Seneste nyheder

260 minearbejdere, der har været fanget i en guldmine i Sydafrika siden torsdag aften, er fredag blevet reddet ud i live.

Det oplyser mineselskabet Sibanye-Stillwater ifølge nyhedsbureauet AFP.

Nogle af minearbejderne blev reddet op først på eftermiddagen, mens andre slap ud fredag aften og var fanget i minen i mere end 24 timer.

– På intet tidspunkt i forbindelse med hændelsen var de ansatte i fare for at komme til skade, skriver mineselskabet i en udtalelse.

Minearbejderne blev fanget under jorden i Kloof-guldminen, der ligger 60 kilometer vest for Johannesburg, efter at en hejseanordning i mineskakten blev ødelagt. Anordningen bruges til at komme ned i og op af minen.

Fredag aften var pårørende til minearbejderne samlet uden for minen, mens de ventede på, at deres familiemedlemmer kom ud, viser tv-billeder fra stedet.

Mineselskabet Sibanye-Stillwater vurderede fredag morgen, at alle nødstedte minearbejdere ville være bragt op fra minen ved middagstid. Redningsaktionen endte dog med at vare meget længere.

En talsperson for selskabet afviste tidligere på aftenen, at de tilbageværende minearbejdere sad fast.

– Medarbejderne er ikke fanget, men det er blevet besluttet indtil videre at holde dem på en platform i skakten, sagde talspersonen til AFP.

Mineindustrien beskæftiger hundredtusindvis af mennesker i Sydafrika.

Landet er verdens største eksportør af platin. Derudover eksporterer Sydafrika relativt store mængder guld, diamanter, kul og andre råstoffer.

Der sker ofte ulykker i de sydafrikanske miner, og ulykkerne koster hvert år liv.

Sidste år omkom 42 minearbejdere, mens de var på arbejde, mens 55 minearbejdere mistede livet i 2023, oplyser brancheorganisationen Minerals Council South Africa.

Inter satte maksimalt pres på Napoli ved at vinde i Como, men Diego Maradonas gamle klub i lyseblåt klarede paragrafferne i egen larmende hule.

På Stadio Diego Armando Maradona vandt Napoli 2-0 over Cagliari i sidste spillerunde og er italiensk mester for fjerde gang. Efter mesterskaber med Maradona i 1987 og 1990 vandt holdet senest for to år siden.

Den danske lejesvend Philip Billing fik de sidste fem minutter plus tillægstid på banen for de nykårede mestre.

Hele byen havde bagt op til mesterskabsfest fredag, da napolitanerne havde skæbnen i egne hænder. Før sidste runde var man et point foran Inter, som spillede samtidig.

Selv om Napoli sad tungt på kampen mod Cagliari fra start og skabte flere chancer, steg presset på holdet, da Inter efter blot 20 minutter kom foran i Como. En sejr til Milano-klubben ville kræve en ditto af Napoli, hvis pokalen skulle hjem.

En del Napoli-fans rynkede på brynene, da klubben sidste sommer betalte Manchester United tæt på 230 millioner kroner for at få fingrene i skotske Scott McTominay. En ranglet skotte, som ikke for alvor havde bevist alverden i Premier League.

I Napoli rynker ingen længere på brynene af det køb. Den offensive midtbanespiller har været en åbenbaring på holdet gennem hele sæsonen.

Få minutter før pause fik han stadion, der var fyldt til bristepunktet, til at eksplodere med sin 12. sæsonscoring. Endda en meget smuk en af slagsen.

Midt i feltet rev han sig løs af sin markering, hoppede op og på akrobatisk vis flugtede føringsmålet ind liggende sidelæns i luften.

Scoringen blev kun endnu vigtigere af, at Comos veterankeeper Pepe Reina, som tidligere har spillet i Napoli, fik rødt kort mod Inter kort før pausen.

Cagliari forsøgte fra starten af anden halvleg at gå længere frem for at presse Napoli. Men det blev hurtigt straffet af Napolis hurtige og fysisk stærke angriber Romelu Lukaku – tidligere Inter-angriber.

Stort set samtidig med at hans tidligere klub kom på 2-0 i Como, verfede den store belgier to forsvarere væk i et kontrastød, inden han alene igennem gjorde det til 2-0.

Cagliari havde intet modtræk. Ud over at gæsterne intet havde at spille for, var holdet også Napoli underlegent stort set overalt på banen.

I det sidste kvarter var det, som om larmen på stadion steg en decibel hvert minut på vej mod det slutfløjt, der sendte både spillere, trænere og tilskuere i ekstase.

Napoli vipper Inter af Serie A-tronen. De forsvarende mestre sejrede sikkert med 2-0 i Como, men det gjorde hverken fra eller til.

Inter kan dog stadig drømme om et stort trofæ i denne sæson. I næste weekend spiller holdet Champions League-finale mod PSG.

