Seneste nyheder

Rusland og Ukraine har udvekslet 307 krigsfanger med hinanden lørdag.

Det oplyser det russiske forsvarsministerium ifølge Reuters.

Udvekslingen vil fortsætte, oplyser ministeriet.

Ifølge nyhedsbureauet dpa er de igangværende fangeudvekslinger mellem de to lande de største til dato.

Fangeudvekslinger finder sted med jævne mellemrum. Det er et af de få områder, hvor de to lande har et samarbejde.

Også den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, bekræfter lørdag, at fangeudvekslingen har fundet sted. Det gør han ifølge Reuters.

Fredag eftermiddag oplyste det russiske forsvarsministerium, at parterne hver havde udvekslet 270 krigsfanger og 120 civile fanger.

Det bekræftede Zelenskyj samme dag.

– Tak til alle, der hjælper og arbejder 24/7 for at få ukrainske mænd og kvinder hjem. Det er meget vigtigt at få alle, der stadig er i fangenskab, tilbage, lød det fra den ukrainske præsident.

Tidligere på måneden blev Ukraine og Rusland i Istanbul enige om at udveksle 1000 krigsfanger fra hver side.

Udvekslingerne finder sted, selv om den ukrainske hovedstad, Kyiv, natten til lørdag er blevet udsat for en række russiske drone- og missilangreb.

Mødet i Istanbul var det første møde ansigt til ansigt mellem de to stridende parter i over tre år.

USA’s præsident, Donald Trump, har, siden han satte sig på præsidentposten i januar, presset på for en våbenhvile og fredsaftale i Ukraine, men har foreløbig haft begrænset succes med at få parterne til at enes om længere pauser i kampene.

Det var i februar 2022, at Rusland invaderede Ukraine.

I dag kontrollerer Rusland omkring en femtedel af Ukraine og hævder også, at områderne formelt er russiske. Det accepterer hverken Ukraine eller landets europæiske allierede.

En våbenhvile med Ukraine er “mulig”, når de relevante aftaler er indgået mellem de to lande, har Ruslands præsident Putin sagt.

En ukrainsk mand er blevet sigtet i en sag, hvor et 135 meter langt containerskib gik på grund ved siden af et hus ud for Trondheimsfjorden i Norge.

Det siger Bente Hetland, der er administrerende direktør i North Sea Container Line, som ejer skibet, lørdag til det norske nyhedsbureau NTB.

Den 30-årige ukrainer var andenstyrmand om bord og har i en afhøring forklaret, at han faldt i søvn, mens han var alene på vagt.

Hetland oplyser til politiet, at manden er meget påvirket af situationen og beder om forståelse for, at besætningen har brug for ro, mens sagen efterforskes.

Hun siger, at opgaven nu består i at sikre en tryg og sikker bjærgning af skibet, så det kan komme sikkert i havn, og undersøgelserne kan fortsætte.

– Arbejdet skal ske under sikre forhold – både for besætningen, redningsmandskabet og lokalbefolkningen, siger hun til NTB.

Arbejdet med at fjerne fragtskibet er gået i gang lørdag morgen.

Skibet vejer omkring 2000 ton, og den første del af arbejdet består derfor i at fjerne containere fra skibet, så det bliver lettere og dermed mindre besværligt at flytte.

– Vi har beregnet, at det vil komme til at tage omkring en uge. Det bliver nok først langt ind i næste uge, før vi har mulighed for at trække skibet fri fra land, siger Ole T. Bjørnevik, der er direktør i rederiet Taubåtkompaniet, til det norske medie NRK.

Han fortæller, at en pram klargøres og slæbes ud til containerskibet i løbet af dagen lørdag.

Ukrainerens uopmærksomhed betød, at Johan Helberg, der bor i huset ud til fjorden, vågnede til et usædvanligt syn fredag morgen.

Han blev vækket, da naboen “ringede voldsomt på døren”.

– Havde det ramt fem meter til venstre, var det gledet op ad klipperne, og så ville mit hus nok have set helt anderledes ud nu, siger han til det norske medie NRK.

Der er hverken meldt om personskade eller olieudslip, skriver NTB.

Efter et nedbrud er strømmen tilbage i den franske by Cannes, hvor der lørdag skal uddeles priser på den prestigefyldte filmfestival.

Det skriver NRK og TV 2 Norge, der begge er til stede på filmfestivalen.

Tidligere på dagen rapporterede lokale myndigheder ifølge nyhedsbureauet Reuters, at dele af den franske region Alpes-Maritimes, hvor Cannes ligger, oplevede omfattende strømafbrydelser.

I landsbyen Tanneron blev en transformerstation, der forsyner Cannes med strøm, udbrød der brand omkring klokken 02.00 natten til lørdag. Det oplyser lokale myndigheder til nyhedsbureauet AFP.

Branden blev slukket omkring klokken 07.00 lørdag morgen, lyder det videre. Der er formentlig tale om en påsat brand, oplyser anklager. Tanneron ligger cirka 16 kilometer fra Cannes.

Derudover er en højspændingspylon i byen Villeneuve-Loubet, der ligger cirka 20 kilometer fra Cannes, blevet udsat for sabotage, skriver AFP. Den lokale anklagemyndighed oplyser, at tre at tre af dens ben er blevet skåret over.

