Seneste nyheder

Næsten halvdelen af Teslas populære Model Y, som sidste år var til deres obligatoriske syn, dumpede synet.

Det viser en gennemgang af synsdata fra Færdselsstyrelsen, som FDM har lavet.

– Tesla Model Y er på flere områder en meget velfungerende bil, som ejerne er glade for, men dumpeprocenten vidner også om, at kvaliteten og holdbarheden ikke er på niveau med andre bilmærker, siger områdechef i FDMs tekniske rådgivning Lone Otto i en pressemeddelelse.

Konkret har FDM undersøgt tallene for Teslas Model Y af årgang 2021.

Da en ny personbil første gang skal synes efter fire år, og bilen blev introduceret i 2021, var sidste år første gang, at Model Y-bilerne rullede ind i landets synshaller.

Af de 2394 biler, som blev synet, dumpede 1069 synet – eller 45 procent.

Det er en dumpeprocent, som Lone Otto i pressemeddelelsen kalder “rasende høj”.

Ifølge FDM er det særligt fejlgrupperne “bremseudstyr”, “lygteudstyr”, “aksler, hjul og dæk” samt “styretøj”, som bilerne falder igennem på.

Den mest udbredte fejl handler om slør i hjulophæng. Ifølge FDM blev det fundet på 22 procent af de synede Model Y-biler.

Fejlprocenten i hjulophæng for konkurrenten Volkswagen ID.4 var på 0,1 procent, lyder det fra FDM.

FDM skriver i pressemeddelelsen, at dumpeprocenten for elbiler generelt sidste år var på syv procent.

Den næstmest udbredte elbil i Danmark er Volkswagen ID.4. Her lå dumpeprocenten på to procent ud af 7121 bilsyn for samme årgang.

Selv om januar måned har været præget af frostgrader, ser forbrugerne alligevel ud til så småt at være ved at tø op.

Danmarks Statistik har torsdag morgen offentliggjort sin månedlige forbrugertillidsindikator, og her er der fremgang at spore sammenlignet med december.

Forbrugertillidsindikatoren for januar lyder på minus 13,4, hvilket er en forbedring på 3,9 siden december.

Og selv om tallet fortsat er negativt, så er der tale om den højeste måling siden januar sidste år, ligesom det er anden måned i træk med fremgang.

– Det kommer bag på os givet den uro, der har været om Grønland og Trump.

– Når det er sagt, så er forbrugertilliden stadig negativ, og danskerne forventer, at både egen økonomi og dansk økonomi får det værre over det kommende år, lyder det fra Danske Banks privatøkonom, Louise Aggerstrøm Hansen.

Hun forventer dog, at forbrugsvæksten tiltager i år, blandt andet som følge af skatte- og afgiftslettelser og stigninger i både realløn og overførselsindkomster.

Mere uro i verden kan dog spænde ben for en ny forbrugsfest, mener Søren Kristensen, der er cheføkonom i AL Sydbank.

– Vi har en enorm geopolitisk usikkerhed, der både omfatter krig med toldsatser og med krudt og kugler.

– Samtidig gnaver betydeligt dyrere fødevarer et større hul i budgetterne end tidligere hos mange familier, skriver han i en kommentar.

Målingen i januar viser fremgang i fire af de fem delkomponenter, som forbrugertillidsindikatoren er sammensat af.

Forbrugertillidsindikatoren laves på baggrund af en rundspørge, hvor et repræsentativt udsnit af befolkningen skal svare på deres syn på og forventninger til deres egen økonomi og den danske økonomi.

Resultaterne samles og omsættes til et tal. Hvis tallet er positivt, ser forbrugerne generelt positivt på den økonomiske udvikling, og omvendt viser en negativ indikator et negativt syn på økonomien.

Forbrugertillidsindikatoren i Danmark har været negativ siden november 2021. Den ramte bunden i september 2022, hvor den lød på minus 37.

Formålet med forbrugertillidsindikatoren er at få en idé om forbrugernes købelyst.

Privatforbruget udgør mere end en tredjedel af det danske bruttonationalprodukt herhjemme og er næsten dobbelt så højt som det offentlige forbrug.

Nato’s generalsekretær, Mark Rutte, drøftede sammen med USA’s præsident, Donald Trump, hvordan man kan sikre, at russerne og kineserne ikke får adgang til Grønlands økonomi eller får adgang militært.

Det siger Nato–chefen ifølge nyhedsbureauet Reuters torsdag morgen i Davos ved topmødet i World Economic Forum.

Rutte siger videre om sit møde med Trump, der fandt sted onsdag, at de diskuterede, hvordan Nato kan sørge for, at Arktis er sikker.

– Vi havde en rigtig god diskussion om det, siger Rutte ifølge Reuters.

Efter mødet onsdag skrev Trump på sit sociale medie, Truth Social, at der er blevet udviklet en ramme for en fremtidig aftale om Grønland.

De bekræftede detaljer i den ramme er dog få.

