Seneste nyheder

22. juni 2026

Sedler for mere end 21,2 milliarder kroner er blevet indleveret

Der er indtil den 31. maj indleveret pengesedler for mere end 21,2 milliarder kroner. Det svarer til 87 procent af det samlede beløb, som Nationalbanken har indkaldt.

Det skriver Danmarks Nationalbank i en pressemeddelelse.

1000-kronesedlen fra 2009-serien og pengesedler fra serier fra 1944, 1952, 1972 og 1997 er nu værdiløse.

Størstedelen af sedlerne er blevet indleveret i perioden, hvor man stadig kunne betale med dem i butikker og banker, lyder det i pressemeddelelsen.

Siden 31. maj 2025 sidste år har man ikke kunnet bruge sedlerne som gyldigt betalingsmiddel.

Men indtil søndag kunne man få dem vekslet til gyldige sedler hos tre indleveringssteder i Aarhus, Odense og København.

Olieprisen stiger oven på nye angreb i Mellemøsten

Prisen på en tønde Nordsøolie stiger mandag formiddag godt tre procent til 94 dollar.

Stigningen sker efter nye angreb i Mellemøsten, der ifølge nyhedsbureauet Reuters udfordrer optimismen omkring en genåbning af Hormuzstrædet.

Mandag morgen dansk tid skrev USA’s militærs centralkommando, U.S. Central Command, på det sociale medie X, at det amerikanske militær havde gennemført angreb mod flere militæranlæg i Iran i weekenden.

Angreb mod mål i byen Goruk Kandi og på øen Qeshm Island bliver fra amerikansk side betegnet som selvforsvar.

Irans Revolutionsgarde har samtidig meldt, at den har udført angreb mod en luftbase. Ifølge Iran er basen blevet brugt i det, der betegnes som et amerikansk angreb på iransk territorium.

Angrebene har fundet sted på et tidspunkt, hvor USA og Iran er i gang med at forhandle om en aftale, der skal ende krigen.

Trump vil have Irans atomanlæg demonteret og fjerne landets besiddelse af det radioaktive metal uran. Iran har afvist, at landets atomprogram har til formål at udvikle atomvåben.

Israel og USA indledte et omfattende angreb på Iran den 28. februar.

Siden da har prisen på forskellige energiformer – herunder olie – ligget på et højere niveau end normalt.

Det har været tilfældet, fordi en del af Irans modsvar var at lukke for nærmest al skibstrafik gennem Hormuzstrædet.

Placeringen af strædet mellem Den Persiske Golf og Omanbugten gør det til et vigtigt handelsmæssigt knudepunkt.

Omkring 20 procent af verdens olie passerer gennem Hormuzstrædet.

De seneste to måneder har olieprisen hoppet og danset, i takt med at der er kommet forskellige meldinger fra Iran og USA.

Meldinger om våbenhvile har givet ro og fået prisen til at falde, men flere gange er det blevet fulgt op af udbrud fra den amerikanske præsident, Donald Trump, og det har flere gange haft den modsatte effekt.

Senest har præsidenten givet udtryk for, at Iran “meget gerne” vil lave en aftale med amerikanerne.

– Bare læn dig tilbage og slap af, det løser sig alt sammen til sidst – det gør det altid, har han skrevet på sin sociale platform, Truth Social.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Næsten 900 blev anholdt efter fodboldfejring i Frankrig

Tæt på 900 personer er blevet anholdt efter optøjerne, som brød ud i kølvandet på Paris Saint-Germains anden triumf i Champions League lørdag.

Det siger Frankrigs indenrigsminister, Laurent Nunez, til radiostationen France Inter.

– Vi har haft over 890 anholdelser. I alt er det 45 procent flere end sidste år, siger han.

Indenrigsministeren siger desuden, at tæt på 180 politibetjente er kommet til skade.

PSG vandt Champions League-finalen over Arsenal, efter at kampen blev afgjort i straffesparkskonkurrence. Den ordinære spilletid sluttede 1-1.

Sejren blev fejret i gaderne i Paris og andre franske byer, men der var også sammenstød mellem unge mennesker og politi, biler i brand og butikker, som blev plyndret.