Strømmen gik ud i hele Cannes klokken 10 lørdag formiddag ifølge magasinet Screen Daily. Dette førte angiveligt til aflysning af flere filmvisninger.

En repræsentant har til mediet Variety bekræftet, at festivalen har været påvirket.

Derudover blev hæveautomater ramt, og restauranter havde ikke mulighed for at tage imod kortbetalinger ifølge AFP.

Lørdag eftermiddag beretter journalister fra nyhedsbureauet, at trafiklys tæt på filmfestivalens hovedkvarter igen virker.

Desuden skrev Variety tidligere, at en del af filmfestivalen – Palais des Festivals – skiftede til en uafhængig strømforsyning. Det har gjort det muligt for alle planlagte begivenheder og visninger inklusive afslutningsceremonien at fortsætte som planlagt og under normale forhold.

Ifølge strømoperatøren RTE blev 160.000 husstande påvirket af nedbruddet.

Filmfestivalen begyndte 13. maj og kulminerer lørdag aften med overrækkelsen af de prestigefyldte priser.

Blandt de nominerede til aftenens filmpriser er den norske film “Affeksjonsverdi”, der har et dansk islæt.

Filmen er lavet af norske Joachim Trier, der er født i Danmark, sammen med blandt andre den danske producer Sisse Graum Jørgensen.

Den er blandt 23 film, der kan vinde den eftertragtede Guldpalme.

En 69-årig mand fra Kalundborg har lørdag mistet livet efter at være blevet påkørt i forbindelse med Nykøbing Falster Motor Sports 75-års Jubilæumsrally i Stege på Møn.

Det oplyser Dansk Automobil Sports Union i en skriftlig meddelelse til Ritzau.

Under en hastighedsprøve mistede en deltager herredømmet over sin bil og påkørte to officials. Under prøven var der afspærret for øvrig trafik.

Vagtchef i Sydsjællands og Lolland-Falsters politi bekræfter, at politiet rykkede ud til stedet.

– Vi undersøger det som en arbejdsulykke, fordi det skete på et afspærret område, hvor der var motorløb, som der var givet tilladelse til, siger vagtchef i politikredsen Morten Kronbo.

Påkørslen fandt sted på Kong Asgers Vej i Stege omkring klokken 9.40 lørdag.

I Dansk Automobil Sports Union er man chokeret over ulykken.

– Vi stoppede øjeblikkeligt og tilkaldte hjælp. Bilerne kommer i en tæt rækkefølge efter hinanden, så allerede et minut efter kom der et nyt hold. De ydede alle førstehjælp, siger Morten Alstrup fra foreningen.

– De påkørte er nogle af dem, der har stået for afspærringen. De nærmere omstændighederne aner vi simpelthen ikke noget om, tilføjer han.

Han anslår, at der er mere end 100 officials ved motorløbet.

Umiddelbart efter uheldet ankom ambulance og akutlægeambulance.

Men den ene official havde pådraget sig så svære læsioner, at vedkommende afgik ved døden.

Den anden, en 64-årig mand fra Vestegnen, er fløjet til sygehuset for videre behandling. Han er i kritisk tilstand, oplyser vagtchef Morten Kronbo.

De nærmeste pårørende til begge mænd er underrettet.

På nuværende tidspunkt er der ingen sigtede i sagen, oplyser vagtchefen.

Hvad, der mere præcist forårsagede ulykken, er endnu ikke klart.

Jubilæumsløbet bliver ikke genoptaget, skriver foreningen.

En bilinspektør er blevet tilkaldt for at undersøge de nærmere omstændigheder ved ulykken.

Rallyet har start ved Nykøbing F. Hallen i Nykøbing. Tre af prøverne inden løbet skulle foregå på Falster og to skulle foregå på Møn.

Prøverne på Møn har ikke været kørt siden begyndelsen af 00’erne, skriver foreningen bag løbet.

Hastighedsprøverne foregik på 11 asfalterede strækninger med en samlet længde på 136 kilometer, skriver foreningen på sin hjemmeside.

Efter en sprængning med en håndgranat ved en neglesalon i København i april har politiet anholdt en 18-årig mand.

Han sigtes for sammen med en anden at have været i besiddelse af håndgranaten, inden den blev givet videre til den person, der angiveligt bragte den til sprængning.

Det kommer frem i et retsmøde i Københavns Byret lørdag.

Her oplyser den unges forsvarer, advokat Arvid Andersen, at han nægter sig skyldig.

Men lørdag vil den 18-årige ikke besvare spørgsmål om sagen, som han tidligere af politiet er blevet afhørt om.

– Han er træt og har røget hash og er derfor ikke fuldstændig sikker i sin hukommelse, siger forsvareren.

Hvad politiets efterforskning har afdækket, kommer ikke frem i lyset. Dommeren beslutter at lukke dørene til retsmødet. Det ender med, at den 18-årige varetægtsfængsles frem til 12. juni.

Angrebet var rettet mod neglesalonen Do Salon & Do Nails i krydset mellem Frederikssundsvej og Tomsgårdsvej.

Flere ruder i neglesalonen blev beskadiget ved eksplosionen, som skete natten til 21. april lidt efter klokken tre. Ingen mennesker kom noget til.

