Seneste nyheder

En 13-årig pige er angiveligt blevet voldtaget flere gange af en 39-årig mand på en folkeskole i Aarhus.

Det fremgår af sigtelsen mod manden, der onsdag bliver fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Aarhus, skriver Aarhus Stiftstidende.

Østjyllands Politi har oplyst, at manden er sigtet for flere tilfælde af voldtægt mod pigen i en periode fra september 2024 og flere måneder frem.

Ifølge Århus Stiftstidende er manden både sigtet for voldtægt og for overgreb ved andet seksuelt forhold end samleje. Det skal blandt andet være foregået på et af skolens toiletter.

Voldtægterne skal i de fleste tilfælde være foregået på skolen, men også hjemme hos pigen.

Ifølge straffeloven er det voldtægt, når en person på mindst 22 år har samleje med et barn under 15 år.

I retten nægter den 39-årige mand sig skyldig, skriver Aarhus Stiftstidende. Han afviser at vide, at pigen var under 15 år, men erkender at have haft samleje med pigen to gange.

Retsmødet onsdag foregår for lukkede døre. Derfor kommer der ikke nærmere detaljer frem om sagen.

Det fremgår derfor ikke, hvordan den 39-årige og pigen har mødt hinanden.

Britisk politi har sigtet en tredje person i forbindelse med en række påsatte brande mod ejendomme knyttet til Storbritanniens premierminister, Keir Starmer.

Det oplyser politiet onsdag.

Der er tale om en 34-årig ukrainsk statsborger, som er sigtet for en sammensværgelse om brandstiftelse med det formål at sætte andres liv i fare.

Tidligere er også en 21-årig ukrainer og en 26-årig rumæner blevet anholdt og sigtet i forbindelse med brandene.

I løbet af fem dage tidligere på måneden blev politi kaldt ud til brande ved et hus i det nordlige London, som Starmer ejer, samt en nærliggende ejendom, hvor Starmer tidligere boede.

Der har også været brand ved en bil, som Starmer tidligere ejede.

Ingen af de mistænkte er blevet sigtet for brud på terrorlovgivning eller national sikkerhedslovgivning. Det er den lovgivning, som er rettet mod fjendtlig aktivitet fra udenlandske stater.

Starmer har boet i den officielle embedsbolig på Downing Street nummer 10, siden han blev premierminister i juli sidste år.

Han har kaldt hændelserne “et angreb på os alle, på vores demokrati og de værdier, vi står for”.

Ingen er kommet til skade i forbindelse med brandene, men døren til Starmers hjem blev beskadiget.

Den 34-årige blev anholdt mandag morgen og skal møde i retten i London senere onsdag, meddeler politiet i en udtalelse.

Britisk politis antiterrorenhed leder efterforskningen af brandene, fordi sagen har at gøre med landets premierminister.

Den 21-årige ukrainer er allerede tidligere blevet sigtet for tre tilfælde af brandstiftelse med det formål at sætte andres liv i fare.

Han var i retten fredag, hvor han ikke oplyste, hvordan han stillede sig til sigtelserne, skriver BBC. I et forhør med politiet har han dog nægtet sig skyldig.

Reuters

Der er foreløbig intet, der tyder på et terrormotiv, da tre personer blev påkørt tirsdag i Malmø.

Det oplyser svensk politi onsdag.

En kvinde omkring de 55 år mistede livet, mens to mænd kom alvorligt til skade.

Det var en taxa, der kørte ind i folk på et fortov ved Triangeln i det centrale Malmø tirsdag.

Chaufføren er mistænkt for at have forvoldt en persons død og forvoldt skade på andre. Han er også mistænkt for grov uagtsomhed i trafikken.

Der er blevet afholdt et indledende forhør med manden, som er omkring de 50 år, og han vil blive afhørt yderligere i løbet af onsdag.

Politiet ser på flere mulige årsager til påkørslen.

– På nuværende tidspunkt ved vi ikke, om det handler om en teknisk fejl, en håndteringsfejl eller en form for sygdom – eller skulle det være bevidst, det som skete?, siger pressetalsperson for politiet i Malmø Nils Norling.

– Der findes en række forskellige spørgsmål, som vi skal have svar på.

Også taxachaufføren blev kvæstet, men havde ikke behov for akut behandling, skrev politiet på sin hjemmeside tirsdag.

Taxaen kørte op på et fortov ved Triangeln midt i Malmø. Undervejs kørte den to vejskilte ned.

– Ulykken skete ved en fodgængerovergang. Derfor er det måske ikke så mærkeligt, at den er drejet op på et fortov i forbindelse med selve sammenstødet, sagde Evelina Olsson fra politiet i Malmø tirsdag.

Journalisten Peter Herkel fra det svenske medie Sydsvenskan var vidne til efterspillet efter påkørslen:

– Jeg kom, lige efter at det var sket. Der ligger tre tilskadekomne på jorden. Det var kaotiske scener. Masser af folk forsøgte at hjælpe personerne.

TT

Norge åbner i de nordligste dele af landet op for mere militær aktivitet fra allierede.

Det siger den norske statsminister, Jonas Gahr Støre, til det norske medie VG onsdag.

Ændringerne gælder i Norges nordligste fylke, Finnmark, som grænser op til Finland og Rusland. Fylker svarer til amter.

