Seneste nyheder

Tøv ikke med at kontakte politiet, hvis du ligger inde med oplysninger.

Sådan lyder Sydøstjyllands Politis opfordring i sagen om en 68-årig mand, som for to uger siden blev fundet dræbt i sit hjem – en landejendom ved Taps nær Christiansfeld.

Søndag aften og frem til mandag morgen var politiet i lokalområdet for at tale med borgere og undersøge, om nogen kan have set eller hørt noget, der kan hjælpe med at opklare sagen.

Det skriver politiet i en pressemeddelelse.

– Vi har siden anmeldelsen den 2. marts modtaget flere nyttige henvendelser fra borgere, og dem takker vi meget for.

– I går aftes, i nat og her til morgen har vi været i Taps og Ødis for at tale med borgere, der måske kan have viden om noget, de har set eller hørt, som kan være relevant for efterforskningen, siger vicepolitiinspektør Carsten Vester.

Han opfordrer samtidig borgere til at kontakte politiet på telefon 114, hvis de har oplysninger til sagen. Og han understreger, at man ikke skal tøve med at tage kontakt.

– Man skal endelig ikke tøve med at kontakte os – heller ikke, hvis oplysningerne måske virker ubetydelige. Vi skal nok vurdere, om de kan bidrage til efterforskningen, siger vicepolitiinspektøren.

Konkret er politiet særligt interesseret i at høre fra folk, som har observeret noget mistænkeligt i nærområdet omkring Nefgårdvej i tidsrummet fra søndag 1. marts klokken 18 og frem til anmeldelsen 2. marts klokken 19.30.

– Jeg vil også opfordre til, at man tjekker eventuelle videooptagelser fra biler eller bygninger, for at se om der kan være noget af interesse, siger Carsten Vester.

Cirka en uge efter drabet blev seks personer anholdt og sigtet i sagen. To af dem er varetægtsfængslet, mens de andre er løsladt igen.

De varetægtsfængslede er en 25-årig mand, der er fængslet for drab, mens en 35-årig mand er fængslet for at medvirke.

Alle seks sigtede nægter sig skyldige.

Dagligvarevirksomheden Coop tilbagekalder flere typer kød og færdigretter grundet mistanke om forekomst af salmonella.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Coop.

Konkret drejer det sig om Coop 3-stk mørbrad af gris, Coop grillraket med gyros/hvidløg og Coop bbq marineret mørbrad med flødekartofler.

For 3-stk mørbrad af gris drejer tilbagekaldelsen sig om pakkerne med holdbarhedsdato til 23. marts 2026.

For grillraket med gyros/hvidløg gælder det pakkerne med holdbarhedsdato til 28. marts 2026, og for bbq marineret mørbrad med flødekartofler er det 18. marts 2026.

Symptomerne på infektion med salmonella er diarré, mavesmerter, feber, hovedpine og eventuelt kvalme og opkast. Sygdommen kan vare fra få dage til flere uger.

Produkterne bør derfor kasseres eller leveres tilbage til butikken, lyder det.

Produkterne er solgt i Kvickly, Brugsen, SuperBrugsen og 365discount.

Et brud på togskinnerne ved Helsingør Station fører mandag til aflysninger og mulige forsinkelser på toglinjer mellem Helsingør og København H.

Det skriver DSB mandag morgen på sin hjemmeside.

Togene mellem Næstved og Helsingør via Roskilde er aflyst mellem København H og Helsingør i begge retninger.

Myldretidstogene mellem København H og Helsingør er aflyst mellem Nivå og Helsingør i begge retninger.

Togene mellem Holbæk og Helsingør via København H kører efter planen, skriver DSB.

DSB indsætter supplerende togbusser i myldretiden mellem Nivå og Helsingør.

Ifølge DSB forventer Banedanmark tidligst, at alle tog kan køre igen tirsdag.

Banedanmarks pressevagt bekræfter over for Ritzau, at man forventer, at arbejdet med at udbedre fejlen vil tage resten af mandagen.

Det betyder, at togene kun kan benytte to spor på Helsingør Station.

Der er ifølge pressevagten tale om et defekt sporskifte, hvor en komponent, der kaldes et hjertestykke, er gået i stykker.

Fejlen betyder desuden, at lokomotivførerne skal have et mundligt signal om, hvornår de må køre fra perronen, oplyser pressevagten.

Der bliver godt plads til solen i den kommende uge, hvor temperaturerne kan runde 15 grader de varmeste steder.

Men selv om det kan smage af forårsvejr midt på ugen, skal man være påpasselig med at plante til i haven og pakke huen væk.

Det fortæller Mette Zhang, vagthavende meteorolog ved DMI.

– Onsdag har vi nok ugens højdespringer i forhold til temperaturer. Det ligner, at vi får 10 til 14 grader, måske 15 grader lokalt, siger hun.

