Seneste nyheder

USA’s præsident, Donald Trump, viser onsdag videoer til den sydafrikanske præsident, Cyril Ramaphosa, der forestiller angivelige folkedrab på hvide mennesker i Sydafrika.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det sker under Ramaphosas besøg i Det Hvide Hus.

Den sydafrikanske præsident sidder stille og kigger på videoerne under et pressemøde og siger, at han gerne vil vide, hvor videoerne er fra.

– For jeg har aldrig set det her før, siger han.

Trump hævder desuden under pressemødet, at hvide landmænd i Sydafrika bliver dræbt og frastjålet deres land.

Reuters beskriver Trumps påstande om folkedrab på hvide mennesker i Sydafrika som falske.

Onsdag afviser Ramaphosa desuden, at hvide mennesker er uforholdsmæssigt målrettet i forbindelse med kriminelle handlinger.

Den sydafrikanske præsident erkender, at der er meget kriminalitet i Sydafrika, men at flertallet af ofrene ifølge ham er sorte.

Trump har også taget forskellige printede papirartikler med til dagens møde, som ifølge ham viser hvide sydafrikanere, der er blevet dræbt.

– Død, død, siger han, mens han bladrer igennem papirerne.

Mødet mellem de to finder sted, efter at Trump flere gange har beskyldt en sydafrikansk lov for at fratage hvide bønder deres jord i landet.

I marts sagde han, at landmændene og deres familier var velkomne i USA, hvis de følte, at det var nødvendigt at flygte fra Sydafrika.

Præsidentens beslutning om at tilbyde de hvide bønder asyl i USA har delt vandene i både USA og Sydafrika.

De sydafrikanske myndigheder har mødt tildelingen af flygtningestatus til hvide sydafrikanere med en blanding af bekymring og latterliggørelse.

Myndighederne har sagt, at Trumps administration blander sig i et indenrigspolitisk spørgsmål, som den ikke forstår.

Forholdet mellem USA og Sydafrika er i øjeblikket anstrengt.

Presset på Israel skal øges, mener statsminister Mette Frederiksen (S), som kalder situationen i Gaza uacceptabel.

Meldingen kommer, efter at Israel i sidste uge indledte endnu en offensiv i Gaza, og efter nye meldinger om blokader af mad og medicin.

– Den humanitære situation i Gaza er uacceptabel. Der er alt for mange børn, der bliver ramt. Maden kan ikke komme ind, den medicinske hjælp udebliver, og det at blokere for humanitær bistand, det er og bliver forkert.

– Derfor bliver vi selvfølgelig nødt til nu at lægge et hårdere pres på Israel, siger hun i en pause under afslutningsdebatten i Folketinget.

Mulige sanktioner skal gå gennem EU, tilføjer hun. Hun afviser dermed mulige bilaterale sanktioner, som det blev foreslået af Enhedslisten under afslutningsdebatten torsdag.

Altså at Danmark skulle suspendere handelssamarbejde med Israel.

Tirsdag blev et flertal af EU-landene på et møde i Bruxelles enige om at se på muligheden for at suspendere en associeringsaftale mellem EU og Israel.

Aftalen fra 2000 giver Israel mulighed for at sælge varer toldfrit på det europæiske marked.

Foreløbig vil EU-landene dog afvente en reaktion fra Israel, som siden Hamas’ overraskelsesangreb 7. oktober 2023 har ligget i krig med Hamas med omfattende civile konsekvenser til følge.

– Kampene mod terrororganisationen skal have lov til at fortsætte. Men den landoffensiv, der er anmeldt, er meget, meget svært forenelig med de behov, som civilbefolkningen har, siger Mette Frederiksen.

Torsdag har Israels affyret “varselsskud” mod en gruppe af udenlandske diplomater på Vestbredden, har militæret oplyst til nyhedsbureauet AFP. Årsagen skulle være, at diplomaterne afveg fra en rute.

– Det er også forkert. Men næsten ligegyldigt, hvad der måtte foregå med diplomater og andre, så synes jeg, at hovedproblemet lige nu er den humanitære katastrofe i Gaza, siger statsministeren.

De mange sårede og nødlidende børn skal hjælpes i nærområdet, mener Mette Frederiksen, som ikke ser en fornuft i at tage dem i behandling i Danmark.

– Den humanitære situation i Gaza er ikke alene alarmerende og problematisk. Den påvirker os alle sammen. Det er vores klare overbevisning, at vi kan hjælpe flere mennesker, inklusiv flere børn, hvis vi hjælper i nærområderne, siger statsministeren.

De to øvrige regeringspartier, Venstre og Moderaterne, sagde i forbindelse med Israels annoncering af offensiven, at det skulle undersøges, om Israel kan rammes af økonomiske sanktioner.