EU vil fortsat stræbe efter at indgå en handelsaftale med USA, der bygger på respekt og ikke trusler.

Det skriver EU’s chefforhandler, handelskommissær Maros Sefcovic, fredag aften på det sociale medie X.

Chefforhandleren siger dog samtidig, at EU er klar til at forsvare sine interesser over for USA, hvis det skulle blive nødvendigt.

– EU er fuldstændigt optaget af og bestræber sig på at nå en aftale, der fungerer for begge parter.

– EU-Kommissionen vil fortsat være klar til at arbejde i god tro.

– EU’s og USA’s samhandel er uforlignelig og skal ledes ved hjælp at gensidig respekt, ikke trusler. Vi er klar til at forsvare vores interesser, skriver Sefcovic.

USA’s præsident, Donald Trump, har fredag meddelt, at forhandlingerne om en handelsaftale med EU er gået i hårdknude.

Han mener derfor, at der skal indføres 50 procent told på varer, der eksporteres fra EU til USA.

I forvejen er var fra landene i EU og de fleste andre lande pålagt ti procent basistold.

Oprindeligt var det Trumps plan, at EU-varer skulle rammes af 20 procent told, når de eksporteres til det amerikanske marked.

Indførelsen af den højere toldsats blev dog i april udskudt i foreløbigt 90 dage.

Tidligere fredag aften sagde udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) – ligesom EU’s chefforhandler – at EU er klar til at forhandle en aftale med USA.

Men EU er også indstillet på at svare igen i en eventuel handelskrig.

– EU og USA’s handelsforhold er det største i verden. Vi vil alle tabe på en handelskrig.

– EU ønsker at forhandle en løsning, hvis det kan lade sig gøre, men vi er samtidig klar til at forsvare vores interesser med robuste og proportionale modsvar om nødvendigt, skrev Løkke Rasmussen i en kommentar til Ritzau.

Siden Trump 2. april præsenterede en omfattende oversigt over varierende toldsatser, der skulle ramme USA’s handelspartnere, har verdens aktiemarkeder været ramte af store udsving.

Den seneste tid har der dog været nogenlunde ro på aktiemarkederne.

Men efter Trumps udmelding om told på 50 procent på EU-varer fredag eftermiddag faldt de store aktieindeks både i Danmark og udlandet.

En bagmand og syv andre kendes skyldige i millionrøveri begået mod den amerikanske realitystjerne Kim Kardashian på et hotel i Paris i 2016.

De tiltalte idømmes op til tre års fængsel ved en domstol i den franske hovedstad, skriver nyhedsbureauet AFP.

Bagmanden, Aomar Ait Khedache, har fået den hårdeste straf i form af tre års ubetinget og fem års betinget fængsel.

På grund af den tid, han har været varetægtsfængslet, skal han – ligesom de øvrige dømte – ikke tilbage i fængsel efter dommen. Desuden er hans helbred for dårligt til, at dommeren finder det rimeligt at sende ham i fængsel igen.

Ved røveriet i 2016 blev Kim Kardashian frarøvet smykker for ti millioner dollar.

I en udtalelse siger realitystjernen, at hun er dybt taknemmelig for, at de franske myndigheder har forfulgt sagen.

– Forbrydelsen var den mest skræmmende oplevelse i mit liv, og den satte et varigt aftryk på mig og min familie, siger hun ifølge AFP.

Ni mænd og en kvinde var tiltalt i sagen. To er blevet frikendt.

De to var tiltalt for at have videregivet informationer om, hvor Kim Kardashian befandt i tiden op til røveriet.

Anklagemyndigheden krævede ti års fængsel til hver af de fire mænd, der begik selve røveriet.

Dommen endte dog langt fra anklagemyndighedens strafpåstande.

Mens Aomar Ait Khedache blev idømt tre års fængsel, blev de tre andre mænd, der begik røveriet, idømt syv års fængsel, hvoraf fem år blev gjort betingede.

Røverne – Aomar Ait Khedache, Didier Dubreucq, Yunice Abbas og Marc-Alexandre Boyer – er i dag henholdsvis 69, 69, 71 og 35 år.

Aomar Ait Khedache er både døv og stum, mens Didier Dubreucq ikke var til stede ved domsafsigelsen, fordi han er i behandling for kræft.

Retsformand David De Pas erkendte, da han læste dommen op, at dommene er relativt milde.

– Dommene er ret milde. Jeg forstår, at I har forstået, at I har forvoldt skade, sagde David De Pas.

Han tilføjede, at det ville være uetisk at indespærre nogen med sådan et helbred som det, hovedbagmanden har.

Kim Kardashian har fortalt, at hun blev truet med en pistol på sit hotelværelse, blev bundet og låst inde på badeværelset på hotellet under røveriet.

Hun troede, at hun ikke ville overleve natten, men slap dog uden fysiske mén.

