Seneste nyheder

28. oktober 2026

LA og DD er klar på et nyt borgerligt konvent

Både Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne er klar på et nyt borgerligt konvent. Det sker efter en opfordring fra Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt. Sidste år holdt de blå partier et lignende møde. Men denne gang er det planen, at Venstre også skal være med. Politisk ordfører for Danmarksdemokraterne, Susie Jessen, siger dog, at det er vigtigt at udvikle fælles politik først. Det udspil, partierne lavede sidste år, skal nemlig arbejdes igennem igen, så Venstre også kan se sig selv i det. Morten Messerschmidt gentog opfordringen til et nyt konvent i et debatindlæg i Berlingske tirsdag.

For andet år i træk indtager Meny øverste placering i en måling af kundernes holdning til landets dagligvarekæder.

Det fremgår af en årlig undersøgelse af analysefirmaet Loyalty Group.

Dagrofa, der står bag Meny, skriver i en pressemeddelelse, at kæden er vurderet til at have landets mest tilfredse og loyale kunder.

– Kvalitet betaler sig i sidste ende. Vi investerer i dygtigt personale og kvalitet på hylderne. Vi er enormt stolte over det her, siger Richo Boss, kædedirektør i Meny, i meddelelsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Flere biografer pauser dokumentarfilm på treårsdag for Hamas-angreb

Flere af landets biografer har onsdag valgt at tage den omdiskuterede dokumentarfilm “Naza” af programmet på treårsdagen for Hamas’ angreb i Israel.

Det viser en gennemgang af flere biografplatforme, herunder Kino og Nordisk Film Biografer.

Ifølge DR sker det på baggrund af en henvendelse fra filmens importør, Angel Films, som har viderebragt et ønske fra instruktørerne bag filmen om, at den ikke vises på årsdagen for angrebet.

Filmen har israelerne Yuval Abraham og Rachel Szor som instruktører.

Den 80-minutter lange dokumentarfilm sætter fokus på de civile tab som følge af Israels militæroperationer i Gazastriben og systemer, der ligger bag målrettede drab på palæstinensere.

I september blev den hædret ved den prestigefyldte filmfestival Venedig International Film Festival, hvor den vandt Juryens Særpris.

Filmen har mødt stor modstand fra Netanyahus regering, og begge instruktører er blevet truet med at miste deres statsborgerskab for at krænke israelske soldaters ære.

“Naza” fik premiere i Danmark 1. oktober.

RITZAU

Mindst to personer har mistet livet i israelske angreb i Gaza på treårsdagen for den militante bevægelse Hamas’ angreb på Israel.

Det melder myndigheder i Gaza ifølge nyhedsbureauet AFP onsdag morgen.

Al-Shifa-hospitalet i Gaza By beretter, at to personer blev dræbt i et israelsk angreb i løbet af natten.

Gazas civilforsvar, der er underlagt Hamas, har identificeret den ene af de to dræbte. Manden arbejdede som frivillig i civilforsvaret, lyder det.

Planer for sportsnyheder torsdag er opdateret og kan følges på

http://www.ritzau.dk/sportsprogram

Ritzau følger bl.a.:

(Alle tidspunkter er cirka-tidsangivelser for udsendelse af historier)

Ritzaus program opdateres dagen igennem på netadressen: http://ritzau.dk/sportsprogram

* TORSDAG 8. OKTOBER 2026 *

Dagens Sport

Badminton: Arctic Open, niveau 4, Vantaa, Finland (slutter søndag).

Basketball Basketligaen, mænd: Vejen – Værløse (19:00)

Golf: DP World Tour: Open de Espana på Club de Campo Villa de Madrid i Madrid, Spanien (slutter søndag). –

Ladies European Tour: Aramco Korea Championship på New Korea CC i Goyang-si, Sydkorea (slutter søndag).

