Seneste nyheder

Luftfartskoncernen Norwegian tabte 756 millioner norske kroner i første kvartal. Det svarer til omkring 482 millioner danske kroner.

Det er en reducering af underskuddet på 147 millioner norske kroner i forhold til samme periode sidste år.

Det fremgår af Norwegian-koncernens regnskab, som er blevet offentliggjort torsdag morgen.

Norwegian-koncernen består foruden Norwegian også af flyselskabet Widerøe, som flyver indenrigsruter i Norge og til destinationer i Europa.

I perioden er koncernens omsætning vokset med 7 procent til 6,6 milliarder norske kroner – omkring 4,2 milliarder danske kroner.

Flyselskaberne Norwegian og Widerøe fragtede tilsammen 5,1 million passagerer i første kvartal, hvilket er omkring 300.000 flere end samme periode sidste år.

Koncernens reducerede tab skyldes blandt andet, at den norske krone blev styrket i forhold til den amerikanske dollar i løbet af kvartalet, skriver Norwegian i en pressemeddelelse.

– Købet af ti tidligere leasede fly påvirker vores resultater i dette kvartal positivt og vil fortsat give besparelser og mere fleksibilitet i flåden fremadrettet, lyder det fra koncernchef Gier Karlsen i meddelelsen.

Norwegian købte i kvartalet ti Boeing-fly, som koncernen tidligere har leaset.

Geir Karlsen understreger yderligere, at flyselskaberne har skruet op for kapaciteten og ansat kolleger til den fortkommende sommersæson, som ventes at blive travl.

– Vi er med andre ord klar til en fantastisk sommer, og vi kan allerede se, at vores kunder også er klar til at rejse, siger han.

Salget i juni ligger allerede langt foran sidste års salg, tilføjer han.

Norwegians flåde forventes at bestå af 88 fly gennem højsæsonen, og den samlede kapacitet for 2025 forventes at vokse med cirka 3 procent sammenlignet med året før.

Der er få brancher i erhvervslivet, hvor man kan få noget positivt ud af et større millionunderskud, men medicinalindustrien er én af dem.

Her bruger man løbende en masse penge på at udvikle nye lægemidler og må ofte vente adskillige år på at kunne tjen investeringen hjem igen.

Sådan forholder det sig også hos danske Zealand Pharma, der i første kvartal opnåede et negativt driftsresultat op 385,5 millioner kroner.

Zealand Pharma har kun haft en beskeden omsætning på 8,1 millioner kroner, men har til gengæld haft driftsudgifter på knap 400 millioner kroner.

Det er 127 millioner kroner mere end i samme kvartal sidste år.

Pengene er blandt andet gået til at udvikle vægttabsmidlet Petrelintid, som det danske selskab har indgået et samarbejde om med den schweiziske medicinalgigant Roche.

Desuden arbejder forskningsafdelingen med at udvikle et andet middel mod svær overvægt, Dapiglutid.

Adam Steensberg, der er administrerende direktør for Zealand Pharma, ser trods det store driftsunderskud lyst på fremtiden:

– Zealand Pharma har aldrig været i en stærkere position, end vi er i dag – finansielt, organisatorisk, og når det gælder vores kliniske udviklingspipeline, siger han i en kommentar til regnskabet.

Selv om forskningen altså er dyr for Zealand Pharma, så er der ingen risiko for, at man løber tør for penge lige med det samme.

Selskabet har ifølge regnskabsmeddelelsen en kassebeholdning på 8,5 milliarder kroner.

Samtidig forventes man i dette kvartal at modtage 1,4 milliarder dollar i forudbetaling fra Roche i forbindelse med aftalen om at udvikle Petrelintid.

Efter godt et års fravær kan man igen finde Feminas seneste magasin på de fysiske bladhylder i kiosker og butikker.

Danmarks ældste ugeblad til kvinder er torsdag genopstået på print med utroskab, parforhold, modetips, opskrifter og meget andet på forsiden.

I magasinet, der er kommet på gaden torsdag, bliver læseren i første omgang mødt af et skriv fra Feminas chefredaktør, Anne Wittorff, der endnu en gang indrømmer, at det var en fejl at udfase magasinet på print.

– Vi har savnet at kunne tilbyde netop det: Et elegant kvalitetsmagasin til jer, der foretrækker at læse vores historier på papir, lyder det.

Og så henviser hun til, at Femina vil lære af noget af de ultimative “comeback-queens”, som fylder seks sider i denne måneds magasin. Det omhandler tennisspilleren Serena Williams, gymnasten Simone Biles, musikeren Taylor Swift og skuespilleren Demi Moore.

– Fire legendariske kvinder, der viser, at det er muligt at vende stærkt tilbage, som Wittorff beskriver dem.

Ugebladet lukkede som printmedie i begyndelse af 2024, da Aller Media i forbindelse med en fyringsrunde besluttede at nedlægge en række printmagasiner – herunder Femina – og satse på det digitale marked.

Her lød argumentationen, at læserne i højere grad læste magasinet digitalt.

Den endelige beslutning om igen at udgive Femina på print er truffet i den nordiske ledelse af Aller Media.