Tusindvis af betjente var blevet indsat i Frankrigs hovedstad, Paris, for at kontrollere de store menneskemængder og urolighederne under fodboldfejringen.

Søndag eftermiddag modtog Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, PSG-holdet i den franske præsidentbolig, Elysee-palæet.

Her kaldte han holdet en “umådelig stolthed” for Frankrig, men tog samtidig afstand fra urolighederne.

– Det her er ikke fodbold, det er ikke sport, det er ikke det, vi elsker, sagde præsidenten.

En mand døde i en motorcykelulykke på ringvejen i Paris under urolighederne.

Det franske hold vandt også i 2025.

Det er første gang siden 2018, at et hold forsvarer Champions League-titlen. Dengang var det Real Madrid, der vandt for tredje år i træk.

Også i 2025 var der uroligheder i kølvandet på sejren. I år havde flere butikker derfor dækket deres vinduer til for at undgå plyndringer og hærværk.

Sidste år døde to personer, og næsten 200 blev såret. Flere hundreder blev anholdt.

AFP

Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og De Radikale, som ventes at danne den nye regering, står til sammenlagt 47 procent af stemmerne, svarende til 84 mandater, i den seneste måling, som analyseinstituttet Voxmeter har foretaget for Ritzau.

Det er snart ti uger siden, at der var folketingsvalg. De igangværende regeringsforhandlinger er dermed rekordlange.

Museerne får flere besøgende for tredje år i træk

I 2025 steg antallet af besøgende på danske museer for tredje år i træk.

Det viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik.

Der blev registreret i alt 21,2 millioner besøgende i 2025. 17,6 millioner af dem besøgte museernes udstillinger.

I 2024 og 2023 lå det tal på henholdsvis 17,5 og 17,4 millioner.

De resterende 3,6 millioner gæster gjorde brug af aktiviteter ud over udstillingerne, for eksempel caféer, adgang til haver og parker samt arrangementer på museernes områder.

Ud af de i alt 17,6 millioner besøgende i museernes udstillinger besøgte 10 millioner de kulturhistoriske museer. Dem er der også flest af.

Statistikken omfatter cirka 400 besøgssteder, som kan være et museum eller et udstillingssted under et museum. 74 procent af dem tilhører kategorien kulturhistorisk museum.

Det mest besøgte museum sidste år var dog kunstmuseet Louisiana i Humlebæk med over 727.000 gæster.

Det næstmest besøgte museum var Den Gamle By i Aarhus med 560.000 besøgende, mens Aros samme sted blev det tredje mest besøgte museum med 556.000 gæster.

Mere end ni ud af ti nye biler til private kører på el

Der blev indregistreret 19.092 nye biler i Danmark i maj.

Det viser en ny opgørelse fra bilforhandlernes brancheforening, Mobility Denmark.

Ud af dem var 15.020 elbiler, hvilket svarer til en andel på 78,7 procent.

For privatpersonerne var andelen af elbiler oppe på 95,8 procent.

– Det er særligt den delvise afgiftsrabat på elbiler samt et bedre udbud af elbiler, der gør, at det går hurtigt lige nu, siger Mads Rørvig, der er administrerende direktør i Mobility Denmark.

DMI Landsudsigt

RITZAU

Landsudsigt:

Mandag d. 1. juni 2026.

Udsigt, der gælder til tirsdag morgen, udsendt kl. 07.40

Først på dagen mest skyet, men efterhånden klarer det op med lidt eller nogen sol, dog med mulighed for enkelte byger. Temp. op mellem 16 og 21 grader. Svag til jævn vind mellem nordvest og sydvest, senere mellem syd og vest. I aften tørt og nogen sol, men i løbet af natten mere skyet vestfra. Temp. ned mellem 10 og 15 grader. Svag til jævn vind mellem syd og vest, der drejer til sydøst og syd.

Juni indledes med ustadigt sommervejr: Både regn og sol

Juni skydes i gang med et ustadigt sommervejr. De næste dage vil således både byde på perioder med regn og byger, men også muligheder for sol.

