Seneste nyheder

Når årsopgørelsen for 2025 åbner 23. marts, vil der være flere ændringer, der skal gøre det både mere overskueligt og sikkert for borgerne.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Skattestyrelsen.

For første gang får børn under 15 år en årsopgørelse, som forældrene automatisk har adgang til via autorisation. Det vil der blive sendt en besked om til barnets forældre via Digital Post.

– Ved at sende en årsopgørelse til forældre til unge under 15 år giver vi dem automatisk et overblik over de oplysninger, vi har om deres børn, siger underdirektør i Skattestyrelsen, Ulrick Junge.

Derudover bliver beskeden om årsopgørelsen for første gang kun sendt ud med Digital Post. Førhen er borgerne blevet orienteret via sms eller mail.

Ændringen sker for at minimere risikoen for digital svindel, lyder det fra Skattestyrelsen.

– Det er noget, der er tiltagende opmærksomhed på i samfundet, og vi vil gerne være sikre på, at vi ikke gør os til genstand for misbrug, udtaler Ulrick Junge.

Selv om årsopgørelsen ikke før udelukkende er blevet kommunikeret via Digital Post, fortæller underdirektøren dog, at der også udelukkende blev orienteret om forskudsopgørelsen for 2026 på den måde.

– Vi har ikke haft nogen udfordringer i forbindelse med adviseringen om forskudsopgørelsen overhovedet. Hvis det var sådan, at det gav udfordringer, ville vi selvfølgelig kigge nærmere på det, men det tyder intet på ud fra vores oplevelser der, fortæller Ulrick Junge.

Tidligere var det en regel, at styrelsen skulle informere borgere om forskuds- og årsopgørelsen via enten sms eller mail.

Derfor krævede det også en ændring i regelgrundlaget i november 2025, for at Skattestyrelsen udelukkende måtte give besked via Digital Post.

Ulrick Junge understreger i den anledning, at Skattestyrelsen aldrig beder om bankoplysninger eller beløb med henblik på pengeoverførsler, når de tager kontakt til borgerne.

For at sikre den nødvendige hjælp til de borgere, der er fritaget for Digital Post, har styrelsen oprettet et særligt telefonnummer, der giver lettere adgang til at komme i kø til individuel og personlig telefonisk vejledning.

Det er kun borgere, der er registreret som fritaget for Digital Post, der har mulighed for at anvende nummeret. Nummeret vil stå i den post, som de fritagne borgere modtager.

Derudover bliver årsopgørelsen også nemmere for de 105.000 borgere, der deler lån, opsparing eller værdipapirdepot.

Hvor man førhen manuelt skulle skrive sin individuelle andel af renterne i årsopgørelsen, vil Skattestyrelsen nu modtage disse oplysninger automatisk fra banker og realkreditinstitutter og sætte dem direkte ind i årsopgørelsen.

To danske projekter har med stor succes fjernet PFAS fra forurenet jord i Korsør ved at varme jorden op til mellem 350-450 grader.

Det skriver Danske Regioner, der står bag projekterne, i en pressemeddelelse.

PFAS-forbindelser er svært nedbrydelige og bliver derfor ophobet i både mennesker og miljø.

Derfor er der også alvorlig bekymring for, hvordan forbindelserne kan påvirke menneskers helbred på sigt.

Netop derfor har Danske Regioner påbegyndt to demonstrationsprojekter på PFAS-testcentret i Korsør.

Det er ikke nyt, at PFAS kan nedbrydes med høje temperaturer, men Danske Regioner glæder sig over, at det har været muligt uden at danne nye farlige stoffer i processen.

Projekterne er finansieret af Miljøstyrelsen, og her bliver det testet, hvordan forskellige teknologier kan rense jorden for PFAS.

I det ene af de to forsøg opvarmes jorden til 350-450 grader, så PFAS’en fordamper.

Luften med den fordampede PFAS ledes derefter igennem en 1400 grader varm flamme, der bryder PFAS’en op og destruerer den.

I det andet projekt varmes jorden langsomt op, så det meste af PFAS’en nedbrydes. Det sker, mens den stadig er i jorden.

Resten opsamles derefter i en såkaldt defluorinator, hvor det nedbrydes.

Danske Regioner understreger, at det både er dyrt og klimabelastende at opvarme jorden, hvorfor de teknikker kun skal tages i brug de steder, hvor der er mest PFAS i jorden.

– Der er ingen tvivl om, at de to teknikker bliver en vigtig brik vores indsats mod PFAS-forureninger. Men de bliver ikke de eneste.

– Der er stadig behov for at finde løsninger på håndtering af jord med mindre indhold af PFAS, siger formand for Danske Regioners udvalg for miljø og klima Camilla Hove Lund i meddelelsen.

Rapperen Kent “Kenno” Pedersen idømmes ved Retten i Kolding ubetinget fængsel i 30 dage.

Han dømmes for i oktober 2024 at have slået sin daværende kæreste og for at have truet hende på livet.

– Næste gang jeg ser dig, så slår jeg dig ihjel, sagde han ifølge anklageskriftet til kvinden.

Kent Pedersen var indtil 2017 den ene halvdel af popduoen Djämes Braun.