– Jeg var stadig i chok, for der har været mange terrorangreb rundtom i verden, og mine venner og jeg havde talt om det, sagde Kim Kardashian, da hun vidnede i retten tidligere i maj.

– Jeg forstod ikke, hvad der skete, og at det handlede om mine smykker, selv om de specifikt spurgte efter min ring.

De fleste af de frarøvede smykker er aldrig fundet. Ét af smykkerne var en diamantring til en værdi af 3,9 millioner dollar, som Kim Kardashian havde fået af sin daværende mand, rapperen Kanye West.

Kim Kardashian er i dag 44 år og er kendt for blandt andet tv-serien “Keeping up with the Kardashians”, som handlede om Kim Kardashian, hendes fem søskende, hendes mor, Kris Jenner, og stedfar og deres luksuriøse liv.

USA’s præsident, Donald Trump, er ikke “på udkig” efter en aftale med EU, siger han ifølge nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

I stedet “insisterer” han på, at toldsatsen vil blive fastsat på 50 procent.

Meldingen fra Trump kommer under et pressemøde fredag i Det Hvide Hus.

Her blev Trump spurgt, hvorvidt han forsøger at få indrømmelser fra Europa.

– Jeg er ikke ude efter en aftale. Jeg mener, vi har allerede fastsat aftalen. Den ligger på 50 procent, siger han ifølge AFP.

Trumps udmeldinger om en toldsats på 50 procent begyndte allerede tidligere på dagen fredag.

I et opslag på sit sociale medie, Truth Social, skrev Trump, at toldsatserne for EU-varer igen bør øges, da handelsforhandlingerne mellem EU og USA ifølge præsidenten ikke kommer nogen vegne.

Han anbefalede således en told på 50 procent fra 1. juni for varer fra EU.

I opslaget sagde han, at “Den Europæiske Union, som blev dannet med det hovedformål at udnytte USA på handelsområdet, har været meget svær at have med at gøre”.

Her understregede han desuden, at produkter, som bliver bygget eller produceret i USA, ikke vil blive underlagt nogen told.

En person har stukket flere mennesker med en kniv på Hamburgs hovedbanegård. Fire personer meldes i livsfare.

Det skriver flere tyske medier herunder Der Spiegel.

Politiet i Hamburg oplyser i en pressemeddelelse natten til lørdag, at i alt 18 personer er såret efter hændelsen.

Fire af de sårede er i livsfare, mens yderligere seks personer er alvorligt såret. Det skriver den tyske tv-station NDR.

De resterende otte personer har ifølge mediet fået lettere skader.

Politiet oplyser, at en mistænkt er anholdt, og at der er tale om en 39-årig kvinde. Politiet vurderer, at hun handlede alene, og oplyser at efterforskningen er i fuld gang.

Angiveligt stak hun “vildt omkring sig på perronen”, skriver Der Spiegel, som refererer politiet for oplysningen.

Kvinden var ifølge politiet i en tilstand af “psykisk krise”, skriver det tyske medie. Der er ingen tegn på, at angrebet skulle være politisk motiveret.

Kvinden er natten til lørdag fortsat i politiets varetægt. Hun vil lørdag blive stillet for en dommer, skriver politiet i pressemeddelelsen.

Angrebet fandt ifølge medierne sted omkring klokken 18 mellem banegårdens perron 13 og 14 foran et ventende tog.

Et par timer efter angrebet fortalte en reporter fra Der Spiegel, at der ikke hersker panik på stedet, men snarere forvirring. Rejsende ledes gennem banegårdshallen, og adgangen til de fleste perroner skal være fri.

Sent fredag aften er politi og kriminalteknikere fortsat på gerningsstedet mellem spor 13 og 14.

Banegården i Hamburg er en af de mest benyttede i Europa. Ifølge det tyske jernbaneselskab Deutsche Bahn benytter mere end en halv million rejsende banegården hver dag.

I myldretiden er perroner og tog ofte meget fyldte, skriver Der Spiegel.

Danmark og resten af EU er klar til at forsvare deres interesser i en eventuel handelskrig med USA.

Men EU vil først og fremmest forsøge at forhandle en løsning.

Det siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) i en skriftlig kommentar til Ritzau fredag aften.

– EU og USA’s handelsforhold er det største i verden. Vi vil alle tabe på en handelskrig.

– EU ønsker at forhandle en løsning, hvis det kan lade sig gøre, men vi er samtidig klar til at forsvare vores interesser med robuste og proportionale modsvar om nødvendigt, siger Lars Løkke Rasmussen.

Tidligere på dagen skrev USA’s præsident, Donald Trump, på det sociale medie Truth Social, at USA’s forhandlinger om en handelsaftale med EU ikke kommer nogen vegne.

Derfor anbefalede han, at der fra 1. juni lægges 50 procents told på varer fra EU, der eksporteres til det amerikanske marked.

