Yderligere analyser af en drone, der bragede ind i en rumænsk beboelsesejendom torsdag aften, viser utvetydigt, at den kom fra Rusland.
Det skrev Rumæniens præsident, Nicusor Dan, søndag i et opslag på det sociale medie X.
– Dronen, der styrtede ned torsdag aften i Galati, er en Geran-2 af russisk oprindelse. Det er den utvetydige konklusion af den tekniske rapport, som er færdiggjort af eksperter fra den rumænske stat, lød det.
I et forsøg på at løse problemet med tog til tiden overvejer DSB at ændre på køreplanerne, så passagererne vil få længere rejsetid, og så der kommer færre afgange.
Det siger DSB’s administrerende direktør, Flemming Jensen, i et interview med Jyllands-Posten.
Det er en model, som man har gjort brug af på Kystbanen mellem København og Helsingør. Her er turen blevet mellem fem og ni minutter længere, og det har ifølge Flemming Jensen gjort ruten mere robust.
Blandt overvejelserne er at indlægge fem minutters ekstra ventetid fra Kalundborg til København, så forsinkelser kan indhentes.
Flemming Jensen vurderer, at der aldrig i hans 11 år som chef for DSB har været så få tog til tiden.
For at et tog kan vurderes som fremme til tiden, skal det være forsinket med højst 2 minutter og 59 sekunder.
Ifølge aftalen med staten skal 75 procent af de rejsende være fremme til tiden. Det har DSB kun levet op til i én ud af de seneste 13 måneder.
Knap to millioner af DSB’s passagerer var forsinkede i april, skriver Jyllands-Posten. Her var kun 59,8 procent af de rejsende fremme til tiden.
Præsidentvalget i Colombia kommer til at blive afgjort i en anden valgrunde.
Det står klart, efter at 97 procent af stemmerne er talt op ved første runde af præsidentvalget i det sydamerikanske land.
To kandidater ligger yderst tæt i kampen om at overtage posten fra Colombias afgående præsident, Gustavo Petro.
Den højreorienterede præsidentkandidat Abelardo de la Espriella har fået 43,7 procent af stemmerne, mens venstrefløjens Iván Cepeda har fået lidt under 41 procent.
En kandidat skal have mere end 50 procent af stemmerne for at undgå en anden valgrunde 21. juni.
Colombias præsident, Gustavo Petro, skriver efter første valgrunde søndag på X, at han ikke accepterer valgresultatet, som ifølge ham ikke er officielt. Han siger, at han vil afvente de officielle resultater.
Petro støtter Iván Cepeda.
Undersøgelser tyder på, at Iván Cepeda vil få det langt sværere i anden valgrunde, når vælgere fra højrefløjen og den politiske midte ikke længere har flere kandidater at vælge imellem.
Den præsidentkandidat, der kommer til at afløse Gustavo Petro, skal håndtere et virvar af kriminelle grupper, som beskæftiger sig med narkotikahandel, ulovlig minedrift og afpresning.
47-årige Abelardo de la Espriella er en politisk outsider, der har tilnavnet “Tigeren”, og som beundrer USA’s præsident, Donald Trump.
Han har ført valgkamp bag skudsikret glas og lovet at slå hårdt ned på de væbnede grupper i Colombia til lands, til vands og i luften, skriver nyhedsbureauet AFP.
Iván Cepeda er søn af en venstreorienteret senator, som blev dræbt af højreorienterede paramilitære grupper.
Han har lovet at prøve at slutte fred med landets væbnede grupper gennem forhandlinger – en tilgang, som kun har givet begrænsede resultater under landets nuværende leder.
Den afgående præsident i Colombia, Gustavo Petro, har ført en strategi om total fred, hvor regeringen har forsøgt at forhandle med guerillagrupper og andre narkotikarelaterede organisationer.
Kritikere mener, at Petros strategi har givet kriminelle grupper frit spillerum, hvilket har bidraget til stigende vold og rekordstor eksport af kokain.
