Seneste nyheder

En er død og to andre er kommet på hospitalet, efter at en taxa tirsdag i det centrale Malmø er kørt ind i folk på et fortov.

Chaufføren er anholdt på mistanke om at have forvoldt en andens død og forvoldt skade på andre. Han er også mistænkt for grov uagtsomhed i trafikken.

Tidligere tirsdag havde politiet meddelt, at taxachaufføren var mistænkt for et tilfælde af drab og to tilfælde af drabsforsøg.

Politiet understregede også, at mistanken om drab og drabsforsøg kunne ændre sig, efterhånden som efterforskningen skred frem.

To mænd og en kvinde blev bragt på hospitalet.

Tirsdag ved 17-tiden oplyste politiet så ifølge nyhedsbureauet TT, at en kvinde i 60-års alderen er afgået ved døden.

De pårørende er underrettet, skriver avisen Expressen.

Det er ikke oplyst, hvor alvorligt de to kvæstede mænd er kommet til skade.

Også taxachaufføren er kvæstet, men har ikke haft behov for akut behandling, skriver politiet på sin hjemmeside.

Politiets pressetalsmand Leif Fransson sagde til TT, at chaufføren vil blive afhørt tidligst onsdag.

Han tilføjer over for Expressen, at politiet på nuværende tidspunkt ikke har oplysninger om, at der skulle være nogen forbindelse mellem chaufføren og de tre ofre.

Årsagen til påkørslen er endnu ikke klarlagt. De første meldinger tidligere tirsdag lød, at der var tale om en ulykke.

Taxaen kørte op på et fortov ved Triangeln midt i Malmø. Undervejs kørte den to vejskilte ned.

– Ulykken skete ved en fodgængerovergang. Derfor er det måske ikke så mærkeligt, at den er drejet op på et fortov i forbindelse med selve sammenstødet, siger Evelina Olsson fra politiet i Malmø.

Chaufføren, der beskrives som en mand omkring de 55 år, blev efter ulykken bragt til politistationen.

Journalisten Peter Herkel fra det svenske medie Sydsvenskan var vidne til efterspillet efter påkørslen:

– Jeg kom, lige efter at det var sket. Der ligger tre tilskadekomne på jorden. Det var kaotiske scener. Masser af folk forsøgte at hjælpe personerne.

Taxaen bliver beslaglagt, så der kan foretages tekniske undersøgelser.

TT

DR laver en “markant redaktionel omlægning” af TV Avisen og samler flere programformater og redaktioner.

Det skriver DR i en pressemeddelelse.

Konkret betyder det, at programformaterne “21 Søndag” og “TVA21” sammenlægges til ét program.

– Det stærke, perspektivrige indhold, der er 21 Søndags kernestof, skal have nye rammer, skriver DR i pressemeddelelsen.

Derudover samles redaktionerne bag TVA 18.30 og TVA i én redaktion.

Sammenlægningen af redaktionerne skal sikre, at DR’s ressourcer bruges ”bedre og smartere”, skriver DR.

Ændringerne af TV Avisen skal imødekomme en verden i forandring, skriver Sandy French, nyhedsdirektør i DR, i pressemeddelelsen

– Vi oplever lige nu en verden i forandring med statslige aktører, som spiller uden for det aftalte reglement. Vi ser konstruktioner og institutioner være under pres

– Det er vores opgave at følge og dække den udvikling og sætte perspektiv og kontekst på. Vi skal være en trædesten til at forstå, hvad der foregår i verden, siger Sandy French, der er nyhedsdirektør i DR.

Det giver ikke længere mening at lade journalistikken diktere af specifikke ugedage, siger Marie Buss, ledende redaktionschef i DR Nyheder.

– Ændringerne handler i høj grad om, at verden har flyttet sig et sted hen, hvor det ikke giver mening at lade vores perspektiverende journalistik diktere af en ugedag.

– Tech har forandret måden, vi konsumerer verden på, og vi er nødt til at være til stede og udkomme på en måde, som føles relevant og vedkommende for den enkelte.

TV Avisen vil fortsætte med faste nyhedsudsendelser klokken 7, 12, 18.30, 21 og 22.

“21 Søndag” sendes for sidste gang i programmets nuværende format inden sommerferien, mens det nye TVA21 vil implementeres i løbet af efteråret.

En menneskesmugler, der har været med til at organisere over 3000 migranters bådture over Middelhavet, er blevet dømt til 25 års fængsel i Storbritannien.

Det skriver BBC tirsdag.

Den 42-årige Ahmed Ebid er født i Egypten, men har haft base i Storbritannien.

Han har spillet en fremtrædende rolle i en kriminel gruppe, der har organiseret menneskesmugling over Middelhavet.

Gruppen vurderes at have tjent mange millioner pund på overfarterne.

Mellem oktober 2022 og juni 2023 har myndigheder slået til mod i alt syv overfarter involverende 3781 migranter, oplyser den britiske anklagemyndighed.

De syv overfarter kan have skaffet den kriminelle gruppe et beløb på omkring 110 millioner kroner.