Varer fra EU er i forvejen pålagt en basistold på ti procent.

Medfædre og surrogatmødre, der er ansat under Danske Regioner, får fremover ret til løn under barsel.

Det står klart, efter at en aftale er indgået mellem regionerne og de faglige organisationer, skriver Danske Regioner i en pressemeddelelse.

Siden 1. januar har surrogatmødre og forældre, der får barn ved hjælp af en surrogatmor, haft ret til barselsorlov med barselsdagpenge.

Men da løn skal aftales mellem arbejdsmarkedets parter, har retten til løn under barsel krævet en særskilt aftale.

Reglerne, som trådte i kraft i januar, gjorde det muligt for begge forældre i et par, der får barn ved hjælp af surrogatmor, at blive anerkendt som retlige forældre.

Før var det kun den ene forælder, der havde den mulighed. Dette ramte blandt andet homoseksuelle par besående af to fædre.

Regionerne og fagforeningernes aftale skal supplere de allerede eksisterende overenskomster på barselsområdet frem til næste overenskomstforhandling, som finder sted i 2026.

Den nuværende overenskomst gælder for 150.000 regionalt ansatte.

En dommer ved den føderale domstol i Boston har fredag blokeret for USA’s præsident Donald Trumps beslutning om at stoppe optag af udenlandske studerende på universitetet Harvard.

Det skriver Reuters.

Det er distriktsdommer Allison Burroughs, som har sat beslutningen på pause.

Hun blev i sin tid udpeget til posten som distriktsdommer af den tidligere præsident Barack Obama.

Trump-administrationen kan vælge at anke sagen, men har endnu ikke kommenteret på beslutningen.

Harvard lagde tidligere på dagen fredag sag an mod Trump-administrationen for dens beslutning vedrørende internationale studerende.

Det fremgår ifølge nyhedsbureauet Reuters af en klage til en føderal domstol i Boston samme dag.

I klagen kalder Harvard tilbagekaldelsen af universitets mulighed for at optage udenlandske studerende for et “åbenlyst brud” på en række amerikanske love.

Universitetet siger også, at der er “umiddelbare og ødelæggende konsekvenser” for universitetet og over 7000 personer med visum.

Kristi Noem, der er minister for indenrigssikkerhed, sagde i en udtalelse torsdag, at USA’s regering “holder Harvard ansvarlig for at fremme vold, antisemitisme og koordinere med det kinesiske kommunistparti på sit campus”.

– Det er et privilegium, ikke en ret, for universiteter at indskrive udenlandske studerende og drage fordel af deres højere undervisningsgebyrer, sagde ministeren.

Mere end 27 procent af Harvards indskrevne studerende var i studieåret 2024 til 2025 udenlandske studerende viser data fra universitetet, skriver nyhedsbureauet AFP.

Siden Trump blev indsat i januar, har han slået hårdt ned på store amerikanske universiteter. Han har sagt, at de håndterede sidste års propalæstinensiske demonstrationer forkert, og at antisemitisme ulmer på universiteterne.

Harvard har allerede i april fået indefrosset 2,2 milliarder dollar i føderal støtte af USA’s uddannelsesministerium, og i maj blev yderligere 450 millioner dollar frataget universitetet, skrev Reuters.

I alt svarer det til knap 17,8 milliarder kroner.

Om det er en kuperet etape med en flad afslutning eller en forholdsvis flad etape med en hård målbakke, kan det ikke stoppe danske Mads Pedersen i årets Giro d’Italia.

På fredagens 13. etape af den italienske rundtur var Pedersen igen hurtigste mand, da feltet skulle spurte om sejren, selv om spurten var på en meget hård bakke.

I spurten henviste han Wout van Aert og løbets førende rytter, Isaac del Toro, til de følgende placeringer.

Med sejren skriver Mads Pedersen endnu et stykke dansk cykelhistorie. Ingen dansker har nogensinde før vundet fire etapesejre i samme grand tour.

Tidligere i løbet overgik han legenden Rolf Sørensen som den mest vindende dansker nogensinde.

En stor fangeudveksling mellem Rusland og Ukraine er netop blevet “gennemført”, skriver USA’s præsident, Donald Trump, fredag på Truth Social.

Trump skriver også, at den vil “træde i kraft om kort tid”.

– Tillykke til begge parter med denne forhandling. Dette kan føre til noget stort???, skriver Trump.

Fredag eftermiddag oplyser det russiske forsvarsministerium, at parterne hver har udvekslet 270 krigsfanger og 120 civile fanger. Det skriver det statslige russiske nyhedsbureau Tass.

Også Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, bekræfter samme dag udvekslingen, skriver Reuters.

Tidligere på måneden blev Ukraine og Rusland i Istanbul enige om at udveksle 1000 krigsfanger fra hver side.

