Seneste nyheder

USA’s præsident, Donald Trump, har mandag underskrevet et dekret, der opretter en national ekspertgruppe, som skal bevise Trumps påstande om, at føderale midler bliver stjålet fra nogle demokratiske delstater.

Det viser en kopi af dekretet, som Det Hvide Hus har offentliggjort.

Trump har tidligere givet sin vicepræsident, J.D. Vance, til opgave at stå i spidsen for “War on Fraud”, der kan oversættes til kampen mod svindel. Vance skulle særligt efterforske svindel med føderale midler i delstaten Minnesota.

Med oprettelsen af ekspertgruppen udvider han nu efterforskningen til hele landet.

Vance skal også stå i spidsen for ekspertgruppen.

Medlemmerne af ekspertgruppen får 90 dage til at oprette en plan for en implementering af foranstaltninger mod svindel.

I dekretet betegnes Californien, Illinois, New York, Maine og Colorado som delstater, der alle har utilstrækkelig kontrol med svindel.

Alle delstaterne er ledet af demokrater, og Trump tabte alle delstaterne til Demokraterne ved præsidentvalget i 2024.

Da Trump underskrev dekretet, fremhævede han Californien. Han sagde videre, at omfanget af anklager om svindel er større i demokratisk ledede delstater end i republikansk ledede delstater.

Han fremviste ingen beviser for påstanden.

Trump har gentagne gange henvist til en skandale fra 2020 i Minnesota, hvor 47 personer blev anklaget for at svindle sig til 250 millioner dollar fra et statsstyret, føderalt finansieret ernæringsprogram for børn.

Vance indefrøs i slutningen af februar finansieringen af sundhedsydelser til Minnesota på grund af påstande om svindel med offentlige ydelser.

Det gjorde han, 24 timer efter at han blev udnævnt af Trump til at stå i spidsen for kampen mod svindel.

Vance kritiserede samtidig Minnesotas guvernør, Tim Walz, der var vicepræsidentkandidat for demokraten Kamala Harris i 2024, for ikke at gøre nok for at bekæmpe svindlen.

Reuters

Et stort antal personer meldes sent mandag aften dræbt i Afghanistans hovedstad, Kabul, efter et pakistansk luftangreb.

Det afghanske Taliban-styre anklager Pakistan for at have angrebet et behandlingscenter for stofmisbrugere.

Hamdullah Fitrat, der er talsperson for Afghanistans regering, skriver på det sociale medie X, at mindst 400 personer har mistet livet. Behandlingscentret står desuden i brand.

– Desværre er dødstallet indtil videre nået op på 400, mens omkring 250 andre er meldt sårede.

– Redningsarbejdere er i øjeblikket på stedet. De arbejder på at kontrollere ilden og hente de resterende lig, skriver talspersonen.

Hamdullah Fitrat tilføjer, at store dele af behandlingscentret, der havde 2000 sengepladser, er blevet ødelagt.

Pakistans regering afviser, at behandlingscentret i Afghanistans hovedstad har været et bevidst mål.

Målene for Pakistans militær har i stedet været militære installationer og terrorstøttende infrastruktur, lyder det.

Angrebet skete ifølge den afghanske regering omkring klokken 21.00 mandag aften lokal tid – omkring klokken 17.00 dansk tid.

De efterfølgende timer har der været forskellige meldinger omkring dødstallet.

Først lød det fra en talsmand fra Afghanistans sundhedsministerium, at der var 200 døde og ligeså mange sårede.

En journalist fra nyhedsbureauet AFP, der befinder sig i Kabul, har talt sig frem til mindst 30 lig.

Det britiske medie BBC har også været forbi behandlingscentret og set 30 lig blive båret væk på bårer.

Dejan Panic, der er direktør for den afghanske afdeling af den humanitære hjælpeorganisation NGO Emergency, har oplyst, at man har modtaget tre lig og behandler 27 sårede.

Pakistan erklærede 27. februar “åben krig” mod Afghanistan efter længere tids konflikt med nabolandet.

Pakistan beskylder Afghanistan for at tillade, at den militante gruppe Tehreek-e-Taliban Pakistan (TTP) opererer fra Afghanistan, hvilket Taliban-styret har afvist.

TTP har forsøgt at vælte styret i Pakistan. Gruppens mål er at erstatte det med et strengt islamisk styre.

Pakistan og Afghanistan deler en 2600 kilometer lang grænsestrækning.

FN-missionen i Afghanistan (Unama) oplyste tidligere på mandagen, at 75 civile er dræbt i pakistanske militærangreb i Afghanistan siden den 26. februar.

Omkring 115.000 personer er blevet tvunget til at forlade deres hjem, har FN-missionen oplyst.

AFP

En amerikansk dommer har mandag blokeret for sundhedsminister Robert F. Kennedy Jr.’s implementering af større ændringer i USA’s vaccinepolitik.

Det fremgår af en afgørelse fra dommeren Brian Murphy ved en føderal domstol i Massachusetts.

Flere førende medicinske grupper, herunder American Academy of Pediatrics og American College of Physicians, sagsøgte administrationen, efter at ændringerne blev gennemført i januar.

Mandag siger dommer Brian Murphy, at organisationerne sandsynligvis vil få medhold i retten for argumentet om, at ændringerne er “vilkårlige og lunefulde”.

