Seneste nyheder

Det vækker glæde hos oppositionen, at regeringen har udskudt behandlingen af et lovforslag, som ifølge kritikere vil give Politiets Efterretningstjeneste (PET) vidtgående og hidtil usete beføjelser.

Det fremgår tydeligt af de reaktioner, der er strømmet ind siden meldingen fra regeringen tidligere torsdag.

– Den gik ikke. Grotesk at landets justitsminister (Peter Hummelgaard (S), red.) forsøgte at indføre masseovervågning af danskere.

– Nu bliver det så forhandlinger og udskydelse til næste samling i Folketinget. En lille sejr, skriver retsordfører Steffen Larsen fra Liberal Alliance på X.

Steffen Larsen er formand for Folketingets Retsudvalg, hvor regeringen stod til at få nederlag, eftersom et ventet flertal ville stemme for at udskyde lovbehandlingen til på den anden side af sommerferien.

– Det er klogt at udskyde forslaget, som jeg også appellerede til. Jeg mener, PET naturligvis skal have de rigtige værktøjer, men de skal vedtages med bred opbakning.

– Nu håber jeg, vi kan få en ordentlig og offentligt debat, hvor vi kan diskutere, hvordan man kan ramme balancerne mellem hensynet til privatliv og et effektivt PET, siger SF’s retsordfører, Karina Lorentzen, i en skriftlig kommentar.

Samme melding kommer fra Alternativets retsordfører, Helene Brydensholt. Hun siger i en skriftlig kommentar, at det er “tid til at have en ordentlig folkelig debat om forslaget og tid til kvalitet i lovbehandlingen”.

En række partier og 25 organisationer samt flere forskere har bedt regeringen om at udskyde lovforslaget.

De mener, at overvågningen af borgere i det offentlige rum har bevæget sig fra at være undtagelsen til at blive normen.

De ønsker samtidig en privatlivskommission, der skal kortlægge de seneste års love, som øger overvågningen af private borgere.

Men det har justitsministeren afvist. Han kommer dog altså kritikerne i møde ved at udskyde det komplicerede lovforslag, så ordførerne og organisationer kan sætte sig ordentligt ind i det.

Behandlingen af lovforslaget udskydes til efter sommerferien, hvorfor det ikke førstebehandles på onsdag som planlagt.

– Jeg har noteret, at der alligevel er en bekymring for, at der ikke er tid nok til at diskutere lovforslagets substans.

– Samtidig er der rejst en del kritik af lovforslaget. Noget af det bygger på misforståelser, og noget af det bygger på politisk uenighed, siger Peter Hummelgaard i en skriftlig kommentar.

For De Konservatives retsordfører og næstformand i Folketingets Retsudvalg, Mai Mercado, er det imidlertid ikke nok.

– Fornuftig at udskyde lovforslag om PET-lov. Men regeringen burde helt tage det af bordet, skriver hun på X.

Mens forhandlingerne med Trump-administrationen fortsætter, så gør EU-Kommissionen nu et nyt modsvar klar, hvis det ikke lykkes at overbevise den amerikanske præsident om at bremse told på europæiske varer.

EU-Kommissionen har torsdag udpeget amerikanske varer for 95 milliarder euro, som kan blive omfattet af told. Samtidig åbner EU en sag i Verdenshandelsorganisationen (WTO) mod USA.

Det siger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen.

– EU er fortsat fuldt engageret i at finde forhandlingsresultater med USA.

– Samtidig fortsætter vi med at forberede os på alle muligheder, og den høring der lanceres i dag, vil hjælpe os i dette nødvendige arbejde, siger von der Leyen.

Hun mener fortsat, at der kan findes en løsning, “som er til gavn for forbrugere og virksomheder på begge sider af Atlanten”.

Men sker det ikke, så vil EU have et modsvar klar, når Trumps toldpause på 90 dage udløber.

En ledende embedsmand i EU-Kommissionen understreger, at der er tale om en foreløbig liste.

EU-Kommissionen vil nu konsultere interessenter som eksempelvis virksomheder om listen frem til 10. juni.

Det sker for at sikre, at EU ikke rammer europæiske virksomheder unødigt hårdt med modsvaret til Trump, som embedsmanden formulerer det.

– En aftale med USA er fortsat vores førsteprioritet. Det vil jeg gerne understrege, siger embedsmanden.

EU-Kommissionen vil bruge de næste fire uger på konsultationer. Derefter vil man udarbejde en revideret liste på baggrund af de svar, man har fået fra interessenter.

Den liste vil blive forelagt EU-landene, så de kan tage endelig stilling til, om tolden skal pålægges de amerikanske varer.