– Tilpasningerne indebærer, at vi åbner op for noget mere allieret aktivitet i Finnmark, blandt andet for at kunne samarbejde mere effektivt på tværs af grænserne til Sverige og Finland, siger Støre.

Den norske statsminister går ikke i detaljer om ændringerne, men oplyser, at det drejer sig om aktivitet i luften, anløb til norske havne og militære styrker på land.

Han siger, at der bliver tale om justeringer, ikke store ændringer.

Støre påpeger blandt andet, at Nato-medlemskabet til Finland og Sverige betyder, at den vestlige militæralliances grænser i nord har ændret sig.

Han afviser over for VG, at den øgede aktivitet skulle være en provokation over for Rusland.

Norge har knap 200 kilometer fælles landgrænse med Rusland.

Norge har ligesom Danmark været med i militæralliancen Nato fra begyndelsen i 1949, mens Finland og Sverige først er kommet til efter Ruslands invasion af Ukraine – Finland i 2023 og Sverige i 2024.

NTB

Kriminelle, der begår grov vold, skal fremover straffes markant hårdere.

Regeringen foreslår derfor at fordoble straffen for grov og særdeles grov vold.

Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) i sin tale, der indleder onsdagens afslutningsdebat i Folketinget.

– De seneste ti år er antallet af anmeldelser om vold steget med over 40 procent.

– Kriminelle skal i langt højere grad idømmes straffe, der afspejler forbrydelsernes grovhed, og derfor foreslår vi en fordobling af straffen for grov og særdeles grov vold, siger statsministeren.

Mette Frederiksen siger desuden, at regeringen vil skærpe straffene for overfalds- og gruppevoldtægter og simpel vold begået mod en partner eller børn.

Regeringen præsenterer om “kort tid” strafreformen, lyder det videre fra statsministeren.

Straffene for personfarlig kriminalitet er ganske enkelt “alt for korte”.

– De mennesker, der begår afstumpede forbrydelser mod os andre, sidder for kort tid i fængsel. Så enkelt kan det siges. Og begår de ny kriminalitet, er straffen for mild, siger Mette Frederiksen.

Strafreformen kræver, at der “skaffes flere fængselspladser” og ansættes mere personale.

– For det bør aldrig være kapaciteten i det strafferetlige system, der afgør, hvilken retspolitik vi fører i Danmark. Det er det i dag, siger statsministeren.

Regeringen har tidligere indført dobbeltstraf for bandekriminalitet og skærpet straffen for vanvidskørsel og ulovlig besiddelse af kniv.

Desuden er flere penge sat af til en styrket efterforskningsindsats, forklarer statsministeren.

– Og vi har fremlagt en tryghedspakke, hvor vi sætter hårdere ind over for dem, der skaber utryghed på s-togstationer og i butikscentre.

– Men selv om vi har gjort alt det, er det ikke nok, siger hun.

Tidligere i maj berettede Berlingske, der havde talt med “en lang række kilder” i regeringen og embedsværket, at regeringen lagde op til en fordobling af straffen for grov vold.

Ifølge Berlingske vil skærpelserne ikke betyde, at strafferammerne øges.

I stedet skal der i bemærkningerne til straffeloven skrives, at Folketinget mener, at det nuværende niveau for strafudmålinger er “ude af trit med retsfølelsen”.

En eksplosion har ramt en skolebus i den pakistanske provins Baluchistan, og fire børn er blevet dræbt.

Det oplyser en embedsmand i lokalregeringen onsdag.

– En bus med børn fra hærens offentlige skole blev ramt af en bombe, hvis nærmere beskaffenhed stadig er ved at blive fastlagt, siger Yasir Iqbal, som er talsperson for Khuzdar-distriktet i Baluchistan-provinsen.

– De foreløbige undersøgelser indikerer, at det var en selvmordsbomber.

Omkring 30 er blevet såret, oplyser lokale embedsmænd.

Der er frygt for, at dødstallet vil stige, da flere er i kritisk tilstand, oplyser embedsmænd ifølge nyhedsbureauet AP.

Skolen drives af hæren, men både børn af militærfolk og civile går på den.

Der er ikke nogen gruppe, der har taget skylden for angrebet.

Pakistans indenrigsminister, Mohsin Naqvi, fordømmer på det kraftigste angrebet og udtrykker sorg over børnenes død. Naqvi kalder personerne bag angrebet for “udyr”, der har begået en “barbarisk handling mod uskyldige børn”

I 2014 blev en af hærens offentlige skoler i provinsen Khyber Pakhtunkhwa ramt af et angreb, da militante dræbte over 150 personer – hovedsageligt elever. Gruppen Tehrik-i-Taliban Pakistan (TTP) tog skylden.

Baluchistan er både Pakistans fattigste og arealmæssigt største region. Den har den mindste befolkning af de pakistanske regioner.

Der har igennem mange år været et oprør i gang i Baluchistan.

Blandt de mest fremtrædende grupper er den militante separatistbevægelse Baluchistans Befrielseshær (BLA), der i 2019 blev udpeget som en terrorgruppe af USA. Den stod i marts bag en togkapring, hvor mindst 31 blev dræbt.

AFP

Beskæftigelsen har været en af de helt store solstrålehistorier i dansk økonomi de senere år, og den fortsætter med at skinne.

Danmarks Statistik har opgjort den sæsonkorrigere beskæftigelse for marts måned til 3.050.200 lønmodtagere.