I slutningen af april forklarede Anne Wittorff, at det i høj grad er Feminas egne læsere, der har fået mediehuset til at erkende, at lukningen af papirudgaven var en forkert beslutning.

– Siden vi lukkede vores printmagasin, har vi fået mange henvendelser. Læserne har været meget verbale omkring deres kærlighed til at læse Femina på print, og jeg blev faktisk selv overvældet over de stærke reaktioner, sagde hun til Politiken.

Femina udkom første gang under navnet Nordisk Mønster-Tidende i 1874. Det var det første ugeblad til kvinder i Danmark – og kun det andet i hele verden.

Emnerne i Femina er alt fra mode og mad til skønhed og velvære. Femina.dk’s pejlemærke er ligestilling.

Lufthavnene i de pakistanske byer Karachi, Lahore og Sialkot har midlertidigt indstillet flytrafikken.

Det oplyser lufthavnsmyndigheder torsdag morgen ifølge Reuters.

Det fremgår ikke umiddelbart, hvorfor flyvningerne indstilles.

Lufthavnene i Lahore og Sialkot vil ikke blive genåbnet før torsdag formiddag, lyder det.

Tidligere på morgenen meldte tv-stationen Geo og et øjenvidne til Reuters, at en eksplosion havde lydt i storbyen Lahore.

Det står ikke klart, hvad der skal have forårsaget en eksplosion.

Morgenens meldinger kommer, efter at Indien natten til onsdag udførte missilangreb mod Pakistan, hvilket har pustet til frygten for en eskalering af konflikten mellem de to nabolande.

Begge lande har udvekslet artilleriild langs deres omstridte grænse i regionen Kashmir.

De seneste meldinger lyder på 31 dræbte i Pakistan og 12 dræbte i Indien.

Indien mener, at Pakistans regering har støttet et angreb på turister sidste måned i den indiske del af Kashmir. Her blev 26 mennesker dræbt.

Natten til torsdag har indiske og pakistanske soldater også udvekslet skud, oplyser den indiske hær ifølge nyhedsbureauet AFP.

– I løbet af natten har pakistanske militærstationer på uprovokeret vis brugt håndskydevåben og artilleri på tværs af LoC (Line of Control, kontrollinjen, red.) i områder overfor Kupwala, Baramulla, Uri og Akhnoor i Jammu og Kashmir, lyder det i en udtalelse fra hæren.

De indiske styrker har reageret “proportionalt”, lyder det videre.

Pakistan har ikke kommenteret denne melding.

Flere verdensledere har opfordret de to lande til at lægge en dæmper på kampene.

– Jeg vil gerne se dem stoppe, lød det onsdag fra USA’s præsident, Donald Trump, ifølge AFP.

Facebooks moderselskab, Meta, har blokeret en fremtrædende muslimsk nyhedskonto på Instagram i Indien.

Det siger kontoens grundlægger, Ameer Al-Khatahtbeh, til nyhedsbureauet AFP.

– Jeg har modtaget hundredvis af beskeder, e-mails og kommentarer fra vores følgere i Indien om, at de ikke kan få adgang til vores konto, lyder det fra grundlæggeren.

Profilen hedder “Muslim” og har 6,7 millioner følgere.

– Meta har blokeret Muslim-kontoen efter juridisk anmodning fra den indiske regering. Dette er censur, lyder det videre.

Instagram-brugere, der forsøger at besøge profilen, bliver mødt med en besked, der lyder:

– Kontoen er ikke længere tilgængelig i Indien. Det skyldes, at vi har efterkommet en juridisk anmodning om at begrænse dette indhold.

Desuden er over 10 pakistanske YouTube-kanaler blevet blokeret i Indien, fordi de angiveligt spreder “provokerende” indhold, skriver AFP.

Også adgangen til den tidligere pakistanske premierminister og cricketspiller Imran Khans Instagram-konto er blevet blokeret.

Det gælder også de pakistanske Bollywood-skuespillere Fawad Khan og Atif Aslam.

En konflikt mellem Indien og Pakistan er for alvor antændt onsdag, efter at Indien har udført angreb på nabolandet.

Begge lande har udvekslet artilleriild langs deres omstridte grænse i regionen Kashmir, efter at Indien udførte missilangreb på Pakistan natten til onsdag.

De seneste meldinger lyder på 31 dræbte i Pakistan og 12 dræbte i Indien.

Indien mener, at Pakistans regering har støttet et angreb på turister sidste måned i den indiske del af Kashmir. Her blev 26 mennesker dræbt.

Meta har afvist at kommentere på sagen. En talsmand henviser AFP til en virksomhedsside, der beskriver selskabets politik for begrænsning af indhold, når regeringer mener, at materiale på dets platforme er “i strid med lokal lovgivning”.

Torsdag vil Det Hvide Hus afholde en “stor” pressekonference, hvor en handelsaftale vil være på dagsordenen.

Det skriver USA’s præsident, Donald Trump, i et opslag på Truth Social.

Det drejer sig om en “stor handelsaftale”, og der vil være “repræsentanter fra et stort og meget respekteret land”, skriver Trump.

