Seneste nyheder

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, rejser ikke til Istanbul for at forhandle med udsendinge fra Rusland.

Det meddeler han på et pressemøde i Tyrkiets hovedstad, Ankara.

Men han sender en ukrainsk delegation med forsvarsminister Rustem Umerov i spidsen.

Delegationens mandat er at drøfte en våbenhvile, tilføjer Zelenskyj.

– For mig vil der ikke være noget at gøre der, for Putin kom ikke, siger han på pressemødet.

Zelenskyj har meldt sig klar til at mødes med Ruslands præsident, Vladimir Putin, i Istanbul.

Han understreger, at internationale ledere bliver nødt til at lægge mere pres på Rusland, hvis landet ikke viser mere vilje til at forhandle.

– Rusland føler ikke noget behov for at afslutte krigen, hvilket vil sige, at der ikke er tilstrækkeligt med politisk, økonomisk og anden form for pres på Rusland, siger Zelenskyj.

– Så hvis der ikke kommer en våbenhvile eller andre seriøse beslutninger, beder vi om, at der indføres passende sanktioner.

Det var Putin selv, der søndag sagde, at der burde være direkte forhandlinger mellem Ukraine og Rusland.

Det fik Zelenskyj til at svare, at han ville vente på Putin i Istanbul torsdag.

Men tidligere torsdag meddelte Kreml, at Putin ikke deltager i mødet i den tyrkiske storby.

I stedet sender Rusland en delegation med to viceministre iblandt dem.

– Det er manglende respekt, siger Zelenskyj på torsdagens pressemøde om Putins udeblivelse.

– Han ønsker ikke våbenhvile.

Det møde, der finder sted i Istanbul, vil have tyrkisk, ukrainsk, amerikansk og russisk deltagelse, oplyser Zelenskyj.

Han tilføjer ifølge nyhedsbureauet Reuters, at hvis torsdagens møde mellem den ukrainske og russiske delegation munder ud i en aftale om en våbenhvile, er der ikke behov for et møde med Putin.

Den ukrainske præsident ankom torsdag til Ankara for at mødes med Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan.

Uden for alvor at spille sig ud spadserede Anders Antonsen i kvartfinalen i Super 500-turneringen Thailand Open.

Den danske badmintonspiller, der er seedet som nummer to i turneringen, slog torsdag indiske Tharun Mannepalli i to sæt, 21-14, 21-16.

Antonsen leveret en tændt og fokuseret indsats kampen igennem.

Mannepalli ligger nummer 53 på verdensranglisten, og fra kampens start satte danskeren et tempo, som den undertippede inder tydeligvis ikke var vant til.

Det tempofyldte danske spil gav en 15-8-føring i første sæt. En kort indisk opblomstring bragte Mannepalli lidt tættere på, men så strammede Antonsen grebet.

Danskeren tog fem ud af de næste seks point og sikrede sættet.

I andet sæt fulgte inderen godt med i åbningen, men langsomt blev niveauforskellen igen tydelig. Der var for mange fejl i Mannepallis spil til at kunne holde trit med en fokuseret dansker hele vejen igennem.

Foran 20-16 afgjorde Antonsen dysten i andet forsøg med et skarpt tryk ved nettet.

Antonsens avancement var ikke den eneste danske sejr torsdag. Det endte med i alt tre danske sejre.

Rasmus Gemke gik også videre i herresingle efter en imponerende sejr i tre sæt over taiwaneren Tien Chen Chou, der ellers er nummer syv i verden.

Cifrene til Gemke, der er nummer 29 i verden, lød på 15-21, 21-16, 21-13.

Tidligere torsdag leverede den danske herredouble med William Kryger Boe og Christian Faust Kjær en stor overraskelse.

Duoen spillede sig i kvartfinalen ved at slå Man Wei Chong og Tee Kai Wun fra Malaysia, der ligger nummer syv i verden. Boe og Kjær ligger nummer 75.

Danskerne tabte første sæt med 15-21, men kæmpede sig tilbage og vandt de to efterfølgende tætte sæt med cifrene 21-19 og 21-18.

– Det er helt klart vores største sejr i karrieren. Vi er faktisk lidt chokerede nu. Jeg tror ikke helt, at vi kan fatte, hvad der er sket, siger Christian Faust Kjær til TV 2 Sport.

Fem mænd idømmes mellem tre og fire måneders fængsel for at have sluppet rotter og andre skadedyr løs på burgerrestauranterne McDonald’s og Burger King i Slagelse i november 2023.

Dommen er afsagt torsdag ved Retten i Næstved.

Mændene, der er mellem 19 og 30 år, og som alle er vokset op i Slagelse og omegn, er dømt for i fællesskab at have planlagt og udført hærværket.

Der blev lagt flere videoer ud på det sociale medie TikTok, hvor man kunne se dyrene blive sluppet løs i restauranterne.

På videoerne blev der også råbt noget i retning af “free Palestine”, og at begge restauranterne burde boykottes.

Andre McDonald’s-restauranter i Odense og Glostrup var også udsat for hærværk i november 2023.