Den amerikanske præsident afblæste onsdag toldtruslerne mod Danmark og europæiske lande i spørgsmålet om en overtagelse af Grønland og udelukkede brug af militær magt for at opnå kontrol med verdens største ø.

Mødet i Davos begyndte mandag og slutter fredag. Næsten 3000 personer fra mere end 130 lande deltager.

Det er et forum, hvor verdens magtfulde og indflydelsesrige mennesker samles til diskussioner om økonomisk udvikling, fattigdom, ligestilling, krig og klimaforandringer.

Selv om Tryg i 2025 udbetalte erstatning og udbedrede skader for 26,2 milliarder kroner, så var der alligevel et pænt milliardbeløb tilbage på bundlinjen, efter at alle regninger var betalt.

Forsikringskoncernen har torsdag offentliggjort sit årsregnskab, og det viser et resultat før skat på 7,2 milliarder kroner.

Overskuddet er dermed godt 900 millioner kroner mere, end man opnåede i 2024.

Resultatet er ifølge Tryg hovedsageligt drevet af fremgang i Norge og Sverige, mens den danske forretning ligger på niveau med tidligere.

Omsætningsvæksten lød i 2025 på 3,8 procent blandt andet som følge af højere præmier.

Men administrerende direktør Johan Kirstein Brammer siger, at selskabet vil forsøge at holde præmierne i ro i år.

– Vi står et rigtig godt sted, og langt størstedelen af vores kunder vil ikke modtage en prisvarsling i den kommende tid, siger han i forbindelse med regnskabet.

Kongeriget Danmark vil fortsat gerne indgå i konstruktiv dialog med allierede om sikkerheden i Arktis.

Men det skal ske med respekt for Danmarks suverænitet.

Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) torsdag i en skriftlig udtalelse.

– Kongeriget Danmark ønsker fortsat at indgå i en konstruktiv dialog med allierede om, hvordan vi kan styrke sikkerheden i Arktis, herunder USA’s Golden Dome, forudsat at det sker med respekt for vores territoriale integritet, siger hun.

Golden Dome er USA’s præsident Donald Trumps planer om et nyt stort luftforsvar.

Hun understreger samtidig, at Nato kender Danmarks position.

– Vi kan forhandle om alt politisk; sikkerhed, investeringer, økonomi. Men vi kan ikke forhandle om vores suverænitet, udtaler statsministeren.

Mette Frederiksen siger, at hun er blevet informeret om, at det heller ikke har været tilfældet.

Mette Frederiksens kommentar kommer, efter at Donald Trump onsdag sagde, at han var blevet enig med Natos generalsekretær, Mark Rutte, om rammerne for en fremtidig aftale om Grønland.

Rammeaftalen betyder, at Trump har afblæst tidligere toldtrusler imod blandt andet Danmark.

Mark Rutte har efterfølgende sagt, at han ikke har talt med Trump om Grønlands tilhørsforhold.

Men detaljerne omkring aftalen er ikke blevet offentliggjort.

I et interview med DR og TV 2 løfter Mette Frederiksen heller ikke sløret for, hvad der er blevet aftalt.

Hun siger, at Danmark og Grønland “stadigvæk står i en vanskelig og alvorlig situation”, men at der er “sket fremskridt”.

– Nemlig, at vi kan diskutere, hvordan vi gavner den fælles sikkerhed i det arktiske område.

Mette Frederiksen pointerer også igen, at Mark Rutte ikke har forhandlet på vegne af Danmark og Grønland – det har han ikke mandat til.

– Vores røde linjer er de samme, som de har været hele vejen igennem – at vi afgiver selvfølgelig ikke suverænitet, og Grønland er en del af Kongeriget Danmark.

Samme budskab har forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) i et opslag på X.

– Vi har en klar rød linje. Vi kommer ikke til at afgive suverænitet over dele af Kongeriget, skriver Venstre-formanden.

Troels Lund Poulsen talte “flere gange” med Mark Rutte efter generalsekretærens møde med Donald Trump, lyder det videre.

Den danske sprinter Tobias Lund Andresen måtte torsdag afgive førertrøjen til australske Jay Vine efter 2. etape af cykelløbet Tour Down Under.

Vine stak sammen med holdkammeraten Jhonatan Narváez fra UAE Emirates fra feltet med omkring 14 kilometer til mål.

Her lykkedes det ikke den 23-årige dansker at hægte sig på, og han befinder sig nu udenfor løbets top-10.

UAE Emirates-holdkammeraterne Vine og Narváez kørte tidligt torsdag morgen dansk tid alene i mål et lille minut foran en gruppe bestående af otte cykelryttere, heriblandt danske Andreas Kron.

I målbyen Uraidla tog Vine både en etapesejr og indtager nu førstepladsen i klassementet, mens ecuadorianske Narváez ligger på en samlet andenplads.