Det bliver jyderne, der har størst chance for at ramme 15 grader onsdag, mens der på Sjælland forventes 12 til 13 grader, hvor det er varmest.

– Hvis du har 12 grader, fuld sol og læ, så tænker jeg, at det kan føles ganske behageligt, siger meteorologen.

På Bornholm og ved kysterne bliver det dog stadig noget koldere på grund af det kolde havvand, der holder temperaturerne nede, fortæller Mette Zhang.

Det klare og solrige vejr får temperaturerne til at falde, når mørket falder på.

– Når vi nu får bedre plads til solen, øger det risikoen for nattefrost, siger meteorologen.

Særligt natten til tirsdag og natten til fredag kan termometeret lokalt snige sig under frysepunktet.

– Det er ikke hård frost, men hvis nogen fik en idé om, at de skulle plante forårsblomster i haverne, så er det måske en god idé at vente et par dage eller et par uger, siger Mette Zhang.

Ugen begynder med en front med regn, der i løbet af mandagen trækker ind over landet fra vest. Når fronten har passeret, begynder det at klare op fra vest, og der kommer solskin til store dele af landet.

Mandag ligger temperaturerne i den kolde ende på mellem fire og syv grader i dagtimerne.

– Det er absolut ikke prangende temperaturer, hvis man gerne vil have lidt mere mildt forårsvejr, siger Mette Zhang.

Tirsdag begynder med skyer, dis og tåge nogle steder, men det klarer op i løbet af dagen med solskin. Også onsdag ligger skyerne tungt fra morgenstunden, men solen trænger igennem i løbet af dagen.

Selvom det bliver en mild onsdag, tager temperaturerne et dyk nedad igen om torsdagen, hvor det bliver mellem 6 og 11 grader.

Hverken Australien eller Japan har tænkt sig at sende flådefartøjer til Hormuzstrædet for sammen med USA at hjælpe med at sikre olietrafikken gennem det vigtige stræde.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Catherine King, der er minister i Australiens regering, afviser at sende skibe til regionen.

– Vi vil ikke sende et skib til Hormuzstrædet. Vi ved, hvor utroligt vigtigt det er, men det er ikke noget, vi er blevet bedt om, eller som vi bidrager til, siger hun i et interview med tv-stationen ABC.

Japans premierminister, Sanae Takaichi, planlægger heller ikke at udsende flådefartøjer for at eskortere skibe i Hormuzstrædet.

– Vi har ikke truffet nogen beslutninger overhovedet om at udsende eskorteskibe, siger Takaichi ifølge Reuters.

– Vi fortsætter med at undersøge, hvad Japan selv kan gøre, og hvad der kan gøres inden for den juridiske ramme, tilføjer hun.

Premierministeren kalder det “ekstremt vanskeligt juridisk” at sende skibe til Hormuzstrædet, skriver nyhedsbureauet AFP.

USA’s præsident, Donald Trump, opfordrede lørdag lande, herunder Japan, til at sende forstærkninger til Mellemøsten, efter at han tidligere havde lovet at begynde at eskortere tankskibe gennem Hormuzstrædet.

Konflikten i regionen har stort set lukket Hormuzstrædet. Det er en strategisk flaskehals for omkring en femtedel af verdens olie og flydende naturgas. Oliepriserne verden over er siden da eksploderet.

Japan er den femtestørste importør af olie i verden. 95 procent af olien kommer fra Mellemøsten, og 70 procent passerer gennem Hormuzstrædet, skriver AFP.

Trump skrev i weekenden på Truth Social, at han håbede, at Kina, Frankrig, Japan, Sydkorea, Storbritannien og andre ville sende skibe til området.

Sydkorea har endnu ikke truffet nogen beslutning, skriver Reuters.

Storbritanniens regering tøver ifølge The Guardian med at sende flådefartøjer afsted.

Regeringen overvejer i stedet at sende droner, der er særligt designede til at lokalisere og ødelægge miner, til Hormuzstrædet, skriver The Guardian.

Flere amerikanske medier har rapporteret om, at miner enten kan blive lagt i Hormuzstrædet – eller allerede er ved at blive placeret der.

Det danske energiselskab European Energy har mandag slået dørene op til selskabets anden solcellepark i Australien.

Og tidspunktet er nøje planlagt.

Det danske kongepar er i øjeblikket i gang med et statsbesøg i dronningens fødeland.

Et besøg, hvor der blandt andet er fokus på den grønne omstilling.

– Vi synes, at statsbesøget er en rigtig god mulighed for at få fejret den succes, som det er at få sat solcelleparken i drift, siger Thorvald Spanggaard, der er markeds- og projektudviklingschef i European Energy.

Solcelleparken ligger i Lancaster i den sydaustralske delstat Victoria.