Det er en stigning i forhold til februar på 3200 og betyder, at jobtallene endnu en gang sætter rekord.

– Folk bliver ved med at strømme i arbejde. Det er især indvandrere og ældre, som de seneste år har trukket beskæftigelsen op.

– Blandt andet er beskæftigelsesfrekvensen for ikkevestlige indvandrere historisk høj – også blandt kvinder. Det er et kæmpe fremskridt, konstaterer Erik Bjørsted, der er cheføkonom hos Dansk Metal.

Hans påstand understreges af, at antallet af udlændinge i arbejde steg med omkring 3000 personer hen over måneden.

På arbejdsgiversiden tror Steen Nielsen, der er vicedirektør i Dansk Industri, at stigningerne i beskæftigelsen vil fortsætte i hvert fald året ud.

– Måske i et lidt lavere tempo, men fortsat med pil opad.

– Arbejdsmarkedet i Danmark er stadig meget stærkt og viser endnu ikke nogen tegn på svækkelse på grund af den større usikkerhed i verden, siger Steen Nielsen.

I Dansk Erhverv noterer cheføkonom Tore Stramer sig også, at udsigten til en mulig amerikansk handelskrig ikke fik virksomhederne til at holde igen med nyansættelserne i februar.

Det forventer han som udgangspunkt heller ikke sker de kommende måneder, hvis ellers handelskrigen ikke blusser op igen.

– Vi kan således ikke udelukke, at jobvæksten bremser op, hvis flere virksomheder vælger at holde igen med nyansættelserne som følge af en eskalering i handelskrigen, siger han, men holder fast i en “stille optimisme”.

De 3200 nye job fordeler sig sådan, at den private sektor stod for en nettotilgang på 2600 personer, mens den offentlige sektor havde 600 flere ansatte ved månedens udgang.

Tallene betyder, at der hen over det seneste år er kommet 34.000 lønmodtagere mere til.

Den danske miniserie “Reservatet”, der har fået ros blandt flere anmeldere, hitter på Netflix.

Serien, der landede på streamingtjenesten 15. maj, topper således top-10-listen over ikke-engelsksprogede serier på streamingtjenesten.

Førstepladsen indtages med 10,3 millioner visninger. Listen dækker over perioden 12. til 18. maj.

“Reservatet” har på engelsk fået titlen “Secrets We Keep” og udspiller sig i et rigmandsmiljø nord for København, hvor en filippinsk au pair pludselig forsvinder sporløst.

Serien har fået flere roser med på vejen af danske anmeldere.

Blandt andet giver Soundvenues anmelder “Reservatet” fem ud af seks stjerner og skriver, at den “evner at adressere yderst komplekse tematikker, uden at det virker forkrampet eller forhastet”.

– Ligeledes rejser serien spørgsmål om mangeartede former for kapital i skildringen af fødselsdepressioner, (hus)moderskab og jalousi rettet mod au pairen – lykkeligvis uden at glorificere den ansattes udsatte position. Tværtimod, skriver anmelderen

Samme bedømmelse kommer fra Filmmagasinet Ekkos anmelder, der mener, at den populære serie fortjener en fortsættelse.

– Per Fly og Ingeborg Topsøe (instruktør og serieskaber, red.) har aldrig været mere politisk og socialt indigneret end i denne godt sammenskruede historie, lyder det.

Knap så begejstret er Politikens anmelder, der kvitterer med tre ud af seks hjerter. Her skriver anmelderen, at “Reservatet” er “på mange måder en forudsigelig politisk korrekt skandikrimi”.

– Uden at afsløre for meget er serien glad for værdilæssede symboler og tjekhovske pistoler i plottet, som alt for hurtigt og klodset antyder, hvor vi er på vej hen, og ikke mindst hvilke tillægsbekymrende samfundsproblematikker serien ønsker at belyse.

Dagbladet Information giver ikke karakterer, men er positivt stemt. Her lyder det blandt andet, at “Reservatet” er “en af en af de eneste tv-serier om rigdom, jeg har set, hvor det ikke på noget tidspunkt handler om, at jeg skal føle med de rige svin”.

– Snarere er det en serie, der blotlægger sit miljø med antropologisk kølighed, skriver anmelderen.

På seriens rolleliste ses blandt andre skuespillerne Marie Bach Hansen, Lars Ranthe, Danica Curcic og Simon Sears.

“Reservatet” består af i alt seks afsnit.

Der er stor interesse for at være med i en forsøgsordning om skolemad, der træder i kraft i det kommende skoleår.

Rundtomkring i landet har i alt 282 folkeskoler fordelt på 76 kommuner samt yderligere 64 frie grundskoler tilmeldt sig forsøget.

Det oplyser Børne- og Undervisningsministeriet i en pressemeddelelse.

Kommunernes mulighed for at tilmelde deres interesserede folkeskoler løb frem til 2. maj.

Forsøgsordningen om at servere skolemad i grundskolen kom på plads i forbindelse med årets finanslov, hvor der er afsat i alt 854 millioner kroner i perioden 2025-2028.

Der er flere folkeskoler og frie grundskoler, der har tilmeldt sig, end der er afsat penge til. Derfor vil der ske en lodtrækning, der skal udvælge de endelige forsøgsdeltagere.

Imens glæder børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) sig over, at så mange skoler ønsker at være med i forsøget.