Det siger Sandra Nygaard, som er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), mandag morgen.

Mandag begynder med skyet vejr, inden der i løbet af dagen kan komme lidt eller nogen sol. Der er på ugens første dag dog også risiko for byger.

Temperaturerne vil ligge på 16-21 grader, mens vinden er svag til jævn fra sydvest og vest.

Tirsdag vil man i Jylland opleve byger og skyet vejr, mens det længere mod øst vil holde mest tørt med lidt eller nogen sol. Her kan man på tværs af landet igen nyde temperaturer på 16-22 grader.

– Lokalt kan temperaturerne blive lidt højere østpå. Særligt på Sjælland, siger meteorologen.

Vinden bliver tirsdag let til jævn fra syd og sydøst.

Onsdag falder temperaturerne en smule til 15-20 grader. Her kan det flere steder være en god idé at have en paraply med.

– Der kommer skyer og regn ind fra vest, der breder sig til resten af landet i løbet af dagen, siger Sandra Nygaard.

Vinden kommer igen fra syd og sydøst og bliver onsdag svag til jævn – stedvist kan den blive frisk.

Torsdag kan meteorologen heller ikke garantere tørvejr. Her skal man regne med lidt sol, inden der efterhånden igen kommer regn og byger vestfra med temperaturer på 15-20 grader.

Samme temperaturer ventes fredag, hvor der ser ud til at komme nogen sol, men også med mere skyet vejr og spredte byger, forklarer meteorologen.

– Det er flere fronter, der passerer landet fra vest i denne uge, som giver det ustadige vejr med skyer og regn.

Mens prognoserne for weekenden stadig er usikre, ser det ikke ud til, at Danmark her lægger det ustadige sommervejr på hylden.

– Sidst på ugen ser der ud til at komme nogen sol, men også enkelte byger. Så det bliver nok en fortsættelse af fredagens vejr, siger Sandra Nygaard.

Ritzaus planer for nyheder mandag og tirsdag er opdateret og kan følges på

http://www.ritzau.dk/program

USA’s militær har angrebet flere mål i Iran i weekenden

USA’s militær har i weekenden gennemført angreb mod flere militæranlæg i Iran.

Det skriver USA’s militærs centralkommando, Centcom, på det sociale medie X.

Det amerikanske militær betegner angrebene mod mål i byen Goruk og på øen Qeshm som selvforsvar.

– De beherskede og velovervejede angreb fandt sted lørdag og søndag som reaktion på aggressive iranske handlinger, der omfattede nedskydningen af en amerikansk MQ-1-drone, som opererede over internationalt farvand, skriver Centcom.

– Amerikanske kampfly reagerede hurtigt ved at eliminere iranske luftforsvarssystemer, en kontrolstation og to kampdroner, som udgjorde klare trusler mod skibe, der sejlede gennem regionale farvande, lyder det videre.

Ingen amerikanske soldater kom til skade, oplyser Centcom.

Israel og USA angreb Iran den 28. februar i det, der skulle blive til flere ugers intensive angreb.

USA og Iran indgik en midlertidig våbenhvile i begyndelsen af april.

Powell efter Fed-exit: Centralbanken skal forblive uafhængig

Den tidligere chef for den amerikanske centralbank (Fed) Jerome Powell mener, at der er et stort behov for, at centralbanken opretholder sin uafhængighed, mens den er under angreb fra USA’s præsident, Donald Trump.

Det siger Powell søndag, efter at han har modtaget en pris fra John F. Kennedy Library Foundation, der ligger i Boston i Massachusetts.

– Ligesom mange andre institutioner har Fed (centralbanken, red.) været igennem en stresstest.

– Hvis en administration finder en måde at fjerne embedsmænd fra Fed på grund af politiske uoverensstemmelser, så vil fremtidige administrationer også gøre det, siger Powell.

Han henviser her til Trump-administrationens forsøg på at fyre centralbankguvernør Lisa Cook.

– Offentligheden ville miste tilliden til, at centralbanken træffer beslutninger, der udelukkende er baseret på, hvad der er bedst for alle amerikanere, siger Powell.