– Vi har hidtil set en stor opbakning fra EU-landene, også fra stats- og regeringsledere, til at komme med et stærkt modsvar til USA. Det forventer jeg også denne gang, siger den ledende EU-embedsmand.

EU-Kommissionen har tidligere forberedt en lignende liste som modsvar på Trumps told på 25 procent på stål og aluminium.

Den nye liste er et modsvar på Trumps told på biler og bildele samt den generelle ekstra told på 10 procent på europæiske varer, som Trump har indført.

EU-Kommissionen har valgt at friholde lægemidler samt halvledere fra listen.

Det skyldes, at Trump trods gentagne trusler endnu ikke har indført told på de to produktgrupper.

Den nye EU-liste domineres i stedet af industrielle produkter som biler og bildele, fly, elektrisk udstyr, maskindele og batterier.

Derudover lægger EU-Kommissionen også op til at ramme amerikansk vin og spiritus, efter USA har indført told på europæisk vin og spiritus.

EU-Kommissionen har desuden udpeget amerikanske fødevarer som nødder og tørret frugt for i alt 6,4 milliarder euro samt fiskeriprodukter for en halv milliard euro på listen.

– Alle muligheder forbliver på bordet. Hvis det bliver nødvendigt, kan vi derudover også lave indgreb, som rammer tjenesteydelser, siger EU-embedsmanden.

Mens EU har et handelsoverskud over for USA, når det gælder varer, så har USA et handelsoverskud over for EU, når det gælder digitale serviceydelser.

Det kan blive et ømt amerikansk punkt, som EU-Kommissionen kan sætte ind over for, hvis forhandlingerne ender med at køre direkte ind i Trumps toldmur.

Det er dog et udfald, EU-Kommissionen ønsker at undgå. Derfor har man indtil videre holdt igen, lyder det.

– Listen er ikke udtryk for nogen form for eskalation. Det er på ingen måde et dollar for dollar-svar, vi giver til USA, siger embedsmanden.

EU-Kommissionen skønner, at Trump lægger op til told på europæiske varer for i alt 379 milliarder euro. Et tal, der indtil videre er klart højere end det mulige europæiske modsvar.

Trumps potentielle told svarer ifølge EU-Kommissionen til, at 70 procent af EU-eksporten til USA kan blive ramt, hvis ikke der findes en løsning.

EU-Kommissionen har desuden valgt at åbne en sag ved Verdenshandelsorganisationen, fordi man mener, at Trumps toldpraksis er i strid med WTO’s regler.

I første omgang indledes sagen dog alene med konsultationer med USA.

Hvis der findes en løsning igennem konsultationerne, så vil sagen ikke blive bragt videre, siger embedsmanden fra EU-Kommissionen.

På samme måde kan EU også omgående afblæse den ekstra told på amerikanske varer, hvis Trump-administrationen går med på en aftale.

Fyns Politi opfordrede tidligere torsdag beboere i et boligområde i det nordvestlige Odense om at søge indenfor og lukke døre og vinduer på grund af kraftig røgudvikling fra en brand.

Det skrev politikredsen på den sociale platform X.

Torsdag eftermiddag er branden slukket, og brandvæsnet holder nu øje med, at den ikke blusser op igen.

– Den er håndteret. Der er nogen til at holde øje med, at der bliver efterslukket. Det betyder, at vi holder øje med gløderne, så den ikke tænder igen, når vi er kørt, siger vagtchef ved Fyns Politi Christoffer Jacobsen.

– Vi skal have undersøgt, hvad præcist årsagen til branden er, tilføjer han.

Det var en brand i et hus på Kronhjortløkken i det nordvestlige Odense, der tidligere på dagen udviklede røg.

Røgen drev sydpå og ind over et parcelhuskvarter, fortalte vagtchefen tidligere på dagen til Ekstra Bladet.

Det fik politikredsen til at opfordre borgere i området til at søge indenfor og lukke døre og vinduer.

Men den opfordring er ikke længere aktuel, efter at branden er slukket, oplyser vagtchefen.

Ingen er kommet til skade i forbindelse med branden, oplyser vagtchefen.

Ukraines parlament har torsdag ratificeret en mineralaftale, som landet har indgået med den amerikanske regering.

Det oplyser formand for parlamentets udvalg for udenrigsanliggender Oleksandr Merezjko ifølge Reuters.

338 parlamentsmedlemmer stemte for aftalen. Ingen stemte imod.

Godkendelsen kommer en uge efter, at Ukraine og USA indgik aftalen, som ikke kunne træde i kraft uden det ukrainske parlaments godkendelse.