Danske Andreas Kron kom i mål som nummer fire på torsdagens etape og klatrer frem til en sjetteplads i det samlede klassement, 1 minut og 16 sekunder efter australske Jay Vine.

Det var under en massespurt i slutningen af Tour Down Unders 1. etape, at Andresen onsdag sikrede sig en etapesejr i årets første World Tour-løb og efterfølgende kunne iklæde sig den orange førertrøje.

Over hele Australien flages der torsdag på halv forud for en mindehøjtidelighed i Operahuset i Sydney.

Der vil torsdag klokken 19.00 lokal tid – klokken 09.00 dansk tid – blive afholdt et minuts stilhed på tværs af landet.

Dagen er udråbt til national sørgedag for at mindes ofrene for et skyderi på stranden Bondi Beach den 14. december sidste år.

Her åbnede en far og søn ild mod en jødisk fest på den verdensberømte strand og dræbte 15 mennesker.

Politiet har udtalt, at mændene var inspireret af den militante bevægelse Islamisk Stat til at udføre angrebet, og den australske regering har kaldt det for en terrorhandling mod jøder.

– I dag er en mulighed for, at vi kan huske og vise respekt for de 15 ofre, siger premierminister Anthony Albanese torsdag.

– Det er en mulighed for, at vi som nation kan omfavne det jødiske fællesskab. De var mål for angrebet, fordi de var jødiske australiere, siger han.

Reuters

Flere personer meldes savnet, efter at et jordskred torsdag har ramt en campingplads i den nordlige del af New Zealand.

Det oplyser politi og redningsmandskab ifølge nyhedsbureauet AFP.

Billeder fra lokale medier viser blandt andet, at jord har overdækket og ødelagt en badebygning på campingpladsen, der ligger for foden af den inaktive vulkan Mount Maunganui.

Det australske medie ABC beskriver campingpladsen som et populært turistområde.

– Mens jorden fortsat er i bevægelse, er der iværksat en redningsaktion, siger Tim Anderson, der er assisterende politikommissær, til journalister på campingpladsen og tilføjer:

– Jeg kan ikke sige noget om antallet (af savnede, red.). Det eneste, jeg kan sige, er, at der er tale om et encifret tal.

Jordskreddet har ramt både campingpladsens badeområde og flere campingvogne, der ligger i et område af New Zealand, der har været ramt af kraftig regn.

Nix Jaques, der var i gang med at bestige vulkanen, da jordskreddet begyndte, fortæller til den newzealandske radiostation RNZ, at hun så jordmasserne bevæge sig ned over et område af campingpladsen.

– Der var nogle køretøjer, der blev flyttet. De styrtede ned over et toilet- og badehus. Jeg tror, at der var mennesker i bruserne. Og det flyttede en autocamper, siger hun.

Umiddelbart efter jordskreddet forsøgte personer på campingpladsen at grave sig igennem murbrokker, hvorfra de hørte stemmer, fortæller indsatsleder William Pike.

– Vores første mandskab på stedet kunne høre det samme, tilføjer han.

På grund af risiko for, at jorden fortsat kan være ustabil, har redningsfolkene været nødt til midlertidigt at trække sig tilbage fra området, lyder det fra indsatslederen.

Adspurgt, om der er blevet hørt stemmer siden da, svarer Pike:

– Ikke hvad jeg ved af, nej.

Vandrer Mark Tangney beskriver til mediet New Zealand Herald, hvor folk efter jordskreddet styrtede til campingpladsens badehus.

– Jeg var en af de første, der nåede frem. Seks eller otte andre mænd opholdt sig med værktøj på bygningens tag, hvor de forsøgte at fjerne taget, fordi vi kunne høre folk skrige, “Hjælp os, hjælp os, få os ud herfra”, siger Tangney.

Også han beskriver, hvordan stemmerne fra bygningen senere forstummede.

USA leder aktivt efter personer med indflydelse i den cubanske regering, som kan hjælpe med at afsætte landets kommunistiske styre, inden året er omme.

Det siger amerikanske embedsmænd med kendskab til sagen ifølge avisen The Wall Street Journal.

USA’s præsident Donald Trumps administration mener ifølge kilderne, at Cubas økonomi er tæt på et sammenbrud, og at landets ledelse aldrig har været så sårbar som nu, efter at Venezuelas præsident, Nicolás Maduro, for nylig blev afsat af USA.

Venezuela er hovedleverandør af olie til Cuba, og cubanerne har med afsættelsen af Maduro mistet en afgørende støtte. Venezuelas olie er en grundpille i Cubas økonomi.

Ifølge amerikanske embedsmænd sigter USA mod at svække Cuba yderligere ved at afskære landet fra venezuelansk olie. Ifølge økonomer kan Cuba løbe tør for olie inden for få uger, skriver The Wall Street Journal.

På møder med cubanske eksilgrupper og civilsamfundsorganisationer i Miami og Washington D.C. har Trump-administrationen ifølge det amerikanske medie forsøgt at identificere nogen inden for Cubas nuværende regering, som kan se skriften på væggen og ønsker at indgå en aftale.

