Seneste nyheder

– Ikke mere krig, lød appellen fra den nyvalgte pave Leo XIV, der søndag holdt sin første bøn på Peterspladsen i Rom.

Titusindvis af mennesker var mødt frem for at høre og hylde den nye pave, der talte om “fredens mirakel”.

Leo sagde, at han glæder sig over den våbenhvile, der fredag er meddelt i konflikten mellem Indien og Pakistan.

Han opfordrer ligeledes til en “autentisk og varig fred” i Ukraine samt en våbenhvile i Gazastriben og frigivelse af de israelske gidsler.

– Men der er så mange andre konflikter i verden, tilføjede pave Leo.

Foran en næsten fyldt plads i Rom, hvor tilskuere holdt flag fra store dele af verden frem, nævnte han også den nylige 80-årsdag for afslutningen på Anden Verdenskrig.

Verden lever i dag i “et dramatisk scenarie af en Tredje Verdenskrig, der udkæmpes stykvis”, sagde han.

Det er en vending, der oprindeligt er skabt af Leos forgænger, den nyligt afdøde pave Frans.

Pave Leo blev torsdag valgt som afløser for Frans, der døde 21. april i en alder af 88 år.

Lørdag sagde Leo, at han ville lade sig lede af arven fra sin forgænger, pave Frans, “med hans eksempel på fuld hengivelse til tjeneste og et nøgternt, enkelt liv.”

De kardinaler, der har valgt den 69-årige amerikaner som den katolske kirkes nye overhoved, håber, at han kan hele splittelserne i kirken, genoplive troen blandt verdens 1,4 milliarder katolikker og tackle en række moderne udfordringer for den mere end 2000 år gamle institution.

Ved en tale til kardinalerne lørdag kaldte den nyvalgte pave sig en “ydmyg tjener for Gud … og intet mere end det”. Det fremgår af et referat udsendt af Vatikanet, skriver AFP.

Reuters

83 procent af HK Handels butiksansatte medlemmer siger, at de inden for de seneste 12 måneder har oplevet grim og nedsættende tale fra kunder.

Det viser en ny undersøgelse, som analysefirmaet Wilke har foretaget for HK Handel, der er fagforeningen for butik-, kontor- og lageransatte.

Det er en stigning siden 2022, hvor HK Handel senest undersøgte omfanget. Her var tallet 80 procent.

Det er grove kommentarer, som for eksempel “din kælling”, “snotunge” og “du er så dum”, som rammer de butiksansatte, oplyser fagforeningen.

Mette Høgh, formand for HK Handel, er bekymret over, at detailbranchen fortsat har store problemer med ubehagelig kundeadfærd:

– Det slider enormt meget på medarbejderne, når de på nærmest daglig basis skal lægge øre til grimme kommentarer fra de kunder, de forsøger at hjælpe.

– Det er fuldstændig uacceptabelt, og det bliver vi simpelthen nødt til at gøre noget ved, siger Mette Høgh i en pressemeddelelse.

Undersøgelsen er lavet blandt knap 3000 af HK Handels medlemmer.

På bagkant af den seneste undersøgelse fra 2022 forsøgte HK Handel at sætte en stopper for den hårde tone i samarbejde med nogle af de største butikskæder i detailbranchen.

I kampagner er kunderne blevet opfordret til at holde den gode tone. Men det har ikke hjulpet tilstrækkeligt, erkender Mette Høgh.

– Der er desværre fortsat en rådden kundekultur mange steder. Derfor haster det også med at få indført tiltag, der i højere grad griber medarbejderne, så de ikke går helt ned med flaget på grund af den hårde tone.

– Vi så for eksempel gerne, at alle ledere kom på kursus i psykisk arbejdsmiljø, så de i det mindste er ordentligt klædt på til at hjælpe de ansatte, siger hun.

DR Nyheder har rakt ud til Salling Group, Dagrofa, Rema 1000 og Coop og foreholdt koncernerne den nye undersøgelse og udtalelserne fra HK Handels formand. De fleste er ikke vendt tilbage inden udgivelse.

Salling Group understreger i et skriftligt svar over for DR Nyheder, at koncernen gennem uddannelse og konkrete indsatser løbende arbejder på at afhjælpe udfordringen.

Salling Group mener dog ikke, at der er nogen lette løsninger på problemet, som ifølge koncernen er et udtryk for en generel tendens i samfundet.

Ukraine forventer, at Rusland vil bekræfte en våbenhvile begyndende mandag.

Det skriver landets præsident, Volodymyr Zelenskyj, i et opslag på X.

– Der er ingen grund til at fortsætte drabene selv bare en enkelt dag. Vi forventer, at Rusland vil bekræfte en våbenhvile – fuld, varig og pålidelig – begyndende i morgen, 12. maj, og Ukraine er klar til at mødes, skriver han.

Præsidenten skriver desuden, at det i hans øjne er positivt, at Rusland “endelig er begyndt at overveje at afslutte krigen”.

– Hele verden har ventet på dette i meget lang tid. Og det allerførste skridt for at afslutte enhver krig er en våbenhvile, skriver Zelenskyj.