I 2024 stod han frem i TV 2-dokumentaren “Kernen – Hvem slog Kenno ihjel?” og fortalte om et galoperende alkoholmisbrug i årene efter bruddet fra Djämes Braun.

Den 47-årige musiker nægtede sig i retten skyldig og hævdede, at kvinden havde angrebet ham.

Kvinden havde ifølge den tiltalte sparket ham og taget kvælertag på ham.

Han slog hende under tumulten to gange i ansigtet.

Det var med hans egne ord selvforsvar for at vriste sig fri af kvinden, der havde lagt ham i benlås.

Anklageren fremviste i retten billeder af kvinden efter hændelsen. Her fremgik det, at hun havde blodunderløbne mærker under øjet, på kinden og ved knæet.

Tumulten mellem de to skete under overværelse af kvindens teenagedatter, som tilkaldte politiet.

Musikeren sagde i retten, at han var ”superked” af, at han havde slået kvinden, men fastholdt, at det var hende, der begyndte at angribe ham.

Det skete ifølge manden på et tidspunkt, hvor han havde fået et tilbagefald og var i færd med at “drikke hjernen ud”.

Den pågældende dag havde han drukket både guldøl og ”kyllinger”, som ifølge den tiltalte er små flasker med snaps.

Hvor meget han havde drukket, kunne han i retten ikke huske.

Iført sneakers og en sort, løsthængende skjorte fortalte Kent “Kenno” Pedersen i retten, at han nu er i behandling for sit misbrug.

Han sagde også, at han er i gang med “en ny start” og igen laver musik.

Kent Pedersen var tiltalt efter straffelovens paragraf 244 om vold, men han blev dømt efter den mildere paragraf 248 om legemsangreb under slagsmål.

Derudover blev han dømt efter paragraf 266 om trusler.

Kent Pedersen bad om betænkningstid i forhold til, om han vil anke dommen til landsretten.

Manden har tidligere været beskyttet af et navneforbud.

Forsvarsadvokaten bad om, at forbuddet udstrækkes til en eventuel ankesag, men det blev ikke imødekommet af retten.

Sidste år blev Kent Pedersen ved Retten i Kolding idømt to måneders ubetinget fængsel for trusler mod politiet.

Det var med åbne øjne, at TDC tilbage i 2020 forlængede en aftale med Huawei som leverandør til det centrale transportnetværk.

Sådan lyder det fra statens advokater, som mandag fremlægger deres afsluttende bemærkninger i en civil sag ved Østre Landsret.

I sagen kræver TDC, at staten betaler 195 millioner kroner plus renter i erstatning efter en afgørelse fra 2023, som betyder, at selskabet skal skifte alt Huawei-udstyr i det centrale netværk inden udgangen af 2026.

Tomas Ilsøe Andersen, som repræsenterer staten, fremhæver en række forhold, som er beskrevet i en Bloomberg-artikel fra 2023.

I artiklen beskrives det, at en ansat i TDC lækkede fortrolige oplysninger til Huawei i løbet af en budkrig om det kommende 5G-netværk.

I sidste øjeblik afgav Huawei ifølge Bloomberg et nyt bud i sidste øjeblik, som akkurat var bedre end svenske Ericssons.

Bloomberg beskrev også, hvordan der blev fundet skjulte mikrofoner i et mødelokale og set droner, man mistænkte for at spionere.

Spionagen skal være sket op til 2019, hvor TDC til sidst valgte Ericsson som leverandør af 5G-netværket.

Dermed var det med åbne øjne, at TDC kort efter valgte at forlænge aftalen med Huawei som leverandør til det centrale DWDM-netværk, lyder det fra Tomas Ilsøe Andersen.

– Hvordan kan man kalde det en fuldgod leverandør til et netværk, som leverer kritisk infrastruktur til danskere og myndigheder, spørger han under sin procedure.

– TDC har med åbne øjne forlænget en kontrakt med en leverandør, som har opført sig sådan.

Tomas Ilsøe Andersen pointerer, at det egentlig ikke er TDC’s skyld, at udstyret fra Huawei ikke længere kan godkendes som komponenter i den kritiske infrastruktur.

Men TDC har selv valgt Huawei som fortsat leverandør, selv om man vidste, hvordan selskabet agerede.

Under retssagen har TDC argumenteret for, at aftalen med Huawei blev indgået før 7. december 2020, hvor den formelt blev underskrevet.

Det er relevant, fordi telesikkerhedsloven kun gælder for aftaler, som er indgået fra 7. december 2020.

Fra 1. januar 2026 kan myndighederne dog godt forbyde aftaler indgået før, hvis det vurderes at udgøre en væsentlig trussel mod statens sikkerhed.

Advokat Christian Bo Kolding-Krøger argumenterer på vegne af staten for, at der ikke er nogen grund til at tro, at aftalen mellem TDC og Huawei er indgået før 7. december, hvor begge parter har underskrevet den.

De danske myndigheders bekymring, når det kommer til Huawei, bunder blandt andet i en kinesisk lov, som giver den kinesiske stat mulighed for at pålægge kinesiske virksomheder at udlevere information.

Huaweis hovedkvarter ligger i Shenzhen i Kina.

