Seneste nyheder

De tre oppositionspartier Radikale Venstre, SF og Det Konservative Folkeparti stiller nu tre krav til regeringen forud for forhandlingerne om en natur- og biodiversitetslov.

– Det her handler om at beskytte naturen. Ikke at lade som om, at vi beskytter den, men beskytte den reelt, siger SF’s partileder, Pia Olsen Dyhr, til TV 2.

Hun mener sammen med Martin Lidegaard (R) og Mona Juul (K), at det skal være slut med at regne blandt andet golfbaner med som beskyttet natur.

I november 2024 indgik SVM-regeringen sammen med SF, De Konservative, LA og Radikale Venstre en aftale om en grøn trepart.

Med den aftale blev der sat et mål om, at mindst 20 procent af Danmarks landarealer i 2030 skal være beskyttet natur.

Det mål vil de tre oppositionspartier gøre bindende. Og så kræver de desuden en ny definition af, hvilken natur man i fremtiden må tælle med som beskyttet.

Partierne ønsker derudover, at halvdelen af de 20 procent skal udpeges som strengt beskyttet natur.

Det vil betyde, at der skal være tale om sammenhængende naturområder uden for eksempel skovbrug, landbrug eller jagt.

Og i regeringen er man ikke afvisende over for oppositionens betragtninger.

– Jeg er enig med partierne i, at hverken parkeringspladser eller benzintanke kan eller skal defineres som natur.

– Derfor kommer vi også til at se på, hvad definitionen skal være, når vi skal forhandle en ny biodiversitetslov med partierne, lyder det fra miljøminister Magnus Heunicke (S) i en skriftlig kommentar til Ritzau.

Også Biodiversitetsrådet er kommet med anbefalinger til den kommende biodiversitetslov.

De kom i 2024 med syv virkemidler, der kan bidrage til at vende “tabet af biodiversitet til fremgang”.

Blandt anbefalingerne er for eksempel urørt skov samt flere naturnationalparker.

Sikkerheden vil blive styrket på israelske ambassader verden over.

Det siger den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, torsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters efter et skyderi ved det jødiske museum i Washington D.C. i USA.

Her blev to ansatte fra Israels ambassade i USA dræbt.

Netanyahu siger, at han er chokeret over skyderiet, som han kalder chokerende og antisemitisk.

– Vi er vidner til antisemitismens forfærdelige pris og den vilde opildnen rettet mod Israel, siger premierministeren i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet AP.

En person er blevet anholdt i forbindelse med skyderiet, oplyser politichef Palema Smith. Der er ifølge politiet tale om 30-årige Elias Rodriguez.

Han var ifølge politichefen blevet set gå frem og tilbage uden for museet forud for skyderiet, og i politiets varetægt skal han senere have råbt “Free Palestine, Free Palestine”, hvilket kan oversættes til “Befri Palæstina”.

Den mistænkte har ifølge Smith “antydet”, at det var ham, der stod bag skyderiet.

Netanyahu siger, at hans “hjerte gør ondt for den elskede mand og kvinde, hvis liv blev afbrudt af dette afskyelige antisemitiske drab”.

– Jeg har beordret, at sikkerhedsforanstaltninger skal styrkes på israelske missioner verden over og for statslige repræsentanter, siger han.

Den israelske præsident, Isaac Herzog, har på det sociale medie X skrevet, at han er “knust”.

– Dette er en foragtelig handling motiveret af had, af antisemitisme, som har kostet to unge ansatte ved den israelske ambassade livet. Vores hjerter er hos de dræbtes kære, og vores bønner er med de sårede.

Skyderiet finder sted på et tidspunkt med et stort internationalt fokus på krigen i Gaza.

Her har en række lande opfordret Israel til at øge nødhjælpen, mens ngo’er advarer om, at situationen er kritisk for Gazas befolkning.

Der mangler en plan for, hvordan danske kommuner skal agere ved en eventuel krise.

Det får nu flere borgmestre til at rette kritik af den danske beredskabsminister, Torsten Shack Pedersen (V).

Det skriver Jyllands-Posten, der blandt andet har talt med Johannes Lundsfryd Jensen, der er socialdemokratisk borgmester i Middelfart og formand for Klima- og Miljøudvalget i Kommunernes Landsforening, KL.

– Vi savner lederskab. Det skaber utryghed og usikkerhed blandt borgerne, når der ikke er en plan, lyder det ifølge dagbladet.

KL har ifølge borgmesteren flere gange gjort ministeren opmærksom på, at kommunerne føler sig udfordrede, når det kommer til den lokale oprustning.

Blandt andre også borgmesteren i Helsingør Kommune, Benedikte Kiær (K), har samme oplevelse.

Hun siger til Jyllands-Posten, at hendes indtryk er, at der ikke er nogen interesse for kommunerne hos ministeren.

Fraværet af en konkret plan betyder, at personer i hver deres kommune kan være stillet forskelligt ved en eventuel krise, fordi beredskabet i en kommune kan være bedre end i en anden kommune.