Per migrant tog gruppen en gennemsnitspris på omkring 29.000 kroner. Ture blev annonceret på Facebook.

Ahmed Ebid ankom selv til Storbritannien i 2022 på en lille båd efter at have siddet fem i år fængsel i Italien, skriver BBC.

Han søgte asyl i Storbritannien, men fik aldrig svar. Nu vurderes det som sandsynligt, at han udvises, når han har afsonet sin straf.

Den amerikanske sanger Shaboozey har aflyst sin koncert på årets Roskilde Festival.

Det oplyser festivalen på sin hjemmeside.

Her lyder det videre, at Roskilde Festival arbejder på at finde en erstatning for Shaboozy, som skulle have spillet på Arena onsdag 2. juli.

Ifølge Roskilde Festival har Shaboozey aflyst sin optræden på grund af “uforudsete omstændigheder”.

Roskilde Festival finder sted fra 28. juni til 5. juli.

Shaboozeys største hit “A Bar Song (Tipsy)” har over en milliard afspilninger på musikstreamingtjenesten Spotify.

I november tangerede sangen rekorden for flest uger øverst på den amerikanske Billboard-hitliste. Her lå den i 19 uger i træk, skriver mediet Rolling Stone.

Dermed deler Shaboozey rekorden med den amerikanske rapper Lil Nas X, hvis hit “Old Town Road” lå øverst på hitlisten i 19 uger i 2019.

Lil Nas X spillede selv på Roskilde Festivals største scene, Orange Scene, i 2023.

Musikmediet Gaffa beskriver Shaboozeys musik som en kombination af elementer fra pop, hiphop og country, hvor Shaboozey både synger og rapper.

Desuden medvirker han på to numre fra Beyoncés nyeste album, “Cowboy Carter”, fra 2024.

Selv udgav Shaboozey sit første album, “Lady Wrangler”, i 2018. Herefter fulgte “Cowboys Live Forever, Outlaws Never Die” i 2022 og “Where I’ve Been, Isn’t Where I’m Going” i 2024.

Ved årets Grammy-uddeling var Shaboozey nomineret i fem kategorier herunder for Årets Sang og som Bedste Nye Kunstner.

Også i 2024 var Roskilde Festival ramt af aflysninger. Her var det blandt andet sydafrikanske Tyla, som aflyste dagen før sin koncert på grund af ”uforudsete omstændigheder”.

Men festivalgæster, som blev skuffede over Tylas aflysning i 2024, kan se frem til årets festival, hvor hun igen er på plakaten.

Tyla er blandt andet kendt for hittet “Water”, der udkom i 2024.

Blandt hovednavnene på årets Roskilde Festival er Olivia Rodrigo, Stormzy, Charli XCX og Nine Inch Nails.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen godkender Nykredits køb af Spar Nord Bank.

Det skriver Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i en meddelelse.

Dermed er den sidste nødvendige myndighedsgodkendelse i forbindelse med handlen i hus.

Styrelsen skriver, at fusionen er blevet godkendt uden indgreb.

– Vi har vurderet, at Nykredits overtagelse af Spar Nord Bank ikke hæmmer konkurrencen betydeligt, og derfor godkender vi fusionen, siger Jakob Hald, som er direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, i meddelelsen.

Det er myndighedernes vurdering, at fusionen mellem Nykredit og Spar Nord Bank ikke i sig selv ændrer “væsentligt” på konkurrencen på bank- eller realkreditmarkedet.

Jakob Hald siger videre, at myndighederne særligt har været opmærksomme på forbindelsen mellem realkreditmarkedet og bankmarkedet.

Han peger på, at en tilsagnsaftale med Nykredit fra 2024 har reduceret barriererne for at træde ud af det såkaldte Totalkredit-samarbejde.

I september 2024 gik Nykredit med til at ændre vilkårene i Totalkredit-samarbejdet, så banker fremover kunne skifte leverandør af realkreditlån uden at miste provision på allerede formidlede Totalkredit-lån.

– Vores undersøgelser har vist, at fusionen ikke vil ændre på de tilbageværende barrierer i væsentlig grad, siger Jakob Hald i pressemeddelelsen.

Totalkredit har siden 1990 samarbejdet med en række regionale og lokale pengeinstitutter. I 2003 blev Totalkredit købt af Nykredit og fungerer i dag som en selvstændig virksomhed i Nykredit-koncernen.

Totalkredit-samarbejdet indebærer, at en række banker formidler lån fra Totalkredit.

Det var i december, at det blev meddelt, at Nykredit havde lagt et købstilbud på Spar Nord. Tilbuddet værdisatte Spar Nord til 24,7 milliarder kroner.

I februar godkendte Finanstilsynet handlen.

Nykredit og Spar Nord vil sammen udgøre den tredjestørste bank i Danmark kun overgået af Danske Bank og Nordea.

Købstilbuddet er betinget af, at Nykredit opnår ejerskab over 67 procent af aktierne i selskabet. Banken har tidligere oplyst, at den mener, at denne grænse er nået.

En 19-årig kvinde, der mandag blev anholdt og sigtet for vanvidskørsel, løslades.