Natten til mandag dansk tid blev Sean Penn del af en ganske eksklusiv klub ved at vinde skuespilkarrierens tredje Oscar. Men han var ikke med ved prisuddelingen.

Sean Penn befinder sig nemlig i Ukraine.

Det siger en højtstående ukrainsk embedsmand mandag til AFP.

– Vi kan sige, at han er i Ukraine, men det er hans personlige besøg. Det er sådan, han ser det. At han må være i Ukraine, siger embedsmanden.

– Han ønsker blot at støtte Ukraine.

Ifølge embedsmanden skal Penn senere mandag mødes med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj.

The New York Times har tidligere på baggrund af to anonyme kilder beskrevet, at han er i Ukraine.

Penn vandt natten til mandag dansk tid en Oscar for Bedste Mandlige Birolle.

Det gjorde han for sin rolle i filmen “One Battle After Another”, der er instrueret af Paul Thomas Anderson.

I filmen, der handler om en gruppe revolutionære aktivister i USA, spiller han en korrupt militærofficer.

Penn har brugt en del tid i Ukraine siden 2022, og han var med til at instruere dokumentarfilmen “Superpower” om Volodymyr Zelenskyj. Filmen fik premiere i 2023.

Dokumentarprojektet betød, at han befandt sig i Ukraine, da Ukraine blev invaderet i 2022.

Filmen skulle have haft en mere munter tone og have handlet om komikeren Zelenskyj, der endte med at blive præsident. Men filmen blev i høj grad præget af krigen.

Præsidenten og Penn siger, at de undervejs har opbygget, hvad de begge omtaler som et nært venskab.

En anden kilde siger til nyhedsbureauet AFP, at Penn også har planer om at tage “til fronten” i det østlige Ukraine under sit besøg.

“One Battle After Another” vandt også en Oscar i kategorien Bedste Film.

Penn har tidligere vundet Oscars i kategorien Bedste Mandlige Skuespiller for “Mystic River” fra 2003 og “Milk” fra 2008.

Han har tidligere truet med at smelte sine oscarstatuetter om til ammunition til Ukraine, hvis ikke Zelenskyj blev inviteret til prisuddelingen.

Kun tre andre mandlige skuespillere har vundet tre skuespiloscars – det er Daniel Day-Lewis, Jack Nicholson og Walter Brennan.

AFP

Det sociale medie X samarbejder med EU-Kommissionen i forhold til en bøde på 120 millioner euro, der skal betales til EU.

Det oplyser talsmand for EU-Kommissionen Thomas Regnier.

– EU-Kommissionen oplyser normalt ikke om finansielle transaktioner mellem private firmaer og EU-Kommissionen.

– Men jeg kan oplyse, at X samarbejder med EU-Kommissionen i sagen, siger Thomas Regnier.

Samtidig har X dog appelleret bøden til EU-Domstolen.

Det tyder på, at X har valgt en mellemløsning i sagen.

I stedet for at betale bøden har X ifølge Thomas Regnier mulighed for at stille en garanti for beløbet, indtil sagen er afgjort ved domstolen.

Det ligger mellem linjerne, at det er det, der er sket:

– Der er to muligheder (enten at betale bøde eller stille en finansiel garanti for beløbet, red.).

– X har opfyldt den ene af mulighederne, siger Thomas Regnier.

Bøden blev givet, fordi EU-Kommissionen mener, at X har overtrådt EU’s Digital Service Act.

Det er ifølge EU-Kommissionen sket ved, at systemet til verificering af konti på det sociale medie var vildledende.

På X kan man få et blåt flueben ud for profilnavnet, hvis kontoen ifølge X er verificeret. Men reelt er der ikke tale om en verificering, for alle kan betale for at få det blå flueben, mener EU-Kommissionen.

– Alle kan betale for det, så ingen kan verificere det. Vores position er meget klar, og det førte til bøden, siger Thomas Regnier.

Han fastslår, at X trods appellen er forpligtet til at rette op på problemet og betale bøden – eller stille en garanti for beløbet.

Ifølge Regnier samarbejder X nu om begge dele.

Dermed kan der være en løsning på vej for brugerne af X, der tidligere var kendt som Twitter, før Elon Musk købte selskabet.

I Twitter-dagene blev de blå flueben brugt som et værn mod identitetstyveri. Særligt i forhold til kendte personer og personer med magt som politikere og højtstående embedsmænd.

Under Musks ledelse blev systemet dog i 2023 ændret til et betalingssystem. Det betød, at brugere kunne få mærket, hvis de abonnerede på premium-tjenesten på X.

I sidste uge fremlagde X dog ifølge EU-Kommissionen en række forslag til, hvordan situationen kan afhjælpes, så der bliver tale om en reel verificering af brugerne.

De forslag undersøger EU-Kommissionen nu, mens sagen fortsætter ved EU-Domstolen.

Krigen i Mellemøsten har “ikke noget at gøre med Nato”.

Det siger Stefan Kornelius, som er talsperson for den tyske regering, ifølge nyhedsbureauet AFP.

USA’s præsident, Donald Trump, har sagt, at Nato ser ind i en meget dårlig fremtid, hvis USA’s allierede ikke kan hjælpe med at genåbne det strategisk vigtige Hormuzstræde i Mellemøsten.

