Seneste nyheder

25. maj 2026

62-årig sosu-vikar er dømt for at voldtage asylansøger

En 62-årig mand er fredag blev dømt for en voldtægt af en kvindelig asylansøger på et asylcenter i Jelling.

Retten i Kolding har givet manden to et halvt års ubetinget fængsel, skriver Sydøstjyllands Politi på det sociale medie X.

Den dømte ankede straks dommen til frifindelse.

Ifølge Vejle Amts Folkeblad hedder manden Bijan Tubai Babazad, og han arbejdede som sosu-vikar på centeret.

Voldtægten fandt sted i efteråret 2023.

Avisen skriver, at manden i retten har nægtet sig skyldig. Han har ifølge Vejle Amts Folkeblad forklaret, at han grundet medicin lider af ufrivillig udløsning.

Om den pågældende dag forklarede manden, at han havde fået udløsning i en håndvask.

Avisen skriver, at manden mente, at kvinden efterfølgende måtte have set hans sæd og placeret det i sig selv.

Den forklaring blev tilsidesat af retten fredag ifølge Vejle Amts Folkeblad.

Retten besluttede, at den 62-årige mand skulle varetægtsfængsles efter dommen.

Den kendelse har han ifølge politiets opslag på X kæret til landsretten.

Kræftplan skal føre til mindre hårtab og sundere livsstil

Mere hjælp til at undgå hårtab for patienter med brystkræft samt et solarieforbud for personer under 18 år er en del af Kræftplan 5 fra regeringen.

Den er præsenteret fredag af indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) på Sjællands Universitetshospital i Køge.

– Langt flere overlever kræftsygdom i dag. Vi er kommet rigtig langt, men vi er ikke i mål. Kræft er den sygdom, som allerflest danskere hvert år dør af, siger Løhde, som tilføjer, at omkring 400.000 mennesker i Danmark lever med eller har overlevet en kræftsygdom.

Kræftplan 5 indeholder i alt 36 tiltag. En række tiltag, inklusive de ovennævnte, har allerede været beskrevet i medierne den seneste tid.

Regeringen vil også begrænse antallet af steder, som sælger tobak og nikotinprodukter.

Skrøbelige kræftpatienter skal fremover rustes bedre til krævende behandlingsforløb for at mindske mulige komplikationer.

Og der skal være restriktioner, hvad angår reklamer for usunde føde- og drikkevarer som chips og sodavand til børn og unge under 15 år.

Sidstnævnte skal medføre, at færre børn bliver overvægtige, fordi overvægt øger risikoen for at udvikle diverse former for kræft, lyder det i planen. Så nu handler det om at give børn og unge “gode vaner” tidligt i livet, så kræft forebygges bedre, lyder det fra Løhde.

I forhold til at undgå hårtab vil der være tale om en forsøgsordning, der er målrettet patienter, som er ramt af brystkræft.

Konkret handler forsøget om brugen af mobile kølehætter. Når kræftpatienter bruger kølehætter, nedkøles hovedbunden og blodcirkulationen sænkes.

På den måde vil cellerne og hårsækkene ikke blive ramt på samme måde under behandlingen. Men der mangler fortsat viden om, hvordan kølehætterne kan bruges i det daglige på landets kræftafdelinger.

Hvordan og hvorledes forsøget med kølehætterne skal udformes, skal drøftes med Danske Regioner, som har ansvaret for sundhedsområdet.

Hvad angår brugen af solarier, findes der i dag ikke en aldersgrænse. Solarieloven, der trådte i kraft i 2014, stiller blandt andet en række krav til strålingens kraft og gør skiltning med råd fra Sundhedsstyrelsen obligatorisk, men eksempelvis Kræftens Bekæmpelse har i en årrække arbejdet målrettet for at begrænse unges brug af solarie.

Regeringen afsætter 600 millioner kroner årligt fra 2025 og frem til Kræftplan 5.

Danske Regioner tager godt imod Kræftplan 5. Sådan lyder det fra Danske Regioners formand, Anders Kühnau (S), i en pressemeddelelse.

Han konstaterer, at sundhedsvæsnet de seneste år har forbedret overlevelseschancen efter kræft med “hurtigere forløb og bedre behandling”.

– Derfor er det også det helt rigtige, at kræftplanen har fokus på at hjælpe patienterne med de følger, der kan være efter et kræftbehandlingsforløb, siger Kühnau.

Kræftplanen skal ikke forhandles. Der er dog tiltag, som kræver lovændringer, eksempelvis aldersgrænsen for solariebrug, og her bliver Folketingets partier inddraget.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Færre patienter i psykiatrien bliver passiviseret med tvang

Brugen af tvangsmetoder i psykiatrien er faldet cirka ti procent fra perioden 2021-2023 til 2024.

Det skriver Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Faldet dækker over færre bæltefikseringer, fastholdelser og brug af akut beroligende medicin.

Vicedirektør i Sundhedsstyrelsen Nanna Skovgaard kalder det “positivt”, at regionerne samlet set har brugt mindre tvang for at passivisere patienterne.

Men hun peger samtidig på, at data kun er for en kort periode. Derfor er det ifølge vicedirektøren “for tidligt at konkludere, at faldet er vedvarende”.