Ukraine leverede torsdag en liste på 1000 krigsfanger til Rusland. Det meddelte en embedsmand i Ukraines militære efterretningstjeneste til nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge Zelenskyj er dagens udveksling første stadie af aftalen om de 1000 krigsfanger.

Den ukrainske præsident oplyser ifølge nyhedsbureauet, at han forventer at fangeudvekslingen fortsætter både lørdag og søndag.

Fangeudvekslinger finder sted med jævne mellemrum. Det er et af de få områder, hvor de to lande har et samarbejde.

Mødet i Istanbul var det første møde ansigt til ansigt mellem de to stridende parter i over tre år.

Trump har, siden han satte sig på præsidentposten i januar, presset på for en våbenhvile og fredsaftale i Ukraine, men har foreløbig haft begrænset succes med at få parterne til at enes om længere pauser i kampene.

Det var i februar 2022, at Rusland invaderede Ukraine. I dag kontrollerer Rusland omkring en femtedel af Ukraine og hævder også, at områderne formelt er russiske. Det accepterer hverken Ukraine eller landets europæiske allierede.

En 15-årig dreng er efter et mørklagt grundlovsforhør i Retten i Randers fredag blevet fængslet frem til 4. juni.

Det skriver TV 2 Østjylland, der var til stede ved grundlovsforhøret.

Han blev anholdt, efter at politiet fik en anmeldelse om, at en mindreårig pige havde været udsat for en voldsom oplevelse i Glesborg på Djursland.

Hvad drengen konkret er sigtet for, er ikke kommet til offentlighedens kendskab, da der blev nedlagt referatforbud for den del af grundlovsforhøret, hvor sigtelsen blev læst højt.

Efterfølgende blev dørene til grundlovsforhøret lukket, så det er heller ikke kommet frem, hvilke beviser politiet har mod drengen, og hvad han eventuelt selv har forklaret.

I en pressemeddelelse torsdag lød det, at drengen angiveligt har opsøgt pigen og taget fat i hende.

– På baggrund af afhøringer og nogle af de fund, der blev gjort i forbindelse med anholdelsen, er det en sag, som Østjyllands Politi tager meget alvorligt og efterforsker for at afklare hændelsesforløbet, skrev politiet torsdag.

Forud for grundlovsforhøret afviste Østjyllands Politi over for Ritzau at svare på, hvad drengen er blevet sigtet for.

Den 15-årige valgte ikke at kære varetægtsfængslingen, oplyser hans advokat til TV 2 Østjylland.

Meldingen fra den amerikanske præsident, Donald Trump, om mulig told på 50 procent på varer fra EU har fredag fået aktiemarkederne til at dykke.

Det gælder både i udlandet og herhjemme, hvor C25-indekset ved Fondsbørsens lukning klokken 17.00 var faldet med 0,7 procent.

Inden Trumps nye toldmelding lå det førende danske aktieindeks i plus, skriver MarketWire.

Trump skrev fredag eftermiddag på sit sociale medie, Truth Social, at handelsforhandlingerne mellem USA og EU ikke kommer nogen vegne.

Han anbefaler derfor en told på 50 procent fra 1. juni for varer fra EU, som i dag er pålagt en basistold på 10 procent.

Oprindeligt var det Trumps plan, at der skulle lægges 20 procent told på EU-varer, hvilket ifølge Dansk Industri ville koste over 60 milliarder kroner på Danmarks bnp-vækst.

– Så der er ingen tvivl om, at 50 procents told vil bringe både Danmark og USA i recession, siger Peter Thagesen, der er chef for geopolitik i Dansk Industri.

Han er uforstående over for præsidentens toldmelding.

– Fra EU har vi virkelig forsøgt at vise stor imødekommenhed over for USA.

– Selv om vi er blevet mødet med straftold på biler, bildele, stål- og aluminiumprodukter, så har vi endnu ikke svaret igen.

– Vi har forsøgt at række ud og opfordre til forhandlinger. Men sagen er den, at det har været svært at finde ud af, hvad USA i realiteten vil, siger Peter Thagesen i en kommentar.

Den amerikanske præsidents kurs på toldområdet har været præget af en sand byge af forskellige udmeldinger de seneste måneder.

I april meddelte Trump toldsatser på ti procent på al import til USA og langt højere told for en række lande og områder – herunder 20 procent told for de fleste EU-varer.

Den meget højere told blev dog midlertidigt sat ud af kraft, så USA kunne forhandle aftaler på plads med enkeltlande.

I Dansk Erhverv opfordrer vicedirektør Jakob Ellemann-Jensen til at “slå koldt vand i blodet”.

– Det er en voldsom udmelding, men vi må også huske på, at det sker via det sociale media TruthSocial og meget vel kan være forhandlingstaktik fra Trump-administrationens side, som skal lægge yderligere pres på EU i de igangværende toldforhandlinger, siger han i en kommentar.

Universitetet Harvard lægger sag an mod Trump-administrationen, der har sat en stopper for institutionens mulighed for at optage internationale studerende.