Reuters
En person er kørt på skadestuen efter en lejlighedsbrand i København sent søndag aften.
Det oplyser vagtchef Anders Frederiksen fra Københavns Politi.
Personen blev reddet ud af lejligheden, men er ved bevidsthed og uden for livsfare, fortæller vagtchefen.
Branden brød ud i en af de øverste lejligheder i en bygning på Gammel Kongevej.
Brandvæsnet er massivt til stede med flere køretøjer, og Gammel Kongevej er derfor spærret af i begge retninger mellem Værnedamsvej og Bagerstræde. Det er uklart, hvornår den normalt trafikerede vej åbner igen.
Branden er under kontrol, oplyser vagtchefen.
De øvrige beboere i opgangen er også blevet evakueret, men de forventes at kunne vende hjem til deres lejligheder, når slukningsarbejdet er afsluttet.
Otte mennesker, heriblandt tre kvinder, blev tidligt søndag morgen dræbt i det sydlige Libanon i et israelsk angreb.
Det oplyser Libanons sundhedsministerium.
Israels militær har på det seneste intensiveret sine angreb og landoperationer i Libanon. Militæret siger, at offensiven er rettet mod den militante gruppe Hizbollah.
19 personer er ifølge sundhedsministeriet blevet såret i søndagens angreb, der fandt sted ved daggry i byen Deir Zahrani. Iblandt er fem børn og seks kvinder.
Den 28. februar indledte USA og Israel i fællesskab det, der skulle blive flere uger med intensive angreb mod Iran.
Efterfølgende begyndte Hizbollah at angribe Israel i solidaritet med Iran, der støtter militsen.
En våbenhvileaftale, som skulle stoppe kampene og angrebene mellem Israel og Hizbollah i Libanon, trådte i kraft 17. april.
Men begge parter har løbende beskyldt modparten for at overtræde aftalen og har begrundet deres egne angreb med, at den anden part også begår angreb.
Frankrig, Tyskland og Storbritannien opfordrer søndag Israel og Hizbollah til at vende tilbage til den våbenhvileaftale, de har indgået.
Ifølge det israelske medie Times of Israel har Hizbollah søndag aften affyret fem raketter fra Libanon mod det nordlige Israel.
25 israelske soldater er ifølge landets militær blevet dræbt i Libanon siden begyndelsen af marts.
I samme periode er flere end 3400 mennesker blevet dræbt i israelske angreb i Libanon. Det oplyser Libanons sundhedsministerium.
AFP
Alternativet og Enhedslisten har søndag aften kort efter klokken 23 forladt forhandlinger på Marienborg med kongelig undersøger Mette Frederiksen (S).
Enhedslisten har været på Marienborg siden 19.30 søndag. Alternativet kom omkring klokken 22.
På vej ind til forhandlingerne søndag sagde Enhedslistens politiske ordfører, Pelle Dragsted, at han havde taget den “store og skarpe høvle med”.
Efter forhandlingerne lyder det, at der fortsat er “knaster, der skal høvles af”.
– Men vi bevæger os fremad. Det er svære forhandlinger. I ved, hvordan det er i forhandlinger. Det er altid, når man begynder at nærme sig målstregen, at det er allersværest, siger han til TV 2.
Adspurgt om Enhedslisten skal deltage i flere regeringsforhandlinger mandag, svarer Pelle Dragsted: Vi får se.
Alternativet forlod forhandlingerne uden at give kommentarer til den fremmødte presse.
Det var anden gang, Alternativet var på Marienborg søndag. På vej ind til forhandlinger søndag formiddag sagde partiets politiske leder, Franciska Rosenkilde, at hun fornemmede gode vibrationer i forhandlingslokalet.
Men det er også tydeligt, at det er “nu, det bliver svært”, lød det.
– Det er lange og intense møder, og på den måde nærmer vi os en større og større fællesmængde.
– Men det er også nu, det begynder at stramme til, og det bliver tydeligt, hvor vi er uenige, sagde hun til TV 2.