– Der findes en metode for, hvordan disse beslutninger historisk set er blevet truffet – en videnskabelig metode, der er lovfæstet gennem procedurekrav.

– Desværre har regeringen set stort på disse metoder og derved undergravet integriteten af sine handlinger, lyder det i Murphys afgørelse.

Kennedy er vaccineskeptiker og nedbragte i januar antallet af vacciner, som USA’s regering anbefaler. Anbefalinger af vacciner mod rotavirus, influenza, meningokoksygdom og hepatitis A blev droppet.

Da Kennedy blev indsat som minister sidste år, fyrede han de tidligere medlemmer af vaccinerådet Acip og sammensatte rådet med personer, hvis holdning til vacciner afspejler hans egen.

Murphy skriver videre i afgørelsen, at da Kennedy i januar vendte op og ned på børnevaccinationsprogrammet, fulgte han ikke de korrekte procedurer.

Det var ulovligt, at afgørelsen gik helt uden om Acip, da den reducerede anbefalingerne, skriver Murphy.

Den største sammenslutning af børnelæger i USA, American Academy of Pediatrics, hilser afgørelsen kærkommen og udtaler, at ændringerne har “skabt kaos og forvirring for forældre og børnelæger over hele landet.”

En talsmand for sundhedsministeriet ved navn Andrew Nixn udtaler skriftligt, at ministeriet “ser frem til, at dommerens beslutning bliver omstødt”.

Kendelsen vil næsten med sikkerhed blive kæret.

Det baner vej for en langvarig juridisk rutsjebanetur, der vil sætte store medicinske organisationer op mod den føderale regering i spørgsmålet om, hvem der har det sidste ord, når det gælder udformningen af landets vaccinepolitik.

AFP

Danmarks kvindelige curlinglandshold fik mandag presset stormagten Canada til det yderste, men det endte med et dansk nederlag.

På hjemmebane i Calgary vandt Canadas VM-værter mandagens opgør med 9-6 efter en jævnbyrdig forestilling frem til tiende ende, hvor de canadiske favoritter afgjorde kampen.

Skipper Madeleine Dupont og resten af det danske mandskab fik en skidt start og var bagud med 0-2 efter første ende, men de rejste sig hurtigt og udlignede i anden ende til 2-2.

Efter fjerde ende tog Danmark endda kortvarigt føringen på pointtavlen, men Canada svarede godt igen.

Efter en tæt kamp var stillingen 6-6 efter niende ende, hvor VM-værterne afgjorde sagerne. Tre canadiske sten lå til sidst tættest på huset, og dermed endte opgøret 9-6 til Canada.

Senere på dagen mødte danskerne Skotland, og her blev det til endnu et nederlag. Danmark kom ellers fint fra start med en 2-0-føring efter de to første ender. Men i tredje ende gik det helt galt, da skotterne fik lagt fem sten ind og bragte sig foran 5-2.

Danskerne forsøgte at kæmpe sig tilbage, men det lykkedes ikke, og holdet tabte 7-11.

Forventningerne til det danske curlinglandshold har været lave op til turneringen, da halvdelen af holdet, der deltog ved vinter-OL i Italien tidligere på året, ikke er med.

Jasmin Holtermann stoppede karrieren kort efter legene i Milano og Cortina, og Denise Dupont er ude med en knæskade.

De danske nederlag til Canada og Skotland betyder, at Danmark har to sejre og tre nederlag efter fem kampe ved VM.

Der spilles efter det vanlige curlingformat, hvor de 13 deltagende lande møder hinanden i en stor gruppe, inden de bedste nationer fortsætter til medaljeslutspillet.

Tusindvis af filmfolk var natten til mandag dansk tid samlet i Dolby Theatre i Los Angeles til årets oscaruddeling.

Her var sikkerhedsfolk hyret for at sikre, at alt forløb, som det skulle. Men nu må Security Industry Specialists, Inc. beklage, hvordan en af deres vagter agerede over for den oscarnominerede skuespiller Teyana Taylor.

Det skriver det amerikanske medie Vanity Fair.

– Vores sikkerhedspersonale arbejdede på at håndtere et område med mange mennesker og sikre alle gæsters sikkerhed. Under denne interaktion var der tilfældig kontakt, og vi beklager, at situationen eskalerede, lyder det fra Security Industry Specialists, Inc. i en pressemeddelelse.

– Det er ikke den standard af professionalisme, vi forventer af vores team. Vi har taget sagen op internt for at sikre, at situationer som denne ikke sker igen.

I en video fra hændelsen, som er blevet delt på det sociale medie X, høres Teyana Taylor sige:

– Du er en mand, der lægger dine hænder på en kvinde.

Hun siger flere gange til vagten, at han er “meget uhøflig”.

Herefter siger hun til en kvinde, der står ved siden af, at manden “bogstaveligt talt skubbede mig”.

Arrangørerne af Oscar-uddelingen siger i en erklæring, at de er “meget kede af at høre om den oplevelse, Teyana Taylor havde”.

– Selv om hændelsen skete med vores eksterne sikkerhedsfirma, er hver eneste gæsts oplevelse vores ansvar. Vi har gjort det klart for dem, at denne opførsel ikke er acceptabel, lyder det ifølge Vanity Fair.

Arrangørerne tilføjer, at man “tager de nødvendige skridt for at sikre, at dette ikke sker igen”.

