Seneste nyheder

En gruppe migranter, som USA på kontroversiel vis har forsøgt at deportere til Sydsudan, befinder sig nu i Djibouti.

Her bliver de tilbageholdt på ordre fra ministeriet for indenrigssikkerhed.

USA har en stor base i Djibouti, som ligger på Afrikas Horn nord for Somalia.

De otte migranter kommer fra forskellige lande, herunder Cuba, Laos og Mexico.

Deres hjemlande har ikke godkendt, at de kunne hjemsendes. Derfor sendte USA dem tirsdag afsted på et fly mod Sydsudan.

De amerikanske myndigheder har sagt, at de otte personer skulle udvises på grund af tidligere domme for voldelig kriminalitet.

Men en amerikansk dommer afgjorde onsdag, at deportationerne var i strid med loven.

Ifølge dommeren Brian Murphy handlede de amerikanske myndigheder i strid med en retskendelse fra april. Her blev det slået fast, migranterne skulle have mulighed for at give udtryk for eventuelle bekymringer for deres sikkerhed i forbindelse med en deportation til et tredjeland.

Det fik de otte personer ikke, mener Brian Murphy.

Migranterne fik mandag aften besked på, at de risikerede at blive deporteret til Sydsudan. Mindre end 24 timer senere sad de tirsdag om bord på et fly mod det afrikanske land.

AFP

Står det til Venstre, skal paragraffen om rufferi i straffeloven afskaffes.

Det siger regeringspartiets socialordfører, Christian Friis Bach, til Kristeligt Dagblad.

– Det er uhensigtsmæssigt, at sexarbejdere, der gerne vil være i erhvervet, er afskåret fra de ordentlige forhold, det ville kunne give at organisere sig i fagforeninger, ansætte en dørmand eller leje nogle lokaler, siger Christian Friis Bach.

Regeringen har for nylig nedsat en arbejdsgruppe, der skal undersøge konsekvenserne af rufferiloven. Den gør det ulovligt at drive virksomhed, hvor en anden mod betaling har et seksuelt forhold til en kunde.

Formålet er at beskytte sexarbejdere – primært kvinder – fra at blive udnyttet af bagmænd.

Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) siger til Kristeligt Dagblad, at hun er åben for at se på lovgivningen.

Det er vigtigt at vide, om den nuværende lovgivning hindrer, at sexarbejdere kan opnå tryghed og sikkerhed, siger hun.

Tidligere har både Venstre og Socialdemokratiet afvist at ville afskaffe eller lempe rufferiloven.

Tilbage i 2015 sagde retsordfører Preben Bang Henriksen (V), at partiet ikke så nogen grund til at ændre loven.

– Der er alt for meget kriminalitet forbundet med det til, at vi synes, det er noget, man skal afkriminalisere, sagde han dengang til Politiken.

Det samme mente Trine Bramsen (S), der på det tidspunkt var retsordfører.

– Vi kommer ikke til at lempe rufferiloven. Det er uacceptabelt, at man sælger og handler kvinder til prostitution, og derfor er det nødvendigt med en hård lovgivning, sagde hun dengang til Politiken.

De to ordføreres udtalelser kom, efter at Liberal Alliance foreslog at lempe loven. Også De Konservative meldte sig dengang klar til at give rufferiloven et eftersyn.

I dag er straffen for rufferi op til fire års fængsel.

Det danske ishockeylandsholds sejr over Canada og kvalifikation til VM-semifinalen trækker internationale overskrifter.

Den svenske avis Aftonbladet skriver, at comebacksejren på 2-1 i Herning er “en af de største overraskelser i VM-historien”, mens Expressen fortæller, at “Danmark chokerede hockeyverdenen”.

Sveriges kaptajn, Rasmus Andersson, siger til Expressen, at han er i chok over den danske bedrift.

– Jeg hørte om det for et minut siden, og jeg er lidt i chok.

– De (danskerne, red.) er kommet meget tæt på hinanden i omklædningsrummet, og de så muligheden for at skabe noget uforglemmeligt.

– Det er sådan noget, der kan ske i én ud af 100 kampe, siger Rasmus Andersson.

Landsholdskollegaen Leo Carlsson betegner den danske sejr som “sygt”.

Den canadiske tv-station CBC omtaler det canadiske nederlag som et “chok”, efter at danskerne scorede to gange inden for de sidste tre minutter, efter at Canada havde ført 1-0.

CBC skriver, at danskerne dominerede tredje periode med en skudstatistik på 22-10 i dansk favør.

Det fremhæves desuden, at Danmarks målmand Frederik Dichow bør tildeles en stor del af æren for sejren over de canadiske favoritter, da han fik afvist 39 canadiske skudforsøg.