Håndbold Champions League, gruppe A, mænd: Füchse Berlin – FC Porto (18:45)

Håndbold Champions League, gruppe B, mænd: Melsungen – HBC Nantes (20:45), HC Vardar – Wisla Plock (20:45)

Håndbold Champions League, gruppe C, mænd: RK Zagreb – Aalborg (18:45)

Håndbold Champions League, gruppe E, mænd: Barcelona – Din. Bukarest (20:45), Skanderborg/Aa – Montpellier (20:45)

Håndbold HåndboldLigaen, kvinder: Sønderjyske – Skanderborg (19:00)

Håndbold Tyskland, Bundesligaen mænd: Rhein-Neckar – Eisenach (19:00), Stuttgart – Wetzlar (19:00)

Ishockey Ishockey NHL: Washington – Pittsburgh (01:30), Winnipeg – Colorado (01:30), Anaheim – Edmonton (04:00)

Ishockey Sverige, SHL: Rögle – HV 71 (19:00), Luleå – Malmö (19:00), Djurgården – Örebro (19:00), Brynäs – Bjoerkloeven (19:00), Skellefteå – Färjestad (19:00), Timrå – Frölunda (19:00), Växjö – Linköping (19:00)

Judo: VM i Baku, Aserbajdsjan (slutter søndag).

Svømning: World Cup i Tashkent, Usbekistan (sløtter lørdag)

Tennis: ATP: Shanghai (slutter 18. oktober)-

WTA: Beijing (slutter søndag).

Regering prøver igen at kriminalisere mæglingsråd

Fremover skal det kunne give op til fire års fængsel at deltage i et såkaldt mæglingsråd. Det foreslår justitsminister Nicolai Wammen. Onsdag fremsætter han et lovforslag, der skal gøre rådene ulovlige. Mæglingsråd bruges for eksempel, når kriminelle grupper løser konflikter uden om politiet. Ifølge ministeren undergraver det danske værdier, når man på den måde forsøger at sætte retssamfundet ud af kraft. Lovforslaget er en genfremsættelse fra før folketingsvalget i februar. Hvis justitsministeren kan samle et flertal, vil den nye lov træde i kraft til januar næste år.

Svenskers død efter slag til VM-visning fik politisk opmærksomhed

Onsdag behandler Københavns Byret sagen mod en 31-årig mand. Han er tiltalt for at have slået en svensk mand, som få dage senere afgik ved døden. Det skete under et VM-arrangement på Islands Brygge. Sagen har fået stor politisk opmærksomhed. Den 31-årige er nemlig tidligere straffet for grov kriminalitet, men står kun til mellem otte og ti måneders fængsel. Det har specialanklager Maria Cingari tidligere oplyst. I kølvandet på sagen vil regeringen nu skærpe straffen for vold, der ender med døden, hvis gerningsmanden er tidligere straffet. Den 31-årige nægter sig skyldig.

Færre har gæld til det offentlige

Der er blevet markant færre danskere, som skylder penge til det offentlige. Faktisk er antallet faldet med over 450.000 borgere siden 2023. Det viser en ny opgørelse fra Gældsstyrelsen. Det betyder, at der nu er knap 700.000 borgere med offentlig gæld. Det kan for eksempel være gæld til politiet eller kommunen, skriver styrelsen i en pressemeddelelse. Faldet skyldes flere ting. Det fortæller Søren Bork Hansen, der er underdirektør i Gældsstyrelsen. Han peger på, at nogle folk eksempelvis selv betaler deres gæld på nettet. Men styrelsen sletter også små beløb eller trækker pengene direkte over skatten.

DMI Farvandsudsigter

RITZAU

FARVANDSUDSIGTER
Onsdag den 7. oktober 2026.

Der er kulingvarsel for Skagerrak, Fisker og Tyskebugt.

Farvandsudsigter, der gælder til torsdag morgen, udsendt klokken 4.25.

Østersøen omkring Bornholm:
Sydøst 6 til 11 m/s. God sigt.