– Jeg glæder mig til at se, hvad denne meget store økonomiske investering kommer til at betyde for elevernes sundhed, læring og trivsel, siger han i pressemeddelelsen.

I lodtrækningen bliver skolerne fordelt på tre forskellige finansieringsmodeller:

Størstedelen – 70 procent – af eleverne vil få skolemad uden forældrebetaling.

For 15 procent vil en forældrebetaling på 15 kroner per måltid gælde.

De sidste 15 procent vil få skolemad med en forældrebetaling på 25 kroner per måltid.

De tre modeller skal ifølge ministeriet sikre, at forsøget giver viden om, hvilken betydning forskellige niveauer af forældrebetaling har på blandt andet tilslutning og tilfredshed.

Lodtrækningen laves under hensyn til blandt andet en balanceret geografisk og socioøkonomisk fordeling.

Særligt i Hovedstadsområdet har der været mange tilmeldinger. For at sikre at forsøget bliver geografisk balanceret og repræsenterer hele landet, vil man i lodtrækningen gå efter, at denne skævhed i ansøgningen udlignes.

Det vil betyde, at relativt flere skoler i Hovedstadsområdet vil få afslag på at deltage i forsøget, skriver ministeriet.

De udvalgte skoler vil få besked om forsøgsdeltagelse snarest muligt og inden udgangen af første halvdel af juni.

Skoler, der udtrækkes til at deltage i forsøget, skal senest på første skoledag i januar 2026 tilbyde eleverne skolemad. Det er uvist, hvor mange skoler der bliver udtrukket.

Ministeriet har tidligere oplyst, at det forventes, at cirka 26.300 elever årligt vil kunne få skolemad i løbet af forsøgsperioden. Det står ikke klart, præcis hvor mange skoler der ender med at blive en del af ordningen.

Et rekordstort areal gik sidste år tabt i verdens regnskove – primært på grund af skovbrande.

Det er konklusionen i en ny rapport fra World Resources Institute (WRI) i Washington D.C.

I løbet af 2024 blev 6,7 millioner hektar tropisk urørt skov ødelagt på verdensplan. Det er en stigning på 80 procent sammenlignet med året før.

Arealet er omtrent halvanden gange så stort som Danmark. Aldrig før er så meget skov gået tabt, skriver WRI.

Den største årsag var sidste år skovbrande, som ifølge forskere er blevet hyppigere og mere voldsomme som følge af klimaforandringer.

Særligt Sydamerika blev hårdt ramt.

I Brasilien, som er hjem for størstedelen af Amazonas, kæmpede myndighederne med at inddæmme store brande, som opstod under den værste tørke, der nogensinde er registreret i regnskoven.

Det er første gang, at WRI peger på brande som den største årsag til tab af regnskov.

Alene i Brasilien blev 2,8 millioner hektar regnskov ødelagt sidste år.

Også i Bolivia var der omfattende tab af skov i 2024.

WRI er en nonprofitorganisation, der blandt andet arbejder for at genoprette natur og stabilisere klimaet.

Den årlige rapport fra organisationen om verdens skove gør brug af data, der er indsamlet og behandlet af forskere på University of Maryland i USA.

En af forskerne er Matthew Hansen. Han kalder tallene “skræmmende”. De vækker bekymring for, at udviklingen går for stærkt til, at man kan nå effektivt at sætte ind, siger han.

I Brasilien har der i mange år været udbredte problemer med ulovlig fældning af regnskoven – især med det formål at omlægge skoven til landbrugsjord.

Det har landets præsident, Luiz Inacio Lula da Silva, lovet at slå hårdt ned på. Problemet fortsatte i 2024 – dog i mindre omfang end årene før – men nu har en ny bekymring altså meldt sig på banen i form af voldsomme naturbrande.

Det er en ny virkelighed at forholde sig til, siger Andre Lima fra Brasiliens miljøministerium. Han arbejder med at koordinere myndighedernes indsats over for afskovning.

– Det her var uden fortilfælde. Det betyder, at vi er nødt til at tilpasse vores politik til en ny virkelighed, siger han.

Naturbrande vil fremover være en topprioritet for regeringen, lyder det videre fra embedsmanden.

Reuters

Regeringen vil med et nyt lovforslag gøre det forbudt at reklamere for usunde føde- og drikkevarer til børn under 15 år.

Det skriver DR.

Lovforslaget har særligt sigte mod influencere.

– Er man lidt på de sociale medier, så kan man se, at der er et problem. Ikke mindst blandt influencerne er der jo brugt tid og kræfter på at reklamere målrettet mod børn og unge, og det skal simpelthen stoppes, siger erhvervsminister Morten Bødskov (S) til DR.

Konkret ønsker regeringen at ændre markedsføringsloven for at gøre reklamerne forbudt.

En overtrædelse af loven vil skulle straffes med bøde, og det bliver Forbrugerombudsmanden, der skal holde øje og vurdere om eksempelvis en influencer laver ulovlig markedsføring til børn.

Regeringens tiltag kommer, efter at der i 2024 var sager, hvor fødevarevirksomheder hyrede influencere med unge målgrupper til at reklamere for deres produkter.

Eksempelvis reklamerede influenceren Alexander Husum for burgerkæden The Burger Concept, og det klagede Forbrugerrådet Tænk over.