Det blev tirsdag formiddag besluttet af en dommer ved Retten på Frederiksberg.

I retten var hun tydeligt berørt over ulykken søndag aften, hvor hun påkørte to cyklister i krydset ved Ågade og Jagtvej i København.

Af sigtelsen fremgik det, at hun tilsidesætte andres sikkerhed ved at køre for stærkt og ignorere et rødt lys.

Hun er fortsat sigtet i sagen, men efter at have voteret i godt en time, fandt retten ikke grundlag for at varetægtsfængsle hende.

Det er fortsat uklart, hvordan hun forholder sig til sigtelsen.

Kvinden er sigtet for uagtsom legemsbeskadigelse under særligt skærpende omstændigheder. Politiet har tidligere oplyst, at man formoder, at kvinden var påvirket af euforiserende stoffer.

Ulykken skete i krydset ved Jagtvej og Ågade. Politiet fik anmeldelsen kort efter klokken 22.30.

Den ene af de to cyklister kom alvorligt til skade, og påkørslen fik også konsekvenser for en person i et busskur, har Københavns Politi tidligere oplyst.

I alt fire blev bragt på hospitalet. Både de to cyklister, føreren af bilen og en mand i busskuret kom til skade.

En af cyklisterne, en kvinde på 28 år, havde pådraget sig alvorlige personskader som følge af påkørslen.

I forbindelse med ulykken var trafikken på Ågade lukket i udadgående retning. Falkoner Allé og Jagtvej har været helt afspærret.

En bilinspektør blev kaldt ud for at foretage undersøgelser på stedet, og der var afspærret i godt fire timer.

En bilinspektørs opgave er at undersøge alvorlige trafikulykker. Bilinspektøren kan blandt andet vurdere, hvor hurtigt der er blevet kørt, eller om der er foretaget opbremsning eller lignende.

Den vævre japaner Yuito Suzuki er snart fortid i Brøndby.

Superligaklubben oplyser tirsdag på sin hjemmeside, at den har solgt Suzuki til bundesligaklubben Freiburg.

Aftalen, der ifølge fodbolddirektør Benjamin Schmedes er “en af de største transfers” i klubbens historie, træder i kraft 1. juli.

Fodbolddirektøren er stolt af aftalen og mener, at Suzuki “altid har arbejdet hårdt og vist stor kvalitet på banen”.

Derfor er skiftet til Freiburg “fuldt fortjent”.

– Skiftet til Bundesligaen sender endnu en gang et stærkt signal om, at Brøndby er et sted, hvor talentfulde spillere kan udvikle sig og tage springet til de største ligaer i Europa, siger Schmedes.

Suzuki kom til Brøndby i august 2023 og har siden bidraget med 23 mål i 69 kampe.

I indeværende sæson er det blevet til 11 træffere i ligaen for den 23-årige japaner.

Dermed er Suzuki kun overgået af Mathias Kvistgaarden på Brøndbys interne topscorerliste.

Brøndby købte angriberen fri af Shimizu S-Pulse i hjemlandet og udstyrede ham med en kontrakt frem til sommeren 2027.

I den forbindelse fortalte daværende fodbolddirektør Carsten V. Jensen, at klubben opdagede Suzuki ved en ungdomslandskamp.

Ifølge B.T. og Ekstra Bladet måtte Brøndby smide mellem 4,5 og 5 millioner kroner for angriberen.

Ifølge fodboldmediet Bold ventes salget nu at indbringe Brøndby omkring 60 millioner kroner.

Suzuki kan spille sin potentielt sidste kamp for Brøndby søndag.

Her møder klubben AGF på udebane og skal forsøge at holde fast i tredjepladsen i Superligaen.

Japaneren fortæller, at han har fuldt fokus på at slutte sæsonen af med de bedst mulige resultater.

Tyske Freiburg har i sæsonen haft succes i Bundesligaen og endte på femtepladsen i tabellen efter sidste spillerunde.

Placeringen betyder, at klubben er kvalificeret til næste sæsons Europa League.

Der er omfattende økonomisk uro i verden, men dansk økonomi vil klare sig godt, for trods en sløj start på året ventes det at blive indhentet. Til næste år vil farten på økonomien dog aftage.

Det viser økonomisk redegørelse, som giver en status på dansk økonomi ved fremlæggelsen tirsdag. Fremgangen sker, trods den handelskonflikt, som skyldes USA’s udmeldinger om told, hvilket fortsat skaber usikkerhed.

– Dansk økonomi er fortsat i god form. Der er stor usikkerhed på grund af toldkrig på globale markeder, og skiftende meldinger fra den amerikanske administration er ikke ligefrem noget, der gavner, siger økonomiminister Stephanie Lose (V).

Væksten ventes at blive på 3 procent i 2025, hvilket er 0,1 procentpoint højere, end regeringen ventede i prognosen fra december 2024.

I 2026 ventes en vækst på 1,4 procent, og dermed ventes farten at gå af dansk økonomi, som dog stadig vil være langt bedre stillet end andre lande omkring os.

Stephanie Lose uddyber, at den seneste deeskalering fra USA om told mod EU og massiv Kina-told ikke er taget med i redegørelsen. Dermed kunne væksten have været højere.

