europarådets generalsekretær, Alain Berset. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Meldingen kommer, efter at ni EU-lande – anført af Danmark og Italien – har underskrevet et åbent brev, som handler om, at det bør være nemmere at udvise flere kriminelle udlændinge.

Modtageren er ikke nogen konkret. Men budskabet er, at eksempelvis Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol beskytter de forkerte mennesker. Domstolen går alt for langt i sin fortolkning af menneskerettighedskonventionen, lyder det.

Brevet blev offentliggjort torsdag.

To dage senere siger Alain Berset:

– Når vi møder nutidens komplekse udfordringer, er vores opgave ikke at svække konventionen, men at holde den stærk og relevant, siger generalsekretæren.

Europarådet har 46 medlemmer og er ikke en del af EU, ligesom flere af dets medlemmer heller ikke er det.

Det er Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, der skal sikre, at Europarådets medlemsstater overholder deres forpligtelser i henhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Alain Berset siger, at “institutioner, der beskytter grundlæggende rettigheder, kan ikke bøje sig for politiske cyklusser”.

– Hvis de gør det, risikerer vi at nedbryde den stabilitet, de blev bygget for at sikre, lyder det videre.

Berset bemærker samtidig, at konventionen i øjeblikket er den eneste internationale domstol, der afgør brud menneskerettighederne efter Ruslands invasion af Ukraine i 2022.

– Dette bør aldrig undermineres, siger generalsekretæren.

Foruden Danmark og Italien har statslederne i Østrig, Belgien, Tjekkiet, Estland, Letland, Litauen og Polen underskrevet det åbne brev.

De håber på, at for eksempel EU-systemet får læst brevet og tager emnet op, så det fremover bliver nemmere for et land – det kunne være Danmark – at smide en kriminel udlænding, som i dag er beskyttet af domstolen, ud.

Torsdag sagde statsminister Mette Frederiksen (S):

– Fortolkningen af de internationale konventioner betyder, at det er for svært at udvise kriminelle udlændinge, der med al tydelighed har vist, at de ikke vil Danmark. Konventionerne bliver i dag i nogle tilfælde brugt til at beskytte de kriminelle, lød det i en pressemeddelelse fra Statsministeriet.

Den kom, efter at statsministeren og Italiens premierminister, Giorgia Meloni, havde haft et møde i Rom torsdag aften.

Flere af dem, der blev såret i knivstikkeriet på Hamburgs hovedbanegård fredag, er blevet udskrevet fra hospitalet.

Det skriver Hamburgs borgmester, Peter Tschentscher, på det sociale medie X lørdag.

– Nogle af de sårede er allerede blevet udskrevet fra hospitalet. Det er en stor lettelse. Jeg håber, at de kommer sig, og jeg ønsker dem og deres familier en masse styrke, skriver han i opslaget.

Borgmesteren uddyber ikke, hvor mange af de sårede, der er blevet udskrevet.

Fredag aften stak en person flere mennesker med kniv på hovedbanegården i Hamburg.

Angrebet fandt ifølge flere tyske medier sted omkring klokken 18 mellem banegårdens perron 13 og 14 foran et ventende tog.

18 personer i alderen 19 til 85 år blev såret under stikkeriet.

Fire personer – tre kvinder på 24, 52 og 85 år samt en 24-årig mand – blev bragt på hospitalet med livstruende skader, skriver nyhedsbureauet dpa.

Yderligere syv personer blev alvorligt såret, mens de resterende syv pådrog sig lettere skader.

Lørdag har politiet i Hamburg meddelt, at alle de sårede er i stabil tilstand, skriver dpa.

Kort efter knivstikkeriet blev en mistænkt anholdt. Der er tale om en 39-årig kvinde.

Politiet har tidligere meddelt, at man mener, at kvinden handlede alene, og at handlingen ikke var politisk motiveret.

– Tværtimod er der nu meget konkrete indikationer på, at den mistænkte er psykisk syg, har politiet sagt ifølge dpa.

Lørdag eftermiddag har en dommer afgjort, at kvinden skal varetægtsfængsles, skriver politiet i en pressemeddelelse.

Ifølge dpa skal hun anbringes på en psykiatrisk institution.

Kvinden er sigtet for 15 forsøg på manddrab og grov legemsbeskadigelse, lyder det i meddelelsen fra politiet.

Anklagen dækker over de personer, der pådrog sig direkte skader fra kniven i form af snit- eller stiksår.

De resterende sårede fik andre skader for eksempel fra fald, oplyser politiet.

Mens glatte brosten forpurrede Mads Pedersens chance for en femte etapesejr i årets Giro d’Italia, sørgede Kasper Asgreen for, at det stadig blev til dansk triumf.

Den tidligere Flandern Rundt-vinder kørte med i det tidlige udbrud, og trods intens jagt fra et decimeret felt kunne wattmonsteret fra Kolding ikke hentes.

