Seneste nyheder

Et område i Assens blev fredag afspærret, da der skete et udslip af ammoniak ved Assens Fjernvarme.

Fyns Politi fik anmeldelsen klokken 09.28 og afspærrede efterfølgende et område ved fjernvarmeanlægget.

Omkring klokken 13.30 er afspærringen ophævet. Det fremgår af en afvarsling af en beredskabsmeddelelse, som politiet har udsendt.

– Der er nu kontrol med udslippet af det farlige stof ammoniak fra Assens Fjernvarme på adressen Stejlebjergvej 4, 5610 Assens. Derfor ophæves den tidligere varsling.

– Personer i området kan derfor igen færdes frit og sikkert i området og igen åbne vinduer og døre, skriver politiet.

Klokken 14.30 er stedet igen overdraget til Assens Fjernvarme, da beredskabet er færdige på stedet.

Ingen personer eller dyr er kommet til skade eller har haft symptomer under udslippet, oplyser politiet.

Årsagen til udslippet undersøges fortsat, men menes at være et uheld, der er sket i forbindelse med reparationsarbejde.

Omkring 3800 liter væske løb ud.

Politiet oplyste fredag formiddag, at folk, der var inden for 900 meter fra Stejlebjergvej 4 i Assens, skulle trække sig ud af området.

Desuden blev der udsendt en beredskabsmeddelelse, som vedrørte personer på Søndre Ringvej, Faaborgvej, Lerbjergvej og Saltoftevej i Assens by.

– Personer i det berørte område bør søge indendørs, lukke døre og vinduer og standse ventilationen. Personer i butikker i området bør forlade området, lød det.

Folk blev også opfordret til at følge myndighedernes anvisninger.

– Der er risiko for vejrtrækningsproblemer. Hvis man oplever mindre symptomer, skal man søge egen læge. Hvis symptomerne forværres, skal man kontakte 112, skrev politiet videre.

Ammoniak er en ætsende og giftig gasart. Der er en potentiel sundhedsrisiko ved at indånde ammoniak i høje koncentrationer.

Vagtchef ved Fyns Politi Kenneth Taanquist oplyste fredag formiddag, at ingen umiddelbart var kommet noget til ved udslippet.

Politiet oplyste desuden, at det var myndighedernes vurdering, at udslippet ikke påvirkede dyrehold i området. Det skyldtes blandt andet vindretning og omfanget af udslippet.

Den danske eksport af varer og tjenester til USA er faldet med 25 procent fra fjerde kvartal 2024 til første kvartal 2025.

Det viser tal fra Danmarks Statistik, skriver Tore Stramer, der er cheføkonom i Dansk Erhverv, i en kommentar.

– Det er et meget voldsomt fald over ét enkelt kvartal, der er uden fortilfælde i statistikkens historie.

– Før man lader sig skræmme fra vid og sans, er det dog vigtigt at pointere, at eksporten til USA omvendt steg voldsomt hen imod årsskiftet, lyder det fra cheføkonomen.

Den seneste tid har USA’s præsident, Donald Trump, indført told mod en række af verdens lande. Det har skabt uro på de globale markeder.

Præsidenten har blandt andet indført en basistold på ti procent og har varslet yderligere straftold mod flere lande.

Faldet i eksporten til USA skal ses i sammenhæng med Trumps toldmeldinger, lyder det fra Tore Stramer.

– Vi må også forvente, at samhandlen med USA kommer under yderligere pres i den kommende tid, skriver han.

Når man ser på den samlede danske eksport af varer og tjenester, er den også faldet i første kvartal 2025.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at den samlede eksport gik tilbage med 3,6 procent i årets første tre måneder.

Ifølge Allan Sørensen, der er cheføkonom i Dansk Industri, er Danmarks eksport rendt ind i store udfordringer.

– I den kommende tid bliver eksporten ramt af toldkrig og global uro.

– De globale vækstudsigter har lidt et stort knæk i kølvandet på amerikanernes toldkrig med resten af verden. IMF (Den Internationale Valutafond, red.) har nedjusteret prognoserne for næsten alle lande i verden. Toldkrigen vil svække væksten og give os modvind verden over, skriver han i en kommentar.

Han vurderer lige som Tore Stramer, at det særligt er den danske eksport til USA, der går en svær fremtid i møde.

To mænd er blevet anholdt og sigtet for at stifte en brand på en gård i Slangerup.

Det oplyser Nordsjællands Politi til Ritzau.

Branden fandt sted i slutningen af april, og det tog brandfolk mere end halvandet døgn at slukke branden.

Ingen kom til skade i branden.

Mændene, der er henholdsvis 35 og 36 år, blev fredag formiddag stillet for en dommer i Retten i Helsingør.

Her blev de varetægtsfængslet i foreløbigt fire uger, fortæller anklager Michael Qvist efter retsmødet.

– De nægtede sig skyldige og ville ikke udtale sig, siger han.