Aftalen giver USA privilegeret adgang til mineraler i Ukraines undergrund og baner vejen for, at Ukraine kan få nye leverancer af militært udstyr fra USA.

Fire drenge i alderen 15 til 17 år er natten til torsdag blev anholdt – sigtet for røveri i en privat ejendom i Hinnerup i Østjylland.

Det skriver Østjyllands Politi i en døgnrapport.

Politikredsen fik anmeldelsen om røveriet klokken 02.30. Ifølge anmeldelsen havde fire maskerede gerningsmænd knust en rude i hoveddøren, inden de skaffede sig adgang til boligen.

I boligen truede de fire gerningsmænd en 55-årig mandlig beboer med blandt andet kniv til at udlevere nøglerne til en bil, der holdt parkeret ude foran boligen.

Flere patruljer blev hurtigt sendt til adressen. Bilen blev fundet ikke langt fra huset med dørene åbne.

Kort tid efter blev to af drengene anholdt. De var i besiddelse af en lommelygte, handsker og maskering.

To andre drenge blev lidt senere på natten anholdt.

De fire drenge bliver fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Randers klokken 13.

De sociale myndigheder er underrettet om episoden, oplyser politiet.

Anklagemyndigheden anmoder om lukkede døre ved onsdagens grundlovsforhør af hensyn til sagens efterforskning.

Regeringen udskyder behandling af et lovforslag, som ifølge kritikere vil give Politiets Efterretningstjeneste (PET) vidtgående og hidtil usete beføjelser.

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) mener, at den offentlige debat beror på flere misforståelser og vil hurtigst muligt indkalde til politiske forhandlinger.

– Der skal selvfølgelig være både tid og plads til at diskutere balancerne i det her lovforslag. Det mener jeg også, at der er. Men jeg lytter selvfølgelig til de bekymringer, der bliver rejst, siger Peter Hummelgaard i en skriftlig kommentar.

Behandlingen af lovforslaget udskydes til efter sommerferien, hvorfor det ikke førstebehandles på onsdag som planlagt.

Regeringen stod til at få nederlag i Folketingets Retsudvalg, hvor et ventet flertal ville stemme for at udskyde lovbehandlingen.

En række partier og 25 organisationer samt flere forskere har bedt regeringen om at udskyde lovforslaget.

De mener, at overvågningen af borgere i det offentlige rum har bevæget sig fra at være undtagelsen til at blive normen.

De ønsker samtidig en privatlivskommission, der skal kortlægge de seneste års love, som øger overvågningen af private borgere.

Men det har ministeren afvist.

Han kommer dog kritikerne i møde ved at udskyde det komplicerede lovforslag, så ordførerne og organisationer kan sætte sig ordentligt ind i det.

– Jeg har noteret, at der alligevel er en bekymring for, at der ikke er tid nok til at diskutere lovforslagets substans. Samtidig er der rejst en del kritik af lovforslaget. Noget af det bygger på misforståelser, og noget af det bygger på politisk uenighed, siger han.

Han understreger, at det er vigtigt, at PET’s værktøjer følger med den teknologiske udvikling.

– Når spioner og terrorister opererer online, skal PET have redskaberne til at håndtere det. For det er afgørende for mig, at vores efterretningstjenester ikke sakker bagud i forhold til vores modstandere, siger han.

Med udskydelsen bliver der bedre tid til at diskutere lovforslaget, som er blevet kritiseret for, at det sammen med en række andre er blevet fremsat i strid med egne regler for lovkvalitet, da de er fremsat efter 1. april i et folketingsår.

Der er dog ikke tale om hastebehandling, som der er opstået en misforståelse om i dele af den offentlige debat. Det understreger ministeren.

Lovforslaget er kompliceret og er blevet beskyldt for at masseovervåge private borgere.

Til Ritzau har Peter Hummelgaard sagt, at der kan der være tale om en “bevidst” misforståelse af lovforslaget fra kritikere. Det vil han dog ikke “kloge sig på” yderligere, da han bliver bedt om at uddybe det.

Juice- og kaffekæden Joe & the Juice har de sidste mange år investeret kraftigt i at udvide antallet af butikker, og det har kostet på bundlinjen.

Men sidste år lykkedes det for kæden, der nu omfatter 397 butikker i EU, Storbritannien og USA, igen at lave overskud.

Helt præcist blev det til et overskud på 171,5 millioner kroner ud af en rekordomsætning på 2,8 milliarder kroner.

Det glæder naturligvis administrerende direktør Thomas Nørøxe, der konstaterer, at Joe & The Juice “aldrig har stået stærkere”.