Det har i mange år været et mål for regionerne at bruge mindre tvang over for patienterne i psykiatrien.

Målet er, at brugen af tvang skal være nedbragt med 30 procent frem mod 2030.

Hos organisationen Bedre Psykiatri – en landsforening for pårørende til mennesker med psykisk sygdom – kalder generalsekretær Jane Alrø Sørensen udviklingen for en “god nyhed”.

– Det ser ud til, at de psykiatriske afdelinger har knækket tvangskurven.

– Jeg håber inderligt, at tallene er tegn på, at psykiatrien endelig har fået overskud til oftere at udskifte bælter og sprøjter med tålmodighed, relationer og omsorg, siger hun i en skriftlig kommentar.

Tvang anses for at være et alvorligt indgreb i den enkeltes ret til selvbestemmelse.

Der kan dog være situationer, hvor det kan være nødvendigt at anvende tvang.

– Blandt andet for at passe på patienten i situationer, hvor patienten ikke er i stand til at passe på sig selv, skriver Sundhedsstyrelsen i pressemeddelelsen.

Når tvang ikke kan forebygges, skal tvangen være mindst muligt indgribende og have kortest mulig varighed.

Sidste år var der i alt 15.655 episoder med bæltefikseringer, fastholdelser og/eller akut beroligende medicin til voksne. I alt blev 2745 voksne udsat for mindst én af tvangsformerne.

Desuden var der sidste år i alt 1975 episoder med bæltefikseringer, fastholdelser og/eller akut beroligende medicin til børn.

I alt blev 130 børn og unge udsat for mindst én af de nævnte former for tvang.

Ni ud af ti spillefugle troede på dansk ishockeytriumf

Selv om chancerne var små, var troen stor på de danske ishockeyhelte i torsdagens vilde kvartfinalesejr på 2-1 over de canadiske stjerner ved VM.

Hos Danske Spil blev den store overraskelse nemlig både dyr og historisk.

– Den danske sejr over Canada er det vildeste, jeg nogensinde har set i min tid som oddssætter, og det er noget nær det højeste beløb, danskerne nogensinde har vundet på en enkelt, dansk kampsejr hos os, siger oddssætter og ishockeyekspert hos Oddset Jesper Gullquist.

Ni ud af ti af Danske Spils kunder, der havde spillet på kampen, havde lagt penge på en dansk sejr.

– Det betyder, at danskerne vinder 3,3 millioner kroner på ishockeyherrernes mirakuløse comeback, siger Jesper Gullquist.

Til sammenligning udbetalte Dansk Spil 2,5 millioner kroner i 2022, da Jonas Vingegaard vandt sit første Tour de France.

I løbet af torsdagen gav en dansk sejr mere end 20 gange igen.

– For at sætte det i perspektiv for dem, der ikke ser ishockey, så svarer det omtrent til, at Færøerne slår Argentina i en kamp til VM, siger Danske Spils oddssætter.

Da det i løbet af tredje periode så sortest ud ved Canadas 1-0-føring, gav dansk sejr i ordinær spilletid 250 gange igen. Det svarer til omkring 0,4 procent sandsynlighed.

Lørdag venter Schweiz så i semifinalen. Her vurderer Danske Spil, at Danmark har en større chance, end hvad tilfældet var torsdag. Ved en dansk sejr i ordinær tid i semifinalen får man fredag formiddag pengene 7,25 gange igen.

Sverige møder i den anden semifinale USA og er favorit til at nå finalen og vinde turneringen. 1,85 gange igen giver svenskerne som verdensmester.

Tror man på, at Danmark søndag aften står med VM-guld om halsen, giver det fredag formiddag 22 gange pengene igen hos Danske Spil.

– Mod Schweiz bliver det svært for Danmark, og det bliver lige så svært i en eventuel finale mod Sverige, som det var mod Canada. Svenskerne får endda hjemmebane, siger Jesper Gullquist.

Velkendt ansigt er ny chef for Forsvarets Efterretningstjeneste

Det bliver et velkendt ansigt, som skal stå i spidsen for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) fra 1. september.

Thomas Ahrenkiel er udpeget som ny chef for FE, som han også var chef for i perioden 2010 til 2015.

Det oplyser Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse.

Thomas Ahrenkiel afløser den fungerende chef for Forsvarets Efterretningstjeneste, Svend Larsen, der har posten, mens den tidligere chef Lars Findsen er hjemsendt.

57-årige Thomas Ahrenkiel kommer fra en stilling som partner og europæisk direktør i konsulentbureauet Macro Advisory Partners.

Efter at han i 2015 stoppede som chef i Forsvarets Efterretningstjeneste, blev han departementschef i Forsvarsministeriet frem til 2020. Tidligere har han haft ledende stillinger i både Statsministeriet og Udenrigsministeriet.

– Jeg glæder mig til at vende tilbage til FE og få mulighed for at bidrage til at styrke Danmarks sikkerhed, siger han i pressemeddelelsen.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) udtaler i pressemeddelelsen, at FE med Ahrenkiel får en chef med utrolig stor indsigt og erfaring på området. Han takker samtidig Svend Larsen for indsatsen som fungerende chef.