Torsten Schack har ikke ønsket at stille op til interview i forbindelse med kritikken. Det lyder dog i et skriftligt svar til Jyllands-Posten, at han oplever “god dialog” med KL og andre ministerier, når det kommer til rådgivning af kommunerne.

Danmarks 98 kommuner modtog i begyndelsen af april et brev fra Styrelsen for Samfundssikkerhed med opfordring om at styrke nødberedskabet.

Opfordringen kom i kølvandet på en rapport, der vurderede det danske risiko- og trusselsbillede til at være det mest alvorlige siden Anden Verdenskrig.

Kommunerne blev i den anledning blandt andet anbefalet at have adgang til kritiske ressourcer som el, vand og varme samt andet ved nedbrud.

Men allerede på det tidspunkt efterlyste Johannes Lundsfryd Jensen mere konkrete retningslinjer.

– Det er et godt første skridt. Men det næste skridt er at få det konkretiseret. For eksempel hvor længe vi skal have et beredskab til at passe på ældre og sårbare borgere. Er det tre, fem eller syv dage?

– Og hvad med dem, der får leveret mad derhjemme af en privat aktør? Er det så den private aktør eller kommunen, der skal have et madberedskab? Vi har brug for at få de svar frem i lyset både af hensyn til borgerne og kommunen, sagde han.

USA’s præsident, Donald Trump, kondolerer til familierne til to personer, der er blevet dræbt nær et jødisk museum i Washington D.C.

Det gør han torsdag morgen i et opslag på Truth Social.

– Disse forfærdelige D.C.-drab, som helt tydeligt bunder i antisemitisme, må stoppe nu. Had og radikalisme hører ikke hjemme i USA, skriver præsidenten.

– Jeg kondolerer til ofrenes familier. Så trist, at sådanne ting kan ske. Gud velsigne jer alle, lyder det fra Trump.

Tidligt torsdag morgen dansk tid kom meldingen om, at to personer, som var ansat på den israelske ambassade i USA, er blevet dræbt.

Det skete nær et jødisk museum i den amerikanske forbundshovedstad.

Der er ifølge flere medier meldinger om, at ofrene var en mand og en kvinde.

Ifølge Reuters har Israels ambassadør i USA sagt, at de to var “et ungt par”, som var forlovede.

Politiet har i forbindelse med hændelsen anholdt en 30-årig mand ved navn Elias Rodriguez. Det skriver Reuters og BBC.

Ifølge politichef Pamela Smith blev han set gå frem og tilbage uden for det jødiske museum, inden skyderiet fandt sted.

Han skal i politiets varetægt også have råbt “Free Palestine, Free Palestine”, som kan oversættes til “Befri Palæstina”, siger hun.

Også USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, udtaler sig torsdag morgen om hændelsen.

– Vi fordømmer på det kraftigste drabet på to ansatte fra den israelske ambassade. Vi har deres pårørende i vores bønner.

– Dette var et skamløst tilfælde af kujonagtig og antisemitisk vold. Tag ikke fejl: Vi vil opspore de ansvarlige og stille dem til ansvar, skriver Rubio på X.

Fra Israels præsident, Isaac Herzog, lyder det på X, at han er “knust”.

– Dette er en foragtelig handling af had, af antisemitisme, som har kostet to unge ansatte ved den israelske ambassade livet. Vores hjerter er hos de dræbtes kære, og vores bønner er hos de sårede.

Der er ingen officielle oplysninger kommet om, hvor mange der er blevet såret i skyderiet.

– Jeg sender min fulde støtte til ambassadøren og hele ambassadens medarbejderstab. Vi står sammen med det jødiske samfund i Washington D.C. og på tværs af USA, lyder det fra den israelske præsident.

– USA og Israel vil stå forenet i forsvaret af vores folk og vores fælles værdier. Terror og had kommer ikke til at knække os.

To personer, som var ansat på Israels ambassade i USA, er sent onsdag amerikansk tid blevet dræbt i et skyderi i Washington D.C.

Skyderiet fandt sted nær det jødiske museum Capital Jewish Museum.

Her blev en mand og en kvinde skudt og dræbt.

Israels ambassadør i USA siger ifølge Reuters, at der var der tale om et ungt par, der var forlovet.

Hvilke jobfunktioner, de varetog på ambassaden, er ikke umiddelbart blevet oplyst.

En person er blevet anholdt i forbindelse med skyderiet, oplyser politichef Palema Smith. Der skal være tale om den 30-årige Elias Rodriguez.

Han var ifølge politichefen blevet set gå frem og tilbage uden for museet forud for skyderiet, og i politiets varetægt skal han senere have råbt “Free Palestine, Free Palestine”, hvilket kan oversættes til “Befri Palæstina”.

Ifølge Smith var den anholdte ikke på forhånd kendt af politiet.