Vestlige Østersø:
Øst 4 til 9 m/s. God sigt.

Bælthavet og Sundet:
Bælthavet: Øst 6 til 11 m/s. God sigt. Sundet: Sydøst 5 til 10 m/s. God sigt.

Kattegat:
I den nordlige del nordvest 1 til 6 m/s. Og i den sydlige del sydøst 1 til 6 m/s. God sigt. I eftermiddag, i aften og i nat sydøst 8 til 13 m/s. God sigt.

Skagerrak:
Skiftende under 5 m/s. God sigt. I eftermiddag øst 4 til 9 m/s. God sigt. I aften i den østlige del kuling fra nordøst 9 til 14 m/s. Og i den vestlige del kuling fra syd 10 til 15 m/s. Moderat sigt. I nat kuling fra nordøst 13 til 18 m/s. God sigt.

Fisker:
Øst 7 til 12 m/s. God sigt. I eftermiddag i den nordlige del kuling fra nordøst 9 til 14 m/s. I den sydvestlige del kuling fra nordøst 15 til 20 m/s. Og i den sydøstlige del kuling fra sydvest 10 til 15 m/s. Moderat til god sigt. I aften kuling fra sydøst 12 til 17 m/s. God sigt. I nat kuling fra nord 11 til 16 m/s. Og i den sydøstlige del kuling fra sydøst 10 til 15 m/s. God sigt.

Signifikant bølgehøjde: 2,5 m. Dønning: 2 m.

Tyskebugt:
Syd 6 til 11 m/s. Og i den sydøstlige del syd 1 til 6 m/s. God sigt. I eftermiddag i den nordøstlige del syd 7 til 12 m/s. I den sydøstlige del sydøst 2 til 7 m/s. I den nordvestlige del kuling fra syd 13 til 18 m/s. Og i den sydvestlige del nordvest 6 til 11 m/s. God sigt. I aften i den sydlige del nordvest 7 til 12 m/s. I den nordøstlige del syd 6 til 11 m/s. Og i den nordvestlige del kuling fra nord 11 til 16 m/s. God sigt. I nat kuling fra nord 11 til 16 m/s. God sigt.

Signifikant bølgehøjde: 3 m. Dønning: 1,5 m.

Messi siger farvel til landsholdet med både mål og assist

Fodboldstjernen Lionel Messi sagde natten til onsdag dansk tid farvel til det argentinske landshold, da han scorede på straffespark i sin sidste kamp i den blå- og hvidstribede trøje.

Messi scorede til slutresultatet 3-0 efter 70 minutters spil i sejren over Benin, der blev spillet på hjemmebane i Argentinas hovedstad, Buenos Aires.

Han leverede også en assist til de to andre argentinske mål, som blev scoret af Nicolas Otamendi og Nico Paz. Alle mål faldt i anden halvleg.

De over 80.000 billetter til Messis afskedskamp var blevet revet væk på under to timer.

Inden kampen tørrede den ottedobbelte Ballon d’Or-vinder tårerne væk, da bussen med ham og hans argentinske holdkammerater bevægede sig gennem menneskemængder af begejstrede fans på vej mod stadion.

Kort før kampstart blev en enorm argentinsk landsholdstrøje med Messis ikoniske nummer 10 placeret på banen. I stedet for hans navn var der skrevet “gracias” (tak, red.) på trøjen, skriver nyhedsbureauet AFP.

Opgøret mod Benin blev stoppet i det 10. minut – til ære for Messis berømte trøjenummer – så de argentinske fans kunne hylde den tidligere Barcelona-stjerne i et helt minut.

Messi er vemodig over at have spillet sin sidste landskamp.

– Det har været en stor ære for mig at bære denne trøje. Jeg kan kun udtrykke min taknemmelighed, lød det fra Messi til fansene efter slutfløjt i Buenos Aires ifølge AFP.