– Svend Larsen overtog ansvaret for ledelsen af Forsvarets Efterretningstjenesten på et svært tidspunkt. Han har løst opgaven til fulde – også i lyset af de udfordringer, som krigen i Ukraine har medført for Danmark og vores allierede, siger ministeren.

Den hjemsendte FE-chef, Lars Findsen, fortalte tidligere på måneden, at han havde indgået en fratrædelsesaftale med FE, som indebærer, at han stopper som chef fra udgangen af august.

Både Lars Findsen og Thomas Ahrenkiel var blandt flere medarbejdere, der blev hjemsendt efter kritik fra Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET). Senere fandt en kommission dog ikke grundlag for at kritisere nogen.

Under hjemsendelsen delte Findsen efter myndighedernes opfattelse strengt fortrolige oplysninger, og han blev i december 2021 anholdt og fængslet.

Sagen endte dog med at falde, da anklagemyndigheden ikke kunne få den lukkethed om retssagen, som den ønskede.

Lars Findsen får en fratrædelsesgodtgørelse svarende til tre års løn samt en ekstraordinær pensionsindbetaling. Det løber sammenlagt op i et beløb på cirka 6,5 millioner kroner, har han fortalt.

Regner man den løn med, som han får i perioden frem til fratrædelsen, hvor han er fritstillet, løber det alt i alt op i cirka 7,3 millioner kroner.

Sverige sænker trusselsniveauet efter knap to år

Det svenske sikkerhedspoliti Säpo sænker fredag terrortrusselsniveauet fra fire til tre.

Niveau fire betegnes som et “højt niveau”, hvor der er en konkret trussel, mens niveau tre blot betegnes som et “forhøjet niveau”.

Det er siden august 2023, at trusselsniveauet har været fire, skriver nyhedsbureauet TT.

– Den overordnede vurdering er, at attentattruslen fra den voldelige ekstremisme ikke er lige så høj, som den har været tidligere, siger Säpo-chef Charlotte von Essen i en skriftlig udtalelse.

– Den propaganda mod Sverige, som har været med til at drive truslen, hvor Sverige er blevet udpeget som et islamfjendtligt land, er aftaget over en periode.

Von Essen understreger dog, at forandringerne sker hurtigt, og skulle der være anledning til at ændre trusselsniveauet igen i fremtiden, vil hun “ikke tøve”.

Ifølge TT kan sikkerhedspolitiet ikke give besked om de mere konkrete konsekvenser af, at trusselsniveauet sænkes – og om det eksempelvis får betydning for det svenske taskeforbud ved større begivenheder.

– De præcise foranstaltninger, der gælder, skal myndighederne vurdere og selv berette om, siger Säpo-chefen.

I Danmark lød det i slutningen af april fra Politiets Efterretningstjeneste (PET), at truslen fortsat var på niveauet “alvorlig”. Det er niveau fire ud af fem.

Michael Hamann, der er chef for Center for Kommunikation og Strategi i PET, sagde i den forbindelse, at “kombinationen af både velkendte og nye trusselsaktører giver et mere fragmenteret og uforudsigeligt trusselsbillede”.

Den seneste vurdering kom i februar i år.

Sovende vagt kan være skyld i containerskibs grundstødning i Norge

Det kan have været en sovende vagt, som var skyld i, at et containerskib torsdag gik på grund lige ved siden af en bolig ud til Trondheimsfjorden i Norge.

Det siger politiadvokat Kjetil Bruland Sørensen til det norske nyhedsbureau NTB fredag.

– Jeg kan bekræfte, at politiet indledningsvis har fået oplysninger fra andre, som var om bord, om, at han sov, siger Bruland Sørensen.

Den mistænkte er ikke kaptajn, men havde ansvaret for at navigere, da skibet styrede mod land.

Billederne af det 135 meter lange skib, som endte blot få meter fra en bolig, gik torsdag verden rundt. Der var hverken personskade eller olieudslip i forbindelse med uheldet.

Selskabet, der ejer skibet, North Sea Container Line, skriver ifølge NTB om fredagens udmelding fra politiet:

– Vi registrerer, at politiet siger, at de mistænker en person efter gårsdagens hændelse, og vi hjælper fortsat politiet med deres arbejde.

– Vi gennemfører også interne undersøgelser, men ønsker ikke at spekulere i årsagerne, før myndighederne er kommet med konklusioner.

Personen er mistænkt for at have overtrådt den norske skibssikkerhedslovs paragraf 14 om, at skibe skal navigeres, så der ikke skabes “fare for liv og sundhed, miljø eller materielle værdier”, skriver NTB.

Skibet NCL “Salten” var på vej fra den norske nordvestkyst til Orkanger inde i fjordsystemet.

Det ramte land, mens Johan Helberg lå og sov i sit hus i Byneset vest for Trondheim.

Han vågnede først, da naboen “ringede voldsomt på døren”.

– Havde det ramt fem meter til venstre, var det gledet op ad klipperne, og så ville mit hus nok have set helt anderledes ud, siger Johan Helberg til det norske medie NRK.

Skibet sejler under cypriotisk flag.

Vaccinetilbud til gravide skal forhindre alvorlig sygdom hos spædbørn

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide tilbydes vaccination mod RS-virus.