Ifølge AFP oplyser politiet, at skyderiet fandt sted på fortovet uden for det jødiske museum.

Her nærmede gerningspersonen sig en gruppe på fire personer, som han med en håndpistol åbnede ild mod.

Herefter gik gerningspersonen ind på museet, hvor han blev anholdt.

Da myndighederne kom frem til stedet, fandt de manden og kvinden bevidstløse. Trods forsøg på genoplivning blev de begge erklæret døde.

Tal Naim Cohen, som er talsperson for den israelske ambassade i USA, siger, at de to blev skudt “på tæt hold”, da de deltog i en jødisk begivenhed på museet.

Til CNN fortæller Ted Deutch, som er administrerende direktør i organisationen American Jewish Committee, at organisationen onsdag aften var vært for en begivenhed afholdt i det jødiske museum.

– Vi er knuste over, at en ubeskrivelig voldshandling fandt sted uden for stedet (museet, red.), siger han.

Akutberedskab og politi er torsdag morgen fortsat til stede i området, som er blevet afspærret.

Ifølge Muriel Bowser, som er borgmester i Washington D.C., er der dog ikke længere tale om en “aktiv trussel”.

– Vi vil i de kommende dage og uger stå sammen som lokalsamfund om det klare budskab, at vi ikke tolererer antisemitisme, siger han til pressen ifølge Reuters.

De første officielle meldinger om skyderiet kom fra flere amerikanske ministre.

Det skete, da Kristi Noem, som er minister for indenrigssikkerhed, i et opslag på X bekræftede hændelsen.

– Vi vil retsforfølge denne depraverede gerningsmand, lød det.

USA’s justitsminister, Pam Bondi, skrev samtidig, at hun efter skyderiet var til stede uden for det jødiske museum.

Hun omtalte her hændelsen som et “forfærdeligt skyderi”.

En talsperson for den israelske ambassade siger til CNN, at Israels ambassadør i USA ikke var til stede, da skyderiet fandt sted.

Voldsom regn har ramt det sydøstlige Australien, hvilket har medført oversvømmelser og evakueringsordrer.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

50.000 indbyggere er desuden blevet informeret om, at de være klar til at kunne lade sig evakuere – og de næste 24 timer ser ud til at byde på mere regn.

I delstaten New South Wales, som er landets mest folkerige, er flere landsbyer blevet ramt af oversvømmelser. Det gælder blandt andet i området Mid North Coast.

I et oversvømmet hjem nær byen Taree, som ligger omkring 300 kilometer nord for storbyen Sydney, har politiet fundet liget af en 63-årig mand.

– Vi gør os klar til at få flere dårlige nyheder i løbet af de næste 24 timer. Den her naturkatastrofe har været forfærdelig for lokalsamfundet, lyder det fra Chris Minn, som er New South Wales’ premierminister, på et pressemøde.

– Der er 140 advarsler om oversvømmelser, 50.000 mennesker, der er blevet bedt om at forberede sig på blive evakueret eller isoleret, og 9500 ejendomme har været i umiddelbar nærhed (af oversvømmelserne, red).

– Så faren er langt fra drevet over, siger han.

Myndighederne har meddelt, at to mænd og en kvinde desuden er blevet meldt savnet.

Torsdag australsk tid har flere end 100 skoler holdt lukket, og tusindvis af ejendomme har ingen strøm.

Nordkoreas leder, Kim Jong-un, fordømmer et uheld, der torsdag er sket under søsætningen af et krigsskib.

Det oplyser det statslige nyhedsbureau KCNA ifølge Reuters og AFP.

Flere sektioner af skibets bund blev knust, da det store destroyer-skib, der vejer 5000 tons, blev søsat i havnebyen Chongjin. Det betød, at balancen på skibet blev ødelagt.

Sydkoreas militær oplyser senere torsdag, at skibet har lagt sig om på siden.

Det fremgår ikke umiddelbart, hvad der forårsagede, at dele af bunden blev knust.

Kim Jong-un overværede søsætningen i havnebyen Chongjin og betegnede efterfølgende hændelsen som en “kriminel handling forårsaget af absolut skødesløshed”.

Lederen advarede om, at uheldet ikke vil blive tolereret, og at de “uansvarlige fejl” fra de ansvarlige personer vil blive håndteret på et plenarmøde i det kommunistiske parti i juni.

Kim Jong-un mener, at hændelsen har bragt “vores stats værdighed og selvrespekt til et sammenbrud”. Han betegner det derfor som et politisk anliggende, at skibet bliver repareret hurtigt.

Nordkorea har hævdet, at krigsskibet er udstyret med kraftfulde våben, og at det fra næste år vil kunne indgå i den nordkoreanske flåde.

En rapport fra det amerikanske analysefirma 38 North beskrev i sidste uge, at Nordkorea for første gang forberedte at søsætte krigsskibet fra kanten af kajen.

