Seneste nyheder

Forsvarskommandoen anbefaler, at de millioner af kroner, som Forsvaret slipper for at bruge på kunstnerisk udsmykning på kaserner, flyvestationer og andre statslige byggerier, skal bruges på eksempelvis idrætsfaciliteter på tjenestestederne til gavn for soldaterne.

Det skriver Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse. Det drejer sig om cirka 139 millioner kroner.

I forbindelse med forsvarsforliget, som gælder fra 2024-2033, blev forsvarsområdet undtaget fra statens såkaldte kunstcirkulære. Det gælder for alle statslige myndigheder. Altså herunder Forsvaret.

Cirkulæret betyder, at Forsvaret under normale omstændigheder var tvunget til at bruge penge på kunst. Mere konkret skulle 1,5 procent af Forsvarets håndværkerudgifter gå til kunstudsmykning.

Men blandt andet på grund af det massive behov for oprustning af det danske forsvar blev kunstcirkulæret kritiseret fra flere sider i forbindelse med forsvarsforhandlingerne. Og Forsvaret blev herefter undtaget.

– Jeg har i dag orienteret forligskredsen om, at provenuet fra at undtage Forsvaret fra kunstcirkulæret skal bruges på initiativer, som kommer soldaterne til glæde og gavn i deres hverdag, siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) i pressemeddelelsen.

Ministeren tilføjer, at han har forståelse for den kritik, der har været fra for eksempel soldaternes side. De vil hellere have forbedret deres bygninger end have mere kunst.

– Det er helt afgørende, at der også lokalt er mulighed for at forbedre vilkårene, og det gør vi med den her model, siger Lund Poulsen.

Gennem 13 år har Luka Modric været en af de mest fremtrædende spillere i Real Madrid, men nu slutter det snart.

Når den 39-årige kroats kontrakt løber ud efter sæsonen, skilles de to parter. Det oplyser Real Madrid på sin hjemmeside torsdag.

– Real Madrid ønsker at udtrykke sin taknemmelighed og dybe hengivenhed for en person, der allerede er en af vores klubs største legender, skriver klubben.

Luka Modric kom til Real Madrid fra Tottenham i 2012 og har med stor succes optrådt i 590 kampe for den spanske storklub.

Med sit kølige overblik og ekvilibristiske boldbehandling har han i løbet af årene været med til at vinde blandt andet seks Champions League-trofæer og fire spanske mesterskaber.

Hvad fremtiden byder på for den kroatiske stjerne, melder historien endnu intet om.

Siden november har København Håndbold og klubbens ejer, Kim Mikkelsen, ledt efter nye ejere. Men det er ikke lykkedes at finde nogen.

Det betyder dog ikke, at klubben lukker og slukker. I stedet kører butikken videre, men på et lavere blus.

Det oplyser København Håndbolds direktør, Louise Svalastog, på klubbens hjemmeside torsdag.

– Kims støtte skaber et vigtigt fundament. Det fremtidige fundament er baseret på et lavere budget, og det betyder, vi alle må løfte i fællesskab, hvis vi skal skabe en stærk sæson.

– Det er nu min og vores salgschefs opgave at øge indtægterne betydeligt, så vi kan sikre en konkurrencedygtig og bred trup, siger Louise Svalastog.

Kim Mikkelsen har været ejer af København Håndbold, siden klubben så dagens lys i 2013. I alle årene siden da har han lukket økonomiske huller på millioner af kroner.

Kigger man blot på de seneste fem regnskabsår, har København Håndbold tabt over 30 millioner kroner.

I perioden siden november er der blevet sået tvivl om, hvorvidt klubben ville fortsætte med at eksistere. Samtidig har spillerne leveret en forbilledlig indsats og sikret sig en plads i DM-semifinalerne.

Det bifalder Kim Mikkelsen, som dog ikke vil lukke lige så store økonomiske huller fremover.

– Det har været en svær tid for alle omkring klubben, og jeg vil gerne rose vores sportslige sektor for deres enorme indsats under stor usikkerhed. At nå en semifinale på trods af mange skader og spillere ude med lykkelige omstændigheder siger alt om truppens kvalitet og karakter, siger Kim Mikkelsen.