Det skriver styrelsen i en pressemeddelelse.

RS-virus er et forkølelsesvirus, der typisk forekommer i efterårs- og vintermånederne.

Særligt børn under seks måneder kan blive alvorligt syge, hvis de bliver smittet.

De sidste ti år er der hvert år i gennemsnit blevet indlagt 1300 børn under ét år som følge af infektion med RS-virus.

Cirka hvert tredje af de indlagte børn har fået intensiv behandling under indlæggelsen.

– Vi anbefaler på baggrund af en faglig gennemgang og rådgivning fra vores Vaccinationsråd at indføre et nyt vaccinationsprogram til gravide for at beskytte spædbørn mod alvorlig RS-virus, siger enhedschef Kirstine Moll Harboe i pressemeddelelsen.

Forventningen er, at vaccination af gravide kan forebygge “en væsentlig del af de alvorlige forløb og indlæggelser blandt børn”.

Forebyggelsen sker, fordi antistoffer fra moren overføres til spædbarnet, som derved bliver beskyttet i barnets første levemåneder.

Anbefalingen om vaccination omfatter gravide, der har termin op til og i løbet af de måneder, hvor RS-virus typisk forekommer – altså om efteråret og vinteren.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at vaccinationen indgår som en del af de eksisterende sundhedstilbud til gravide, og at gravide får vaccinationen tilbudt hos egen læge i 32. uge.

– Det har også været vigtigt for os, at tilbuddet kan passe ind i de almindelige graviditetsundersøgelser hos egen læge, og at gravide er positive over for at tage imod det, så vi kan beskytte så mange spædbørn som muligt, siger Kirstine Moll Harboe.

Sundhedsstyrelsen har givet anbefalingen om vaccination til gravide videre til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, som vil forholde sig til anbefalingen.

Selskab arbejder på at redde 300 arbejdere op fra guldmine

Omkring 300 minearbejdere er fredag fanget under jorden nær byen Johannesburg i Sydafrika.

Det siger Minearbejdernes Nationale Forbund (NUM) i Sydafrika ifølge nyhedsbureauet Reuters fredag.

Der skulle dog ikke være nogen fare for de påvirkede arbejdere, siger mineselskabet Sibanye-Stillwater til Reuters.

Sibanye-Stillwater siger, at det drejer sig om i alt 289 arbejdere, som man forventer at kunne hejse op, når mineskakten er blevet sikret.

Situationen forventes at være blevet løst ved middagstid fredag, melder Sibanye-Stillwater.

– Vi kan bekræfte, at vi har haft en hændelse ved Kloof-minen skakt nummer syv og har travlt med at undersøge skakten og foretage sikkerhedsprocedurer, hvorefter vi vil hejse de ansatte op til overfladen, siger en talsperson for mineselskabet til Reuters.

NUM fik meldinger om hændelsen omkring klokken 22 torsdag lokal tid.

Kloof er en guldmine, der ligger 60 kilometer vest for Johannesburg nær byerne Randfontein og Westonaria. Det skriver Sibanye-Stillwater på sin hjemmeside.

Ved udgangen af 2023 beskæftigede minen i alt omkring 9000 personer, oplyser mineselskabet selv.

Matas leverer solidt årsregnskab efter opkøb i Sverige

Omsætningen for Matas vokser både digitalt og i fysiske butikker, viser koncernens årsregnskab.

Matas-gruppen har oplevet en samlet stigning på syv procent i vækst og en omsætning på 8,4 milliarder kroner i Danmark, Sverige, Norge og Finland.

Det skriver Matas i en pressemeddelelse efter lanceringen af årsregnskabet.

Årets resultat er også vokset til 282 millioner kroner i år mod 158 millioner kroner sidste år.

– Vi har bevist, at kombinationen med en stærk digital forretning og fysiske butikker er vejen til succes og vækst, og vi er godt på vej til at nå vores mål om ti milliarder kroner i omsætning i 2027/28, siger Matas-topchef Gregers Wedell-Wedellsborg i pressemeddelelsen.

På trods af faldende forbrugertillid i flere nordiske lande og økonomisk usikkerhed hos forbrugerne er den administrerende direktør rigtig godt tilfreds med tallene i årsregnskabet.

– Vi slår igen rekord, og det er jeg stolt af – men vi skal naturligvis også tage bestik af, hvad der sker ude i verden. Vi mærker lidt på forbrugertilliden i Sverige og Norge, og derfor har vi naturligvis hele tiden et vågent øje på udviklingen – også om det når til de danske forbrugere.

– Det ser vi ikke endnu, tværtimod står vi stærkere end nogensinde hos de danske forbrugere, siger Gregers Wedell-Wedellsborg.

Det er det første årsregnskab for Matas, siden koncernen opkøbte Kicks i juni 2023 for en pris på 700 millioner kroner.

Kicks driver mere end 200 butikker i Sverige, Norge og Finland, ligesom selskabet også har netbutikker i de tre lande.

Regeringen vil undtage diplomatbørn fra arbejdspligt

Efter omfattende kritik af den kontroversielle arbejdspligt vil regeringen nu undtage endnu flere grupper, end man oprindeligt havde lagt op til.