– Denne metode kan skyldes en nødvendighed, hvis kajen, hvor skibet er bygget, ikke har en hældning, skrev 38 North ifølge Reuters.

Kim Jong-un overværede søsætningen i Chongjin sammen med sin datter Kim Ju Ae, der muligvis kan blive den næste leder af Nordkorea.

Sydkoreas samlingsministerium sagde sidste år, at det ikke kan udelukkes.

Kim Jong-un har ledet Nordkorea siden 2011, da hans far, Kim Jong-il, døde.

Canada har haft drøftelser med USA om muligheden for at investere i projektet “Golden Dome”, som skal være et storstilet amerikansk forsvarssystem.

Det siger Canadas premierminister, Mark Carney, på et pressemøde, skriver AFP.

– Vi er bevidste om, at vi har evnen til, hvis vi vælger det, at fuldende “Golden Dome” med investeringer i et partnerskab (med USA, red.). Og det er noget, som vi kigger på, og som er blevet drøftet på et højt niveau, lyder det fra Carney.

Tirsdag præsenterede USA’s præsident, Donald Trump, sit forslag om “Golden Dome”. De samlede omkostninger ventes at løbe op i 175 millioner dollar svarende til godt 1150 milliarder kroner.

Trump ønsker et forsvarssystem, der kan forsvare USA mod en bred vifte af våben – blandt andet ballistiske missiler, krydsermissiler og droner.

Han vil have det til at stå klar om cirka tre år, hvilket vil være omkring slutningen på hans embedsperiode som præsident.

Forslaget skal dog først godkendes i Kongressen, inden det kan blive til virkelighed.

Det har mødt både tekniske og politiske udfordringer, skriver AFP.

– Er det en god idé for Canada? Altså, det er en god idé at have beskyttelse af canadiere og Canada, siger Carney på pressekonferencen ifølge Reuters.

Nabolandene Canada og USA har i forvejen et forsvarspartnerskab gennem Nordamerikas Luftforsvarskommando (Norad).

Samtidig forsøger Canada at sprede landets partnerskaber inden for både handel og forsvar ud på flere lande, hvilket sker, efter at forholdet til USA er blevet mere anspændt.

Canada har blandt andet underskrevet en aftale med Australien om udvikling af et arktisk radarsystem.

Carney siger også, at regeringen har samtaler med allierede i Europa om at “blive partner i ReArm Europe”, som er en plan for oprustningen af Europa.

FN har hentet omkring 90 vognladninger med nødhjælp, som det er begyndt at sende ind i Gaza.

Det bekræfter FN-talsperson Stéphane Dujarric i en udtalelse ifølge AFP.

Onsdag har FN således “indsamlet omkring 90 vognladninger med varer fra Kerem Shalom-overgangen og sendt dem ind i Gaza”, lyder det i udtalelsen.

Tidligere onsdag lød det fra Dujarric, at lastbiler med nødhjælp var kørt ind over grænsen til Gaza ved Kerem Shalom-overgangen, men at nødhjælpen ikke var kommet videre derfra.

Fra Israel lød det, at lastbiler fra FN med blandt andet mel, babymad og medicin var ankommet til Gaza.

Ifølge AFP var nødhjælpen dog ikke kommet videre fra grænseovergangen.

Ved Kerem Shalom-overgangen er der en såkaldt “lastezone”, hvor nødhjælpen skal læsses over i andre lastbiler for at komme længere ind i Gazastriben.

Kerem Shalom-overgangen ligger i det sydlige Israel nær grænsen til både Gaza og Egypten.

Det var ifølge AFP her, at nødhjælpen tidligere onsdag strandede.

Fra Dujarric lød det, at israelske myndigheder kun tillod adgang til nødhjælpen på måder, som FN mente var usikker.

FN måtte kun bevæge sig gennem ét område, som var “overbelastet”, hvilket ifølge FN ville betyde, at vognladningerne med stor sandsynlighed ville blive plyndret grundet desperation i Gazas befolkning.

Ifølge AFP siger Stéphane Dujarric, at han er håbefuld omkring, at de første lastbiler vil lykkes med at nå hen til FN’s lagerbygninger med nødhjælpen.

Herfra kan nødhjælpen blive distribueret videre til folk i Gaza.

Siden marts har Gaza været underlagt en israelsk blokade, hvorfor nødhjælp ikke har kunnet komme ind.

Søndag sagde Israel, at det ville tillade begrænset nødhjælp at komme ind i Gaza for at undgå en sultkatastrofe.

Mandag sagde Tom Fletcher, som er humanitær chef i FN, at det antal af lastbiler, som er fået tilladelse til at komme ind i Gaza, dog kun er “en dråbe i havet af det, som der er akut behov for”.

Under en våbenhvile på 42 dage tidligere på året, var der ifølge FN 4000 lastbiler med nødhjælp, som kom ind i Gaza hver uge.

Inden krigen, som fulgte efter Hamas’ angreb mod Israel 7. oktober 2023, var der dagligt omkring 500 lastbiler, som kom ind i Gaza.