– Hvis ingen af de dele havde været der, så havde vi været på 3,7 procent. Så det bidrager i indeværende år med 0,7 procentpoint. Det viser, at der er en følsomhed for forudsætningerne, siger Lose.

Medicinalindustrien ventes isoleret set at bidrage til væksten med 1,1 procentpoint i 2025 og 0,6 procentpoint i 2026, mens genåbningen af Tyra-feltet i Nordsøen trækker cirka 0,5 procentpoint op i 2025.

Danske eksportvirksomheder som for eksempel Novo Nordisk og Vestas producerer fra amerikanske fabrikker. De ventes derfor kun i moderat omgang at blive ramt af amerikansk told mod europæiske varer.

Beskæftigelsen i 2025 vil være 29.000 højere end året før og sætter rekord efter rekord.

Det skyldes hovedsageligt udenlandsk arbejdskraft og seniorer, der bliver længere og længere på arbejdsmarkedet.

Til næste år er fremgangen i beskæftigelsen mere moderat med 4000 flere beskæftigede sammenlignet med i år.

Sammenlignet med de tidligere prognoser er det en markant opjustering af forventningerne. Her var vurderingen, at beskæftigelsen i den toårige periode ville ende på status quo.

Regeringen forventer, at lønstigningerne på det private arbejdsmarked bliver på 3,5 procent i 2025 og 3,2 procent i 2026.

Inflationen ventes at blive på 1,9 procent i 2025 og 1,7 procent i 2026.

Huspriserne vil stige med 3,6 procent i 2025 og 3 procent i 2026.

Det skyldes udsigten til en fremgang i reallønnen, lavere renter og et fortsat højt niveau for beskæftigelsen.

De mange positive nyheder for dansk økonomi vil afspejle sig i en opjustering af det økonomiske råderum, som er statens ventede økonomiske overskud frem mod 2030.

Finansminister Nicolai Wammen (S) har bebudet en “betydelig opjustering” i slutningen af juni.

Hvis ikke nødhjælp når frem, kan op mod 14.000 spædbørn dø i Gaza i løbet af de næste 48 timer.

Det siger FN’s nødhjælpschef, Tom Fletcher, som leder Kontoret for Koordinering af Humanitære Anliggender (OCHA).

Det skriver BBC tirsdag.

Israel har afsluttet en 11 uger lang blokade af nødhjælp til Gaza, men kun fem lastbiler er kommet ind i det krigshærgede område, siger Fletcher.

Ingen af dem er nået frem til folk endnu, lød det tirsdag morgen.

Fletcher bliver af BBC spurgt, hvordan han når frem til tallet 14.000, der af nødhjælpschefen beskrives som “skræmmende”.

Han siger, at vi har “masser af folk” til stede på landjorden i Gaza.

– De er ved sundhedscentrene, de er på skolerne og forsøger at vurdere behovene, siger han til BBC.

I over to måneder har Israel hverken tilladt mad, medicin eller andre forsyninger at komme ind i Gazastriben.

Men søndag lød det fra Israel, at man nu vil tillade begrænset nødhjælp til Gazastriben.

Samtidig indledte israelsk militær en udvidet landoffensiv i området.

I Khan Younis – Gazas næststørste by – blev der mandag udstedt en evakueringsordre, oplyste den israelske militærtalsperson Avichay Adraee på det sociale medie X.

Han varslede et “hidtil uset” angreb og sagde, at hele Khan Younis-distriktet vil blive opfattet som en farlig kampzone.

Lokale sundhedsmyndigheder har tirsdag meldt om mindst 50 dræbte i Gaza. Der er blandt andet blevet meldt om luftangreb i netop Khan Younis.

Lederne af Storbritannien, Frankrig og Canada truede mandag med at gribe ind over for Israel, hvis ikke landet dropper den fornyede offensiv i Gaza og ophæver restriktioner på nødhjælp.

De truede blandt andet med sanktioner.

En 61-årig mand, som har siddet varetægtsfængslet i forbindelse med tre drab i Roskilde, er blevet løsladt tirsdag.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.

Det skyldes, at man ikke har fundet grundlag for, at de tre afdøde personer har været udsat for en forbrydelse, lyder det.

Manden blev i første omgang anholdt 23. marts og blev derefter varetægtsfængslet på baggrund af en mistanke om, at han havde forvoldt tre personers død.

Det drejede sig om to kvinder på henholdsvis 59 og 52 år samt en 58-årig mand.

Siden har politiet efterforsket sagen, blandt andet er de to kvinder blevet obduceret.

Det har ikke været muligt at foretage en obduktion af den 58-årige mand, da han er blevet kremeret.

– Undersøgelserne har ikke kunne bestyrke mistanken om, at de tre personer har været udsat for en forbrydelse. Derfor vil den anholdte mand nu blive løsladt, siger vicepolitiinspektør Lars Krogsgaard, der er efterforskningsleder i sagen, i meddelelsen.