Avisen Toronto Star kalder resultatet for en “kæmpe overraskelse”.

Nyhedsbureauet Reuters betegner den hæsblæsende danske afslutning som et mirakel, der vil blive husket i mange år i den danske sportshistorie.

I overskriften kaldes sejren i Herning “Miracle of Midtjylland” eller “miraklet i Midtjylland”.

Den danske 2-1-sejr over canadierne, der er historiens mest vindende nation ved VM med 28 titler, betyder, at Danmark lørdag skal møde Schweiz i Stockholm. I den anden semifinale står Sverige over for USA.

Det er første gang i historien, at det danske landshold er nået så langt til et VM.

USA’s præsident, Donald Trump, forsøgte onsdag på et pressemøde med Sydafrikas præsident, Cyril Ramaphosa, at fremføre bevis for folkemord på hvide mennesker i Sydafrika med et foto fra DR Congo.

Det viser et faktatjek foretaget af nyhedsbureauet Reuters.

– Dette er alle hvide landmænd, der bliver begravet, sagde Donald Trump, mens han fremviste et print af en artikel til Ramaphosa.

Reuters’ faktatjek har vist, at fotoet i den pågældende artikel stammer fra byen Goma i Den Demokratiske Republik Congo.

På fotoet ses humanitære arbejdere bære ligposer i forbindelse med konflikten mellem landets hær og den paramilitære gruppe M23.

Reuters skriver, at fotoet i artiklen fra det amerikanske onlinemagasin American Thinker er et screenshot fra en video, som nyhedsbureauet publicerede den 3. februar.

Det er derfor Reuters’ videojournalist Djaffar Al Katanty, der har filmet de humanitære arbejdere bære ligposer i Goma.

– Foran hele verden brugte præsident Trump mine billeder – det jeg filmede i DR Congo – til at overbevise præsident Ramaphosa om, at hvide mennesker bliver dræbt af sorte mennesker i hans land, siger Djaffar Al Katanty.

Andrea Widburg, der er redaktør hos The Thinker, svarer, at Trump må have “fejlidentificeret fotoet”.

Det Hvide Hus er blevet forelagt fejlen, men er endnu ikke vendt tilbage med en reaktion.

På onsdagens pressemøde i Det Hvide Hus fremviste Donald Trump både printede papirartikler og videoer til Cyril Ramaphosa og påstod, at der skete et folkemord på hvide landmænd.

Sydafrikas præsident ville gerne vide, hvor videoen stammede fra.

– For jeg har aldrig set det her før, sagde Ramaphosa.

En fra den sydafrikanske delegation brød ind og sagde, at videoerne var lavet af oppositionspolitikere i Sydafrika.

I februar iværksatte Trump et initiativ, der tilbyder hvide sydafrikanere asyl i USA på grund af diskrimination i Sydafrika.

Det førte til, at der 13. maj ankom 59 hvide sydafrikanere til USA med status af flygtninge.

Reuters

31-årige Elias Rodriguez er torsdag blevet sigtet for et dobbeltdrab på to personer ansat på Israels ambassade i USA.

De to personer blev dræbt i et skyderi i den amerikanske hovedstad, Washington D.C., nær det jødiske museum Capital Jewish Museum, som fandt sted sent onsdag amerikansk tid.

Kort efter blev den mistænkte anholdt.

Episoden efterforskes som en hadforbrydelse og som terror, siger en anklager torsdag og tilføjer, at sagen kan resultere i dødsstraf.

Elias Rodriguez var ifølge politiet blevet set gå frem og tilbage uden for museet forud for skyderiet.

I politiets varetægt skal han senere have råbt “Free Palestine, Free Palestine”, hvilket kan oversættes til “Befri Palæstina”.

Elias Rodriguez, der er født i storbyen Chicago i delstaten Illinois, trak ifølge politiet en pistol uden for museet og skød mod en gruppe mennesker.

De var ved at forlade museet, efter at de havde deltaget i et arrangement for unge diplomater. Begivenheden var arrangeret af American Jewish Committee, som støtter Israel og arbejder for at bekæmpe antisemitisme.

De to dræbte er blevet identificeret af myndighederne som 30-årige Yaron Lischinsky og 26-årige Sarah Lynn Milgrim, som var kærester.

Yaron Lischinsky voksede op i Tyskland, men flyttede senere til Israel og havde dobbelt statsborgerskab ifølge det amerikanske medie NPR. Sarah Lynn Milgrim blev født i den amerikanske delstat Kansas.

Politiet mener, at Elias Rodriguez var alene om forbrydelsen.

Da han torsdag mødte op i retten, gav han afkald på sin ret til at få vurderet spørgsmålet om varetægtsfængsling.