Efter et møde i weekenden har Ukraine og dets allierede foreslået en våbenhvile mellem Rusland og Ukraine i 30 dage startende fra mandag.

Det meddelte Ukraines udenrigsminister, Andrij Sybiha, i et opslag på X lørdag efter et møde i den såkaldte koalition af villige lande.

Koalitionen består af en række lande herunder Frankrig, Storbritannien, Tyskland og Polen, hvis ledere var i Kyiv lørdag.

Statslederne talte også i telefon med den amerikanske præsident, Donald Trump. Efterfølgende beskrev den ukrainske udenrigsminister telefonmødet som “produktivt”.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, har natten til søndag dansk tid foreslået at Ukraine og Rusland skal mødes til direkte samtaler i Istanbul i Tyrkiet torsdag den 15. maj.

Formålet med samtalerne er ifølge Putin at opnå en varig fred.

Den russiske præsident siger desuden ifølge nyhedsbureauet Reuters, at samtalerne vil sigte efter at fjerne de underliggende årsager til krigen og genetablere en “langsigtet, varig fred” frem for en pause til oprustning.

Putin havde erklæret en tre dage lang våbenhvile fra torsdag til lørdag. Fredag fejrede landet 80-året for sejren over Nazityskland i 1945. I Rusland kaldes det Den Store Fædrelandskrig.

Ukraine var ikke gået med til forslaget om den tre dage lange våbenhvile, som Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har kaldt et “forsøg på manipulation”.

Begge parter har beskyldt hinanden for ikke at overholde ensidige våbenhvile.

Men i Kyiv havde man indtil natten til søndag ikke registreret droneangreb siden torsdag, skriver AFP.

Natten til søndag begyndte angrebene angiveligt igen, og luftvåbnet i Kyiv siger søndag, at Rusland har sendt over 100 droner ind i Ukraine i løbet af natten.

På trods af uro på aktiemarkedet har flere valgt at øge risikoen på deres pensionsopsparinger de seneste måneder.

Det viser en ny opgørelse fra PFA.

Samlet har 72 procent af de kunder, der skiftede risikoprofil i marts og april, valgt at øge risikoen, viser tallene.

56 procent af kunderne, der justerede deres opsparing, gik fra middel til høj risiko, mens syv procent skiftede fra lav til høj risiko.

Camilla Schjølin, der er privatøkonom i PFA, kalder tendensen for positiv.

– Det her viser, at vores kunder ikke er gået i panik eller har trukket følehornene til sig, men at flere tværtimod ser muligheder frem for begrænsninger, siger hun i en skriftlig kommentar.

I starten af april annoncerede USA’s præsident, Donald Trump, at man ville indføre straftold mod en række af verdens lande.

Det sendte aktiemarkederne ned verden over. Få dage efter meldingen fra Trump havde det brede amerikanske aktieindeks S&P 500 mistet mere end ti procent af sin værdi.

Siden har aktiemarkederne bølget frem og tilbage. Aktierne har dog genvundet en del af det tabte.

– Flere og flere danskere interesserer sig for pension og deres investeringsrisiko, og det er positivt at rutsjeture som disse, kan få kunderne til at overveje, hvad der kan være at vinde, lyder det fra Camilla Schjølin.

En stor andel af dem, der har øget risikoen, er unge, viser opgørelsen fra PFA.

Gennemsnitsalderen for de kunder, der er gået fra middel til høj risiko, er 38 år.

– Især de unge har mod på at løbe lidt ekstra risiko i forventningen om et højere afkast på sigt. Det giver ret god mening, fordi jo længere tid der er til pension, jo flere penge er der potentielt at vinde på at interessere sig for sine investeringer, siger Camilla Schjølin.

Kunder i andre pensionsselskaber har også øget risikoen på deres opsparinger.

I Velliv har syv ud af ti kunder, der justerede risikoen, valgt at øge den, skriver Berlingske.

Regeringen og en række øvrige partier vil forbyde solariebrug for børn og unge under 18 år.

Det skriver DR.

Fra Lea Wermelin, som er sundhedsordfører for Socialdemokratiet, lyder det, at aldersgrænsen på solarier bliver en del af kræftplan 5, og at hun forventer, at loven vil træde i kræft fra 2026.

Hun peger på, at flere danskere får modermærkekræft, samtidig med at antallet af unge solariebrugere stiger.

– Når det handler om modermærkekræft, er Danmark et af de lande i verden med den højeste forekomst. Og desuden er der desværre mange unge og et stigende antal unge, der går i solarie, siger Lea Wermelin til DR.

Hidtil har der ikke været en aldersgrænse på solariebrug.

Solarieloven, som trådte i kraft i 2014, stiller blandt andet en række krav til strålingens kraft og gør skiltning med råd fra Sundhedsstyrelsen obligatorisk.

Kræften Bekæmpelse har i en årrække arbejdet målrettet for at begrænse unges brug af solarie.

Derfor glæder den administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse, Jesper Fisker, sig over regeringens initiativ til at indføre en aldersgrænse.

– En aldersgrænse er en indlysende god idé, for solariebrug øger risikoen for modermærkekræft med 20 procent. Jeg håber, at aldersgrænsen vil sende et stærkt signal til befolkningen om, at en tur i solcenteret er en rigtig skidt idé, siger han i en pressemeddelelse.