Han fortæller, at København Håndbold nu vil være “den mest udviklende klub og give plads til unge spillere”, ligesom han forsikrer, at man inden længe præsenterer nye spillere til næste sæsons trup.

Et mindre fly er styrtet ned i et boligområde i San Diego i USA.

Det skriver flere lokalmedier – herunder ABC News San Diego.

Styrtet skete om natten lokal tid, omkring 12.45 dansk tid.

Ifølge nyhedsbureauet AFP skulle flere huse og parkerede biler være blevet beskadiget under styrtet.

Mediet beskriver, at tv-optagelser fra stedet viser, at flere biler er blevet udbrændte til “sorte skaller”, mens mindst ét hus har været udsat for store ødelæggelser.

Samtidig beskriver flere lokalmedier, at mindst 15 huse skulle være blevet “påvirkede” af styrtet.

Hvad det mere konkret betyder, står der ikke.

Sent på eftermiddagen dansk tid oplyser San Diegos myndigheder, at mere end en person om bord på flyet er omkommet i styrtet, skriver AFP.

Det er dog stadig uklart, hvor mange mennesker, der var om bord på flyet.

Ifølge myndighederne er der ikke nogle rapporter om hverken alvorlige tilskadekomster eller dødsfald blandt folk på jorden.

Det amerikanske medie New York Post skriver, at det nedstyrtede fly var af modellen Cessna Citation II. Ifølge mediet kan der typisk være syv eller otte passagerer om bord på sådan et fly.

Chefen for brand- og redningsholdet i San Diego, Dan Eddy, beskriver over for NBC San Diego, at der er flybrændstof “over alt” i området og farligt materiale på nedstyrtningsstedet.

– Hovedmålet fremadrettet er at sikre, at alle husene i området er ryddet, og ingen personer er inde i dem, fortæller redningschefen om den videre plan for redningsarbejdet til mediet.

Når alle husene er gennemtjekkede, vil redningsholdet derefter bevæge sig længere ind mod der, hvor selve flystyrtede skete.

Der vil holdet ifølge Eddy først undersøge de parkerede biler og herefter tjekke selve flyet, skriver NBC San Diego.

Mediet beskriver desuden, at flere veje i området er blevet lukket.

Den svenske batteriproducent Northvolt, der blev begæret konkurs i marts, stopper sin produktion i Sverige med udgangen af juni.

Det oplyser kurator Mikael Kubeu i en pressemeddelelse ifølge det svenske nyhedsbureau TT.

Northvolt begærede sig konkurs 12. marts. Siden er produktionen i den svenske by Skellefteå dog fortsat.

Det har været muligt, fordi lastbilproducenten Scania som eneste kunde er fortsat med at købe batterier og har købt dem til højere priser end før konkursbegæringen.

– Denne ordning er dog ikke holdbar på langt sigt for en enkelt interessent og dermed ikke for konkursboet.

– Derfor vil der ske en langsom nedtrapning af batteriproduktionen i Northvolt, hvor målet er at stoppe den 30. juni, siger kuratoren i meddelelsen.

Northvolt begærede sig konkurs, fordi det ikke var lykkedes virksomheden at skaffe ny kapital til at fortsætte driften.

Med konkursen har investorerne fået store beløb i klemme.

Flere danske pensionsselskaber – herunder ATP og Danica Pension – er blandt dem, der har satset stort på Northvolt.

Andre store investorer er den tyske bilproducent Volkswagen og investeringsbanken Goldman Sachs.

Håbet fra Nortvolts side var, at virksomheden kunne etablere sig som et europæisk alternativ til de kinesiske producenter af batterier til elbiler.

Selskabet investerede kraftigt i nye produktionsfaciliteter i blandt andet Canada og Tyskland, men indtægterne voksede altså ikke i samme omfang.

At Northvolt var i krise, stod første gang klart sidste sommer, hvor det kom frem, at batteriproducenten havde problemer med at leve op til indgåede kontrakter og få overskud på driften.

I september varslede selskabet 1600 fyringer, og i november ansøgte Northvolt om konkursbeskyttelse.

Når den danske statsminister, Mette Frederiksen (S), torsdag aften i Rom mødes med Italiens premierminister, Giorgia Meloni, så skal duoen blandt andet drøfte asyl, konventioner og Ukraine.