Dermed bliver også diplomatbørn og børn født af surrogatmødre undtaget den arbejdspligt, man ellers var stillet i udsigt i tilfælde af arbejdsløshed.

Det skriver Politiken på baggrund af et svar, beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) har sendt til Folketinget.

Sagen om arbejdspligt, hvor ledige kan sættes til at udføre nyttearbejde i 37 timer om ugen for at få kontanthjælp, har vakt stor opsigt.

Det skyldes særligt, at regeringen og Ane Halsboe-Jørgensen med åbne øjne lod adoptivbørn omfattes af reglen.

Flere adopterede fortalte om, hvordan det skabte en følelse af ikke at være ægte dansk.

Ministeren undskyldte kort efter og varslede, at hun havde taget ved lære og ville undtage de adopterede fra arbejdspligten.

Siden kom det dog frem, at en lang række andre befolkningsgrupper med primær tilknytning til Danmark også vil blive ramt.

Det gælder eksempelvis børn af forældre, der er udsendt af den danske stat – de såkaldte diplomatbørn.

Ane Halsboe-Jørgensen var længe tavs om denne gruppering, mens Moderaterne internt i regeringen ville have dem undtaget.

Nu varsler beskæftigelsesministeren så i et svar, at regeringen og aftalepartierne bag arbejdspligten er enige om at undtage gruppen.

Undtagelserne gælder dog ikke for alle de grupper, som oppositionspartier har forsøgt at få undtaget.

Eksempelvis vil udlandsdanskere, der har været mere end 12 måneder i udlandet, stadig blive ramt af pligten, hvis de skal på kontanthjælp.

Det samme gælder deres børn, skriver Politiken.

Årsagen er, at ministeriet har vurderet, at der ikke findes “saglige” juridiske hensyn, der kan begrunde forskelsbehandlingen af udlandsdanskere og udenlandske tilkomne til Danmark.

Lukket Trump-middag får kritik for kryptokorruption

“Stop kryptokorruption” var blandt de budskaber, som USA’s præsident, Donald Trump, blev mødt med ved en gallamiddag torsdag.

Demonstranter stod nemlig uden for, mens de 220 største investorer i præsidentens egen kryptovaluta kaldet $Trump fik lov at spise middag med præsidenten.

Trump kalder det en del af sit løfte om at gøre USA til verdens “kryptohovedstad”.

– Og det er vi ved at gøre. Hurtigt, sagde han ifølge en optagelse fra den lukkede middag, som Wall Street Journal er i besiddelse af.

Investorerne har i alt brugt 148 millioner dollar på $Trump-valutaen, hvilket har skaffet dem deres pladser ved middagen, oplyser analyseselskabet Inca Digital ifølge nyhedsbureauet Reuters. Det svarer til knap en milliard kroner.

Top-25 af investorerne blev derudover lovet en privat VIP-reception med Trump og en rundtur i Det Hvide Hus.

Hemmelighedskræmmeriet og de enorme summer, som deltagerne har betalt, har udløst kritik.

– Donald Trumps middag er et korruptionsorgie, siger den demokratiske senator Elizabeth Warren ifølge Reuters.

Partifællen Chris Murphy hæfter sig ved, at deltagerne i vidt omfang er anonyme.

Som svar på kritikken om, at Trump bruger middagen og kryptovalutaen til at berige sig selv, sagde Det Hvide Hus’ pressetalsperson, Karoline Leavitt, torsdag:

– Alle præsidentens midler er placeret i en uafhængig investeringsfond (blind trust, red.), som hans børn forvalter. Og jeg vil mene, at en af de mange grunde til, at det amerikanske folk har genvalgt præsidenten, er, at han var en meget succesfuld forretningsmand, inden han offentligt gav afkald på det for at tjene vores land.

$Trump betegnes ofte som en memecoin – en form for kryptovaluta, der ikke har nogen værdi i sig selv, og hvor investeringer ofte er drevet af en trend online eller et emnes eller en persons popularitet. Prisen vil ofte kunne falde og stige meget hurtigt.

Over 190.000 tilskuere har set VM-ishockey i Boxen

Torsdag aften kulminerede det danske værtskab af VM i ishockey.

I en fyldt arena i Herning sendte Danmark sensationelt de canadiske verdensstjerne ud i kvartfinalen med en 2-1-sejr.

En udsolgt Boxen satte samtidig punktum på et dansk værtskab, der på tilskuerfronten har overgået forventningerne.

192.321 tilskuere har samlet i de seneste to uger været på tribunerne til kampene, der har været afviklet i Herning. Det slår klart målsætningen, der inden slutrunden var 150.000.

Det skriver Sport Event Denmark i en pressemeddelelse.

– Vi er utrolig stolte over, hvordan VM 2025 er blevet afviklet. Det har været en fejring af ishockey, fællesskab og dansk værtskab. Fans fra hele verden har fundet vej til Herning, og vi har fået vist, hvad Danmark kan, når vi står sammen om de store sportevents, siger VM-direktør Ulrik Larsen.

I alt er 32 kampe blevet spillet i Boxen. 30 indledende kampe og 2 kvartfinaler.