– Vi har arbejdet med Teyana i løbet af de sidste par måneder under prisuddelingssæsonen, og hun har været intet mindre end fantastisk, støttende, venlig og fokuseret på fællesskabet.

Det amerikanske medie TMZ filmede Teyana Taylor på vej væk fra et arrangement senere på aftenen og spurgte, hvordan hun havde det.

Hun svarede, at hun havde det fint og var glad.

– Jeg tolererer bare ikke respektløshed – især ikke når det er uberettiget og uprovokeret.

Teyana Taylor var nomineret til en Oscar for sin birolle i “One Battle After Another”.

Statuetten gik til Amy Madigan for “Weapons”.

Teyana Taylor kunne glæde sig over, at “One Battle After Another” blev Oscar-uddelingens topscorer med seks statuetter. Herunder for Bedste Film, Bedste Instruktør til Paul Thomas Anderson og Bedste Mandlige Birolle til Sean Penn.

USA’s præsident, Donald Trump, tror, at han kommer til at få æren af at tage Cuba.

Det siger han mandag til journalister i Det Hvide Hus.

– Du ved, hele mit liv har jeg hørt om USA og Cuba. Hvornår vil USA gøre det?, spørger Trump retorisk.

– Jeg tror, at jeg kommer til at få æren af at tage (“taking”, red.) Cuba.

– Om jeg befrier det, tager det – jeg tror, at jeg kan gøre, hvad jeg vil med det. Vil I have sandheden at vide? Det er en meget svækket nation lige nu, siger Trump.

Det fremgår ikke, præcis hvad præsidenten mener med udtalelsen.

Trump har tidligere sagt, at han gerne ser et regimeskifte i Cuba.

De kommunistiske myndigheder i Cuba har i syv årtier været på det modsatte hold i forhold til USA. Cuba har tætte bånd til blandt andet Rusland.

Østaten er dog kommet under massivt pres fra Trump-administrationen, der er fast besluttet på at skrive historie.

Efter at USA’s militær i begyndelsen af året tog Venezuelas præsident Nicolas Maduro til fange, har Trump indført en blokade af Venezuelas olieleverancer til Cuba. Venezuela var Cubas tætteste allierede.

Han har også truet med at indføre told på varer fra lande, der sælger olie til Cuba.

Cubas elnet er i forvejen gammelt og slidt, og det er ikke unormalt, at der er strømafbrydelser i op til 20 timer om dagen i dele af landet.

USA’s olieblokade har dog gjort energikrisen værre, og olieblokaden har ført til, at millioner af Cubas i alt 11 millioner indbyggere er uden strøm.

Der er ikke blevet importeret olie til Cuba siden 9. januar, hvilket har gjort, at flyselskaber har begrænset flyvninger til landet. Det er et hårdt slag for Cubas meget vigtige turistsektor.

Et møde mellem Cubas præsident, Miguel Diaz-Canel, og flere højtstående cubanske embedsmænd blev fredag sendt live på tv. Her sagde Diaz-Canel, at Cuba forhandlede med USA, men afslørede ikke, hvad de to nationer talte om.

Fire unavngivne kilder med kendskab til sagen siger natten til tirsdag dansk tid til The New York Times, at embedsmænd fra Trump-administrationen fredag bad deres cubanske kolleger om at afsætte landets præsident, Miguel Diaz-Canel.

Trump har de seneste uger udtalt, at Cuba er på randen af kollaps, og at landet gerne vil indgå en aftale med USA.

Han sagde desuden søndag, at en aftale med Cuba kan blive indgået, når krigen i Iran er slut.

AFP

Regeringscheferne for Canada, Storbritannien, Frankrig, Tyskland og Italien advarer kraftigt imod, at Israel indsætter landstyrker i Libanon som led i en større landoffensiv mod militsen Hizbollah.

Advarslen er udsendt i en fælles udtalelse fra de fem lande.

– En betydelig israelsk landoffensiv vil få katastrofale humanitære konsekvenser og kan føre til en langvarig konflikt. Det skal undgås.

– Den humanitære situation i Libanon – herunder den igangværende massefordrivelse – er allerede dybt alarmerende, skriver landene.

Israels hær meddelte tidligere mandag, at den var i gang med “begrænsede og målrettede” militæroperationer på landjorden i det sydlige Libanon.

Og i weekenden skrev mediet Axios, at Israel har planer om en udvidet militær offensiv på landjorden. Mediets oplysninger kom fra anonyme amerikanske og israelske embedsmænd og er ikke officielt bekræftede.

Libanon blev trukket ind i konflikten i Mellemøsten 2. marts, da Hizbollah angreb Israel som reaktion på, at ayatollah Ali Khamenei, der var Irans øverste leder, var blevet dræbt i Iran.

Siden har Israel og Hizbollah angrebet hinanden, og der har været meldt om sammenstød mellem landstyrker i weekenden.

– Hizbollahs angreb på Israel og på civile skal stoppe, og de (Hizbollah) skal lade sig afvæbne. Vi fordømmer Hizbollahs beslutning om at tilslutte sig Irans fjendtligheder, som sætter den regionale fred og sikkerhed på spil, skriver Canada og de øvrige fire lande i udtalelsen.

Hizbollah er allieret med og støttet af Iran og har flere gange angrebet det nordlige Israel med raketter.

Det er senest sket mandag aften, hvor blandt andet byen Nahariya er blevet ramt. To voksne og fire børn er ifølge avisen Times of Israel kommet til skade.