Ifølge Kræftens Bekæmpelse dør der hvert år omkring 275 personer af modermærkekræft.

Det er desuden den hyppigste kræftform blandt unge, og ifølge organisationen kan tre ud af fire tilfælde af modermærkekræft hos solariebrugere under 30 år forklares med solariebrug.

Sundhedsstyrelsen fraråder alle at bruge solarie. Det øger risikoen for modermærkekræft og almindelig hudkræft, og man kan få permanente skader på øjne og hud, lyder det.

Risikoen stiger ifølge styrelsen jo yngre man er, når man begynder at gå i solarie.

Fra Dansk Solarie Forening lyder det, at det vil betyde højere udgifter at indføre aldersverificering, og at det vil betyde, at nogle solcentre vil lukke.

Det kan ifølge brancheforeningens formand, Henrik Marx, føre til, at brugere – uanset alder – vil blive henvist til at skaffe private solarier. Det er et tilbageskridt for trygheden, siger han til DR.

Konservativ foreslog i januar at indføre en aldersgrænse på 18 år for solariebrug.

Her lød det fra regeringspartiet Moderaterne, at man ikke nødvendigvis mente, at et forbud var den mest effektive vej at gå.

Tre mænd på henholdsvis 19, 22 og 36 år er varetægtsfængslet frem til 4. juni.

Det skriver Fyens Stiftstidende efter et grundlovsforhør, der blev afholdt i Retten i Svendborg efter et slagsmål med både knive, økser og bat, der fandt sted i Odense lørdag.

Avisen fortæller også, at den 36-årige tidligere har været tiltalt i en sag, hvor en konflikt mellem to bandegrupperinger kostede en uskyldig mand livet.

Lørdag eftermiddag kørte tre biler sammen i krydset mellem Niels Bohrs Allé og Munkebjergvej nær Syddansk Universitet i Odense.

Efterfølgende udviklede det sig til et slagsmål, hvor der ifølge TV 2 Fyn blev anvendt både knive, økser og bat.

En person kom alvorligt til skade i forbindelse med episoden, men var ikke i kritisk tilstand, lød det.

De tre mænd, der er varetægtsfængslet, er sigtet for drabsforsøg og forsætlig fareforvoldelse.

Den ene af de to yngre mænd var chauffør i bilen og er også sigtet for yderligere fareforvoldelse, fordi han var tæt på at køre en cyklist ned.

Fyns Politi anholdt i alt fem personer i forbindelse med slagsmålet.

Det er politiets foreløbige vurdering, at der fortsat er flere på fri fod, som var involveret i påkørslen og slagsmålet.

Vladimir Putins forslag om direkte forhandlinger mellem Rusland og Ukraine er et “første skridt”. Men det er ikke nok.

Sådan lyder meldingen fra Emmanuel Macron, Frankrigs præsident, ifølge AFP.

Sammen med en række vestlige lande i den såkaldte koalition af villige – herunder Frankrig – har Ukraine i weekenden foreslået en våbenhvile på 30 dage.

Det har den russiske præsident ikke sagt ja til.

I stedet sagde han natten til søndag, at han ønsker direkte forhandlinger med Ukraine. Han tilføjede, at han ikke vil udelukke, at man under de drøftelser kan blive enige om en våbenhvile.

Macron mener, at Putin forsøger at trække tiden. Han “leder efter en udvej, men vil stadig gerne købe tid”, siger den franske præsident søndag morgen ved sin ankomst til togstationen i den polske by Przemysl.

Lørdag besøgte Macron Ukraines hovedstad, Kyiv, sammen med ledere fra Tyskland, Polen og Storbritannien.

Også USA’s præsident, Donald Trump, har søndag udtalt sig om krigen i Ukraine.

På sit sociale medie, Truth Social, skriver han, at der “potentielt er tale om en stor dag for Rusland og Ukraine”.

Han nævner ikke Putins forslag, men skriver, at mange liv vil blive reddet, hvis “blodbadet” ender.

– Det vil være en helt ny og meget bedre verden. Jeg vil fortsætte med at arbejde sammen med begge sider for at sikre, at det sker.

– USA vil hellere fokusere på genopbygning og handel. En stor uge er på vej, skriver Trump.

Konkret har Putin foreslået, at Rusland og Ukraine mødes til direkte forhandlinger i den tyrkiske storby Istanbul med første møde den 15. maj.

Lørdag aften dansk tid udløb en tre dage lang våbenhvile, som Rusland havde erklæret. Ukraine havde ikke sagt ja til våbenhvilen, som ifølge landets præsident, Volodymyr Zelenskyj, var et “forsøg på manipulation”.

Begge lande har anklaget hinanden for angreb i de seneste dage.

USA’s præsident, Donald Trump, vil øge handlen med både Indien og Pakistan “betydeligt”.

Det skriver han søndag morgen dansk tid i et opslag på sit sociale medie, Truth Social.

– Selv om det ikke er blevet diskuteret, vil jeg øge handlen betydeligt med begge disse store nationer, skriver præsidenten.