Den 36-årige mand blev også anholdt og sigtet umiddelbart efter branden, men løsladt igen efter afhøring. Men fredag var der altså grundlag for at kræve ham varetægtsfængslet.

Hvad der ligger bag den vurdering, er uvist, da fredagens retsmøde foregik for lukkede døre.

Militærparaden på Sejrsdagen i Moskva er fredag formiddag begyndt på Den Røde Plads i centrum af den russiske hovedstad.

Det viser tv-billeder fra Moskva.

Dagen markerer 80-året for Sovjetunionens sejr over Nazityskland i 1945.

På forreste række under paraden på Den Røde Plads i Moskva sidder Ruslands præsident, Vladimir Putin, og Kina præsident, Xi Jinping.

Mens fejringen af dagen har været nedtonet de foregående par år, er der i år tale om en omfattende parade med deltagelse af flere fremtrædende stats- og regeringsledere.

Blandt de verdensledere, der deltager i fejringen, er netop Xi Jinping og den brasilianske præsident, Luiz Inacio Lula de Silva.

Den ukrainske efterretningstjeneste SBU har afsløret et ungarsk spionnetværk, der har arbejdet i Ukraine.

I den forbindelse har SBU anholdt to formodede agenter.

Det oplyser efterretningstjenesten i en udtalelse ifølge Reuters.

Spionerne har ifølge efterretningstjenesten indsamlet efterretninger om Ukraines militære kapaciteter og luftforsvar i den sydvestlige del af Ukraine.

De skal have handlet på ordrer fra Ungarns militære efterretningstjeneste.

Ifølge SBU er det første gang i Ukraines historie, at efterretningstjenesten har afdækket et ungarsk spionnetværk, der har handlet imod Ukraines interesser.

Det ukrainske medie Odessa Journal skriver, at agenterne opererede i regionen Zakarpatska. Den ligger i det sydvestlige Ukraine og grænser op til Ungarn.

Ungarns udenrigsminister afviser anklagerne og kalder dem “propaganda”.

– Jeg vil bede alle udvise forsigtighed i forbindelse med den slags meldinger, som kommer fra den ukrainske propaganda.

– Hvis vi modtager nogen detaljer eller officiel information, vil vi kunne forholde os til det. Indtil da må jeg klassificere dette som propaganda, der skal håndteres med forsigtighed, siger Ungarns udenrigsminister, Peter Szijjarto, på et pressemøde ifølge Reuters.

De to anholdte agenter er tidligere soldater i den ukrainske hær, oplyser SBU.

De skal have fået betaling i form af et ukendt beløb i kontanter for deres arbejde. Desuden skal de være blevet udstyret med elektronisk udstyr til hemmelig kommunikation.

Meldingerne fra SBU er opsigtsvækkende, da Ungarn er medlem af EU og forsvarsalliancen Nato. Begge er nære allierede af Ukraine.

Dog skiller Ungarn sig ud fra andre EU- og Nato-lande, ved at Ungarns premierminister, Viktor Orbán, flere gange har udtrykt skepsis over for Vestens militære støtte til Ukraine.

Desuden er Orbán stadig på god fod med Ruslands præsident, Vladimir Putin, trods den russiske invasion af Ukraine.

Der bor ifølge Reuters omkring 150.000 etniske ungarere i Ukraine.

En mand har meldt sig selv i sagen om mishandlede dyr, der blev fundet tilskadekomne eller døde i et område i Trekroner ved Roskilde.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i sin døgnrapport.

Den 21-årige mand meldte sig selv torsdag middag, hvor han mødte op på Roskilde Politigård. Her erkendte han at stå bag mishandling af dyr ved tre forskellige lejligheder.

De mishandlede dyr var i en fold nær Joensuuvej i Trekroner. De blev skamferet og efterladt i folden i slutningen af april, og politiet har siden forsøgt at finde frem til, hvem der stod bag mishandlingen.

Torsdag fremviste den 21-årige mand dokumentation, som bekræftede hans forklaring. Han sigtes for at over at overtræde dyrevelfærdsloven, knivloven og våbenloven i forhold til den økse, han havde anvendt.

Politiets jurister har vurderet, at der ikke er grundlag for at varetægtsfængsle ham, så han fik lov til at gå efter afhøringen.

Han vil høre mere, når sagen skal afgøres. Den 21-årige mand fremstod psykisk uligevægtig, og nærpolitiet vil nu følge op på hans situation, oplyser politiet.

Politiet oplyste i slutningen af april, at de mishandlede dyr var to geder, et rådyr og en vædder.

Vækst i salget af rejsevacciner betyder, at Bavarian Nordics omsætning i årets første tre måneder er vokset med 62 procent i forhold til samme periode i 2024.

Det viser medicinalselskabets regnskab for første kvartal, der er blevet lagt frem fredag morgen.

I første kvartal havde Bavarian Nordic en omsætning på 1347 millioner kroner.