Det skriver Statsministeriet i en pressemeddelelse.

Mette Frederiksen havde allerede onsdag i forbindelse med Folketingets afslutningsdebat udtalt, at hun torsdag skulle til Italien for at mødes med Meloni.

– Den italienske premierminister og jeg deler et ønske om et nyt europæisk asylsystem. Vi skal gøre op med et asylsystem på menneskesmuglernes præmisser. Vi skal sætte ind over for de farefulde rejser, siger Frederiksen i pressemeddelelsen.

Det er Frederiksens andet besøg hos Meloni inden for kort tid. Frederiksen var også i Italien i marts.

Dengang var emnerne de samme som torsdag aften. Fortolkningen af internationale konventioner skal der kigges på, mener de to statsledere.

– Det gælder særligt balancen mellem individuelle rettigheder og samfundets behov for at beskytte sig mod kriminelle udlændinge. For vi lever i en anden verden end den, vi levede i, da konventionerne blev indgået, siger Frederiksen og fortsætter:

– Og det er ødelæggende for vores samfund og fællesskab, hvis vi ikke kan beskytte os selv mod dem, der kommer hertil og ikke vil os det godt. Det skal være muligt at udvise flere kriminelle udlændinge.

I sidste uge udtalte udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) i Berlingske, at Danmarks udvisningspolitik i flere tilfælde er underlagt Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som ifølge ministeren agerer “aktivistisk”.

Flere gange har særligt menneskerettighedskonventionens artikel 8, der omhandler retten til familieliv, blokeret for udvisninger af kriminelle til lande i eksempelvis Mellemøsten.

Ifølge Dybvad er der eksempler på, at udviste kriminelle, som er dømt for overgreb på børn, får lov til at blive i Danmark.

Danmark er sammen med Italien begyndt at indsamle underskrifter fra europæiske statsledere til et åbent brev. Her er budskabet, at domstolen går alt for langt i sin fortolkning af menneskerettighedskonventionen.

Steffen Kielstrup har i løbet af foråret fået smag for livet som træner i Vejle Boldklub, men hverken han eller Johnny Mølby, der sammen reddede klubben fra superliganedrykning, får jobbet fremover.

Det meddeler Vejle Boldklub på klubbens hjemmeside torsdag eftermiddag.

Steffen Kielstrup havde imidlertid gerne taget tjansen, hvis han havde fået den tilbudt, og derfor er han heller ikke glad for resultatet af sportsdirektør Mikkel Hemmersams vurdering.

– Jeg er skuffet over klubbens beslutning, men jeg tager den til efterretning, siger Steffen Kielstrup til klubbens hjemmeside.

– Jeg er blevet tilbudt en plads som assistenttræner i klubbens nye setup omkring en kommende cheftræner. Det, jeg skal nu, er, at jeg skal mærke efter og finde ud af, hvad den rigtige vej for mig er i fremtiden.

– Det har jeg bedt mig tid til at tænke over, og det har jeg fået. På lørdag slutter forårssæsonen, og det er vigtigt for mig, at den dag bliver en hyldest af de spillere, der har gjort en utrolig bedrift.

– Min egen fremtid vil jeg kommentere, når den er på plads, siger han.

Steffen Kielstrup blev sammen med Johnny Mølby indsat som træner, da klubben i februar fyrede Mihai Teja.

Ved den lejlighed udtalte Steffen Kielstrup, at han ikke havde ambitioner om at blive cheftræner. Det har han siden ændret holdning til.

Men det bliver altså ikke i denne omgang, at han kommer til at stå i spidsen for den traditionsrige klub, der med slid og slæb sikrede sig overlevelse i Superligaen efter en forfærdelig sæsonstart.

– Det har hele tiden været planen, at den sportslige sektor skulle bygges op på en ny måde i Vejle Boldklub for at være konkurrencedygtig over de kommende år, siger sportsdirektør Mikkel Hemmersam.

Han fortæller, at der ikke er tale om et fravalg af Steffen Kielstrup, som sportsdirektøren gerne vil have i staben fremover.

– Jeg forstår også godt, at min beslutning ikke møder forståelse alle steder, men det er min opgave at skabe en udvikling, der over tid fører Vejle Boldklub et endnu bedre sted hen.