Udtalelserne faldt med den samme præmis, som statsministeren gentager onsdag: At Israel har ret til at forsvare sig imod Hamas, som fortsat holder israelske gidsler.

Kryptovalutaen bitcoin har onsdag nået sit højeste niveau nogensinde.

Onsdag handles bitcoin til godt 109.000 dollar, hvilket svarer til mere end 700.000 kroner.

Det står ikke helt klart, hvad stigningen konkret skyldes.

Men ifølge nyhedsbureauet AFP skal årsagen muligvis findes i fornyet optimisme omkring det reglement, kryptomarkedet er underlagt i USA.

For bare ti år siden kunne man handle bitcoin for omkring 240 dollar. Værdien er dermed vokset med over 45.000 procent siden da.

Kryptovaluta kan beskrives som en slags digitale penge, som udelukkende eksisterer i digital form.

Valutaen er altså ikke fysisk som mønter eller sedler og kan kun tilgås fra ens computer, telefon eller en anden digital enhed.

Bitcoin er den ældste af slagsen, men der findes også tusindvis af andre.

Transaktioner med de digitale valutaer foregår uden om bankerne. De kan købes på forskellige børser på internettet. Prisen styres af udbud og efterspørgsel.

Det er ideen bag kryptovaluta, at ingen centrale instanser skal styre kurserne, opbevare valuta eller holde øje med transaktioner.

Bitcoin har i løbet af årene mødt stor modstand fra forskellige finansielle institutioner og lande, men gang på gang er kryptovalutaens værdi strøget til vejrs på ny.

Det skyldes blandt andet, at et voksende antal fysiske forretninger og onlinetjenester er begyndt at tage imod bitcoin som betaling.

Kryptovalutaen ramte sin seneste top i kølvandet på den amerikanske præsident, Donald Trumps, valgsejr i november sidste år.

Trump slog i løbet af sin valgkamp særdeles kryptovenlige toner an. Han har blandt andet lovet at gøre USA til “planetens kryptohovedstad”.

Det har ført til en forventning om en mere imødekommende tilgang fra myndighederne end hos den demokratisk ledede administration.

Den israelske regerings fyring af Ronen Bar, lederen af den israelske efterretningstjeneste, Shin Bet, var ulovlig.

Det har landets Højesteret fastslået onsdag, skriver flere israelske medier herunder The Jerusalem Post.

Blandt argumenterne fra Højesteret er, at Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, var i en interessekonflikt under beslutningen.

Shin Bet var nemlig ifølge retten i gang med undersøgelser af Netanyahus kontors forbindelser til Qatar, da Ronen Bar blev fyret.

Ronen Bar blev i marts afskediget af regeringen i Israel. Men højesteret suspenderede afskedigelsen efter indsigelser fra blandt andet oppositionen og ngo’er. Forsøget på at få Ronen Bar fyret førte til demonstrationer i Israel.

Kritikere mener, at fyringen er et af flere forsøg fra premierministerens side på at underminere centrale statslige institutioner.

Meldingen fra premierminister Benjamin Netanyahu om at fjerne Ronen Bar fra posten kom, kort efter efter at Shin Bet i begyndelsen af marts erkendte, at den svigtede, da den militante bevægelse Hamas angreb Israel den 7. oktober 2023.

En intern undersøgelse afslørede ifølge nyhedsbureauet AFP, at hvis “Shin Bet havde handlet anderledes – både i årene op til angrebet og på natten for angrebet – kunne massakren have været forhindret”.

AFP beskrev efterfølgende, hvordan forholdet mellem Netanyahu og Bar længe havde været anstrengt og blot blev yderligere presset efter rapportens udgivelse.

For regeringen gik ikke helt fri i Shin Bets kortlægning af forløbet.

– En tavshedspolitik har gjort Hamas i stand til at gennemgå massiv militær oprustning, lød det.

I slutningen af april meddelte Ronen Bar selv, at han vil træde tilbage fra posten.

– Efter 35 års tjeneste, for at sikre en ordentlig proces for udnævnelse af en permanent efterfølger og en professionel overlevering, vil jeg afslutte min rolle 15. juni 2025, sagde han ifølge The Jerusalem Post.

Det er selskabet Fairchild Denmark, der er i forhandlinger om at købe kriseramte Aarhus Airport.

Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse ifølge en række medier.

For knap tre uger siden nøjedes lufthavnen med at oplyse, at man forhandlede med en ukendt investor. Men nu er der altså sat navn på.

Bag Fairchild Denmark, der har danske Hans-Henrik Danielsen som administrerende direktør, står amerikanske Fairchild Aerospace Corporation.

Direktøren fortæller mediet Finans, at man endnu ikke er færdige med at forhandle en aftale på plads, men intentionerne er klare.