– En væsentlig del af årsagen til, at den 61-årige er blevet varetægtsfængslet, er de udtalelser, han er selv er kommet med. Dem har vi efterprøvet grundigt, og vores konklusion er, at der ikke er hold i dem, lyder det videre.

Den 61-årige er stadig sigtet, mens sagen efterforskes, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Manden blev stillet for en dommer ved Retten i Roskilde allerede 24. marts.

Han var sigtet for at have forårsaget den 52-årige kvindes død natten til 16. marts og for at have dræbt den 59-årige kvinde 21. marts, da hun lå værgeløs i en trappeopgang.

Dommeren besluttede at opretholde anholdelsen i tre døgn, så politiet fik mulighed for at underbygge mistanken.

27. marts blev den 61-årige også sigtet for at have dræbt den 58-årige mand mellem 15. og 16. februar.

Den 61-årige mand nægtede sig skyldig i de alvorlige sigtelser.

Han blev varetægtsfængslet, da en dommer mente, at der var en begrundet mistanke om, at han havde forårsaget de tre personers død.

Ifølge Ekstra Bladet boede de tre afdøde i det samme boligområde i Roskilde, og de kendte alle tre den 61-årige.

Tre mennesker er tirsdag blevet såret i en voldshandling på en finsk skole, oplyser finsk politi ifølge public service-mediet Yle.

En mistænkt gerningsperson er blevet tilbageholdt.

Både de sårede og den mistænkte er elever på skolen.

Ingen af de tre sårede vurderes ifølge de nuværende informationer at være i livsfare. Deres forældre er blevet kontaktet.

Ifølge mediet Iltalehti er der tale om et angreb med kniv.

Samme medie skriver, at det har modtaget et manifest fra den mistænkte, der siger, at han er en 16-årig elev på skolen, som har planlagt angrebet i omkring et halvt år.

I manifestet står der, at han ville angribe piger med en kniv, hvorefter han ville overgive sig til politiet.

Informationerne om manifestet er ikke blevet officielt bekræftet.

Beredskab er til stede på Skolen Vähäjärvi, som ligger i byen Pirkkala, der har omkring 21.000 indbyggere. Den ligger i det sydlige Finland.

Politiet fik en anmeldelse klokken 10.42 lokal tid.

Det er samme tidspunkt, hvor Iltalehti opgiver at have modtaget manifestet.

Klokken 12.18 lød det fra politiet, at den umiddelbare fare var ovre.

Der ventes ifølge Yle et pressemøde om hændelsen klokken 17 lokal tid, hvilket er klokken 16 dansk tid.

Skolen har omkring 1250 elever.

En amerikansk mand er tirsdag blevet henrettet i delstaten Indiana for et mord på en politibetjent tilbage i 2000.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

Den 45-årige Benjamin Ritchie blev henrettet via en dødelig indsprøjtning ved Indiana State Prison i Michigan City efter en dom for mord på politibetjent Bill Toney.

Politibetjenten Bill Toney afgik ved døden efter at være blevet ramt af skud i forbindelse med en biljagt efter en stjålen varevogn.

Den nu henrettede mands advokater argumenterede imod dødsdommen, ved at henvise til at Ritchie skulle lide af “alvorlig hjerneskade”, da hans mor misbrugte alkohol og stoffer under sin graviditet.

USA’s højesteret valgte ifølge AP mandag aften lokal tid ikke at tage Ritchies sag op, hvilket var hans sidste juridiske mulighed for at kæmpe imod dødsdommen.

– Det er tåbeligt, meningsløst og pinefuld spild af tid og penge, lød det fra Benjamin Ritchies advokat, skriver AP.

Ritchie har siddet på dødsgangen, hvor dødsdømte fanger venter på at blive henrettet, siden 2002.

Ifølge fængselsmyndighederne i Indiana blev han henrettet 06.46 dansk tid.

Han valgte at indtage sit sidste måltid fra den amerikanske familierestaurant Olive Garden, oplyser fængselsmyndighederne yderligere.

Det er den anden henrettelse i Indiana siden 2009.

Bill Toney kones, Dee Dee Horen, udtrykte ved en høring sin støtte til valget om at henrette sin afdøde mands morder, skriver AP.

– Det er tid. Vi er alle trætte. Det er tid til at lukke for dette kapitel af min historie og vores historie. Det er tid til at huske Bill, tid til at huske hans liv og ikke hans død.

Ved den oprindelige domsafsigelse skulle Benjamin Ritchie blot have grint og smilt til den afdøde betjents enke, skriver AP.

En gruppe mennesker samlede sig uden foran Indiana State Prison, hvor nogen støttede op om henrettelsen, mens andre demonstrerede imod valget om at henrette Benjamin Ritchie.

Hvis Rusland ikke siger ja til en våbenhvile uden sanktioner, så vil EU-landene øge presset på Rusland gennem sanktioner.

Det siger EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, på vej ind til et forsvars- og udenrigsministermøde tirsdag i Bruxelles.

– Vi vil vedtage den 17. sanktionspakke i dag, men mere er på vej, siger Kaja Kallas.