Danmarks statsminister, Mette Frederiksen (S), besøger torsdag Italiens premierminister, Giorgia Meloni, for at tale om en fælles udfordring med udvisning af kriminelle udlændinge.

Det siger Mette Frederiksen ifølge Berlingske i Folketingets afslutningsdebat.

Statsministeren oplyser, at der lurer et nødvendigt opgør med konventionerne. Det sker, efter at Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg har forhindret Danmark i at udvise kriminelle udlændinge.

– Svaret er, og er nødt til at være, enkelt: Hvis man kommer til landet og ikke kan opføre sig ordentligt, skal man ikke være her, siger Mette Frederiksen fra talerstolen.

– Derfor rejser jeg i morgen til Italien for at mødes med Giorgia Meloni, lyder det videre ifølge Berlingske.

Mødet mellem Frederiksen og Meloni foregår torsdag klokken 19.00, fremgår det af Melonis mødekalender.

I sidste uge bekræftede udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) over for Berlingske, at regeringen sammen med Giorgia Melonis regering er i gang med at indsamle underskrifter fra europæiske statsledere til et åbent brev.

De to lande mener ifølge Kaare Dybvad Bek, at domstolen er gået så vidt i sin fortolkning af menneskerettighedskonventionen, at det hindrer landene i at føre en selvstændig udlændingepolitik.

Blandt europæiske statsledere er der en “enormt stor træthed over den aktivistiske metode, der er i menneskerettighedsdomstolen”, lød det fra udlændinge- og integrationsministeren.

Flere gange har særligt menneskerettighedskonventionens artikel 8, der omhandler retten til familieliv, blokeret for udvisninger af kriminelle til lande i eksempelvis Mellemøsten.

Ifølge Kaare Dybvad er der eksempler på, at udviste kriminelle, der er dømt for overgreb på børn, får lov til at blive i Danmark.

Manchester Uniteds spillere må spørge sig selv, om de er gode nok til at repræsentere den engelske storklub.

Det siger venstrebacken Luke Shaw, efter at Manchester United onsdag aften tabte finalen i Europa League med 0-1 til Tottenham.

I forvejen indtager holdet en 16.-plads i den hjemlige liga uden mulighed for at kvalificere sig til europæisk fodbold i næste sæson.

– For en klub som Manchester United, så er det ikke i nærheden af at være godt nok, siger Shaw ifølge Reuters.

– Det gælder for mig selv, og jeg tror også for alle de andre, at vi efter i aften er nødt til at spørge os selv, om vi er gode nok til at være her? Denne sæson er uacceptabel for denne klub, siger han.

To danskere var i Uniteds startopstilling i onsdagens finale i Bilbao, da Rasmus Højlund startede i front, mens Patrick Dorgu spillede på venstrekanten. Christian Eriksen sad på bænken i hele kampen.

Med finalenederlaget stiger presset på cheftræner Ruben Amorim, som ikke har formået at løfte holdet, siden han overtog ansvaret i november efter fyringen af forgængeren Erik ten Hag.

United-spillerne har blot vundet seks kampe i Premier League under portugiserens ledelse.

Cheftræneren melder sig parat til at forlade United, hvis det er klubbens ønske.

– Jeg ønsker ikke at forsvare mig selv i dette øjeblik. Det er ikke min stil, så det gør jeg ikke. Det er virkelig hårdt for mig.

– Hvis bestyrelsen eller fansene føler, at jeg ikke er den rette, så vil jeg smutte i morgen uden at kræve kompensation. Men jeg vil ikke selv sige op, siger Amorim ifølge dpa.

Luke Shaw mener, at hovedansvaret for Manchester Uniteds dårlige sæson ligger hos spillerne.

– Der er meget, der efter min mening skal ændres. Derfor mener jeg 100 procent, at Ruben er den rette person, siger Luke Shaw.

Gaza Humanitarian Foundation (GHF), som er en privat organisation oprettet til at distribuere nødhjælp i det krigsramte Gaza, vil tage hul på uddelingen af forsyninger i løbet af “de kommende dage”.

Det melder organisationen i en udtalelse onsdag, skriver nyhedsbureauet AFP.

GHF blev etableret i februar og har hovedkontor i Genève i Schweiz. Den har støtte fra USA, og andre private organisationer har beskyldt den for at arbejde tæt sammen med Israel.

Organisationen vil være driftsklar i de kommende dage og vil levere nødhjælp til Gazas befolkning “uden forsinkelser, afstikkere eller diskrimination”, lyder det i udtalelsen.

GHF mener selv, at dets system til sikker levering af nødhjælp, er det eneste system, der kan få nødhjælp ind i Gaza “på et holdbart grundlag”.

Organisationen fastholder samtidig, at den ikke har til formål at erstatte FN eller andres arbejde i Gaza.