– Det kan betyde, at man skal sige farvel til noget godt med troen på, at man kan gøre det hele endnu bedre. I dette tilfælde betyder det en ny cheftræner og en stab omkring ham, som kan udvikle både spillestil, transition og salg af spillere på et højere niveau end tidligere, siger Mikkel Hemmersam.

Fiskefrikadeller fra Tenax Sild A/S, der er solgt i en række danske supermarkeder, tilbagekaldes efter fund af listeria.

Det skriver producenten i en pressemeddelelse torsdag.

Fiskefrikadellerne er solgt i Spar, Meny, Let Køb, Min Købmand, Rema 1000 og ABC Lavpris under navnene “First Price Fiskefrikadeller”, “Fiskemandens Fiskefrikadeller” og “Havfrue Fiskefrikadeller”.

Fiskefrikadellerne fra det inficerede parti er mærket med “bedst før”-datoen 26.06.2025 og lotnummeret L220YF.

Forbrugere, der har købt de pågældende fiskefrikadeller, opfordres til at kassere dem eller returnere dem til forretningen, hvor de er købt.

Infektion med listeria kan give febersymptomer, diarré og opkast.

Hos personer med et svækket immunforsvar samt hos gravide kan bakterien resultere i blodforgiftning og hjernehindebetændelse.

Infektion under graviditeten kan desuden føre til for tidlig fødsel og fosterdød, men som regel vil listeriainfektion give ufarlige symptomer som feber, muskel- og rygsmerter og maveproblemer hos gravide.

Listeria kan findes i mange fødevarer – både i kød, grøntsager, upasteuriserede mejeriprodukter og bearbejdede fiskeprodukter.

Af og til bliver fødevarer tilbagekaldt på grund af fund af listeria. Hvis det ikke sker, kan det resultere i en politianmeldelse.

I januar blev virksomheden Polar Salmon Hjerting Laks politianmeldt af Fødevarestyrelsen for at have solgt listeriainficeret laks, uden at myndighederne blev informeret, og uden at produkterne blev tilbagekaldt.

Politianmeldelsen byggede på, at der i analyser fra 2023 og 2024 var påvist listeria i laks, og at virksomheden ikke reagerede herpå.

Den amerikanske præsident Donald Trumps store lovpakke med blandt andet skattelettelser er blevet stemt igennem i Repræsentanternes Hus.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Dermed skal den videre til det andet kammer i Kongressen, Senatet, hvor det ventes, at der vil ske ændringer af den.

Pakken, som Trump kalder en “stor, smuk” lov, indeholder blandt andet en forlængelse af skattelettelser fra hans første embedsperiode.

215 stemte for pakken, og 214 stemte imod.

Alle demokrater i Repræsentanternes Hus samt to republikanere stemte imod.

I tillæg til skattelettelser fjerner loven flere af de incitamentsordninger for vedvarende energi, som blev indført under Trumps forgænger, Joe Biden.

Reuters

Alle, der er født efter 31. december 1970, skal fremover arbejde et år længere end dem, der er ældre, før de kan få folkepension.

Det er torsdag vedtaget i Folketinget med stemmerne 81 for og 21 imod blandt de fremmødte og efter en debat, der varede knap to timer.

Folkepensionsalderen er i dag på 67 år, men stiger løbende. I 2030 stiger den til 68 år, og i 2035 vil den hedde 69 år.

Den løbende stigning i pensionsalderen sker som en konsekvens af velfærdsforliget, der blev vedtaget i 2006.

Her blev det aftalt, at pensionsalderen skulle stige i takt med, at befolkningens levealder også steg. Det betød ifølge aftaleteksten, at pensionsalderen skal stige med et år hvert femte år.

I august sidste år sagde statsminister Mette Frederiksen (S) dog, at Socialdemokratiet vil have genforhandlet det princip, når pensionsalderen har nået 70.

– Den automatik, som pensionsalderen hæves med lige nu, tror vi ikke på længere.

– I vores øjne kan man ikke bare blive ved og ved med at sige, at folk skal arbejde et år længere, sagde hun ved den lejlighed til Berlingske.

Mette Frederiksen afviser ikke, at pensionsalderen kan stige til mere end 70 år fremover, men stigningstakten skal altså være en anden end den, der hidtil har gjaldt.