Udmeldingen kommer, efter at USA’s præsident, Donald Trump, mandag havde en to timer lang samtale med Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Den førte ikke til den 30 dage lange våbenhvile, som de europæiske lande og Ukraine ønsker.

Kaja Kallas håber, at USA’s præsident, Donald Trump, nu vil gå med til at øge sanktionerne mod Rusland.

Det har Trump tidligere åbnet for i et forsøg på med ord at presse ikke bare Ukraine, men også Rusland til at lade våbnene hvile.

– Vi har hørt meldingerne om, at hvis ikke Rusland siger ja til den våbenhvile, som Ukraine har sagt ja til for mere end 60 dage siden, så ville USA lægge stærkt pres. Det vil vi gerne se, siger Kaja Kallas.

Efter samtalen med Putin mandag undlod Trump dog at forpligte sig på nye sanktioner mod Rusland.

På spørgsmålet om, hvorfor han ikke havde indført nye sanktioner for at presse Moskva til at indgå en fredsaftale, sagde Trump ifølge Reuters:

– Fordi jeg tror, der er en chance for at få noget gjort, og hvis man gør det (indfører nye sanktioner, red.), kan man også gøre det meget værre.

– Men der kan komme et tidspunkt, hvor det kommer til at ske, sagde Trump ifølge Reuters.

Kaja Kallas markerer dog en anderledes kontant linje over for Rusland på vegne af EU-landene.

– For at få Rusland til at ønske fred, så skal vi lægge mere pres på landet.

– Vi har ikke set presset på Rusland fra amerikansk side efter disse samtaler, siger hun.

Tirsdag ventes EU-landenes udenrigsministre at vedtage den 17. sanktionspakke mod Rusland.

Den indeholder blandt andet sanktioner mod Ruslands skyggeflåde.

Ruslands skyggeflåde er betegnelsen for olietankere, der transporter russisk olie og er belagt med sanktioner.

Derudover har EU-kommissær for energi, Dan Jørgensen, fremlagt en plan for helt at stoppe de europæiske indkøb af gas og anden russisk energi.

Målet er at forsøge at bremse den russiske krigsøkonomi, efter at EU-lande ellers i alle krigsårene har fortsat med at købe russisk energi for milliarder af euro.

Hidtil har sanktionerne ikke været nok til at få Rusland til at sige ja til en våbenhvile. Men sanktionerne virker, og de vil ramme hårdere i den kommende tid, mener Kaja Kallas.

– Russerne forsøger sige, at sanktionerne ikke virker, og at de rammer os mere end dem. Men det viser vores efterretninger ikke er sandt, siger Kaja Kallas.

Natos generalsekretær, Mark Rutte, vil ikke blande sig i, om USA bør øge presset på Rusland, efter det mandag igen ikke lykkedes Donald Trump at overbevise Vladimir Putin om at sige ja til en 30 dages våbenhvile.

Det siger den 58-årige hollænder på vej ind til et møde for EU-landenes forsvarsministre i Bruxelles tirsdag.

I stedet fokuserer Rutte på, at samtalerne mellem USA, Rusland, Ukraine og Europa i det hele taget finder sted.

– Jeg er meget glad for, at præsident Trump tager denne lederskabsrolle. Han brød dødvandet, da han blev præsident i januar.

– Indtil januar var der ingen diskussioner med Rusland. Det er positivt, at Trump har åbnet kommunikation med den russiske præsident, siger Mark Rutte.

Som Natos generalsekretær har han til opgave at holde sammen på alliancen, der nu består af 32 lande.

USA er dog det klart stærkeste Nato-land og bidrager med størstedelen af den militære slagkraft, så Rutte er forsigtig med at kritisere USA’s præsident.

Til gengæld er der skuffelse blandt de europæiske landes ledere over, at det forsat ikke er lykkedes Trump at overbevise den russiske præsident om at indgå en våbenhvile.

Allerede den 11. marts sagde Ukraine ja til en 30 dage lang våbenhvile. Den skulle bruges til at forhandle fred.

Indtil videre holder Rusland dog fast i, at betingelserne for en fred skal være klarlagt, før våbnene kan hvile. Dermed fortsætter krigen i Ukraine indtil videre.

– Man håber selvfølgelig altid på hurtige resultater, men sådan er det ikke altid i det virkelige liv. Det er ikke altid muligt.

– Vi må tage det skridt for skridt og se, hvad der sker i de kommende uger, siger Mark Rutte.

Han lægger i stedet vægt på, at Trump efter et indledende sololøb med Rusland nu ser ud til at inddrage Ukraine og Europa mere i samtalerne med Rusland.

Efter opkaldet med Putin talte Trump med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, lederne af flere europæiske lande samt EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen.

– Det er godt, at USA’s præsident talte med Ruslands præsident og omgående fulgte det op med en samtale med Ukraines præsident og med europæiske ledere, siger Mark Rutte.

Ørsted stiger over 14 procent efter en times handel. Det sker, efter at et arbejdsstop på norske Equinors havvindmøllepark i USA er blevet ophævet.

I påsken beordrede den amerikanske regering pludselig, at opførslen af vindmølleparken Empire Wind ud for New Yorks kyst skulle standse.