Nicolás Maduro blev væltet og taget til fange i Venezuela af amerikanske specialstyrker 3. januar efter måneders militær oprustning i Caribien.

Embedsmænd i Trump-administrationen har ifølge The Wall Street Journal efterfølgende sagt, at en kilde i Maduros inderkreds var med til få ham væltet.

Den storstilede amerikanske militæraktion i Venezuelas hovedstad, Caracas, dræbte 32 cubanske soldater og efterretningsfolk.

Trump-administrationen har ifølge de amerikanske embedsmænd ikke en konkret plan for at bringe det kommunistiske styre i Cuba til ophør, skriver The Wall Street Journal.

Men de ser Maduros tilfangetagelse som en skabelon og en advarsel for cubanerne, lyder det.

Trump skrev for knap to uger siden på Truth Social, at han kraftigt opfordrede cubanerne til at indgå en aftale, før det var for sent.

Cuba befinder sig i sin værste økonomiske krise i årtier. Der er mangel på mad og medicin, og cubanerne må leve med tilbagevendende strømafbrydelser på op til 20 timer om dagen, skriver nyhedsbureauet AFP.

Knap tre års borgerkrig i Sudan har efterladt mere end otte millioner sudanske børn uden skolegang i næsten 500 dage.

Det skriver organisationen Save the Children, som i Danmark kaldes Red Barnet, torsdag i en pressemeddelelse ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Mere end otte millioner børn – næsten halvdelen af de 17 millioner børn i skolealderen – har ikke sat en fod i et klasseværelse i omkring 484 dage, skriver organisationen.

Siden april 2023 har den paramilitære gruppe Rapid Support Forces (RSF) og Sudans hær kæmpet mod hinanden i en borgerkrig.

FN har beskrevet situationen i det nordøstafrikanske land som en af de værste humanitære kriser i det 21. århundrede.

Red Barnet kalder situationen for “en af de længste skolenedlukninger i verden”.

– Mange skoler er lukket, og andre er blevet beskadiget under konflikten eller bruges som krisecentre for de mere end syv millioner mennesker, der er blevet fordrevet i landet, skriver organisationen i udtalelsen.

Norddarfur er den af Sudans 15 delstater, der er hårdest ramt af nedlukningerne. Kun tre procent af delstatens 1100 skoler holder fortsat åbent.

I regionerne Vestdarfur, Vestkordofan og Syddarfur er henholdsvis 23 procent, 15 procent og 13 procent af skolerne stadig i drift, skriver Red Barnet.

Organisationen tilføjer, at mange lærere i Sudan forlader deres job, fordi der er problemer med udbetalingen af deres løn.

– Uden hurtige investeringer risikerer vi at dømme en hel generation til en fremtid præget af konflikt, siger Inger Ashing, direktør for den internationale afdeling af Red Barnet, i udtalelsen.

Ross Smith, der er direktør i FN’s Fødevareprogram (WFP), advarede i sidste uge om, at fødevarehjælpen i Sudan risikerer at slippe op ved udgangen af marts, hvis ikke der kommer mere international støtte.

Krisen i Sudan betegnes af FN som verdens største sultkrise.

Flere end 21 millioner – knap halvdelen af Sudans befolkning – står over for akut fødevareusikkerhed, og to tredjedele af befolkningen har et akut behov for hjælp, oplyste FN i sidste uge.

Det amerikanske marked reagerede positivt på udmeldingen fra den amerikanske præsident, Donald Trump, om, at der er indgået en ramme for en fremtidig aftale om Grønland.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Under World Economic Forum i Davos i Schweiz onsdag lød det fra Trump, at han havde talt med Natos generalsekretær, Mark Rutte, og at en told, som han havde varslet på otte europæiske lande fra 1. februar, ikke ville blive indført alligevel.

Wall Street-aktierne tog herefter et spring opad.

Benchmark-indekset S&P 500, der er de 500 største børsnoterede selskaber i USA, registrerede sin største procentvise stigning på én dag siden 24. november.

Dow Jones steg med 1,21 procent, S&P 500 med 1,16 procent og teknologi-indekset Nasdaq Composite med 1,18 procent.

Årsagen til stigningen er, at usikkerheden nu er væk, siger Matthew Smart, der er direktør for finansiel planlægning og porteføljeanalyse hos WWM Investments i Chicago i USA.

– Signalet fra Donald Trump fra Davos er at koordinere i stedet for at konfrontere, og det betyder noget, siger Smart ifølge Reuters.

Onsdagens marked står i kontrast til tirsdag, hvor Wall Street-aktierne faldt med 2,1 procent, renten steg, og dollaren faldt.

Philip Jagd, der er aktiechef i Sampension, beskriver over for MarketWire markedets reaktion som “et lettelsens suk”.

– At toldtruslen er taget af bordet, må alt andet lige også ventes at smitte positivt af på danske aktier torsdag, siger han.