I udtalelsen kritiserer de fem lande desuden, at både civile og FN’s fredsbevarende styrker er blevet angrebet i forbindelse med konflikten.

– Vi fordømmer angreb rettet direkte mod civile, civil infrastruktur, sundhedsmedarbejdere og sundhedsfaciliteter såvel som mod FN’s fredsbevarende styrke i Libanon.

– Disse handlinger er uacceptable og vi opfordrer alle parter til at handle i overensstemmelse med folkeretten, lyder det videre.

Der har både været meldinger om, at FN’s fredsbevarende styrke i Libanon (Unifil) er blevet ramt af israelsk beskydning og af angreb fra “en ikke-statslig aktør”, som må formodes at være Hizbollah.

Sydøstjyllands Politi har mandag aften tilbageholdt en 13-årig dreng på en adresse i Kolding efter en anmeldelse om mulige trusler og mulig ulovlig våbenbesiddelse.

Ingen personer er kommet til skade i forbindelse med den anmeldte episode eller tilbageholdelsen.

Det oplyser myndighederne i en pressemeddelelse.

– Anmeldelsens karakter gjorde, at vi med det samme tog situationen alvorligt, siger vicepolitiinspektør Lars Peter Madsen i pressemeddelelsen og fortsætter:

– Vi efterforsker lige nu sagen med henblik på at kaste lys over, hvad der præcist er sket. Grundet drengens alder er vi i tæt dialog med skolen og Kolding Kommune.

Politiet var mandag middag til stede på Specialcenter Bramdrup ved Kolding – inden tilbageholdelsen af drengen på en adresse i Kolding mandag aften.

– Den anmeldte hændelse er nu politimæssigt håndteret. Det er derfor vores vurdering, at der ikke er grund til eventuel bekymring blandt elever, personale og naboer til skolen, tilføjer vicepolitiinspektøren i pressemeddelelsen.

Af hensyn til den videre efterforskning kan politiet ikke dele yderligere oplysninger på nuværende tidspunkt.

Sydøstjyllands Politi opdaterer med yderligere oplysninger, når det er muligt, lyder det.

Mandag aften har Danmark vundet guld ved den europæiske udgave af kokkekonkurrencen Bocuse d’Or.

Det skal fejres med et glas champagne, men så skal det danske hold ellers også i gang med at forberede sig til den store internationale finale, der finder sted i Lyon til næste år.

Det fortæller kok Christian Wellendorf, der står i spidsen for det danske hold.

Han forventer, at han allerede fra tirsdag vil have tankerne rettet mod forberedelserne.

– I første omgang er det ikke maden, vi starter med. Det er holdet omme bagved, vi kigger på.

– Der er nogle rammer, vi skal prøve at sætte og evaluere, hvad der har fungeret godt, og hvad der har fungeret mindre godt ud fra denne her gang, siger Christian Wellendorf, der er medejer af restauranten Babette i København og efterhånden er hjemmevant i Bocuse d’Or-konkurrencen.

Ved Bocuse d’Or i 2019 vandt han guld med kokken Kenneth Toft-Hansen og blev desuden også kåret til Bedste Commis – bedste assisterende kok.

Mandag var de to forenet igen. Kenneth Toft-Hansen fungerede nemlig som holdcoach, mens Christian Wellendorf stod for maden.

Holdets assisterende kok – commis – var Gustav Spurré, der er uddannet fra restaurant Uformel i København.

– Det er et meget kompetent hold, jeg har med mig. De har en super erfaring og noget knowhow, der har gjort Danmark gode, siger Christian Wellendorf.

Bocuse d’Or er både navnet på den europæiske og internationale kokkekonkurrence.

I lige år afholdes det europæiske Bocuse d’Or, hvor de ti bedste kvalificerer sig til den internationale konkurrence. Den afholdes i ulige år.

Til næste år skal Danmark derfor blandt andet dyste mod andenpladsen Norge, tredjepladsen Italien og de resterende europæiske hold i mandagens top-10: Sverige, Frankrig, Finland, Storbritannien, Belgien, Ungarn og Island.

Men det danske hold skal også op imod de andre kontinenters repræsentanter, der også har kvalificeret sig.

Det gælder blandt andet USA, som Christian Wellendorf særligt forventer, vil blive en svær modstander.

– Intet er givet på forhånd. Jeg ved, at USA stiller med et stærkt hold for eksempel, men det er der, vi rykker os og udvikler os, lyder det fra kokken.

Cubas nationale el-netværk er mandag brudt sammen, og øens cirka ti millioner indbyggere er uden strøm.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Nedbruddet kommer efter en periode med gentagne lokale strømafbrydelser – herunder i Cubas hovedstad, Havana.

Mandag er det dog hele landet, der er ramt.

Cuba har haft problemer med at opretholde en stabil produktion af elektricitet, efter at USA blokerede for olieforsyningerne fra Venezuela til Cuba.

Det skete, efter at amerikanske styrker i januar angreb Venezuela og tog landets daværende præsident, Nicolas Maduro, til fange og fløj ham til USA.

USA’s præsident, Donald Trump, begrunder olieblokaden med det, som han betegner som en “særlig trussel”, Cuba angiveligt udgør mod USA.

Trump har desuden åbent sagt, at han gerne ser et regimeskifte i Cuba.