De seneste tre dage har kongelig undersøger Mette Frederiksen (S) forhandlet med SF, Moderaterne og De Radikale, hvor alle partier har været samlet i den fungerende statsministers embedsbolig nord for København.
Socialdemokratiet og de tre øvrige partier ventes at skulle indgå i en regering med i alt 82 mandater, mens Alternativet muligvis kan få en rolle som parlamentarisk grundlag.
Partiet har fem mandater i Folketinget.
Enhedslisten, der har 11 mandater og også kan blive parlamentarisk grundlag, forhandlede lørdag i tre en halv time med Mette Frederiksen og Socialdemokratiet.
Hverken Enhedslisten eller Alternativet har på noget tidspunkt været indkaldt til officielle forhandlinger, hvor de har siddet i lokale med SF, Moderaterne og De Radikale.
SF, Moderaterne og De Radikale var samlet til fire timers forhandlinger søndag eftermiddag.
Finland er verdensmester i ishockey efter et vildt overtidsdrama i finalen mod de schweiziske værter.
Finland vinder finalen 1-0.
Iran står klar til at affyre langt flere missiler mod Israel og andre lande i Mellemøsten, efter at Iran har gravet flere af sine nedgravede arsenaler fri igen.
Det skriver CNN.
Det amerikanske medie har på baggrund af satellitbilleder fundet frem til, at Iran har genåbnet 50 ud af 69 tunnelindgange, som blev bombet af USA og Israel i løbet af krigen, ved 18 underjordiske iranske missilanlæg.
Iran har desuden repareret andre dele af anlæggene, herunder veje, som USA og Israel bombede for at forhindre Iran i at bruge dem til missilaffyringsramper, skriver CNN.
Satellitbilleder viser ifølge mediet, at bombekratere er fyldt op igen – to af stederne er vejene endda blevet asfalteret.
Det amerikanske og israelske militær fokuserede i de første uger af krigen på at angribe indgangene til de underjordiske missilbaser, hvilket begrænsede Irans muligheder for missilangreb.
Irans netværk af underjordiske missilbaser, som landet begyndte at bygge for mere end 20 år siden, giver god beskyttelse til missiler og affyringsramperne, skriver CNN.
USA og Israel har begrænsede muligheder for at angribe baserne, da nogle ligger hundredvis af meter under jorden, beskyttet af klipper.
Eksperter vurderer, at Iran stadig har omkring 1000 missiler lagret i de underjordiske anlæg, skriver CNN.
Iran indgik i april en midlertidig våbenhvile med USA og Israel.
Iran og USA er i øjeblikket ved at forhandle om en aftale, som skal ende krigen i Iran.
Trump vil have Irans atomanlæg demonteret og fjerne landets besiddelse af det radioaktive metal uran. Iran har afvist, at landets atomprogram har til formål at udvikle atomvåben.
Hvis krigen genoptages, er Iran fortsat i stand til at affyre missiler, så længe de har affyringsramper og mandskab.
Det vurderer Sam Lair, forskningsassistent ved James Martin Center for Nonproliferation Studies, som analyserer Irans missilkapaciteter.
– Der er intet, der forhindrer affyringsramperne i at blive bevæbnet med det store lager af missiler, iranerne stadig har, siger han til CNN.
RITZAU
FEMDGN
Søndag d. 31. maj 2026 Udsendt kl. 22.15 Oversigt:
Meteorologens overblik: Perioder med regn
Tirsdag:
I de vestlige egne mest skyet med stedvis byger, ellers mest tørt og lidt eller nogen sol. Temp. op mellem 16 og 22 grader, og svag til jævn vind fra mellem syd og øst, ved kysterne stedvis frisk vind. Om aftenen og natten mest skyet med stedvis regn eller byger. Temp. ned mellem 12 og 16 grader, og svag til jævn vind fra sydøst og øst, ved kysterne på til frisk vind.