I Danmark faldt C25-indekset onsdag med 0,4 procent, hvor Novo Nordisk trak mest ned med et fald på over 4 procent.

Generelt er markedet begyndt at være mere resistent over for Trumps luner, siger Mark Hackett, der er chefmarkedsstrateg hos Nationwide i Boston.

– Efter begivenhederne i april sidste år er investorerne begyndt at indse, at hans forhandlingsstil er meget anderledes end tidligere administrationers, så usikkerhed er et naturligt resultat, siger han.

Han refererer til, at Trump i april sidste år pålagde toldsatser på næsten alle verdens lande.

Natos generalsekretær, Mark Rutte, har i en samtale med USA’s præsident, Donald Trump, onsdag ikke talt om, hvorvidt Grønland ifølge en ny rammeaftale fortsat skal være en del af kongeriget Danmark.

Det siger Rutte natten til torsdag ifølge nyhedsbureauet AFP i et interview i mediet Fox News’ “Special Report”, hvor vært Bret Baier spørger ind til Grønlands tilhørsforhold.

– Det spørgsmål blev ikke bragt på banen i min samtale med Trump her til aften, svarer generalsekretæren.

Det primære omdrejningspunkt for samtalen var i stedet, hvad der kan gøres for at sikre, at det arktiske område kan beskyttes, fortæller Rutte.

Det var onsdag aften, at Trump på sit sociale medie, Truth Social, meddelte, at der er blevet udviklet en ramme for en fremtidig aftale om Grønland.

Samtidigt afblæste den amerikanske præsident toldtruslerne mod Danmark og europæiske lande i spørgsmålet om en overtagelse af Grønland og udelukkede brug af militær magt for at opnå kontrol med verdens største ø.

Det er endnu uvist, hvad aftalen om Grønland konkret indebærer.

Rammerne og detaljerne vil løbende blive afsløret, forklarede Trump.

Mark Rutte har bekræftet Trumps melding om, at parterne har lavet en rammeaftale, og at der skal foregå flere samtaler mellem de involverede.

Under interviewet på Fox News natten til torsdag var det sparsomt med detaljer om rammeaftalen fra Rutte.

– Vi har en god aftale om virkelig at begynde at arbejde på disse spørgsmål, sagde Rutte ifølge AFP og tilføjede, at der endnu venter en del arbejde, før en egentlig aftale kan indgås.

– Det betyder, at vi begge var enige, når man ser på Nato, og hvad Nato samlet set kan gøre for at sikre hele Arktis-regionens sikkerhed.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) sagde onsdag aften til DR, at det er positive tegn, der er kommet fra Trump i Davos.

– Trump siger, at “jeg kommer ikke til at angribe Grønland”, det forekommer også som en helt vild tanke, og toldkrigen er sat på standby. Det er i hvert fald positivt, sagde Løkke.

Ritzau har onsdag aften forsøgt at få en kommentar fra statsminister Mette Frederiksen (S), mens Grønlands regeringschef Jens-Frederik Nielsens kontor har oplyst, at Nielsen først vil kommentere udviklingen på et pressemøde torsdag.

Inden USA’s præsident, Donald Trump, onsdag aften oplyste, at der er udviklet en ramme for en fremtidig aftale om Grønland, mødtes højtstående militærofficerer fra Natos medlemslande og drøftede et kompromis.

Det oplyser tre unavngivne og højtstående embedsmænd onsdag til det amerikanske medie New York Times.

Det kompromis, der var på bordet, indbefatter ifølge embedsmændene, at Danmark skal give USA kontrol over flere små grønlandske landområder, hvor USA vil kunne bygge militærbaser.

Embedsmændene tilføjer, at Natos generalsekretær, Mark Rutte, har arbejdet for at fremme idéen.

Det fremgår ikke, om kompromiset er en del af den rammeaftale, som Trump annoncerede onsdag aften.

Faktisk er det endnu uvist, hvad aftalen om Grønland konkret indebærer.

Rammerne og detaljerne vil løbende blive afsløret, forklarede Trump onsdag.

I dag råder USA over én militærbase i Grønland – Pituffik Space Base, der tidligere var kendt som Thulebasen.

USA har allerede for nuværende mulighed for at udvide basen og lave nye baser. Det skal dog ske efter forståelse med Grønland og Danmark.

En talsperson fra Nato siger onsdag aften, at forhandlingerne mellem Danmark, Grønland og USA vil fortsætte med det formål at sikre, at Rusland og Kina aldrig får fodfæste, hverken økonomisk eller militært, i Grønland.

Det var på sit eget sociale medie, Truth Social, at Donald Trump onsdag skrev, at der sammen med Natos generalsekretær, Mark Rutte, er udviklet en ramme for en fremtidig aftale om Grønland.

Desuden afblæste den amerikanske præsident toldtruslerne mod Danmark og europæiske lande i spørgsmålet om en overtagelse af Grønland.