Efter planen bliver der 18. juni afholdt et indledende retsmøde i sagen.

Den 31-åriges mulige politiske synspunkter har indtaget en central plads i politiets efterforskning, såvel som i medierne.

FBI har oplyst, at man er ved at undersøge ægtheden af en tekst tilsyneladende skrevet af Elias Rodriguez, som blev slået op på det sociale medie X onsdag aften, kort tid før skyderiet.

I teksten bliver Israels handlinger i Gaza fordømt.

Ifølge sundhedsministeriet i Gaza, som kontrolleres af den militante Hamas-bevægelse, er over 50.000 palæstinensere blevet dræbt.

Reuters

Det danske ishockeylandshold skal for første gang spille om medaljer ved et VM.

Det er det sensationelle faktum efter et vanvittigt drama i Boxen i Herning, hvor Canadas verdensstjerner blev slået 2-1 under øredøvende jubel.

Nikolaj Ehlers og Nick Olesen sørgede med to sene mål for det danske landsholds største resultat nogensinde. Det sender holdet videre til Stockholm og semifinalerne på lørdag.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har udnævnt general David Zini som den næste chef for Israels efterretningstjeneste, Shin Bet.

Det oplyser premierministerens kontor, skriver Reuters.

Udnævnelsen sker til trods for at landets Højesteret onsdag gav Netanyahu forbud mod netop selv at udnævne en ny efterretningschef.

Forbuddet fra Højesteret kom efter retten fastslog, at Netanyahus forsøg på at fyre den nuværende efterretningschef, Ronen Bar, var i strid med loven.

Blandt argumenterne fra Højesteret er, at Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, var i en interessekonflikt under beslutningen.

Shin Bet var nemlig ifølge retten i gang med undersøgelser af Netanyahus kontors forbindelser til Qatar, da Ronen Bar blev fyret.

– Som følge heraf skal han (Netanyahu red.) holde sig fra enhver handling i forbindelse med udnævnelsen af en ny leder af Shin Bet indtil juridiske retningslinjer er etableret, sagde rigsadvokat Gali Baharav-Miara tidligere på ugen, skriver nyhedsbureauet AFP.

Ronen Bar blev i marts afskediget af regeringen i Israel. Men højesteret suspenderede afskedigelsen efter indsigelser fra blandt andet oppositionen og ngo’er.

I slutningen af april meddelte Ronen Bar selv, at han vil træde tilbage fra posten.

– Efter 35 års tjeneste, for at sikre en ordentlig proces for udnævnelse af en permanent efterfølger og en professionel overlevering, vil jeg afslutte min rolle 15. juni 2025, sagde han ifølge The Jerusalem Post.

Netanyahus forsøg på at få Ronen Bar fyret førte til demonstrationer i landet.

Kritikere mener, at fyringen er et af flere forsøg fra premierministerens side på at underminere centrale statslige institutioner.

Netanyahu prøvede at fjerne Bar fra posten kort efter at Shin Bet i begyndelsen af marts erkendte, at den svigtede, da den militante bevægelse Hamas angreb Israel den 7. oktober 2023.

AFP beskrev efterfølgende, hvordan forholdet mellem Netanyahu og Bar længe havde været anstrengt og blot blev yderligere presset efter rapportens udgivelse, hvori regeringen heller ikke går helt fri for ansvar.

Emil Bender Lassen får ondt i maven, når han tænker på, hvordan hans udenlandske medstuderende på Harvard University kan blive ramt af en ny beslutning fra Trump-administrationen.

Det siger den 29-årige dansker i en skriftlig udtalelse til Ritzau.

– Det er en kæmpe drøm at læse på Harvard – og sørgeligt at se, hvordan Trump-administrationen bruger Harvard-studerende som tilfældige spillebrikker.

Trump-administrationen har torsdag meddelt, at den har stoppet Harvards mulighed for at optage internationale studerende.

Derudover skal internationale studerende, der allerede er indskrevet på universitetet, overflyttes, lyder det.

Udmeldingen er blandt andet blevet mødt med tårer blandt flere studerende. Det siger Marc Sabatier Hvidkjær, som er en dansk ph.d.-studerende på Harvard University.

– Jeg sad selv og arbejdede, da min canadiske kollega, som er bange for at blive udvist, kom over og sagde: “Nu er det sket”.

– Det er noget, vi har frygtet i lang tid, siger danskeren til Ritzau.

Han har selv både dansk og amerikansk statsborgerskab og er derfor ikke i farezonen for at blive sendt ud af landet. Af den grund er han heller ikke bange for at udtale sig, ligesom tilfældet er med andre.