Onsdag:
I den østlige del af landet først tørt med lidt eller nogen sol, ellers skyet med regn eller byger, der breder sig mod øst. Temp. op mellem 15 og 20 grader, i den østlige del af landet op til 22 grader. Vinden bliver svag til jævn, stedvis frisk mellem syd og sydøst, senere drejende til sydvest. Om natten endnu regn længst mod øst, ellers vekslende skydække og enkelte byger. Temp. ned mellem 13 og 16 grader, og svag til jævn vind fra syd og sydvest, ved Vestkysten op til frisk vind.
Torsdag:
Lidt sol og først enkelte byger, men i løbet af dagen og aftenen regn eller byger vestfra. Temp. mellem 15 og 20 grader, varmest i den østlige del, og svag til jævn vind mellem sydøst og syd, ved kysterne stedvis op til frisk. Om natten mest skyet og stedvis lidt regn eller byger, men der kommer nogen opklaring vestfra. Temp. mellem 10 og 15 grader, og svag til jævn vind mellem syd og sydvest.
Fredag:
Nogen sol, men i perioder mere skyet vejr med spredte byger. Dagtemp. mellem 15 og 20 grader, om natten ned mellem 7 og 13 grader. Vinden bliver svag til jævn fra vest og sydvest.
Lørdag:
Nogen sol, men i perioder mere skyet vejr med enkelte byger. Dagtemp. mellem 15 og 20 grader, om natten ned mellem 8 og 14 grader. Vinden bliver svag til jævn fra mellem sydvest og sydøst.
Frankrig og Tyskland opfordrer søndag Israel og den libanesiske Hizbollah-bevægelse til at vende tilbage til den våbenhvileaftale, de har indgået.
– Intet retfærdiggør den store optrapning, der er i gang i det sydlige Libanon, siger Frankrigs præsident, Emmanuel Macron.
Han opfordrer til en afslutning på kampene “en gang for alle”, skriver han i et opslag på X søndag.
Macron understreger efter at have talt med ledere i regionen, at det også er “afgørende”, at der snart kommer en fredsaftale på plads mellem USA og Iran.
Krigen i Iran har fået Israel til at optrappe indsatsen mod den iranskstøttede Hizbollah-bevægelse i Libanon.
Søndag indtog israelske styrker den 900 år gamle middelalderborg Beaufort i det sydlige Libanon og hejste det israelske flag der.
Borgen ligger på et strategisk punkt med udkig over det sydlige Libanon og blev brugt som base under en tidligere israelsk besættelse.
Også Tysklands udenrigsminister, Johann Wadephul, kalder det “grund til alvorlig bekymring”, at Israels militær fortsætter sin fremfærd i Libanon. Det skriver det tyske nyhedsbureau dpa.
– Yderligere optrapning vil kun forværre den allerede spændte situation og udløse nye bølger af intern fordrivelse i Libanon, siger Wadephul.
Diplomater oplyser til AFP, at FN’s Sikkerhedsråd mødes mandag for at drøfte situationen. Det er Frankrig, der har indkaldt til et hastemøde.
I de seneste dage har Israel udvidet sin militære fremrykning i det sydlige Libanon.
Søndag lød ordren fra det israelske militær, at civile libanesere, som bor syd for floden Zahrani, skal forlade regionen og bevæge sig nord for floden.
Fra israelsk side lyder det, at den militære offensiv mod Hizbollah optrappes.
En våbenhvileaftale, som skulle stoppe kampene og angrebene mellem Israel og den militante bevægelse Hizbollah i Libanon, trådte i kraft 17. april.
Men begge parter har løbende beskyldt modparten for at overtræde aftalen og har begrundet deres egne angreb med, at den anden part også begår angreb.
Den tyske by Hamburg har trukket sit bud på at blive vært for de olympiske lege tilbage, efter at byens borgere har afvist idéen ved en folkeafstemning søndag.
Det skriver nyhedsbureauerne dpa og AFP.
Med 98 procent af stemmerne optalt havde 55 procent af vælgerne stemt imod, at Hamburg skal lægge by til sportsbegivenheden.
45 procent havde stemt for, skriver AFP.