Pensionskommissionen fremlagde i maj 2022 netop en model, hvor stigninger i levealderen ikke slår fuldt igennem i pensionsalderen.

Modellen vil kunne gennemføres, uden at det går ud over den finanspolitiske holdbarhed.

Nicolai Boilesens fodboldkarriere har været præget af flere store skader, og nu vil bentøjet ikke længere.

Når sæsonen er slut, stiller den 33-årige forsvarsspiller støvlerne på hylden, oplyser hans klub, FC København, på sin hjemmeside.

– Det er meget specielt, at jeg nu har sagt det højt, at jeg stopper min karriere, siger Nicolai Boilesen.

– Der er utrolig mange ting, jeg er stolt over at have opnået via fodbolden. Men jeg må også indrømme, at jeg nok havde troet, at det kunne være blevet til endnu flere kampe, hvis ikke det havde været for skaderne, som også er grunden til, at jeg nu siger stop.

– Det gør ondt at sige farvel til det, jeg har nydt hver eneste dag. Men jeg føler mig heldig over at have fået denne unikke mulighed, siger Nicolai Boilesen.

Denne sæson har også været komplet håbløs for Nicolai Boilesen, som ikke har spillet et eneste minuts fodbold. I stedet har han siddet ude med en knæskade.

Når han inden længe kan læne sig tilbage og give stængerne ro, kan han se tilbage på en karriere, der faktisk begyndte hos FCK-ærkerivalen Brøndby.

Der præsterede han på så lovende et niveau, at han allerede som ungdomsspiller rykkede teltpælene til Amsterdam for at tørne ud for Ajax.

Det var også der, han fik sit internationale gennembrud, ligesom han blev landsholdsspiller i 2011. I en periode lignede han en mand, der i mange år skulle være fast mand i rødt og hvidt, men så begyndte skaderne at hagle ned over ham, og det blev blot til 22 landskampe.

I 2016 sluttede karrieren i udlandet, og han vendte hjem til FCK, hvor han i sine skadesfri perioder har været en enorm profil. I alt er det blevet til 187 kampe i københavnerklubben.

– Hans høje spilintelligens og tekniske flair har i de sæsoner, hvor han har været skadesfri, gjort ham til en absolut nøglespiller for FC København under flere trænere.

– Vi skal huske ham for det bedste, for i sin “prime” har han været en absolut topspiller for klubben, siger FCK-træner Jacob Neestrup.

Nicolai Boilesen har med FCK vundet fire mesterskaber og to pokaltitler. Når sæsonen er slut, kan FCK have føjet endnu et dansk mesterskab og en pokaltitel til listen over triumfer.

En 35-årig mand fra Kærshovedgård er fundet skyldig i uagtsomt manddrab på en 55-årig kvinde, som blev dræbt i en trafikulykke.

Skyldkendelsen er torsdag blevet læst op ved Retten i Herning, hvor sagen er anlagt som en nævningesag. Det betyder, at anklageren går efter mindst seks års fængsel.

Dødsulykken skete tidligt om morgenen 24. april sidste år på Vejlevej ved den midtjyske by Nørre Snede.

Han kørte en personbil med en hastighed på 111 kilometer i timen på en strækning, hvor man højst må køre 90 kilometer i timen. Det er blevet bakket op af bilinspektørens erklæring samt forklaringer fra andre bilister.

Sammenstødet skete ved, at han overhalede en varevogn på en strækning, hvor det var forbudt at overhale.

Den 35-årige havde nægtet sig skyldig i anklagen om fareforvoldelse og uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder.

Manden har tidligere under retssagen forklaret, at den 55-årige kvinde, som var mor til to børn, i en Kia Picanto pludselig skiftede vognbane med kurs mod den tiltalte.

Det var ifølge den 35-årige således kvinden, der kørte ind i ham, på trods af at han forsøgte at bremse og undvige.

Men den forklaring køber byretten altså ikke. Ifølge bilinspektørens erklæring og en vidneforklaring er det bevist, at ulykken skete i offerets vejbane.

En blodprøve viste, at manden kørte med hash i blodet. Det har han tidligere erkendt under retssagen og henvist til, at han “fire til fem dage tidligere” havde røget en joint.