Han tilføjer, at det vil være “det første af mange”.

Avisen The New York Times skriver natten til torsdag dansk tid, at Trump-administrationen torsdag ventes at præsentere en handelsaftale med Storbritannien.

Det melder tre unavngivne kilder med kendskab til sagen til avisen.

Ifølge Reuters har en unavngiven britisk embedsmand tirsdag desuden sagt, at de to lande har gjort fremskridt i drøftelserne af en handelsaftale.

Præsidenten kommer dog ikke selv med flere oplysninger om den pågældende handelsaftale, ligesom han ikke oplyser, hvilket land der er tale om.

Pressekonferencen vil blive afholdt i Det Ovale Værelse, som er præsidentkontoret i Det Hvide Hus, klokken 10 lokal tid – torsdag klokken 16 dansk tid.

Siden Donald Trump i januar blev genindsat som USA’s præsident, har told været en central del af hans handelspolitik.

Han har indført told på en lang række udenlandske varer, hvilket blandt andet er gået ud over Canada, Mexico, Kina og EU. USA har desuden indført told på stål og aluminium.

Trump indførte 2. april en basistold på ti procent for de fleste lande og en endnu højere gengældelsestold på en lang række lande, som ifølge Trump ikke har behandlet USA retfærdigt.

Gengældelsestolden blev dog kort efter for de fleste lande sat på pause i 90 dage.

Topembedsmænd i Trumps administration har efterfølgende deltaget i en lang række møder med forskellige handelspartnere, der ønsker at lande aftaler med USA.

Tirsdag sagde Trump ifølge Reuters, at han og embedsmænd fra administrationen i løbet af de næste to uger vil gennemgå mulige handelsaftaler og beslutte, hvilke de skal acceptere.

I sidste uge lød det, at han har “potentielle” handelsaftaler med Indien, Sydkorea og Japan.

Ukraines flyvevåben melder i et opslag på den krypterede beskedtjeneste Telegram, at Rusland to gange natten til torsdag har udført luftangreb på Sumy-regionen, der ligger i det nordlige Ukraine.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det sker, efter at en våbenhvile erklæret af Ruslands præsident, Vladimir Putin, skal være trådt i kraft klokken 23 dansk tid onsdag. Våbenhvilen skal vare tre dage, har Putin sagt.

Reuters har ikke uafhængigt kunnet bekræfte meldingerne om angrebene, der skal have fundet sted to gange inden for to timer.

Ukraine er ikke gået med til forslaget om en våbenhvile, som landets præsident, Volodymyr Zelenskyj, har kaldt et “forsøg på manipulation”. Landet reagerede i stedet med et ønske om en våbenhvile på 30 dage.

Russiske statsmedier skrev ved midnat lokal tid – klokken 23.00 dansk tid – at våbenhvilen var trådt i kraft.

Rusland har ikke umiddelbart kommenteret meldingerne fra Ukraine om de russiske angreb.

Også i påsken erklærede Putin en midlertidig våbenhvile. Den varede fra 19. til 21. april. Det viste sig dog, at effekten af den var begrænset. Under 24 timer senere meldte Rusland og Ukraine om hundredvis af brud.

Hvert år den 9. maj fejrer Rusland det, de selv kalder Den Store Fædrelandskrig.

Dagen markerer Sovjetunionens sejr over nazisterne i Anden Verdenskrig.

Siden Sovjetunionens opløsning i 1991 har Rusland fortsat traditionen med at fejre 9. maj med militærparader i hovedstaden, Moskva, og andre byer.

Fra russisk side lyder det, at Rusland vil svare igen, hvis Ukraine angriber i løbet af våbenhvilen.

Ukraine vil ikke garantere for sikkerheden i Moskva under paraden, og der har frem til onsdag været rettet ukrainske droneangreb mod den russiske hovedstad tre dage i træk.

USA’s præsident, Donald Trump, peger på Casey Means til posten som USA’s regerings ledende sundhedsrådgiver kaldet US Surgeon General.

Det skriver Trump i et opslag på Truth Social onsdag aften dansk tid.

– Casey har utrolige “MAHA”-kvalifikationer (Make America Healthy Again, red.) og vil arbejde tæt sammen med vores skønne sundhedsminister, Robert F. Kennedy Jr., lyder det.

– Hendes akademiske bedrifter er sammen med hendes livsværk helt enestående, skriver Trump.

Ifølge det amerikanske nyhedsbureau AP arbejder Casey Means som sundhedsinfluencer. Hun har ikke tidligere arbejdet i den amerikanske regering.

Means har læst medicin på Stanford University, men praktiserer ikke som læge.

Hun har grundlagt televirksomheden Levels, der hjælper brugere med at holde styr på blandt andet deres blodsukker. Hun tjener desuden penge på kosttilskud, cremer og te, som hun i sponsorerede samarbejdsaftaler deler på sociale medier.

I 2024 skrev hun bogen “Good Energy” om kostens betydning for helbredet. Den skrev hun sammen med sin bror, Calley Means, der arbejder som rådgiver for Robert F. Kennedy Jr.