Hamburg var en af fire byer eller regioner i Tyskland, der var med i kapløbet om at være vært for sommer-OL i enten 2036, 2040 eller 2044.
Hovedstaden Berlin, München og Rhine-Ruhr-regionen konkurrerer stadig om værtskabet.
Borgmesteren i Hamburg, Peter Tschentscher, har efter afstemningen informeret Den Internationale Olympiske Komité (IOC) om, at buddet fra Hamburg vil blive trukket tilbage.
– Mange borgere, som havde set frem til legene, er skuffede over resultatet af folkeafstemningen, sagde Peter Tschentscher ifølge dpa i en erklæring.
Omkring 1,3 millioner personer kunne stemme til dagens afstemning.
Valgdeltagelsen endte på 49,5 procent.
Det er den tyske olympiske komité, Dosb, der beslutter, hvem der skal afgive bud på at blive værtsby og til hvilket år.
Beslutningen falder ifølge dpa den 26. september.
I München fik forslaget opbakning af 66,4 procent af vælgerne i oktober 2025, mens 66 procent i april viste støtte ved en folkeafstemning i Rhine-Ruhr-regionen.
I Berlin er der ikke blevet holdt en afstemning.
Det er ikke første gang, at Hamburg siger nej til at afholde OL. I 2015 afviste indbyggerne et forslag om at holde legene i 2024.
Søndag eftermiddag overfaldt en patient på en retspsykiatrisk afdeling på det nye supersygehus Aalborg Universitetshospital i Aalborg Øst flere medarbejdere.
Samtidig svigtede overfaldsalarmen.
Det bekræfter både arbejdsmiljørepræsentant Max Lindegaard og fællestillidsrepræsentant Tina Brejl Aagaard over for TV2 Nord.
En patient lavede “udfald mod personalet”, og idet personalet aktiverede overfaldsalarmen, virkede den ikke. Derfor blev det øvrige personale ikke alarmeret og kunne ikke komme og hjælpe, fortæller Tina Brejl Aagaard til mediet.
Medarbejderne, der var sammen med patienten, opdagede fejlen og ringede rundt til andre på afdelingen.
– Det er rent held, at medarbejderne ser skærmene, for de giver ingen lyd eller noget, som de plejer at gøre. Vi har alle telefoner på os, som plejer at alarmere os, men det sker ikke i det her tilfælde.
– Det er meget alvorligt, for det kan være både patienter og personale, der kan komme til skade. Der er fysiske og psykiske skader på flere medarbejdere, siger Tina Brejl Aagaard til TV2 Nord.
De berørte medarbejdere blev efter episoden sendt hjem. Patienten er blevet politianmeldt.
RITZAU
REGIONALOST
Søndag den 31. maj 2026.
Udsigt, der gælder til mandag aften, udsendt kl. 20.45
Fyn:
I nat til dels klart vejr. Temp. ned mellem 8 og 13 grader, og svag til let vind fra vest og nordvest. Mandag lidt eller nogen sol og efterhånden mulighed for enkelte lette byger hist og her. Temp. op mellem 16 og 21 grader, og svag til jævn vind fra vest og sydvest.
København og Nordsjælland:
I nat til dels klart vejr. Temp. ned mellem 8 og 13 grader og svag til let vind mest fra vest og nordvest. Mandag lidt eller nogen sol og efterhånden mulighed for enkelte lette byger hist og her. Temp. op mellem 16 og 21 grader, og svag til jævn vind fra omkring vest.
Vest- og Sydsjælland samt Lolland-Falster:
I nat til dels klart vejr. Temp. ned mellem 8 og 13 grader, og svag til let vind fra vest og nordvest. Mandag lidt eller nogen sol og efterhånden mulighed for enkelte lette byger hist og her. Temp. op mellem 16 og 21 grader, og svag til jævn vind fra omkring vest.
Bornholm:
I aften tørt med nogen sol og i nat til dels klart vejr. Temp. ned omkring 10 grader, og svag til let vind mest omkring vest. Mandag lidt eller nogen sol og efterhånden mulighed for enkelte lette byger hist og her. Temp. op omkring 16 grader. Svag til jævn vind fra omkring vest.