Mark Rutte har bekræftet Trumps melding, at parterne har lavet en rammeaftale, og at der skal foregå flere samtaler mellem de involverede.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) siger onsdag aften til DR, at det er positive tegn, der er kommet fra Trump i Davos.

– Trump siger, at “jeg kommer ikke til at angribe Grønland”, det forekommer også som en helt vild tanke, og toldkrigen er sat på standby. Det er i hvert fald positivt, siger Løkke.

Ritzau har onsdag aften desuden forsøgt at få en kommentar fra statsminister Mette Frederiksen (S), mens Grønlands regeringschef Jens-Frederik Nielsens kontor har oplyst, at Nielsen først vil kommentere udviklingen på et pressemøde torsdag.

Det er positivt, at Donald Trump melder, at han vil droppe de varslede toldsatser mod Europa.

Det siger Lukas Lausen, der er chef for global handel og investering i Dansk Industri, i et skriftligt svar til Ritzau.

– Lidt forsigtig er jeg dog. Vi ved på nuværende tidspunkt for lidt til faktisk at kunne stole på, hvad den amerikanske præsident melder, men jeg tolker det som de første skridt i den rigtige retning, lyder det.

Lausen tilføjer, at det viser, at Europas samlede stemme har en betydning.

Også i Dansk Erhverv glæder man sig over præsidentens melding, men hæfter sig samtidig ved uvidenheden.

– Det er stadig usikkert, hvad en aftale indebærer, men hvis det forholder sig sådan, at Trump afblæser tolden, så er det særdeles positivt, siger Jakob Ellemann-Jensen, vicedirektør i Dansk Erhverv.

Præsident Donald Trump meldte i sidste uge, at han ville lægge told på en række europæiske lande, der ikke støttede hans ønske om at overtage Grønland.

Told er en importafgift, som lægges på varer, der produceres i udlandet.

Onsdag lyder det fra præsidenten, at der er udviklet en ramme for en aftale, og truslerne om told afblæses derfor.

Donald Trump har siden sin indsættelse som præsident brugt toldtrusler som et greb til at forhandle bedre handelsaftaler på plads for USA.

Ifølge Dansk Industris Lukas Lausen er det vigtigt, at afgiften ikke bruges som “magtmiddel blandt venner”.

Dansk Industri advarede i forbindelse med toldtruslerne om, det kunne koste tusindvis af danske arbejdspladser, hvis EU gengældte toldtruslerne.

Han understreger, at den nyeste melding ikke må tage trykket af Europa, når det kommer konkurrenceevne og bæredygtig udvikling.

– Vi bliver nødt til hurtigere at komme op i fart og styrke vores konkurrenceevne. Det går stadig for langsomt i EU med at blive i stand til at kunne konkurrere med Kina og USA, siger Lausen.

Det er positive tegn, der er kommet fra USA’s præsident, Donald Trump, i forbindelse med World Economic Forum i Davos.

Det siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) onsdag aften til DR.

– Trump siger, at jeg kommer ikke til at angribe Grønland, det forekommer også som en helt vild tanke, og toldkrigen er sat på standby. Det er i hvert fald positivt, siger udenrigsministeren.

Lars Løkke Rasmussen har inden interviewet med DR kortvarigt talt med forsvarsalliancen Natos generalsekretær, Mark Rutte, som onsdag har mødtes med Trump.

– På baggrund af et meget produktivt møde, jeg har haft med Natos generalsekretær, Mark Rutte, har vi udarbejdet rammerne for en fremtidig aftale vedrørende Grønland og faktisk hele Arktis, skrev Donald Trump onsdag aften på sit sociale medie Truth Social.

Ifølge præsidenten vil denne løsning, hvis den gennemføres, være en “stor gevinst for USA og alle Nato-lande”.

– På baggrund af denne aftale vil jeg ikke indføre de toldsatser, der skulle træde i kraft 1. februar, lød det videre fra Trump.

Mark Rutte har endnu ikke selv kommenteret Trumps melding om en aftale for Grønland.

Der er en form for sandhed i det, når Donald Trump siger, at USA gav Grønland tilbage til Danmark efter Anden Verdenskrig, men det handler om tolkning.

Det siger Søren Rud, der er lektor i historie på Københavns Universitet.

– Amerikanerne var i Grønland under Anden Verdenskrig, og i 1951 laver man forsvarsaftalen om, at USA kan få lov at have militære aktiviteter, mens de anerkender dansk kontrol over Grønland, siger han.

Den amerikanske præsident sagde onsdag under en tale ved World Economic Forum i Davos, at det var “dumt”, at USA gav Grønland tilbage til Danmark efter Anden Verdenskrig.

– Vi havde baser på Grønland for Danmarks skyld. Jeg elsker danskerne. Men det er kun USA, der kan beskytte Grønland for vores alles sikkerhed, lød det.