Manden havde desuden midlertidigt fået frakendt kørekortet.

Senere på dagen ventes strafudmålingen. Men inden da afholder anklageren og forsvareren hver deres procedure, hvor de fremlægger, hvilken straf de hver især mener, at manden skal idømmes.

Den 35-årige var tiltalt i en stribe af forhold og er blevet kendt skyldig i de fleste af dem.

I hovedforholdet om uagtsomt manddrab frifindes han dog for den del, der handler om, at han skulle have forvoldt fare for en lastbilchauffør.

Ligeledes er han frifundet for at have foretaget en overhaling af en personbil.

55 mænd er i Frankrig blevet anholdt under et forsøg på at oprulle en mistænkt pædofiliring.

Det oplyser myndighederne torsdag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Der har været anholdelser i 42 forskellige departementer i Frankrig.

Mistanken drejer sig om distribuering af overgrebsmateriale med børn samt at have set det.

Materialet involverer børn på under ti år, oplyser myndigheden OFMIN, som har til opgave at forhindre vold mod mindreårige.

OFMIN står for Office Mineurs.

AFP

Storbritannien halverede nettoindvandringen til 431.000 i 2024.

Det viser officielle tal offentliggjort torsdag ifølge nyhedsbureauet AFP, efter at tallet i 2023 var 860.000.

Udviklingen tilskrives, at reglerne for at få arbejds- og studievisum er blevet skærpet i Storbritannien.

Nettoindvandringen angiver forskellen mellem antallet af ind- og udvandrede personer i et land.

De seneste tal er det største fald siden coronapandemien.

Det er et klart mål fra den britiske regering at mindske indvandringen.

På et pressemøde tidligere i maj sagde premierminister Keir Starmer, at regeringen “endelig vil tage kontrollen tilbage” over de britiske grænser.

Han kaldte det et “løfte”, at der vil ske et fald i indvandringen inden næste valg. Dog ønskede han ikke at love, hvor stort faldet ville blive.

– Hvert område af immigrationssystemet, heriblandt job, familie og studie, skal strammes op, så vi får mere kontrol, sagde premierministeren, der er under hårdt pres fra højrefløjen i meningsmålinger.

Sky News skriver, at det var ventet, at torsdagens tal ville byde på et fald i indvandringen. Tidligere tal havde således allerede peget i retning af et fald.

Regeringen vil med en ny strafreform skærpe straffen for grov vold og voldtægt, mens kapaciteten i landets fængsler øges markant.

Sådan lyder det i regeringens bud på en ny strafreform, der torsdag præsenteres ved Vestre Fængsel i København.

Blandt initiativerne er at fordoble straffen for grov og særdeles grov vold.

– Det er en strafreform, som sikrer, at grov personfarlig kriminalitet bliver mødt hårdere og med mere mærkbare konsekvenser, end det gør i dag, siger justitsminister Peter Hummelgaard (S) på et pressemøde.

Desuden skal kapaciteten i landets fængsler øges markant over de kommende år.

Regeringen foreslår, at der med strafreformen skal skabes mere end 2000 nye fængselspladser frem mod 2036.

Flere af disse pladser har allerede været omtalt og meldt ud i forbindelse med en flerårsaftale for Kriminalforsorgen i 2024.

Regeringen vil dog udvide antallet af pladser med 400 med et nyt lukket fængsel. Det vil blive et af landets største fængsler, men byggeriets lokation er endnu ikke fastlagt.

Et andet tiltag er desuden at etablere et nyt kvindefængsel i det vestlige Danmark.

I dag er der et enkelt kvindefængsel i Danmark, som ligger i Jyderup på Sjælland. Flere fængselspladser i Grønland og på Færøerne skal også etableres.

Det kræver investeringer i fængselsvæsenet, og her vil regeringen øge Kriminalforsorgens økonomi med næsten to milliarder kroner frem mod 2030.

I samme periode vil regeringen afsætte en milliard kroner til at sikre mere personale og bedre arbejdsvilkår i Kriminalforsorgen.

Samtidig skal straffen for grov voldtægt hæves med 50 procent, lyder det.

– Det er et af de værste overgreb, man kan udsætte andre mennesker for, siger Hummelgaard.