Det fremgår ifølge nyhedsbureauet Reuters af en klage til en føderal domstol i Boston fredag.

I klagen kalder Harvard tilbagekaldelsen af muligheden for internationalt optag for et “åbenlyst brud” på en række amerikanske love.

Universitetet siger også, at der er “umiddelbare og ødelæggende konsekvenser” for universitetet og over 7000 personer med visum.

Kristi Noem, der er minister for indenrigs sikkerhed, sagde i en udtalelse torsdag, at USA’s regering “holder Harvard ansvarlig for at fremme vold, antisemitisme og koordinere med det kinesiske kommunistparti på sit campus”.

– Det er et privilegium, ikke en ret, for universiteter at indskrive udenlandske studerende og drage fordel af deres højere undervisningsgebyrer, sagde ministeren.

Universitetet er vært for studerende fra mere end 140 forskellige lande, oplyser Harvard i en udtalelse ifølge Reuters.

Mere end 27 procent af Harvards indskrevne studerende var i studieåret 2024 til 2025 udenlandske studerende viser data fra universitetet, skriver nyhedsbureauet AFP.

Siden Trump blev indsat i januar, har han slået hårdt ned på store amerikanske universiteter. Han har sagt, at de håndterede sidste års propalæstinensiske demonstrationer forkert, og at antisemitisme ulmer på universiteterne.

Harvard har allerede i april fået indefrosset 2,2 milliarder dollar i føderal støtte af USA’s uddannelsesministerium, og i maj blev yderligere 450 millioner dollar frataget universitetet, skrev Reuters.

I alt svarer det til knap 17,8 milliarder kroner.

Trumps administration har også krævet, at Harvard lukker sine programmer inden for såkaldt DEI – diversitet, lighed og inklusion.

I starten af maj sagde Trump desuden, at han vil fjerne universitetets skattefritagelse. De fleste amerikanske universiteter er fritaget for at skulle betale skat.

Flere grupper er nu blevet undtaget den udskældte arbejdspligt, som betyder, at man kan blive sat til at udføre såkaldt nyttearbejde for at få kontanthjælp.

Ud over adopterede er det børn af surrogatmødre, børn af udsendte diplomater og børn født under et kortere ophold – for eksempel en ferie – i udlandet.

Det siger beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).

– Det var blandt aftalepartierne noget, der gjorde meget indtryk, da adopterede gav udtryk for den måde, de følte det på. Derfor tog vi en runde mere, siger hun.

Ministeren henviser til, at de skærpede krav, der oprindeligt var tiltænkt ikkevestlige indvandrere, fik en hård medfart fra adopterede.

Flere gav udtryk for, at de sad tilbage med en følelse af, at kravet ville stemple dem som en slags andenrangsborgere.

– Der var ingen tvivl om, at de adopterede skulle ud af målgruppen. Men i samme ombæring har vi haft anledning til at se på, om der var andre grupper -blandt andre børn af surrogatmødre – som jeg og aftalepartierne synes ligner gruppen af adopterede, siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Der har været kritik af, at en stor gruppe af udlandsdanskere, der har været mere end 12 måneder i udlandet eksempelvis for at arbejde, også vil blive ramt, hvis de vender hjem og beder om kontanthjælp. Det samme vil deres børn.

Blandt andre organisationen Danes Worldwide har i dagbladet Politiken kaldt det uretfærdigt, at udsendte for danske virksomheder rammes.

Men der bliver ikke lavet flere undtagelser, lyder det fra Ane Halsboe-Jørgensen.

– Det her er det endelige ændringsforslag, vi vedtager, inden den nye lov træder i kraft.

– De undtagelser, vi har set på, er dem, der har været politisk opbakning til, men også dem, der er juridisk muligt, uden at vi kommer på kollisionskurs med den europæiske menneskeretskonvention.

– For vi må ikke diskriminere, det må vi heller ikke på statsborgerskab. Det er også derfor, at der er danskere i den her gruppe, siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Undtagelserne er aftalt mellem regeringsparterne, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti).

Planen er, at bestemmelserne skal træde i kraft 1. juli 2025 samtidig med det nye kontanthjælpssystem.

Toldsatserne bør igen øges for EU-varer, da handelsforhandlingerne mellem EU og USA ikke kommer nogen vegne.

Det siger USA’s præsident, Donald Trump, fredag i et opslag på sit sociale medie, Truth Social.

Han anbefaler således en told på 50 procent fra 1. juni for varer fra EU.

I opslaget siger han, at “Den Europæiske Union, som blev dannet med det hovedformål at udnytte USA på handelsområdet, har været meget svær at have med at gøre”.

Trump fortsætter:

– Vores diskussioner med dem kommer ingen vegne! Derfor anbefaler jeg 50 procent told på Den Europæiske Union med start 1. juni 2025. Der er ikke nogen told, hvis produktet bliver bygget eller produceret i USA.