Dermed overgår selskabet også analytikernes forventning om en omsætning på 995 millioner kroner, skriver mediet MarketWire.

– Vi havde et særdeles stærkt første kvartal i vores Travel Health-forretning (rejsevacciner, red.) med en vækst på 52 procent i forhold til året før, siger topchef Paul Chaplin i regnskabet.

Forretningen for rejsevacciner dækker blandt andet over vacciner mod hundegalskab, hjernebetændelse samt chikungunya-virus.

Sidstnævnte blev i februar godkendt i både EU og USA og bidrog i første kvartal med fem millioner kroner.

Vaccinen mod chikungunya-virus kom på markedet i USA i marts, mens den ventes at blive lanceret i EU i andet kvartal.

Bavarian Nordic oplevede også næsten en fordobling i salget af vaccinen mod sygdommen mpox, der tidligere blev kaldt abekopper.

I første kvartal endte salget af koppevaccinen på 629 millioner kroner sammenlignet med 344 millioner kroner i samme periode sidste år.

– Selv om det (salgsvæksten, red.) i høj grad skyldtes, at en række leverancer fandt sted tidligere end planlagt, så viser det styrken og omfanget af vores produktion, der gør, at vi kan imødekomme den øgede efterspørgsel på vores koppevaccine, siger Paul Chaplin i regnskabet.

Vaccinen mod mpox blev særdeles efterspurgt, efter at Verdenssundhedsorganisationen, WHO, for anden gang på to år erklærede global sundhedskrise på grund af sygdommen.

Det skete i august sidste år, efter at et udbrud i Den Demokratiske Republik Congo (DR Congo) havde spredt sig til nabolande.

Bavarian Nordics samlede resultat for første kvartal er endt på 219 millioner kroner, hvilket er en forbedring sammenlignet med sidste år, hvor selskabet havde et underskud på 114 millioner kroner i første kvartal.

I regnskabet fredag fremgår det, at Bavarian Nordic holder fast i sine forventninger til hele året, der lyder på en omsætning på mellem 5,7 og 6,7 milliarder kroner.

Et nyt forskningscenter for kunstig intelligens (AI) skal kortlægge, hvordan Danmark bedst håndterer og udvikler kunstig intelligens.

Det skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse.

Forskningscenteret slår dørene op fredag og går under navnet Det Nationale Center for AI i Samfundet (Caisa).

Her skal man forske og rådgive om, hvordan Danmark bedst kan navigere i området for AI, siger professor ved Københavns Universitet Rebecca Adler-Nissen, der skal lede centeret.

– Det kræver alle hjerner på dæk, og derfor sætter vi gang i en række aktiviteter, hvor vi sammen kan lære af erfaringer og bygge videre på den seneste forskning og igangværende initiativer, siger hun i meddelelsen.

Centeret vil samarbejde med virksomheder, myndigheder, organisationer samt danske og internationale forskere.

Caisa kan blive “AI’s svar på Statens Serum Institut”, lyder det i meddelelsen.

Når det kommer til kunstig intelligens, skal der bygges bro mellem forskning og praktisk anvendelse, lyder det fra digitaliseringsminister Caroline Stage (M). Her spiller det nye forskningscenter en væsentlig rolle.

– Med Caisa får vi et vigtigt samlingspunkt, hvor forskning møder virkelighed, og hvor vi sammen kan bringe AI i spil dér, hvor det skaber reel værdi: i virksomheder, i den offentlige sektorer og i danskernes hverdag, siger ministeren i meddelelsen.

Både Caroline Stage og uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) deltager i åbningen af forskningscenteret, der markeres fredag eftermiddag ved et arrangement på Københavns Universitet.

Ifølge Christina Egelund er kunstig intelligens helt essentiel for Europa konkurrenceevne.

– Det er afgørende, at vi kommer med helt i front og ikke lader Kina og USA løbe med alle de gode idéer, siger hun i meddelelsen.

Bag Caisa står Københavns Universitet, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, DTU og ITU.

De næste tre år vil forskningscenteret finansieres med samlet 50 millioner kroner fra forskningsreserven og digitaliseringsmidler.

Pakistans økonomiministerium siger fredag morgen, at ministeriets konto på det sociale medie X er blevet hacket.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Meldingen kommer, efter at der kort forinden var blevet delt et opslag fra kontoen med en anmodning til landets internationale partnere om flere lån.

Anmodningen blev i opslaget begrundet med de stigende spændinger mellem Pakistan og Indien.

Ministeriet afviser at stå bag opslaget.

– Vi arbejdet på at få deaktiveret kontoen, oplyser ministeriet til Reuters.

Fredag morgen er der umiddelbart ingen meldinger om, hvem der uretmæssigt skal have tiltvunget sig adgang til ministeriets konto på X.

X oplyste i en udtalelse torsdag aften, at Indien havde bedt det sociale medie om at blokere mere end 8000 konti på platformen.