Forbrugerrådet fik medhold i sin klage hos Forum for Fødevarereklamer. Derfor fik The Burger Concept kritik for at bryde med fødevareindustriens kodeks for reklame for usunde fødevarer til børn.

I reklamekampagnen mellem Alexander Husum og The Burger Concept havde Husum lavet sin egen burger med milkshake til og opfordrede sine følgere blandt andet på egne kanaler til at gå hen i butikken og bestille det.

The Burger Concept var uenig i, at kampagnen med influenceren var målrettet børn.

Forbrugerrådet Tænk har også tidligere fået medhold i en klage, hvor store influencere som Morten Münster og Jas og Mika lavede reklamer for chips i den såkaldte Kims Chips Battle.

Ifølge sundhedsminister Sophie Løhde (V), som DR også har talt med, “forestiller” regeringen sig, at der skal laves en særlig liste over usunde fødevarer.

Hun siger videre, at en influencers profil kan siges at at være målrettet børn, hvis den har “rigtig mange følgere blandt børn under 15 år”.

Hos både Diabetesforeningen og Hjerteforeningen er der ros til regeringen for lovforslaget. Men begge foreninger ser gerne, at aldersgrænsen blev hævet til 18 år.

– I de sene teenageår er der også brug for at forhindre, at den massive markedsføring fører til et øget forbrug af usunde fødevarer.

– Så Danmark burde melde sig ind i den klub af lande, der beskytter alle børn og unge mod påvirkning, der fremmer det usunde valg, siger administrerende direktør i Diabetesforeningen Claus Richter til foreningens hjemmeside.

Foreningen henviser til, at blandt andet Norge har en lov, der forbyder markedsføring af usunde fødevarer til personer under 18 år.

Mindst 19 personer – heriblandt et spædbarn, der var en uge gammelt – er dræbt i israelske luftangreb natten til onsdag.

Det siger talsperson for Gazas civilforsvar Mahmud Bassal til nyhedsbureauet AFP.

– Vores mandskab har flyttet 19 døde – de fleste af dem børn, siger han.

Derudover er over 40 personer såret i angrebene, som fandt sted i forskellige områder af Gazastriben tirsdag aften og tidligt onsdag, lyder det fra Bassal.

Også natten til tirsdag døde flere personer i israelske angreb. Tirsdag lød det fra Bassal, at 44 personer var blevet dræbt natten over.

En våbenhvile havde siden januar dæmpet den blodige offensiv i Gazastriben markant. Men 18. marts genoptog Israel offensiven mod Hamas.

Israel meldte fredag ud, at landet ville indlede en fornyet offensiv i Gaza under navnet “Operation Gideons Stridsvogne”.

Siden har der været både omfattende landoperationer og luftangreb.

De talrige angreb sker ifølge Israel for at bekæmpe den militante palæstinensiske Hamas-bevægelse.

Flere vestlige lande og organisationer har lagt pres på Israel for at åbne en blokade, som landet indførte den 2. marts i år. Blokaden forhindrer, at der kommer nødhjælp ind i Gaza.

Det gælder blandt andet EU, som har sagt, at man vil suspendere en handelsaftale med Israel, hvis EU fastslår, at Israel begår alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i Gaza.

Israel har modsat sagt, at Hamas er ansvarlig for krigen i Gaza, og at man vil forhindre militsen i at få adgang til nødhjælpen.

Også Canada, Frankrig og Storbritannien har lagt pres på Israel.

Israel meldte tidligere på ugen, at man vil tillade mindre leveringer af “basal nødhjælp” at komme ind i området.

FN oplyste tirsdag aften, at der endnu ikke er uddelt nogen nødhjælp i Gazastriben. Hjælpen er nået frem til den palæstinensiske side af grænseovergangen Kerem Shalom, men den er ikke blevet uddelt.

FN har længe sagt, at der er brug for at lade 500 lastbiler komme ind i Gaza dagligt.

En mand, som har erkendt sig skyldig i drab, er natten til onsdag blevet henrettet i den amerikanske delstat Texas.

Han er den anden ud af tre personer, der denne uge henrettes i USA.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

49-årige Matthew Johnson blev henrettet med en dødelig indsprøjtning i fængslet Texas State Penitentiary i byen Huntsville.

Han blev klokken 18.53 lokal tid – klokken 01.53 dansk tid – erklæret død.

Johnson modtog sin dom om dødsstraf, efter at han blev fundet skyldig i at have dræbt 76-årige Nancy Harris i 2012.

Han tilstod i retten at have hældt tændvæske ud over kvinden, hvorefter han satte ild til hende. Det skete en tidlig morgen i forbindelse med et røveri i en dagligvarebutik i byen Garland i Texas.

Nancy Harris arbejdede i den pågældende dagligvarebutik.

Hun fik som følge af hændelsen alvorlige brandsår. Fem dage efter slukkede man for hendes respirator.

Inden henrettelsen fik Johnson mulighed for at sige sine sidste ord.

Her takkede han Gud og bad om tilgivelse fra Harris’ familie.

– Det var aldrig min mening at skade hende, lød det.

Han undskyldte også til sin egen hustru og bad om hendes tilgivelse, ligesom han bad om tilgivelse fra hustruens tre døtre.

– I skal bare vide, at det ikke er noget, I har gjort. Jeg traf forkerte beslutninger, og nu betaler jeg prisen.