– Sengen vibrerede ret kraftigt ved eksplosionen, har en beboer i området tidligere berettet til TV Kosmopol.

Tidligere har politiet anholdt to andre mistænkte. Dels en 19-årig mand, der sammen med den 18-årige skal have været i besiddelse af håndgranaten, og dels en 31-årig, der sigtes for selve sprængningen. Begge er varetægtsfængslet.

Yderligere internationale sanktioner er nødvendige for at tvinge Rusland til at indgå en våbenhvile.

Det skriver Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i et opslag på det sociale medie X.

Udmeldingen kommer efter nye russiske drone- og missilangreb på den ukrainske hovedstad, Kyiv, natten til lørdag. Her er 15 personer ifølge AFP blevet såret.

– Kun yderligere sanktioner rettet mod nøglesektorer i den russiske økonomi vil tvinge Moskva til våbenhvile, skriver præsidenten og tilføjer, at Rusland “forlænger” krigen.

Nattens angreb kaldes af Ukraines militær for “et af de største kombinerede luftangreb i krigens tre år”.

Ifølge det ukrainske luftvåben har Rusland over natten affyret 14 ballistiske missiler og 250 langtrækkende droner mod forskellige mål i Ukraine. Hovedmålet var Kyiv, lyder det.

Rusland har ikke kommenteret på meldingerne.

Det har været “en vanskelig nat for Ukraine”, skriver Zelenskyj yderligere i sit opslag på X.

– Der var mange brande og eksplosioner i byen natten over. Endnu en gang er beboelsesejendomme, biler og virksomheder blevet beskadiget. Desværre er der tilskadekomne, lyder det fra præsidenten.

Ifølge ukrainske myndigheder blev to personer fredag dræbt under et andet russisk missilangreb i havnebyen Odesa, der ligger i det sydlige Ukraine. Det skriver AFP. Flere personer meldes såret under angrebet.

Kyiv og flere andre byer i Ukraine har jævnligt været under russiske angreb, siden Rusland i februar 2022 invaderede landet.

I dag kontrollerer Rusland omkring en femtedel af Ukraine og hævder også, at områderne formelt er russiske. Det accepterer hverken Ukraine eller landets europæiske allierede.

USA’s præsident, Donald Trump, har, siden han overtog embedet i januar, presset på for en våbenhvile og fredsaftale i Ukraine.

Foreløbig har han haft begrænset succes med at få parterne til at enes om længere pauser i kampene.

Monsunregn har lørdag ramt Indiens kyst i den sydlige delstat Kerala.

Det er otte dage tidligere end normalt, oplyser indiske vejrmyndigheder ifølge Reuters.

For mange landmænd er det tiltrængt. En hedebølge har hærget, så regnen giver landmændene et håb om en rimelig høst, skriver nyhedsbureauet.

Ifølge mediet India Today er årets begyndelse på monsunregnen i Kerala den tidligste i de seneste 16 år.

Sidste gang, at monsunen ankom så tidligt til staten, var i 2009 og 2001, skriver mediet.

Sommerregnen er afgørende for den økonomiske vækst i Indien, der er Asiens tredjestørste økonomi.

Den rammer normalt Kerala omkring 1. juni, før den spreder sig landsdækkende i midten af juli. Det giver landmændene mulighed for at plante afgrøder som ris, majs, bomuld, sojabønner og sukkerrør.

Ofte fortsætter de voldsomme regnskyl til oktober.

Monsun er betegnelsen for vindsystemer, der skifter retning med årstiden.

I Asien er sommermonsunen en pålandsvind, der bringer fugtige luftmasser ind over land fra Det Indiske Ocean og Stillehavet. Luftmasserne afgiver store nedbørsmængder.

Selv om regnen er afgørende for at få fyldt vanddepoterne op efter en hed sommer og for dyrkning af afgrøder, fører den også ødelæggelser med sig i form af jordskred og oversvømmelser.

Sidste år omkom flere end 100 personer i juli i Wayanad-distriktet i Kerala, da de blev fanget i jordskred.

I 2018 døde næsten 500 mennesker omkring Kerala, under de værste oversvømmelser der har ramt delstaten i et knap et århundrede.

Antallet af livsfarlige oversvømmelser og jordskred er øget de seneste år. Det har AFP tidligere berettet med henvisning til forskere, der siger, at klimaforandringer forværrer situationen.

Politiet håber fortsat på at få oplysninger fra vidner i det centrale Aarhus efter et røveri af ure for flere millioner kroner fredag.

Det siger en vagtchef lørdag formiddag – næsten et døgn efter kuppet, der fandt sted i en urforretning i Rosensgade.

Indtil videre har politiet kun fået enkelte henvendelser, oplyser vagtchef Martin Christensen i Østjyllands Politi.

– Vi er fortsat meget interesserede i at høre fra folk, siger han.

Appellen rettes blandt andet til beboere i den centrale del af byen, altså i gader som for eksempel Mejlgade og Randersvej og Rosensgade.

Røveriet skete klokken 10.22 mod forretningen Kejser i netop Rosensgade.

De to gerningsmænd brugte blandt andet noget, der ligner en pistol under røveriet, og slap ifølge politiets meldinger fredag væk med ure for millioner af kroner.