I sin anden embedsperiode har Trump hyppigt kritiseret og fornærmet Powell og sagt, at han skulle sænke renterne.

Trumps justitsministerium gik så vidt som til at rejse tiltale for kriminelle forhold mod Powell i forbindelse med et renoveringsprojekt.

Efterforskningen blev dog droppet, så Powells efterfølger, Kevin Warsh, kunne blive godkendt af Senatet.

Powell trådte tilbage som chef ved udgangen af sin periode i maj og er blevet efterfulgt af Warsh, der er nomineret af Trump.

Trump forsøgte at fjerne Lisa Cook på grund af anklager om svindel med realkreditlån. Ifølge planen skal højesteret afgøre den sag.

Powell modtog John F. Kennedy Profile in Courage Award for sit arbejde med “at beskytte Feds afhængighed”, oplyser fonden.

Trump har efter en langvarig godkendelsesproces i Senatet budt Warshs overtagelse af Fed velkommen. Trump afholdt en overdådig ceremoni i Det Hvide Hus i forbindelse med Warshs edsaflæggelse.

– Fornyelsen og forandringen er god, og jeg tror, at vi kommer til at se en ny sherif i byen, sagde finansminister Scott Bessent fredag.

Powell har imod traditionen besluttet at blive siddende i Feds bestyrelse i resten af sin periode som bestyrelsesmedlem, der udløber i 2028.

Han har begrundet det med, at der er trusler mod Feds uafhængighed og har lovet at holde det, han betegner som lav profil.

AFP

DMI Femdøgns farvandsudsigt

RITZAU

FEMVAND
Søndag den 31. maj 2026.

Udsendt kl. 23.15

Østersøen:
Tirsdag
Øst 7 til 12 m/s.
Onsdag
Sydøst 5 til 10 m/s.
Torsdag
Om dagen sydvest 3 til 8 m/s. Om aftenen og om natten sydøst 2 til 7 m/s.
Fredag
Sydvest 3 til 8 m/s.
Lørdag
Om dagen sydvest 4 til 9 m/s. Om aftenen og om natten Vestlige Østersø skiftende under 5 m/s. Østersøen omkring Bornholm nordvest 3 til 8 m/s.

Indre danske farvande:
Tirsdag
Øst 6 til 11 m/s.
Onsdag
Sydøst 6 til 11 m/s.
Torsdag
Sydøst 5 til 10 m/s.
Fredag
Sydvest 3 til 8 m/s.
Lørdag
Sydvest 3 til 8 m/s.

Skagerrak:
Tirsdag
Om dagen i den østlige del sydøst 5 til 10 m/s. I den vestlige del vest 3 til 8 m/s. Om aftenen og om natten sydøst 5 til 10 m/s.
Onsdag
Om dagen sydøst 5 til 10 m/s. Om aftenen og om natten sydvest 4 til 9 m/s.
Torsdag
Syd 5 til 10 m/s.
Fredag
Sydvest 6 til 11 m/s.
Lørdag
Sydvest 8 til 13 m/s.

Nordsøen:
Tirsdag
Om dagen sydvest 7 til 12 m/s. Om aftenen og om natten Fisker og Tyskebugt øst 7 til 12 m/s. Fladen, Dogger og Humber vest 7 til 12 m/s.
Onsdag
Om dagen sydvest 8 til 13 m/s. Fisker sydvest 3 til 8 m/s. Om aftenen og om natten kuling fra sydvest 10 til 15 m/s.
Torsdag
Om dagen kuling fra sydvest 10 til 15 m/s. Fladen sydøst 6 til 11 m/s. Om aftenen og om natten sydvest 8 til 13 m/s.
Fredag
Sydvest 7 til 12 m/s.
Lørdag
Om dagen sydvest 4 til 9 m/s. Dogger og Humber sydøst 8 til 13 m/s. Om aftenen og om natten sydøst 7 til 12 m/s. Fisker sydvest 2 til 7 m/s.

Trumps tidligere vicepræsident kritiserer omstridt fond

USA’s tidligere vicepræsident, Mike Pence, har udtalt skarp kritik af en skattefinansieret fond, der har til formål at kompensere allierede af præsident Donald Trump.