EU-Kommissionen afviser ifølge nyhedsbureauet Reuters at udtale sig, indtil der har været et opkald mellem EU’s handelschef og USA’s handelsrepræsentant.

Trump siger, at USA’s handelsunderskud over for EU er “totalt uacceptabelt”. Han beskylder EU for “handelsbarrierer, toldsatser, latterlige selskabsstraffe, valutamanipulation, uretfærdige og uberettigede søgsmål mod amerikanske selskaber og mere”.

Det danske C25-indeks har taget et dyk ovenpå Trumps udmelding. Det samme gælder for europæiske og amerikanske aktier.

Den amerikanske præsidents kurs på toldområdet har været præget af en sand byge af forskellige udmeldinger de seneste måneder.

I april meddelte Trump toldsatser på ti procent på al import til USA og langt højere told for en række lande og områder, herunder 20 procent told for de fleste EU-varer.

Den meget højere told blev dog midlertidigt sat ud af kraft, så USA kunne forhandle aftaler på plads med enkeltlande.

EU-tolden blev således halveret frem til 8. juli, men der er blevet fastholdt en told på 25 procent for biler, stål og aluminium.

Israels forsvarsminister, Israel Katz, siger, at partilederen Yair Golan vil blive udelukket fra reservetjeneste samt at bære militæruniform.

Det skriver The Times of Israel fredag.

Golan, som er tidligere næstkommanderende i den israelske hær og nu er leder af oppositionspartiet Demokraterne, kom tidligere på ugen med skarp kritik af Israel.

– Et land, der er ved sine fulde fem, dræber ikke spædbørn som hobby, sagde Golan.

Politikeren sagde, at Israel risikerer at blive en “pariastat” på grund af landets offensiv i Gaza. Sådan ser regeringen ikke på sagen.

– Der er ikke plads til folk som Golan i det offentlige liv, siger Katz.

Han melder videre, at Golan heller ikke vil få lov at komme ind på militærbaser.

Den israelske forsvarsminister mener blandt andet, at Golans udtalelser vil kunne blive brugt af modstandere af Israel til at føre sager mod israelske soldater ved internationale domstale.

Der har været bred politisk kritik af Golans udtalelser i Israel.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, beskyldte oppositionspolitikeren for “tilskyndelse” til modstand mod israelske soldater.

Men også fra kritikere af regeringen mødte Golan modstand.

Oppositionsleder Yair Lapid sagde på X:

– Vores soldater er helte og forsvarer vores liv. Udtalelsen om, at de dræber børn som hobby, er ukorrekt og er en gave til vores fjender.

Den danske landsholdsplaymaker i håndbold Thomas Arnoldsen er igen ude på ubestemt tid. Årsagen er, at han er påbegyndt medicinering for ADHD, som han fik konstateret i efteråret 2023.

Det oplyser hans klub, Aalborg Håndbold, på sin hjemmeside.

23-årige Arnoldsen kom til den nordjyske klub i sommeren 2023. Kort efter blev han meldt ude på ubestemt tid, da han “var nedslidt både fysisk og mentalt”.

– I den efterfølgende periode på et halvt år blev jeg udredt og fik konstateret ADHD, noget jeg via klubbens lægefaglige team og tilknyttede ressourcer også fik en række værktøjer til at håndtere, siger Thomas Arnoldsen.

– Selv om jeg fik det meget bedre og kunne spille håndbold igen, så gik symptomerne aldrig helt væk og blev igen gradvist værre i denne sæson.

I dette forår er han begyndt på medicinering for sin ADHD. Det betød, at han i indkøringsperioden måtte holde sig fra både træning og kamp.

Playmakeren spillede ikke fra 8. marts til slutningen af april. Dengang lød begrundelsen, at han “havde behov for at få noget ro både fysisk og mentalt”.

– Indkøringen af medicinen er stadig i gang, og jeg har også fortsat symptomer, hvilket gør, at det i øjeblikket ikke er muligt for mig at dyrke den sport, jeg elsker så meget, siger Arnoldsen.

Det er årsagen til, at playmakeren for tredje gang trækker stikket.

– Heldigvis går det fremad, og jeg ser det her som et skridt til siden på min videre vej fremad, lyder det fra Arnoldsen.

Direktør Jan Larsen kalder situationen “frustrerende og ærgerlig for Thomas”. Han understreger samtidig, at det er noget, man har stor respekt for, og at det skal behandles på rette vis og med den nødvendige tid.

– Vi gør derfor som klub, alt hvad vi kan, både med de lægefaglige muligheder vi har til rådighed i hverdagen, samt den eksterne ekspertise vi har tilknyttet Thomas, så vi forhåbentlig sammen kan få vendt tingene til det bedre.