De amerikanske Surgeon Generals udpeges af landets præsident.

De kan ifølge AFP spille en afgørende rolle, når det kommer til at kommunikere budskaber og oplysninger om offentlig sundhed til befolkningen – men deres egentlige magt er begrænset.

Tidligere folk på posten har blandt andet arbejdet med at udbrede kendskabet til forskellige foranstaltninger under coronapandemien. De har også fokuseret på at oplyse amerikanere om anbefalingerne for indtag af alkohol og de sociale mediers mentale konsekvenser for unge.

Ifølge AP havde Trump oprindeligt peget på Janette Nesheiwat, som er læge og arbejder for Fox News, til jobbet. Torsdag skulle hun møde for det amerikanske senatudvalg for sundhed, uddannelse, arbejde og pension for at blive endeligt godkendt til posten.

Trump skriver i opslaget ikke, hvorfor han nu peger på Casey Means i stedet.

Sydkoreas militær melder, at Nordkorea har affyret mindst et “uidentificeret ballistisk missil” natten til torsdag.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Nordkorea “affyrer uidentificeret ballistisk missil ind i Østhavet (Det Japanske Hav, red.)”, lyder det fra Seouls generalstabschef.

Det Japanske Hav er en del af den vestlige del af Stillehavet og ligger mellem den koreanske halvø og Rusland mod vest og Japan mod øst.

Det lyder videre fra militæret, at Nordkorea har affyret flere kortdistancemissiler. Det skriver Reuters.

Missilerne blev afsendt fra Wonson, der er en by på Nordkoreas østkyst, omkring klokken 01.10 dansk tid, lyder det fra Sydkoreas militær.

Sydkorea er i tæt kontakt med USA og Japan for at dele information om affyringen, lyder det videre.

Japans regering bekræfter ifølge Reuters, at Nordkorea har affyret “hvad der kan være et ballistisk missil”.

Nordkorea har ikke umiddelbart kommenteret meldingerne.

Nordkorea affyrer med jævne mellemrum ballistiske missiler.

I starten af marts affyrede Nordkorea ifølge Sydkoreas militær flere ballistiske missiler mod Det Gule Hav, som ligger mellem den koreanske halvø og Kina.

Det skete, samme dag som en årlig militærøvelse med sydkoreanske og amerikanske soldater begyndte. Titusindvis af amerikanske soldater var udstationeret i Sydkorea i forbindelse med øvelsen.

Nordkorea kritiserede øvelserne og beskrev dem som “provokerende handlinger”.

Affyringen var den første, siden Donald Trump blev indsat som USA’s præsident i januar. Kort inden hans indsættelse fandt der også en testaffyring sted.

FN’s Sikkerhedsråd har forbudt Nordkorea at udvikle ballistiske missiler og atomvåben og har indført en række sanktioner mod landet, fordi forbuddet er blevet overtrådt.

Nordkorea invaderede Sydkorea i 1950 og startede Koreakrigen.

I 1953 indgik de to lande en våbenhvile. Våbenhvilen har aldrig ført en reel fredsaftale med sig, og formelt set er de to lande stadig i krig.

Storebæltsbroen var natten til torsdag spærret i vestgående retning, men den blev efter kort tid genåbnet.

Det skriver Sund & Bælt på det sociale medie X.

Vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Lars Denholt oplyste omkring klokken 00.30, at broen forventedes at blive genåbnet efter kort tid.

– Der har været en mand på broen, som vi har haft kontakt til. Han er i vores varetægt nu og på vej væk fra broen, således at vi kan åbne for trafikken igen, sagde han.

Politiet fik en anmeldelse om, at der gik en mand rundt ude ved betalingsanlægget på Storebæltsbroen i retning mod Fyn klokken 23.57.

– Af sikkerhedsmæssige årsager, og fordi vi skulle i dialog med ham, lukkede vi fuldstændig for trafikken. Det er fordi, at det er mørkt, og det kan være farligt derude.

– Men vi har været i dialog med manden, og han er i vores varetægt nu, så vi forventer, at broen bliver åbnet inden for et par minutter, sagde Lars Denholt.

En tredages våbenhvile i krigen mod Ukraine, som Ruslands præsident, Vladimir Putin, har erklæret, er onsdag aften gået i gang.

Det melder russiske statsmedier ifølge nyhedsbureauet AFP.

Ukraine er ikke gået med til forslaget om en våbenhvile, som landets præsident, Volodymyr Zelenskyj, har kaldt et “forsøg på manipulation”. Landet reagerede i stedet med et ønske om en våbenhvile på 30 dage.

Våbenhvilen trådte i kraft ved midnat lokal tid, hvilket var klokken 23 dansk tid.

Ifølge Rusland skal den gælde til og med lørdag.

Rusland er aktuelt i gang med forberedelser til 9. maj-fejringer, hvor landet markerer sejren over Nazityskland i 1945. I Rusland kaldes det Den Store Fædrelandskrig.

– Våbenhvilen på 80-års dagen for den store sejr er begyndt, rapporterer det statslige russiske nyhedsbureau Ria.