Danmark har mandag med kokken Christian Wellendorf i spidsen vundet guld ved den europæiske del af kokkemesterskabet Bocuse d’Or.

– En masse glæde fylder bare kroppen. Det er mange måneders arbejde, og så ender det, som man drømmer om, siger en glad Christian Wellendorf på en telefon fra Marseille, hvor finalen bliver afholdt.

Med den europæiske sejr har det danske hold kvalificeret sig til den næste internationale finale af Bocuse d’Or. Den afholdes i Lyon 21. til 25. januar 2027.

Sejren skal fejres med et glas champagne, men allerede i morgen vil hans tanker være på finalen i Lyon.

– Jeg forestiller mig kun, at det bliver hårdere. Jeg ved, at USA stiller med et stærkt hold for eksempel, men det er der, vi rykker os og udvikler os, siger Christian Wellendorf.

Ved aftenens prisuddeling tog Norge sølvet, mens Italien fik bronze.

Dermed skal de to lande sammen med Danmark og de resterende lande i top-10 videre til finalen.

Det gælder Sverige, Frankrig, Finland, Storbritannien, Belgien, Ungarn og Island.

Ved Bocuse d’Or tilbereder et hold – bestående af en kok, ungkok, også kaldt commis, og en coach – en tallerkenservering og en fadservering fra bunden på 5 timer og 35 minutter.

Med sig i køkkenet mandag havde Christian Wellendorf, der er køkkenchef på restauranten Babette i København, commis Gustav Spurré, mens Kenneth Toft-Hansen fungerede som holdcoach.

Den første ret tog udgangspunkt i fisken rød knurhane, der blev serveret helstegt fyldt med tilbehør baseret blandt andet på kikærter og violet artiskok samt en obligatorisk sauce med søpindsvin.

I den anden opgave kombinerede det danske hold blæksprutte og Camargue-oksefilet i en surf-and-turf udgave.

Ved den ret skulle holdene samtidig tilføje en ingrediens, der repræsenterer deres hjemland.

Her havde det danske hold inkorporeret dobbeltfermenteret smør og friskplukkede ramsløg i en aioli.

Bocuse d’Or er både navnet på den europæiske og internationale kokkekonkurrence.

I lige år afholdes det europæiske Bocuse d’Or, hvor de ti bedste kvalificerer sig til den internationale Bocuse d’Or-finale. Den afholdes i ulige år.

Retterne præsenteres og bedømmes af et dommerpanel bestående af 12 dommere ud fra smag, teknik, råvareforståelse, begrænsning af madspild og køkkenrutiner.

Ved den seneste europæiske udgave af kokkekonkurrencen kunne Danmark også løfte guldet over hovedet med Sebastian Holberg Svendsgaard i spidsen.

Det er ikke appetit blandt EU-landene på at ændre mandatet for EU’s flådeoperation Aspides, så den kan beskytte civile skibe i Hormuz-strædet.

Det siger EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, på et pressemøde efter udenrigsministermødet mandag i Bruxelles.

– EU har allerede en flådeoperation i Det Røde Hav, og der var et klart ønske om at styrke Aspides-missionen med nye kapaciteter.

– Men der var ikke appetit på at ændre mandatet, så Aspides kan operere i Hormuz-strædet, siger Kaja Kallas.

Udmeldingen kommer, efter at USA’s præsident, Donald Trump, har sagt, at Nato ser ind i en meget dårlig fremtid, hvis USA’s allierede ikke kan hjælpe med at genåbne Hormuzstrædet.

Det har dog ikke været nok til at overbevise EU-landene:

– Det er ikke vores krig, og det er ikke noget ønske blandt EU-landene om at bidrage aktivt til krigen, siger Kaja Kallas.

I stedet ventes EU at fortsætte arbejdet med en diplomatisk løsning.

Den kan måske åbne for, at europæiske skibe kan få lov til at passere Hormuzstrædet, fordi EU ikke er direkte involveret i USA og Israels angreb på Iran.

– Vi arbejder på en diplomatisk løsning. Men det et er vigtigt at sige, at der er mange lag i en løsning, når det gælder shipping, siger Kaja Kallas.

Hun peger på, at det ikke er nok “blot” at få en aftale i stand med Iran om ikke at angribe europæiske skibe.

– For forsikringsselskaberne læser også aviser, og når de kan se en risiko, så stiger prisen for at få forsikret skibene.

– Og når det gælder mandskabet på skibene, så vil deres kaptajner kun sejle igennem strædet, hvis de er sikre på, at de ikke udsætter deres mandskab for fare, siger Kaja Kallas.

Ifølge en højtstående EU-embedsmand har EU opretholdt diplomatiske linjer til det iranske styre trods USA og Israels angreb.

– Vi har altid haft diplomatiske kanaler til Iran. Også i meget svære tider. Men lige nu er det meget svært, siger EU-embedsmanden, der udtaler sig på betingelse af anonymitet.

Derfor fokuserer EU også en stor del af den diplomatiske indsats på at tale med parterne i regionen i forsøget på at sikre skibstrafikken og få dæmpet og helst helt afsluttet konflikten.

Reelt ligger beslutningen dog hos Trump, der sammen med Israel indledte krigen lørdag den 28. februar med omfattende luftangreb, der dræbte ayatollah Ali Khamenei.

Hans søn, Mojtaba Khamenei, har nu taget over som Irans øverste religiøse leder og den øverste politiske leder.