Men den tyske regering ser ikke den vestlige militæralliance spille en mere aktiv rolle der.

– Nato er en alliance omhandlende forsvar af territorie, siger Kornelius.

Heller ikke den britiske premierminister, Keir Starmer, mener, at der skal være en Nato-ledet mission i Hormuzstrædet.

Men han siger, at der er planer om en indsats.

– Vi arbejder med andre om at lave en troværdig plan for Hormuzstrædet for at sikre, at vi kan genåbne skibsfarten og passagen gennem strædet. Lad mig gøre det klart: Det kommer ikke til at blive og har aldrig været set som en Nato-mission, siger Starmer til journalister ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Konflikten i regionen har stort set lukket Hormuzstrædet. Det er en strategisk flaskehals for omkring en femtedel af verdens olie og flydende naturgas. Oliepriserne verden over er steget kraftigt som følge af uroen.

Trump har sagt, at Europa og Kina – modsat USA – er stærkt afhængige af olieeksporten fra Golfen. Derfor må de træde til og hjælpe USA, mener han.

– Hvis der ikke kommer noget svar, eller hvis det er et negativt svar, tror jeg, at det bliver meget dårligt for Natos fremtid, sagde han i et telefoninterview med Financial Times.

Italiens udenrigsminister, Antonio Tajani, siger mandag ifølge Reuters, at diplomati bør være vejen frem. Italien er ikke involveret i flådemissioner, som kan udvides til området, siger han.

Tysklands forsvarsminister, Boris Pistorius, afviser Trump totalt.

– Hvad forventer Donald Trump, at en håndfuld eller to europæiske fregatter kan gøre i Hormuzstrædet, som den mægtige amerikanske flåde ikke kan gøre?, siger han i Berlin.

– Det er ikke vores krig. Vi har ikke startet den.

Danmark har erklæret sig åben over for ideen om at bidrage.

– Jeg mener, at vi bør have et åbent sind i forhold til, hvordan vi kan bidrage til at holde den frie sejlads fri, sagde udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) på vej ind til et møde for EU-landenes udenrigsministre i Bruxelles mandag.

SF, Enhedslisten, De Radikale og Alternativet kræver, at en kommende regering vedtager en natur- og biodiversitetslov, hvor der er et bindende mål om 30 procent beskyttet natur på land og på havet, og hvoraf 10 procent er strengt beskyttet natur.

Det meddeler partierne i en pressemeddelelse, ligesom partilederne Pia Olsen Dyhr (SF), Pelle Dragsted (EL), Martin Lidegaard (R) og Franciska Rosenkilde (AL) holder pressemøde om kravet mandag formiddag.

Når kvartetten henviser til en kommende regering, så er der tale om en regering, som Socialdemokratiet og Mette Frederiksen står i spidsen for.

SVM-regeringen formåede ikke at indføre en natur- og biodiversitetslov, selv om det var en del af regeringsgrundlaget.

Men nu skal det altså være, lyder det fra partierne i rød blok, som dermed forsøger at sende en presbold i retning af Socialdemokratiet.

– Danmark ligger i bund i EU, når det gælder beskyttet natur, og SVM-regeringen har svigtet, siger SF-formand Pia Olsen Dyhr i pressemeddelelsen.

– Hvis fremtidige generationer skal kunne opleve naturen – høre sanglærken kvidre og spotte smukke sommerfugle i landskabet – skal vi have en rød regering, og den skal hurtigt sætte gang i det her arbejde, siger SF-formanden.

Det handler bare om at komme i gang, siger den radikale leder, Martin Lidegaard.

– Næste gang skal vi have den grønneste regering nogensinde med en ny lov og konkret plan for, hvordan vi får genskabt og beskyttet vores natur, siger han.

Pelle Dragsted, der er politisk ordfører for Enhedslisten, konstaterer, at SVM-regeringen intet har foretaget sig i tre “vigtige år for naturen”.

– Men naturen kan ikke vente på politisk nøl. Når vi mister en sommerfugl, får vi den aldrig tilbage. Derfor kræver vi handling for naturen nu, siger han.

Politisk leder for Alternativet Franciska Rosenkilde betoner også vigtigheden af en lov på området.

– Danmark har brug for en ambitiøs biodiversitetslov, der reelt beskytter naturen og forpligter skiftende regeringer til at sætte naturen først og vende den alvorlige tilbagegang i vores arter, siger hun.

Loven skal ifølge partierne indeholde følgende bindende mål og delmål for strengt beskyttet natur på land: 10 procent af Danmarks landareal skal inden 2030 være kortlagt og udpeget som strengt beskyttet natur. 2,5 procent af Danmarks landareal skal være strengt beskyttet i 2030, 5 procent i 2035, og 10 procent senest i 2040.

Partierne skriver, at der skal afsættes den “nødvendige finansiering” til etablering og genopretning af naturområder.

Adspurgt på et pressemøde mandag kan de ikke svare på, hvor stor regningen bliver.

– Det er klart, at hvis vi på sigt tager flere arealer ud, så er der noget, der ikke kan bruges til landbrug. Hvor stor den omkostning er, er der ikke blevet regnet på, siger politisk leder for De Radikale, Martin Lidegaard.

SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, fremhæver, at noget af omlægningen skal finansieres inden for den grønne trepart.

Udenrigsminister og politisk leder for Moderaterne Lars Løkke Rasmussen er en anelse skeptisk, når Venstre foreslår at øge antallet af værnepligtige med flere tusinde til 13.000 i 2035.

Det siger Løkke, som begynder sin mandag i Bruxelles til et EU-udenrigsministermøde om blandt andet Ukraine. Senere på dagen genoptager han sin valgkamp i Danmark.

– Min egen position er, at vi naturligvis skal styrke dansk forsvar, men vi skal se dette i en sammenhæng, og hvis man bare med et fingerknips fordobler antallet af værnepligtige, så er man nødt til også at gøre sig nogle overvejelser over, hvad det betyder for vores økonomi og arbejdsudbud, siger Løkke, som uddyber:

– Hvis der er mange flere mennesker, der skal gå i grøn uniform, så er der en risiko for, at der ikke er folk nok til de hvide kitler eller kedeldragterne eller det andet, som får samfundets hjul til at snurre.

Venstre-formand Troels Lund Poulsen kom med meldingen om værnepligt under søndagens statsministerkandidatduel mod Mette Frederiksen (S) hos DR.

I den eksisterende politiske aftale om værnepligten fra 2024, som gælder frem til 2033, fremgår det, at der skal være “en styrket værnepligt i Forsvaret med en varighed på 11 måneder, 6500 værnepligtige årligt, mere ligestilling mellem køn og øget anvendelse af værnepligtige i Forsvarets opgaveløsning”. Og at “antallet af værnepligtige øges op til 7500 årligt i Forsvaret og Beredskabsstyrelsen”.

Ifølge statsminister Mette Frederiksen (S) er der tale om en melding fra Troels Lund Poulsen, som den afgående SVM-regering har truffet tidligere, men som den ikke har fortalt offentligheden om.

– Det har vi aftalt i den gamle regering. Vi nåede bare ikke at offentliggøre det, sagde Mette Frederiksen.

Det fik forsvarsminister Troels Lund Poulsen til at beskylde Mette Frederiksen for at tale usandt. Der var tale om en nyhed fra Venstre, mente han.

Løkke synes, at interne møder skal forblive interne.

– Jeg synes, at selv om vi er i valgkamp, at vi skal overholde en god leveregel: At vi ikke refererer til interne møder i regeringen. Man kan jo notere, det kan alle se, at regeringen ikke har meldt noget ud.

– Så der er ikke en regeringsposition, der er meldt ud. Der er klart diskussioner om værnepligt. Vi har allerede øget værnepligt til 6500, og man kan ikke udelukke, at mere skal til, siger Løkke.

Mette Frederiksen udtalte i øvrigt under debatten, at hun er enig med Venstres formand i meldingen, og at Socialdemokratiet støtter forslaget.

Venstre har i en pressemeddelelse uddybet, at der skal opføres en ny kaserne på Fyn, og der skal opføres en ny kaserne til flyvevåbnet i den jyske by Tirstrup.

Derudover lægger partiet op til, at der skal opføres endnu en kaserne på et endnu uspecificeret sted.

Fra januar i år trådte en ny udgave af værnepligten i kraft. Den indebærer en forlængelse fra 4 til 11 måneder.

En person er mandag blevet anholdt i Vejle for at true med en kniv.

Ingen er kommet til skade.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

Politiet oplyste tidligere på morgenen, at det var i byen på grund af et mistænkeligt forhold.

Episoden med kniven fandt sted i Vestergade i Vejle. Politiet fik en anmeldelse om sagen klokken 08.21 og var hurtigt på stedet, hvor manden blev anholdt.

Der er tale om en 35-årig mand, der bor i Vejle. Hvorvidt han truede tilfældige, og hvad manden er sigtet for, vil vagtchefen ikke sige mandag formiddag.

Der er kort før klokken 11 ikke taget stilling til, hvorvidt manden vil blive begæret varetægtsfængslet i forbindelse med sagen. Hvis han kræves fængslet, skal grundlovsforhøret finde sted inden for 24 timer efter anholdelsen.

Marius Borg Høiby er ikke et “monster”, men har udvist manglende respekt for samfundets regler og normer.

Det siger anklager Sturla Henriksbø ifølge norske medier i sin procedure mandag, hvor sagen mod den norske kronprinsessesøn er gået ind i sin afsluttende uge.

Høiby sagde fredag i retten, at han er “hele Norges hadeobjekt” og ikke længere er Marius, men “et monster”.

Anklageren mener, at man bør se på sagen og ikke personen.

– Marius Borg Høiby er ikke et monster. Det er ingen af os. Vi er alle mennesker på godt og ondt. Han skal ikke dømmes for, hvem han er, men for hvad han har gjort, siger Henriksbø ifølge NRK.

Høiby er tiltalt for 40 lovbrud.

Tiltalen omhandler blandt andet fire voldtægter, vold, seksuelt krænkende optagelser og billeder af kvinder samt mishandling i nære relationer.