– Vi skal have minimum 51 procent af aktierne og have fuld kontrol over ejerskabet, driften og udviklingen af Aarhus Airport, siger han.

Flere allierede lande, der inkluderer blandt andet USA, Storbritannien og Danmark, udsender en fælles advarsel om forhøjet risiko for russiske cyberangreb.

Det skriver Reuters onsdag.

Angrebene skal rette sig mod levering af støtte til Ukraine samt vestlige logistik- og teknologiselskaber.

Det inkluderer i særdeleshed virksomheder, der er involveret i koordinering, transport og levering af udenlandsk assistance til Ukraine i krigen mod Rusland.

Vestlige techvirksomheder har skullet optrappe beredskabet siden krigens start i 2022, men nu lader det til, at den Russiske Efterretningstjeneste (GRU) endnu en gang øger trykket på cybersikkerheden.

Det fremgår i advarslen, at techvirksomheder bør forberede sig på den forhøjede trussel og tage de nødvendige forhåndsregler.

Ifølge rapporten fremgår det, at de russiske aktører benytter sig af kendte metoder, hvilket gør det muligt at styrke forsvaret ved at øge overvågningen på de områder, der normalt er mest udsatte, når det kommer til cyberangreb.

Derudover fremgår det, at målet ikke er at ramme enkeltstående virksomheder, men har til formål at svække den samlede vestlige støtte til Ukraine.

Israels militær har affyret “varselsskud” mod en gruppe af udenlandske diplomater, som var på besøg i byen Jenin på Vestbredden.

Det oplyser militæret, skriver AFP.

Ifølge militæret blev skuddene affyret, da diplomaterne ikke fulgte den planlagte rute under besøget.

– Delegationen afveg fra den godkendte rute og gik ind i et område, hvor de ikke havde tilladelse til at være, siger militæret i en udtalelse ifølge mediet.

Soldaterne affyrede derefter ifølge udtalelsen varselsskud for at få gruppen til at gå væk.

Nyhedsbureauet beskriver, hvordan man på dets optagelser fra episoden kan se diplomater og journalister søge i dækning, mens lyden af skud kan høres.

Der er ingen meldinger om sårede.

Både Danmark Spanien, Italien, Egypten, Tyskland, Irland og Frankrigs udenrigsministerier har kritiseret hændelsen. Alle landene havde diplomater til stede ved episoden.

– Det er utilstedeligt, at Israel har affyret skud i nærheden af udenlandske diplomater. Det hører ingen steder hjemme og er komplet uacceptabelt, siger Danmarks udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), til Ritzau.

Løkke har ligeledes bedt udenrigsministeriet om at indkalde Israels ambassadør efter hændelsen.

Det samme gælder Frankrigs udenrigsministerium, der vil indkalde den israelske ambassadør i Paris samt Italien, Portugal og Spanien, skriver AFP.

EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, kalder ligesom Tajani trusler mod “diplomaters liv” for uacceptabelt.

Det siger Kallas til en samling af journalister i Bruxelles, skriver AFP.

EU-chefen opfordrer samtidig Israel til at undersøge episoden og stille de ansvarlige “til ansvar”.

I en udtalelse oplyser det israelske militær, at det “beklager ulejligheden” efter at have affyret skud under diplomaternes besøg, skriver AFP.

Skudepisoden skete, mens delegationen besøgte indgangen til Jenin-flygtningelejren.

Israel har i forbindelse med en militæroffensiv i den nordlige del af Vestbredden så godt som tømt flygtningelejren.

16.000 mennesker er ifølge UNRWA, FN’s hjælpeorganisation for palæstinensiske flygtninge, blevet fordrevet i forbindelse med Israels militæroperation.

Det oplyste FN-organisationen 31. marts, skriver AFP.

Den amerikanske r’n’b-sanger Chris Brown, der sidste uge blev anholdt i Manchester, er blevet løsladt mod kaution.

Det er sket ved en domstol i London, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Den 36-årige Brown er sigtet for at have overfaldet en musikproducer med en tequilaflaske på en natklub i London for to år siden.

Han er endnu ikke blevet bedt om at oplyse, hvordan han forholder sig til anklagerne.

Han skal betale et beløb svarende til 35 millioner kroner i kaution. Om syv dage skal han stille med yderligere en million pund svarende til knap ni millioner kroner.

Chris Brown var ikke til stede, da dommer Tony Baumgartner onsdag traf beslutning om en løsladelse mod kaution.

Brown skal efter planen indlede sin verdensturné “Breezy Bowl XX” den 8. juni i Holland.

Han har tilladelse til at tage på verdensturné, men millionkautionen skal fungere som sikkerhed for, at han vender tilbage til Storbritannien, hvor han fra 15. juni skal spille en række koncerter.

Sangerens ophold i Storbritannien er det første siden hændelsen for to år siden.