Danmark har delt værtskabet med Sverige. Weekendens medaljekampe, herunder også Danmarks semifinale mod Schweiz, skal spilles i Avicii Arena i den svenske hovedstad, Stockholm.

– Hvilken fantastisk afslutning på dansk grund! Den drejebog kunne ikke være blevet skrevet meget bedre: Historisk dansk resultat, elektrisk stemning i Boxen og stor medieopmærksomhed, siger Lars Lundov, der er direktør i Sport Event Denmark.

– VM i ishockey 2025 har endnu en gang cementeret Danmarks position som en attraktiv og professionel vært for internationale mesterskaber.

Danmark har en gang tidligere været vært for herrernes ishockey-VM.

Det var i 2018, hvor det var som ene vært. Foruden Boxen i Herning blev der dengang også spillet i Royal Arena i København. Dengang blev der samlet solgt 353.000 billetter i begge arenaer.

Organisationer kræver flere pædagoger efter undersøgelse

Flere fagforbund og organisationer mener, at der er brug for et løft af kvaliteten i danske børnehaver og mere uddannet personale.

Udmeldingen kommer på baggrund af en ny national undersøgelse, der viser, at kun ni procent af børnehaverne har et godt pædagogisk læringsmiljø.

Undersøgelsens resultater gør “dybt ondt i maven” på næstformand i fagforbundet FOA, Thomas Enghausen.

Der er helt grundlæggende brug for flere kolleger i daginstitutionerne:

– Mange af de voksne går med en konstant følelse af utilstrækkelighed. De er heller ikke nok kolleger til at lave de små børnegrupper, som ellers er så vigtige for at skabe trivsel – også for børn i udsatte positioner, siger Thomas Enghausen i en pressemeddelelse.

FOA-næstformanden understreger, at løsningen ikke kun er flere ansatte. Antallet af uddannede pædagoger og pædagogiske assistenter skal fylde mere i personalegruppen.

Børns Vilkår mener også, at der mangler pædagoger, og at deres uddannelse er mangelfuld.

– Der er ikke sket nok på dagtilbudsområdet siden sidste kvalitetsvurdering. Det betyder, at mange børn har tilbragt hele deres institutionsliv uden at møde et konsekvent højt kvalitetsniveau.

– De børn fortjener, at vi ikke kun kalder på langsigtede politiske løsninger. Vi bliver nødt til at handle på de dårlige evalueringsresultater med det samme indenfor rammerne af, hvilke økonomiske og faglige ressourcer, vi har til rådighed her og nu, siger Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår.

Bupl, der er pædagogernes fagforening, melder sig i koret:

– Fagligheden er helt i bund, når kun halvdelen af personalet har en pædagoguddannelse. Det skaber virkelig dårlige betingelser for den pædagogiske kvalitet, børnene har krav på, siger Bupl-formand Elisa Rimpler.

Børne- og undervisningsminister, Mattias Tesfaye, erkender, at kvaliteten i børnehaverne ikke er god nok. Man er kommet for sent i gang med investeringerne i børnehaven, siger han:

– Der er nu blevet ansat flere, lønningerne er hævet markant, og vi får en ny pædagoguddannelse. Det er alt sammen meget godt. Men det burde vi have prioriteret for mange år siden.

– Jeg kommer til at følge kvaliteten tæt den kommende tid. Næste gang skal resultatet være markant bedre, siger Mattias Tesfaye i en pressemeddelelse.

Bananproducent annoncerer massefyringer i Panama

Bananproducenten Chiquita har beordret massefyringer blandt dens ansatte i Panama.

Det meddelte selskabet Chiquita Panama, som er Chiquitas datterselskab i Panama, torsdag i en udtalelse, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Afskedigelserne gælder dagslønnede ansatte i provinsen Bocas del Toro i Panama.

Det sker, efter det selskabet kalder “uberettiget udeblivelse fra arbejde” på bananplantagerne i området.

De ansatte har strejket i 24 dage.

– Selskabet er gået videre med opsigelsen af vores dagslønnede arbejdere, lyder det i udtalelsen.

Her står der også, at de ansattes strejke har resulteret i tab for mindst 75 millioner dollar – 494 millioner kroner.

De dagslønnede, som arbejder i bananplantagerne, ansættes ikke på langsigtede kontrakter og bliver kun hyret i sæsonen for høst, skriver AFP.

Chiquita sætter ikke selv tal på, præcis hvor mange mennesker, der bliver ramt af masseafskedigelserne.

En kilde med kendskab til selskabet siger dog til Reuters, at det gælder omkring 5000 af de i alt 6500 ansatte, som Chiquita har på tværs af Panama.

Panamas præsident, Jose Raul Mulino, har tidligere advaret om, at 4900 arbejdspladser hos Chiquita var i risiko, hvis strejken fortsatte.

Tusindvis af mennesker, der arbejder i Panamas bananindustri, har den seneste tid strejket i protest mod politiske reformer, som de mener sætter deres pension over styr.

En domstol i Panama har erklæret strejken for ulovlig.

På et pressemøde torsdag morgen understreger Jose Raulo Mulino dette og forsvarer Chiquita, skriver Reuters.

Regeringen ser på, hvordan landets banansektor kan reguleres yderligere, lyder det.