Det amerikanske universitet kalder i en udtalelse beslutningen fra ministeriet for “ulovlig”. Den meddelelse er også blevet sendt rundt blandt de studerende, siger Marc Sabatier Hvidkjær.

En konflikt mellem Harvard og regeringen har ført til indefrysning af føderale støtte for milliarder. Regeringen mener ikke, at universitetet har gjort nok for at bekæmpe antisemitisme.

Harvard har tidligere afvist administrationens krav om ændringer af dets politik. Universitetet oplever det som et angreb på ytringsfriheden og dets akademiske frihed, har det lydt.

Efter en indefrysning af 2,2 milliarder dollar tidligere i år lagde universitetet sag an mod administrationen.

Ifølge Emil Bender Lassen virker det til, at kravene fra regeringen er i strid med den amerikanske lovgivning.

– Så vi håber, at Harvard kan omstøde beslutningen i retten, lyder det fra danskeren.

Emil Bender Lassen har studeret på Harvard i to år, efter at han blev tildelt et legat af kong Frederik fra Crown Prince Frederik Fund tilbage i 2023.

Han har netop afsluttet sin kandidatuddannelse på universitetet.

Anført af Danmark og Italien har i alt ni europæiske lande underskrevet et åbent brev, som handler om, at det bør være nemmere at udvise flere kriminelle udlændinge.

Det oplyser Statsministeriet i en pressemeddelelse, efter at statsminister Mette Frederiksen (S) og Italiens premierminister, Giorgia Meloni, har haft et møde i Rom torsdag aften.

Foruden Danmark og Italien har statslederne i Østrig, Belgien, Tjekkiet, Estland, Letland, Litauen og Polen underskrevet brevet.

Modtageren er ikke nogen konkret. Men budskabet er, at eksempelvis Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol beskytter de forkerte mennesker. Domstolen går alt for langt i sin fortolkning af menneskerettighedskonventionen, lyder det.

Underskriverne af det åbne brev håber på, at for eksempel EU-systemet får læst brevet og tager emnet op, så det fremover bliver nemmere for et land – det kunne være Danmark – at smide en kriminel udlænding, som i dag er beskyttet af domstolen, ud.

– Vi er sammen med andre EU-lande lykkedes med at skabe opbakning til en ny tilgang til migration. Et flertal bakker nu op om nye løsninger, og flere af de initiativer, vi har presset på for, er ved at blive udmøntet i konkret lovgivning, siger Frederiksen i pressemeddelelsen.

Med brevet tages det næste skridt, mener Frederiksen.

– Fortolkningen af de internationale konventioner betyder, at det er for svært at udvise kriminelle udlændinge, der med al tydelighed har vist, at de ikke vil Danmark. Konventionerne bliver i dag i nogle tilfælde brugt til at beskytte de kriminelle, siger statsministeren.

Til TV 2 siger Frederiksen, at der i EU-regi i øjeblikket diskuteres at gøre det lettere at oprette asylcentre uden for Europa.

Frederiksen tilføjer, at hun har valgt netop Meloni som sin “primære samarbejdspartner” på udlændingeområdet, fordi statsministeren tror på, at de sammen “kan flytte nogle ting i Europa”.

Skrøbelige kræftpatienter skal i fremtiden rustes bedre til krævende behandlingsforløb for at mindske mulige komplikationer.

Det er et af de tiltag, som regeringen ønsker at iværksætte med en ny plan for kræftområdet.

Det skriver Politiken.

– I dag er der ingen krav til, hvilke forberedende indsatser kræftpatienter skal tilbydes, siger sundhedsminister Sophie Løhde (V) til avisen.

– Det vil vi ændre på med den nye kræftplan, fordi vi ved, at mange af patienterne vil have mindre risiko for komplikationer og væsentlig bedre chancer for at komme godt igennem et kræftforløb, hvis de forberedes på det.

Planen, der kaldes “Kræftplan 5”, præsenteres fredag.

Ifølge ministeren kan et forberedende forløb handle om, at en patient skal enten tabe sig eller tage nogle ekstra kilo på inden en operation.

For andre kan det handle om at styrke helbredet med fysisk træning inden et forløb med kemoterapi.

Trump-administrationen har stoppet universitetet Harvards mulighed for at optage internationale studerende.

Det skriver avisen The New York Times.

Ministeriet for indenrigssikkerhed bekræfter ifølge Reuters oplysningen og tilføjer, at internationale studerende, der allerede er indskrevet på universitetet, skal overflyttes.

– Denne administration holder Harvard ansvarlig for at fremme vold, antisemitisme og koordinere med det kinesiske kommunistparti på dets campus, siger Kristi Noem, der er minister for indenrigssikkerhed i en udtalelse, skriver Reuters.