– Det vil være dybt smertefuldt ikke at vende tilbage mere, tilføjede han.

39-årige Messis farvel til landsholdet kommer på bagkant af VM, hvor Inter Miami-stjernen var med til at spille Argentina i finalen.

Han var dermed tæt på at vinde verdensmesterskabet for anden gang i træk, efter at det i 2022 lykkedes at sikre den historiske triumf.

Det var Argentinas første VM-titel siden 1986, hvor superstjernen hed Diego Maradona.

Gennem Lionel Messis landsholdstid er det også blevet til to sejre i den sydamerikanske turnering Copa America.

Messi ender på 126 mål i 208 landskampe for Argentina.

RITZAU

Kriseramt Haiti udskyder præsidentvalg på ubestemt tid

Befolkningen i det kriseramte Haiti kommer ikke til stemmeurnerne lige foreløbigt. Et planlagt præsident- og parlamentsvalg i december er nemlig blevet udskudt på ubestemt tid. Det oplyser landets midlertidige valgkommission tirsdag ifølge nyhedsbureauet AFP. Valget krævede et acceptabelt sikkerhedsniveau, men landet er i flere år blevet hårdt plaget af voldsom bandekriminalitet. Haitianerne har ikke stemt til et valg siden 2016. Og det er endnu uvist, hvornår de får muligheden igen. Valgkommissionen oplyser dog, at en ny tidsplan vil blive offentliggjort så hurtigt som muligt.

Kriseramt Haiti udskyder præsidentvalg på ubestemt tid

Et præsident- og parlamentsvalg, der skulle have været afholdt i Haiti i december, er blevet udskudt på ubestemt tid.

Det oplyser landets midlertidige valgkommission, CEP, tirsdag i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet AFP.

Befolkningen i Haiti, der er hårdt plaget af bandekriminalitet, har ikke været ved stemmeurnerne siden 2016, hvor Jovenel Moise blev valgt som præsident. Han blev i 2021 dræbt i sit hjem i byen Pelerin.

Et midlertidigt præsidentråd meddelte sidste år, at man ville forsøge at afholde første runde af valget i august i år. Det var dog en forudsætning, at sikkerheden i den caribiske østat forinden valget blev genetableret.

CEP meddelte i juli, at første runde af valget skulle afholdes den 13. december, mens en eventuel anden valgrunde vil blive afviklet den 21. februar.

Der var dog en forudsætning, at der blev skabt et “acceptabelt sikkerhedsniveau”, lød det dengang fra valgkommissionen.

– Den periode, der oprindeligt var afsat til valgkampen, er blevet udskudt, skriver CEP i tirsdagens udtalelse.

Her nævnes ingen ny dato for valget, men det fremgår, at der vil blive offentliggjort en ny tidsplan “så hurtigt som muligt”.

Skiftende regeringer har siden drabet på Moise haft til opgave at afholde valg, men har vurderet, at sikkerhedssituationen som følge af bandeaktivitet har gjort det umuligt.

RITZAU

Politi har skudt en mand ved slot i Sverige

Tirsdag aften har svensk politi skudt en mand foran Det Kongelige Slot i Stockholm. Det oplyser politiet i en pressemeddelelse. Manden var aggressiv og bevæbnet med en kniv. Han er nu kørt på hospitalet, og hans tilstand er alvorlig, men ikke livstruende. Ifølge det svenske medie SVT skulle manden være ramt i benet, men det er endnu ikke bekræftet. Politiets pressetalsperson, Susanna Rinaldo, oplyser til nyhedsbureauet TT, at der ikke var nogen fra kongefamilien til stede på slottet. Ifølge politiet er der ikke fare for offentligheden, og mandens motiv er endnu uvist.