Chris Brown har siden midten af 00’erne været kendt for numre som “Run It”, “With You”, “Kiss Kiss” og “Forever”.

Det er ikke første gang, at Chris Brown er i søgelyset for vold.

I 2009 blev han idømt en betinget straf og samfundstjeneste for at have begået vold mod sin daværende partner, sangeren Rihanna.

Tidligere er han også blevet beskyldt for at have voldtaget en kvinde på et luksushotel i Paris. Brown afviste beskyldningen og blev ikke sigtet.

Reuters

Chefen for Naturstyrelsen Kronjylland, skovrider Peter Brostrøm, er onsdag ved Retten i Randers fundet skyldig i en sag om vanrøgt af kvæg i Mols Bjerge.

Han idømmes betinget fængsel i tre måneder.

Også en tidligere driftsansvarlig i Naturstyrelsen Kronjylland er fundet skyldig og ligeledes idømt betinget fængsel i tre måneder.

De to var tiltalt for vanrøgt af 76 kreaturer, der græssede på Naturstyrelsen Kronjyllands arealer i Mols Bjerge fra november 2020 til februar 2021.

Flere af dyrene var ifølge anklageskriftet stærkt afmagret med synlige ribben og skarpe hoftehjørner, ligesom flere køer havde aborteret døde kalve på grund af underernæring.

Dyrene levede vinteren igennem af græs, blade, bark og gyvel. I februar 2021 blev de taget på stald og tilskudsfodret.

Besætningsdyrlægen konstaterede i en rapport udarbejdet i midten af februar, at dyrenes huld – et udtryk for kød- og fedtaflejring i kroppen – var ”under al kritik” og ”på det groveste på kant med dyreværnsloven”.

5. marts 2021 blev der indgivet politianmeldelse mod Naturstyrelsen Kronjylland til Østjyllands Politi.

Det førte til, at politiet og Fødevarestyrelsen samme dag rykkede ud på et tilsynsbesøg.

Efterfølgende blev der iværksat en politimæssig efterforskning, der endte med, at der blev rejst tiltale mod både Naturstyrelsen, Peter Brostrøm og den driftsansvarlige medarbejder.

Naturstyrelsen accepterede forud for retssagen at betale en bøde på 800.000 kroner.

Direktør i Naturstyrelsen Peter Ilsøe kalder det i en kommentar for en “alvorlig og ulykkelig sag”.

Han siger også, at styrelsen har “lært meget af forløbet”.

– Vi har igangsat efteruddannelse af medarbejdere, vi har lavet beredskabsplaner i tilfælde af manglende føde og lavet et velfærdsvurderingssystem, skriver Peter Ilsøe i en kommentar.

De to tiltalte har nægtet sig skyldige, siden sagen begyndte i retten 29. april.

Men retten finder, at de to tiltalte ikke sørgede for tilstrækkelig instruktion af personalet om tildeling af foder og ikke førte det fornødne tilsyn med, at afgræsningen foregik på en dyrevelfærdsmæssig forsvarlig måde.

Specialanklager Katrine Klausen erklærer sig efter domsafsigelsen tilfreds med udfaldet:

– De to tiltalte er i det væsentligste fundet skyldige i overensstemmelse med anklageskriftet.

– Jeg er tilfreds med, at retten vurderer, at de to strafferetsligt kan gøres ansvarlige, siger hun.

Forsvarsadvokaten for Peter Brostrøm har øjeblikkeligt meddelt, at dommen ankes til frifindelse.

Advokaten for den driftsansvarlige, der siden sagens opstart er gået på pension, har oplyst, at dommen modtages.

Peter Brostrøm har været hjemsendt, siden der blev rejst tiltale mod ham.

Sanjay Shah, der er dømt for milliardsvindel i Danmark, undgår også at skulle retsforfølges i Tyskland i en sag om milliardhvidvask.

Det skriver DR Nyheder, der har fået oplysningen bekræftet af Sanjay Shahs tyske forsvarer, Björn Gercke.

Ifølge DR Nyheder var Sanjay Shah i Tyskland tiltalt for at have hvidvasket 330 millioner euro – cirka 2,5 milliarder kroner.

I Danmark er Sanjay Shah idømt 12 års fængsel for groft bedrageri ved uberettiget at have fået skattemyndighederne til at udbetale ni milliarder kroner i refusion af udbytteskat.

Pengene, som Sanjay Shah var anklaget for at hvidvaske i Tyskland, stammede fra svindlen i Danmark.

– Grunden til, at domstolen har fundet frem til, at han ikke skal for retten i Tyskland for hvidvask er, at han allerede er dømt for forbrydelsen i Danmark.

– Man kan ikke straffes for den samme forbrydelse to gange, siger Björn Gercke til DR Nyheder.