I løbet af onsdag – inden den varslede våbenhvile – har både Rusland og Ukraine udført luftangreb mod hinanden. Ifølge AFP har mindst to personer i Ukraine mistet livet, mens lufttrafik i nogle russiske lufthavne er blevet indstillet.

Fra Rusland har det lydt, at landets soldater vil efterkomme Putins ordre – men også at de vil reagere “øjeblikkeligt”, hvis der kommer angreb fra Ukraine.

I en tale onsdag aften gentager Zelenskyj sin opfordring til, at man i stedet bliver enige om 30 dage med våbenhvile.

– Vi trækker ikke det her forslag – som kan give diplomatiet en chance – tilbage. Men verden ser intet svar fra Rusland, siger han.

Da Putin i april annoncerede planen om en midlertidig våbenhvile, sagde han, at der var tale om en “humanitær” gestus.

Putin erklærede en lignende midlertidig våbenhvile hen over påsken. Her lød det fra ham, at et stop for kamphandlinger ville træde i kraft den 19. april og vare indtil midnat natten til 21. april.

Her begrundede han ligeledes våbenhvilen med “humanitære hensyn”.

Under 24 timer senere kunne man konstatere, at effekten af våbenhvilen var begrænset.

Både Rusland og Ukraine meldte om hundredvis af brud, og kritikken var hård fra begge sider.

Apple “ser aktivt på” at modernisere Safari og føje AI-drevne søgemuligheder til webbrowseren.

Det siger Apples øverste chef for tjenester, Eddy Cue, i retten onsdag ifølge nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Cue vidner i sagen om Googles søgemonopol, der ifølge en tidligere afgørelse fra sidste år er ulovlig.

Googles søgetrafik på Apple-enheder faldt i sidste måned, og det er “aldrig sket i 22 år,” siger han.

Ifølge Reuters kan et skift i Apples tilgang omforme søgelandskabet, eftersom Safari er installeret på Apples omkring 2,5 milliarder aktive enheder.

Aktierne i Googles moderselskab, Alphabet, styrtdykkede ved børslukning med knap otte procent som følge af udtalelsen fra Cue, skriver Reuters.

Sagen om Googles ulovlige søgemonopol har stået på siden 2020. Under sagen er det kommet frem, at Google årligt betaler cirka 20 milliarder dollar for at forblive standardsøgemaskinen på Safaribrowsere og Apples iPhones.

Det svarer ifølge Reuters til 36 procent af Googles indtægter fra søgeannoncer.

Regeringens advokater vil have Google til at frasælge browseren Google Chrome.

Google har selv indført en AI-tilstand på søgemaskinen, hvilket skal forhindre, at deres millioner af brugere går over til andre AI-modeller. Den hedder Gemini.

I sidste måned lød det fra Googles administrerende direktør, Sundar Pichai, at virksomheden håber på at indgå en aftale med Apple om at indlægge AI-teknologien på nye telefoner senere på året.

Sagen kan ende med, at Googles aftaler med Apple og andre kan blive ophævet.

Alternativt kan Google blive beordret til at dele sine data fra søgemaskinen med sine konkurrenter. Det vil, har Sundar Pichar sagt, være det samme som et “de facto frasalg af søgning”, skriver AFP.

Google-sagen er en af flere af fem større antitrust-sager, der i øjeblikket forfølges af dem amerikanske regering på techområdet. Facebooks moderselskab, Meta, står over for et lignende eftersyn af dets metoder.

Google tabte for nylig en sag om sin annonceteknologi og står derfor over for at skulle frasælge yderligere. Også Apple og Amazon ventes at blive gransket, skriver AFP.

Sundhedsminister Sophie Løhde (V) vil indføre en ny anmeldelsespligt, som sætter nye nikotinprodukter i karantæne i seks måneder.

Det siger hun til Politiken.

Karantænen på seks måneder skal give myndighederne tid til at vurdere, om der skal vedtages nye krav, inden produkterne kommer på markedet i Danmark.

Ministeren mener, at det går “ekstremt stærkt”, når det handler om udviklingen af nye nikotinprodukter. Hun siger også, at “industrien er meget opfindsom på den dårlige måde”.

– De prøver at fremtidssikre deres eget eksistensgrundlag ved hele tiden at opdyrke et lukrativt marked, hvor børn og unge bliver afhængige af netop deres produkt. Det har vi en pligt til at reagere på, siger Sophie Løhde til avisen.

Konkret skal producenterne anmelde nye nikotinprodukter til Sikkerhedsstyrelsen, et halvt år inden de kan sælges på det danske marked.

Det skal ifølge Løhde sikre, at nye produkter ikke kan designes til at undgå eksisterende lov.

Hos Brancheforeningen Nikotinbranchen bliver forslaget ikke mødt med glæde. Direktør Inger Schroll-Fleischer siger til Politiken, at der ikke mangler ny lovgivning, men i stedet bedre håndhævelse af den eksisterende.

Det er planen, at loven om anmeldelsespligt vedtages senest i foråret 2026, skriver avisen.