Ifølge X drejer det sig om profiler tilhørende internationale nyhedsorganisationer og profiler, der på andre måder er fremtrædende på platformen.

Indien begrundede ifølge X anmodningen med, at indhold fra profilerne skulle være ulovligt.

Anmodningen fra Indien er tilsyneladende et forsøg på at slå ned på konti tilhørende pakistanske politikere, kendisser og medieorganisationer i en tid, hvor spændingerne mellem de to nabolande er vokset, skriver AFP.

Situationen har været højspændt mellem Pakistan og Indien, siden et angreb i et turistområde i den indisk-kontrollerede del af provinsen Kashmir kostede 26 mennesker livet i slutningen af april.

Størstedelen af ofrene var indere.

Indien hævder, at Pakistans regering støttede angrebet.

Natten til onsdag gennemførte Indien et missilangreb på Pakistan, og derudover har der været flere angreb på tværs af grænsen den seneste tid.

Konflikten går flere årtier tilbage, og de to atommagter har været i blodige sammenstød og regulære krige med hinanden siden 1947.

Grænseregionen Kashmir har længe været grundlag for stridigheder mellem Indien og Pakistan, som hver især mener at have krav på området.

Kinas eksport steg med 8,1 procent i april sammenlignet med samme måned sidste år, selv efter at forsendelser til USA er styrtdykket som følge af amerikansk told på kinesiske varer.

Det oplyser Kinas toldmyndigheder ifølge nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Landet slår dermed nyhedsbureauet Reuters’ og mediet Bloombergs forventninger om, at landets eksport ville stige med knap 2 procent.

Eksporten falder dog sammenlignet med marts, hvor eksporten steg med 12,4 procent sammenlignet med samme måned sidste år. Her kæmpede eksportørerne for at få deres forsendelser ud, før den amerikanske told på 145 procent trådte i kraft.

Kina har svaret igen på tolden ved at indføre en told på 125 procent på amerikanske varer.

Officielle data fra Kina viser ifølge AFP, at Kinas eksport til USA faldt med 17,6 procent i april sammenlignet med året før.

Efter at tolden trådte i kraft i april, har USA’s præsident Donald Trumps administration undtaget varer som smartphones og computere fra tolden. Disse importeres i vid udstrækning fra Kina.

De amerikanske toldsatser anses for at være et hårdt slag for Kinas økonomi, som hidtil har været afhængigt af eksport for at drive væksten op.

Blandt Kinas økonomiske udfordringer er stadig efterdønninger fra pandemien og langvarige udfordringer på boligmarkedet, skriver Reuters. Investorernes tillid til det kinesiske marked er skrøbelig.

Tallene fra Kina kommer, forud for at repræsentanter for Kina og USA skal holde et møde i Schweiz i weekenden.

Her skal USA’s finansminister, Scott Bessent, og USA’s handelsrepræsentant, Jamieson Greer, mødes med Kinas øverste embedsmand for økonomi.

Vicepremierminister He Lifeng betragtes som Kinas økonomiske overhoved og chefforhandler inden for handel, skriver Reuters.

En fjernelse af tolden lader dog til at have lange udsigter. Trump sagde ifølge Reuters onsdag, at han ikke er villig til at sænke USA’s toldsatser for at få Kina til at forhandle.

Det kinesiske udenrigsministerium har udtalt, at USA skal “holde op med at true og presse” Kina.

Kinas overskud i april var på 96 milliarder dollars, hvilket svarer til 638 milliarder kroner. Det er et fald fra 103 milliarder dollars – 684 milliarder kroner – i marts.

Pakistans militær har udført flere angreb med droner og andre våben langs hele Indiens vestlige grænse natten til fredag.

Det skriver Indiens hær på det sociale medie X tidligt fredag morgen.

– Pakistanske styrker tyede også til adskillige brud på våbenhvilen langs kontrollinjen (de facto-grænsen, red.) i Jammu og Kashmir.

– Droneangrebene blev effektivt slået tilbage, og der blev givet et passende svar, skriver Indiens militær uden at uddybe yderligere, hvad svaret var.

Oplysningerne er ikke bekræftet fra anden side.

De facto-grænsen er en militær kontrollinje mellem de indisk- og pakistansk-kontrollerede dele af Kashmir.

Der er ikke umiddelbart meldinger om indiske angreb i Pakistan efter Indiens melding.

Indiske medier skriver ifølge nyhedsbureauet dpa, at der torsdag aften var eksplosioner i den indiske Jammu og Kashmir-region. Det medførte panik blandt de lokale, lyder det.

India Today rapporterede ifølge dpa, at en drone ramte lufthavnen i Jammu, hvor der ligger en flybase.

Der er ingen meldinger om hverken tilskadekomne eller døde.

Situationen har været højspændt i Pakistan og Indien, siden et angreb i et turistområde i den indisk-kontrollerede del af provinsen Kashmir kostede 26 mennesker livet i slutningen af april.