– I en tid, hvor global usikkerhed og inflation har presset forbrugernes købelyst, er jeg enormt glad for, at vi fortsat tiltrækker kunderne i vores butikker, og at vi fortsat udvikler, vokser og tilpasser os et marked i konstant udvikling, siger han i en pressemeddelelse.

Omsætningen voksede hen over året med 17 procent sammenlignet med året før.

En del af væksten skyldes åbningen af nye butikker, men der er solgt 12 procent mere i de eksisterende butikker.

De fine resultater betyder, at selskabets egenkapital igen er positiv, blandt andet fordi man har høvlet en pæn bid af sin gæld.

Joe & the Juice blev stiftet af Kaspar Basse tilbage i 2002. Han har siden solgt ud af sine ejerandele og er i dag ude af selskabet.

Det ejes af kapitalfonden General Atlantic, som sidder på aktiemajoriteten. De øvrige aktier ejes af den egyptiske milliardær Nassef Sawiris’ investeringsselskab NNS Holding.

Det pakistanske militær har torsdag dræbt mellem 40 og 50 indiske soldater i en række angreb på indiske militæranlæg i grænseområdet mellem de to stridende nabolande.

Det siger Pakistans informationsminister ifølge Reuters.

Indien har ikke bekræftet oplysningerne. Til gengæld meddeler Indiens regering, at Pakistan har forsøgt at angribe mål i Indien med missiler og droner, men at angrebene blev afværget.

Samtidig har Pakistan øget sine angreb med blandt andet mortergranater på tværs af grænsen mellem de to lande, lyder det fra Indien.

Tidligere torsdag meddelte Pakistans militær, at det havde skudt 25 droner fra Indien ned. Der skal være tale om israelskproducerede droner.

Meldingerne om de gensidige angreb kommer, efter at flytrafikken til og fra flere pakistanske lufthavne blev indstillet torsdag morgen.

Det skete uden nogen begrundelse.

Situationen har været højspændt i Pakistan og Indien, siden et angreb i et turistområde i den indisk-kontrollerede del af provinsen Kashmir kostede 26 mennesker livet i slutningen af april.

Størstedelen af ofrene var indere.

Indien hævder, at Pakistans regering støttede angrebet.

Natten til onsdag gennemførte Indien et missilangreb på Pakistan, og derudover har der været flere angreb på tværs af grænsen den seneste tid.

Onsdag tilbød USA’s præsident, Donald Trump, at mægle i konflikten.

– Vi kommer godt ud af det med begge lande, har et godt forhold til begge, og jeg vil gerne se det stoppe. Og hvis jeg kan gøre noget som helst for at hjælpe, så vil jeg det. Jeg vil være der, sagde Trump på et pressemøde.

Kashmir, hvor angrebet på turisterne i april blev begået, har været omstridt, siden Indien og Pakistan opnåede uafhængighed fra det britiske styre i 1947.

EU-Domstolen har dømt Danmark til at betale 1,6 millioner euro til EU-Kommissionen. Beløbet svarer til knap 12 millioner kroner.

Dommen skyldes, at Danmark ikke i tide har implementeret et direktiv om om ophavsret og beslægtede rettigheder på det digitale indre marked.

Det fremgår af en dom, som EU-Domstolen har afsagt torsdag.

Ifølge EU-Domstolen havde Danmark inden for tidsfristen kun gennemført dele af direktivet, der ellers blev vedtaget i 2019.

Når der er tale om et direktiv, så er EU-landene forpligtet til at implementere EU-reglerne i den nationale lovgivning.

Det skal sikre, at borgere og virksomheder i EU bliver omfattet af sammen regler og rettigheder på samme tid.

Den danske regering forsvarede sig dog i sagen med, at implementeringen af direktivet faldt sammen med coronaepidemien.

Derfor var de danske embedsmænd og politikere under stort arbejdspres.

Det betød, at den lov, som skulle implementere resten af direktivet, først blev vedtaget i 2023.

Det var for sent, i forhold til den frist som Danmark havde fået af EU-Kommissionen.

Den 19. maj 2022 sendte EU-Kommissionen en såkaldt begrundet udtalelse til Danmark. Her bad EU-Kommissionen om, at Danmark implementerede hele direktivet inden for en frist på to måneder.

Den danske regering fastholdt dog, at man havde været presset af coronaepidemien.

Først den 7. juni 2023 blev loven, der skulle implementere direktivet, endeligt vedtaget i Folketinget.

Dermed havde Danmark overskredet fristen fra EU-Kommissionen.

Så selv om EU-reglerne nu er indført i dansk lov, så var den tidsmæssige overskridelse i implementeringen så stor, at det resulterede i en bøde.

Formålet med direktivet var blandt andet at styrke ophavsretten, når det gælder digitale værker. Og særligt deres brug på tværs af landegrænserne i EU.