Der er dog intet der tyder på, at de tre hændelser er forbundet.

Ifølge anklageren havde to af de dømte købt dyrene, inden de senere samme dag overleverede dem til de tre andre, der slap dem fri i restauranterne.

Af anklageskriftet fremgår det, at det langtfra kun var 21 rotter, som mændene var blevet indkøbt til formålet. Der blev også købt 25 mus, tre bøtter med hver 40 kakerlakker samt et ukendt antal melorme og fluer.

Ifølge et vidne, der arbejder i den butik, dyrene blev købt i, sagde at de to mænd, at dyrene skulle bruges som mad til en mosters syv slanger.

Hærværket førte til, at de to fastfood-restauranter led økonomiske tab. McDonald’s har opgjort sit tab til ikke under 444.976 kroner, mens Burger King har opgjort sit tab til ikke under 85.662,5 kroner.

Ved dommen blev der lagt vægt på, at restauranterne var tvunget til at lukke midlertidigt grundet hærværket, hvilket medførte et grundigt og omfattende rengøringsarbejde, der varede flere dage og kostede dyrt i forhold til mistet omsætning.

Alle fem forsvarsadvokater kunne enes om, at hændelsen ikke kan karakteriseres som hærværk.

– Vi har ikke hørt, at der er noget, der er blevet ødelagt, i nogen af restauranterne.

– Restauranterne mener, at de har lidt et driftstab som resultat, men det er ikke svarende til, at der er begået hærværk på fysiske ting. Om det så er inden for eller uden for restauranten, siger forsvarsadvokat Adam Henning-Bengtsson i retten.

De fem mænd har bedt om betænkningstid, inden de beslutter sig for, om de vil anke dommen. Det kan de gøre inden for to uger.

Politiet har anholdt yderligere to personer i relation til en drabssag, hvor en mand blev skudt på Novembervej i området Mørkhøj i Søborg, mens han befandt sig i en bil. Der sad også en 12-årig pige i bilen, da skyderiet fandt sted.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi.

I forvejen sidder en 26-årig mand varetægtsfængslet for drabet, og de nye anholdelser drejer sig om en mand i 20’erne og en i 30’erne.

– Også i dette tilfælde er der sket anholdelse på baggrund af efterforskningen i sagen, siger vicepolitiinspektør Charlotte Skovby på det sociale medie X.

Politiet oplyser ikke, hvad de to sigtes for, men anklagemyndigheden vil kræve dem varetægtsfængslet i sagen.

Det sker i et grundlovsforhør i Retten i Glostrup fredag.

Her vil anklagemyndigheden anmode om at få lukket dørene til retsmødet.

Hvis dommeren følger den påstand og sender pressen og øvrige tilhørere uden for døren, forhindres offentligheden i at høre nærmere om sagens beviser, eller hvad den sigtede eventuelt forklarer.

Sigtelsen læses derimod op for åbne døre, ligesom forsvareren kan fortælle, hvordan den mistænkte forholder sig til sigtelsen.

Den 26-årige, der allerede sidder fængslet, er sigtet for drab ved at have afgivet mindst seks skud mod manden, der sad på forsædet i bilen, da skuddene faldt. Han er også sigtet for drabsforsøg på pigen.

Tre af skuddene ramte manden, heraf ramte et af dem ham i hovedet. Manden blev hastet til hospitalet, men to dage senere oplyste politiet, at han var død.

Politiet har af hensyn til pigens sikkerhed ikke villet fortælle relationen mellem hende og den dræbte.

Vicepolitiinspektør Charlotte Skovby har sagt, at drabet var “yderst brutalt og kynisk udført”.

Da den 26-årige blev fremstillet, kom det frem, at politi og anklagemyndighed mente, at der var medgerningsmænd på fri fod. Om det også er tilfældet efter torsdagens anholdelser, er uvist.

Børn i alderen 13-15 år har formentlig været blandt kunderne hos et sydfynsk narkonetværk.

Også når der ses på, hvem der leverede narkoen, mistænker politiet, at en del af distributørerne var unge i alderen 16-18 år.

Det oplyser Fyns Politi.

Politikredsen mener at have fået hul på et narkonetværk i Svendborg, der har leveret narkotika i det sydfynske område, og torsdag er status, at fire personer sidder fængslet i relation til sagen.

De er centrale aktører i netværket, mener politiet, der i en pressemeddelelse torsdag ikke kommer nærmere ind på, hvilke roller de menes at have haft.

Til Ritzau siger specialanklager Kasper Nygaard fra Fyns Politi:

– Det er ikke dem, der har været ude at levere. De har været et led eller måske to højere oppe.

De menes ikke at have været de allerøverste i hierarkiet.

Der er tale om en 19-årig mand, der blev fængslet i marts, en 30-årig mand, der blev fængslet onsdag, og en 19-årig og en 23-årig mand, der torsdag er blevet fængslet. Det skriver politiet i en pressemeddelelse.