– Selskabet bliver nødt til at handle i overensstemmelse hermed og afskedige dem, der er nødvendige at afskedige, for at redde driften i Bocas (Bocas del Toro, red.). Tro mig, det gør ondt på mig, men denne stædighed er ikke god.

– Strejken er ulovlig, siger han.

Dødstal stiger i Australien efter voldsomme oversvømmelser

En mand er fredag blevet fundet død i en bil fanget i en oversvømmelse i den australske delstat New South Wales.

Manden blev fundet nær feriebyen Coffs Harbour, som ligger omkring 500 kilometer nord for storbyen Sydney.

I alt har fire personer mistet livet i oversvømmelserne, der er kommet efter flere dage med kraftig regn.

Australsk politi leder desuden fortsat efter en person, som har været savnet, siden oversvømmelserne begyndte tidligere på ugen.

De store mængder vand har ført til, at 50.000 personer fredag er afskåret fra omverdenen. Myndighederne har sat et arbejde i gang, der skal sikre, at basale forsyninger kan komme frem.

Mens vandstanden nogle steder stadig er meget høj, er den faldet igen andre steder, hvor folk er begyndt at vende hjem til deres huse.

Det er dog ikke uden risiko, lyder det fra myndighederne.

– Hvis dit hjem eller din grund har været oversvømmet, vil der være forurening fra vandet. Der kan også være skadedyr eller slanger. Så man skal vurdere risikoen. Elektricitet kan også udgøre en fare, siger Damien Johnston, der er vicekommissær i beredskabet.

Oversvømmelserne har både ramt byer langs kysten og længere inde i landet i området Hunter Valley, der er kendt for sine mange vingårde.

En af de byer, der er blevet hårdt ramt, er Taree. Byen ligger langs floden Manning et stykke fra det australske østkyst.

Torsdag blev en 63-årig mand fundet død i et oversvømmet hjem i byen.

Foruden mennesker har et også et stort antal dyr mistet livet. Flere steder er døde husdyr fra landbruget skyllet i land.

Landets premierminister, Anthony Albanese, vil fredag besøge nogle af de berørte byer.

– Det er ret forfærdelige forhold. Det er en virkelig alvorlig situation, siger han til en lokal radiostation i Newcastle, der ligger omkring 150 kilometer nord for Sydney.

I løbet af blot tre dage er der faldet regn svarende til fire måneders nedbør.

Torsdag begyndte uvejret at bevæge sig sydpå mod Sydney. Det forventes dog at stilne af i løbet af fredag.

Reuters

Nordkorea undersøger årsag til skibsuheld

Nordkorea har indledt en undersøgelse af, hvad der gik galt, under denne uges søsætning af et krigsskib.

Det oplyser det statslige nyhedsbureau KCNA ifølge Reuters og AFP.

Det 5000 tons tunge krigsskib fik knust flere sektioner af bunden, da det blev søsat i havnebyen Chongjin under overværelse af Nordkoreas leder, Kim Jong-un.

Kim Jong-un kaldte hændelsen en “kriminel handling forårsaget af absolut skødesløshed”.

Sydkoreas militær oplyste, at sydkoreanske og amerikanske efterretninger viste, at krigsskibet tog vand ind, efter at det var blevet søsat fra kanten af kajen.

Når skibe søsættes sker det ofte på en rampe med en hældning.

Skibet havde ifølge Sydkoreas militær efter den forfejlede søsætning lagt sig om på siden.

Nordkorea betegner ifølge KCNA skaderne på skibet som “ikke alvorlige”, men oplyser, at det er nødvendigt at klarlægge årsagen.

Inspektioner under vand og inde i skibet har ifølge det nordkoreanske medie vist, at skibets skrog har fået nogle ridser, men ingen huller.

En vis mængde vand er trængt ind i skibet gennem en redningskanal, og det vil tage to til tre dage at pumpe vandet ud, skriver KCNA.

I alt skønnes det at tage ti dage at genetablere balancen i skibet.

Lederen af skibsværftet i Chongjin, Hong Kil Ho, blev torsdag afhørt af politiet som et led i de indledende undersøgelser.

Nordkoreas leder, Kim Jong-un, har udtalt, at de “uansvarlige fejl” fra de ansvarlige personer vil blive håndteret på et plenarmøde i det kommunistiske parti i juni.

Kim Jong-un mener, at hændelsen har bragt “vores stats værdighed og selvrespekt til et sammenbrud”. Han betegner det derfor som et politisk anliggende, at skibet bliver repareret hurtigt.

Nordkorea har hævdet, at krigsskibet er udstyret med kraftfulde våben, og planen er, at det fra næste år kan indgå i den nordkoreanske flåde.

 

Syrien vil lægge jord til kinesiske industrianlæg

Syrien har torsdag underskrevet et forståelsespapir med det kinesiske selskab Fidi Contracting omkring investeringer i frie landzoner.

Det oplyser Syriens myndighed for land og havne i et opslag på det sociale medie X.

Fidi Contracting har med den underskrevne aftale sikret sig rettighederne til at opføre fabrikker og produktionsanlæg på et område på 850.000 kvadratmeter ved storbyen Homs.