Direktivet var tænkt som et supplement til de eksisterende EU-regler for at sikre klarhed om retsgrundlaget for både rettighedshavere og brugere af digitale værker.

Ved ikke at implementere reglerne i tide kan Danmark måske som tænkt eksempel have begrænset brugeres adgang til digitale værker i en periode.

Eller måske have stillet kunstnere og rettighedshavere dårligere end i andre EU-lande i forhold til vederlag i perioden frem til implementeringen.

Dronning Margrethe, der for nylig fejrede sin 85-års fødselsdag, er syg og har derfor måttet aflyse et besøg torsdag.

Kongehuset oplyser til Ritzau, at dronning Margrethe har pådraget sig en forkølelse. Kongehuset har ikke yderligere kommentarer.

Dronningen skulle efter planen torsdag have deltaget i en fejring af Sankt Lukas Stiftelsens 125-års jubilæum.

Dronning Margrethe skulle have deltaget i mærkedagen som protektor, som hun har været siden 2001.

Sankt Lukas Stiftelsen driver i dag flere hospicer og et specialkrisecenter for kvinder.

I kongehusets kalender fremgår det, at programmet, der stod til at starte klokken 10.30, er aflyst.

Det næste punkt i kalenderen for dronning Margrethe er 22. maj, hvor hun skal modtage Bibelselskabets Pris 2025.

Hun tildeles prisen for sit mangeårige engagement i tro og kirkeliv og sin vedvarende indsats for at formidle Bibelens betydning i både ord og billeder, lyder det.

Så sent som i søndags deltog dronningen i flere begivenheder, der var relateret til 80-året for Danmarks befrielse.

Hun var blandt andet til mindehøjtidelighed i Mindelunden i Ryvangen i København.

Sidste år måtte dronning Margrethe også aflyse en række arrangementer efter et fald på Fredensborg Slot i september 2024.

Her pådrog hun sig en skade omkring nakkehvirvlerne og et brud på venstre hånd.

Hånden skulle derfor i gips, og dronningen skulle “i de kommende måneder” bære en stiv halskrave, lød det dengang fra kongehuset.

Efter faldet var hun indlagt på Rigshospitalet i et par dage og sygemeldt godt en måned.

Israel vil slå hårdt igen mod den militante Houthi-bevægelse i Yemen, hvis bevægelsen bliver ved med at angribe Israel.

Det skriver Israels forsvarsminister, Israel Katz, torsdag morgen i et opslag på det sociale medie X ifølge nyhedsbureauet Reuters.

– Israels militær er forberedt på enhver opgave, skriver ministeren.

Søndag ramte et missil affyret af houthierne Ben Gurion-lufthavnens område. Lufthavnen ligger uden for storbyen Tel Aviv i Israel.

Det er Israels primære internationale lufthavn.

Tirsdag angreb Israel så til gengæld den internationale lufthavn i Yemens hovedstad, Sanaa.

Houthierne støttes militært og politisk af Iran, og i en separat udtalelse sender Israels forsvarsminister en advarsel til det iranske styre.

– I er direkte ansvarlige. Det, vi har gjort ved Hizbollah i Beirut, Hamas i Gaza og Assad i Damaskus, vil vi også gøre mod jer i Teheran, siger Israel Katz ifølge nyhedsbureauet AFP.

Han henviser til tidligere israelske angreb på formodede Hizbollah-mål i hovedstaden i Libanon samt krigen i Gaza og angreb på mål, der sættes i forbindelse med den nu væltede syriske præsident Bashar al-Assad.

Houthi-bevægelsen, der kontrollerer størstedelen af Yemen, har angrebet Israel og skibe i Det Røde Hav siden begyndelsen af krigen mellem Israel og den militante bevægelse Hamas i Gaza i 2023.

Houthierne siger, at angrebene sker i solidaritet med palæstinenserne i Gaza.

Ligesom Houthierne støttes Hizbollah i Libanon af Iran. Også Assad-styret i Syrien var allieret med det iranske regime.

Iran har afvist at have noget med Houthiernes angreb på Ben Gurion-lufthavnen i Israel at gøre.

Ingen blev dræbt ved angrebet, men seks personer blev såret.

En 17-årig dreng har meldt sig selv til politiet, efter at en ung blev stukket med kniv ved et gymnasium i Hvidovre mandag. Det oplyser politiet.

Overfaldet skete ved Next Enghøj Gymnasium, og i den forbindelse efterlyste politiet oplysninger fra eventuelle vidner.

Offeret blev ramt i låret, men Københavns Vestegns Politi har ikke fremlagt nærmere oplysninger om efterforskningen.