Størstedelen af ofrene var indere.

Indien hævder, at Pakistans regering støttede angrebet.

Natten til onsdag gennemførte Indien et missilangreb på Pakistan, og derudover har der været flere angreb på tværs af grænsen den seneste tid.

Men konflikten går flere årtier tilbage, og de to nationer har været i blodige sammenstød og regulære krige med hinanden siden 1947.

Grænseregionen Kashmir har længe været grundlag for stridigheder mellem Indien og Pakistan, som hver især mener at have krav på området.

Storbritannien vil indføre sanktioner mod op til 100 olietankere fra Ruslands såkaldte skyggeflåde.

Det fremgår af en udtalelse fra den britiske premierminister Keir Starmers kontor, skriver nyhedsbureauet Reuters natten til fredag.

Meldingen kommer inden et møde i Joint Expeditionary Force, JEF, som har et særligt fokus på sikkerhed i den nordlige region.

Mødet finder sted i Oslo i Norge fredag.

Ifølge Storbritannien har olietankerne transporteret gods til en værdi af over 24 milliarder dollar – omkring 160 milliarder kroner – siden begyndelsen af 2024.

Nogle af dem har også været involveret i beskadigelse af kritisk infrastruktur, lyder det.

Sanktionerne vil udgøre Storbritanniens hidtil største sanktionspakke mod skyggeflåden, lyder det fra premierministerens kontor.

Yderligere oplysninger om sanktionerne fremgår dog ikke.

Tidligere har lignende sanktioner blandt andet begrænset eller forbudt skibenes adgang til britiske havne.

Ifølge Reuters vil Starmer præsentere planerne under mødet i Oslo.

– Hvert skridt vi tager, for at øge presset på Rusland og opnå retfærdig og vedvarende fred i Ukraine, er endnu et skridt mod sikkerhed og fremgang i Storbritannien, lyder det fra Starmer.

– Vi vil gøre alt i vores magt for at ødelægge (Ruslands præsident Vladimir Putins, red.) skyggeflåde-operationer og udsulte hans krigsmaskine for olieindtægter og beskytte den undersøiske infrastruktur, som vi er afhængige af i vores hverdag, siger premierministeren videre.

Samarbejdet i JEF blev etableret i forlængelse af Nato-topmødet i Wales i 2014 for at fremme regionalt samarbejde mellem europæiske allierede.

Det består af ti nordeuropæiske lande – heriblandt Danmark.

En polsk kvinde vidnede torsdag i retssagen mod Hollywood-mogulen Harvey Weinstein, hvor hun fortalte, at hun blev udsat for et seksuelt overgreb af ham, da hun var 16 år.

Der er tale om den tidligere model Kaja Sokola, der i dag er 39 år.

I retten i New York siger hun, at det blandt andet skete i 2002, hvor hun mødtes med den over 40 år ældre Weinstein i en lejlighed på Manhattan.

– Jeg var bange, for jeg havde aldrig været i en intim situation før det, siger hun i retten i New York City.

Hun siger videre, at mens Weinstein forgreb sig på hende, lagde hun mærke til, at han “stirrede på mig i badeværelsesspejlet”.

– Det vil jeg aldrig glemme, siger hun.

Da hun fortalte Weinstein, at hun ville gå, “blev han vred”, siger hun, og han sagde, at “jeg var nødt til at lytte til ham, hvis jeg ville fortsætte min karriere i Hollywood”.

Weinstein er ikke tiltalt for dén episode, da den er omfattet af forældelsesfristen.

Da anklageren Shannon Lucey spørger Sokala, hvorfor hun aldrig anmeldte forholdet, siger hun, at “jeg troede, at det var min skyld”.

Onsdag vidnede Sokala om en anden episode, hvor hun var 19 år. Weinstein nægter sig skyldig i forholdet.

Sokola sagde, at hun så Weinstein igen til en frokost i 2006, og at han havde bedt hende om at komme til et hotelværelse på Manhattan under påskud af at ville vise hende et manuskript.

Hun sagde, at Weinstein skubbede hende ned på en seng og tvang hende til at have sex.

– Jeg bad ham om at stoppe, sagde hun i vidneforklaringen.

– Men han lyttede ikke.

Sokala vidner for første gang i denne uge som en af tre personer, der i en sag fra 2020 beskylder Weinstein for seksuelle overgreb.

De andre forurettede i sagen skal være produktionsassistenten Miriam Haley og skuespilleren Jessica Mann. Deres beretninger var med til at sætte gang i MeToo-bevægelsen i slutningen af 2010’erne.

Blandt de omtrent 90 kvinder, der har anklaget Harvey Weinstein for seksuelle overgreb og chikane, er flere verdenskendte skuespillere, som Angelina Jolie, Gwyneth Paltrow and Salma Hayek.