De to, der er blevet varetægtsfængslet af Retten i Svendborg torsdag, er sigtet for besiddelse af 100 kilo hash. Den 30-årige derimod er sigtet for besiddelse af 120 gram kokain.

Større mystik er der om den 19-årige, som blev anholdt og fængslet i marts, efter at der blev fundet “en større mængde narkotika” på hans adresse.

Specialanklager Kasper Nygaard oplyser, at grundlovsforhøret foregik for dobbeltlukkede døre. Det er derved uvist, hvad manden overhovedet sigtes for.

Sikkert er det dog, at politiet kobler alle fire varetægtsfængslede mænd til samme politisag.

Yderligere to personer blev anholdt i en aktion onsdag, men de er løsladt igen. De er dog stadig sigtet i sagen, skriver politiet, som ikke oplyser, hvad de sigtes for.

Det formodede narkonetværk er blandt andet blevet afdækket gennem krypterede beskedtjenester, oplyser Fyns Politi.

– Det er med stor tilfredshed, at vi har fået hul på det her netværk. Ingen tvivl om, at vi har ramt en større organisation og de centrale aktører. Samtidig bekymrende, at man benytter sig af mindreårige stik-i-rend-drenge, og at aftagerne til narkotikaen er så unge, som nogle har vist sig at være, siger politikommissær Lars Thede i pressemeddelelsen.

Af hensyn til efterforskningen ønsker politiet ikke at dele flere oplysninger.

Grønlands regering har besluttet at ansøge om, at Grønland bliver et såkaldt associeret medlem af FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation, FAO, i eget navn.

Det skriver regeringen, Naalakkersuisut, i en pressemeddelelse på sin hjemmeside.

Grønland ønsker at blive medlem af organisationen for at kunne deltage i komitéer inden for området.

På den måde kan landet være med til at “påvirke, udvikle og formulere” global politik og retningslinjer, lyder det.

Færøerne er i øvrigt associeret medlem i eget navn.

Et associeret medlemskab betyder, at et medlem har en løsere tilknytning til en organisation – eventuelt med begrænsede rettigheder.

Ifølge Grønlands regering starter arbejdet med en del af de regler, som landet indarbejder i sin egen lovgivning, på globalt niveau i komitéerne.

Herfra arbejdes der videre på et regionalt og senere nationalt niveau. Aktuelt er Grønland kun med på det regionale niveau.

Et associeret medlemskab af FAO kan også være “relevant” i forhold til eksempelvis råvareforsyning og fødevaresikkerhed, skriver regeringen.

Lige som på blandt andet fiskeriområdet har FAO også indflydelse på arbejdet i andre regionale organisationer som Arktisk Råd og Nordisk Ministerråd.

Medlemskabet vil være i tråd med Grønlands udenrigspolitiske strategi for 2024-2033.

Her lyder det, at Grønland løbende vil vurdere den internationale side af sine ansvarsområder og sikre repræsentation internationalt.

FN-organisationen blev etableret i 1945 med Danmark som stiftende medlem.

Den fungerer som et neutralt forum for 194 medlemslande, to associerede medlemmer og en medlemsorganisation, EU.

Parterne mødes for at forhandle aftaler og drøfte politik. Organisationen har hovedkvarter i Italiens hovedstad, Rom, og er til stede i over 130 lande.

FAO’s arbejde fokuserer særligt på at afskaffe sult.

Det første direkte møde mellem Ukraine og Rusland siden krigens start skulle efter planen finde sted torsdag.

Men i løbet af dagen er udsigterne blevet noget uklare. Både i forhold til hvem der deltager, og hvornår mødet vil finde sted.

Siden morgenstunden har der været modsatrettede meldinger fra de forskellige parter om, hvornår mødet eventuelt vil starte.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, ankom torsdag til Ankara for at mødes med Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan.

Zelenskyj har flere gange meldt sig klar til at mødes med Putin i Istanbul, men omkring middag slog Kreml endelig fast, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, ikke kommer til at deltage i Istanbul-mødet.

Putins mulige tilstedeværelse har været et af de helt store spørgsmål i forbindelse med mødet – selv om forventningerne, til at det rent faktisk ville ske, var små.

Den russiske delegation i Istanbul ledes i stedet af Putins rådgiver Vladimir Medinskij, men hverken Putin selv eller hans udenrigsminister, Sergej Lavrov, har altså meldt deres ankomst til mødet.

Det er til trods for, at USA’s præsident, Donald Trump, har åbnet for at rejse til Istanbul fredag, hvis der er “fremskridt i forhandlingerne”.

Samtidig har Trump tidligere sagt, at USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, deltager i møderne.

Ved ankomsten i lufthavnen i Tyrkiet kaldte Zelenskyj foran de fremmødte journalister den russiske delegation, som Putin har sendt til Istanbul, for en “smådum” (dummy, red.) delegation.

Det skriver AFP.

Omvendt svarede russerne hurtigt tilbage.

Maria Zakharova, der er talsperson for det russiske udenrigsministerium, kaldte Zelenskyj for “patetisk” og “en klovn” for at forsøge at få Putin til at deltage, skriver nyhedsbureauet.