Umiddelbart mener anklagemyndigheden, at der er grundlag for varetægtsfængsling, og derfor skal der være retsmøde i Retten i Glostrup torsdag formiddag.

På det sociale medie X skriver politikredsen, at anklageren vil bede om lukkede døre.

Normalt begrundes et sådant skridt med hensynet til politiets videre efterforskning.

5. juni sender japanske Nintendo spillekonsollen Switch 2 på gaden, efter at gamere i mange år har gået og ventet på en efterfølger til den originale Switch, som blev lanceret i 2017.

Og fornyelsen er tilsyneladende tiltrængt, for Nintendos salg har ikke været imponerende det seneste år.

Regnskabet for det forskudte regnskabsår 2024/25 er offentliggjort torsdag, og det viser en omsætning, der er faldet med 30 procent til 1165 milliarder yen, svarende til godt 53 milliarder kroner.

Samtidig er overskuddet falder med 45 procent til 372 milliarder yen.

Ud over at mange Nintendo-fans formentlig sparer op til at købe den nye konsol, når den udkommer, så forklarer Nintendo selv det faldende salg med udbuddet af nye spiltitler.

For selv om et spil som “Super Mario Jamboree”, der blev lanceret i oktober sidste år, er blevet solgt i 7,5 millioner eksemplarer, så har sammenligningsgrundlaget været svært.

Det skyldes, at storsællerter som Zelda-spillet “Tears of the Kingdom” og “Super Mario Bros. Wonder” trak salget kraftigt op i regnskabsåret 2023/24.

Men i det kommende regnskabsår bliver det anderledes, hvis man skal tro Nintendos egne forventninger.

Japanerne forventer at øge omsætningen til 1900 milliarder yen, mens overskuddet forventes at være nogenlunde uændret på 380 milliarder yen.

Tallene forudsætter dog, at toldsatserne i USA holdes uændret på det nuværende niveau.

For selv om hjemmemarkedet Japan har stor betydning for Nintendo, så henter selskabet 76 procent af omsætningen i udlandet – herunder USA.

Det er ikke blevet formelt bekræftet endnu, men meget tyder på, at USA og Storbritannien er blevet enige om en handelsaftale.

På det sociale medie Truth Social skriver USA’s præsident, Donald Trump, at det er en “meget stor og spændende dag for USA og Storbritannien”.

I et opfølgende opslag skriver han om en aftale mellem USA og Storbritannien. Men Trump nævner ikke, hvad aftalen handler om.

– Aftalen med Storbritannien er en komplet og omfattende én, der vil cementere forholdet mellem USA og Storbritannien i mange år frem, skriver Trump og tilføjer, at der er mange andre aftaler på vej.

Tidligere sagde Trump, at han torsdag ville præsentere en “stor handelsaftale” sammen med “repræsentanter fra et stort og meget respekteret land”.

En talsperson for Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, fortalte torsdag morgen, at Starmer senere på dagen ville give en orientering om sine forhandlinger med USA om en handelsaftale mellem de to parter.

– Forhandlinger om en aftale mellem vores lande skrider frem, og premierministeren vil komme med en orientering senere i dag, lød det.

Tidligere har The New York Times, Sky News og BBC skrevet, at USA og Storbritannien er blevet enige om en handelsaftale.

Trumps præsentation finder sted klokken 10 lokal tid – klokken 16 dansk tid – i Det Ovale Værelse i Det Hvide Hus.

Det fremgår endnu ikke, hvornår Keir Starmer kommer med sin orientering om handelsforhandlingerne med USA.

De fleste varer fra Storbritannien er pålagt en basistold på 10 procent i USA, mens stål, aluminium og biler pålægges 25 procent told.

Især tolden på biler rammer Storbritannien hårdt, da biler er det, som briterne eksporterer mest af til det amerikanske marked.

Hvis USA og Storbritannien indgår en handelsaftale, er det den første handelsaftale, som den amerikanske administration får på plads med et andet land eller union, siden Trump indførte forhøjede toldsatser i april.

Kina er det land, der er blevet hårdest ramt af de forhøjede amerikanske toldsatser. Kinesiske varer er blevet pålagt 145 procent told.

Onsdag skrev New York Times og flere andre medier, at den kinesiske centralbank har sænket renten og lempet lånereglerne, så det bliver lettere for de kinesiske banker at låne penge ud til forbrugerne.

Det skal holde gang i den kinesiske økonomi trods den igangværende handelskrig med USA.

Statsminister Mette Frederiksen (S) deltager torsdag og fredag i Norge i et møde i Joint Expeditionary Force, JEF, som har et særligt fokus på sikkerhed i den nordlige region.