Danske Jonas Vingegaard (Visma) kunne søndag aften lade sig krone som vinder af årets Giro d’Italia.
Iklædt den lyserøde førertrøje trillede han sikkert over målstregen i Rom. I et og samme moment blev Vingegaard den ottende rytter nogensinde til at vinde alle tre grand tours.
– Det er fantastisk. Det er noget, jeg har drømt om at kunne gøre i hele mit liv, siger en tydeligt rørt Vingegaard i vinderinterviewet efter søndagens 21. og sidste etape.
Efter et par indåndinger kunne den danske triumfator igen fortsætte:
– Det er specielt at være i stand til at kunne gøre det. Det er en særlig dag for mig. Jeg er tom for ord.
– Det gjorde det bare endnu bedre, at min familie også er her. Det giver mig tårer i øjnene, siger Jonas Vingegaard.
Kort efter søndagens samlede sejr var Vingegaard desuden i kontakt med kong Frederik, der i en kort telefonsamtale ønskede tillykke med Giro-sejren.
– Kongen lykønskede Jonas Vingegaard med sejren i Giro d’Italia. Med triumfen fuldender Vingegaard en af cykelsportens mest sjældne bedrifter, idet han nu har vundet alle tre Grand Tours efter tidligere at have vundet Tour de France to gange og Vuelta a España én gang, skriver kongehuset på Facebook.
Vingegaard har vundet Tour de France to gange, Vuelta a España i efteråret og altså nu også Giro d’Italia.
I den italienske grand tour har ingen været i nærheden af den danske stjerne. Hver gang det er gået opad, har Vingegaard været suveræn.
Det er blevet til fem etapesejre, og det på trods af, at Visma-stjernen ligesom mange andre har været lidt ramt af sygdom undervejs i den italienske rundtur.
Særligt i sidste uge har Vingegaard vist imponerende styrke. Når konkurrenterne har lidt på de store bjergetaper, har danskeren lignet en, der kørte på halv kraft.
Hvis Vingegaard kan bygge på forud for sommerens Tour de France, kan han blive en seriøs udfordrer for fænomenet Tadej Pogacar.
Enhedslisten ankommer på gåben til regeringsforhandlinger på Marienborg søndag aften 19.30.
På vej ind melder partiets politiske ordfører Pelle Dragsted sig klar til flere forhandlinger.
– Vi skal tilbage i værkstedet og høvle knaster af, så jeg har den store og skarpe høvl med.
– Vi vil gerne have en aftale, og vi vil gerne have en regering i Danmark, siger han til de fremmødte journalister.
Adspurgt, om han er optimistisk, svarer Dragsted:
– Vi er altid optimistiske, og jeg elsker vores land, og jeg synes, der er så meget, vi skal passe på.
– Det handler om viljen til at flytte sig for alle sider af bordet, siger han.
Senere på aftenen vil også Alternativet ankomme til forhandlinger med den kongelige undersøger, Mette Frederiksen (S), på Marienborg.
Tidligere søndag forlod SF, Moderaterne og De Radikale Marienborg efter cirka fire timers forhandlinger.
Jonathan Milan (Lidl-Trek) har kæmpet hele Giro d’Italia for en etapesejr, og det lykkedes i allersidste udkald.
Det italienske wattmonster var hurtigste mand i Roms gader på 21. og sidste etape.
I en regulær kraftspurt satte Milan alle de øvrige konkurrenter, inklusive pointtrøjen Paul Magnier (Quick-Step) og danske Tobias Lund Andresen (Decathlon), til vægs.
Magnier, der i årets Giro har spurtet sig til tre sejre, sad også godt placeret i spurten, men da Milan trådte til, lignede det, at belgieren havde problemer med cyklen.
Giovanni Lonardi (Polti) var nærmest Milan på andenpladsen, mens Paul Penhoët (FDJ) blev nummer tre. Tobias Lund blev nummer syv i spurten.