Hjælpeorganisationer kan bruge GHF’s leveringsmekanismer til at distribuere deres nødhjælp, og ifølge GHF selv vil det også beskytte nødhjælpsarbejdere, som “alt for ofte bliver fanget i krydsilden”.

Konkret drejer det sig ifølge GHF om fire sikre distributionssteder, som vil blive oprettet. Tre i det sydlige Gaza og et i det centrale Gaza.

Det er også planen, at der senere skal oprettes et i det nordlige Gaza.

For at sikre, at nødhjælpen ikke ender hos den militante bevægelse Hamas eller kriminelle organisationer, vil GHF bruge sikkerhedsfirmaer til at transportere nødhjælpen fra grænseovergange til distributionsstederne.

Herfra vil nødhjælpen blive uddelt til befolkningen af civile nødhjælpsarbejdere, lyder det.

GHF fastholder, at Israels militær “ingen operationel kontrol” vil have over organisationens arbejde.

Inden for de første 90 dage vil GHF distribuere omkring 300 millioner portioner mad, lyder det.

Siden marts har Gaza været underlagt en israelsk blokade, hvorfor nødhjælp ikke har kunnet komme ind.

Hverken Israel eller Hamas har umiddelbart kommenteret onsdagens melding fra GHF.

Mediet Al Jazeera skrev tirsdag, at GHF har fået bred kritik fra både nødhjælpsorganisationer og FN.

Her beskrives GHF som en “officielt uafhængig” organisation med støtte fra Israel og USA.

Meldingen er ifølge mediet, at GHF’s plan krænker basale humanitære principper.

11 organisationer har ifølge Al Jazeera underskrevet en udtalelse, hvor de “utvetydigt afviser etableringen” af organisationen.

/ritzau

De borgerlige partier drømmer sig tilbage til dengang, Danmark var ledet af en blå regering.

Men for en udlændingestrammer er det snarere et mareridt.

Sådan skildrer statsminister Mette Frederiksen (S) udviklingen i udlændingepolitikken, da hun onsdag aften træder på Folketingets talerstol for at runde afslutningsdebatten af.

Hun fremhæver, hvordan hun som socialdemokratisk statsminister har fået bremset antallet af migranter og flygtninge i Danmark.

Hvordan der kom langt flere til under Lars Løkke Rasmussens blå regering fra 2015-2019.

– Sidste år var det det laveste antal, der fik asyl i Danmark i 40 år, siger Mette Frederiksen.

Selvom der var flygtningekrise på de danske motorveje i den borgerlige regerings tid, er presset ikke aftaget.

Flere migranter og flygtninge tager nu mod Europa, men færre til Danmark.

– Det skyldes nok næppe, at der er sat nye vejskilte op langs de tyske motorveje. Det skyldes nok mere, at man har strammet udlændingepolitikken, som vi har gjort det siden 2019, siger Mette Frederiksen.

Hun efterlader ingen tvivl om, hvor vigtigt emnet er for hende.

Udlændingespørgsmålet er af afgørende karakter, lyder det:

– Den største trussel mod Norden er i mine øjne indvandring, siger Mette Frederiksen.

Statsministeren må dog også forklare, at hendes positive omtale af sine stramninger ikke falder helt uden andre følelser i kroppen.

– Når jeg siger det med en vis glæde, er det ikke fordi, at jeg ikke under mennesker, der er på flugt at få hjælp. Men fordi mange af os har erkendt, at vi ikke kan hjælpe dem alle her, siger hun.

Den kommende tid vil byde på et større fokus på at få sikret en bedre balance mellem at tiltrække udenlandsk arbejdskraft og modvirke en for stor indvandring, lyder det fra statsministeren.

Dansk Folkeparti er dog ikke imponeret over statsministeren og de socialdemokratiske stramninger.

Her påpeger udlændingeordfører Mikkel Bjørn, at partiet stadig stemmer for nye statsborgerskaber til folk fra blandt andet mellemøstlige lande – en praksis, partiet vil gøre op med.

17 års opsamlet støv i Tottenhams trofæskab kan endelig hvirvles rundt, når en ny pokal skal have sin plads.

På en mild forårsaften i Bilbao triumferede det hvidblusede London-mandskab i Europa League-finalen med en sejr på 1-0 over Premier League-rivalen Manchester United.

Mens Manchester United tidligere har vundet Europa League i 2017 og desuden har tre Champions League-trofæer i skabet, er titlen Tottenhams fjerde i Europa efter sejren i den hedengangne Cup Winners Cup tilbage i 1963 og Uefa Cup i 1972 og 1984.

Tottenhams seneste titel i det hele taget var Liga Cup-sejren i 2008.

Med triumfen kan Tottenham trods en placering i Premier League som nummer 17 se frem til europæisk fodbold i næste sæson. Det kan United, der er nummer 16 i ligaen, ikke.

Det var en mildt sagt undervældende første halvleg fra de to mandskaber. Det tekniske niveau var ikke en europæisk finale værdigt, og at fodbold er en del af underholdningsindustrien var svært at få øje på.