Efter flere dage med dødelige angreb mellem Indien og Pakistan, nåede de to atombevæbnede rivaler lørdag frem til en aftale om en øjeblikkelig våbenhvile.

Aftalen blev indgået med USA som mægler, oplyste Trump lørdag.

Søndag morgen roser den amerikanske præsident Indien og Pakistan for at sætte en stopper for angrebene.

– Jeg er meget stolt over det stærke og urokkelige lederskab i Indien og Pakistan, fordi de havde styrken, visdommen og modet til fuldt ud at forstå, at det var på tide at stoppe den nuværende aggression, skriver præsidenten.

Indien og Pakistan har i årtier ligget i strid om regionen Kashmir. Kashmir har været delt mellem Indien og Pakistan siden deres uafhængighed fra britisk styre i 1947. Begge lande gør krav på hele territoriet.

– Jeg vil arbejde sammen med jer begge (Indien og Pakistan, red.) for at se, om der efter “tusind år” kan findes en løsning vedrørende Kashmir, skriver Trump i opslaget.

Forholdet mellem Indien og Pakistan blev kraftigt forværret, efter 26 personer i april blev dræbt af skud i den indisk-kontrollerede del af Kashmir.

Indien mener, at Pakistan støttede angrebet. Pakistan afviser at have noget med angrebet at gøre.

De seneste dage har begge lande udført angreb mod hinanden. Flere er blevet dræbt på begge sider af konflikten.

Den anspændte situation mellem de to atommagter har vakt bekymring i hele verden, og mange ledere har opfordret til at nedtrappe konflikten.

Både Indien og Pakistan har efter indgåelsen af våbenhvilen lørdag beskyldt hinanden for at overtræde aftalen.

Overgangsregeringen i Bangladesh har forbudt alle aktiviteter i den tidligere premierminister Sheikh Hasinas parti, Awami League.

Beslutningen er taget af hensyn til den nationale sikkerhed i henhold til landets antiterrorlovgivning, lyder det fra regeringen.

Det sker efter flere dages demonstrationer. Her her demonstranterne krævet, at Awami League skulle udpeges som terrororganisation.

Den seneste tids demonstrationer har været ført an af partiet Nationalt Borgerparti (NCP). Partiet blev stiftet i kølvandet på, at demonstranter sidste år krævede, at Sheikh Hasina skulle gå af som premierminister.

For at holde på magten slog hun dengang hårdt ned på demonstranterne.

Siden flygtede hun fra landet, mens demonstranter stormede hendes palads i hovedstaden, Dhaka.

Under demonstrationerne sidste år blev flere hundrede personer skudt af sikkerhedsstyrker, og der blev gjort brug af tortur. Det konkluderede FN’s menneskeretskommissariat (OHCHR) i februar i en rapport.

OHCHR har anslået, at der i løbet af 45 dage er blevet slået 1400 mennesker ihjel i forbindelse med demonstrationerne. Flere tusinde blev såret, lyder det i rapporten.

Forbuddet mod Hasinas parti vil blive opretholdt, indtil en sag mod partiet og dets ledelse er afsluttet ved Den Internationale Straffedomstol (ICC). Det oplyser overgangsregeringen i en udtalelse.

Awami League, der blev grundlagt i 1949, kalder i et opslag på det sociale medie Facebook beslutningen for illegitim.

– Alle beslutninger truffet af den illegitime regering er ulovlige, lyder det i opslaget.

Efter Hasina i august flygtede til Indien er en overgangsregering ledet af nobelprismodtager Muhammad Yunus kommet til magten i Bangladesh.

Yunus sagde umiddelbart efter sin indsættelse, at der ville blive afholdt valg i landet “inden for nogle måneder”. Senest har han dog sagt, at valget kan blive udskudt til 2026.

AFP

Ecuadors præsident har erklæret tre dages landesorg, efter at 11 soldater ifølge hæren er blevet dræbt af væbnede oprørere.

Soldaterne blev dræbt fredag nær grænsen til Colombia.

Ifølge hæren har de militante bag angrebet tidligere tilhørt den opløste guerillagruppe Farc.

Præsidenten, Daniel Noboa, siger lørdag, at myndighederne nok skal finde dem og “gøre det forbi”.

Angrebet kommer på et tidspunkt, hvor der har været et stigende antal voldelige hændelser, der har forbindelse til den udbredte smugling af narko i de to lande, som ligger i den nordlige del af Sydamerika.

Flere oprørsgrupper er involveret i narkohandlen og kæmper om de gode smuglerruter og territorier, hvor der produceres kokain.

Samtidig foregår der flere steder i landet ulovlig udvinding af guld.

De dræbte soldater blev angrebet under en operation, hvor de skulle sætte ind over for netop ulovlig minedrift i den ecuadorianske del af Amazonas.

Under angrebet brugte oprørerne skydevåben, granater og eksplosiver, har militæret sagt.

Guerillagruppen Farc, som tidligere var den største i landet, blev opløst i 2017. Året forinden havde gruppen indgået en fredsaftale med regeringen, hvorefter oprørerne nedlagde våbnene.

Men nogle dele af Farc afviste aftalen. Udbrydergrupperne har siden tjent penge på narkohandel og minedrift og har formået at opruste igen.