Den seneste meldingen fra ukrainsk side er ifølge AFP, at Zelenskyj først efter mødet med Erdogan vil beslutte sig for, hvordan den videre fremgang og tidshorisont bliver.

Hvad er forskellen på frikort og hovedkort, og hvad skal jeg gøre i forhold til skat, når jeg er på SU?

Det er en række af de spørgsmål, som Skattestyrelsen vil hjælpe unge med at svare på – blandt andet igennem en ny YouTube-serie af filminstruktøren Jonas Risvig.

Det skriver Skattestyrelsen torsdag i en pressemeddelelse.

Serien “Peak” af Jonas Risvig, der er lavet med støtte fra kursusforbundet AOF, Netto, HK og Skattestyrelsen, løber over seks afsnit hver søndag på Risvigs YouTube-kanal.

Serien følger en gruppe unge, der forsøger at finde vej i voksenlivet – blandt andet med spørgsmål om skat, løn, investeringer og ansvar.

– Hvert år træder tusindvis af unge ind i voksenlivet – og dermed i skattelivet. For mange unge kan det føles abstrakt og svært. Det hører vi, når de ringer til os, siger fagdirektør i styrelsen Peter Thorgaard i meddelelsen.

Men skat vedkommer alle, og derfor er det vigtigt, at de unge kommer godt fra start med skat, tilføjer han.

– Derfor prøver vi noget nyt og møder dem på de kanaler, hvor de er.

Første afsnit af serien blev vist 11. maj og varer omkring 22 minutter. Her følger man Elliot og hans vennegruppe i jagten på penge, loyalitet og overgangen fra ungdom til voksenlivet.

Den kvinde fra Unge Moderater, der som 19-årig modtog en lummer besked fra Jon Stephensen, undrer sig over, at Moderaterne har besluttet at lade Jon Stephensen deltage i partiets gruppemøder igen.

Det fortæller hun til TV 2.

– Jeg synes, det er virkelig ærgerligt, at man kan være ligeglad med sine principper på den måde, siger Mette til TV 2.

Hun optræder kun med sit fornavn, da hun frygter for chikane på sociale medier.

Jon Stephensen blev i 2023 hældt ud af Moderaterne på grund af sagen, der kom oven i en række andre sager, der stillede ham i et tvivlsomt lys.

Dråben for partiet blev, at han havde skrevet lumre beskeder til Mette.

– Du virker klog og er smuk med den lækreste krop, skrev Jon Stephensen blandt andet til den unge kvinde.

Mette mener, at Moderaterne med torsdagens beslutning om at lade Jon Stephensen deltage i gruppemøder forkaster det, som partiet stod for, da den nuværende løsgænger i Folketinget røg ud af partiet for snart to år siden.

– Moderaterne gik ud og sagde, at de ikke bakkede op om den opførsel, som Jon Stephensen udviste, men nu kaster de alt det til side.

– Dengang følte jeg, at de tog problemet seriøst, men det synes jeg ikke længere, at de gør, siger hun til TV 2.

Jon Stephensen var torsdag med ved Moderaternes gruppemøde i partiets gruppeværelse på Christiansborg.

Lysten til at svare på spørgsmål, om hvordan det var at have det udsmidte partimedlem tilbage til gruppemødet, var ikke stor hos de menige folketingsmedlemmer i Moderaterne.

Faktisk ville ingen af dem svare på spørgsmål om dette.

Gruppeformand Henrik Frandsen afsatte ét minut til at besvare to spørgsmål om Jon Stephensen, inden han hastede videre.

Gruppeformanden afviste, at den nye aftale betyder, at Jon Stephensen de facto igen er blevet medlem af Moderaterne.

– Jon Stephensen er stadig Jon Stephensen, Moderaterne er stadig Moderaterne. Men vi har det arbejdsfællesskab, der gør, at han er med til diskussionerne og drøftelserne i folketingsgruppen med de forpligtelser og de muligheder, det giver.

– Og så tænker jeg, at jeg stopper her, sagde Henrik Frandsen og gik væk.

Jon Stephensen afviste for sin del, at hans tilbagevenden til Moderaternes gruppelokale skyldes, at han efter sin exit fra partiet indgik en stemmeaftale med regeringen, så han stemmer sammen med den.

Og mere specifikt om han blev belønnet for at have sikret regeringen et afgørende mandat, da klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) for nylig måtte gennem en mistillidsafstemning i folketingssalen.

Regeringens indenrigspolitiske flertal er først skrumpet og siden forsvundet, ikke mindst i takt med at folketingsmedlemmer på stribe er blevet smidt ud af eller frivilligt har forladt Moderaterne.

Partiet har nu 12 mandater mod 16 mandater efter folketingsvalget i 2022.

Ritzau forsøger at få en kommentar fra Henrik Frandsen til Mettes holdning om, at Moderaterne er ligeglade med partiets egne principper.

Da politiet torsdag formiddag jagtede flere gerningsmænd ved Vorbasse, affyrede politiet et varselsskud, da de mistænkte skulle anholdes.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Sydøstjyllands Politi, der oplyser at varselsskuddet blev affyret kort før klokken 10.