Dermed har mere end to ugers bombardementer ikke været nok til at vælte det iranske styre.

– Det er meget let at starte krige, men det er meget svært at stoppe dem igen, siger Kaja Kallas.

USA’s allierede burde hjælpe med at genåbne Hormuzstrædet, som er vigtig for at kunne sejle olie fra landene omkring Den Persiske Golf til resten af verden.

Det fastholder USA’s præsident, Donald Trump, på et pressemøde i Washington D.C. mandag eftermiddag dansk tid.

Præsidenten siger, at nogle lande allerede er på vej til Hormuzstrædet, mens andre er mere tilbageholdende.

– Nogle er meget entusiastiske omkring det, og nogle er ikke. Nogle af dem er lande, som vi har hjulpet i mange, mange år. Vi har beskyttet dem imod forfærdelige udefrakommende trusler, og de er ikke så entusiastiske.

– Og graden af entusiasme betyder noget for mig, siger Trump.

Trump har tidligere sagt, at forsvarsalliancen Nato ser ind i en meget dårlig fremtid, hvis USA’s allierede ikke hjælper med genåbningen.

Men flere lande har afvist at involvere sig i krigen i Mellemøsten, som begyndte med USA og Israels angreb på Iran 28. februar, og som har fået store konsekvenser for skibstrafikken i Mellemøsten og den globale oliehandel.

Blandt landene, der har afvist at hjælpe med genåbningen af Hormuzstrædet, er Storbritannien og Tyskland.

Mandag eftermiddag har EU’s udenrigsministre været samlet for at diskutere situationen omkring Hormuzstrædet.

Her var der ifølge EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, ikke opbakning til at ændre den eksisterende Aspides-missions mandat, så EU-missionen, der i dag foregår i Det Røde Hav, også kan beskytte civile skibe i Hormuzstrædet.

Civile skibe kan ikke sejle gennem Hormuzstrædet, fordi risikoen for angreb er stor, og fordi Revolutionsgarden i Iran har taget kontrol med strædet.

Farvandet ligger mellem Iran og Oman og forbinder Den Persiske Golf med resten af verdenshavene.

Ud over at kommentere USA’s behov for hjælp i Hormuzstrædet gør Donald Trump status på krigen i Iran under sit pressemøde.

Han siger, at USA har ramt mere end 7000 mål i landet siden 28. februar, og at de fleste mål har været militære og kommercielle.

Den amerikanske præsident siger desuden, at USA har angrebet iranske missil- og dronefabrikker, og at mere end 100 iranske flådefartøjer er blevet angrebet den seneste halvanden uge.

Den amerikanske præsident Donald Trumps stabschef, Susie Wiles, har fået konstateret brystkræft.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Donald Trump tilføjer i et længere opslag delt på sit eget medie, Truth Social, at Susie Wiles vil fortsætte med at arbejde, mens hun er i behandling.

Ifølge præsidenten er kræften blevet opdaget i et tidligt stadie.

– Hendes prognose er fremragende, skriver han blandt andet i opslaget.

– Under perioden med behandling vil hun være stort set på fuld tid i Det Hvide Hus, hvilket gør mig som præsident meget glad.

Donald Trump beskriver videre Susie Wiles som en af sine “nærmeste og vigtigste rådgivere”.

– Hendes styrke og hendes engagement i at fortsætte med at udføre det arbejde, hun elsker og gør så godt, mens hun er under behandling, siger alt, hvad I behøver at vide om hende.

Trump slutter opslaget med at understrege, at han og hustruen Melania støtter Susie Wiles hele vejen igennem.

– Vi ser frem til at arbejde sammen med Susie om de mange store og vidunderlige ting, der sker til gavn for vores land.

Den 68-årige politiske konsulent har været tilknyttet Det Republikanske Parti i mange år.

Ifølge Danmarks Nationalleksikon arbejdede hun i 1980’erne på både Ronald Reagans og George H.W. Bushs præsidentkampagne.

I 2016 hjalp Susie Wiles med Donald Trumps præsidentvalgkamp i delstaten Florida, som han vandt.

Han vandt hele præsidentvalget over Demokraternes kandidat, Hillary Clinton.

Susie Wiles hjalp også Donald Trump under præsidentvalgkampen i 2024.

Efter Trumps sejr over Demokraternes kandidat, Kamala Harris, blev Susie Wiles udpeget til stabschef.

Ifølge de amerikanske sundhedsmyndigheders officielle register, National Cancer Institute, er brystkræft blandt de hyppigste kræftformer blandt kvinder i USA.

Livstidsrisikoen for at udvikle sygdommen er cirka 13 procent.

Ifølge National Cancer Institute udgør brystkræft over 15 procent af alle kræfttilfælde i USA.

Det anslås, at omkring 317.000 kvinder i USA fik konstateret sygdommen i 2025. Flere end 42.000 kvinder døde sidste år af brystkræft.

Ifølge Brystkræftforeningen er livstidsrisikoen for at udvikle brystkræft omkring 11 procent i Danmark.

Hvert år får omkring 5200 kvinder konstateret sygdommen. Cirka 1100 kvinder dør årligt af sygdommen ifølge Kræftens Bekæmpelse.

Den danske lydkoncern GN Store Nords aktie steg mandag 21,2 procent efter nyheden om salget af koncernens høreapparatforretning til en værdi af 17 milliarder kroner.