– Det er et privilegium, ikke en ret, for universiteter at indskrive udenlandske studerende og drage fordel af deres højere undervisningsgebyrer, siger indenrigssikkerhedsministeren.

I et interview med Fox News siger hun desuden, at beslutningen også kan kommer til at gå ud over andre amerikanske universiteter.

– Dette bør være en advarsel til alle andre universiteter om at tage sig sammen, siger hun til mediet ifølge Reuters.

Det amerikanske universitet kalder i en udtalelse beslutningen fra ministeriet for “ulovlig”.

Universitetet oplyser desuden, at det er fast besluttet på beholde muligheden for at være vært for internationale studerende.

I øjeblikket er universitetet ifølge udtalelsen vært for studerende fra mere end 140 forskellige lande.

Mere end 27 procent af Harvards indskrevne studerende var i studieåret 2024 til 2025 udenlandske studerende viser data fra universitetet, skriver nyhedsbureauet AFP.

Siden Trump blev indsat i januar, har han slået hårdt ned på store amerikanske universiteter. Han har sagt, at de håndterede sidste års propalæstinensiske demonstrationer forkert, og at antisemitisme ulmer på universiteterne.

Harvard har allerede i april fået indefrosset 2,2 milliarder dollar i føderal støtte af USA’s uddannelsesministerium, og i maj blev yderligere 450 millioner dollar frataget universitetet, skrev Reuters.

I alt svarer det til knap 17,8 milliarder kroner.

Trumps administration har også krævet, at Harvard lukker sine programmer inden for såkaldt DEI – diversitet, lighed og inklusion.

I starten af maj sagde Trump desuden, at han vil fjerne universitetets skattefritagelse. De fleste amerikanske universiteter er fritaget for at skulle betale skat.

Harvard University har tidligere afvist administrationens krav om ændringer af dets politik. Universitetet oplever det som et angreb på ytringsfriheden og dets akademiske frihed, har det lydt.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, kalder varselsskud mod diplomater og journalister under et besøg på Vestbredden for “en ulykke”.

Det siger Netanyahu på et pressemøde torsdag, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Israels militær oplyste onsdag, at det havde affyret “varselsskud” mod en gruppe af udenlandske diplomater, som var på besøg i byen Jenin ved en flygtningelejr på Vestbredden.

Det skrev nyhedsbureauet AFP.

Ifølge militæret blev skuddene affyret, da diplomaterne ikke fulgte den planlagte rute under besøget.

– Delegationen afveg fra den godkendte rute og gik ind i et område, hvor de ikke havde tilladelse til at være, sagde militæret i en udtalelse ifølge mediet.

Soldaterne affyrede derefter ifølge udtalelsen varselsskud for at få gruppen til at gå væk.

Nyhedsbureauet beskrev efterfølgende, hvordan man på dets optagelser fra episoden kan se diplomater og journalister søge i dækning, mens lyden af skud kan høres.

Der er ingen meldinger om sårede.

Både Danmark Spanien, Italien, Egypten, Tyskland, Irland og Frankrigs udenrigsministerier har kritiseret hændelsen. Alle landene havde diplomater til stede ved episoden.

– Det er utilstedeligt, at Israel har affyret skud i nærheden af udenlandske diplomater. Det hører ingen steder hjemme og er komplet uacceptabelt, sagde Danmarks udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), til Ritzau onsdag aften.

Løkke har – ligesom andre landes udenrigsministre – bedt Udenrigsministeriet om at indkalde Israels ambassadør efter hændelsen.

Skudepisoden skete, mens delegationen besøgte indgangen til Jenin-flygtningelejren.

Israel har i forbindelse med en militæroffensiv i den nordlige del af Vestbredden så godt som tømt flygtningelejren.

Fem personer er blevet anholdt i Serbien og sigtet for at have organiseret fragten af store mængder narko til nordiske lande, herunder Danmark.

Det oplyser Eurojust, der er EU’s enhed for samarbejde på tværs af landenes anklagemyndigheder, i en pressemeddelelse.

Danske myndigheder har været en del af en koordineret aktion med Serbiens politi, der i løbet af ugen slog til mod netværket.

Anholdelserne er en del af et større sagskompleks, som allerede har ført til adskillige fængselsdomme herhjemme, oplyser National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK).

Sagerne har handlet om, at det serbiske netværk har foretaget leveringer af narko og opioider til Danmark.

– Samarbejdet har ført til store beslag på over 25 kilo hård narkotika og mere end 200.000 piller, siger Lars Feldt-Rasmussen, der er vicepolitiinspektør hos NSK, i en skriftlig kommentar.