Onsdag har Sophie Løhde desuden sagt til TV 2, at regeringen vil begrænse antallet af steder, der forhandler tobak og nikotin.

Her skal der igangsættes en analyse, som skal belyse, hvordan der kan skæres ned på salgsstederne. Det skal ske på “en fornuftig måde”, og tiltaget om færre salgssteder er målrettet især børn og unge.

Tiltaget er en del af den kommende kræftplan 5, som regeringen snart præsenterer.

Imens vurderer Jesper Lundberg, som er formand for Nærbutikkernes Landsforening, at færre salgssteder vil føre til øget grænsehandel og illegalt salg af tobak og nikotinprodukter.

Øget grænsehandel er også en bekymring hos De Samvirkende Købmænd, siger direktør Jannick Nytoft til TV 2.

Tre tidligere betjente er blevet frifundet for anklager på delstatsniveau i forbindelse med en brutal anholdelse, der endte med at koste den 29-årige sorte mand Tyre Nichols livet.

Det skriver nyhedsbureauet AP onsdag.

Nichols døde 10. januar 2023, tre dage efter at han blandt andet var blevet slået under en anholdelse.

Det tog over to dage et nævningeting omkring otte og en halv time at frifinde de tre tidligere betjente – Tadarrius Bean, Demetrius Haley og Justin Smith – i sagen.

De tre betjente, der også er sorte, stod blandt andet anklaget for “second degree murder”. Det defineres som et bevidst drab, der ikke har været planlagt på forhånd.

Da juryens afgørelse var læst op i retten, udbrød en pårørende til én af de tre betjente ifølge AP “tak, Jesus!”.

På trods af onsdagens frifindelse risikerer de tre stadig at skulle i fængsel, da de sidste år blev fundet skyldige i føderale anklager. Også i den sag blev de dog frifundet for de meste alvorlige af anklagerne.

Sagen førte til demonstrationer og fornyede opfordringer om reformer af amerikansk politi.

Tyre Nichols blev stoppet ved et lyskryds på vej til en lokal park i Memphis i den amerikanske delstat Tennessee den 7. januar 2023. Ifølge de lokale myndigheder blev han stoppet, fordi hans kørsel blev vurderet til at være uforsvarlig.

Videooptagelser af anholdelsen er senere blevet offentliggjort. Her kan man blandt andet se, at Tyre Nichols bliver trukket ud af sin bil, mens han siger “jeg har ikke gjort noget”.

Derefter blev der ifølge AP brugt strømpistol og peberspray imod ham. Han flygtede fra stedet, og betjentene indhentede ham.

Betjentene sparkede og slog Tyre Nichols og havde svært ved at give ham håndjern på.

Ifølge avisen The New York Times kan man i videoen se, at han ligger på jorden og skriger, mens han bliver slået og sparket.

Indien og Pakistan har onsdag beskudt hinanden med artilleri langs den omstridte grænse i Kashmir-regionen.

Onsdag aften melder en talsmand for den pakistanske hær, at dødstallet blandt civile er steget til 31 efter indiske angreb i Pakistan og den pakistansk-kontrollerede del af Kashmir-regionen.

46 personer er blevet såret, lyder det videre.

Imens melder Indien om 12 dræbte som følge af pakistansk beskydning.

Indien siger, at landet har ramt ni “terrorlejre” med forbindelse til et angreb på turister sidste måned i det indiske Kashmir. Her blev 26 mennesker dræbt.

Indien mener, at Pakistan støttede angrebet og siger, at “retfærdigheden er sket fyldest” nu.

Pakistan afviser at have haft noget med angrebet i turistområdet at gøre, og at der skulle være sådanne lejre.

Den pakistanske forsvarsminister, Khawaja Muhammad Asif, beskylder Indiens premierminister, Narendra Modi, for at forsøge at øge sin popularitet indenrigspolitisk med angrebene.

Han siger, at den pakistanske regering “ikke vil være lang tid om at gøre gengæld”.

En række flyselskaber har omdirigeret eller aflyst fly som følge af situationen med Indien og Pakistan.

Pakistan kontrollerer de vestlige og nordlige områder af Kashmir. Indien kontrollerer størstedelen af det øvrige Kashmir, mens Kina også kontrollerer en del af de nordlige områder.

Kashmir, som er den eneste region i Indien med muslimsk flertal, har i årtier været centrum for splid mellem det muslimske Pakistan og det overvejende hinduistiske Indien.

AFP

Sort røg stiger onsdag aften op fra skorstenen på Det Sixtinske Kapel, hvilket betyder, at kardinalerne endnu ikke har valgt en pave.

Onsdag er første dag med konklave efter Pave Frans’ død i april, og torsdag fortsætter kardinalerne med at forsøge at vælge en pave.

Tusindvis var mødt op på Peterspladsen i Rom og ventede på et tegn fra konklavet.

Den første aften af konklavet er der kun én afstemning blandt kardinalerne.

Den kommende pave skal have opbakning fra to tredjedele af de 133 kardinaler svarende til 89 kardinaler.

Havde der været hvid røg, havde det betydet, at en pave var blevet valgt.