Straffen for vold mod partner eller et barn skal ligeledes hæves med 50 procent.

– Vold i barndommen har konsekvenser, der rækker langt ind i fremtiden, siger han.

Peter Hummelgaard fastslår, at strafreformen skal tage “offerets perspektiv”, hvor han skeler til Sverige.

– I Sverige har man haft latterligt lave straffe for forbrydelser, mens kriminaliteten er eksploderet.

– Det bliver nu en tand hårdere, for vi vil ikke have, at Danmark på nogen som helst måde bliver til Sverige, siger justitsministeren.

Vestas-aktien får torsdag morgen klø på den københavnske fondsbørs og falder med cirka fem procent.

Det sker, efter at Bloomberg ifølge MarketWire kan fortælle, at de amerikanske regler for skatterabatter til investeringer i grøn energi ifølge nyt lovforslag skal udfases tidligere end ventet.

Hidtil har oplægget været, at de skattefordele, som virksomheder kunne opnå i forbindelse med byggeri af anlæg til vedvarende energi, skulle udløbe i 2032.

Men det nye udkast af lovforslaget siger angiveligt, at fradragene under den såkaldte Inflation Reduction Act (IRA) skal stoppe allerede i 2029.

– Det svarer sandsynligvis til en hård nedlukning af IRA, vurderer James Lucier, administrerende direktør i forskningsgruppen Capital Alpha Partners, til Bloomberg ifølge MarketWire.

IRA blev vedtaget under præsident Biden og var en ordning, der skulle sparke liv i den amerikanske produktion af grøn energi.

Ordningen tilbyder skattefordele til selskaber, der opfører blandt andet vindenergi, og derfor besluttede Vestas at investere et trecifret millionbeløb i sine fabrikker i Colorado i forventning om at få flere amerikanske ordrer.

Og selv om Vestas allerede har mærket positiv effekt af ordningen og har mange amerikanske ordrer i bogen til de kommende år, så ser fremtiden altså knap så lys ud på det amerikanske marked, som den har gjort.

Også Ørsted rammes af nyheden fra USA. Aktien falder med godt tre procent fra morgenstunden.

MarketWire

Et stort containerskib er tidligt torsdag gået på grund lige ved siden af en bolig ud til Trondheimsfjorden i Norge.

Det 135 meter lange skib ramte land, mens Johan Helberg lå og sov i sit hus i Byneset vest for Trondheim.

Han vågnede først, da naboen “ringede voldsomt på døren”.

– Havde det ramt fem meter til venstre, var det gledet op ad klipperne, og så ville mit hus nok have set helt anderledes ud, siger Johan Helberg til det norske medie NRK.

Der er hverken meldt om personskade eller olieudslip, skriver det norske nyhedsbureau NTB.

Skibet NCL “Salten” var på vej fra den norske nordvestkyst til Orkanger inde i fjordsystemet.

De norske kystmyndigheder har nu overtaget planlægningen af at få skibet, som er ejet af North Sea Container Line, ud på vandet igen.

Selskabets administrerende direktør, Bente Hetland, siger til VG, at hændelsen vil blive undersøgt.

– Lige nu er det allervigtigst at tænke på besætningen og miljøet. Så vi vil igangsætte en undersøgelse efterfølgende for at finde ud af, hvad der er sket. Vi arbejder med at få overblik over hændelsen, siger direktøren.

Skibet har en besætning på 16 mand og norsk kaptajn. Det sejler under cypriotisk flag.

En 51-årig mand blev torsdag formiddag varetægtsfængslet efter et grundlovsforhør i Retten i Aarhus, mistænkt for at frihedsberøve en 61-årig mand i cirka 15 timer.

Det skriver Århus Stiftstidende.

Manden, som nægter sig skyldig, er foreløbigt varetægtsfængslet de næste fire uger.

Ifølge Østjyllands Politi skal frihedsberøvelsen være foregået sammen med en ukendt medgerningsmand.

Offeret blev ifølge politiet udsat for vold, trusler og afpresning.

Frihedsberøvelsen foregik ifølge anklagemyndigheden ved Østjyllands Politis sigtelse på to forskellige adresser i Viby J ved Aarhus.

Den 61-årige blev angiveligt holdt fanget fra den 12. april om aftenen til den 13. april om eftermiddagen.