Sagen begyndte, da politiet fik anmeldelse om et igangværende indbrud i Vorbasse.

Som følge heraf eftersatte Sydøstjyllands Politi en mistænkelig bil, som politiet vurderede kunne have en relation til det anmeldte indbrud.

Føreren af bilen efterkom ikke politiets anvisninger om at stoppe, og undervejs blev der kastet en motorcykel ud fra den eftersatte bil, oplyser politiet.

Bilen kørte galt, og de tre personer i bilen forsøgte herefter at løbe fra stedet, men blev anholdt.

I forbindelse med anholdelserne affyrede politiet et varselsskud. Ingen kom til skade.

Når politiet affyrer varselsskud, er det ikke for at ramme, men for at sende en advarsel til de pågældende personer om at efterkomme et påbud.

De anholdte er mænd på 30, 32 og 39 år.

Sydøstjyllands Politi efterforsker sagen. Det skal blandt andet vurderes, om der er grundlag for at fremstille en eller flere af de anholdte i grundlovsforhør.

Politikredsen oplyser til Ritzau, at Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) er orienteret om episoden på grund af eftersættelsen, som endte med, at den eftersatte bil forulykkede.

Højesteret giver i to domme torsdag Rigsadvokaten ret i, at der trods ny lovgivning om øget strafrabat i tilståelsessager ikke skal gives fuld rabat, når tilståelsen falder sent i sagsforløbet og dermed ikke sparer politiet for brug af ressourcer til efterforskningen.

Til gengæld siger Højesteret, at når en mistænkt melder sig selv og aflægger fuld tilståelse, så kan der gives en betydelig rabat på straffen på en tredjedel eller mere.

Sagerne i Højesteret er de første af flere, hvor det skal klarlægges helt nøjagtigt, hvordan den nye lovgivning skal forstås i praksis.

Det har været anklagemyndighedens opfattelse, at der i flere sager er givet for meget rabat på straffen med henvisning til den nye lovgivning.

Og det er Højesteret enig i.

Helt konkret har det medført, at en mand, Ronni Lykke Rasmussen, som i landsretten blev idømt to års fængsel for at have gemt på den gode side af 330 gram amfetamin i sine underbukser, får en højere straf.

I stedet for en straf på to års fængsel idømmes han fængsel i to år og ni måneder.

Manden tilstod, men det skete, efter at politiet havde fundet stofferne på manden, og derfor var tilståelsen ikke oppe i en kaliber, som kunne udløse en større rabat på straffen.

Højesteret vurderer, at mandens tilståelse kvalificerer til at nedsætte hans straf med tre måneder. Havde der ikke været tale om en tilståelsessag, havde straffen altså været oppe på tre års fængsel.

Den anden sag, som torsdag er blevet afgjort i Højesteret, drejer sig om indsmugling af 300 kilo kokain.

Her blev en mand, Hichem Chatri, i byretten idømt 16 års fængsel. Han nægtede sig skyldig og ankede sagen. I landsretten valgte han imidlertid at tilstå, men landsretten mente ikke, at det kunne føre til en lavere straf.

Og Højesteret er enig.

– En tilståelse, der først afgives under anken af en domsmandssag eller nævningesag, som det helt klare udgangspunkt ikke skal tillægges betydning ved fastsættelsen af straffen, lyder det i domsresuméet på Højesterets hjemmeside.

Den tidligere franske præsident Nicolas Sarkozy har fået fjernet sin fodlænke.

Det oplyser anklagemyndigheden i Paris, skriver nyhedsbureauet AFP torsdag.

Sarkozy fik fodlænken på i starten af februar, efter Frankrigs højesteret stadfæstede en dom om korruption.

Dermed blev han Frankrigs første ekspræsident med fodlænke.

Det var allerede i 2021, at den tidligere præsident blev idømt tre års fængsel – hvoraf to år blev gjort betingede – for blandt andet at forsøge at bestikke en dommer.

Det sidste år af de i alt tre år skulle ifølge dommen afsones med fodlænke.

Men efter blot lidt over tre måneder med lænken har den 70-årige Sarkozy på grund af sin alder kunnet søge om en tidlig prøveløsladelse.

Den forespørgsel blev onsdag godkendt, skriver AFP.

Men selv om fodlænken er fjernet, er Sarkozy ikke helt fri til at gøre, hvad han vil.

Ifølge anklagemyndigheden er den tidligere præsident forpligtet til at rapportere alle rejser til udlandet, at møde op til kontrol hvis han bliver indkaldt og at modtage besøg fra kriminalforsorgen.

Nordea vil nægte sig skyldig i alle forhold, når en hvidvasksag mod banken begynder mandag.

Det siger Anders Holkmann Olsen, som er Nordeas chefjurist i Danmark, til Børsen.

Tiltalen, som er rejst af National Enhed for Særlig Kriminalitet, NSK, dækker forhold, der samlet omfatter 26 milliarder kroner.