Fotos af mændene blev udsendt fredag af politiet i et forsøg på at få hjælp fra offentligheden. De løb begge i retning mod havnen, oplyste politiet fredag.

Til Århus Stiftstidende sagde politiinspektør Brian Voss Olsen fredag, at kuppet virkede planlagt, og at gerningsmændene måske har rekognosceret i flere dage i forvejen.

– Det var en virkelig voldsom og chokerende oplevelse for de tilstedeværende. Alene røveriets voldsomhed får os til at tage situationen meget alvorligt, sagde han blandt andet.

Den slags røverier er forholdsvis sjældne.

I nogle tidligere sager med planlagte røverier mod urforretninger har det siden vist sig, at gerningsmændene var tilrejsende udlændinge.

En serbisk mand fortalte således sidste år i retten, hvordan et røveri mod forretningen Bucherer i Illum var blevet planlagt i byen Nis i Serbien. Han havde opholdt sig i Danmark i ti dage, før han og andre slog til.

Der er gået otte år, siden Sunderland senest var at finde i Premier League.

Men lørdag har traditionsklubben mulighed for at vende tilbage, når holdet spiller mod Sheffield United på Wembley om den sidste oprykningsplads.

Opgøret om oprykning kaldes ofte milliardkampen med henvisning til den store økonomiske gevinst, som den oprykkende klub kan se frem til ved at spille Premier League-fodbold i den kommende sæson.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters kan vinderen af opgøret indkassere 220 millioner pund. Det svarer til omkring to milliarder kroner.

En oprykning vil falde på et tørt sted for Sunderland, der har været gennem flere mareridtssæsoner, siden klubben i 2017 rykkede ud af den bedste engelske liga.

Dengang kollapsede det i klubben, der rykkede ned igen året efter og havde fire sæsoner i League One.

De seneste mange års nedture har underholdt mange i den populære og tragikomiske Netflix-dokumentar “Sunderland ‘Til I Die”, der gennem flere sæsoner har fulgt den engelske klub på nærmeste hold.

Efter flere års elendigheder arbejdede Sunderland sig dog langsomt tilbage på ret kurs.

I 2022 vendte klubben tilbage til Championship, og lørdag har Sunderland så muligheden for, at der igen skal spilles Premier League efter sommerferien på Stadium of Light.

Helt så længe siden er det ikke, at Sheffield United senest var i Premier League. Siden 2019 har holdet været et elevatorhold mellem øverste og næstøverste niveau.

Senest rykkede holdet op i foråret 2023 for så at rykke ud igen med et brag. Sheffield United blev i 2023/24-sæsonen nummer sjok i Premier League med blot 16 point i 38 kampe.

Holdet er dog kommet hurtigt oven på igen og står i weekendens oprykningsfinale efter en knusende sejr på samlet 6-0 over Bristol City i de to semifinaler.

Forinden endte Sheffield United med 90 point på en tredjeplads i Championships tabel.

Sunderland vandt sin semifinale med samlet 3-2 over Coventry.

Holdet sluttede på fjerdepladsen 14 point efter Sheffield United efter en miserabel afslutning på sæsonen, hvor holdet tabte de sidste fem ligakampe.

Lørdag mødes de to hold så i et opgør med milliarder på spil. Der er kampstart på Wembley klokken 16.

For anden gang ud af to mulige var det Indiana Pacers, der trak det længste strå i en tæt afslutning mod New York Knicks i den ene semifinaleserie i den nordamerikanske basketliga, NBA.

Pacers vandt natten til lørdag dansk tid 114-109 på udebane i Madison Square Garden over Knicks og ligger dermed godt i selen til at tage den østlige konferences finaleplads.

Mandskabet fra Indiana fører nu 2-0, hvor der spilles bedst af syv kampe, og med nattens udesejr har Pacers overtaget hjemmebanefordelen i serien.

Ligesom i den første semifinalekamp var opgøret i Madison Square Garden en tæt affære.

De to hold kom ind til fjerde periode på omgangshøjde ved 81-81. Derfra skruede Pacers tempoet op, og det gav en 110-100-føring. Knicks viste dog god moral og kæmpede sig tilbage i en tæt afslutning.

15 sekunder ført tid bragte Josh Hart Pacers’ føring ned på et point efter en fornem assist fra Knicks-stjernen Jalen Brunson, der selv lavede 36 point i opgøret.

Derfor var det selvfølgelig også Brunson, der fik bolden i hænderne, da Knicks skulle bruge tre point for at sende kampen i overtid, men den pointstærke point guard missede trepointsforsøget, og i stedet lukkede Pacers opgøret.

Pacers kan i høj grad takke veteranen Pascal Siakam, der leverede 39 point i sejren. Den 31-årige camerouner, der før har vundet et mesterskab med Toronto Raptors, viste i nattens opgør sin slutspilserfaring.

Pacers var sidste år også i semifinalen, men blev stoppet af Boston Celtics, der gik hele vejen.

Skulle det blive til en finaleplads, vil det være første gang siden år 2000 for Pacers, der har vundet tre mesterskaber i klubbens historie. De blev alle vundet i starten af 1970’erne.

USA’s forsvarsminister, Pete Hegseth, har udstedt en ordrer, som betyder, at journalister fremover skal have en officiel ledsager, når de færdes i det meste af Pentagon, som er landets forsvarsministerium.