Det har skabt frygt for, at noget lignende kunne ske for Ørsted, der er ved at opføre to havvindmølleparker ud for den amerikanske østkyst.

Men nu er arbejdsstoppet på Empire Wind altså blevet ophævet, og Equinor forventer, at parken kan tages i drift som planlagt i 2027.

Det har det norske energiselskab meddelt i en pressemeddelelse natten til tirsdag dansk tid. Her lyder det desuden, at havvindmølleparken i øjeblikket er omkring 30 procent færdig.

Jacob Pedersen, som er aktieanalysechef i Sydbank, ser det som en sejr for vindindustrien, at Trump-administrationen har annulleret arbejdsstoppet på Empire Wind.

Og så er det rigtig godt nyt for Ørsted, fordi det fjerner meget af den risiko, der har været, for at Ørsted kunne blive ramt af et lignende arbejdsstop.

– Det giver en meget kraftig indikation af, at Ørsted kan få lov at opføre Sunrise Wind-projektet i USA. Hvis det projekt var blevet stoppet, kunne Ørsted se frem til en stor milliardregning, siger han.

Jacob Pedersen vurderer, at et beordret stop for Sunrise Wind ville koste Ørsted mellem 15 og 25 milliarder kroner.

Lige som Empire Wind forventes det, at Sunrise Wind vil være i drift i 2027.

Ørsteds andet projekt ud for den amerikanske østkyst, Revolution Wind, er længere fremme og ventes at være i drift i 2026.

Men selv om udmeldingen er godt nyt for både Ørsted og vindindustrien, er der fortsat en lille usikkerhed forbundet med Trump-administrationen.

– Der er en lillebitte risiko for, at de kigger på, hvilke andre havvindprojekter man kan slå ned på. Og i det tilfælde er Sunrise Wind det, der ser mest oplagt ud, siger Jacob Pedersen.

– Men jeg tror, at Trump-administrationen har fået et meget kraftigt vink med en vognstang om, at man ikke kan bremse projekter, der har alle godkendelser på plads.

Jacob Pedersen understreger samtidig, at der fortsat ikke er noget, der tyder på, at der vil blive godkendt nye havvindprojekter i USA med Donald Trump som præsident.

Også Vestas-aktien ligger i den øverste del af det danske C25-indeks tirsdag. Aktien stiger omkring klokken 10 over fem procent.

Vestas skal levere vindmøller til Empire Wind og undgår dermed, at ordren bliver annulleret.

Tankskibet “Green Admire”, som søndag blev tilbageholdt i russisk farvand, er blevet frigivet.

Det skriver det estiske medie ERR tirsdag.

“Green Admire”, som sejler under liberisk flag, blev tilbageholdt tidligt søndag, da det sejlede ud fra en estisk havn og ind i russisk farvand.

Ifølge den estiske flåde blev skibet advaret flere gange af Rusland om, at det var på vej ind i et område, der anses for at være farligt for skibsfart.

Talsperson for flåden Johan-Elias Seljamaa siger, at Rusland ikke hidtil har håndhævet farezonen.

– Men hvis de ønsker at håndhæve den, har de ret til at gøre det i deres territorialfarvand, siger Seljamaa ifølge ERR.

Nyhedsbureauet Reuters har fulgt skibsdata for Green Admire, som tirsdag formiddag lader til at være på vej videre til Rotterdam, som var den oprindelige destination.

Den estiske udenrigsminister har tidligere sagt, at Estland anser tilbageholdelsen som gengældelse for, at Estland i højere grad sætter ind over for tankskibe, der transporterer russisk olie.

Ministeren henviste til den russiske skyggeflåde, der af FN’s søfartsorganisation beskrives som skibe med utilstrækkelige forsikringsaftaler, der omgår sanktioner og undgår kontroller.

Skibene sejler under andre flag end det russiske og omgår på den måde Vestens sanktioner af Ruslands olieeksport.

Trods usikkerhed fra handelskrig og præsident Donald Trumps nye toldsatser ser det danske arbejdsmarked ikke ud til at være påvirket.

Det mener flere økonomer efter en ny opgørelse, der viser, at ledigheden er faldet med 400 fuldtidsledige i april.

Opgørelsen er offentliggjort af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering tirsdag.

Faldet betyder, at der var 86.800 fuldtidsledige i april.

Hos Dansk Metal bemærker man, at arbejdsløsheden fortsætter med at være lav trods handelskrig. Det skriver cheføkonom Erik Bjørsted i en kommentar.

– Handelskrigen preller indtil videre af på det danske arbejdsmarked. Arbejdsløsheden er meget lav, og mange virksomheder har ovenikøbet svært ved at skaffe arbejdskraft. For hver ledig stilling er der kun to arbejdsløse, skriver han.

– Før corona, hvor der også var mange arbejdsgivere, som klagede over mangel på arbejdskraft, var der knapt tre arbejdsløse per ledig stilling.

3F’s arbejdsmarkedsøkonom bemærker ligeledes, at der ikke er nogen klare tegn på tilbagegang at spore på det danske arbejdsmarked trods usikkerhed fra Trumps politik.