Hun mødes med regeringslederne fra de nordisk-baltiske lande samt Holland og Storbritannien, som er kredsen af JEF-lande, for at diskutere sikkerhed og stabilitet. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Statsministeriet.

– Europa skal være stærkere. Det kræver, at vi opruster på tværs af kontinentet og styrker samarbejdet omkring såvel Østersøen som det høje nord. Europa skal tage et større ansvar for egen sikkerhed, siger statsministeren.

JEF-samarbejdet omhandler også beskyttelsen af maritim kritisk infrastruktur og udfordringerne med den russiske skyggeflåde.

– Europa skal tage et større ansvar for egen sikkerhed. Det gælder også, når det kommer til den russiske skyggeflåde, der finansierer Ruslands krig mod Ukraine.

– Det er vigtige emner at få drøftet i denne kreds inden Nato-topmødet i Haag i juni, siger statsministeren.

Færøernes lagmand, Aksel V. Johannesen, og formanden for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen, vil deltage virtuelt i den del af drøftelserne, som omhandler det nordlige område.

Lederne fra JEF-landene skal også drøfte en tættere relation til Ukraine. Til den del af mødet deltager Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, virtuelt.

Mette Frederiksen ser ingen indikationer på, at Ruslands præsident Vladimir Putin vil freden trods tilnærmelser fra Ukraine, Europa og USA.

– Derfor skal vi i JEF-kredsen drøfte, hvordan Ukraine kommer til at stå stærkere. Det skal vi sikre, at de gør nu, men også på langt sigt. Det er afgørende for fremtiden i hele Europa, siger statsminister Mette Frederiksen.

Samarbejdet i JEF blev etableret i forlængelse af Nato-topmødet i Wales i 2014 for at fremme regionalt samarbejde mellem europæiske allierede.

Novonesis løfter omsætningen i selskabet i årets første kvartal til 1,077 milliarder euro – svarende til omkring 8 milliarder kroner.

Det betyder, at selskabet leverer en organisk vækst i salget på 11 procent. Det fremgår af selskabets kvartalsregnskab, der er blevet offentliggjort torsdag morgen.

Derfor fastholder selskabet forventningerne til 2025 om en organisk salgsvækst på mellem 5 og 8 procent.

Organisk vækst er et udtryk for udviklingen i en virksomheds omsætning eller overskud fraregnet udsving i valutakurser og opkøb af virksomheder.

Det kan dermed give et mere retvisende billede af, hvorvidt en virksomhed reelt vokser eller går tilbage.

I samme periode sidste år lød omsætningen i enzymvirksomheden 853 millioner euro.

Novonesis er det samlede selskab efter fusionen af Chr. Hansen og Novozymes, der blev gennemført i slutningen af januar sidste år.

– Vi leverede en stærk vækst i salget og indtjeningen i det første kvartal, hvor alle fire salgsområder har en tocifret vækst, siger Ester Baiget, der er administrerende direktør i Novonesis, i en meddelelse.

Hun understreger, at væksten er drevet af innovative løsninger særligt på nye markeder.

– Vi fortsætter med at se en solid efterspørgsel på tværs af forretningen, og vores regionale tilstedeværelse og modstandsdygtige globale setup gør det muligt for os at svare med fleksibilitet i disse dynamiske tider, lyder det videre.

Novonesis producerer blandt andet ingredienser til rengøringsmidler og fødevarer som mælk, yoghurt og ost. Selskabet producerer også biobrændstof.

Selskabet er til stede i mere end 45 lande med mere end 10.000 ansatte.

En kvinde er blevet sigtet for vold med døden til følge mod et barn på knap et år på Mors.

Det oplyser anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands Politi på det sociale medie X.

Kvinden bliver torsdag klokken 08.45 fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Holstebro. I retsmødet ventes en anklager at kræve kvinden varetægtsfængslet.

Ifølge TV Midtvest er kvinden 40 år, og hun blev anholdt onsdag morgen klokken 09.00. Kvinden nægter sig skyldig, skriver mediet.

Presseafdelingen ved Midt- og Vestjyllands Politi afviser umiddelbart at give flere oplysninger om sagen.

Det er således ikke oplyst, hvornår barnet er afgået ved døden, eller hvilken relation der eventuelt er mellem kvinden og barnet.

Men politiet oplyser, at anklageren i retsmødet torsdag vil begære lukkede døre. Følger dommeren anmodningen, vil sigtelsen blive læst op, og det vil blive oplyst, hvordan kvinden forholder sig til den.

Kvindens eventuelle nærmere forklaring og sagens beviser vil blive hemmeligholdt.