Parken er energiselskabets anden solcellepark i Australien og har en kapacitet på 106 megawatt. Det er nok energi til at kunne forsyne 35.000 husstande med elektricitet samtidig.

Vedvarende energi dækker aktuelt 10 procent af det samlede energibehov i Australien, mens det dækker 45 procent af det danske energibehov.

Over de næste årtier står Australien foran en stor grøn omstilling. Den australske regering har sat et lovpligtigt mål om at være klimaneutrale inden 2050.

Det var under coronapandemien, at European Energy besluttede sig for at afsøge muligheden for at bygge grønne energiprojekter såsom solenergi og vindenergi i Australien.

Bag den beslutning lå blandt andet nem adgang til naturressourcer, der kan veksles til grøn energi, forklarer Spanggaard.

– Australien er makroøkonomisk og geopolitisk et stabilt land, som kulturelt minder meget om os, hvor det er nemt at gøre forretning. Samtidig har man gode naturressourcer i form af sol og vind.

– Man har også en energikrævende industri, og det giver gode muligheder for at bygge grøn energi, siger han.

Selv om Australien på mange måder minder om Danmark, har der været en væsentlig forskel både i processen med at bygge solcelleparken og ved indvielsen af den mandag.

Parken er nemlig blevet opført i et område, der traditionelt tilhører Yorta Yorta-folket, der er en af de oprindelige folk i Australien.

– Vi rakte som noget af det første ud til Yorta Yorta-folket for at indgå en aftale med dem i forhold til at dele de goder, der er ved at bygge sådan en park.

– Til gengæld har vi et stærkt samarbejde med stærk opbakning, siger han.

Ved mandagens åbning af solcelleparken deltog også repræsentanter fra Yorta Yorta-folket. Her velsignede de parken ved en smoking-ceremoni, hvor der blev brændt lokale planter af.

Ceremonien bruges ofte ved officielle begivenheder for at byde gæster velkommen til traditionelt land.

Det danske statsbesøg i Australien strækker sig over seks dage frem til torsdag den 19. marts.

Mere end 50 danske virksomheder gør dem selskab under besøget, der rummer et erhvervsfremstød med fokus på vedvarende energi og grønt byggeri.

Filmen “One Battle After Another”, der er instrueret af Paul Thomas Anderson, vandt søndag en Oscar i kategorien Bedste Film.

Filmen, der handler om en gruppe revolutionære aktivister i USA, har Leonardo DiCaprio i hovedrollen.

I alt ti film var nomineret i kategorien for Bedste Film – blandt andre “Marty Supreme”, “F1” og “Sinners”.

“One Battle After Another” var den film, der med seks priser hentede flest statuetter ved Oscar-showet i Dolby Theatre i Hollywood.

Paul Thomas Anderson var også på scenen for at modtage prisen for Bedste Instruktør.

Fly til og fra Dubais internationale lufthavn blev natten til mandag indstillet.

Det oplyste mediekontoret for regeringen i De Forenede Arabiske Emirater på det sociale medie X.

– Dubais civile luftfartsmyndighed meddeler den midlertidige suspension af flyvninger i Dubais internationale lufthavn som en forholdsregel for at sikre sikkerheden for alle passagerer og medarbejdere, lød det fra mediekontoret.

– Rejsende rådes til at kontakte deres respektive flyselskaber for de seneste opdateringer vedrørende deres flyvninger, tilføjede kontoret.

Meldingen kom, kort efter at der havde været et droneangreb i nærheden af lufthavnen.

Det var en brændstoftank, der var blevet ramt, og branden var under kontrol, oplyste mediekontoret. Ingen kom til skade, lød det.

Omkring klokken 07.30 dansk tid er det meddelt, at flyvninger “gradvist” genoptages. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Flyselskabet Emirates, der flyver ind og ud af Dubai, bekræftede tidligere mandag på X, at alle flyvninger til og fra Dubais lufthavn var indstillet.

– Tag venligst ikke til lufthavnen. Sikkerheden for vores passagerer og besætning er vores højeste prioritet og vil ikke blive kompromitteret, skrev Emirates på X.

Dubais politi skrev på X, at en større vej og en tunnel ved lufthavnen også var blevet lukket.

Den internationale lufthavn i Dubai er en af de travleste i verden og et vigtigt knudepunkt for internationale rejsende.

Flere flyvninger fra lufthavnen blev omdirigeret til Al Maktoum-lufthavnen i Jebel Ali, oplyste mediekontoret på X.

Iran har affyret over 1800 missiler og droner mod De Forenede Arabiske Emirater over de seneste uger. Det er ifølge nyhedsbureauet AFP dermed det land, som Iran har angrebet flest gange i konflikten, der begyndte 28. februar.