Det havde dog været ekstremt overraskende, hvis der var kommet hvid røg allerede onsdag. Det er nemlig ikke sket i århundreder, at der er blevet fundet en pave på konklavets første dag.

Kardinalerne skal – i komplet isolation uden mobiltelefoner og andre elektroniske apparater – finde Frans’ efterfølger.

Afstemningerne finder sted i Det Sixtinske Kapel, hvor kardinalerne tidligere onsdag aflagde en tavshedsed.

Under konklavet bor kardinalerne i Vatikanets gæstehus Santa Marta, hvor afdøde pave Frans også boede, og i bygningen Santa Marta Vecchia.

Den gennemsnitlige længde af de sidste ti konklaver har ifølge nyhedsbureauet Reuters varet lige over tre dage. Ikke et af de ti konklaver varede over fem dage, og det seneste konklave, som i 2013 valgte pave Frans, varede kun to dage.

Dette konklave er det største og mest internationale konklave nogensinde. Omkring 70 lande og fem kontinenter er repræsenteret.

Blandt andet derfor ser mange analytikere det som et ret uforudsigeligt pavevalg uden én klar favorit.

Men den italienske kardinal Pietro Parolin og den filippinske kardinal Luis Antonio Tagle betragtes som spidskandidater, skriver Reuters.

Pave Frans døde 21. april i en alder af 88 år.

Tysklands nye regering har beordret, at grænsepolitiet skal afvise papirløse migranter og asylansøgere ved de tyske grænser.

Det siger landets indenrigsminister, Alexander Dobrindt.

Ifølge ministeren vil der blive gjort undtagelser for sårbare grupper – herunder kvinder og børn.

Dobrindt siger, at Tyskland skal “reducere illegal migration og asylansøgninger”.

For at gøre planerne til virkelighed har indenrigsministeren omgjort et direktiv fra 2015, da den europæiske migrationskrise var på sit højeste.

Dengang bød Tyskland mere end en million mennesker velkommen – hovedsageligt fra Syrien og Afghanistan.

Det tyske medie Bild skriver, at indenrigsministeren har givet ordre til, at 2-3000 ekstra betjente skal sættes ind ved Tysklands grænser ud over de 11.000, som allerede er på plads.

Ifølge Der Spiegel vil politiet være nødt til at arbejde på skift i op til 12 timer om dagen for at håndhæve det nye system.

Tiltaget er en vigtig del af den nye konservative kansler Friedrich Merz’ planer om at bremse fremgangen for det indvandrerkritiske højrefløjsparti Alternative für Deutschland (AfD), som fortsat stiger i meningsmålingerne.

De konservative med Friedrich Merz i front går ind for en strengere tilgang til asylansøgere i kølvandet på den stigende opbakning til AfD og flere voldelige hændelser, der involverer flygtninge.

AfD blev det næststørste parti ved det seneste tyske valg med 20,8 procent af stemmerne. Det var en fordobling sammenlignet med det seneste valg i 2021.

Koalitionsaftalen mellem Merz’ CDU/CSU og socialdemokratiske SPD siger også, at alle mennesker, der ankommer til de tyske grænser uden papirer, vil blive nægtet indrejse – også dem, der søger asyl.

At afvise asylansøgere ved grænsen har skabt røre blandt dele af SPD, som har udtrykt bekymring for, at det muligvis ikke er foreneligt med EU-lovgivningen.

AFP

Silkeborgs drøm om at forsvare pokaltitlen lever.

Onsdag aften vandt den midtjyske fodboldklub hjemme på kunstgræsset med 2-1 over Brøndby i semifinalens returopgør. Dermed endte det med en samlet sejr på 5-4.

Den afgørende scoring faldt i anden halvleg, efter at Brøndby kort efter pausen havde udlignet Silkeborgs tidlige scoring.

Den tidligere Brøndby-spiller Jens Martin Gammelby blev dagens mand i skysovs, da han sparkede kuglen i nettet foran et passivt Brøndby-forsvar.

Brøndby havde spillet en forfærdelig første halvleg, men havde efter pausen lignet et hold, der sagtens kunne løbe med finalebilletten. Men da Gammelby ramte målet, smuldrede det for gæsterne.

Silkeborg skal møde enten FC København eller Viborg FF, som afgør deres semifinale torsdag.

Brøndby var onsdag på jagt efter oprejsning efter et forfærdeligt københavnerderby i weekenden. Men da pokalsemifinalen i Silkeborg kom i gang, var der ingen tegn på, at det skulle ske.

Silkeborg sad fuldstændig på begivenhederne, og efter at Anders Klynge havde sparket bolden på stolpen i niende minut, kom værterne foran efter 16 minutter.

Brøndby tabte bolden på egen banehalvdel, inden Klynge fandt Callum McCowatt, som fra sin position midt foran mål scorede stensikkert.

På intet tidspunkt i første halvleg blev det bedre for Brøndby, som dog kom forvandlet ud til anden halvleg. Lidt ligesom i den første kamp på Brøndby Stadion, hvor Brøndby vendte 0-3 til 3-3.