En forbedret drift i Mærsks søfartsdivision betyder, at rederiselskabets underliggende overskud i første kvartal udgjorde knap 1,2 milliarder dollar, svarende til 7,6 milliarder kroner.

Det underliggende overskud er renset for engangsomkostninger eller indtægter fra eksempelvis salg af skibe. Det gør det nemmere at sammenligne ét regnskabsår med et andet.

Det udgjorde i første kvartal sidste år blot 210 millioner dollar, og derfor er bundlinjen altså næsten seksdoblet.

Ocean-divisionen omsatte for 8,9 milliarder dollar i kvartalet, hvilket er en forbedring på 900 millioner dollar.

Den samlede omsætning for hele koncernen steg med knap 8 procent til 13,3 milliarder dollar.

Fremgangen skal blandt andet ses på baggrund af, at den gennemsnitlige fragtrate for en fyrrefodscontainer steg fra 2368 til 2427 dollar.

På udgiftssiden blev Mærsk samtidig hjulpet af, at brændstofpriserne var lavere.

Også forretningsbenet Terminals, der driver en lang række havne verden over, hævede både omsætningen og driftsresultatet, mens logistikdivisionen lå nogenlunde fladt.

Mærsk fastholder forventningerne til hele 2025 på trods af usikkerheden om de fremtidige toldsatser for varer, der skal ind eller ud af USA.

Selskabet forventer dog, at efterspørgslen på containerfragt kan vise sig at falde i resten af 2025.

– Med stigende handelspolitiske spændinger og den voksende usikkerhed er der endnu en gang kommet fokus på de globale forsyningskæder, konstaterer selskabets administrerende direktør, Vincent Clerc.

Kenneth Howery, som præsident Donald Trump har nomineret til posten som USA’s ambassadør i Danmark, skal torsdag i høring i Senatet.

Det fremgår af Senatets udvalg for udenrigsanliggenders program.

For at Howery kan blive ambassadør, skal han have Senatets godkendelse.

Inden en eventuel godkendelse skal Senatets udvalg for udenrigsanliggender afholde høringer for at vurdere, om han er en egnet kandidat.

Det er dette udvalg, der torsdag afholder en høring med Howery i centrum.

Hvis Howery bliver godkendt af udvalget, skal hele Senatet stemme om, hvorvidt Howery skal være USA’s nye ambassadør i Danmark.

Howery er uddannet økonom, kommer fra Texas og er forretningsmand og iværksætter. Blandt andet var han en af grundlæggerne af den verdensomspændende betalingstjeneste PayPal.

Hvis han bliver udpeget som ambassadør i Danmark, er det anden gang, at han er udsendt for USA i Skandinavien. Under Donald Trumps første præsidentperiode var Howery ambassadør i Sverige.

Luftfartskoncernen Norwegian tabte 756 millioner norske kroner i første kvartal. Det svarer til omkring 482 millioner danske kroner.

Det er en reducering af underskuddet på 147 millioner norske kroner i forhold til samme periode sidste år.

Det fremgår af Norwegian-koncernens regnskab, som er blevet offentliggjort torsdag morgen.

Norwegian-koncernen består foruden Norwegian også af flyselskabet Widerøe, som flyver indenrigsruter i Norge og til destinationer i Europa.

I perioden er koncernens omsætning vokset med 7 procent til 6,6 milliarder norske kroner – omkring 4,2 milliarder danske kroner.

Flyselskaberne Norwegian og Widerøe fragtede tilsammen 5,1 million passagerer i første kvartal, hvilket er omkring 300.000 flere end samme periode sidste år.

Koncernens reducerede tab skyldes blandt andet, at den norske krone blev styrket i forhold til den amerikanske dollar i løbet af kvartalet, skriver Norwegian i en pressemeddelelse.

– Købet af ti tidligere leasede fly påvirker vores resultater i dette kvartal positivt og vil fortsat give besparelser og mere fleksibilitet i flåden fremadrettet, lyder det fra koncernchef Gier Karlsen i meddelelsen.

Norwegian købte i kvartalet ti Boeing-fly, som koncernen tidligere har leaset.

Geir Karlsen understreger yderligere, at flyselskaberne har skruet op for kapaciteten og ansat kolleger til den fortkommende sommersæson, som ventes at blive travl.

– Vi er med andre ord klar til en fantastisk sommer, og vi kan allerede se, at vores kunder også er klar til at rejse, siger han.

Salget i juni ligger allerede langt foran sidste års salg, tilføjer han.

Norwegians flåde forventes at bestå af 88 fly gennem højsæsonen, og den samlede kapacitet for 2025 forventes at vokse med cirka 3 procent sammenlignet med året før.