Den organiserede kriminalitet i Ecuador har gjort landet usikkert.

I begyndelsen af året var der i gennemsnit et drab i timen. Det er den højeste mordrate i Latinamerika, der foruden Sydamerika tæller Mexico og lande i Mellemamerika.

37-årige Noboa vandt ved præsidentvalget i april endnu en periode på posten. Under valgkampen foreslog han blandt andet, at særlige styrker fra USA skulle sendes til Ecuador for at hjælpe med at dæmpe volden i landet.

Siden har han været på rundtur flere steder i verden, herunder i Europa, for at styrke samarbejdet om at slå ned på den internationale handel med kokain.

AFP

En flyvende Frederik Andersen lukkede ikke en eneste puck ind, da han sammen med Carolina Hurricanes vandt 4-0 over Washington Capitals på hjemmebane i NHL natten til søndag.

Det var ishockeymålmandens fjerde rene bur, eller “shutout” som det hedder i NHL, i denne sæson.

Dermed er holdet fortsat godt med i anden runde af NHL-slutspillet, hvor det nu står 2-1 til Carolina Hurricanes i kvartfinaleserien mod Washington Capitals. Der skal fire sejre til at sikre avancement.

Under kampen natten til søndag nåede Washingtons spillere 21 gange frem til et forsøg på mål, og alle 21 gange lykkedes det den 35-årige dansker at forhindre modstanderholdet i at komme på måltavlen.

Carolina Hurricanes er godt tilfredse med den danske målmand og forlængede i begyndelsen af maj hans kontakt. Frederik Andersen bliver derfor i klubben i sæsonen 2025-2026.

Den danske keeper har indtil videre spillet 12 sæsoner i NHL.

Carolina Hurricanes og Washington Capitals tørner igen sammen i serien natten til tirsdag dansk tid.

Antallet af ulve i Danmark er potentielt højere, end det vurderes til at være i den nyeste opgørelse.

Det fremgår af et notat til opgørelsen, skriver Jyllands-Posten.

Ifølge den seneste opgørelse er der 42 ulve i Danmark. Men det reelle antal kan være mellem 54 og 78, står der i notatet.

Tidligere har forskere kunnet vurdere antallet mere præcist, fordi der var færre ulve at holde øje med.

Efter at antallet er steget i de seneste år, uden at der er blevet tilført flere penge til overvågning af ulven, har forskerne valgt en ny opgørelsesmetode.

Den møder kritik fra ordførere fra Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne.

De siger til Jyllands-Posten, at opgørelserne skal være mere præcise.

– For os, der skal sidde og diskutere det her, har vi brug for at vide, hvor mange der er. Der er en bekymring og nervøsitet derude, og det har indflydelse på folks dagligdag, siger Kristian Bøgsted, der er dyrevelfærdsordfører for Danmarksdemokraterne.

Jyllands-Posten har forelagt kritikken for minister for grøn trepart Jeppe Bruus (S). Han siger i et skriftligt svar, at der skal “være styr på antallet af ulve”.

Der er en proces i gang, hvor det skal besluttes, hvad der er den bedste opgørelsesmetode, lyder det fra ministeren.

Ulven er en hjemmehørende art i Danmark, men blev for knap 200 år siden udryddet, primært som følge af angreb på husdyr. Siden er det store rovdyr genindvandret.

I mange år har ulven været “strengt beskyttet” i EU, hvilket har betydet, at det kun i særlige tilfælde har været lovligt at dræbe en ulv.

For nylig blev det af EU-Parlamentet vedtaget, at ulven fremover er “beskyttet”, altså en lempet status. Dermed får lande lov til at regulere bestanden, hvis den har en gunstig bevaringsstatus.

Til sommer skal det vurderes, om det er tilfældet i Danmark.

Også den danske regering vil ændre reglerne. Efter en række angreb på får kom regeringen i april med en handlingsplan, der blandt andet skal øge mulighederne for at regulere – i praksis skyde – ulve.

Danske Thorbjørn Olesen er fortsat godt med i golfturneringen Myrtle Beach Classic.

Tre birdies og en enkelt bogey blev det til for danskeren, da tredje af PGA-turneringen blev afviklet lørdag.

Det sender ham op på en delt 13.-plads, inden søndagens afsluttende runde. Efter anden runde fredag, indplacerede danskeren sig på en delt 15. plads.

Danskerens samlede score er otte slag under par. Dermed har han fem slag op til amerikaneren Carson Young, der med en score på 13 slag under par indfinder sig på førstepladsen.

Danske Niklas Nørgaard klarer sig også udmærket i turneringen efter en runde med fire birdies og fire bogeys. Det giver ham en delt 24.-plads og en samlet score på seks slag under par.

Turneringen spilles færdig søndag. Den har en samlet præmiesum på 4 millioner dollar – knap 27 millioner kroner.

Danske Rasmus Højgaard deltager i en anden turnering, der finder sted sideløbende med Myrtle Beach Classic. Den hedder Truist Championship og finder sted i Pennsylvania.

Højgaard ligger på en delt 34.-plads efter tredje runde, der bød på fire birdies og fem bogeys. Hans samlede score er tre under par.