Det fremgår af et notat fra Hegseth, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ændringen træder i kraft med øjeblikkelig virkning.

Journalister vil således være forment adgang til det meste af hovedkvarteret i Arlington i delstaten Virginia – medmindre de har en officiel godkendelse og en officiel ledsager.

Ifølge avisen The Washington Post gælder det områder, som pressen tidligere har haft adgang til.

Avisen skriver også, at ledsageren skal være fra den amerikanske regering.

– Mens ministeriet fortsat er forpligtet til gennemsigtighed, er ministeriet lige så forpligtet til at beskytte CNSI (Classified National Security Information, klassificerede nationale sikkerhedsoplysninger, red.) og følsomme oplysninger.

– Uautoriseret afsløring af dette kan sætte amerikanske tjenestemænds liv i fare, lyder det i notatet fra forsvarsministeren.

Han skriver samtidig, at beskyttelsen af de fortrolige oplysninger er en “urokkelig nødvendighed” for Pentagon.

Fra Pentagon Press Association, som er en medlemsorganisation, der repræsenterer den amerikanske presse, som dækker USA’s militær, siger dog, at de nye regler lader til at være “et direkte angreb på pressefriheden”.

– Beslutningen er angiveligt baseret på bekymringer om den operationelle sikkerhed. Men Pentagon Press Corps har haft adgang til ikkesikrede uklassificerede områder i årtier under republikanske og demokratiske administrationer, lyder det i en udtalelse.

Organisationen nævner blandt andet, at det også gjaldt i kølvandet på 11. september 2001.

Pentagon er ikke umiddelbart vendt tilbage på Reuters’ henvendelse.

Siden USA’s præsident, Donald Trump, i januar vendte tilbage i Det Hvide Hus, har Pentagon iværksat en efterforskning af læk af oplysninger fra Pentagon, som resulterede i, at tre embedsmænd blev hjemsendt.

Trump-administration har også krævet, at medieorganisationer som New York Times, Washington Post, CNN og NBC forlader deres kontorpladser i Pentagon som del af et nyt rotationssystem, der skal give plads til andre medier.

Det har givet plads til medier, der ser mere positivt på administrationen, i Pentagon – herunder New York Post, Breitbart, the Daily Caller og One America News Network, skriver Reuters.

En amerikansk dommer ved den føderale domstol i Boston i delstaten Massachusetts har fredag bedt præsident Donald Trumps administration sørge for, at en deporteret guatemalansk mand bringes tilbage til USA.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Mandens advokater har sagt, at den guatemalanske mand blev deporteret til Mexico, selv om manden selv havde fortalt, at han var bekymret for, at han ville blive udsat for forfølgelse i landet.

Justitsministeriet har tidligere hævdet, at manden havde sagt, at han ikke var bekymret for at blive sendt til Mexico.

Tidligere på ugen oplyste ministeriet så distriktsdommer Brian Murphy om, at den melding dog var baseret på fejlagtige oplysninger.

Den guatemalanske mand omtales i retsdokumenter under initialerne O.C.G.

Mandens advokater hævder, at O.C.G. er homoseksuel, og at han i 2024 flygtede fra Guatemala, efter at han var blevet udsat for dødstrusler på baggrund af sin seksualitet.

O.C.G. ankom i maj 2024 til USA, efter at han var flygtet igennem Mexico.

En amerikansk immigrationsdommer gav i februar manden beskyttelse mod at blive deporteret til Guatemala, efter at en medarbejder havde konstateret, at mandens frygt for forfølgelse var berettiget.

To dage senere blev han alligevel sat på en bus og deporteret til Mexico. Et land, hvor manden ifølge Murphy tidligere er blevet holdt som gidsel og voldtaget.

Det er ikke første gang, at en amerikansk dommer beder Trumps administration sørge for, at en deporteret migrant kan vende tilbage til USA.

I marts blev salvadoranske Kilmar Abrego Garcia deporteret til et berygtet megafængsel i El Salvador sammen med flere end 200 personer, som ifølge Trump alle er bandemedlemmer.

Det amerikanske justitsministeriums advokater har efterfølgende sagt, at deporteringen af Abrego Garcia indebar en “administrativ fejl”.

Fejlen lå ifølge justitsministeriet dog ikke i selve deporteringen af Garcia, men specifikt i at han blev deporteret til El Salvador. Garcia blev via en dom i 2019 nemlig lovet beskyttelse mod udvisning til landet, da en dommer fastslog, at han her ville være i fare blandt landets bander.

Garcia opholder sig i dag fortsat i El Salvador.

Amerikansk politi skærper sikkerheden ved skoler og religiøse bygninger på tværs af USA’s forbundshovedstad, Washington D.C.

Det sker, efter at et skyderi tidligere på ugen fandt sted uden for et jødisk museum i byen, hvor to ansatte ved Israels ambassade i USA blev dræbt.

– Rundt omkring i D.C. vi I se en øget tilstedeværelse fra betjente, I vil se os nær trosbaserede organisationer, siger politichef Pamela Smith.

– I vil se en øget tilstedeværelse omkring vores skoler og steder som D.C. Jewish Community Center (jødisk forsamlingshus, red.). Vi står skulder ved skulder med vores jødiske lokalsamfund, siger hun.