Med mandagens lukkekurs har hele koncernen nu en markedsværdi på omtrent 13,1 milliard kroner.

Det er det italienske selskab Amplifon, der har købt GN Store Nords høreapparatforretning.

Handlen består af en kontantpris på godt 12,6 milliarder kroner, og så får GN Store Nord 56 millioner aktier i Amplifon. Det svarer til en ejerandel på 16 procent.

Handlen mangler dog at få grønt lys fra konkurrencemyndighederne, og den forventes endeligt afsluttet inden udgangen af året.

Efter handlen er det planen, at GN Store Nord vil fokusere mere på sine to andre forretningsben, der handler om at producere udstyr til gaming og hovedtelefoner.

– Vi har unikke brands, talenter og kompetencer samt et rigt udvalgt af muligheder, lød det fra koncernens topchef, Peter Karlströmer, i mandagens børsmeddelelse.

– I løbet af de seneste år har vi styrket GN betydeligt økonomisk og operationelt. Når vi åbner dette nye kapitel, fokuserer vi på at få succes som en innovativ teknologivirksomhed med global rækkevidde og skala, udtalte han.

Investorerne tog mandag formiddag godt imod handlen ved at sende selskabets aktie op med omkring 36 procent, men det niveau kunne altså ikke holde frem til luk.

Samtidig med stigningen hos GN Store Nord sendte investorerne den danske konkurrent Demant ned efter nyheden om den skærpede konkurrence, skriver MarketWire.

– Man må jo forvente, at GN’s høreapparater får en fremtrædende plads i denne detailkanal, siger senioranalytiker Søren Løntoft Hansen fra AL Sydbank til MarketWire.

Demant-aktien faldt med 3,5 procent til 181,6 kroner.

For første gang er der påvist usutuvirus i myg i Danmark.

Det skriver Statens Serum Institut (SSI) i en meddelelse.

Solsorte har været særligt hårdt ramt af den dødelige virus, der blev påvist i danske solsorte for første gang i 2024.

– Påvisningen i myg ligger i forlængelse af de fund, vi tidligere har gjort i fugle, siger sektionsleder på SSI Louise Lohse i meddelelsen.

– Det viser, at virus indgår i den naturlige smittecyklus mellem fugle og myg i Danmark, men det ændrer ikke vores nuværende vurdering af risikoen for befolkningen, tilføjer hun.

Fundet bekræfter dog ifølge SSI, at virus cirkulerer i den danske natur.

Usutuvirus overføres primært mellem fugle via myg.

– Mennesker kan i sjældne tilfælde blive smittet via myggestik. De fleste infektioner forløber uden symptomer eller med milde influenzalignende symptomer, og alvorlig sygdom er sjælden, skriver SSI.

Fundet af usutuvirus i danske myg er blevet gjort i forbindelse med den nationale overvågning af myg og myggebårne vira.

Det er Københavns Universitet, der står for indsamlingen, der er en del af det EU-støttede projekt OH4Surveillance.

Her samarbejder 11 europæiske lande om at overvåge sygdomme, der kan smitte både dyr og mennesker. De kaldes zoonotiske sygdomme.

En mand er mandag blevet idømt to års fængsel for at have svindlet 21 hovedsageligt ældre personer – den ældste var 93 år.

Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse på sin hjemmeside.

Dommen er afsagt mandag af Retten i Roskilde.

Det lykkedes manden, der er 40 år og fra Sorø, at franarre ofrene beløb op til cirka 29.000 kroner. Samlet blev der hævet næsten en halv million kroner hos ofrene.

Den 40-årige forsøgte med ukendte medgerningsmænd derudover at begå bedragerier for næsten seks millioner kroner.

– Her er tale om en meget aktiv ældresvindler, som på kort tid har snydt et stort antal borgere. Varetægtsfængslingen og den efterfølgende dom sender efter min opfattelse et klart signal om, at denne form for kriminalitet bliver taget meget alvorligt, siger anklager Nicolai Jørgensen i pressemeddelelsen.

Det var især i Greve, at manden slog til, men der er også forurettede fra Holbæk, Tølløse, Asnæs og Nykøbing Sjælland.

Kriminaliteten blev begået i forening med andre, men det er ikke fastlagt hvem. Ved at udgive sig for at være fra banken eller politiet fik de franarret de mange ofre deres dankort og tilhørende koder.

Svindelforsøgene handler blandt andet om, at han forsøgte at overtale en 74-årig kvinde til at sælge aktier og pensionsopsparing.

Det beløb sig i samlet fem millioner kroner, og svindlen blev alene stoppet, fordi en bankrådgiver talte kvinden fra det. Det fremgik af en meddelelse fra politiet, da manden blev anholdt sidste efterår.

Manden tilstod i byretten, og det har ført til en rabat i straffen. Uden tilståelsen havde straffen været to et halvt års fængsel, vurderede retten.

Fængselsstraffen er ubetinget, og dermed skal den afsones.

Den 40-årige blev varetægtsfængslet efter domsafsigelsen.

Han har udbedt sig betænkningstid i forhold til anke. Han kan inden for to uger anke. Da han har tilstået, er det i så fald alene straffens længde, som landsretten vil skulle tage stilling til.

Efter en hård dag i køkkenet er mavefornemmelsen god hos holdet, der repræsenterer Danmark ved det uofficielle kokke-EM Bocuse d’Or.