Weinstein, der har produceret filmsucceser som “Pulp Fiction” og “Shakespeare in Love”, har nægtet at have gjort noget forkert.

73-årige Weinstein var til stede i retten og sad i en kørestol. Han afsoner i forvejen en fængselsdom på 16 år for voldtægt og overgreb på en europæisk skuespiller for over ti år siden.

AFP

Ecuadors præsident, Daniel Noboa, har bedt Israel og De Forenede Arabiske Emirater om hjælp til kampen mod landets narkokarteller.

Det fortæller han til nyhedsbureauet AFP.

Israel og De Forenede Arabiske Emirater er gået med til at bidrage med efterretningsarbejde for at hjælpe det sydamerikanske land med at tage magten fra kokainsmuglerne, lyder det videre.

Ecuador blev tidligere betragtet som et fredeligt land.

I begyndelsen af 2025 var der dog i gennemsnit et drab i landet hver time som følge af kartellernes kamp om kontrollen over de kokainruter, der blandt andet omfatter landets havne.

37-årige Noboa vandt ved præsidentvalget i april endnu en periode på posten. Under valgkampen foreslog han blandt andet, at særlige styrker fra USA skulle sendes til Ecuador for at hjælpe med at dæmpe volden i landet.

I løbet af den sidste uge har han besøgt Italien, Spanien, Storbritannien og Frankrig, som er nogle af de lande, der oplever et øget forbrug af kokain i befolkningen. Her var missionen at styrke landenes samarbejder om sikkerhed.

Ifølge Noboa har han også talt med israelske og emiratarabiske ledere om at “samarbejde om sikkerheden ved havne og grænser”.

Israel og De Forenede Arabiske Emirater har ikke umiddelbart udtalt sig om efterretningssamarbejdet. Det står ikke klart, hvilke slags efterretninger der vil være tale om.

Ifølge den ecuadorianske præsident er der “ikke så stor interesse indtil videre” fra udlandet, når det kommer til muligheden for at etablere militærbaser i landet.

Bølgen af vold og drab i landet har i høj grad skræmt investorer og turister væk fra Ecuador, skriver AFP. Andelen af fattige indbyggere i befolkningen er således steget til 28 procent.

– Mere end noget har vi brug for at tiltrække udenlandske investeringer, siger Noboa til AFP.

Pakistans ambassadør i USA, Riwzan Saeed Sheikh, mener, at Indien og Pakistan har haft kontakt på nationalt sikkerhedsråds niveau.

Det siger han i et interview med CNN torsdag.

– Jeg tror, at der har været kontakt på NSC-niveau (“National Security Council”-niveau, red.), siger han uden at give flere detaljer om kontakten.

Ambassadøren opfordrer til, at “eskaleringen” i form af handlinger og retorik må stoppe.

Han siger videre, at ansvaret for at nedtrappe spændingerne ligger hos Indien efter to dage med dødelige sammenstød mellem de to lande.

– Der er begrænsninger for tilbageholdenhed. Pakistan forbeholder sig retten til at svare igen, siger Riwzan Saeed Sheikh.

Flere magthavere verden over har opfordret Indien og Pakistan til at nedtrappe konflikten og holde kommunikationslinjerne åbne. USA har opfordret til direkte dialog.

Indien indledte tirsdag aften et angreb på Pakistan.

Ifølge de indiske myndigheder er der tale om en antiterroroperation som modsvar på et angreb, der fandt sted i april i den omstridte Kashmir-region, som begge lande gør krav på.

26 turister blev dræbt. Indien mener, at Pakistan støttede angrebet, hvilket landet har afvist.

Pakistan har svaret igen på Indiens angreb, blandt andet ved at angribe militærposter og skududvekslinger ved grænsen til Kashmir.

CNN interviewede tidligere torsdag den indiske ambassadør i USA, Vinay Kwatra.

Her understreger ambassadøren, at Indiens angreb var et modsvar på angrebet.

– Fra vores perspektiv har vi gjort en ende på det. Men det er med forbehold for, at Pakistan har gjort en ende på det. Pakistan har valgt at eskalere det yderligere. Nu er vi forpligtet til at svare på det, siger Vinay Kwatra.

Men det afviser den pakistanske ambassadør.

– Der er ingen situation, hvor man kan svare igen på et terrorangreb ved at angribe et suverænt land. Er det en skabelon, som det internationale samfund ønsker at opstille fremover?, spørger Riwzan Saeed Sheikh retorisk.

Både Indien og Pakistan råder over atomvåben.

Reuters

Tobias Thyberg, der torsdag blev udnævnt som national sikkerhedsrådgiver i Sverige, fratræder posten med øjeblikkelig virkning.

Det skriver det svenske medie Dagens Nyheter ifølge nyhedsbureauet TT.

Det skyldes “gamle” billeder, som Thyberg tidligere har haft på en datingapp.