Det var sent onsdag aften amerikansk tid, at to personer blev skudt og dræbt foran det jødiske museum Capital Jewish Museum.

Det unge par Yaron Lischinsky og Sarah Milgram havde onsdag aften deltaget i et arrangement ved museet.

Her kom en mand pludselig op til dem, trak en pistol og ramte parret med dræbende skud. Det skete omkring 1,6 kilometer fra Det Hvide Hus.

Den 31-årige Elias Rodriguez blev torsdag sigtet for dobbeltdrab i sagen.

Han blev anholdt kort tid efter skyderiet. I politiets varetægt skal han have råbt “Free Palestine, Free Palestine”, hvilket kan oversættes til “Befri Palæstina”.

Han skal også have sagt, at han “gjorde det for Palæstina” og “for Gaza”.

Myndighederne i Washington D.C. har sagt, at skyderiet efterforskes som “en terrorhandling og en hadforbrydelse”. Der er retsmøde i sagen den 18. juni.

Fra USA’s præsident, Donald Trump, lød det efter skyderiet, at det “helt tydeligt” bundede i antisemitisme.

Torsdag sagde Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, at sikkerheden vil blive styrket på israelske ambassader verden over.

Han kaldte desuden hændelsen for chokerende og antisemitisk.

AFP

USA’s præsident Donald Trumps administration har udstedt en ordre, som ifølge administrationen vil ophæve sanktioner mod Syrien.

Det sker, efter Trump tidligere på måneden sagde, at han ville fjerne sanktionerne, for at Syrien kan blive genopbygget.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

USA’s finansministeriet har udstedt en “generel” tilladelse til handel, der involverer den syriske regering med præsident Ahmed al-Sharaa i spidsen, såvel som centralbanken og statsejede virksomheder.

Ifølge finansministeriet vil det gælde med øjeblikkelig virkning.

Der er således tale om en formalisering af Donald Trumps melding, skriver AFP.

Tilladelsen, der kaldes GL25, “godkender transaktioner, der er forbudt af de syriske sanktionsbestemmelser, og ophæver sanktionerne mod Syrien”, lyder det i en udtalelse.

Syrien skal “fortsætte med at arbejde på at blive et stabilt land, der er fredfyldt, og dagens handlinger (udstedelsen af tilladelsen, red.) vil forhåbentlig sende landet på vej mod en lys, velstående og stabil fremtid, siger finansminister Scott Bessent.

USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, har desuden udstedt en 180-dages dispensation fra sanktioner, hvilket blandt andet skal muliggøre investeringer i Syriens elnet, vand og sanitet, skriver Reuters.

I en udtalelse fra Syriens udenrigsministerium lyder det, at den amerikanske beslutning er “et positivt skridt i den rigtige retning for at lindre landets humanitære og økonomiske lidelser”.

De amerikanske sanktioner mod Syrien blev indført i 2011 mod den tidligere præsident Bashar al-Assads regime.

Syrien har været igennem hastige omvæltninger det seneste halve år.

I en lynoffensiv i december blev Bashar al-Assads styre væltet.

Nu arbejder Syrien på at genopbygge landet og skabe stabilitet efter mere end et halvt århundrede med Assad-familiens brutale styre og 13 års krig.

Tirsdag bekræftede udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) at EU-landene også er enige om at ophæve alle økonomiske sanktioner mod Syrien.

EU begyndte i januar at lempe sanktionerne mod Syrien. Det skete ligeledes i forsøget på at hjælpe den nye regering i Syrien med genopbygningen efter Assad-styrets fald.

Flere amerikanske senatorer føler sig håbefulde, efter at de fredag har været til et møde med Canadas premierminister, Mark Carney.

De er fortrøstningsfulde omkring, at relationen mellem nabolandene USA og Canada kan repareres – og at en ny handels- og sikkerhedsaftale mellem de to kan landes.

Kevin Cramer, som er republikansk senator fra delstaten North Dakota, siger efter mødet, at han er “opmuntret af det, vi har hørt i dag, og jeg er opmuntret af det, vi ser, i forhold til at bevæge os fremad sammen”.

I den amerikanske delegation var også de demokratiske senatorer Jeanne Shaheen, Amy Klobuchar, Tim Kaine og Peter Welch.

De repræsenterer alle delstater, som grænser til Canada.

Til mødet fredag deltog ud over Mark Carney også en række canadiske ministre.

– Vi håber, at det her møde vil betyde, at de meget positive drøftelser fortsætter, for at sikre at nogle af de sprækker – der er dukket op i forholdet i de seneste måneder – bliver helet, og at vi bevæger os fremad sammen, lyder det fra Jeanne Shaheen, som repræsenterer delstaten New Hampshire.

Forholdet mellem Canada og USA er i de seneste måneder blevet mere anstrengt. Trump har vakt vrede blandt mange canadiere med sin toldkrig og sine udtalelser om at gøre Canada til USA’s delstat nummer 51.

Omkring tre fjerdedele af de varer, Canada eksporterer til udlandet, sendes til USA.

Både den amerikanske præsidents toldpolitik og retorik om Canada har fået flere canadiere til at boykotte amerikanske varer og rejser til nabolandet.