Henrettelsen af Matthew Johnson fandt sted kort tid efter, at Indiana udførte delstatens anden henrettelse siden 2009.

Her blev den 45-årige Benjamin Ritchie tirsdag henrettet – ligeledes med en dødelig indsprøjtning – i Indiana State Prison i Michigan City. Det skete som følge af en dom for drab på politibetjent Bill Toney.

Ugens tredje henrettelse i USA skal finde sted torsdag. Den 75-årige Oscar Smith skal i delstaten Tennessee henrettes med en dødelig indsprøjtning.

Han er fundet skyldig i have dræbt sin tidligere hustru Judy Smith og hendes to sønner, Chad og Hason Burnett, ved at skyde og stikke dem i 1989.

I USA i år har der indtil videre fundet 18 henrettelser sted. 14 er sket med dødelige indsprøjtninger, to med skud og to med nitrogen.

Muligheden for at idømme fanger dødsstraf er blevet fjernet i 23 ud af 50 amerikanske delstater. De tre delstater Californien, Oregon og Pennsylvania har midlertidigt suspenderet muligheden for dødsstraf.

USA’s præsident, Donald Trump, er erklæret tilhænger af dødsstraffen. På sin første dag i sin nuværende embedsperiode opfordrede han til en udvidelse af brugen af dødsstraf mod “de mest modbydelige forbrydelser”.

Seks civile er blevet dræbt i et sammenstød mellem to væbnede grupper nær havnebyen Acapulco i den mexicanske delstat Guerrero.

Det oplyser anklagemyndigheden i delstaten tirsdag.

Skudvekslingen skete mandag aften lokal tid i byen Kilometro 30, der ligger nær en motorvej til hovedstaden, Mexico City.

De dræbte er ifølge den lokale kommunaldirektør, Adan Casarrubias, fem mænd og en ældre kvinde. Yderligere tre personer er såret.

Soldater og politibetjente har efterfølgende fundet våben i et pansret køretøj i byen. Her var flere biler desuden blevet sat i brand.

Ifølge Casarrubias var mindst tre køretøjer involveret i sammenstødet mellem de væbnede grupper. Han tilføjer, at indbyggerne i byen er rystede efter hændelsen.

– Selv hvis det er med pander, pinde eller hvad som helst, så er vi klar til at kæmpe for vores by, siger han.

Acapulco var særligt i 1950’erne og 1960’erne et populært turistmål for verdens rige og berømte. Med strande og eksklusive resorts begyndte man i 1950’erne at omtale byen som “Stillehavets perle”.

Sådan forholder det sig dog ikke længere. I dag Guerrero en af Mexicos fattigste stater.

Den har i årevis været præget af vold og konflikt mellem områdets karteller, der kæmper mod hinanden for at vinde kontrollen over områdets produktion af og handel med ulovlige stoffer.

I 2023 blev der registreret 1890 drab i Guerrero.

I starten af oktober blev den daværende borgmester i Guerreros hovedstad, Chilpancingo, slået ihjel. Det skete, mindre end en uge efter at han var tiltrådt.

Hans lig blev den 6. oktober fundet i en bil, mens hans hoved var blevet skåret af og placeret på bilens tag.

Siden har den nuværende borgmester, Gustavo Alarcón, overtaget posten.

På tværs af Mexico er der sket mere end 480.000 drab, siden regeringen i 2006 begyndte at bruge landets militær i kampen mod kartellerne. Størstedelen af drabene relateres til bandekonflikter.

AFP

Ifølge en føderal dommer i USA kan landets præsident Donald Trumps administration have handlet i strid med en retskendelse, da den deporterede flere migranter til Sydsudan.

Administrationen havde inden deportationerne ikke sikret sig, at migranterne havde mulighed for at ytre eventuelle bekymringer vedrørende deres sikkerhed, lyder det.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Under et hasteretsmøde tirsdag fortalte Brian Murphy, som er distriktsdommer i Boston i delstaten Massachusetts, således en advokat fra justitsministeriet, at den potentielle krænkelse af migranternes rettigheder kan udgøre såkaldt foragt for retten.

Dommeren overvejer i den forbindelse at beordre, at flyet med migranterne vender om, lød det videre.

– På baggrund af de ting, jeg er blevet fortalt, virker det her til, at der kan være foragt (for retten, red.), lød det fra Murphy til Elianis Perez, som er advokat i USA’s justitsministerium.

Dommeren har tidligere blokeret for, at Trumps administration laver hastige deportationer af migranter til lande, der ikke er deres hjemlande. Migranterne skal først have mulighed for at lufte eventuelle bekymringer for, at de eksempelvis vil blive udsat for tortur eller retsforfølgelse.

Under retsmødet spurgte Brian Murphy, hvor flyet med migranterne om bord befandt sig. Her lød svaret fra Perez, at USA’s ministerium for indenlandsk sikkerhed har erklæret de oplysninger som fortrolige.

Ministeriet for indenlandsk sikkerhed mener desuden ikke, at deportationerne er i strid med dommerens tidligere afgørelse.

Advokater, som repræsenterer en gruppe migranter i et gruppesøgsmål, har tirsdag sagt, at omkring et dusin migranter har været tilbageholdt i Texas og blev fløjet til Sydsudan tirsdag morgen.