Omkring syv kilometer fra mål trådte han væk fra de to sidste følgesvende og trampede i ensom majestæt til målet i den slovenske by Nova Gorica efter 195 kilometers våd og hård etape.

Dermed sørgede han for den femte danske etapesejr i årets udgave af den italienske rundtur.

En anden vinder på etapen blev førende Isaac del Toro. Modsat sine værste rivaler i klassementet, holdkammerat Juan Ayuso og Primoz Roglic, blev han ikke sat tilbage af et stort styrt, som kostede de to rivaler tid.

I klassementet har del Toro 1 minut og 20 sekunder ned til nummer to, som nu er Vismas Simon Yates. Ayuso er 1 minut og 26 sekunder efter på tredjepladsen.

Kasper Asgreen listede sig med i et større udbrud, som ikke fik lov til at køre, men danskeren insisterede på at komme væk. Det lykkedes at komme væk med tre andre på den relativt flade etape.

Forspringet lå for det meste mellem et minut eller to, men ustadigt vejr med regn på turen fra det nordøstlige Italien i Treviso og et smut ind i Slovenien i Nova Gorica, endte med at blive den dramaudløsende faktor sent på etapen.

22 kilometer fra mål sendte et glat sving på brosten en lang række ryttere ned – blandt andre Mads Pedersen.

Han så ikke hårdt medtaget ud, men han kom aldrig tilbage til den lille front af feltet, der skilte sig ud efter styrtet. Det samme gjaldt altså Ayuso og Roglic.

Visma-holdet havde siddet fremme ved styrtet og havde mange mand med i det stærkt decimerede felt. De satte jagten ind, men lørdag kunne ingen matche Asgreen.

På den sidste lille bakke syv kilometer fra mål trådte han væk fra de to sidste følgesvende og indledte sin jagt på etapesejren alene.

Selv om et Visma-hold med Wout van Aert og flere andre jagtede intenst, kunne de ikke fange EF-danskeren.

Da han kørte alene, var forspringet på omkring 16 sekunder, og det var det også, da han nåede målstregen. En utrolig præstation af Asgreen, som ellers har haft udfordringer med både skader og manglende resultater det seneste halvandet år.

Det sociale medie X – tidligere kendt som Twitter – var lørdag eftermiddag dansk tid ikke tilgængelig i en kort periode.

Det var ikke muligt at tilgå tjenesten ifølge brugerrapporter, der indikerede problemer hos det sociale medie.

Det var hverken muligt at tilgå tjenesten via computer eller smartphone.

Det fremgår ikke, hvorfor det sociale medie var nede. Ifølge Downdetector var tjenesten nede i et kort stykke tid.

Mere end 25.000 brugere har rapporteret problemer med platformen ifølge Downdetector, som sporer afbrydelser ved at indsamle statusrapporter fra en række kilder.

Mediet var tidligere kendt som Twitter, indtil det blev opkøbt af rigmanden Elon Musk. Han omdøbte tjenesten til X og sprang siden ud som støtte af den amerikanske præsident, Donald Trump.

Musk var indtil den amerikanske præsidentvalgkamp sidste år bedst kendt for at være chef for Tesla, for at have købt X og for rumfartsvirksomheden SpaceX.

I marts var X udsat for et massivt cyberangreb, bekræftede Elon Musk.

Tidligere har X hævdet, at platformen har 250 millioner daglige brugere.

Elon Musk købte det sociale medie tilbage i 2022 for 305 milliarder kroner.

Lederen af den tyske politifagforening GdP, Andreas Rosskopf, mener, at der er behov for, at politiet kan udføre omfattende kontroller på togstationer.

Hans udmelding sker i avisen Hamburger Abendblatt og kommer, dagen efter at 18 personer blev stukket med kniv ved Hamburgs hovedbanegård.

Det skriver nyhedsbureauet dpa.

Rosskopf taler for at bruge kamerateknologi med kunstig intelligens (AI), som inkluderer adfærdsgenkendelse.

Fagforeningslederen henviser til, at den 39-årige kvinde, der udførte angrebet, ifølge politiet “stak vildt omkring sig”, fordi hun var i en tilstand af “psykisk krise”.

– Desværre kan sådanne angreb aldrig forhindres 100 procent, siger Andreas Rosskopftil avisen.

Men han mener, at der er “adfærdsmæssige afvigelser”, som kan “opdages på forhånd” med AI, skriver Hamburger Abendblatt.

Der er ingen tegn på, at angrebet skulle være politisk motiveret, har politiet sagt.

Ifølge Hamburgs politi er alle ofre for knivangrebet lørdag i stabil tilstand.

Nyhedsbureauet AFP skriver lørdag, at den 39-årige kvinde ifølge en erklæring fra politiet har “meget klare tegn på en psykisk sygdom”.

Der gives ikke yderligere detaljer om hendes tilstand.