Danske Jonas Vingegaard (Visma) iklædt den lyserøde førertrøje trillede sikkert i mål og lod sig krone som suveræn vinder af den italienske grand tour.
Med sejren skriver danskeren sig ind i en eksklusiv klub, som nu tæller otte cykelryttere, der har vundet alle tre grand tours.
Vingegaard har vundet Tour de France to gange, Vuelta a España i efteråret og altså nu også Giro d’Italia.
I den italienske grand tour har ingen været i nærheden af den danske stjerne. Hver gang det er gået opad, har Vingegaard været suveræn.
Det er blevet til fem etapesejre, og det på trods af, at Visma-stjernen ligesom mange andre har været lidt ramt af sygdom undervejs i den italienske rundtur.
Særligt i sidste uge har Vingegaard vist imponerende styrke. Når konkurrenterne har lidt på de store bjergetaper, har danskeren lignet en, der kørte på halv kraft.
Hvis Vingegaard kan bygge på forud for sommerens Tour de France, kan han blive en seriøs udfordrer for fænomenet Tadej Pogacar.
Søndagens paradeetape til den italienske hovedstad, Rom, var en velfortjent hyldest af Vingegaard og hans Visma-holdkammerater, som har leveret et fornemt stykke arbejde i de sidste tre uger.
Men da de sidste champagneglas var skålet og tømt, skulle der køres et cykelløb om sejren på sidste etape.
Her forsøgte flere at snyde sprinterne. Med små 20 kilometer til mål var en af feltets helt store motorer i form af Filippo Ganna (Netcompany Ineos) i offensiven.
Han var nok den sidste, sprinterholdene håbede angreb. Det italienske tempomonster fik Jasper Stuyven (Quick-Step) og Matteo Sobrero (Lidl-Trek) med på hjul, men begge havde sprintere bagved og førte ikke.
Derfor var det Ganna mod resten af feltet. Det ville for mange være en umulig kamp, men det italienske tempomonster gav den et imponerende skud.
Til sidst løb kræfterne dog op for Ganna. Tre kilometer fra mål blev han opslugt af feltet, og så var der lagt op til en afgørelse mellem de hurtige herrer.
Esben Thusgård er ny biskop i Aarhus Stift, efter at han søndag er blevet indsat ved en bispevielse i Aarhus Domkirke.
Det er første bispevielse i Aarhus siden 2015.
Den 55-årige Esben Thusgård overtager posten fra Henrik Wigh-Poulsen.
Til dagens begivenhed deltog blandt andre kong Frederik og fungerende kirkeminister Morten Dahlin (V).
Ifølge DR skulle Esben Thusgård holde sin første prædiken som biskop. Og for Aarhus’ nye biskop er det vigtigt, at kirken er åben for alle.
– Jeg er optaget af samarbejder, så det bliver en åben og offensiv folkekirke, der er en del af det østjyske hverdagsliv, siger han til mediet.
Aarhus Stift oplyste i slutningen af april, at bispevalget var overstået. Der skulle to valgrunder til, før den nye biskop kunne udpeges.
I første runde var der tre kandidater på stemmesedlen, men da ingen fik mere end 50 procent af stemmerne, skulle valget gå om med kun to kandidater.
Efterfølgende blev Esben Thusgård valgt med 1190 stemmer mod Thomas Frank, der fik 730.
Den nye biskop blev uddannet i teologi fra Aarhus Universitet i 2001.
Under studiet arbejdede han som vikar på en varmestue under Kirkens Korshær.
Norges ishockeyherrer har leveret et vildt VM-eventyr, og søndag blev der skrevet norsk ishockeyhistorie på isen.
I bronzekampen ved VM sænkede nordmændene højst overraskende storfavoritten Canada med 3-2. Den afgørende scoring faldt i en dramatisk overtid.
Det er første gang nogensinde, at Norge vinder medaljer ved et ishockey-VM.