I blandt dem skal være en vietnamesisk mand. Denne mands hustru har i en e-mail til mandens advokat ifølge Reuters oplyst, at der blandt de resterende var folk fra Laos, Thailand, Pakistan og Mexico.

Deres advokater har sagt, at forholdene i Sydsudan længe har været farlige – selv for de lokale.

Fortnite er tilbage på app-platformen App Store i USA.

Det oplyser spiludvikleren Epic Games, der står bag det populære videospil, på det sociale medie X.

– Fortnite er tilbage på App Store i USA på iPhones og iPads – og på Epic Games Store og AltStore i EU!, skriver Epic Games.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters har Fortnite siden 2020 været udelukket fra den amerikanske App Store på grund af en juridisk kamp med Apple.

Det fremgår ikke, hvad der har ført til, at Fortnite er kommet tilbage i den amerikanske del af app-butikken.

I sidste uge blev Fortnite desuden utilgængeligt for Apple-brugere i resten af verden, tilsyneladende fordi en opdateret version af spillet blev afvist af App Store.

– Apple har blokeret vores indsendelse af Fortnite. Desværre vil Fortnite være offline på iOS verden over, indtil Apple fjerner blokeringen, lød det.

Epic Games indledte en retssag mod Apple i 2021. Det skete i et forsøg på at bryde med Apples greb om App Store.

Spiludvikleren beskyldte dengang desuden techgiganten for at agere som et monopol.

Det blev af distriktsdommeren Yvonne Gonzales Rogers afgjort, at Apples kontrol over App Store ikke udgjorde et monopol, men at techgiganten skulle gøre det muligt for tredjeparter at benytte deres egne købemekanismer.

Hun nåede desuden frem til, at den afgift, som Apple opkræver for salg i App Store, var konkurrenceforvridende.

Tidligere på måneden lød det fra samme dommer, at Apple har overtrådt påbuddet. Derfor har hun bedt statsadvokaten i Californien om at indlede en undersøgelse af, om Apple har udvist foragt for retten.

Apple har ikke umiddelbart reageret på nyhedsbureauet AFP’s anmodning om en kommentar tirsdag.

Fortnite havde ifølge Epic Games omkring 500 millioner brugere i 2023.

En medarbejder i et fængsel i New Orleans i den amerikanske delstat Louisiana er blevet anholdt, efter at han har tilstået at have hjulpet indsatte med at flygte fra fængslet.

Det gjorde han angiveligt ved at lukke for vandforsyningen i en celle.

Det skriver det amerikanske nyhedsbureau AP.

Flugten fandt sted tidligt fredag amerikansk tid. Her lykkedes det ti mænd at flygte gennem et hul i en væg bag et toilet.

I cellen stod der en såkaldt kombinationsenhed med både et toilet og en håndvask, som de indsatte formåede at flytte, hvorefter de savede ståltremmerne, der var bag ved vasken, over.

Det står ikke klart, hvilket værktøj de brugte til at save.

Herefter kunne de smyge sig igennem hullet.

Myndighederne har efterfølgende peget på flere sikkerhedsbrister, der muliggjorde flugten. Herunder låse, der ikke længere virkede, og det faktum at kun en vagt holdt øje med dem. Mændene flygtede, da denne vagt var gået ud for at hente mad.

Fire af de ti mænd er blevet pågrebet, mens seks fortsat er på fri fod.

Myndigheder har også sagt, at der sandsynligvis var ansatte, der hjalp de indsatte med flugten. Tre ansatte er i den forbindelse blevet suspenderet – og tirsdag er den første blevet anholdt.

Der er tale om den 33-årige Sterling Williams, der arbejder med vedligeholdelse af fængslet.

Han stod for at lukke for toilettets vandforsyning, siger han ifølge AP.

Det skete angiveligt, efter at de indsatte havde bedt ham om det.

Ifølge Williams havde en af de indsatte truet med at stikke ham ned, hvis han ikke slukkede for vandforsyningen. En anden skal have forsøgt at tage hans telefon og få adgang til hans bankapp.

Han er tiltalt for ti tilfælde af medvirken til flugt og et tilfælde af embedsmisbrug. Han kan blive løsladt mod en kaution på 100.000 dollar per sigtelse – 661.000 kroner.

Ifølge retsdokumenter optrådte han i retten via Zoom.

Liz Murrill, som er Louisianas statsadvokat, siger, at Williams “traf nogle dårlige beslutninger”, og at han burde have gjort nogen opmærksom på truslerne fra de indsatte og deres plan om at flygte.

Israel er imod EU’s beslutning om at gennemgå en aftale, der regulerer de politiske og økonomiske forbindelser til Israel, som følge af situationen i Gaza.

Det siger en talsmand for Israels udenrigsministerium ved navn Oren Marmorstein på det sociale medie X.

– Vi afviser fuldstændig retningen i udtalelse, som viser en total misforståelse af den komplekse virkelighed, som Israel står over for.

– Den her krig blev påtvunget Israel af (den militante bevægelse, red.) Hamas, og det er Hamas, der er ansvarlig for, at den fortsætter, skriver Oren Marmorstein.

EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, sagde tidligere tirsdag, at EU vil gennemgå artikel to i associeringsaftalen mellem EU og Israel.

Det gjorde hun efter et møde blandt EU’s udenrigsministre i Bruxelles.

– Ønsket om at se på artikel to viser, at EU-landene mener, at situationen i Gaza er uholdbar, sagde Kaja Kallas.