– Det er gamle billeder fra en profil, jeg tidligere har haft på datingsiden Grindr. Jeg burde have informeret om det, men det gjorde jeg ikke. Jeg har derfor meddelt, at jeg ikke agter at tiltræde stillingen som national sikkerhedsrådgiver, lyder det ifølge TT fra Thyberg til Dagens Nyheter.

Det fremgår ikke, hvilke billeder der er tale om.

Ifølge det norske medie VG har Dagens Nyheter efterfølgende fjernet den første sætning i udtalelsen fra Thyberg og erstattet “Grindr” med “en datingside”.

Tobias Thyberg blev udnævnt til posten som national sikkerhedsrådgiver torsdag, og det lød fra regeringen, at han ville tiltræde posten samme dag.

Thyberg skulle også være rejst med statsminister Ulf Kristersson til Oslo i Norge i forbindelse med et møde i Joint Expeditionary Force, JEF, som har et særligt fokus på sikkerhed i den nordlige region.

Senere torsdag blev det dog meldt ud, at “nye oplysninger” betød, at han alligevel ikke kunne tiltræde med det samme.

– Efter regeringens beslutning i dag om at udnævne Tobias Thyberg er der kommet helt nye personlige oplysninger om ham, som ikke var kendt af regeringen, lød det i en udtalelse fra Johan Stuart, som er statssekretær for Ulf Kristersson, kort efter midnat til TT.

– På grund af de nye oplysninger vil sikkerhedsafdelingen afholde et nyt møde med Tobias Thyberg, lød det videre.

Det stod dog på daværende tidspunkt ikke klart, hvilke oplysninger der var tale om.

Den nu fratrådte sikkerhedsrådgiver kom fra en stilling som chef for afdelingen for Østeuropa og Centralasien i Sveriges udenrigsministerium.

Han var fra 2019 til 2023 Sveriges ambassadør i Ukraine, og inden da var han ambassadør i Afghanistan, skriver TT.

Han har desuden arbejdet på landets ambassader i Washington D.C. i USA, i Moskva i Rusland og i New Delhi i Indien.

Thyberg overtog stillingen som national sikkerhedsrådgiver, efter at Henrik Landerholm forlod stillingen i januar.

Det skete blandt andet efter en sag om, at Landerholm skulle have glemt fortrolige dokumenter på et konferencecenter i 2023.

Indien har bedt det sociale medie X om at blokere mere end 8000 konti.

Det melder X torsdag i en udtalelse, skriver nyhedsbureauet AFP.

Ifølge X drejer det sig om profiler tilhørende internationale nyhedsorganisationer og profiler, der på andre måder er fremtrædende på platformen.

– X har modtaget en ordre fra den indiske regering, som kræver, at X blokerer over 8000 konti i Indien, lyder det i udtalelsen fra X’s globale afdeling for offentlige anliggender.

Indien mener ifølge X, at indhold fra profilerne er ulovligt.

Ifølge X har Indiens regering i de fleste tilfælde ikke oplyst, hvilke opslag for kontiene, som overskrider landets love.

I mange andre tilfælde har regeringen ikke fremlagt nogen beviser eller begrundelse for, hvorfor den pågældende profil skal blokeres, lyder det.

Anmodningen fra Indien er tilsyneladende et forsøg på at slå ned på konti tilhørende pakistanske politikere, kendisser og medieorganisationer i en tid, hvor spændingerne mellem de to nabolande er vokset, skriver AFP.

De sidste dage har været præget af dødelige sammenstød mellem de to atommagter.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har sammen med “kollegaer fra Norden, Baltikum og Nederlandene” talt med USA’s præsident, Donald Trump, og Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj.

Det skriver hun på det sociale medie Instagram.

– Vi talte med den amerikanske præsident, Donald Trump, og Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj.

– Og understregede vigtigheden af en våbenhvile. Som Rusland også respekterer. Og en fredsaftale, som Ukraine kan se sig selv i, hedder det i opslaget.

Statsministeren er i Oslo i forbindelse med et møde i Joint Expeditionary Force, JEF, som har et særligt fokus på sikkerhed i den nordlige region.

Mødet finder sted fredag, hvor Zelenskyj ventes at deltage virtuelt.

Mette Frederiksen mødes med regeringslederne fra de nordiske og de baltiske lande samt Holland og Storbritannien, som er kredsen af JEF-lande, for at diskutere sikkerhed og stabilitet.

Nyhedsbureauet Reuters skriver, at Trump og Zelenskyj talte i telefon sammen tidligere på aftenen.

Her sagde Zelenskyj til Trump, at Ukraine er klar til en 30-dages våbenhvile, der “starter i dette minut”.

Trump skriver på sit sociale medie, Truth Social, at USA opfordrer til en “30-dages ubetinget våbenhvile”.

– Forhåbentlig vil en acceptabel våbenhvile blive overholdt, og begge lande vil blive holdt ansvarlige for at respektere, at de her direkte forhandlinger er ukrænkelige, siger han.