Ifølge Søren Rud er det korrekt, at man efterfølgende forhandlede om vilkårene, men han understreger, at USA aldrig har haft den politiske kontrol.

– Nogle vil dog mene, at amerikanerne siden da har haft den sikkerhedspolitiske kontrol, tilføjer han.

Han tilføjer, at det er “længere væk fra skiven”, når Donald Trump ad flere omgange har påstået, at Danmarks ret til Grønland ikke er nedskrevet nogen steder.

Det er ifølge lektoren bekræftet ved flere lejligheder i forskellige erklæringer.

– Mange refererer til en erklæring fra 1916, hvor amerikanerne anerkender, at de ikke vil modsætte sig, at Danmark udstrækker sine interesser i Grønland.

– Den erklæring findes, men den stammer fra en tid, hvor man kunne sælge lande og kolonier, siger han.

Søren Rud lægger i stedet vægt på forsvarsaftalen fra 1951 samt FN-systemets godkendelse i 1954, hvor amerikanerne godkendte, at Grønland blev til en del af Danmark.

Han tilføjer desuden, at aftalen fra 1951 blev fornyet tilbage i 2004.

– Trump opererer meget med, at man kan handle med lande, og på den måde er det meget en præ-Anden Verdenskrig-tankegang, der er på spil, lyder det.

Der er udviklet en ramme for en fremtidig aftale om Grønland, og samtidig afblæses told angående Grønland.

Det skriver USA’s præsident, Donald Trump, på sit sociale medie Truth Social.

– På baggrund af et meget produktivt møde, jeg har haft med Natos generalsekretær, Mark Rutte, har vi udarbejdet rammerne for en fremtidig aftale vedrørende Grønland og faktisk hele Arktis, skriver Trump.

Ifølge præsidenten vil denne løsning, hvis den gennemføres, være en “stor gevinst for USA og alle Nato-lande”.

– På baggrund af denne aftale vil jeg ikke indføre de toldsatser, der skulle træde i kraft 1. februar, lyder det videre fra Trump.

Mark Rutte bekræfter efterfølgende, at parterne har lavet en rammeaftale.

Det siger han til CNN.

– Hans (Trumps, red.) opslag på Truth Social rammer fuldstændig plet, og jeg er helt enig i det, siger han og tilføjer, at han havde “et godt møde” med Trump.

Det er endnu uvist, hvad aftalen om Grønland konkret indebærer.

Ritzau forsøger onsdag aften at få en kommentar fra statsminister Mette Frederiksen (S) og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M).

Grønlands regeringschef, Jens-Frederik Nielsen, vil først kommentere udviklingen på et pressemøde torsdag eftermiddag. Det oplyser hans kontor til Ritzau.

Trump havde ellers truet med at pålægge Danmark og andre europæiske lande told i det tilspidsede opgør om Grønland.

Det lød fra Trump, at han ville lægge en told på ti procent på landene fra 1. februar.

Tolden ville stige til 25 procent 1. juni, hvis der endnu ikke er indgået en aftale, lød det fra præsidenten.

For at drøfte toldtrusler skal EU-landenes stats- og regeringschefer torsdag til topmøde i Bruxelles. Det ekstraordinære EU-topmøde kommer dog fortsat til at blive afholdt, skriver Reuters.

Ifølge Trump skal der foregå yderligere diskussioner om missilforsvarssystemet “Golden Dome”, da det “angår Grønland”.

– Vicepræsident J.D. Vance, udenrigsminister Marco Rubio, USA’s særlige udsending Steve Witkoff og forskellige andre vil være ansvarlige for forhandlingerne. De vil rapportere direkte til mig, skriver Trump.

Mødet med Mark Rutte fandt sted onsdag aften i forbindelse med World Economic Forum i Davos.

Kort efter Trumps melding om en mulig aftale steg det amerikanske aktiemarked med 1,5 procent, skriver MarketWire.

Nykøbing Falster Håndbold (NFH) havde indtil onsdag aften vundet rub og stub i indeværende sæson på hjemmebane, men den flotte statistik fik Team Esbjergs håndboldkvinder i den grad forpurret.

Det gæstende tophold uddelte i anden halvleg en syngende lussing og vandt 35-22 i Nykøbing Falster.

Med sejren fastholder Esbjerg duksepladsen i Kvindeligaen et point foran Odense Håndbold, der tidligere onsdag ligeledes storsejrede hjemme på Fyn, da Bjerringbro blev slået 37-19.

På ligaens tredjeplads er fortsat NFH, der i første halvleg onsdag viste gode takter og ved sidebyttet kun var bagud med to mål mod Esbjergs stjerner.

Efter pausen var der dog regulær klasseforskel. Esbjerg skruede på gashåndtaget og åbnede anden halvleg med at vinde en periode 12-2, og så var tingene afgjort.

Den norske duo med Henny Reistad og Nora Mørk var, som så ofte før, arkitekterne i Esbjerg-angrebet i den suveræne periode, inden andre kræfter tog over mod slutningen af kampen.