Irske Shane Lowry ligger på førstepladsen med en samlet score på 14 slag under par.

I Truist Championship lyder den samlede præmiesum på 20 millioner dollar – knap 133 millioner kroner.

Mødet lørdag mellem repræsentanter for Kina og USA, hvor told var på dagsordenen, var meget konstruktivt, og de to lande er blevet enige om en del.

Det skriver USA’s præsident, Donald Trump, lørdag aften amerikansk tid på sit sociale medie, Truth Social.

– Rigtigt godt møde med Kina i dag i Schweiz. Mange ting er blevet diskuteret, og der er enighed om meget. En total genstart er blevet forhandlet på en venlig, men konstruktiv måde, skriver Trump.

USA har på mødet i Genève været repræsenteret af finansminister Scott Bessent, mens Kina har sendt sin vicepremierminister, He Lifeng.

Det er første gang, at repræsentanterne for de to lande mødes for at diskutere handel, siden Donald Trump præsenterede kraftige stigninger i den told, der lægges på udenlandske varer.

Drøftelserne begyndte lørdag morgen i den schweiziske FN-ambassadørs villa på Genèvesøens vestlige bred. De ventes ifølge Reuters at fortsætte søndag.

Ønsket fra amerikansk side er, at Kina bliver mere åbent for amerikanske virksomheder, skriver Donald Trump.

Centralt i de økonomiske forhandlinger står spørgsmålet om toldsatser.

Trump har indført told på 145 procent – i nogle tilfælde helt op til 245 procent – på kinesiske varer.

Kina har svaret tilbage med en told på 125 procent på varer fra USA.

De to lande, som er verdens største økonomier, handler meget sammen. Derfor er der interesse fra begge sider i at nå frem til en aftale.

Hvad de nærmere har diskuteret på lørdagens møde er ikke kommet frem.

Forud for forhandlingerne lød det fredag fra Trump, at en toldsats på 80 procent på kinesiske varer kunne være en passende løsning.

Toldkrigen kommer på et tidspunkt, hvor USA i en længere periode har været udfordret af høj inflation, mens Kina omvendt har oplevet deflation, altså faldende priser.

Købelysten er faldet i den kinesiske befolkning, og økonomien trues nu yderligere af et fald i eksporten til USA.

I april blev der sendt 21 procent færre varer fra Kina til USA.

Iran har lørdag afvist Sveriges bekymringer for en svensk-iransk mand, der sidder fængslet i den iranske hovedstad, Teheran.

Efter meldinger om, at manden har fået et hjerteanfald, har den svenske udenrigsminister, Maria Stenergard, udtrykt bekymring for, om han får den rette behandling.

Hun har samtidig opfordret Iran til at løslade manden, der blev anholdt i 2016 og året efter dømt til døden.

Hun er på vej ind i en blindgyde, lyder svaret fra hendes iranske modpart, Abbas Araghchi.

Han understreger i et opslag på X, at manden har adgang til lægehjælp.

Den iranske udenrigsminister skriver videre, at forholdet mellem de to lande i det seneste årti har bevæget sig i en ærgerlig retning.

– På trods af de alvorlige lovovertrædelser, som han er dømt for, har han – ligesom andre indsatte – adgang til lægehjælp.

– Så i stedet for at gå længere ind i en blindgyde opfordrer jeg min svenske modpart, Maria Stenergard, til at genoverveje de beslutninger, der har ledt os herhen, skriver Abbas Araghchi.

Sagen handler om lægen Ahmadreza Jalali, som er dømt for spionage. Hans familie har fastholdt, at han er uskyldig.

Mens han har siddet fængslet, har han fået tildelt svensk statsborgerskab. Det faktum stiller den iranske udenrigsminister sig uforstående over for. Han kalder det forbavsende og opfordrer til, at Sverige og Iran indleder “et nyt kapitel”.

Ahmadreza Jalali sidder i dag på dødsgangen i Evin-fængslet i Teheran.

Hans hustru, Vida Mehrannia, sagde fredag, at hans tilstand er alvorlig.

– Efter ni års lidelser er hans helbred hastigt ved at blive værre. Hans liv er i fare, og det er nødvendigt, at han med det samme får den rette lægebehandling, skrev hun i et opslag på X.

Efterfølgende har den svenske udenrigsminister krævet, at Jalali løslades med henvisning til humanitære årsager, så han kan genforenes med sin familie.

AFP

Ruslands præsident, Vladimir Putin, foreslår direkte samtaler mellem Rusland og Ukraine.

Han foreslår, at samtalerne begynder 15. maj i Tyrkiets hovedstad, Istanbul.

Det siger den russiske præsident på et pressemøde natten til søndag.

Formålet med samtalerne er ifølge Putin at opnå en varig fred og fjerne de grundlæggende årsager til krigen i Ukraine.

– Det var ikke Rusland, der afbrød forhandlingerne i 2022. Det var Kyiv (Ukraine, red.). Ikke desto mindre foreslår vi, at Kyiv genoptager de direkte forhandlinger uden nogen forudgående betingelser, siger Putin med henvisning til de mislykkede forhandlinger kort efter den russiske invasion af Ukraine i 2022.