Det siger Mike Pence til mediet NBC.

Pence, der var Trumps første vicepræsident i perioden 2017 til 2021, siger, at fonden var en dårlig idé fra begyndelsen og mener, at den bør lægges i graven.

– Jeg mener, det er dybt krænkende for mig, at man kan have en fond, som endda muligvis kan kompensere folk, der overfaldt politibetjente eller udøvede hærværk mod Capitol den 6. januar.

– Jeg tror, det er en holdning, der deles bredt af de fleste republikanere og de fleste amerikanere, siger han til NBC.

Trump-administrationen præsenterede i maj oprettelsen af fonden som en del af et forlig om at droppe et søgsmål anlagt af Trump mod USA’s finansministerium og skattevæsenet IRS.

Mange Trump-støtter, der blev retsforfulgt som følge af stormen på Kongressen 6. januar 2021, har sagt, at de har planer om at søge om kompensation fra fonden.

Fonden er på 1,776 milliarder dollar. Det er en symbolsk henvisning til året 1776, da USA fik sin forfatning. Beløbet svarer til 11,4 milliarder kroner.

En dommer blokerede i sidste uge midlertidigt for fonden.

Pence befandt sig i de amerikanske kongresbygning under episoden, hvor han blev evakueret fra stedet.

Ved tiltrædelsen af sin anden embedsperiode benådede Trump omkring 1500 personer, som ifølge politiet havde begået ulovlige handlinger den dag.

Mediet BBC skriver, at den fungerende justitsminister, Todd Blanche, har sendt et notat til skeptiske republikanske senatorer.

Her retfærdiggør han det høje beløb med, at “bogstaveligt talt titusinder af amerikanere var genstande for upassende og ulovlige angreb fra regeringens side”.

Fonden har mødt kritik fra både demokrater og republikanere.

Den republikanske leder i Senatet, John Thune, har ifølge BBC sagt, at han ikke er “stor fan”, og at han ikke ser noget formål med fonden.

Mitch McConnell, der var Republikanernes leder i Senatet fra 2015 til 2021, har kaldt den “fuldstændig tåbelig”.

Kongresmedlem Brian Fitzpatrick, en republikaner fra Pennsylvania, har udtalt, at han planlægger at fremsætte lovgivning, der reelt vil skrotte fonden.

Andre republikanere støtter dog idéen.

Senatoren Tommy Tuberville fra Alabama hævder, at hundredvis af “uskyldige patriotiske amerikanere har siddet bag tremmer de seneste fem år på grund af denne opdigtede heksejagt”.

Colombias præsident, Gustavo Petro, siger søndag aften, at han ikke accepterer valgresultatet efter første runde af præsidentvalget i landet, hvor hans efterfølger skal findes.

Det skriver han i et opslag på det sociale medie X.

Han siger, at han vil afvente de endelige resultater, som gennemgås af dommere.

Yderligere analyser af en drone, der bragede ind i en rumænsk beboelsesejendom torsdag aften, viser utvetydigt, at den kom fra Rusland.

Det skrev Rumæniens præsident, Nicusor Dan, søndag i et opslag på det sociale medie X.

– Dronen, der styrtede ned torsdag aften i Galati, er en Geran-2 af russisk oprindelse. Det er den utvetydige konklusion af den tekniske rapport, som er færdiggjort af eksperter fra den rumænske stat, lød det.

DSB overvejer færre og langsommere tog for at få flere tog til tiden

I et forsøg på at løse problemet med tog til tiden overvejer DSB at ændre på køreplanerne, så passagererne vil få længere rejsetid, og så der kommer færre afgange.

Det siger DSB’s administrerende direktør, Flemming Jensen, i et interview med Jyllands-Posten.

Det er en model, som man har gjort brug af på Kystbanen mellem København og Helsingør. Her er turen blevet mellem fem og ni minutter længere, og det har ifølge Flemming Jensen gjort ruten mere robust.

Blandt overvejelserne er at indlægge fem minutters ekstra ventetid fra Kalundborg til København, så forsinkelser kan indhentes.