Andetsteds i Kvindeligaen blev Ikast Håndbold onsdag overraskende presset, men endte alligevel med at tage en snæver 30-29-sejr på eget halgulv over EH Aalborg.

Ikast var planmæssigt foran med fire ved sidebyttet, men en scoringspause på ti minutter i anden halvleg lukkede nordjyderne ind i kampen og gav en tæt afslutning.

Her var Aalborg flere gange foran, men til sidst formåede Ikast at tage en forventet sejr takket være en straffescoring fra profilen Stine Skogrand i kampens sidste minut.

Danmark håber på, at USA trods den nuværende anspændte situation om Grønland vil deltage i de Nato-øvelser, der kommer til at foregå i Arktis-området i den kommende tid.

Det siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) onsdag aften ved et doorstep i Forsvarsministeriet, som han afholder sammen med Storbritanniens forsvarsminister, John Healey.

Troels Lund Poulsen siger, at alle Nato-allierede, også USA, vil blive inviteret til at deltage i øvelserne.

– Amerikanerne har ikke givet tilsagn om at deltage på nuværende tidspunkt, de har heller ikke sagt, at de ikke vil deltage.

– Det er også mit håb, at vi vil se amerikansk deltagelse, siger Troels Lund Poulsen.

USA’s præsident, Donald Trump, sagde tidligere onsdag, at han ikke vil bruge magt til at få Grønland. Det sagde han under World Economic Forum i Davos.

Udsagnet blev dog ledsaget af mere tvetydig tale tilsat raslen med sablen. Trump sagde nemlig også, at han vil søge øjeblikkelige forhandlinger for at drøfte en mulig overtagelse af Grønland.

– I kan sige ja, og så er vi taknemmelige, eller I kan sige nej, og så husker vi det.

Ifølge Donald Trump har USA stået for stort set hele Nato-budgettet og aldrig spurgt om at få noget igen. Før nu.

– Alt, jeg beder om, er et stykke is, som kan spille en stor rolle i verdensfreden, sagde Donald Trump.

Troels Lund Poulsen tror ikke, at et amerikansk angreb på Grønland er realistisk.

– Jeg anser det for at være et hypotetisk spørgsmål, at USA skulle angribe Grønland.

– Jeg har noteret mig, at Trump i dag har sagt, at han ikke vil bruge militær magt, siger forsvarsministeren.

Donald Trump har længe efterlyst, at de øvrige Nato-lande tager et større ansvar for sikkerheden i verden. Han har skoset Danmark for ikke at kunne levere sikkerhed i Arktis-området.

Troels Lund Poulsen henviser til aftaler om oprustning i Arktis, som blandt andet Danmark har indgået.

– Vi har været meget åbne om, hvad vi har gjort. Vi har orienteret Natos militære chef, men også amerikanske allierede om, hvilke tiltag vi har gjort i forhold til øget militær tilstedeværelse, siger Troels Lund Poulsen.

Et af pressionsredskaberne er taget af bordet efter Donald Trumps tale ved World Economic Forum i Davos.

Det siger Rasmus Brun Pedersen, der er lektor i internationale studier på Aarhus Universitet. Han øjner efter talen en åbning for en mulighed for et kompromis.

– Jeg kan se en større zone af mulige kompromiser efter talen, end jeg kunne inden talen. Udfordringen er, at der ikke er nogen, der tager de ting, han siger for gode varer. Derfor er det svært at vurdere, hvad han egentlig mener, lyder det.

Præsidenten sagde under talen, at han ikke vil bruge magt til at tage Grønland.

Han vil i stedet søge øjeblikkelige forhandlinger for at drøfte en mulig overtagelse af Grønland.

Ifølge Rasmus Brun Pedersen er det bestemt i Danmarks interesse at forsøge at trække spørgsmålet i langdrag ved eventuelle forhandlinger.

– Trump har nogle gange et kortere “attention span” (svært ved at bevare fokus, red.), og det er ikke for at sige, at spørgsmålet om Grønland forsvinder, men man kan reducere intensiteten.

– Man kan lukke en del af dampen ud ved at trække processen i langdrag og have forslag frem og tilbage, siger lektoren.

Rasmus Brun Pedersen ser det som en dansk mulighed for at dreje forhandlingerne hen på at handle om sikkerhedspolitiske opgaver i Arktis.

Donald Trump understregede også i løbet af talen, at det vil blive husket, hvis han får et nej til at overtage Grønland.

– I kan sige ja, og så er vi taknemmelige, eller I kan sige nej, og så husker vi det, lød det.

Det kan ifølge Rasmus Brun Pedersen ikke tolkes på andre måder, end at amerikanerne vil bære nag.

– Vi har tidligere haft en goodwill-konto hos USA, og som jeg tolker det, så vil den gå i nul. Det vil betyde, at vi ikke længere kan regne med USA’s hjælp.

– Men det er jo til at leve med sammenlignet med alternativet, siger han.