Her indledte USA og Israel et større angreb på Iran, hvilket har fået iranerne til at svare igen med angreb på tværs af flere lande i Mellemøsten.

Iran har primært rettet sine angreb mod amerikanske mål i regionen, men også lufthavne, havne og olieanlæg er blevet angrebet af iranske droner og missiler.

Onsdag oplyste Dubais myndigheder, at to nedfaldne droner sårede fire personer nær lufthavnen.

Ifølge forsvarsministeriet i De Forenede Arabiske Emirater har i alt seks personer mistet livet i landet under konflikten – fire civile og to militærfolk, skriver AFP.

Filmen “Affektionsværdi”, der er instrueret af dansk-norske Joachim Trier, modtager en Oscar i kategorien Bedste Internationale Film.

Det er ifølge NTB første gang, at en norsk spillefilm bliver tildelt en Oscar. Det er også første gang, at Trier tager en oscarstatuette.

– Jeg er bare en lille filmskaber fra Norge. Det her betyder alt for mig, sagde Trier ifølge nyhedsbureauet NTB fra scenen.

– Filmen handler om en dysfunktionel familie, og det er det modsatte af, hvad jeg følte med de folk, der står bag mig, sagde han.

“Affektionsværdi”, der på engelsk har fået titlen “Sentimental Value”, er en bittersød og melankolsk historie om en aldrende, fraværende far, der beder sine døtre om tilgivelse, efter at de har lært at klare sig uden ham.

Flere år efter at have forladt sin familie dukker faren, der spilles af svenske Stellan Skarsgård, pludselig op ved sin ekskones begravelse.

Det var en følelsesmæssig oplevelse for Trier at indspille filmen, sagde han sidste år til nyhedsbureauet AFP.

– Det lyder klichéagtigt, men jeg græd meget, mens vi lavede den her film, fordi jeg var så rørt af skuespillerne.

– Skuespillerne er mine venner. Jeg ved, at halvdelen af tiden var de deres karakter, og halvdelen af tiden var de sig selv, siger han.

Joachim Triers film “Verdens værste menneske” blev nomineret i samme kategori i 2022, men tabte til den japanske film “Drive My Car”.

På rollelisten i “Affektionsværdi” er blandt andre svenske Stellan Skarsgård, norske Renate Reinsve, amerikanske Elle Fanning og danske Jesper Christensen. Filmen var nomineret i otte kategorier.

Der var også flere andre danske folk på produktionen.

Danske Sisse Graum var med til at producere filmen for produktionsselskabet Zentropa. Bag kameraet var danske Kasper Tuxen, og Esben Syberg har været filmens VFX-supervisor.

“Affektionsværdi” var desuden nomineret til hovedprisen for Bedste Film. Her tog “One Battle After Another” prisen.

Joachim Trier var også nomineret i kategorien Bedste Instruktør. Også her måtte Trier dog se sig slået af “One Battle After Another”, som Paul Thomas Anderson har instrueret.

Danske Olivier Bugge Coutté var desuden nomineret for Bedste Klipning, men vandt heller ikke.

“Affektionsværdi” slog alle biografrekorder for en norsk film, skriver NTB.

Tusindvis af røde valmuer er sat ind i den store bronzevæg ved Australian War Memorial i den australske hovedstad, Canberra, til ære for faldne australske soldater.

Mandag blev yderligere to valmuer placeret i mindevæggen, da kong Frederik og dronning Mary besøgte mindesmærket under deres igangværende statsbesøg i landet.

Mere end 100.000 faldne australske soldaters navne står skrevet på væggen. De to valmuer blev mandag placeret ud for navnene på to soldater, der mistede livet under Anden Verdenskrig, hvor de gjorde tjeneste nær Danmark.

Kort forinden havde kongeparret i fællesskab lagt en krans ved den ukendte soldats grav. Traditionen med at placere valmuer i bronzevæggen stammer fra 1993, hvor den ukendte soldats grav blev indviet.

De to soldater gjorde under krigen tjeneste for Australiens luftvåben, RAAF.

Flyverløjtnant Geoffrey Herbert Brandon Slinn mistede livet i november 1944, efter at han havde været med til at kaste forsyninger og en agent ned til en dansk modstandsbevægelse i nærheden af Assens.

Nedkastningen lykkedes, men flyet blev efterfølgende skudt ned af et tysk militærfly.

Flyverløjtnant Henry James Brock mistede livet i februar 1945, efter at der var opstået problemer med hans fly under en patrulje.

Derfor forsøgte han at nå til Skotland for at springe ud med faldskærm over land. Vinden førte imidlertid Brock ud over havet.

Måneder senere skyllede hans lig i land i Danmark, hvor lokale fandt ham og begravede ham i Hune nær Blokhus.

Omkring 40.000 australske soldater mistede livet i Anden Verdenskrig.