Ifølge mediet er Sanjay Shah dog fortsat tiltalt i en anden sag i Tyskland, der handler om udbyttesvindel og ikke har direkte forbindelse til den danske sag.

Det var Retten i Glostrup, som i december idømte Sanjay Shah 12 års fængsel.

Straffen er den hårdeste straf for økonomisk kriminalitet i Danmark, og straffen kan kun blive så høj i helt særlige tilfælde, hvor der er tale om særdeles skærpende omstændigheder.

Retten vurderede, at Sanjay Shah havde en helt central rolle i det svindelnummer, som lænsede statskassen for milliarder af kroner.

Han designede og udførte en finansiel manøvre, hvor de danske skattemyndigheder blev narret til at udbetale over ni milliarder kroner til en gruppe af selskaber, som Shah kontrollerede.

Selv nægter Sanjay Shah sig skyldig og hævder, at han blot har udnyttet et hul i lovgivningen.

Han sidder fortsat varetægtsfængslet i Danmark og har anket sin dom til Østre Landsret. Ankesagen begynder i november 2026 og ventes afgjort i maj 2027.

En kvinde er onsdag formiddag blevet stukket med kniv på en adresse på det nordlige Djursland.

Det oplyser Østjyllands Politi, der også fortæller, at den formodede gerningsmand er blevet anholdt ikke langt fra stedet.

De to havde et forudgående kendskab til hinanden, oplyser politiet uden at komme det nærmere.

Politiet fik anmeldelsen klokken 11.11, og foruden politiet kørte en ambulance til stedet. Ambulancen har kørt kvinden til hospitalet, og hun meldes umiddelbart uden for livsfare.

Østjyllands Politi kan ikke oplyse, hvad manden bliver sigtet for, og om han skal fremstilles i grundlovsforhør med henblik på varetægtsfængsling.

Polsk militær har grebet ind over for et skib fra den russiske skyggeflåde, der opførte sig “mistænkeligt” nær et strømkabel til Sverige.

Det siger Polens premierminister, Donald Tusk, i et opslag på X onsdag.

– Et sanktioneret russisk skib fra skyggeflåden udførte mistænkelige manøvrer nær et strømkabel fra Polen til Sverige.

– Efter vores militærs effektive indgriben sejlede skibet til en af de russiske havne, siger Tusk, der ikke præciserer, hvori den militære indgriben bestod.

Han siger videre, at et skib fra den polske flåde er på vej til stedet.

Strømkablet virker fortsat, melder den polske elnetoperatør PSE.

Kablet går mellem den svenske kyst nær byen Karlshamn og Ustka i det nordlige Polen.

Det giver både Polen og Sverige mulighed for billig strøm, når elektricitet er billigere i det andet lands system.

Den polske forsvarsminister, Wladyslaw Kosiniak-Kamysz, siger ifølge nyhedsbureauet AFP, at hændelsen fandt sted tirsdag.

– I morgen kommer der til at være et krisemøde i kommandoen for maritime operationer med premierminister Tusks deltagelse, siger han ifølge AFP til journalister.

Den vestlige militæralliance Nato har øget sikkerheden i Østersøen efter en stribe hændelser, hvor strømkabler, teleforbindelser og gasrørledninger er blevet beskadiget i kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022.

Den russiske skyggeflåde beskrives af FN’s søfartsorganisation som skibe med utilstrækkelige forsikringsaftaler, der omgår sanktioner og undgår kontroller.

Skibene sejler under andre flag end det russiske og omgår på den måde Vestens sanktioner af Ruslands olieeksport.

EU-landene vedtog tirsdag formelt den 17. sanktionspakke mod Rusland. Den var rettet mod næsten 200 skibe i skyggeflåden.

Reuters

Det var utilfredshed med tabt fortjeneste, der gjorde en 45-årig mand upopulær blandt flere forskellige prostituerede i København.

Det siger han selv i Københavns Byret onsdag.

Manden er tiltalt for at have udsat flere prostituerede for seksuelle overgreb, efter at han nægtede at betale den aftalte pris.

Tiltalen går på voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje, forsøg på voldtægt og blufærdighedskrænkelse.

Det mener han ikke er sandt og nægter sig skyldig i samtlige forhold.

I retten fortæller han, at han er gift og har et godt ægteskab. Men efter en dårlig periode begyndte han at skrive med flere prostituerede, mens han var på arbejde, hvoraf han af og til besøgte dem, når han fik fri.

Ifølge politiet havde han 157 sms-korrespondancer med prostituerede på sin telefon. Fem af dem fangede politiets interesse, da kvinderne havde udtrykt utilfredshed med hans behandling af dem. En af kvinderne valgte senere at anmelde ham til politiet.