Der er afsat 60 dage til sagen, og det sidste retsmøde finder sted i juni 2026.

Nordea er anklaget for brud på hvidvaskloven fra 2012 til 2015.

Nordea svigtede ifølge NSK ved ikke at overvåge kundeforholdene eller kigge nærmere på tusindvis af transaktioner.

Transaktionerne var “usædvanligt store”, og der var “usædvanlige mønstre”, hedder det i anklageskriftet. Kunderne havde ingen forretningsmæssig tilknytning til Danmark, og mange af pengene løb gennem skattelylande.

Nordea har tidligere oplyst, at banken er uenig i NSK’s vurdering af sagen.

NSK vil kræve banken idømt en bøde. Ifølge Børsen kan det ende med en bøde på 6,5 milliarder kroner.

Nordea har erkendt, at der i perioden har været mangler i bankens systemer og processer for at bekæmpe økonomisk kriminalitet.

Men Anders Holkmann Olsen mener altså ikke, at banken har brudt hvidvaskloven.

– Vi bestræbte os allerede dengang på at gøre mere end det, loven tilskrev. Havde vi haft vores nuværende systemer, så havde vi kunnet gøre tingene bedre. De fandtes bare ikke dengang. Men det er ikke det samme som at sige, at man har gjort noget, der er strafbart, siger han til Børsen.

Løsgænger Jon Stephensen er hjertelig velkommen tilbage hos Moderaterne. I hvert fald til gruppemøderne.

Det bekræfter gruppeformand Henrik Frandsen (M) torsdag, efter at partiet har afholdt gruppemøde på Christiansborg.

Her svarer gruppeformanden på to spørgsmål fra pressen.

– Vi har lavet en aftale med Jon Stephensen om, at han kan deltage i vores gruppemøder. Det er et arbejdsfællesskab.

– Regeringen har gennem lang tid haft en aftale med Jon om et samarbejde, og det her er egentlig videreførelsen af det, hvor vi så får et mere formelt arbejdsfællesskab, og han får lov til at deltage i vores gruppemøder, siger Henrik Frandsen.

Gruppeformanden afviser, at den nye aftale betyder, at Jon Stephensen de facto igen er blevet medlem af Moderaterne.

– Jon Stephensen er stadig Jon Stephensen, Moderaterne er stadig Moderaterne. Men vi har det arbejdsfællesskab, der gør, at han er med til diskussionerne og drøftelserne i folketingsgruppen med de forpligtelser og de muligheder, det giver.

– Og så tænker jeg, at jeg stopper her, siger Henrik Frandsen og går væk.

Folketingspartiernes gruppemøder foregår i fortrolighed, og det er således yderst usædvanligt, at et parti inviterer et ikkemedlem med til gruppemøder.

Det vides ikke, hvorfor Jon Stephensen helt præcist skal deltage i Moderaternes gruppemøder, når han ikke er medlem af partiet.

Ritzau har forsøgt at få en kommentar fra Moderaternes formand, udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, som i øjeblikket er i udlandet.

Han henviser gennem en af sine særlige rådgivere til Henrik Frandsen, som altså var hurtigt videre efter gruppemødet.

Lars Løkke Rasmussen sagde i august 2023 følgende til DR, efter at Moderaterne havde vist Jon Stephensen døren.

– Vi har forsøgt i det stille diplomati at sende en utvetydig besked om, at der ingen fremtid er for dig (Jon Stephensen, red.) i Moderaterne. Skal vi ikke prøve på på en eller anden måde at hjælpe både Moderaterne godt videre og i øvrigt også dig godt videre, for du har ingen fremtid i dansk politik.

Det var TV 2, der tidligere torsdag som de første fortalte om den meget usædvanlige konstruktion.

Jon Stephensen blev i august 2023 hældt ud af Moderaterne i kølvandet på en række sager, der stillede ham i et lidet flatterende lys.

Dråben for partiet blev, at han havde skrevet lumre sms-beskeder til en ung kvinde, der var medlem af Unge Moderater.

– Du virker klog og er smuk med den lækreste krop, skrev Jon Stephensen blandt andet til den unge kvinde.

Netop Unge Moderater har torsdag meddelt til Ritzau, at de fortsat ikke har tillid til Jon Stephensen.

Det er velkendt, at Jon Stephensen i forvejen har indgået en stemmeaftale med regeringen.

Han stemmer således med regeringen, der har mistet en del mandater i løbet af valgperioden.

For nylig var Jon Stephensen medvirkende til, at klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) akkurat reddede stormen af ved en mistillidsafstemning i folketingssalen.

Et større narkofund blev gjort på containerhavnen i Aarhus sent onsdag aften.

Her fandt Toldstyrelsen kort før midnat en container med det, der viste sig at være omkring 70 kilo kokain.

Det fremgår af Østjyllands Politis døgnrapport.

Politiet fik anmeldelsen onsdag klokken 23.47, og to en halv time senere klappede fælden for to yngre mænd.

Der er tale om en 23-årig og en 25-årig mand, der torsdag klokken 13 bliver fremstillet i et grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling.