Høiby nægter sig skyldig i blandt andet alle voldtægterne, men erkender skyld i tiltalepunkter om blandt andet narkokriminalitet og brud på færdselsloven.

Marius Borg Høiby er ikke formelt en del af det norske kongehus, da han er født, før kronprinsesse Mette-Marit indgik et forhold og senere ægteskab med den norske tronarving, kronprins Haakon.

En yngre kvinde er blevet tiltalt for at have dræbt en 42-årig kvinde på et midtjysk bordel i 2024.

Det er anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands Politi, som nu har rejst tiltale mod en 30-årig i sagen. Det oplyser politiet i en pressemeddelelse.

Den udenlandske kvinde blev fundet såret på bordellet ved den midtjyske by Gjern omkring middagstid 30. december 2024. På trods af livreddende førstehjælp blev hun senere erklæret død.

Hun var blevet påført talrige stik og snit. Ifølge anklageskriftet blev hun stukket i halsen, hovedet, nakken, ryggen og brystet.

Knivdrabet foregik på en landejendom ved Gjern. Ekstra Bladet skrev dengang, at der på ejendommen drives bordel.

Senere samme dag, som den sårede kvinde blev fundet, anholdt politiet den nu 30-årige kvinde i den vestjyske by Bøvlingbjerg.

Kvinden er i sagen også blevet tiltalt for med trusler om vold at forsøge at frarøve den 42-årige kvinde et ukendt kontantbeløb.

Ifølge Ekstra Bladet er den tiltalte kvinde fra Thailand, mens den dræbte kvinde var fra Laos, men betragter sig som thailandsk. Den dræbte er ifølge avisen mor til tre børn i Thailand.

Anklagemyndigheden har også tiltalt den 30-årige for en række overtrædelser af færdselsloven.

Blandt andet var hun cirka en halv times tid inden sin anholdelse 30. december involveret i en trafikulykke, hvor anklagemyndigheden ikke mener, at hun optrådte hensynsfuldt.

Ifølge anklageskriftet påkørte hun klokken 19.15 i Vemb en mandlig fodgænger og kørte fra stedet.

Fodgængeren fik flere alvorlige skader som kraniebrud og hoftebrud.

Retssagen skal behandles ved Retten i Viborg over seks dage.

Det fremgår ikke, hvordan den 30-årige kvinde forholder sig til tiltalen, men da hun blev anholdt i 2024, nægtede hun sig skyldig.

Den italienske bank UniCredit har budt 35 milliarder euro for tyske Commerzbank.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Buddet, der svarer til cirka 261 milliarder kroner, har været undervejs i en længere periode.

Planerne om en overtagelse har imidlertid mødt modstand fra blandt andet den tyske regering.

Tyskland har en ejerandel på 12,1 procent i Commerzbank. Det er et levn fra 2008, hvor regeringen holdt hånden under banksektoren i forbindelse med finanskrisen.

Den tyske kansler, Friedrich Merz, har omtalt tilnærmelserne som “uacceptable” og “fjendtlige”.

Derudover har ansatte i Commerzbank tidligere protesteret over den mulige overtagelse, ligesom ledelsen i banken har sagt fra.

Alligevel har UniCredit hurtigt fået opbygget en ejerandel i banken, der gør, at den i dag er den største aktionær.

For knap et år siden deltog omkring 200 ansatte i en protest, der fandt sted på samme tid som den årlige generalforsamling i Commerzbank. De var iført tøj med bankens gule farve.

– Vi ønsker at forblive uafhængige, fordi vi mener, det er bedre for os, sagde en 52-årig kvindelig ansat til AFP under protesterne.

Hun havde taget et banner med, hvorpå der på italiensk stod “mit gule hjerte banker”.

UniCredit sidder i dag på 26 procent af aktierne i den tyske bank, og den har intentioner om at hæve den andel til over 30 procent.

På grund af tysk lovgivning betyder det ifølge AFP, at italienerne er forpligtede til at afgive et opkøbstilbud.

Reuters har tidligere skrevet, at UniCredit blev storaktionær i september 2024, og at den siden da har øget ejerandelen hurtigt – blandt andet ved at købe aktier af den tyske regering.

Andrea Orcel, der er administrerende direktør i den italienske bank, har ifølge nyhedsbureauet tidligere talt om muligheden for at skabe en ny storbank i Tyskland.

Mundvigene var brede, og de små rød-hvide dannebrogsflag vajede, da flere hundrede mennesker mandag var mødt op for at tage imod det danske kongepar i Australiens hovedstad, Canberra.

Kong Frederik og dronning Mary er i gang med et seks dage langt statsbesøg i dronningens fødeland.

Med på besøget er også klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M), der mandag sad med ved bordet, da kongeparret besøgte Australiens premierminister, Anthony Albanese, i det australske parlament.

Deltagelse af en eller flere ministre er helt afgørende under et statsbesøg, forklarer Lars Aagaard.

– Når der er statsbesøg, skal der være en regeringsrepræsentant. Lige så snart emnerne bliver politiske, så formidler eller modtager jeg de politiske budskaber, siger han og tilføjer:

– Kongeparret taler selvfølgelig også med politikerne, men hvis det bliver en politisk samtale, så træder regeringsrepræsentanten til.