Kosovos parlament vælger præsident og afværger et nyvalg

Kosovos parlament har natten til onsdag valgt Justina Shiroka Pula som landets nye præsident. Dermed afværger de et nyvalg. Valget skete kort før en frist, som kunne have udløst Kosovos fjerde parlamentsvalg på under to år. Oppositionen gik tirsdag med til at stemme på den nye præsident. Det skete, efter at premierminister Albin Kurti godkendte en lov. Den skal begrænse beføjelserne for en særlig domstol for krigsforbrydelser. Domstolen fandt i september flere tidligere skikkelser fra Kosovos Befrielseshær skyldige. En dom, som premierministeren har kaldt for en uacceptabel uretfærdighed.

Kane om rekordaften for England: Det overgår min vildeste drøm

Den engelske landsholdsangriber Harry Kane havde en perfekt aften, da han tirsdag med to scoringer i en 3-0-sejr over Tjekkiet i Nations League tangerede kamprekorden på det engelske landshold.

Det siger den 33-årige landsholdsanfører ifølge Sky Sports på et pressemøde efter sejren på Wembley.

Kane matcher nu den tidligere engelske landsholdsmålmand Peter Shiltons 36 år gamle rekord på 125 landskampe.

– Det er helt deroppe. Der er så mange milepæle i løbet af karrieren, når jeg kigger tilbage til dengang, hvor jeg fik min landsholdsdebut, som var en stor drøm, der gik i opfyldelse. Det her overgår mine vildeste drømme, siger Kane.

– At dele rekorden med 125 kampe er et stort privilegium, tilføjer anføreren.

I forvejen var Harry Kane, der fik debut i marts 2015 i en kamp mod Litauen, den mest scorende i historien på det engelske landshold. Tirsdag aften satte han yderligere to mål ind, så rekorden nu lyder på 91 mål.

Angriberen siger, at han nyder at spille på landsholdet, og at det er knapt så afgørende, hvem der scorer målene.

– Jeg elsker at komme ind i landsholdslejren, spille hver kamp og repræsentere landet bedst muligt. Og i aften var en speciel aften.

– Det vigtigste var at få sejren. Det handler ikke om mig, men om holdet – men at kunne hjælpe holdet med et par mål, levere en god holdpræstation og afslutte ugen stærkt gjorde det til en perfekt aften, siger Harry Kane.

Med sejren over Tjekkiet er England på ni point efter fire kampe i en Nations League-gruppe, der også tæller Kroatien og Spaniens verdensmestre. Kun Spanien har slået England.

RITZAU

Kosovos parlament vælger præsident og afværger et nyvalg

Kosovos parlament har natten til onsdag valgt Justina Shiroka Pula som landets nye præsident.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Afstemningen i det kosovoske parlament fandt sted kort før udløbet af en frist, som kunne have udløst Kosovos fjerde parlamentsvalg på mindre end to år.

Medlemmerne af parlamentet genvalgte i september Albin Kurti som premierminister og godkendte hans regering.

Det er efter forhandlingerne med oppositionen, at det er lykkedes Kurtis regering at sikre det flertal på to tredjedele, der er nødvendigt for at kunne vælge en præsident.

Oppositionens parlamentsmedlemmer gik ifølge AFP med til at stemme på Pula, efter at Kurti havde godkendt en lov, der skal begrænse beføjelserne for en særlig domstol for krigsforbrydelser.

RITZAU

DMI Femdøgns farvandsudsigt

RITZAU

FEMVAND
Tirsdag den 6. oktober 2026.

Udsendt kl. 23.55

Østersøen:
Torsdag
Kuling fra vest 13 til 18 m/s.
Fredag
Kuling fra vest 13 til 18 m/s.
Lørdag
Kuling fra sydvest 10 til 15 m/s.
Søndag
Om dagen kuling fra sydvest 9 til 14 m/s. Om aftenen og om natten sydvest 7 til 12 m/s.
Mandag
Vest 6 til 11 m/s.