Flemming Jensen vurderer, at der aldrig i hans 11 år som chef for DSB har været så få tog til tiden.

For at et tog kan vurderes som fremme til tiden, skal det være forsinket med højst 2 minutter og 59 sekunder.

Ifølge aftalen med staten skal 75 procent af de rejsende være fremme til tiden. Det har DSB kun levet op til i én ud af de seneste 13 måneder.

Knap to millioner af DSB’s passagerer var forsinkede i april, skriver Jyllands-Posten. Her var kun 59,8 procent af de rejsende fremme til tiden.

Højrefløjs-outsider får kneben sejr i første valgrunde i Colombia

Præsidentvalget i Colombia kommer til at blive afgjort i en anden valgrunde.

Det står klart, efter at 97 procent af stemmerne er talt op ved første runde af præsidentvalget i det sydamerikanske land.

To kandidater ligger yderst tæt i kampen om at overtage posten fra Colombias afgående præsident, Gustavo Petro.

Den højreorienterede præsidentkandidat Abelardo de la Espriella har fået 43,7 procent af stemmerne, mens venstrefløjens Iván Cepeda har fået lidt under 41 procent.

En kandidat skal have mere end 50 procent af stemmerne for at undgå en anden valgrunde 21. juni.

Colombias præsident, Gustavo Petro, skriver efter første valgrunde søndag på X, at han ikke accepterer valgresultatet, som ifølge ham ikke er officielt. Han siger, at han vil afvente de officielle resultater.

Petro støtter Iván Cepeda.

Undersøgelser tyder på, at Iván Cepeda vil få det langt sværere i anden valgrunde, når vælgere fra højrefløjen og den politiske midte ikke længere har flere kandidater at vælge imellem.

Den præsidentkandidat, der kommer til at afløse Gustavo Petro, skal håndtere et virvar af kriminelle grupper, som beskæftiger sig med narkotikahandel, ulovlig minedrift og afpresning.

47-årige Abelardo de la Espriella er en politisk outsider, der har tilnavnet “Tigeren”, og som beundrer USA’s præsident, Donald Trump.

Han har ført valgkamp bag skudsikret glas og lovet at slå hårdt ned på de væbnede grupper i Colombia til lands, til vands og i luften, skriver nyhedsbureauet AFP.

Iván Cepeda er søn af en venstreorienteret senator, som blev dræbt af højreorienterede paramilitære grupper.

Han har lovet at prøve at slutte fred med landets væbnede grupper gennem forhandlinger – en tilgang, som kun har givet begrænsede resultater under landets nuværende leder.

Den afgående præsident i Colombia, Gustavo Petro, har ført en strategi om total fred, hvor regeringen har forsøgt at forhandle med guerillagrupper og andre narkotikarelaterede organisationer.

Kritikere mener, at Petros strategi har givet kriminelle grupper frit spillerum, hvilket har bidraget til stigende vold og rekordstor eksport af kokain.

Reuters

Opgang evakueret efter brand i lejlighed i København

En person er kørt på skadestuen efter en lejlighedsbrand i København sent søndag aften.

Det oplyser vagtchef Anders Frederiksen fra Københavns Politi.

Personen blev reddet ud af lejligheden, men er ved bevidsthed og uden for livsfare, fortæller vagtchefen.

Branden brød ud i en af de øverste lejligheder i en bygning på Gammel Kongevej.

Brandvæsnet er massivt til stede med flere køretøjer, og Gammel Kongevej er derfor spærret af i begge retninger mellem Værnedamsvej og Bagerstræde. Det er uklart, hvornår den normalt trafikerede vej åbner igen.

Branden er under kontrol, oplyser vagtchefen.

De øvrige beboere i opgangen er også blevet evakueret, men de forventes at kunne vende hjem til deres lejligheder, når slukningsarbejdet er afsluttet.

Flere kvinder meldes dræbt i israelsk angreb i Libanon

Otte mennesker, heriblandt tre kvinder, blev tidligt søndag morgen dræbt i det sydlige Libanon i et israelsk angreb.

Det oplyser Libanons sundhedsministerium.