– Vi tilbyder Kyiv at genoptage forhandlingerne allerede på torsdag i Istanbul, siger han ifølge Reuters.

Meldingen kommer, få timer efter at en tre dage lang våbenhvile i krigen mod Ukraine, som Putin havde erklæret, udløb klokken 23 lørdag aften dansk tid.

Ukraine var ikke gået med til forslaget om den tre dage lange våbenhvile, som Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har kaldt et “forsøg på manipulation”.

De seneste dage har både Ukraine og Rusland beskyldt hinanden for at bryde våbenhvilen.

Under pressemødet natten til søndag siger Putin, at Rusland er “fast besluttet på at gennemføre seriøse forhandlinger” i Istanbul.

– Vi udelukker ikke, at vi under samtalerne vil være i stand til at blive enige om en ny våbenhvile, siger Putin ifølge AFP.

Ukraines og dets allierede er indstillet på at indgå en våbenhvile på mindst 30 dage med start mandag. Det blev lørdag meldt ud efter et møde i den såkaldte koalition af villige, der består af en række vestlige lande.

Ifølge koalition bakker også USA’s præsident, Donald Trump, op om forslaget.

Trump har presset på for en hurtig våbenhvile i Ukraine, men det er endnu ikke lykkedes at få forhandlet længere og mere omfattende pauser i kampene.

Forud for lørdagens møde i Kyiv sagde Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz, til den tyske avis Bild, at der vil ske en massiv stramning af sanktionerne mod Rusland, ligesom der vil komme yderligere hjælp til Ukraine, såfremt Rusland afviser de 30 dages våbenhvile.

Det danske ishockeylandshold er fortsat pointløs ved VM i Herning, hvor Schweiz som så ofte før viste sig som for stor en mundfuld.

Viceverdensmestrene vandt 5-2, men danskerne leverede en fornem fight og gav publikum en langt bedre oplevelse end i fredagens halvflade åbningskamp.

Danmark har nu tabt samtlige ni VM-opgør mod Schweiz siden oprykningen til A-gruppen. Den schweiziske fysisk og intensitet ligger notorisk dårligt til det danske landshold.

Her kom schweizerne tilmed med NHL-forwards som Nico Hischier og Timo Meier, der har et spidsniveau, man ganske enkelt ikke finder på det danske hold i dette års udgave.

Det er en ærlig sag. Så må man kæmpe med de midler, man har, som holdet altid har været kendt for. Det rakte kortvarigt til at bringe storfavoritterne på glatis med to danske mål i første halvdel af anden periode.

Scoringerne antændte omsider VM-gnisten i Boxen, hvor publikum havde ventet 82 minutter på at få noget at juble over. Desværre for danskerne nåede det schweiziske hold aldrig for alvor at blive rystet.

Men landstræner Mikael Gaths mænd kan givetvis finde noget opmuntring i, at de midlertidigt fik knoklet sig tilbage i en kamp mod en overlegen modstander.

Første periode lignede ellers noget, man havde set før, når Danmark møder Schweiz i VM-sammenhæng. Danskerne fik aldrig ro med pucken og skabte nærmest ingenting.

Skudstatistikken efter 20 minutter lød på 2-13, og da blev man mindet om, at Danmark ikke havde scoret i de tre seneste VM-møder med schweizerne.

Det var billigt sluppet kun at være et mål bagud på Nico Hischiers træffer fra tæt hold. Den tilbagevendte målmandsveteran Sebastian Dahm var prisgivet i situationen.

Der var brug for noget ekstraordinært for at bringe Danmark ind i kampen, og det kom to minutter inde i anden periode.

En schweizisk back kiksede fuldstændigt en tæmning i powerplay, så Oscar Fisker Mølgaard fik frit løb og køligt satte udligningen i nettet.

Publikum brølede af begejstring, og syv minutter senere stod Boxen nærmest på hovedet.

En elendigt gennemført dansk overtalsperiode var netop overstået, da Joachim Blichfeld pludselig befandt sig i fri position midt for mål.

Frederikshavneren gjorde det, han er bedst til, og svirpede håndleddet, så pucken strøg højt i det schweiziske mål.

Boxen gyngede, men snart var det det store schweiziske kontingent af fans, der stod for larmen.

To danske pucktab i slutningen af perioden blev konsekvent straffet af Tyler Moy. Og da Damien Riat i starten af tredje periode scorede til 4-2 i powerplay, var det dødsstødet til danskerne.

At Hischier i slutminutterne kunne score til 5-2 i tomt mål, da Danmark havde erstattet Dahm med en ekstra markspiller, var uden den store betydning.

De danske spillere glæder sig formentlig til en kampfri søndag. Mandag venter ingen ringere end Tjekkiets verdensmestre i endnu en hård matchning.

Et sammenstød mellem tre biler i Odense udviklede sig lørdag eftermiddag til et større slagsmål.

Fyns Politi fortæller til Ritzau, at fem personer er blevet anholdt efter slåskampen, hvor en række unge menes at have været involveret.

Én er person er kommet alvorligt til skade, men er angiveligt ikke i kritisk tilstand.