Ifølge de amerikanske senatorer har det anstrengte forhold også været hårdt for amerikanerne – især i grænsestaterne.

– Hver eneste dag mærker vi det. Vi ved, at det har været slemt, siger Amy Klobuchar, som repræsenterer Minnesota.

Der er store muligheder for, at både USA’s og Canadas økonomi kan vokse, lyder det.

– Hvis vi står sammen, tilføjer Klobuchar.

Reuters

Ukraines hovedstad, Kyiv, er natten til lørdag under russisk missil- og droneangreb.

Det skriver Kyivs borgmester, Vitali Klitschko, på beskedtjenesten Telegram ifølge nyhedsbureauet AFP.

Han oplyser, at mindst otte personer er blevet såret under angrebet, som han kalder “massivt”. To af de sårede er blevet bragt til et hospital, mens de øvrige modtager behandling på stedet.

Tymur Tkatjenko, der står i spidsen for byens militæradministration, oplyser ifølge Reuters, at brande er brudt ud i alt tre steder i byen.

Det gælder blandt andet et lejlighedskompleks i bydelen Dniprovskyj.

Vragdele fra droner er ifølge Tkatjenko faldet ned i flere bydele i Kyiv.

Det ukrainske luftvåben advarer ifølge AFP om, at ballistiske missiler har kurs mod hovedstaden.

Klitschko oplyser, at luftværnssystemer er i gang med at afværge angrebet.

Rusland har ikke umiddelbart kommenteret nattens meldinger fra Ukraine.

Ifølge ukrainske myndigheder blev to personer fredag dræbt under et russisk missilangreb i havnebyen Odessa, der ligger i det sydlige Ukraine. Det skriver AFP. Flere personer meldes såret under angrebet.

Kyiv og flere andre byer i Ukraine har jævnligt været under russiske angreb, siden Rusland i februar 2022 invaderede landet.

I dag kontrollerer Rusland omkring en femtedel af Ukraine og hævder også, at områderne formelt er russiske. Det accepterer hverken Ukraine eller landets europæiske allierede.

USA’s præsident, Donald Trump, har, siden han satte sig på præsidentposten i januar, presset på for en våbenhvile og fredsaftale i Ukraine.

Foreløbig har han haft begrænset succes med at få parterne til at enes om længere pauser i kampene.

USA’s præsident, Donald Trump, ser ud til at have givet grønt lys til stålproducenten Nippon Steels plan om at købe U.S. Steel for 14,9 milliarder dollar – omkring 98 milliarder kroner.

Det skriver Reuters på baggrund af et opslag på Truth Social fra Trump.

I opslaget fra præsidenten lyder det, at det “planlagte partnerskab” mellem de to stålproducenter blandt andet vil skabe arbejdspladser.

– Det her vil være et planlagt partnerskab mellem United States Steel (U.S. Steel, red.) og Nippon Steel, som vil skabe mindst 70.000 arbejdspladser og føje 14 milliarder dollar til den amerikanske økonomi, skriver Trump.

U.S. Steels aktier er efter meldingen steget med 21 procent.

Ifølge Reuters tolker investorer nemlig opslaget som om, at Nippon Steels overtagelse af U.S. Steel snart vil være i hus. Man har indtil videre afventet en godkendelse fra Trump.

U.S. Steel er én af en række amerikanske stålproducenter. Virksomheden har eksisteret siden 1901 og har hovedkvarter i Pittsburgh, Pennsylvania.

I marts 2024 oplyste U.S. Steel, at det havde indgået en aftale om at blive opkøbt af Japans Nippon Steel.

Ifølge Trump vil hovedparten af investeringen på de 14 milliarder dollar ske i løbet af de næste 12 måneder.

Han vil fredag i næste uge afholde et “stort” vælgermøde ved U.S. Steels hovedkvarter i byen Pittsburgh i delstaten Pennsylvania.

Hverken U.S. Steel eller Nippon Steel er umiddelbart vendt tilbage på henvendelser vedrørende Trumps opslag. Heller ikke Det Hvide Hus er vendt tilbage på Reuters’ henvendelse med opklarende spørgsmål om præsidentens opslag.

Tidligere på ugen sagde Tadashi Imai, som er formand for Nippon Steel, til journalister i Tokyo i Japan, at samtaler med den amerikanske regering om fusionen af de to stålproducenter var i “den endelige fase”.

Imai afviste at gå i detaljer, men sagde at selskabet afventede en beslutning fra Trump.

I januar sagsøgte U.S. Steel og Nippon Steel den amerikanske regering. Det skete, efter at USA’s daværende præsident, Joe Biden, blokerede for sammenlægningen af de to virksomheder.

En forkommen hund er efter en tilsyneladende ensom og strabadserende svømmetur blevet reddet fra en mindre ø i Limfjorden fredag aften.

Hunden havde forvildet sig ud på øen og måtte sejles tilbage til fastlandet, skriver Nordjyllands Beredskab på det sociale medie X.

Beredskabet sejlede således ud på fjorden og kom hunden til undsætning på øen, der ligger mellem Egholm og Aalborg Lufthavn.

– Station Aalborg har været kaldt til assistance med båd til redning af en forkommen hund, der havde forvildet sig ud på en mindre ø i Limfjorden, skriver Nordjyllands Beredskab.