– Vi forventer, at denne tendens fortsætter i 2025. Det er klart, at usikkerheden i dansk økonomi og arbejdsmarked er steget med de geopolitiske udfordringer, men vi står med et arbejdsmarked og en økonomi i stor form og et særdeles solidt udgangspunkt, skriver økonom Jesper Grunnet-Lauridsen i en kommentar.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen er tilfreds med de nye ledighedstal, men påpeger, at de resterende ledige ikke bør glemmes.

– Det er positivt, at selvom mange virksomheder er påvirket af uroen omkring toldsatser, formår vi fortsat i Danmark at holde ledigheden på et lavt niveau. Men det er også i tider som disse, at vi skal gøre, hvad vi kan for at få de sidste med, skriver hun i en kommentar.

Et tog er kørt ind i et andet tog i lav fart omkring Københavns Hovedbanegård tirsdag morgen.

Det bekræfter DSB over for Ekstra Bladet.

Kollisionen skyldes angiveligt, at en lokomotivfører havde overset et rødt lys, og ifølge mediet kalder DSB det for “en menneskelig fejl”.

Der er ingen tilskadekomne, skriver Banedanmark på det sociale medie X, og ifølge Ekstra Bladet er der heller ikke sket større skade på togene.

Lidt efter klokken 09.00 lyder det, at der ikke kører nogle Øresundstog mellem Københavns Hovedbanegård og Københavns Lufthavn. Samtidig er togtrafikken på Hovedbanegården begrænset, skriver Banedanmark på X.

Man arbejder på at rydde sporet, lyder det videre.

DSB kan ikke oplyse, om der var passagerer i de to tog, skriver Ekstra Bladet.

Den norske kronprins Haakon er tirsdag morgen ankommet til Ukraine på det hidtil første royale norske besøg i landet under krigen.

Det skriver NRK.

På en station uden for hovedstaden Kyiv er han blevet taget imod af den ukrainske viceudenrigsminister Oleksandr Misjtjenko.

– Vi er her for at vise støtte til det ukrainske folk. Det gør indtryk at stå her på slagmarken, siger kronprins Haakon ifølge det norske nyhedsbureau NTB.

Også den norske energiminister, Terje Aasland, er med på besøget.

– Under besøget i Ukraine vil kronprinsen blandt andet mødes med ukrainske myndigheder og norske partnere samt besøge projekter, der har modtaget støtte gennem Nansen-programmet, skriver kongehuset i en pressemeddelelse.

Nansen-programmet er det norske støtteprogram til Ukraine.

Den danske kongefamilie har ikke besøgt Ukraine under krigen, men danske ministre – herunder statsminister Mette Frederiksen (S) – har adskillige gange besøgt landet i løbet af krigen, der begyndte i februar 2022 med Ruslands invasion.

Mandag var det internationale fokus især på et telefonopkald mellem USA’s præsident, Donald Trump, og den russiske præsident, Vladimir Putin.

Efter opkaldet sagde Trump, at Rusland og Ukraine omgående vil indlede forhandlinger med henblik på en våbenhvile og en afslutning på krigen.

– Jeg synes, at det gik rigtig godt, skrev Trump.

Trump lovede i løbet af præsidentvalgkampen hurtigt at opnå fred i Ukraine, men foreløbig har resultaterne af en amerikansk diplomatisk indsats for fred været begrænsede.

Ungarns parlament stemmer for at trække Ungarn ud af Den Internationale Straffedomstol (ICC).

Det skriver nyhedsbureauet Reuters tirsdag.

Dermed igangsættes den et år lange proces med at trække Ungarn ud af domstolen.

I april meddelte den ungarske regering, at den havde i sinde at trække sig fra domstolen.

Premierminister Viktor Orbán forklarede beslutningen med, at ICC i hans øjne er blevet for politisk.

Meldingen fra Ungarn kom, samtidig med at den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu – som ICC har udstedt en arrestordre på – besøgte Ungarn.

Orbán har kaldt arrestordren uforskammet, kynisk og fuldstændig uacceptabel.

Som medlem af ICC var Ungarn ellers i udgangspunktet forpligtet til at anholde Netanyahu, hvis han var i landet.

Netanyahu er ligesom den tidligere israelske forsvarsminister Yoav Gallant efterlyst for mulige krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden begået i konflikten mellem israelere og palæstinensere.

Det skal være sket i perioden 8. oktober 2023 til 20. maj 2024 – og muligvis også derefter.

Den Internationale Straffedomstol blev oprettet i 2002 som den første permanente internationale domstol for krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og folkedrab.

Ungarn var med til at stifte ICC og underskrev Rom-statutten, et dokument, der grundlagde domstolen.

Da den ungarske regering sagde, at den ville melde sig ud af ICC, kaldte den daværende tyske udenrigsminister, Annalena Baerbock, det en “dårlig dag for international strafferet”.

– Europa har klare regler, der gælder for alle EU-medlemslande, og det er Rom-statutten. Jeg har gjort det klart, at ingen i Europa står over loven, og det gælder alle områder af lovgivningen, sagde hun.