Indre danske farvande:
Torsdag
Kuling fra nordvest 12 til 17 m/s.
Fredag
Kuling fra sydvest 10 til 15 m/s.
Lørdag
Om dagen sydvest 8 til 13 m/s. Om aftenen og om natten kuling fra sydvest 9 til 14 m/s.
Søndag
Nordvest 8 til 13 m/s.
Mandag
Nordvest 6 til 11 m/s.

Skagerrak:
Torsdag
Kuling fra nord 10 til 15 m/s.
Fredag
Kuling fra sydvest 12 til 17 m/s.
Lørdag
Om dagen sydvest 6 til 11 m/s. Om aftenen og om natten nord 6 til 11 m/s.
Søndag
Om dagen nordvest 8 til 13 m/s. Om aftenen og om natten i den østlige del nordvest 3 til 8 m/s. I den vestlige del nordvest 8 til 13 m/s.
Mandag
Om dagen i den østlige del nordvest 2 til 7 m/s. I den vestlige del nordvest 8 til 13 m/s. Om aftenen og om natten sydvest 5 til 10 m/s.

Nordsøen:
Torsdag
Om dagen kuling fra nordvest 12 til 17 m/s. Om aftenen og om natten kuling fra sydvest 11 til 16 m/s. Fladen kuling fra syd 11 til 16 m/s.
Fredag
Kuling fra sydvest 14 til 19 m/s.
Lørdag
Om dagen kuling fra vest 13 til 18 m/s. Fisker kuling fra sydvest 9 til 14 m/s. Om aftenen og om natten kuling fra vest 13 til 18 m/s.
Søndag
Kuling fra nordvest 10 til 15 m/s.
Mandag
Om dagen Fisker og Tyskebugt nordvest 7 til 12 m/s. Fladen, Dogger og Humber syd 8 til 13 m/s. Om aftenen og om natten syd 7 til 12 m/s.

Den amerikanske skuespiller Eva Marie Saint er død i en alder af 102 år.

Det oplyser en talsperson for skuespilleren tirsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Eva Marie Saint døde af naturlige årsager i sit hjem i den amerikanske storby Los Angeles.

Hun var en af de sidste nulevende skuespillere fra Hollywoods guldalder i 1940’erne og 1950’erne, skriver The Guardian.

I sine seks årtier lange karriere som skuespiller lavede hun både film med Alfred Hitchcock og spillede rollen som Supermans adoptivmor.

Amerikansk kvinde er ved bevidsthed efter mislykket henrettelse

Den drabsdømte kvinde Christa Pike overlevede onsdag i sidste uge sin egen henrettelse. Nu er hun ved bevidsthed og kan tale. Det oplyser hendes advokater ifølge nyhedsbureauet AP. Mod alle odds modtager den 50-årige kvinde livsvigtig behandling. Hendes bedring er uden fortilfælde, men hun er fortsat lænket til sin hospitalsseng. Christa Pike overlevede to dødelige indsprøjtninger. Det har fået Tennessees guvernør, Bill Lee, til at indstille alle henrettelser i resten af året og beordre en undersøgelse. Det er anden gang i år, at en henrettelse mislykkes i delstaten. Fængselschefen forlader nu sin post, mens debatten om dødsstraf igen blusser op.

Den drabsdømte kvinde Christa Pike, der har ligget i respirator efter en fejlslagen henrettelse i den amerikanske delstat Tennessee, er ved bevidsthed og kan tale.

Det siger hendes advokater tirsdag ifølge flere amerikanske medier.

Christa Pike skulle have været henrettet onsdag. Hun er dømt til døden i 1996 for at have dræbt en skolekammerat året inden, tilsyneladende på grund af jalousi.

Men trods to indsprøjtninger med pentobarbital, der skulle have taget livet af hende, overlevede hun.

[ajax_load_more loading_style="infinite skype" &posts_per_page="10" offset="20" repeater="template_2" post_type="seneste-nyheder" button_label="Se flere"]