Kun ganske få chancer blev det til, og de opstod som regel, når de to holds målmænd på skift viste usikkerhed i feltet.

De to danskere på banen, Rasmus Højlund og Patrick Dorgu, gjorde ikke det store væsen af sig. Det samme kan dog siges om de 20 andre på banen.

De individuelle fejl fra begge hold var ganske enkelt for mange til, at der kunne skabes store chancer.

Alligevel kom der et mål før pausen. Og meget symptomatisk blev det et kludemål efter skidt forsvarsspil.

United-forsvaret var ikke afstemt, da et fladt indlæg blev sendt ind mellem André Onana og bagkæden. Her dukkede Brennan Johnson op, men i to forsøg ramte han ikke bolden, som i stedet røg ind på armen af Luke Shaw.

Herfra sprang den ind bag Onana, og så fik publikum i det mindste en scoring.

Det sprudlende spil lod fortsat vente på sig, men intensiteten steg efter pausen. Især blev der skruet op for nærkampene, og dommeren måtte have gang i kortene efter flere hårde frispark og bataljer.

I jagten på udligningen satte United sig mere og mere på spillet. Dog uden at blive voldsomt farlige.

Tottenham lukrerede i stedet primært på kontrastød, men kom ikke frem til meget.

Efter 68 minutter var Højlund tæt på at sørge for udligningen efter endnu en fejl af Guglielmo Vicario i Tottenham-målet. Danskerens hovedstød var på vej i mål, men med en akrobatisk redning på målstregen fik Micky van de Ven afværget.

Kort efter blev Højlund taget ud, og United intensiverede presset. Boldene blev hældt ind i Tottenhams felt i en lind strøm, men gang på gang lykkedes det London-holdet at få afvist tilnærmelserne.

Manchester United løb tør for tid, og efter omkring otte minutters tillægstid kunne Tottenham-bænken eksplodere i jubel og storme ind på banen.

Britisk politi har sigtet Liam O’Hanna, der er en del af den nordirske hiphoptrio Kneecap, for en terrorforseelse, fordi han angiveligt har vist et flag til støtte for den militante bevægelse Hizbollah.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Politiet blev ifølge mediet Sky News gjort opmærksom på en video af den unge rapper i april. Derfor blev dets antiterrorenhed sat på opgaven.

I videoen kan man angiveligt se O’Hanna vise et Hizbollah-flag frem under en koncert i London tilbage i november sidste år.

Hizbollah-bevægelsen blev dannet i 1982 som svar på en israelsk invasion i Libanon. Det er en shiamuslimsk bevægelse, som gennem årene blandt andet også har angrebet amerikanske mål.

Den har desuden spillet en særdeles aktiv rolle som allieret til Hamas-bevægelsen, der er i krig med Israel.

O’Hanna er sigtet for at have vist flaget “på en sådan måde eller under sådanne omstændigheder, at der er en rimelig mistanke om, at han støtter en forbudt organisation”, lyder det.

Det er i så fald i strid med britisk terrorlovgivning.

Trioen har imidlertid understreget, at den hverken støtter Hamas eller Hizbollah, og den siger, at videoen er blevet taget ud af sin kontekst, skriver BBC.

Ifølge mediet har det indtil videre kostet Kneecap en række optrædener.

Ikke desto mindre tyder alt på, at de denne sommer lægger vejen forbi den aarhusianske festival Northside, hvor 27-årige O’Hanna efter planen skal optræde med de to øvrige medlemmer.

Han skal møde i retten i London den 18. juni, hvilket er 11 dage efter deres planlagte koncert i Danmark.

Den danske repræsentationschef i Ramallah var blandt gruppen af udenlandske diplomater, som Israels militær affyrede varselsskud mod under et besøg i Jenin på Vestbredden.

Det bekræfter udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) i en skriftlig udtalelse til Ritzau.

– Det er utilstedeligt, at Israel har affyret skud i nærheden af udenlandske diplomater. Det hører ingen steder hjemme og er komplet uacceptabelt, skriver Løkke og tilføjer, at diplomaten er i god behold.

Løkke oplyser desuden, at han “i lyset af situationens alvor” har bedt Udenrigsministeriet indkalde den israelske ambassadør i Danmark.

– Så vi kan få en officiel forklaring, skriver Løkke.

USA har formelt accepteret et luksusfly i gave fra Qatars kongehus.

Gaven er blevet accepteret af den amerikanske forsvarsminister, Pete Hegseth, skriver nyhedsbureauet AFP.

Der har været talt om, at flyet skal erstatte det nuværende præsidentfly, Air Force One.

Flyet fra Qatars kongehus er et Boeing 747-8, som ifølge ABC News også bliver kaldt et “flyvende palads”.

Det har en værdi af 400 millioner dollar, hvilket svarer til godt 2,6 milliarder kroner.