Allerede to minutter efter pausen kom udligningen. Sean Klaiber sparkede en hård bold frem til Mathias Kvistgaarden, som lidt tilfældigt fik serveret den perfekt til indskiftede Mileta Rajovic, der bankede den i nettet.

Brøndby havde derefter flere gode muligheder, og Jacob Rasmussen havde sågar kuglen over stregen efter 64 minutter. Der blev dog dømt frispark.

Men så mistede Brøndby igen grebet om kampen, og efter 66 minutter scorede Silkeborg til 2-1. Efter et flot angreb havnede bolden hos en helt fri Jens Martin Gammelby i feltet, og via Clement Bischoffs fod ramte den tidligere Brøndby-spiller netmaskerne.

Den amerikanske centralbank, Fed, fastholder som ventet renten på mellem 4,25 og 4,50 procent.

Det fremgår af centralbankens hjemmeside onsdag aften dansk tid.

Beslutningen kommer på et tidspunkt med blandede signaler fra USA både økonomisk og politisk.

– Usikkerhed om de økonomiske udsigter er øget yderligere, står der i en udtalelse fra centralbankens styrende organ.

Jobvæksten var solid i april, og det samme gælder væksten i forbruget for første kvartal.

Samtidig er der usikkerhed om den politiske kurs.

Især har de øgede toldsatser som følge af den amerikanske præsident Donald Trumps toldkrig skabt frygt for inflation og recession.

Det vurderer en række økonomer, blandt andre Allan Sørensen, som er cheføkonom hos Dansk Industri.

– Siden Donald Trump blev indsat som præsident, har den amerikanske centralbank ikke fundet plads til en rentesænkning, siger han i en skriftlig kommentar.

– De massive toldstigninger vil presse inflationen op, og derfor slækker Fed ikke på renten, før usikkerheden har lagt sig.

Centralbanken har til opgave at fastlægge en pengepolitik, så økonomien er afbalanceret, og beskæftigelsen er så høj som muligt, samtidig med at priserne udvikler sig stabilt.

Men med Trumps toldpolitik befinder den sig som “en lus mellem to negle”.

Det vurderer cheføkonom hos Sydbank Søren Kristensen.

Han peger på, at de højere toldsatser både trækker i retning af højere inflation og økonomisk opbremsning.

– Hvilken af de to effekter der bliver størst, ved centralbanken ikke endnu, og derfor sidder Fed-chefen Powell og hans kolleger klogeligt nok på hænderne og afventer, hvad der skal ske med renten i USA, vurderer Kristensen.

Med onsdagens udmelding ignorerer banken talrige kritiske udtalelser fra USA’s præsident, Donald Trump, rettet mod den amerikanske centralbankchef, Jerome Powell.

– Han burde sænke dem, sagde Trump denne weekend med henvisning til Powell og renterne.

Her afviste Trump også spekulationer om, at han havde tænkt sig at fyre Powell.

Flere stjerner fra dansk kulturliv er onsdag aften ankommet til Kronborg Slot for at deltage i en FN-middag, som kong Frederik og dronning Mary er værter for.

Topmodellen Helena Christensen og sangeren Nanna Øland Fabricius – bedre kendt under kunstnernavnet Oh Land – er blandt gæsterne ved aftenens middag.

Helena Christensen er Goodwill Ambassadør for FN’s flygtningeorganisation, UNHCR, mens Oh Land er ambassadør for FN’s børneorganisation, Unicef.

Den officielle velkomstmiddag på slottet i Helsingør afholdes, i anledning af at FN’s topledelse Chief Executive Board mødes i København for at drøfte fremtidens FN.

Her samles omkring 50 FN-topchefer for at diskutere den fremtidige rolle i en tid, hvor der er store geopolitiske spændinger og pres på det multilaterale system

FN’s generalsekretær, António Guterres, er også at finde på gæstelisten ved den kongelige middag.

Det samme er skuespilleren Nikolaj Coster-Waldau, som er Goodwill Ambassadør for FN’s Udviklingsprogram (UNDP).

Fra regeringens side deltager finansminister Nicolai Wammen (S), fremgår det af gæstelisten på kongehusets hjemmeside.

Tidligere på dagen mødtes statsminister Mette Frederiksen (S) med António Guterres. Det har Statsministeriet oplyst på den sociale platform X.

– I tider med stigende globale spændinger er multilateralismen under pres. Som nuværende medlem af FN’s Sikkerhedsråd står Danmark fast i forsvaret af FN-pagtens kerneprincipper, siger statsministeren i opslaget.

FN’s Sikkerhedsråd består i alt af 15 lande. Fem er permanente medlemmer – USA, Kina, Rusland, Frankrig og Storbritannien. De resterende ti medlemslande roterer.

Fra 1. januar 2025 og to år frem sidder Danmark i FN’s Sikkerhedsråd. Det er femte gang, Danmark sidder i Sikkerhedsrådet.

Verdensorganisationens topledelse mødes to gange årligt. Én gang i New York og én gang i et andet land. Den består af de 31 særskilte FN-enheder, specialiserede organisationer, fonde, programmer og agenturer samt den Internationale Valutafond (IMF) og Verdensbanken.