Det er uvist, hvorfor de tre biler kørte ind i hinanden i krydset mellem Niels Bohrs Allé og Munkebjergvej nær Syddansk Universitet.

Men situationen eskalerede i en grad, hvor der ifølge TV2 Fyn blev anvendt både knive, økser og bat.

En af politiets hypoteser er på den baggrund, at sammenstødet mellem bilerne måske ikke var helt tilfældigt.

De tekniske undersøgelser på stedet er så småt overstået, og derfor er afspærringerne, der midlertidigt blokerede krydset, også fjernet lørdag omkring klokken 19.30.

Det er nu op til efterforskerne at blive klogere på, hvad der gik forud for sammenstødet, og om nogen af dem anholdte eventuelt skal fremstilles i grundlovsforhør med henblik på at få dem varetægtsfængslet.

Den militante Hamas-bevægelse har lørdag frigivet en video, der viser to gidsler i live i Gazastriben.

Ifølge israelske medier er der tale om to mænd, som blev kidnappet i Israel, da militante palæstinensere udførte et stort overraskelsesangreb den 7. oktober 2023.

Et angreb, der udløste en krig i Gazastriben, der har raset lige siden.

Den ene af gidslerne i videoen opfordrer til en afslutning på krigen i det palæstinensiske selvstyreområde.

Det er uklart, hvornår videoen er optaget, da den ikke er dateret.

Videoen er offentliggjort af Hamas’ militante fløj, Ezzedine al-Qassam-brigaden.

251 personer blev taget som gidsler i oktober 2023, da Israel blev angrebet. Det er uklart, hvor mange gidsler som fortsat er i live.

USA’s præsident, Donald Trump, sagde tidligere på ugen, at der er 21 levende gidsler tilbage i Gazastriben. Det er færre, end hvad Israels militær sidst har oplyst.

I starten af ugen varslede Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, en ny og intensiv offensiv i Gaza – ifølge premierministeren med det formål at besejre Hamas.

Beslutningen har mødt modstand fra flere lande. Blandt andet har både udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og statsminister Mette Frederiksen (S) kaldt offensiven for bekymrende.

Næsten alle Gazas 2,4 millioner indbyggere er blevet fordrevet mindst én gang under krigen.

Ifølge de Hamas-kontrollerede sundhedsmyndigheder i Gaza har krigen kostet 52.000 palæstinensere livet.

Der blev indgået en første fase af en våbenhvile i januar. Denne udløb i begyndelsen af marts.

I de efterfølgende uger forsøgte parterne forgæves at blive enige om betingelserne for en fortsat våbenhvile.

Israel begyndte den 18. marts igen at udføre luftangreb i området. Det blev efterfulgt af fornyede angreb på jorden.

Gaza har siden 2. marts været under en fuldstændig israelsk blokade, hvor ingen nødhjælp er kommet ind.

AFP

Indiens udenrigsminister, Vikram Misri siger, at Pakistan har overtrådt en våbenhvile mellem de to lande.

Det skriver både AFP og Reuters.

Udenrigsministeren understreger i samme ombæring, at Indiens militær har besvaret angrebet.

Den pakistanske informationsminister, Attaullah Tarar, afviser over for mediet Geo, at der skulle have været overtrædelser af våbenhvile, skriver Reuters.

Tidligere på dagen lørdag bekræftede både Indien og Pakistan ellers, at de to lande havde indgået en våbenhvile.

Det var USA’s præsident, Donald Trump, der først skrev om nyheden i et opslag på sit sociale medie Truth Social.

– Efter en lang nat med forhandlinger, mæglet af USA, er jeg glad for at kunne meddele, at Indien og Pakistan har indgået en fuldstændig og øjeblikkelig våbenhvile, skrev den amerikanske præsident.

Kort efter blev våbenhvilen ifølge nyhedsbureauet AFP bekræftet af både Indien og Pakistan.

Meldingerne om en brud på våbenhvilen kom allerede få timer efter Trumps opslag, da en by i Jammu og Kashmir-regionen i Indien ifølge et øjenvidne blev udsat for droneangreb.

Det skrev nyhedsbureauet Reuters.

Omar Abdullah, der er førsteminister i Jammu og Kashmir-regionen, har i et opslag på X skrevet, at der er hørt eksplosioner på tværs af byen Srinagar, der ligger i regionen.

– Hvad helvede skete der lige med våbenhvilen, skriver han på X.

Sammen med opslaget har han vedhæftet en video af en sort nattehimmel, hvor røde lyskugler flyver hen over.

Indien og Pakistan har i årtier ligget i strid om regionen Kashmir. Kashmir har været delt mellem Indien og Pakistan siden deres uafhængighed fra britisk styre i 1947. Begge lande gør krav på hele territoriet.

Men forholdet mellem de to lande, der begge råder over atomvåben, er blevet kraftigt forværret siden april. Her blev 26 personer dræbt af skud i et turistområde i den indiske del af Kashmir.

Indien mener, at Pakistan støttede angrebet. Pakistan afviser at have noget med angrebet at gøre.

Den seneste tid har begge lande udført angreb mod hinanden. Flere er blevet dræbt på begge sider af konflikten.