Flere hundrede mennesker er mandag mødt op i den australske hovedstad, Canberra, for at hilse på det danske kongepar, der er i gang med et seks dage langt statsbesøg i Australien.

Senere mandag mødes kongeparret med den australske premierminister, Anthony Albanese, i det australske parlament.

Lørdag indledte kongeparret statsbesøget med et besøg ved stenformationen Uluru. Senere besøger de også storbyen Melbourne og øen Tasmanien, hvor dronning Mary er opvokset.

Mere end 50 danske virksomheder gør dem selskab under besøget, der rummer et erhvervsfremstød med fokus på vedvarende energi og grønt byggeri.

Filmen “All the Empty Rooms” vinder en Oscar for Bedste Korte Dokumentarfilm ved søndagens prisuddeling.

Filmen, der handler om skoleskyderier i USA, har en dansk medproducent i form af Sigrid Dyekjær.

Dyekjær er én af små 20 medproducenter på “All the Empty Rooms”.

Den danske lyddesigner Peter Albrechtsen har desuden været involveret i filmens lydside.

Det er Joshua Seftel, der har instrueret dokumentarfilmen, som dvæler ved de mange rum, der står tomme hen, efter at amerikanske børn er blevet offer for skoleskyderier.

I dokumentarfilmen følges journalisten Steve Harman og fotografen Loui Bopp, mens de rejser rundt i USA for at dokumentere børnenes soveværelser, som stadig står, som de gjorde den dag, børnene døde.

Det er medlemmerne af oscarakademiet, der nominerer kandidaterne og finder vinderne ved prisuddelingen, der foregår i Hollywood.

Medlemmerne af akademiet arbejder selv i filmbranchen som for eksempel instruktører, producere, skuespillere og klippere.

Oscar-uddelingen, der officielt hedder The Academy Awards, er blevet afholdt 98 gange. Første gang var i 1929.

“Mr. Nobody Against Putin”, der er produceret af blandt andre danske Helle Faber fra produktionsselskabet Made in Copenhagen, modtager en Oscar i kategorien Bedste Dokumentar.

Filmen følger den russiske lærer Pavel eller “Pasha” Talankin, som også er filmens medproducer.

Læreren dokumenterer, hvordan det russiske skolesystem ændrer sig i takt med Ruslands invasion af Ukraine.

Filmen følger folkeskolelæreren i to år, hvor han i protest har smuglet optagelser af propaganda- og krigsundervisning af elever på den skole, han underviste på, ud af Rusland.

Den spanske storklub FC Barcelonas præsident, Joan Laporta, er blevet genvalgt til en ny periode frem til 2031.

Den 63-årige Laporta opnåede 68,18 procent af stemmerne i søndagens afstemning, hvor han stod over for Victor Font.

48.480 medlemmer deltog i afstemningen. Det svarer til 42 procent af klubbens medlemmer.

– Ingen kan stoppe os. Jeg er sikker på, at vi har en meget spændende tid foran os, siger Laporta efter genvalget.

I den kommende periode vil præsidenten fokusere på at få gjort renoveringen af klubbens hjemmebane, Camp Nou, færdiggjort.

Han har været præsident i klubben siden 2021.

Laporta slog også Victor Font ved valget for fem år siden, hvor han gik til valg på at forlænge kontrakten med klubbens tidligere profil Lionel Messi. Det lykkedes som bekendt ikke på grund af klubbens økonomiske problemer.

Præsidenten har de senere år truffet en række kontroversielle beslutninger som øverste leder for den spanske storklub.

I sommeren 2022 solgte Laporta dele af klubbens fremtidige tv-indtægter og andre aktiver for at skaffe penge.

Pengene blev brugt til at indgå kontrakter med profiler som Roberto Lewandowski og Raphinha.

Trods de økonomiske udfordringer er det med Laporta i spidsen lykkedes at holde Barcelona med fremme i toppen af spansk fodbold. I 2023 og 2025 vandt holdet det spanske mesterskab.

I sidste sæson nåede klubben, der har tyske Hansi Flick som træner, semifinalen i Champions League for første gang siden 2019.

Joan Laporta var også præsident for FC Barcelona fra 2003 til 2010 i en periode, der betegnes som den gyldne æra.

Dengang havde Barcelona Pep Guardiola som cheftræner. I de år lykkedes det tre gange at vinde The Treble, der består af det spanske mesterskab, den spanske pokaltitel og Champions League.

AFP

Nato ser ind i en meget dårlig fremtid, hvis USA’s allierede ikke kan hjælpe med at genåbne det strategisk vigtige Hormuzstræde i Mellemøsten.

Det siger USA’s præsident, Donald Trump, i et telefoninterview med Financial Times.