Ifølge anklagemyndigheden skal manden have forgrebet sig på fire kvinder flere steder i København i sommeren og efteråret 2023, efter at de ikke kunne nå til enighed om en pris for ydelsen.

Et af sagens forhold beskriver, at han befamlede en af de prostituerede i skridtet, på ballerne og på brysterne, selv om hun flere gange havde skubbet ham væk og sagt, han skulle gå.

En anden af de prostituerede fortalte politiet, at den 45-årige havde afvist at betale den aftalte pris for efterfølgende at nægte at forlade værelset, selv om han var blevet bedt om det.

I anklageskriftet fremgår det, at han forgreb sig på hende, selv om kvinden havde gjort modstand og sparket ham under hele forløbet.

Manden selv erkender, at han har været de steder, hvor kvinderne siger overgrebene fandt sted, men kan ikke genkende deres forklaringer.

– Det var nemmere at forsøge at presse prisen ned, når jeg var kommet hen til det aftalte sted. Hvis jeg skriver i en besked, at jeg ville give 500 kroner, så ved jeg godt, de aldrig vil gå med til det, siger den 45-årige i retten.

Han siger også, at han selv har oplevet at blive berørt af de prostituerede, men at han ikke så det som krænkende.

– Jeg er flere gange prøvet at blive raget i skridtet af en prostitueret, hvis ikke jeg ville gå med til en pris. Så er der nogen, der gør det for at overtale en til at blive, hvis man er ved at gå, siger han.

Han erkender, at han også godt kunne finde på at røre kvinderne som en overtalelsestaktik, men at han med det samme ville stoppe, hvis de gjorde udtryk for, at de ikke brød sig om det.

I retten fortæller han om en situation, hvor en kvinde var utilfreds, fordi han forlod hendes lejlighed uden at betale.

– Hun må være blevet irriteret, fordi hun ikke fik betaling. Men hvis ikke jeg er tiltrukket af hende, fordi hun ikke ligner den på billederne, vil jeg ikke betale. Jeg sagde nej tak, med det samme jeg kom inden for døren, så det var ikke fordi jeg snød hende, siger han.

Næste retsmøde i sagen finder sted den 26. maj.

I løbet af de kommende år får fodboldklubben OB’s stadion et ansigtsløft.

Det står klart, efter at klubbens ejer, Odense Sport & Event, og Odense Kommune er blevet enige om en aftale.

Helt konkret betyder det blandt andet, at de nuværende åbne hjørner på stadion bliver lukket, at tilskuerkapaciteten stiger fra 15.300 til omkring 16.800, og at der kommer tag over alle tilskuerpladser.

Det oplyser parterne i en fælles pressemeddelelse, hvor det fremgår, at projektet kommer til at koste i alt 210 millioner kroner.

Med opgraderingerne kommer Nature Energy Park, som stadionet officielt hedder, til at leve op til kravene fra Divisionsforeningen. Renoveringen forventes færdig til den sæson, der begynder i 2028.

Foruden ovennævnte vil renoveringen involvere, at der kommer dobbelt så mange toiletter som nu, tre gange så mange boder og en fordobling af VIP-arealet.

– Det er en stor dag for Odense, og det er stor dag for OB, siger bestyrelsesformand og hovedinvestor i Odense Sport & Event Niels Thorborg i pressemeddelelsen.

– Odense kan se frem til et fantastisk stadion – et rigtigt fodboldstadion – hvor hjørnerne bliver lukket, og alle pladser bliver overdækket. Desuden har det et stort fokus, at der er tale om en miljømæssig, bæredygtig renovering, hvor vi genbruger stort set alle fundamenter, ligesom alle de sæder, som tillader det, bliver bevaret, siger Thorborg.

Odense Kommune bidrager med 30 millioner kroner og hjælper i første omgang med et udlæg på 75 millioner kroner.

Odense Sport & Event betaler tilbage gennem en forhøjet husleje, der inklusive løbende drift beløber sig til 120 millioner kroner. OB-ejeren bidrager samtidig med et beløb på 60 millioner kroner.

Stadion blev bygget i 1941 og blev senest renoveret i 2007.

OB bliver ved med at spille på stadion, mens renoveringen gennemføres. I pressemeddelelsen lyder det, at arbejdet begynder “så hurtigt som muligt”.

Den tidligere ukrainske politiker og embedsmand Andrij Portnov er onsdag blevet skudt og dræbt af flere gerningsmænd uden for en skole i en forstad til Madrid i Spanien.

Det oplyser Spaniens indenrigsministerium.

Politiet fik en anmeldelse om skyderiet klokken 09.15, hvor Portnov menes at have været ved at følge sine børn til skole.

– Adskillige personer skød ham i ryggen og hovedet og flygtede derefter mod et skovområde, siger en kilde i indenrigsministeriet.

Vedkommende udtaler sig ikke med navn.