Årsagen er, at Israel siden 2. marts har blokeret for, at nødhjælp kan komme ind i Gaza. Landet meldte tidligere på ugen, at man vil tillade mindre leveringer af “basal nødhjælp” at komme ind i området.

Artikel to i associeringsaftalen giver mulighed for at suspendere associeringsaftalen, hvis EU fastslår, at Israel begår alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i Gaza.

Aftalen trådte i kraft i år 2000 og giver Israel en række store handelsfordele i forhold til mange andre lande uden for EU.

Det har medvirket til, at EU nu er Israels største handelspartner.

Men kritikken af Israel er grundløs, mener Oren Marmorstein. Det er nemlig den militante bevægelse Hamas, der gør, at krigen i Gaza fortsætter.

– Det er også uheldigt, at udtalelsen (fra Kaja Kallas, red.) ignorerer både det amerikanske initiativ til at overdrage nødhjælp, uden at den når frem til Hamas, og den nylige israelske beslutning om at gøre det lettere at få nødhjælp ind i Gaza.

FN har længe sagt, at der er brug for at lade 500 lastbiler kommer ind i Gaza dagligt.

Der er endnu ikke uddelt nogen nødhjælp i Gazastriben, på trods af at forsyninger er blevet leveret på den palæstinensiske side af grænseovergangen Kerem Shalom, sagde FN-talsmand Stéphane Dujarric tidligere tirsdag.

USA’s tidligere præsident Joe Biden, der i sidste uge blev diagnosticeret med prostatakræft, har aldrig tidligere fået samme diagnose.

Det siger en talsperson for Biden tirsdag i en udtalelse til nyhedsbureauet AFP.

Udtalelsen kommer, efter at USA’s nuværende præsident, Donald Trump, mandag sagde, at han var “overrasket” over, at offentligheden ikke tidligere har fået besked om diagnosen.

Søndag oplyste ekspræsidentens kontor, at Joe Biden fredag blev diagnosticeret med en aggressiv form for prostatakræft, der havde spredt sig til knoglerne.

Det skete, efter at Biden nogle dage inden havde opdaget en knude.

– Præsident Bidens sidste PSA (test af prostataspecifikt antigen, red.), som vi kender til, var i 2014, lyder det tirsdag fra talspersonen.

– Forud for fredag er præsident Biden aldrig blevet diagnosticeret med prostatakræft, lyder det videre.

Prostatakræft er den hyppigste kræftform blandt mænd. Den kan i nogle tilfælde blive opdaget i de tidlige stadier via en blodprøve, hvor man måler koncentrationen af prostataspecifikt antigen i blodet.

82-årige Joe Biden førte sidste år valgkamp mod Donald Trump frem mod præsidentvalget i november.

Biden valgte fire måneder før valget at trække sig, efter at der havde lydt bred kritik af hans helbred. Det betød, at Kamala Harris i stedet endte som Demokraternes kandidat.

Trump har flere gange selv kritiseret Bidens helbred – særligt hans kognitive helbred.

Senest har Trump og hans støtter stillet spørgsmålstegn ved, hvorvidt Biden og Bidens læger har kendt til kræftdiagnosen i længere tid.

Trump mener nemlig, at det tager “lang tid” for prostatakræft at nå et aggressivt stadie, sagde han mandag.

Til AFP har flere medicinske eksperter sagt, at en sen diagnosticering af sygdommen ikke vil være overraskende – heller ikke for en tidligere præsident, som har bred adgang til læger, helbredsundersøgelser og behandling.

Den danske forfatter Solvej Balle var en del af finalefeltet til at modtage den anerkendte bogpris The International Booker Prize.

Men hun missede akkurat hæderen, der i stedet gik til inderen Bani Mushtaq for bogen “Heart Lamp”.

Det viser livebilleder fra prisuddelingen.

Prisen er en af de mest prestigefyldte internationale litteraturpriser i verden.

The International Booker Prize bliver uddelt hvert år. Den bliver givet til et fiktionsværk, der er oversat fra et andet sprog til engelsk.

Prisen har til formål at opmuntre til udgivelse og læsning af flere oversatte værker på engelsk.

Prisen og præmiepuljen på 50.000 britiske pund – cirka 435.000 kroner – deles ligeligt mellem forfatter og oversætter.

Danskeren går dog ikke helt tomhændet hjem, da hun modtager 2500 pund for at have været med i kapløbet helt til slut. Det svarer til lidt mere end 22.000 kroner.

Solvej Balle var sammen med oversætteren Barbara J. Haveland nomineret for romanen ”Om udregning af rumfang I”.

Bogen er den første i en planlagt serie på syv bøger om hovedpersonen Tara Selter, hvoraf de første fem er udkommet.

Solvej Balle er født i 1962. Hun debuterede med værket “Lyrefugl” i 1986.

Et af hendes mest kendte værker er “Ifølge Loven”, som udkom i 1993.

”Om udregning af rumfang” bliver betragtet som forfatterens store comeback.

Det er ikke første gang, at en dansk forfatter er med blandt de sidste seks i kampen om The International Booker Prize.

I 2021 var Olga Ravn og oversætter Martin Aitken nomineret for den engelske udgave af bogen “De ansatte”. Heller ikke de endte med prisen.

Her løb den sydafrikanske forfatter Damon Galgut i stedet med prisen.