Området svarer til mindre end én kvadratkilometer.

Det kinesiske selskab har også sikret sig rettighederne til at investere i en fri landzone på 300.000 kvadratmeter i udkanten af hovedstaden Damaskus.

Aftalen, der gælder i 20 år, skal ifølge Syriens myndighed for land og havne være med til at sikre fremdrift i landet efter flere års borgerkrig under den tidligere præsident Bashar al-Assads styre.

I sidste uge indgik Syrien en aftale med havneoperatøren DP World fra De Forenede Arabiske Emirater omkring en udbygning og udvikling af havnen i byen Tartus.

Syrien har været igennem hastige omvæltninger det seneste halve år.

I en lynoffensiv i december blev Bashar al-Assads styre væltet.

Nu arbejder Syrien på at genopbygge landet og skabe stabilitet efter mere end et halvt århundrede med Assad-familiens brutale styre og 13 års krig.

Sejrherrerne i lynoffensiven, HTS, har rødder i Jabhat al-Nusra, som var tæt allieret med den militante gruppe al-Qaeda, der blev grundlagt af Osama bin Laden og har udført flere angreb mod Vesten.

Den islamistiske gruppe er kommet med mere moderate udmeldinger, siden den tog magten i Syrien.

Tirsdag ophævede EU alle økonomiske sanktioner mod Syrien. I sidste uge gjorde USA det samme.

USA’s præsident, Donald Trump, understregede, at sanktionerne har “tjent en vigtigt funktion”, men at det er på tide for Syrien at komme videre.

– Held og lykke Syrien, vis os noget meget særligt, sagde Trump.

USA sender migranter til Djibouti efter modvind i retssystemet

En gruppe migranter, som USA på kontroversiel vis har forsøgt at deportere til Sydsudan, befinder sig nu i Djibouti.

Her bliver de tilbageholdt på ordre fra ministeriet for indenrigssikkerhed.

USA har en stor base i Djibouti, som ligger på Afrikas Horn nord for Somalia.

De otte migranter kommer fra forskellige lande, herunder Cuba, Laos og Mexico.

Deres hjemlande har ikke godkendt, at de kunne hjemsendes. Derfor sendte USA dem tirsdag afsted på et fly mod Sydsudan.

De amerikanske myndigheder har sagt, at de otte personer skulle udvises på grund af tidligere domme for voldelig kriminalitet.

Men en amerikansk dommer afgjorde onsdag, at deportationerne var i strid med loven.

Ifølge dommeren Brian Murphy handlede de amerikanske myndigheder i strid med en retskendelse fra april. Her blev det slået fast, migranterne skulle have mulighed for at give udtryk for eventuelle bekymringer for deres sikkerhed i forbindelse med en deportation til et tredjeland.

Det fik de otte personer ikke, mener Brian Murphy.

Migranterne fik mandag aften besked på, at de risikerede at blive deporteret til Sydsudan. Mindre end 24 timer senere sad de tirsdag om bord på et fly mod det afrikanske land.

AFP

Venstre vil afskaffe lov lavet til at beskytte sexarbejdere

Står det til Venstre, skal paragraffen om rufferi i straffeloven afskaffes.

Det siger regeringspartiets socialordfører, Christian Friis Bach, til Kristeligt Dagblad.

– Det er uhensigtsmæssigt, at sexarbejdere, der gerne vil være i erhvervet, er afskåret fra de ordentlige forhold, det ville kunne give at organisere sig i fagforeninger, ansætte en dørmand eller leje nogle lokaler, siger Christian Friis Bach.

Regeringen har for nylig nedsat en arbejdsgruppe, der skal undersøge konsekvenserne af rufferiloven. Den gør det ulovligt at drive virksomhed, hvor en anden mod betaling har et seksuelt forhold til en kunde.

Formålet er at beskytte sexarbejdere – primært kvinder – fra at blive udnyttet af bagmænd.

Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) siger til Kristeligt Dagblad, at hun er åben for at se på lovgivningen.

Det er vigtigt at vide, om den nuværende lovgivning hindrer, at sexarbejdere kan opnå tryghed og sikkerhed, siger hun.

Tidligere har både Venstre og Socialdemokratiet afvist at ville afskaffe eller lempe rufferiloven.

Tilbage i 2015 sagde retsordfører Preben Bang Henriksen (V), at partiet ikke så nogen grund til at ændre loven.

– Der er alt for meget kriminalitet forbundet med det til, at vi synes, det er noget, man skal afkriminalisere, sagde han dengang til Politiken.

Det samme mente Trine Bramsen (S), der på det tidspunkt var retsordfører.

– Vi kommer ikke til at lempe rufferiloven. Det er uacceptabelt, at man sælger og handler kvinder til prostitution, og derfor er det nødvendigt med en hård lovgivning, sagde hun dengang til Politiken.

De to ordføreres udtalelser kom, efter at Liberal Alliance foreslog at lempe loven. Også De Konservative meldte sig dengang klar til at give rufferiloven et eftersyn.

I dag er straffen for rufferi op til fire års fængsel.

[ajax_load_more loading_style="infinite skype" &posts_per_page="10" offset="20" repeater="template_2" post_type="seneste-nyheder" button_label="Se flere"]