Han siger, at han overvejer at udskyde sit topmøde med Kinas præsident, Xi Jinping, senere på måneden. Han har forsøgt at presse Kina til at hjælpe med at stoppe Irans blokade af ruten.

– Det er kun passende, at de, der nyder godt af strædet, vil hjælpe med at sikre, at der ikke sker noget slemt der, siger Trump.

Han siger, at Europa og Kina – modsat USA – er stærkt afhængige af olieeksporten fra Golfen.

– Hvis der ikke kommer noget svar, eller hvis det er et negativt svar, tror jeg, at det bliver meget dårligt for Natos fremtid, siger han.

Meldingen fra Trump kommer, dagen efter at han opfordrede Kina, Frankrig, Japan, Sydkorea og Storbritannien til at sende skibe til området. Samtidig ville USA “bombe kystlinjen sønder og sammen”, lød det fra Trump lørdag.

Siden USA og Israel begyndte at angribe Iran for to uger siden, har iranerne truet og angrebet skibstrafikken i Hormuzstrædet.

Det har fået olieprisen til at stige markant med omkring 40 procent.

Der sejles normalt hver dag 19-20 millioner tønder olie fra Golfen igennem strædet og ud i verden. Det svarer til omkring 20 procent af verdens forbrug.

Trump siger videre i interviewet med Financial Times, at USA har været “meget sød ved Nato”.

– Vi behøvede ikke at hjælpe dem med Ukraine. Ukraine ligger tusindvis af kilometer væk fra os. Men vi har hjulpet dem. Nu må vi se, om de (Nato-landene, red.) hjælper os, siger han.

Præsidenten siger, at Kina får “90 procent af sin olie fra strædet”, og at det ville være for sent at vente til topmødet, der skal finde sted fra 31. marts til 2. april.

Myanmars parlament ventes mandag at samles for første gang siden et militærkup for fem år siden.

Det sker klokken 10.00 lokal tid – klokken 04.30 dansk tid.

Samlingen af parlamentet kommer i kølvandet på et valg i december og januar. Valget blev styret af militæret. Kritik af valget blev desuden forbudt, og stemmesedlen blev overfyldt med juntaens civile allierede.

Det sidste valg i 2020 gav en rungende sejr til nobelprismodtageren Aung San Suu Kyi, men juntaen afviste resultatet, tilbageholdt hende og opløste hendes parti, NLD. Året efter tog militæret magten, og det udløste en borgerkrig.

Størstedelen af parlamentets nuværende medlemmer kommer fra partiet USDP, der støttes af militærjuntaen. Resten tilhører militæret, som ifølge landets forfatning har ret til en fjerdedel af de ikke-folkevalgte pladser.

Under valget kunne store dele af landet ikke stemme, da områderne styres af oprørere.

FN og flere vestlige lande og menneskerettighedsorganisationer har sagt, at valget hverken er frit, retfærdigt eller troværdigt, og at der ikke er en reel opposition.

Analytikere har betegnet den nye gruppe parlamentsmedlemmer som stedfortrædere for militærets repræsentanter.

Nogle iagttagere mener, at juntaens chef, Min Aung Hlaing, har planer om at indtage præsidentposten, når landets nye regering overtager magten i næste måned.

Andre eksperter mener, at Min Aung Hlaing vil forblive militærchef, så han kan føre regeringen fra kulissen.

Myanmar blev uafhængig af Storbritannien i 1948, og siden har militæret styret landet det meste af tiden. Et ti år langt tilløb førte til det første demokratiske valg i 2020.

Efter militærkuppet slog prodemokratiske aktivister sig sammen med etniske minoriteter, der længe havde været imod styret.

AFP

Mængden af salt, der er blevet brugt på de danske veje i løbet af vinteren, kan gøre træerne i vejkanten sårbare over for sommersolen.

Det fortæller lektor ved Københavns Universitet (KU) Morten Ingerslev til DR.

Selv om sne og frost forsvinder i takt med plusgraderne, så trænger vejsaltet ned i jorden, og det kan være medvirkende til at svække træerne.

Særligt nye planter og træer vil være sårbare over for salten i jorden.

Morten Ingerslev fortæller til DR, at årsagen til den eventuelle svækkelse af vejsidetræerne kan skyldes manglende vand i jorden.

– I stedet for at træet drikker vand, trækker saltet vandet ud af planten. Det kalder vi osmotisk stress eller salttørke, siger Morten Ingerslev til DR.

Hvorvidt træerne kommer til at lide under en salttørke bliver afgjort af sommerens vejr. Bringer sommeren meget nedbør og fugt kan svækkelsen hos træer og plante være begrænset, skriver DR.

Hvis der derimod kommer en længere tørkeperiode, hvor træerne har særligt brug for vandet i jorden, så vil det blive problematisk for træer og planters sundhed.

Den bidende kulde og store snedynger var resultatet af den koldeste og mest snerige vinter i 13 år.