Israels militær har på det seneste intensiveret sine angreb og landoperationer i Libanon. Militæret siger, at offensiven er rettet mod den militante gruppe Hizbollah.

19 personer er ifølge sundhedsministeriet blevet såret i søndagens angreb, der fandt sted ved daggry i byen Deir Zahrani. Iblandt er fem børn og seks kvinder.

Den 28. februar indledte USA og Israel i fællesskab det, der skulle blive flere uger med intensive angreb mod Iran.

Efterfølgende begyndte Hizbollah at angribe Israel i solidaritet med Iran, der støtter militsen.

En våbenhvileaftale, som skulle stoppe kampene og angrebene mellem Israel og Hizbollah i Libanon, trådte i kraft 17. april.

Men begge parter har løbende beskyldt modparten for at overtræde aftalen og har begrundet deres egne angreb med, at den anden part også begår angreb.

Frankrig, Tyskland og Storbritannien opfordrer søndag Israel og Hizbollah til at vende tilbage til den våbenhvileaftale, de har indgået.

Ifølge det israelske medie Times of Israel har Hizbollah søndag aften affyret fem raketter fra Libanon mod det nordlige Israel.

25 israelske soldater er ifølge landets militær blevet dræbt i Libanon siden begyndelsen af marts.

I samme periode er flere end 3400 mennesker blevet dræbt i israelske angreb i Libanon. Det oplyser Libanons sundhedsministerium.

AFP

Enhedslisten ser målstregen nærme sig i regeringsforhandlinger

Alternativet og Enhedslisten har søndag aften kort efter klokken 23 forladt forhandlinger på Marienborg med kongelig undersøger Mette Frederiksen (S).

Enhedslisten har været på Marienborg siden 19.30 søndag. Alternativet kom omkring klokken 22.

På vej ind til forhandlingerne søndag sagde Enhedslistens politiske ordfører, Pelle Dragsted, at han havde taget den “store og skarpe høvle med”.

Efter forhandlingerne lyder det, at der fortsat er “knaster, der skal høvles af”.

– Men vi bevæger os fremad. Det er svære forhandlinger. I ved, hvordan det er i forhandlinger. Det er altid, når man begynder at nærme sig målstregen, at det er allersværest, siger han til TV 2.

Adspurgt om Enhedslisten skal deltage i flere regeringsforhandlinger mandag, svarer Pelle Dragsted: Vi får se.

Alternativet forlod forhandlingerne uden at give kommentarer til den fremmødte presse.

Det var anden gang, Alternativet var på Marienborg søndag. På vej ind til forhandlinger søndag formiddag sagde partiets politiske leder, Franciska Rosenkilde, at hun fornemmede gode vibrationer i forhandlingslokalet.

Men det er også tydeligt, at det er “nu, det bliver svært”, lød det.

– Det er lange og intense møder, og på den måde nærmer vi os en større og større fællesmængde.

– Men det er også nu, det begynder at stramme til, og det bliver tydeligt, hvor vi er uenige, sagde hun til TV 2.

De seneste tre dage har kongelig undersøger Mette Frederiksen (S) forhandlet med SF, Moderaterne og De Radikale, hvor alle partier har været samlet i den fungerende statsministers embedsbolig nord for København.

Socialdemokratiet og de tre øvrige partier ventes at skulle indgå i en regering med i alt 82 mandater, mens Alternativet muligvis kan få en rolle som parlamentarisk grundlag.

Partiet har fem mandater i Folketinget.

Enhedslisten, der har 11 mandater og også kan blive parlamentarisk grundlag, forhandlede lørdag i tre en halv time med Mette Frederiksen og Socialdemokratiet.

Hverken Enhedslisten eller Alternativet har på noget tidspunkt været indkaldt til officielle forhandlinger, hvor de har siddet i lokale med SF, Moderaterne og De Radikale.

SF, Moderaterne og De Radikale var samlet til fire timers forhandlinger søndag eftermiddag.

[ajax_load_more loading_style="infinite skype" &posts_per_page="10" offset="20" repeater="template_2" post_type="seneste-nyheder" button_label="Se flere"]