Ifølge TV2 Østjylland, som har talt med politiet, blev offeret blandt andet slået i ansigtet, lige som gerningsmændene ifølge sigtelsen også fik en hund til at bide ham i benet og hånden.

Grundlovsforhøret blev holdt for lukkede døre.

Det betyder, at det ikke er muligt at få indblik i, hvad manden eventuelt har forklaret, og hvilke beviser politiet har.

De tre oppositionspartier Radikale Venstre, SF og Det Konservative Folkeparti stiller nu tre krav til regeringen forud for forhandlingerne om en natur- og biodiversitetslov.

– Det her handler om at beskytte naturen. Ikke at lade som om, at vi beskytter den, men beskytte den reelt, siger SF’s partileder, Pia Olsen Dyhr, til TV 2.

Hun mener sammen med Martin Lidegaard (R) og Mona Juul (K), at det skal være slut med at regne blandt andet golfbaner med som beskyttet natur.

I november 2024 indgik SVM-regeringen sammen med SF, De Konservative, LA og Radikale Venstre en aftale om en grøn trepart.

Med den aftale blev der sat et mål om, at mindst 20 procent af Danmarks landarealer i 2030 skal være beskyttet natur.

Det mål vil de tre oppositionspartier gøre bindende. Og så kræver de desuden en ny definition af, hvilken natur man i fremtiden må tælle med som beskyttet.

Partierne ønsker derudover, at halvdelen af de 20 procent skal udpeges som strengt beskyttet natur.

Det vil betyde, at der skal være tale om sammenhængende naturområder uden for eksempel skovbrug, landbrug eller jagt.

Og i regeringen er man ikke afvisende over for oppositionens betragtninger.

– Jeg er enig med partierne i, at hverken parkeringspladser eller benzintanke kan eller skal defineres som natur.

– Derfor kommer vi også til at se på, hvad definitionen skal være, når vi skal forhandle en ny biodiversitetslov med partierne, lyder det fra miljøminister Magnus Heunicke (S) i en skriftlig kommentar til Ritzau.

Også Biodiversitetsrådet er kommet med anbefalinger til den kommende biodiversitetslov.

De kom i 2024 med syv virkemidler, der kan bidrage til at vende “tabet af biodiversitet til fremgang”.

Blandt anbefalingerne er for eksempel urørt skov samt flere naturnationalparker.

Sikkerheden vil blive styrket på israelske ambassader verden over.

Det siger den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, torsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters efter et skyderi ved det jødiske museum i Washington D.C. i USA.

Her blev to ansatte fra Israels ambassade i USA dræbt.

Netanyahu siger, at han er chokeret over skyderiet, som han kalder chokerende og antisemitisk.

– Vi er vidner til antisemitismens forfærdelige pris og den vilde opildnen rettet mod Israel, siger premierministeren i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet AP.

En person er blevet anholdt i forbindelse med skyderiet, oplyser politichef Palema Smith. Der er ifølge politiet tale om 30-årige Elias Rodriguez.

Han var ifølge politichefen blevet set gå frem og tilbage uden for museet forud for skyderiet, og i politiets varetægt skal han senere have råbt “Free Palestine, Free Palestine”, hvilket kan oversættes til “Befri Palæstina”.

Den mistænkte har ifølge Smith “antydet”, at det var ham, der stod bag skyderiet.

Netanyahu siger, at hans “hjerte gør ondt for den elskede mand og kvinde, hvis liv blev afbrudt af dette afskyelige antisemitiske drab”.

– Jeg har beordret, at sikkerhedsforanstaltninger skal styrkes på israelske missioner verden over og for statslige repræsentanter, siger han.

Den israelske præsident, Isaac Herzog, har på det sociale medie X skrevet, at han er “knust”.

– Dette er en foragtelig handling motiveret af had, af antisemitisme, som har kostet to unge ansatte ved den israelske ambassade livet. Vores hjerter er hos de dræbtes kære, og vores bønner er med de sårede.

Skyderiet finder sted på et tidspunkt med et stort internationalt fokus på krigen i Gaza.

Her har en række lande opfordret Israel til at øge nødhjælpen, mens ngo’er advarer om, at situationen er kritisk for Gazas befolkning.