Norge var foran med 2-0 med godt et minut tilbage, men Canada hev et enormt comeback op af hatten. To mål på et minut bragte kampen i overtid.
I overtid leverede talentet Noah Steen det afgørende mål, og så var den norske sensation en realitet.
Med den midlertidige landstræner Petter Thoresens ved roret har de norske ishockeyherrer rystet eliten under VM i Schweiz.
Først spillede man sig i den første VM-kvartfinale i 14 år.
Den blev vekslet til den første VM-semifinale nogensinde. Schweiz var dog for stor en mundfuld, og Norge tabte 0-6.
De unge nordmænd rejste sig dog i den grad og leverede altså sensationen mod mægtige Canada og tog historisk bronze.
Søndag aften mødes Schweiz og Finland i VM-finalen.
I bronzeduellen lagde Emilio Pettersen pucken i nettet efter knap syv minutters hockey i første periode på oplæg af Christian Kasastul.
Som ventet kontrollerede Canadas stjerner sagerne i anden periode, men Norge formåede at spolere rytmen med massevis af spilstop.
Nordmændene spillede sig endnu tættere på overraskelsen midtvejs i perioden. Stian Solbergs skud blev afrettet via en canadier, men pucken strøg i mål, og så var Norge foran 2-0.
Efter et tungt pres i tredje periode fik Canada spoleret den norske fest totalt på 1 minut og 16 sekunder.
Robert Thomas stod bag begge canadiske mål. Udligningen faldt med blot syv sekunder tilbage på uret, og så skulle dramaet ud i overtid.
Her scorede norske Noah Steen efter godt tre minutter, og så brød den norske jubel løs.
Siden folketingsvalget den 24. marts har der ad flere omgange fundet regeringsforhandlinger sted på Marienborg, der er statsministerens embedsbolig.
Journalister fra mange af landets medier har i ugevis ventet foran boligens port, når partier er gået forbi og på skift er trådt ind til forhandlingsbordet hos Socialdemokraterne og Mette Frederiksen.
Opbuddet har også fået nysgerrige borgere til at stoppe op for at få et glimt af det, der foregår i disse uger.
En gruppe løbere tog opstilling foran porten, hundeluftere gik forbi på række, og en cyklist måtte trække telefonen op af lommen for at forevige mediernes ventetid.
En sydamerikansk mand fandt endda tid til at finde sin blokfløjte frem, hvorefter han gav en gratis koncert til pressen.
Kort efter folketingsvalget blev fungerende statsminister Mette Frederiksen udpeget som kongelig undersøger. Hun fik dermed ansvaret for at lede forhandlingerne om dannelsen af en ny regering.
Siden blev stafetten sendt videre til Troels Lund Poulsen, inden rollen endte i hænderne på Mette Frederiksen igen.
Resultatet ved folketingsvalget betød, at der hverken er et rødt eller et blot flertal. Det har gjort forhandlingerne vanskeligere.
Noget tyder dog på, at en regering kan være på vej.
Søndag var fjerde dag i træk, hvor SF var til forhandlinger sammen med De Radikale og Moderaterne. De ventes sammen med Socialdemokratiet at skulle danne en regering.
– Vi er ikke i mål. Men det lysner, sagde SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, til TV 2 News tidligt søndag eftermiddag.
Ved 17-tiden forlod de tre inviterede partier Mette Frederiksens embedsbolig.
– Vi har haft endnu et godt møde. Kan I have en god aften alle sammen, lød det fra De Radikales politiske leder, Martin Lidegaard, ved 17-tiden til TV 2.
En mandlig motorcyklist i 60’erne er søndag eftermiddag fløjet til behandling på Rigshospitalet efter et færdselsuheld i Næstved.
Manden er uden for livsfare.
Det oplyser vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Michael Skræddergaard.
Anmeldelsen lød ifølge vagtchefen, at motorcyklisten skulle have påkørt en bil.
De nærmere omstændigheder omkring uheldet er dog fortsat ukendte.
– Hvordan det lige er foregået, tør jeg ikke sige, siger Michael Skræddergaard.