De fem anholdte mistænkes for at være ansvarlige for, at store mængder kokain, amfetamin og cannabis blev transporteret fra Spanien og Holland til både Sverige, Finland, Norge og Danmark.

Det skal være sket med lastbiler, hvor narkoen blev gemt i hemmelige rum – af og til sammen med skydevåben, skriver Eurojust i sin pressemeddelelse.

Herefter har kriminelle grupper lokalt i de forskellige lande stået for at distribuere og sælge narkoen. I den forbindelse er en række personer blevet anholdt, hvoraf nogle altså er blevet dømt.

Det står ikke helt klart, hvor meget narko, der sammenlagt har fundet vej til de forskellige lande. Serbiske myndigheder estimerer, at der er tale om mindst 1,6 ton.

Efterforskningen af netværket har stået på siden 2020.

Under ransagningen af de anholdte blev der også beslaglagt krypterede telefoner, våben, ammunition og forskellige dokumenter.

Den tidligere landsholdsspiller i håndbold Joachim Boldsen stiller op til kommunalvalget 18. november.

Det skriver Sjællandske Nyheder.

47-årige Boldsen stiller op for De Konservative i Hørsholm Kommune, hvor han også bor.

Det sker efter opfordring fra den nuværende borgmester, Morten Slotved (K), der fortsat er partiets spidskandidat ved valget.

– Jeg synes, at det kunne være interessant at være med til at præge vores kommune til at blive den bedste i Danmark. Med tre skolebørn – to i folkeskolen og én i gymnasiet – så ligger det jo mig på sinde, hvilke muligheder vi tilbyder vores unge, siger Boldsen til Sjællandske Nyheder.

Efter håndboldkarrieren har Boldsen blandt andet arbejdet som tv-vært og håndboldekspert. Som spiller er han noteret for 186 landskampe og 405 mål fra 1998 til 2008.

På klubniveau spillede han i en række klubber, blandt andet i tyske SG Flensburg-Handewitt og spanske FC Barcelona.

I dag arbejder Boldsen ifølge Sjællandske Nyheder som selvstændig HR-konsulent. Her hjælper han små- og mellemstore virksomheder, og han laver ledelseskurser.

Mærkesagerne for Boldsen er børn og unge samt kultur og idræt. Både breddeidræt og på eliteniveau.

Boldsen udtaler til Sjællandske Nyheder, at han godt ved, at “politik er et slagsmål”, men han tilføjer, at det ikke behøver at være “os mod dem” hele tiden.

Borgmester Morten Slotved siger, at han “gennem en del år” har opfordret Boldsen til at blive kandidat for partiet.

Boldsen bliver kandidat nummer 13 ud af 15 på den konservative liste ved kommunalvalget. Flere kandidater kan fortsat komme på listen, meddeler borgmesteren.

På det seneste har Boldsen været ganske synlig hos TV 2, da han var en af deltagerne i programmet “Spillet”, hvor en række kendte danskere var med.

Festivalen NorthSide beholder hiphop-trioen Kneecap på sit program, selv om den ene af de tre er blevet sigtet for en terrorforseelse af britisk politi.

Det bekræfter festivalen over for Ritzau.

Den sigtede, Liam O’Hanna, skal angiveligt have viftet med et flag til støtte for den militante bevægelse Hizbollah under en koncert i London sidste år.

Hizbollah-bevægelsen blev dannet i 1982 som svar på en israelsk invasion i Libanon. Det er en shiamuslimsk bevægelse, som gennem årene blandt andet også har angrebet amerikanske mål.

Den har desuden spillet en særdeles aktiv rolle som allieret til Hamas-bevægelsen i Gaza, der er i krig med Israel.

Britisk politi blev ifølge mediet Sky News gjort opmærksom på en video af den unge rapper i april. Derfor blev dets antiterrorenhed sat på opgaven.

O’Hanna er sigtet for at have vist flaget “på en sådan måde eller under sådanne omstændigheder, at der er en rimelig mistanke om, at han støtter en forbudt organisation”, lyder det.

Det er i så fald i strid med britisk terrorlovgivning.

Den irske trio har imidlertid understreget, at den hverken støtter Hamas eller Hizbollah, og den siger, at videoen er blevet taget ud af sin kontekst, skrev BBC onsdag.

Den aarhusianske NorthSide-festival skriver på sin hjemmeside, at den er opmærksom på sagen, og at den løbende er i dialog med de involverede.

– Situationen i Gaza vækker naturligt stærke følelser – også hos os. Vi tager klart afstand fra alle former for vold og ekstremisme, og vi forventer, at vores gæster og artister bidrager til en respektfuld festival for alle.

– Vi ser festivaler som vigtige arenaer for engagement, deltagelse, kulturel udfoldelse og ytringsfrihed, lyder det i en udtalelse på hjemmesiden.