Det satte sine aftryk – ikke mindst på de danske veje. For at sikre trafikanter har kommunerne og Vejdirektoratet indtil 1. marts anvendt over 65.000 tons vejsalt på det danske vejnet.

Det er et merforbrug på 70 procent sammenlignet med gennemsnittet fra de seneste ti år, viser en ny opgørelse fra Vejdirektoratet ifølge DR.

Frosten var ikke blot hård for de danske veje og bilister, men for alle der bevægede sig uden for. Temperaturerne i Danmark kunne føles som helt ned til minus 16 grader i begyndelsen af februar måned.

Der er behov for en akutpakke til børne- og ungepsykiatrien, som skal få ventetiden ned.

Det mener Socialdemokratiet, som foreslår at afsætte en milliard kroner over 2026 og 2027.

Sådan lyder det fra statsminister Mette Frederiksen (S) i et interview med Politiken:

– Det gør et stort indtryk, når jeg møder nogle af de familier, som er ramt af det her. Det er, som om livet bliver sat på pause på den dårlige måde, når man bare går og venter.

Pengene, som Socialdemokratiet vil bruge, kommer oven i de 4,6 milliarder kroner, der allerede er afsat til 10-årsplanen for psykiatrien.

Ifølge Socialdemokratiet skal kapaciteten skrues op både hos hospitalspsykiatrien og hos de praktiserende speciallæger.

Politiken skriver, at partiet foreslår, at det blandt andet skal ske ved at bruge psykologer og sygeplejersker til flere opgaver.

Man vil også hente psykiatere fra voksenpsykiatrien til at behandle og udrede de teenagere, der er tæt på 18 år.

Men Socialdemokratiet vil også tale med organisationerne på området ifølge avisen.

Politiken skriver, at Socialdemokratiet vil betale for akutpakken ved at beholde chokolade- og sukkervareafgiften.

Den nuværende regering har aftalt at afskaffe afgiften, og den skulle efter planen træde i kraft til sommer.

Men under valgkampen har også Moderaterne lanceret et udspil, som partiet vil finansiere med at beholde afgiften.

Pengene til Socialdemokratiets akutpakke skal også findes under økonomiforhandlingerne med regionerne, skriver Politiken.

Ifølge tal fra Sundhedsdatabanken ventede børn og unge i gennemsnit 165 dage på at blive udredt i psykiatrien i fjerde kvartal.

Samtidig var det kun 13 procent af patienterne i 2025’s sidste kvartal, som blev udredt inden for 30 dage. I psykiatrien har man krav på at udredt inden for 30 dage.

Parløbet i toppen af Kvindeligaen mellem Team Esbjerg og Odense Håndbold fortsætter ufortrødent.

Søndag aften vandt Odense 36-30 på udebane over København Håndbold, selv om fynboerne lige skulle have maskinen i omdrejninger.

Da det først skete, var der ingen tvivl om udfaldet. Fynboerne fik hentet et københavnsk femmålsforspring og trak uden problemer fra i anden halvleg.

Dermed er der fortsat et point mellem topholdet Team Esbjerg og Odense. Der resterer fire spillerunder af grundspillet.

København Håndbold leverede ellers en god figur og mere til mod det afbudsramte Odense-hold i første halvleg.

Københavnerne havde fat i den lange ende særligt i angrebsspillet. Det blev dog formøblet, da rotationen kom i spil.

København skiftede ud, og der kom langt flere tekniske fejl ind i spillet. Hvis man skal have en chance for at slå Odense, må det ikke ske.

De effektive fynboer straffede prompte fejlene, og kort inden pausen var der kontakt ved 18-18.

Odenses Thale Rushfeldt Deila havde fundet rytmen, og hende kunne København altså ikke styre.

Da de københavnske fejl ikke blev lagt på hylden, kunne Odense hurtigt skabe et hul på størrelse med det, som var blevet lukket i første halvleg. Efter 40 minutter førte fynboerne med fem og havde derfra fuldstændig styr på det.

Ud over de tekniske fejl var der også redninger til forskel mellem de to hold.

Efter en svag første halvleg kom Yara ten Holte tilbage i Odense-målet, hvor en straffekastredning kickstartede den hollandske keeper.

Ten Holte endte kampen med fem straffekastredninger, mens Thale Rushfeldt Deila i den anden ende blev fynsk topscorer med otte mål.

Et stort flertal af vælgerne i Kasakhstan har ved en folkeafstemning søndag godkendt en ny forfatning.

Omkring 87 procent af vælgerne bakker op om ændringerne, viser to valgstedsmålinger ifølge Reuters.

Regeringen har fremlagt den nye forfatning som en “demokratisering”, selv om flere dele af den styrker præsidentens rolle og magt.