Egentlig skulle udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) også have deltaget i statsbesøget, men udskrivelsen af folketingsvalget fik dem til at melde afbud.

Tidligere minister og nuværende direktør for Dansk Erhverv Brian Mikkelsen vurderede inden statsbesøget, at afbuddet fra to ministre ville få en betydning, som han dog kaldte marginal.

– Under et statsbesøg er det kongeparret, som er i fokus. Uanset om der er en eller to ministre med, så er det dem (kongeparret, red.), der formår at få Danmark til at stråle.

– Men selvfølgelig vil der være nogle politiske elementer i et konkret samarbejde, som vil være lidt sværere at gennemføre, fordi den relevante minister er hjemme og føre valgkamp, sagde han.

Fokus for statsbesøget er blandt andet den grønne omstilling.

Størstedelen af de mere end 50 virksomheder, der ledsager kongeparret på besøget, er inden for brancher som vedvarende energi og grønt byggeri.

Spørgsmål: Hvad er det præcis for nogle døre, du kan åbne som klimaminister under et statsbesøg?

Lars Aagaard sammenligner et statsbesøg med, når man i skoletiden skulle aflevere en opgave.

– Så var det ret godt, at der var en deadline.

– For eksempel er den australske klimaminister til stede i morgen ved et møde, der er med den danske energisektor. Så det giver nogle muligheder for at lukke nogle dialoger og nogle aftaler, siger han.

Selv om Lars Aagaard har måttet afbryde sin folketingsvalgkamp på Fyn, hvor han er opstillet, i fem dage, er han ikke voldsomt bekymret for, om turen til Australien får konsekvenser for hans personlige valg.

– Jeg håber, at fynboerne også har respekt for, at jeg er et menneske, der passer mit arbejde, og kan se at det har værdi for Danmark, siger Lars Aagaard.

Europa er i en “priskrise”, når det gælder energi. Men der er ikke tale om en “forsyningskrise”, og det dæmper behovet for vidtgående indgreb.

Det siger EU-kommissær for energi og boliger – Dan Jørgensen – forud for et møde for EU-landenes energiministre mandag i Bruxelles.

– Vi er i en meget bedre situation i EU nu, end vi var i 2022 (da Rusland invaderede Ukraine, red.).

– Det skyldes, at vi har mere vedvarende energi nu. Og vi har diversificeret vores forsyning generelt, siger Dan Jørgensen.

De høje priser på især gas betyder dog, at EU må se på “målrettede initiativer”, som kan virke på kort sigt, siger Dan Jørgensen.

Han ønsker ikke at gå i detaljer med, hvilke initiativer der er tale om, forud for at EU-landenes ledere samles til topmøde i Bruxelles torsdag i denne uge.

Derudover vil EU fortsætte med den langsigtede omstilling af energiforsyningen, hvilket er temaet for mandagens ministermøde i Bruxelles.

Det vil i sidste ende være det afgørende for prisniveauet, mener Dan Jørgensen.

– Der er to ting, som kan få energipriserne ned. Det er mere vedvarende energi, så hurtigt som muligt, så vi skal hurtigere give tilladelser til opførelsen af det.

– Og det andet er et mere sammenkoblet energimarked i EU. Jo mere sammenkoblede vi er, og jo mere vedvarende energi vi har, jo lavere vil priserne være, siger Dan Jørgensen.

Israels hær siger mandag, at den er i gang med “begrænsede og målrettede” militæroperationer på landjorden i Sydlibanon mod militsen Hizbollah.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Formålet er at udvide det “fremskudte forsvarsområde” i det sydlige Libanon.

– Denne aktivitet er en del af en bredere defensiv indsats for at etablere og styrke en fremskudt defensiv position, skriver militæret.

Libanon blev trukket ind i konflikten i Mellemøsten 2. marts, da militsen Hizbollah angreb Israel som reaktion på, at Ali Khamenei, der var Irans øverste leder, var blevet dræbt.

Siden har Israel og Hizbollah angrebet hinanden, og der har været meldt om sammenstød mellem landtropper i weekenden.

I Libanon er der bekymring for en større offensiv fra israelsk side.

Mediet Axios skrev i weekenden, at Israel har planer om en udvidet militær offensiv på landjorden. Mediets oplysninger kom fra anonyme amerikanske og israelske embedsmænd og er således ikke officielt bekræftede.

Målet med den mulige større offensiv skulle være at indtage hele området syd for floden Litani og ødelægge Hizbollah-militsens militære infrastruktur.

Imens har medier også skrevet, at forhandlinger snart kan være på vej.

Og Frankrig erklærede sig i weekenden klar til at spille en rolle i at hjælpe fredsforhandlinger på vej.

Den franske præsident, Emmanuel Macron, skrev på det sociale medie X, at Israel må stoppe sin offensiv, og Hizbollah må stoppe med sine angreb.

– Alt må gøres for at forhindre, at Libanon glider ned i et kaos, skrev Macron.

Under de israelske angreb er hundredtusindvis blevet sendt på flugt i Libanon.