Vagter på havnen havde natten til torsdag opdaget, at to personer gik rundt inden for hegnet på containerhavnen, og det blev meldt til Østjyllands Politi.

Det førte til en større politiindsats, hvor mændene blev anholdt. Mændene er blevet sigtet for narkosmugling og for husfredskrænkelse.

Politiet oplyser ikke nærmere end, at de to sættes i forbindelse med narkofundet.

Ved retsmødet vil anklagemyndigheden anmode om, at dørene til retslokalet lukkes, og at politiets beviser i sagen dermed hemmeligholdes.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, kommer ikke til at deltage i Ukraine-mødet i Tyrkiet torsdag.

Det oplyser Kreml-talsperson Dmitrij Peskov ifølge BBC torsdag formiddag.

Ligeledes skriver det statslige russiske nyhedsbureau Tass, at Putin ifølge Kreml heller ikke har planer om at besøge Istanbul “i en nær fremtid”.

Repræsentanter fra Rusland og Ukraine skulle efter planen mødes torsdag til samtaler i millionbyen Istanbul for at forsøge at finde frem til en løsning på krigen i Ukraine.

Hvornår møderne starter, er dog i løbet af dagen blevet uvist.

Tidligere på morgenen lød meldingen fra Tass ifølge anonyme kilder, at samtalerne om Ukraine i Istanbul efter planen ville begynde omkring klokken 10 lokal tid – klokken 09 dansk tid.

Det afviste en embedsmand fra Ukraine dog hurtigt.

Meldingen lød herefter fra en talsperson for det russiske udenrigsministerium, at møderne er blevet rykket til “sidste halvdel af dagen”, skrev Reuters.

Trump har tidligere sagt, at USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, deltager i møderne.

Inden meldingen fra Kreml havde USA’s præsident, Donald Trump, ellers åbnet for at tage til Tyrkiet fredag, hvis der er fremskridt i forhandlingerne mellem Ukraine og Rusland.

Det sagde han under et pressemøde i Doha, skrev Reuters.

Onsdag aften offentliggjorde det russiske styre en liste over, hvilke repræsentanter det sender afsted til samtalerne – og landets præsident, Vladimir Putin, fremgik ikke på listen.

Derfor var det ikke forventningen, at Putin ville deltage i møderne, men det er først torsdag formiddag blevet bekræftet.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, er samme dag i Tyrkiets hovedstad, Ankara, hvor han skal mødes med Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan.

Ifølge Reuters har en unavngiven ukrainsk embedsmand udtalt, at Zelenskyj kun vil deltage i samtalerne i Istanbul, hvis Putin også deltager.

Ni midtjyske kommuner har indgået en betinget aftale om at sælge Midtjyllands Lufthavn til investeringsselskabet Heartland, som også ejer tøjkoncernen Bestseller.

Det oplyser lufthavnen i en pressemeddelelse.

Prisen for lufthavnen er 22,55 millioner kroner i den betingede aftale.

I aftalen lyder det, at Heartland skal fortsætte med at drive indenrigsruten mellem Karup, hvor lufthavnen ligger, og København, så længe ruten er rentabel.

Derudover er der en række betingelser, som skal være opfyldt, hvis aftalen skal træde i kraft.

Heartland er ejet af den danske rigmand Anders Holch Povlsen. Hans datter ejer desuden en mindre del af selskabet.

Anders Holch Povlsen har tidligere købt den danske fodboldklub FC Midtjylland gennem Heartland.

Midtjyllands Lufthavn har i flere år kæmpet med økonomien og med at holde liv i ruten mellem Karup og København.

I august 2023 meddelte den daværende operatør af ruten, Danish Air Transport (DAT), at den ville indstille sine flyvninger.

Herefter overtog det hollandske luftfartsselskab AIS Airlines. Men i april 2024 lød det, at selskabet ville skære antallet af afgange fra tre til to om dagen.

Viborgs Venstre-borgmester, Ulrik Wilbek, som er formand for Midtjyllands Lufthavn, glæder sig over den nye aftale, da lufthavnen i hans optik har stor betydning for hele Danmark.

– Vi er selvsagt glade for, at lufthavnen med Heartland bliver på danske hænder, og at Heartland som køber vil påtage sig ansvaret for at sikre indenrigsflyvning og samtidig ser udviklingspotentiale, siger Wilbek i meddelelsen.

Wilbek understreger, at det er en betingelse for købet, at lufthavnen fortsat kan bruges til ambulance- og militærflyvning.

Gennem Heartland ejer Anders Holch Povlsen desuden luftfartsselskabet Blackbird Air, som sælger privatflyvninger til virksomheder.

Blackbird Air har base i Billund Lufthavn, og det er der ifølge meddelelsen ikke planer om at ændre på.

Fra Heartlands kommunikationschef, Kasper Reggelsen, lyder det, at man mener, at en lufthavn med et større rutenet og flere daglige afgange vil være til gavn for Midtjylland.

– Hvis aftalen bliver endelig, kommer vi til at gå i dialog med eksterne operatører, som kan bidrage til at indfri det potentiale, som vi ser i Midtjyllands Lufthavn, siger han i meddelelsen.