Skyderiet fandt sted i Pozuelo, som er en velstående forstad til den spanske hovedstad.

Madrids redningstjenester har på sociale medier bekræftet, at en person er død i området uden at navngive vedkommende.

På en video kan man se betjente og flere ambulancer, der holder på gaden, mens sirener kan høres.

Portnov var en højtstående embedsmand i den daværende præsident Viktor Janukovytjs administration.

Han arbejdede for Janukovytj mellem 2010 og 2014. Janukovytj blev afsat og flygtede i 2014 efter store demonstrationer over, at han droppede en stor handels- og associeringsaftale med EU.

Siden demonstrationerne – også kaldet Majdanoprøret – har Janukovytj boet i Rusland.

Portnov tog samme år til Rusland. I Ukraine blev han efterforsket og beskyldt for forræderi og bedrageri.

Han har også været underlagt internationale sanktioner, men både sanktionerne og anklagerne er senere blevet droppet.

Efter den russiske invasion af Ukraine i februar 2022 har der været flere forbrydelser rettet mod både russere og ukrainere i Spanien, skriver nyhedsbureauet Reuters. Der bor større grupper af både ukrainere og russere i Spanien.

I 2022 blev der sendt brevbomber til både den ukrainske og amerikanske ambassade i Spanien samt til den spanske premierminister, Pedro Sánchez.

Reuters

Politiet har anholdt endnu en mistænkt i sagen om en håndgranat, der for en måned siden blev sprængt foran en neglesalon på hjørnet af Tomsgårdsvej og Frederikssundsvej i Københavns Nordvestkvarter.

Den 19-årige mand blev anholdt tirsdag lidt efter klokken 13, oplyser Københavns Politi til Ritzau.

Manden sigtes for at have medvirket til sprængningen ved at have overleveret håndgranaten til en 31-årig mand forud for eksplosionen, der fandt sted natten til 21. april omkring klokken 03.10.

Den 31-årige mand, der er iraker, er sigtet for at have detoneret håndgranaten. Han har siddet varetægtsfængslet siden slutningen af april.

Onsdag er den 19-årige danske mand også blevet varetægtsfængslet i sagen. Fængslingen varer foreløbigt i 27 dage.

Det afgjorde en dommer, da den unge mand onsdag formiddag blev fremstillet i Retten på Frederiksberg. Anklageren begærede lukkede døre, og derfor ønsker politiet ikke at komme med nærmere oplysninger om sagen.

Derfor afviser politiet også at svare på, hvilke beviser der er mod den 19-årige mand.

Ingen kom noget til ved sprængningen af håndgranaten. Men flere befandt sig i nærheden, og den 31-årige mand er sigtet for at have udsat andre menneskers liv eller førlighed for fare.

Begge sigtede nægter sig skyldige i sagen.

Politiet er ikke kommet med oplysninger om, hvad motivet skulle være for at placere en håndgranat ved neglesalonen.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, har været på sit første besøg i grænseregionen Kursk, siden russiske soldater tilbageerobrede den helt fra Ukraine.

Under besøget har Putin holdt møde med den regionale guvernør, talt med lokale frivillige og besøgt et atomkraftprojekt til mange milliarder, som er under opførelse.

På billeder fra den statslige russiske kanal Rossija-24 kan man se en smilende Putin drikke te med lokale frivillige ved et stort rundt bord.

Kursk-regionen ligger i Rusland, hvor Ukraine i august under stor international bevågenhed rykkende ind og tog kontrol over en række områder.

Det var det største angreb på Rusland siden Anden Verdenskrig.

Tusindvis af soldater blev sat ind – også fra Nordkorea – for at slå ukrainerne tilbage, og i april hævdede Rusland efter næsten ni måneder igen at have fuld kontrol over Kursk.

Også i marts besøgte Putin regionen Kursk.

AFP

FN modererer et udsagn fra nødhjælpschef Tom Fletcher om, at 14.000 spædbørn kan dø i Gaza i løbet af 48 timer.

Udsagnet om de 14.000 spædbørn kom fra Fletcher tirsdag i et radiointerview med BBC.

– Der er 14.000 spædbørn, som vil dø i løbet af de næste 48 timer, hvis ikke vi kan nå frem til dem, sagde han.

I den forbindelse sagde han blandt andet, at det blev vurderet på baggrund af de hold, som befinder sig inde i Gaza.

Det britiske medie har efterfølgende bedt Kontoret for Koordinering af Humanitære Anliggender (OCHA), som Fletcher leder, om en uddybning.

Her henviser FN-kontoret til en rapport fra fødevaresikkerhedsprogrammet IPC.

I den anslås det ifølge BBC, at 14.100 børn i alderen 6 til 59 måneder forventes at blive ramt af alvorlig og akut underernæring over en periode på et år. Nemlig fra april 2025 til marts 2026.