– Missionen lykkedes, og hunden er nu ved at blive overdraget til politiet, så ejeren kan findes, lyder det videre.

Det fremgår ikke, hvordan hunden blev opdaget på øen. Det er også uvist, hvor den kom fra.

Nogle af de hunderacer, der har ry for at være gode svømmere, er labrador retrievere og golden retrievere. Det fremgår dog ikke, om hunden på øen i Limfjorden tilhører én af de racer.

260 minearbejdere, der har været fanget i en guldmine i Sydafrika siden torsdag aften, er fredag blevet reddet ud i live.

Det oplyser mineselskabet Sibanye-Stillwater ifølge nyhedsbureauet AFP.

Nogle af minearbejderne blev reddet op først på eftermiddagen, mens andre slap ud fredag aften og var fanget i minen i mere end 24 timer.

– På intet tidspunkt i forbindelse med hændelsen var de ansatte i fare for at komme til skade, skriver mineselskabet i en udtalelse.

Minearbejderne blev fanget under jorden i Kloof-guldminen, der ligger 60 kilometer vest for Johannesburg, efter at en hejseanordning i mineskakten blev ødelagt. Anordningen bruges til at komme ned i og op af minen.

Fredag aften var pårørende til minearbejderne samlet uden for minen, mens de ventede på, at deres familiemedlemmer kom ud, viser tv-billeder fra stedet.

Mineselskabet Sibanye-Stillwater vurderede fredag morgen, at alle nødstedte minearbejdere ville være bragt op fra minen ved middagstid. Redningsaktionen endte dog med at vare meget længere.

En talsperson for selskabet afviste tidligere på aftenen, at de tilbageværende minearbejdere sad fast.

– Medarbejderne er ikke fanget, men det er blevet besluttet indtil videre at holde dem på en platform i skakten, sagde talspersonen til AFP.

Mineindustrien beskæftiger hundredtusindvis af mennesker i Sydafrika.

Landet er verdens største eksportør af platin. Derudover eksporterer Sydafrika relativt store mængder guld, diamanter, kul og andre råstoffer.

Der sker ofte ulykker i de sydafrikanske miner, og ulykkerne koster hvert år liv.

Sidste år omkom 42 minearbejdere, mens de var på arbejde, mens 55 minearbejdere mistede livet i 2023, oplyser brancheorganisationen Minerals Council South Africa.

Inter satte maksimalt pres på Napoli ved at vinde i Como, men Diego Maradonas gamle klub i lyseblåt klarede paragrafferne i egen larmende hule.

På Stadio Diego Armando Maradona vandt Napoli 2-0 over Cagliari i sidste spillerunde og er italiensk mester for fjerde gang. Efter mesterskaber med Maradona i 1987 og 1990 vandt holdet senest for to år siden.

Den danske lejesvend Philip Billing fik de sidste fem minutter plus tillægstid på banen for de nykårede mestre.

Hele byen havde bagt op til mesterskabsfest fredag, da napolitanerne havde skæbnen i egne hænder. Før sidste runde var man et point foran Inter, som spillede samtidig.

Selv om Napoli sad tungt på kampen mod Cagliari fra start og skabte flere chancer, steg presset på holdet, da Inter efter blot 20 minutter kom foran i Como. En sejr til Milano-klubben ville kræve en ditto af Napoli, hvis pokalen skulle hjem.

En del Napoli-fans rynkede på brynene, da klubben sidste sommer betalte Manchester United tæt på 230 millioner kroner for at få fingrene i skotske Scott McTominay. En ranglet skotte, som ikke for alvor havde bevist alverden i Premier League.

I Napoli rynker ingen længere på brynene af det køb. Den offensive midtbanespiller har været en åbenbaring på holdet gennem hele sæsonen.

Få minutter før pause fik han stadion, der var fyldt til bristepunktet, til at eksplodere med sin 12. sæsonscoring. Endda en meget smuk en af slagsen.

Midt i feltet rev han sig løs af sin markering, hoppede op og på akrobatisk vis flugtede føringsmålet ind liggende sidelæns i luften.

Scoringen blev kun endnu vigtigere af, at Comos veterankeeper Pepe Reina, som tidligere har spillet i Napoli, fik rødt kort mod Inter kort før pausen.

Cagliari forsøgte fra starten af anden halvleg at gå længere frem for at presse Napoli. Men det blev hurtigt straffet af Napolis hurtige og fysisk stærke angriber Romelu Lukaku – tidligere Inter-angriber.

Stort set samtidig med at hans tidligere klub kom på 2-0 i Como, verfede den store belgier to forsvarere væk i et kontrastød, inden han alene igennem gjorde det til 2-0.

Cagliari havde intet modtræk. Ud over at gæsterne intet havde at spille for, var holdet også Napoli underlegent stort set overalt på banen.

I det sidste kvarter var det, som om larmen på stadion steg en decibel hvert minut på vej mod det slutfløjt, der sendte både spillere, trænere og tilskuere i ekstase.

Napoli vipper Inter af Serie A-tronen. De forsvarende mestre sejrede sikkert med 2-0 i Como, men det gjorde hverken fra eller til.

Inter kan dog stadig drømme om et stort trofæ i denne sæson. I næste weekend spiller holdet Champions League-finale mod PSG.