Men politiet tilføjer, at der ikke er tegn på, at hun var påvirket af stoffer eller alkohol på tidspunktet for angrebet.

Angrebet fandt sted omkring klokken 18 mellem banegårdens perron 13 og 14 foran et ventende tog.

Kvinden blev overmandet af to forbipasserende og politibetjente og derefter anholdt på stedet uden at modsætte sig anholdelsen, oplyser politiet ifølge AFP.

Den tyske kansler, Friedrich Merz, udtrykte fredag sin sorg i et opkald med borgmesteren i Hamburg.

– Mine tanker går til ofrene og deres familier, sagde Merz ifølge en talsmand.

Banegården i Hamburg, hvor angrebet skete, er en af de mest benyttede i Europa.

Ifølge det tyske jernbaneselskab Deutsche Bahn benytter mere end en halv million rejsende banegården hver dag.

Rusland og Ukraine har udvekslet 307 krigsfanger med hinanden lørdag.

Det oplyser det russiske forsvarsministerium ifølge Reuters.

Udvekslingen vil fortsætte, oplyser ministeriet.

Ifølge nyhedsbureauet dpa er de igangværende fangeudvekslinger mellem de to lande de største til dato.

Fangeudvekslinger finder sted med jævne mellemrum. Det er et af de få områder, hvor de to lande har et samarbejde.

Også den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, bekræfter lørdag, at fangeudvekslingen har fundet sted. Det gør han ifølge Reuters.

Fredag eftermiddag oplyste det russiske forsvarsministerium, at parterne hver havde udvekslet 270 krigsfanger og 120 civile fanger.

Det bekræftede Zelenskyj samme dag.

– Tak til alle, der hjælper og arbejder 24/7 for at få ukrainske mænd og kvinder hjem. Det er meget vigtigt at få alle, der stadig er i fangenskab, tilbage, lød det fra den ukrainske præsident.

Tidligere på måneden blev Ukraine og Rusland i Istanbul enige om at udveksle 1000 krigsfanger fra hver side.

Udvekslingerne finder sted, selv om den ukrainske hovedstad, Kyiv, natten til lørdag er blevet udsat for en række russiske drone- og missilangreb.

Mødet i Istanbul var det første møde ansigt til ansigt mellem de to stridende parter i over tre år.

USA’s præsident, Donald Trump, har, siden han satte sig på præsidentposten i januar, presset på for en våbenhvile og fredsaftale i Ukraine, men har foreløbig haft begrænset succes med at få parterne til at enes om længere pauser i kampene.

Det var i februar 2022, at Rusland invaderede Ukraine.

I dag kontrollerer Rusland omkring en femtedel af Ukraine og hævder også, at områderne formelt er russiske. Det accepterer hverken Ukraine eller landets europæiske allierede.

En våbenhvile med Ukraine er “mulig”, når de relevante aftaler er indgået mellem de to lande, har Ruslands præsident Putin sagt.

En ukrainsk mand er blevet sigtet i en sag, hvor et 135 meter langt containerskib gik på grund ved siden af et hus ud for Trondheimsfjorden i Norge.

Det siger Bente Hetland, der er administrerende direktør i North Sea Container Line, som ejer skibet, lørdag til det norske nyhedsbureau NTB.

Den 30-årige ukrainer var andenstyrmand om bord og har i en afhøring forklaret, at han faldt i søvn, mens han var alene på vagt.

Hetland oplyser til politiet, at manden er meget påvirket af situationen og beder om forståelse for, at besætningen har brug for ro, mens sagen efterforskes.

Hun siger, at opgaven nu består i at sikre en tryg og sikker bjærgning af skibet, så det kan komme sikkert i havn, og undersøgelserne kan fortsætte.

– Arbejdet skal ske under sikre forhold – både for besætningen, redningsmandskabet og lokalbefolkningen, siger hun til NTB.

Arbejdet med at fjerne fragtskibet er gået i gang lørdag morgen.

Skibet vejer omkring 2000 ton, og den første del af arbejdet består derfor i at fjerne containere fra skibet, så det bliver lettere og dermed mindre besværligt at flytte.

– Vi har beregnet, at det vil komme til at tage omkring en uge. Det bliver nok først langt ind i næste uge, før vi har mulighed for at trække skibet fri fra land, siger Ole T. Bjørnevik, der er direktør i rederiet Taubåtkompaniet, til det norske medie NRK.

Han fortæller, at en pram klargøres og slæbes ud til containerskibet i løbet af dagen lørdag.

Ukrainerens uopmærksomhed betød, at Johan Helberg, der bor i huset ud til fjorden, vågnede til et usædvanligt syn fredag morgen.

Han blev vækket, da naboen “ringede voldsomt på døren”.

– Havde det ramt fem meter til venstre, var det gledet op ad klipperne, og så ville mit hus nok have set helt anderledes ud nu, siger han til det norske medie NRK.

Der er hverken meldt om personskade eller olieudslip, skriver NTB.