Festivalen ønsker ikke at uddybe baggrunden for sin beslutning yderligere.

En 58-årig kvinde er afgået ved døden efter en soloulykke på Klim Strandvej ved Fjerritslev i Nordjylland torsdag eftermiddag.

Det oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi Jesper Sørensen.

Politiet fik klokken 15 en anmeldelse om, at en bil var kørt ind i et vejtræ. Herefter var bilen brudt i brand.

– Beredskabet er først fremme og meddeler så, at der er en person inde i bilen, siger han.

– Vi tager kontakt til ejeren af bilen og finder den vej ud af, hvem vi formoder, der har kørt i bilen. Det skulle være en 58-årig kvinde, men en endelig identifikation kommer først til at ske over de næste dage.

En bilinspektør arbejder på stedet for at forsøge at fastslå ulykkens omstændigheder.

De pårørende er underrettet.

En 35-årig mand fra Kærshovedgård idømmes seks års fængsel for uagtsomt manddrab på en 55-årig kvinde, der blev dræbt i en trafikulykke sidste forår.

Han bliver også udvist af Danmark og idømmes indrejseforbud for bestandig. Ligeledes frakendes han kørekortet.

Dommen er blevet afsagt torsdag eftermiddag ved Retten i Herning. Manden ved navn Milad Sadiqi blev tidligere på dagen kendt skyldig i langt de fleste af den stribe af forhold, han var tiltalt for.

Dødsulykken skete tidligt om morgenen 24. april sidste år på Vejlevej ved den midtjyske by Nørre Snede.

Han kørte en personbil med en hastighed på 111 kilometer i timen på en strækning, hvor man højst må køre 90 kilometer i timen. Det er blevet bakket op af bilinspektørens erklæring samt forklaringer fra andre bilister.

Den nu dømte overhalede en varevogn, selv om overhaling var forbudt, og bragede ind i den 55-årige kvinde, som var mor til to.

Sadiqi, der har afghansk baggrund og tidligere er blevet dømt til udvisning, har under retssagen forklaret, at den 55-årige kvinde i en Kia Picanto pludselig skiftede vognbane med kurs mod den tiltalte.

Det var ifølge den 35-årige således kvinden, der kørte ind i ham, på trods af at han forsøgte at bremse og undvige. Men den forklaring købte hverken sagens dommere eller nævninger.

En erklæring fra bilinspektøren og flere vidneforklaringer slår således fast, at ulykken skete i kvindens vognbane.

Både senioranklager Flemming Hother og mandens forsvarer, advokat Alexander Nyborg Christensen argumenterede for en anden fængselsstraf, end den der blev læst højt torsdag.

Hother mente, at Milad Sadiqi skulle idømmes syv års fængsel. Sadiqi er tidligere straffet – blandt andet for personfarlig kriminalitet – og det var en skærpende omstændighed, sagde senioranklageren.

Han ville ligeledes have ham udvist, medmindre det var i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Imens argumenterede Alexander Nyborg Christensen for det modsatte. Alternativt skulle det kun være i en tidsbegrænset periode. Han mente desuden, at klienten skulle idømmes 4,5 til 5 års fængsel.

Forsvarsadvokaten tilkendegav med det samme, at hans klient anker straffen til landsretten. Han vil blandt andet frifindes i hovedanklagen om uagtsomt manddrab.

Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, har torsdag underskrevet en aftale om at returnere Chagosøerne i Det Indiske Ocean til østaten Mauritius.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Med aftalen vil Storbritannien fortsat have kontrol over en amerikansk-britisk militærbase på Diego Garcia, der er den største af øerne.

Basen bliver af flere medier beskrevet som “strategisk vigtig” for Storbritannien på grund af placeringen midt mellem Afrika og Asien.

Storbritannien har med aftalen kontrol over militærbasen under en 99-årig kontrakt.

Til gengæld vil militærbasen koste Storbritannien 101 millioner pund om året – svarende til 896 millioner danske kroner.

Det skriver BBC.

Kort inden den planlagte underskrivning af aftalen, satte to kvinder tidligere på dagen en midlertidig pause for processen.

De to kvinder fra Chagosøerne Bernadette Dugasse og Bertrice Pompe ønsker igen at bo på øen Diego Garcia, hvor militærbasen også har hjemme.

I slutningen af 1960’erne begyndte briterne at tvangsforflytte øernes beboere for at gøre plads til militærbasen.

Både den nye og tidligere aftale om øerne forhindrer ifølge BBC chagossere i at vende tilbage til øen, hvilket kvinderne gerne ville have ændret.