Og det er på trods af, at holdet måtte bruge tegnsprog undervejs i konkurrencen.

Alle lande får nemlig en assistent med sig i køkkenet. Og den person, det danske hold blev tildelt, kunne ikke engelsk.

– Vi måtte ty til noget så gammeldags som tegnsprog, men vedkommende kæmpede en super kamp, siger kok Christian Wellendorf Bak, der står i spidsen for holdet.

Til daglig er han kok og medejer af restauranten Babette i København, der ligger i København. Mandag befinder han sig i Marseille, hvor kokkekonkurrencen afholdes.

Udover kommunikationsvanskelighederne var der dog ikke noget, kokkeholdet ville have gjort anderledes.

– Jeg synes, vi ramte et rigtig højt niveau i dag. Det, vi havde aftalt, det gjorde vi i dag, siger Christian Wellendorf Bak.

Han sigter efter guldet, men forventer dog, at holdets måde at være i køkkenet på kan tælle lidt ned i bedømmelsen.

– Vi kommer til at få lidt kritik. Nogle drømmer om, at vi arbejder mere kontrolleret. Det er ikke, fordi vi er kaotiske, men vi havde taget en beslutning om, at vi gerne ville komme i mål. Det krævede, at vi gav den gas.

Køkkengang handler ifølge kokken om alt lige fra, hvordan man fileterer fisken, til om man har et rent forklæde.

Senere mandag bliver det afgjort, hvem der kan tage guld, sølv og bronze i konkurrencen.

Det danske hold håber på at kunne tage førstepladsen med en ret, hvor fisken Rød Knurhane serveres helstegt med tilbehør og en obligatorisk sauce med søpindsvin.

I den anden opgave kombinerer det danske hold blæksprutte og Camargue-oksefilet i en surf-and-turf-udgave. I den opgave skulle hvert hold tilføje en ingrediens, der repræsenterer deres hjemland.

Dansk dobbeltfermenteret smør og friskplukkede ramsløg i en aioli udgjorde det danske islæt i holdets Bocuse d’Or-menu.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) siger på et pressemøde mandag, at det ikke var Venstre, der foreslog at afskaffe store bededag som helligdag og fridag i første omgang.

– Det var ikke Venstre, der bragte store bededag på banen, da vi startede forhandlingerne, siger han om regeringsforhandlingerne i 2022.

Han kommer ind på det, da han bliver adspurgt af en journalist.

Troels Lund Poulsen kritiserer, at miljøminister Magnus Heunicke (S) for nogle dage siden til Information afslørede uenigheder internt i regeringen gennem valgperioden.

Venstres formand vil dog ikke sige, hvem der foreslog at afskaffe helligdagen, selv om Socialdemokratiet har talt om indre forhold.

– Jeg har fulgt med i, at der den seneste uge har været stor iver efter at fortælle om regeringens indre liv. Det er jeg rigtig ked af.

– Det er et stort tillidsbrud, at det er sket. Jeg mener ikke, at det er vejen frem, og derfor kommer jeg ikke til at gå ned på det niveau, siger han.

Folketingsmedlem Rasmus Jarlov (K) har tidligere sagt, at det var Socialdemokratiet. Det vil Troels Lund Poulsen ikke kommentere.

Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen, har sagt, at det ikke var hans parti, der lancerede idéen om at afskaffe store bededag, der blev mødt med stor folkelig modstand.

SVM-regeringen mistede meget popularitet hos befolkningen, hvilket satte sig permanent i opbakningen i de politiske meningsmålinger.

Store bededag blev afskaffet som helligdag i 2023. Afskaffelsen blev stemt igennem af et flertal, der bestod af SVM-regeringen og De Radikale.

Flere partier har i forbindelse med den igangværende valgkamp ikke afvist, at bededagen kan blive indført igen.

Folketingsvalget afholdes 24. marts.

Hvis det bliver nødvendigt, kan landene, der er medlem af Det Internationale Energiagentur (IEA), frigive endnu mere olie fra reserverne, end de 400 millioner tønder som blev aftalt i sidste uge.

Det siger den administrerende direktør for IEA, Fatih Birol, i en udtalelse mandag eftermiddag, skriver Reuters.

De 400 millioner tønder olie, som frigives den kommende tid, udgør cirka 20 procent af de samlede reserver, fortæller han.

– På trods af denne enorme frigivelse har vi stadig en masse tilbage på lager. Denne frigivelse vil, når den er gennemført, kun have reduceret nødlagrene i IEA-landene med omkring 20 procent, siger Fatih Birol.

De 400 millioner tønder, som sendes ud i den globale oliehandel, er den hidtil største mængde, som energiagenturet har frigivet fra sine reserver.

Beslutningen om frigivelsen blev truffet sidste uge efter knap halvanden uge med stigende oliepriser og faldende oliemængder på det globale marked.

Oliepriserne begyndte at stige, efter at Israel og USA angreb Iran den 28. februar, og efter at Hormuzstrædet i praksis blev lukket.

Hormuzstrædet, som er en vigtig transportvej for udskibning af olie fra landene omkring Den Persiske Golf, blev lukket for civil skibstrafik på grund af risiko for angreb, og fordi Revolutionsgarden tog kontrol over strædet.

31 lande er medlem af IEA – herunder Danmark, en række andre europæiske lande, USA, Canada og Australien.