Konflikten mellem Israel og Libanon trækker tråde helt tilbage til den libanesiske borgerkrig, som Israel blev involveret i, da det invaderede Libanon i 1978.

Det bliver heller ikke mandag, at Retten i Holbæk afsiger dom i sagen mod Markus Hvass, der er kendt fra tv-programmet “Naboen fra helvede”.

Det skriver TV2 Øst.

Dommen er udsat til fredag 20. marts klokken 12 på grund af sygdom. Det oplyser Markus Hvass’ forsvarer, Anja Hedegaard Nielsen, til det regionale medie.

Det er ikke første gang, at dommen i sagen bliver udsat. Først lød det, at dommen skulle falde 11. marts. Dernæst blev den programsat til mandag middag, og nu altså først senere på ugen.

Markus Hvass blev landskendt, da han sidste år medvirkede i TV 2-programmet “Naboen fra helvede”, som skildrede hans konflikt med naboen, en minigolfpark og parkens ejer, Simon Larsen.

Efterfølgende blev Markus Hvass tiltalt i straffesagen, som behandles af Retten i Holbæk.

Anklagemyndigheden har blandt andet tiltalt ham efter stalkingbestemmelsen ved at have chikaneret minigolfparken, personalet og ejeren, Simon Larsen.

Desuden er han anklaget for at bryde et tilhold, som forbyder ham at tage kontakt til minigolfparken og parkens personale.

Konkret drejer anklageskriftet sig i forhold til chikanen og tilholdet om 28 tilfælde.

Det handler blandt andet om, at Markus Hvass afspillede høje råb og skrig i en megafon. Flere af de episoder er også vist i tv-programmet på TV 2.

Markus Hvass nægter sig skyldig og vil frifindes.

I flere emirater – blandt andet olieknudepunktet Fujairah – meldes der mandag om nedslag fra missiler eller droner.

Et missil er faldet ned på et civilt køretøj i Abu Dhabi, og en palæstinensisk statsborger er blevet dræbt.

Det oplyser Abu Dhabis mediekontor på det sociale medie X.

– Myndigheder i Abu Dhabi har reageret på en hændelse med et missil, der faldt ned på et civilt køretøj i al-Bahyah-området, og en palæstinensisk borger blev dræbt, skriver mediekontoret.

Myndighederne kommer ikke umiddelbart med yderligere oplysninger om hændelsen, men opfordrer borgere til kun at få information “fra officielle kilder og undgå at sprede rygter”.

Området al-Bahyah er en forstad til Abu Dhabi, som er hovedstaden i De Forenede Arabiske Emirater.

Iran har affyret over 1800 missiler og droner mod De Forenede Arabiske Emirater over de seneste uger.

Det er ifølge nyhedsbureauet AFP dermed det land, som Iran har angrebet flest gange i konflikten, der begyndte 28. februar.

I emiratet og olieknudepunktet Fujairah er en brand brudt ud i en industrizone efter et droneangreb.

Det oplyser Fujairahs mediekontor.

Beredskab er sendt til området for at forsøge at kontrollere branden.

To anonyme kilder siger til nyhedsbureauet Reuters, at lastning af olie er midlertidigt indstillet.

Angrebene kommer, mens oliepriserne mandag er steget yderligere. Der er tale om den anden større forstyrrelse af driften i den vigtige oliehavn på blot få dage, da der også var et droneangreb i weekenden.

Ingen er blevet dræbt eller er kommet til skade mandag ifølge mediekontoret.

Fujairah, hvorfra der dagligt udskibes omkring en million tønder olie, ligger ud til Omanbugten tæt på Hormuzstrædet.

Det travle stræde er blevet stort set lukket under den igangværende uro i Mellemøsten. Det har haft stor indflydelse på de stigende oliepriser.

I løbet af natten lukkede den internationale lufthavn i Dubai, som er den største by i De Forenede Arabiske Emirater. Det var efter et droneangreb.

Mandag morgen dansk tid meldes der ifølge nyhedsbureauet AFP om en “gradvis” genåbning af lufthavnen.

GN Store Nord har indgået en aftale om at sælge sin høreapparatforretning i en handel, der har en værdi af 17 milliarder kroner.

Det oplyser selskabet i en børsmeddelelse mandag formiddag.

Forretningen er blevet solgt til det italienske selskab Amplifon.

GN Store Nord modtager godt 12,6 milliarder kroner – og derudover 56 millioner aktier i Amplifon for frasalget, fremgår det.

Handlen mangler at få grønt lys fra konkurrencemyndighederne, og den forventes endeligt afsluttet inden udgangen af året.

En bilbrand satte mandag morgen en stopper for biltrafikken på Øresundsbroen fra Sverige mod Danmark.

Grundet bilbranden blev der lukket i retning mod Danmark, oplyste pressevagten ved Øresundsbrons trafikcenter til Ritzau.

Klokken 07.24 skriver DR P4 Trafik, at branden er kommet under kontrol. Derfor er broen genåbnet mod Danmark, men der vil fortsat være et spor spærret ved uheldsstedet.

Ifølge DR P4 Trafik brød bilen i brand på Peberholm i retning mod Danmark.

Herefter ankom brandvæsenet til stedet, fortalte Øresundsbroens pressevagt til Ritzau.