Fremover får han blandt andet mulighed for at udnævne højesteretsdommere og udpege kandidater til en række andre offentlige hverv.

Efter at protester i 2022 over leveomkostningerne udviklede sig til uroligheder og kostede 238 mennesker livet, lovede præsident Kassym-Jomart Tokajev at liberalisere det politiske system for at opbygge et “retfærdigt Kasakhstan”.

Da han præsenterede ændringerne i februar, sagde han:

– Kasakhstan bevæger sig én gang for alle væk fra en superpræsidentiel styreform og går over til en præsidentiel republik med et stærkt parlament.

Tokajev sagde, at hans forslag i praksis vil skabe et “nyt system for statsstyring”, som vil “muliggøre en omfordeling af magten” og “styrke fordelingen af magten”.

Flere dele af den nye forfatning peger dog i den modsatte retning: Præsidenten vil kunne udpege blandt andre cheferne for centralbanken, efterretningstjenesterne og forfatningsdomstolen.

Disse poster kræver i dag godkendelse fra parlamentets overhus, Senatet.

Men Senatet vil blive afskaffet med den nye forfatning.

I stedet vil der blive oprettet en ny forsamling med ét kammer, Kurultai.

Men præsidenten vil kunne opløse Kurultai og regere ved dekret, hvis parlamentet to gange nægter at godkende hans kandidater til nøgleposter.

Ændringerne lægger også op til en yderligere indskrænkning af ytringsfriheden. Denne frihed må fremover ikke “undergrave samfundets moral eller krænke den offentlige orden”.

Demonstrationer – som i forvejen er sjældne i Kasakhstan – kan også blive mødt med yderligere begrænsninger.

Den omfattende ændring, der laver om på 80 procent af Kasakhstans forfatning, blev foreslået for blot en måned siden.

Derpå blev den hastet igennem med en kort to ugers kampagne, hvor der var begrænset kritik.

Ifølge internationale observatører er valg i Kasakhstan ofte forudsigelige. De har en tendens til at bekræfte de beslutninger, der i forvejen er truffet af landets ledelse.

Tokajev fremstiller sig selv som en reformpolitiker, der vil bryde med landets autoritære fortid.

Men menneskerettighedsgrupper siger, at de demokratiske institutioner fortsat er stramt kontrolleret.

Flere kritikere af den ny forfatning er blevet indkaldt af politiet eller kortvarigt tilbageholdt. Journalister, der har offentliggjort uafhængige meningsmålinger, er blevet idømt bøder.

AFP

Flere kvote 2-ansøgere håber i år at komme ind på en teknisk eller naturvidenskabelig uddannelse.

Det fremgår af Uddannelses- og Forskningsministeriets opgørelse over årets ansøgningstal.

En udvikling, som ifølge Dansk Industris underdirektør for videregående uddannelser, Mikkel Haarder, er “vand på virksomhedernes mølle.”

– Der er hårdt brug for tekniske og naturvidenskabelige medarbejdere i de her tider, hvor stormagterne er ude i et veritabelt kapløb om at beherske de kritiske teknologier som for eksempel kvante og kunstig intelligens, mens Europa og dermed Danmark sakker bagud, siger han i en skriftlig kommentar.

Dansk Industri mener, at en regering efter et valg skal tage den såkaldte sektordimensionering fra universitetsreformen op til eftersyn.

Den betyder, at universiteterne samlet set skal reducere deres optag, og den giver ifølge Dansk Industri et mismatch mellem antallet af ansøgere og pladser.

Opgørelsen viser, at de såkaldte STEM-uddannelser, som er en betegnelse for uddannelser inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik, samlet set går frem med 210 flere ansøgere end sidste år.

I top-25 over de mest søgte uddannelser finder man uddannelsen til civilingeniør som nummer 2, som har fået 2897 kvote 2-ansøgninger i 2026.

Det er ti procent mere end i 2025.

Kigger man fem år tilbage til 2022, var der 1535, som søgte uddannelsen via kvote 2.

Laura Klitgaard, der er formand for Ingeniørforeningen, er glad for den store interesse.

Men hun ærgrer sig over, at universitetsreformen betyder, at færre optages.

– Desværre efterlader universitetsreformen os med et stort ubesvaret spørgsmål om, hvem der skal sikre Danmark mod cyberangreb, og hvem der skal udtænke og skabe nye løsninger, der kan sikre, at vi rent faktisk får en grøn omstilling, når der ikke bliver uddannet nok, lyder det i en pressemeddelelse fra Ingeniørforeningen.

Ifølge Laura Klitgaard vil det være “oplagt”, hvis en ny regering genbesøger sektordimensioneringen for at ændre den.

Fristen for at søge en uddannelse via kvote 2 udløb søndag klokken 12.

Mere end 57.000 har søgt ind ifølge ministeriets tal.