Derfor lagde de sag an mod det britiske udenrigsministerium og underskrivningen blev udskudt, skriver mediet.

En højesteretsdommer afgjorde dog efter nogle timer, at aftalen alligevel – trods kvindernes indsigelser – kunne blive underskrevet torsdag.

Overdragelsen sker efter en årtier lang strid om øgruppen.

Den Internationale Domstol, der er den højeste retsinstans inden for FN-systemet, afgjorde i 2019, at Storbritannien skulle afstå kontrollen over ø-gruppen “hurtigst muligt”.

For briterne handlede “ulovligt” i forhold til Mauritius, lød det i 2019 i afgørelsen fra FN-domstolen.

Mauritius blev selvstændigt i 1968.

Under sagen ved Den Internationale Domstol oplyste Mauritius’ regering, at den var blevet tvunget af briterne til at afstå Chagosøerne for at sikre sig uafhængighed.

Storbritannien hævdede derimod, at det hele skete frivilligt.

Det er igen muligt at købe billetter via DSB’s forskellige kanaler, efter at selskabets systemer ellers har været udfordret det meste af dagen.

Det meddeler DSB på det sociale medie X lidt før klokken 18.

– Der har været knas med vores it helt fra morgenstunden af, siger informationschef Tony Bispeskov.

– Det har betydet, at kunderne ikke har kunnet gå ind på vores app eller på nogle af vores automater rundt omkring på stationerne i landet.

Problemerne opstod, da en netværkopdatering hos DSB blev gennemført natten til torsdag.

Derfor har teknikere dagen igennem været sat på opgaven, for at passagerer igen ville kunne købe billetter.

Det fysiske rejsekort, rejsebillet-appen og rejsekort-appen samt rejseplanen har fungeret hele dagen.

I løbet af dagen understregede DSB’s informationschef, Tony Bispeskov, at det trods udfordringer ville kræve en billet, hvis man ville om bord på et DSB-tog.

Over for TV 2 gjorde han det dog klart, at man ikke risikerede en bøde, i tilfælde af at forsøget på et billetkøb var gået i vasken.

– Hvis der er personale om bord, kan man forklare dem situationen. Selvfølgelig vil vi prøve at hjælpe vores kunder så godt som muligt, lød det.

Nogle af DSB’s trafikinformationsskærme har også været udfordret. Her har man tidligt torsdag aften endnu ikke fundet en endelig løsning på problemet.

Medicinrådet har besluttet at anbefale det livsforlængende lægemiddel Trodelvy til kvinder med metastatisk triplenegativ brystkræft.

Midlet anbefales, når det ikke længere giver mening at operere, og når andre behandlingsmuligheder er afprøvet.

Det skriver Kræftens Bekæmpelse i en pressemeddelelse.

Afgørelsen fremgår også af Medicinrådets hjemmeside.

Medicinrådets afviste i 2022 at godkende Trodelvy. Midlet produceres af medicinalselskabet Gilead. Det skete med begrundelsen, at effekten var for usikker, og prisen var for høj.

Den nye anbefaling kommer på baggrund af data, der bekræfter behandlingens effekt: Patienterne lever knap fem måneder længere på Trodelvy end med den nuværende standardbehandling, skriver Medicinrådet.

I en pressemeddelelse påpeger næstforperson for Medicinrådet Jannick Brennum, at Trodelvy fortsat er dyrt:

– Prisen på Trodelvy er fortsat høj i forhold til effekten også efter den seneste lille prisnedsættelse fra Gilead. Men vi har haft en særlig opmærksomhed på de opdaterede data og på at skabe lighed i antallet af behandlingsmuligheder til en patientgruppe med dårlig prognose.

Metastatisk triplenegativ brystkræft er en aggressiv og uhelbredelig kræftform, som rammer cirka 60 kvinder om året i Danmark.

Ifølge Kræftens Bekæmpelse er det ofte yngre kvinder der rammes af sygdommen.

Trodelvy er anbefalet i blandt andet Sverige, Norge og England. Mens midlet ikke har været tilgængelig i Danmark, har nogle patienter valgt at betale for behandlingen af egen lomme.

Ifølge Kræftens Bekæmpelse kan prisen løbe op i næsten en million kroner.

Studiet, som Medicinrådets anbefaling til dels bygger på, er ikke helt repræsentativ for danske patienter, påpeger rådet.

– Derfor er det usikkert, hvor god effekten og hvor stor byrden af bivirkninger er hos danske patienter.

– Vi har derfor bedt om, at klinikerne opsamler viden om Trodelvys betydning for patienternes overlevelse og behandlingens bivirkninger, og vi vil om senest to år se på data og tage stilling til anbefalingen igen, siger Jannick Brennum i pressemeddelelsen.