Senere har den danske UNOCHA-talsperson Jens Lærke ifølge BBC sagt, at han blot for nu ønsker at understrege, at der er spædbørn, som har akut behov for hjælp for at overleve.

Adskillige ngo’er har fastslået, at der er tale om en ekstremt alvorlig humanitær situation i Gaza.

Derudover har mange lande opfordret Israels regering til at lade mere nødhjælp komme ind til befolkningen i det krigshærgede område.

Israel blokerede i 11 uger for, at der kan leveres mad, rent drikkevand, medicin og andre fornødenheder til befolkningen i Gazastriben.

Mandag åbnede Israel så op for, at de første lastbiler med nødhjælp kan køres ind i det sønderbombede område.

Men nødhjælpsorganisationer har kritiseret Israel for at gøre alt for lidt.

Læger Uden Grænser har onsdag morgen ifølge nyhedsbureauet AFP kaldt åbningen for “et røgslør for at lade, som om belejringen er ovre”.

– De israelske myndigheders beslutning om at lade en latterligt lille mængde nødhjælp komme ind i Gaza efter måneder med tæt belejring er et signal om, at de ønsker at undgå beskyldninger om at udsulte befolkningen i Gaza, mens de i praksis knap nok holder dem i live, siger Pascale Coissard, som er nødhjælpskoordinator for Læger Uden Grænser i Khan Younis i Gaza.

En række europæiske forbrugerorganisationer har valgt at klage over i alt syv flyselskaber for at opkræve rejsende uberettigede gebyrer for deres håndbagage.

Det oplyser paraplyorganisationen BEUC, som repræsenterer europæiske forbrugerorganisationer, i en pressemeddelelse.

Klagen er indgivet til EU-Kommissionen og CPC, som er et netværk af europæiske myndigheder for forbrugerbeskyttelse.

Ud over BEUC står 16 af organisationens medlemmer – fordelt på 12 lande – bag klagen. Danmark er ikke blandt disse lande.

BEUC’s generaldirektør, Agustín Reyna, siger, at ifølge “vores data” forventer forbrugerne at kunne medbringe “en lille genstand og et stykke håndbagage”, hvis de har købt en basisbillet.

– Har vi ikke alle oplevet frygten for, at vores håndbagage ikke passer i flyselskabets mål og blive opkrævet ekstra gebyrer?

– I dag griber vi ind over for syv flyselskaber, som udnytter forbrugerne og ignorerer EU-Domstolens afgørelse, der fastslog, at det er ulovligt at opkræve gebyr for håndbagage i rimelig størrelse, lyder det videre.

EU-Domstolen fastslog i 2014, at “transport af håndbagage ikke kan underlægges et pristillæg, forudsat at det opfylder rimelige krav med hensyn til vægt og dimensioner og overholder gældende sikkerhedskrav”. Det skriver BEUC.

De syv omfattede selskaber er Easyjet, Norwegian Airlines, Ryanair, Transavia, Volotea, Vueling og Wizz Air.

Klagerne opfordrer til, at der sker en EU-dækkende undersøgelse af de “kommercielle praksisser” hos både disse flyselskaber og “den bredere sektor”.

Agustín Reyna opfordrer “politiske beslutningstagere” til at definere, hvad der menes med rimelig størrelse og vægt for håndbagage.

Det skal gerne medføre, at der ikke opstår “overraskelser” i lufthavnen og i sidste ende mindske tilfældene, hvor der opstår uenighed, som koster både forbrugere og flyselskaber tid og penge.

En 13-årig pige er angiveligt blevet voldtaget flere gange af en 39-årig mand på en folkeskole i Aarhus.

Det fremgår af sigtelsen mod manden, der onsdag bliver fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Aarhus, skriver Aarhus Stiftstidende.

Østjyllands Politi har oplyst, at manden er sigtet for flere tilfælde af voldtægt mod pigen i en periode fra september 2024 og flere måneder frem.

Ifølge Århus Stiftstidende er manden både sigtet for voldtægt og for overgreb ved andet seksuelt forhold end samleje. Det skal blandt andet være foregået på et af skolens toiletter.

Voldtægterne skal i de fleste tilfælde være foregået på skolen, men også hjemme hos pigen.

Ifølge straffeloven er det voldtægt, når en person på mindst 22 år har samleje med et barn under 15 år.

I retten nægter den 39-årige mand sig skyldig, skriver Aarhus Stiftstidende. Han afviser at vide, at pigen var under 15 år, men erkender at have haft samleje med pigen to gange.

Retsmødet onsdag foregår for lukkede døre. Derfor kommer der ikke nærmere detaljer frem om sagen.

Det fremgår derfor ikke, hvordan den 39-årige og pigen har mødt hinanden.