Midtjyllands Lufthavn har siden kommunalreformen i 2007 været ejet af kommunerne Viborg, Herning, Holstebro, Skive, Silkeborg, Ringkøbing-Skjern, Struer, Lemvig og Ikast-Brande.

Kina er klar til at udvide landets “praktiske samarbejde” med det russiske militær.

Det siger Jiang Bin, der er talsperson for Kinas forsvarsministerium, skriver nyhedsbureauet AFP.

Meldingen fra talspersonen kom ifølge nyhedsbureauet som et svar på et spørgsmål om den kinesiske præsident Xi Jinpings besøg hos præsident Vladimir Putin i Moskva i sidste uge.

Talspersonen blev adspurgt, hvordan Kina vil fremme dets militære forbindelser til landet, hvortil han svarede, at forholdet “fungerer på et højt niveau”.

– Det kinesiske militær er klar til at arbejde med den russiske side for yderligere at øge den strategiske gensidige tillid og kommunikation og udvide det praktiske samarbejde, siger Jiang Bin ifølge nyhedsbureauet.

Den kinesiske udmelding kommer på et tidspunkt, hvor flere udenrigsministre er samlet til Nato-udenrigsministermøde i Tyrkiet.

Mødet mellem udenrigsministrene sker i forbindelse med mulige Ukraine-forhandlinger, som skal finde sted i Istanbul samme dag.

Da Xi i sidste uge besøgte Moskva, indgik de to landes præsidenter en såkaldt aftale om et strategisk partnerskab.

I en fælles udtalelse fortalte parterne, at de vil øge deres samarbejde for at imødegå USA’s forsøg på at modarbejde dem, skrev Reuters.

Her blev det også understreget, at det øgede samarbejde blandt andet gælder på det militære område.

Under mødet skulle Xi ifølge nyhedsbureauet have sagt til Putin, at venskabet mellem Kina og Rusland bør være stærkt som “stål”.

Den kinesiske præsident påpegede desuden ifølge mediet, at de to lande bør arbejde sammen om at “eliminere ekstern indblanding” i deres anliggender.

Kina er Ruslands største handelspartner og udgør en økonomisk livline for Rusland i en tid med sanktioner fra Vesten.

Gazas civilforsvarsagentur, der styres af den militante bevægelse Hamas, melder, at mindst 50 personer er døde i israelske angreb torsdag.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Ifølge Mahmud Bassel, der er talsperson hos agenturet, var der blandt andet tale om angreb fra morgenstunden i Khan Younis i den sydlige del af Gaza.

Hospitalet i den sydlige by Khan Younis melder også, at 54 mennesker er blevet dræbt i torsdagens angreb.

Det var anden nat i træk med omfattende israelske luftangreb både mod den sydlige og nordlige del af Gazastriben.

En 70-årig mand kørte på sin knallert efter to politibetjente og truede med en pistollignende genstand, da han blev skudt af politiet ved Sorø Rådhus.

Det fremgår af sigtelsen mod den ældre mand, der torsdag formiddag er blevet læst op i et grundlovsforhør i Retten i Næstved, hvor en dommer skal beslutte, om der er grundlag for at varetægtsfængsle ham.

Manden satte ifølge sigtelsen ild til 12 gasflasker ved indgangen til tandplejen i Sorø onsdag morgen.

Dernæst kastede han to molotovcocktails – flasker med brændbar væske – mod indgangen til rådhuset, inden han angiveligt truede betjentene og blev skudt.

Det foregik omkring klokken 09.40.

Den ældre mand blev efterfølgende bragt på hospitalet, og han er torsdag formiddag fortsat indlagt for at blive behandlet for sine skader.

Derfor er han ikke til stede i Retten i Næstved. Hans forsvarer oplyser dog, at han nægter sig skyldig i alle forhold indtil videre.

Efter den oplysning blev dørene til retsmødet lukket trods protest fra pressen. Derfor kommer der ikke nærmere oplysninger frem om sagen.

Dommeren har ifølge TV2 Øst valgt at varetægtsfængsle manden, indtil han kan udskrives fra hospitalet.

Når han er blevet udskrevet, skal han inden for 24 timer stilles for en dommer.

Grundlaget for fængslingen er, at der er risiko for, at han på fri fod vil begå ligeartet kriminalitet eller påvirke efterforskningen.

Sigtelsen om at kaste molotovcocktails mod rådhuset er rejst efter straffelovens paragraf 180 stykke 3. Den bruges, hvis der er “særligt skærpende omstændigheder”.

Ingen andre end den 70-årige kom til skade ved episoden onsdag. Ifølge politiet er der tale om “en isoleret hændelse”.

Politiet var onsdag ved rådhuset det meste af dagen. I timerne efter skudafgivelsen stillede politikredsen en mobil politistation op på Rådhusvej, så folk kunne komme forbi og tale med politiet.

Den Uafhængige Politiklagemyndighed skal undersøge politiets skudafgivelse.