The New York Times har tidligere beskrevet, at flyet muligvis vil være den største udenlandske gave, der nogensinde er blevet modtaget af en amerikansk regering.

Den amerikanske forfatning forbyder godt nok præsidenter at modtage gaver fra andre statsoverhoveder eller fremmede lande.

Men unavngivne kilder, som ABC News har talt med, har fortalt, at Det Hvide Hus mener at have sikret sig, at man ikke kommer i konflikt med reglerne.

Når Israels militæroffensiv i Gaza er slut, vil Israel kontrollere hele Gaza.

Det siger Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, under et pressemøde onsdag, skriver nyhedsbureauet AFP.

Den israelske premierminister er flere gange tidligere kommet med lignende udmeldinger i forbindelse med Israels intensivering af dets angreb på Gaza.

Så sent som mandag sagde Netanyahu, at Israel vil tage kontrol over hele Gaza. Meldingen kom dagen efter, at det israelske militær havde oplyst, at det har indledt “omfattende landoperationer” i det nordlige og sydlige Gazastriben.

Landoperationerne er en del af en fornyet offensiv, som Israel har startet, og dets erklærede mål er at eliminere Hamas’ militære og administrative formåen.

– Kampene er intensive, og vi gør fremskridt. Vi vil tage kontrol over hele stribens territorium. Vi vil ikke give op. Men for at lykkes må vi handle på en måde, som ikke kan standses, sagde Netanyahu mandag ifølge AFP.

Under pressemødet onsdag siger Netanyahu desuden, at han er klar til en midlertidig våbenhvile for at få de sidste israelske gidsler ud.

– Hvis der er mulighed for en midlertidig våbenhvile for at befri gidsler, så vil vi være klar, siger Netanyahu ifølge AFP og tilføjer, at der stadig er 20 gidsler, der “helt sikkert er i live”.

Under pressemødet kommer Netanyahu også ind på et angreb på et hospital i det sydlige Gaza tidligere på måneden, som ifølge Israel skulle være målrettet Hamas-leder Mohammed Sinwar.

Hans død er ikke blevet bekræftet af hverken Israel eller Hamas.

Ifølge Netanyahu har Israel dog “højst sandsynligt” dræbt Mohammed Sinwar, siger han ifølge Reuters.

Mohammed Sinwar er lillebror til Hamas tidligere øverste leder Yahya Sinwar, som 17. oktober 2024 blev dræbt i et israelsk angreb.

Yahya Sinwar var ifølge Israel hjernen bag Hamas-angrebet 7. oktober 2023.

Efter for nylig at have sikret FC Barcelona både det spanske mesterskab og den spanske pokaltitel er cheftræner Hansi Flick givetvis en populær mand i store dele af Catalonien.

Det er han også internt i klubben, som onsdag meddeler, at man har forlænget aftalen med den tyske succestræner.

Flick har underskrevet en ny kontrakt, der løber frem til sommeren 2027.

Den 60-årge tysker kom til Barcelona sidste sommer efter senest at have været tysk landstræner.

USA’s præsident, Donald Trump, viser onsdag videoer til den sydafrikanske præsident, Cyril Ramaphosa, der forestiller angivelige folkedrab på hvide mennesker i Sydafrika.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det sker under Ramaphosas besøg i Det Hvide Hus.

Den sydafrikanske præsident sidder stille og kigger på videoerne under et pressemøde og siger, at han gerne vil vide, hvor videoerne er fra.

– For jeg har aldrig set det her før, siger han.

Trump hævder desuden under pressemødet, at hvide landmænd i Sydafrika bliver dræbt og frastjålet deres land.

Reuters beskriver Trumps påstande om folkedrab på hvide mennesker i Sydafrika som falske.

Onsdag afviser Ramaphosa desuden, at hvide mennesker er uforholdsmæssigt målrettet i forbindelse med kriminelle handlinger.

Den sydafrikanske præsident erkender, at der er meget kriminalitet i Sydafrika, men at flertallet af ofrene ifølge ham er sorte.

Trump har også taget forskellige printede papirartikler med til dagens møde, som ifølge ham viser hvide sydafrikanere, der er blevet dræbt.

– Død, død, siger han, mens han bladrer igennem papirerne.

Mødet mellem de to finder sted, efter at Trump flere gange har beskyldt en sydafrikansk lov for at fratage hvide bønder deres jord i landet.

I marts sagde han, at landmændene og deres familier var velkomne i USA, hvis de følte, at det var nødvendigt at flygte fra Sydafrika.

Præsidentens beslutning om at tilbyde de hvide bønder asyl i USA har delt vandene i både USA og Sydafrika.

De sydafrikanske myndigheder har mødt tildelingen af flygtningestatus til hvide sydafrikanere med en blanding af bekymring og latterliggørelse.

Myndighederne har sagt, at Trumps administration blander sig i et indenrigspolitisk spørgsmål, som den ikke forstår.

Forholdet mellem USA og Sydafrika er i øjeblikket anstrengt.