– Dette inkluderer blandt andet hjælp fra præstationspsykologisk konsulent Martin Langagergaard, der har fulgt Thomas, siden han kom til klubben, siger Jan Larsen.

Der bliver ikke stillet nogen tidshorisont for, hvornår man forventer, at Arnoldsen vender tilbage til håndboldbanen.

Aalborg er røget ud af Champions League, men mangler fortsat vigtige kampe i den danske ligas slutspil. Søndag tager nordjyderne hul på semifinalerne, når holdet spiller hjemme mod TTH Holstebro.

En 62-årig mand er fredag blev dømt for en voldtægt af en kvindelig asylansøger på et asylcenter i Jelling.

Retten i Kolding har givet manden to et halvt års ubetinget fængsel, skriver Sydøstjyllands Politi på det sociale medie X.

Den dømte ankede straks dommen til frifindelse.

Ifølge Vejle Amts Folkeblad hedder manden Bijan Tubai Babazad, og han arbejdede som sosu-vikar på centeret.

Voldtægten fandt sted i efteråret 2023.

Avisen skriver, at manden i retten har nægtet sig skyldig. Han har ifølge Vejle Amts Folkeblad forklaret, at han grundet medicin lider af ufrivillig udløsning.

Om den pågældende dag forklarede manden, at han havde fået udløsning i en håndvask.

Avisen skriver, at manden mente, at kvinden efterfølgende måtte have set hans sæd og placeret det i sig selv.

Den forklaring blev tilsidesat af retten fredag ifølge Vejle Amts Folkeblad.

Retten besluttede, at den 62-årige mand skulle varetægtsfængsles efter dommen.

Den kendelse har han ifølge politiets opslag på X kæret til landsretten.

Mere hjælp til at undgå hårtab for patienter med brystkræft samt et solarieforbud for personer under 18 år er en del af Kræftplan 5 fra regeringen.

Den er præsenteret fredag af indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) på Sjællands Universitetshospital i Køge.

– Langt flere overlever kræftsygdom i dag. Vi er kommet rigtig langt, men vi er ikke i mål. Kræft er den sygdom, som allerflest danskere hvert år dør af, siger Løhde, som tilføjer, at omkring 400.000 mennesker i Danmark lever med eller har overlevet en kræftsygdom.

Kræftplan 5 indeholder i alt 36 tiltag. En række tiltag, inklusive de ovennævnte, har allerede været beskrevet i medierne den seneste tid.

Regeringen vil også begrænse antallet af steder, som sælger tobak og nikotinprodukter.

Skrøbelige kræftpatienter skal fremover rustes bedre til krævende behandlingsforløb for at mindske mulige komplikationer.

Og der skal være restriktioner, hvad angår reklamer for usunde føde- og drikkevarer som chips og sodavand til børn og unge under 15 år.

Sidstnævnte skal medføre, at færre børn bliver overvægtige, fordi overvægt øger risikoen for at udvikle diverse former for kræft, lyder det i planen. Så nu handler det om at give børn og unge “gode vaner” tidligt i livet, så kræft forebygges bedre, lyder det fra Løhde.

I forhold til at undgå hårtab vil der være tale om en forsøgsordning, der er målrettet patienter, som er ramt af brystkræft.

Konkret handler forsøget om brugen af mobile kølehætter. Når kræftpatienter bruger kølehætter, nedkøles hovedbunden og blodcirkulationen sænkes.

På den måde vil cellerne og hårsækkene ikke blive ramt på samme måde under behandlingen. Men der mangler fortsat viden om, hvordan kølehætterne kan bruges i det daglige på landets kræftafdelinger.

Hvordan og hvorledes forsøget med kølehætterne skal udformes, skal drøftes med Danske Regioner, som har ansvaret for sundhedsområdet.

Hvad angår brugen af solarier, findes der i dag ikke en aldersgrænse. Solarieloven, der trådte i kraft i 2014, stiller blandt andet en række krav til strålingens kraft og gør skiltning med råd fra Sundhedsstyrelsen obligatorisk, men eksempelvis Kræftens Bekæmpelse har i en årrække arbejdet målrettet for at begrænse unges brug af solarie.

Regeringen afsætter 600 millioner kroner årligt fra 2025 og frem til Kræftplan 5.

Danske Regioner tager godt imod Kræftplan 5. Sådan lyder det fra Danske Regioners formand, Anders Kühnau (S), i en pressemeddelelse.

Han konstaterer, at sundhedsvæsnet de seneste år har forbedret overlevelseschancen efter kræft med “hurtigere forløb og bedre behandling”.

– Derfor er det også det helt rigtige, at kræftplanen har fokus på at hjælpe patienterne med de følger, der kan være efter et kræftbehandlingsforløb, siger Kühnau.

Kræftplanen skal ikke forhandles. Der er dog tiltag, som kræver lovændringer, eksempelvis aldersgrænsen for solariebrug, og her bliver Folketingets partier inddraget.