Mette Frederiksen skriver videre på Instagram, at “nu skal Rusland levere”.

– Samtidig må vi sikre, at Ukraine kommer til at stå stærkere. Nu og på langt sigt. Og fastholde presset på Rusland med sanktioner. Det er afgørende for fremtiden i hele Europa, lyder det fra statsministeren.

Samarbejdet i JEF blev etableret i forlængelse af Nato-topmødet i Wales i 2014 for at fremme regionalt samarbejde mellem europæiske allierede.

Tysklands nye kansler, Friedrich Merz, og USA’s præsident, Donald Trump, er blevet enige om hurtigt at løse uoverensstemmelser, som de to lande har om handel.

Det er sket i det første telefonopkald mellem de to statsoverhoveder, siden Merz indtog kanslerposten tidligere på ugen, siger en talsperson for Tysklands regering til nyhedsbureauet Reuters.

Trump ønskede i samtalen Merz tillykke med tiltrædelsen, lyder det fra talspersonen. Merz forsikrede Trump om, at “80 år efter afslutningen på Anden Verdenskrig er USA fortsat en uundværlig ven og partner for Tyskland”.

De to ledere blev desuden enige om behovet for et tæt samarbejde med henblik på at afslutte krigen i Ukraine, siger talsmanden.

Merz har anlagt en kritisk tone over for Trump-administrationen, siden hans konservative parti, CDU, vandt valget til Forbundsdagen i februar.

På valgnatten advarede han om, at Europa er nødt til at blive uafhængigt af USA på grund af de tiltag, som Trump har indført, siden han indtog præsidentembedet i januar.

Merz har også været kritisk over for de toldsatser, som Trump har indført. Ifølge Reuters vil de have alvorlige konsekvenser for Tysklands eksportorienterede økonomi.

Merz har opfordret til en fuldstændig afskaffelse af toldsatserne mellem EU og USA.

Den tyske præsident, Frank-Walter Steinmeier, langede tidligere torsdag ud efter USA.

– Det er intet mindre end et dobbelt epokegørende brud (double epochal rupture, red.) – Ruslands aggressionskrig og USA’s svigt af værdier, sagde han i en tale til parlamentet.

Ifølge præsidenten bringer Rusland den fredelige orden, der blev etableret efter Anden Verdenskrig og de allieredes sejr over Nazityskland, i fare.

– Men det faktum, at USA af alle lande – som spillede en afgørende rolle i etableringen af den verdensorden – vender sig væk fra den, er et chok af en helt ny størrelsesorden, lød det fra Frank-Walter Steinmeier.

Reuters

USA’s forsvarsminister, Pete Hegseth, har sagt til sit ministerium, at det skal begynde at smide transkønnede ud af militæret fra 6. juni, hvis ikke de selv vælger at forlade militæret.

Det oplyser forsvarsministeriet – også kendt som Pentagon – til nyhedsbureauet AFP.

Desuden vil militæret “straks” starte processen med at fjerne 1000 transkønnede soldater, lyder det i et notat fra Hegseth.

I et dekret den 27. januar erklærede USA’s præsident, Donald Trump, at “det at udtrykke en falsk ‘kønsidentitet’, der afviger fra en persons køn, gør, at man ikke kan efterkomme de strenge standarder, som er nødvendige for militærtjeneste”.

Pentagon har senere sagt, at tiltaget er målrettet personer, der er diagnosticeret med kønsdysfori eller tidligere har haft det.

Kønsdysfori er en betegnelse for det ubehag, personer kan have, når ens kønsidentitet ikke svarer til ens biologiske køn.

Ifølge en højtstående embedsmand i militæret var der i alt 4240 soldater med sådanne diagnoser i slutningen af sidste år.

Tidligere på ugen besluttede landets øverste domstol, højesteret, at lade regeringens forbud mod transkønnede i militæret træde i kraft.

Reuters skriver, at notatet illustrerer, hvordan Trumps administration har til hensigt at handle hurtigt for at fjerne tusindvis af transkønnede soldater, efter at højesteret altså har banet vejen for, at forbuddet kan træde i kraft.

I notatet siger Hegseth, at transkønnede tropper i aktiv tjeneste kan vælge en “frivillig adskillelse” fra de amerikanske styrker indtil den 6. juni.

Tropper, der er i reservestyrkerne, har frem til den 7. juli.

Når vinduet for frivilligt at forlade militæret er lukket, vil militæret indlede “ufrivillige adskillelsesprocesser”, står der i notatet ifølge Reuters.

Transkønnede amerikanere har været udsat for skiftende politiske retninger de senere år. Demokratiske regeringer har forsøgt at give dem mulighed for at tjene i militæret, mens Trump forsøger at holde dem ude.

Også i sin første periode som præsident indførte Trump begrænsninger i forbindelse med transkønnede muligheder for at gøre tjeneste i militæret.

Der var dog tale om et knap så omfattende tiltag.