Seneste nyheder

Det kan koste mellem 12 og 13 milliarder kroner at stormflodssikre hovedstadsområdets 60 kilometer lange kyststrækning mod oversvømmelser.

Men gevinsterne af stormflodssikringen overstiger omkostningerne, der er forbundet med anlæg, drift og vedligehold af projektet.

Det fremgår af den endelige samlede forundersøgelse af stormflodssikring omkring København.

Den er udarbejdet af Transportministeriet i samarbejde med Sund & Bælt, en række aktører og fire hovedstadskommuner. Der er tale om Københavns Kommune, Hvidovre, Tårnby og Dragør.

Gevinsterne ved en stormflodssikring udgøres primært af undgåede skader på bygninger, indbo og infrastruktur.

Helt konkret lyder det, at man kan undgå skadesomkostninger for over 11 milliarder kroner. Derudover medregnes undgåede driftstab for forsynings- og infrastrukturselskaber også under gevinster.

Det får nu hovedstadsborgmestre til at opfordre staten til at bruge forundersøgelsens momentum til at løse udfordringer, som kystkommuner står med.

– Med de omfattende analyser i hånden kan vi nu begynde at planlægge en fremtid, hvor vi fastholder kystens kvaliteter, mens byen beskyttes mod oversvømmelser fra havet, lyder det fra miljø- og teknikborgmester i København Line Barfod (S) i en pressemeddelelse.

I 2023 præsenterede regeringen den første klimatilpasningsplan, der afsatte 1,3 milliarder kroner til at “sikre vores kyster, byer, boliger og infrastruktur”.

Med miljøminister Magnus Heunicke (S) i spidsen arbejder regeringen nu med en klimatilpasningsplan nummer to.

Tårnby-borgmester Allan S. Andersen (S) påpeger, at staten bør have en større aktiv rolle og sikre, at klimatilpasning er et fælles anliggende – også angående finansiering.

I december havde de fire hovedstadsborgmestre foretræde for Folketingets transportudvalg.

Her slog de fast, af regningen for at stormflodsikre hovedstadsområdet bør betales af fællesskabet – og ikke kun de enkelte grundejere i første række ved vandet.

Borgmestrene fra København, Hvidovre, Tårnby og Dragør vil gøre stormflodssikring af København til et nationalt pilotprojekt.

Som reglerne er skruet sammen nu, er det grundejere i første række ved vandet, der skal betale for stormflodssikring.

I praksis vil det betyde, at få skal betale en meget stor regning for at sikre landets hovedstad.

Der er i slutningen af maj måned risiko for tørkedøgn i hele landet.

Det skriver DMI i en pressemeddelelse.

I Danmark er et tørkedøgn defineret ved, at det landsdækkende tørkeindeks er over 8,9.

DMI’s tørkeindeks er et udtryk for, hvor meget vand planter og træer har til rådighed i jorden.

Tørkeindekset går fra 0 til 10. Et indeks på 0 betyder, at det øverste lag af jord er mættet med vand, mens 10 betyder, at jordlaget er tømt for vand.

– Hvis vi skeler til sæsonprognosen fra 23. april for de kommende to måneder, der samlet set siger nedbør under det normale, samtidig med at det kan blive både varmt og solrigt i perioder, forventer vi generelt et højt tørkeniveau i perioden, vurderer Mikael Scharling, der er klimatolog i DMI.

Det er første gang i de 21 år, som DMI har data fra, at risikoen for landsdækkende tørkedøgn falder så tidligt på året.

I nogen områder på Lolland-Falster har der de seneste dage været et tørkeindeks på 9, og den tendens vil hurtigt sprede sig til Sjælland og Bornholm, vurderer DMI i pressemeddelelsen.

Risikoen for tørke skyldes, at der de seneste måneder er faldet mindre nedbør i hele landet end normalt. I februar, marts og april faldt der tilsammen mindre end 63 millimeter nedbør.

Siden 1874 er det kun sket 7 gange, at perioden februar-april har haft mindre nedbør.

Det lader dog ikke til, at sommeren 2025 slår tørkerekorden for 2018, vurderer DMI.

– Det er dog endnu for tidligt at udtale sig om, hvorvidt tørken kan udvikle sig lige så ekstremt som i 2018, da tørken dengang først for alvor slog igennem i juli. Umiddelbart er der noget nedbør at finde i sæsonprognose for både juni og juli, så jeg tvivler på, at vi kommer til at se en gentagelse af 2018-tørken, siger Mikael Scharling.

Billunds borgmester, Stephanie Storbank (V), var tirsdag involveret i et trafikuheld, som både hun, hendes søn og modparten slap uskadte fra.

Det skriver borgmesteren i et opslag på Facebook onsdag.

– Jeg er selvfølgelig rystet og meget ked af situationen, skriver Stephanie Storbank.

Ifølge 42-årige Storbank havde hun sin søn Valentin i bilen og var ved at bakke ud af familiens indkørsel i Stenderup vest for Billund, da bilen blev påkørt.

Det var en 25-årig mand fra lokalområdet, der sad i den anden bil, og påkørslen skete med en sådan kraft, at bilen med borgmesteren og hendes søn rullede om på taget. Det skriver JydskeVestkysten.

Sydøstjyllands Politi bekræfter hændelsen over for Ritzau. Politiet fik klokken 17.41 anmeldelsen om påkørslen på Egebjerg Landevej.

Onsdag formiddag er ingen personer sigtet i forbindelse med sagen, oplyser politiet til Ritzau.

Det skabte utryghed i Køge tirsdag, da tre-fire yngre mænd i en bil tilsyneladende stak et gevær ud ad den ene bilrude og sigtede på fodgængere.

Der var dog ikke tale om et egentligt våben, men derimod et legetøjsgevær.

Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i en døgnrapport.

Hændelsen med legetøjsgeværet fandt sted ved et supermarked lidt over middag, og det var takket være overvågningsmateriale fra butikken, at politiet fandt frem til køretøjet og den 18-årige mand, der havde siddet bag rattet.

Manden, der er fra Strøby Egede, forklarede, at legetøjsgeværet var købt i en genbrugsbutik.

Politiet har vurderet, at der ikke er grundlag for at sigte mændene for nogen lovovertrædelser.

Maria Sander Hansen, der er pressetalsmand for Midt- og Vestsjællands Politi, kalder mændenes handlinger for “super uhensigtsmæssige”.

Hun opfordrer til, at man ikke vifter med noget i offentligheden, som kan blive forvekslet med et skarpt våben.

– Folk er ikke nødvendigvis klar over, at der er tale om et legetøjsgevær, så man skaber utryghed for de mennesker, det går ud over, siger hun.

Mændene har ikke givet nogen forklaring på, hvorfor de gjorde, som de gjorde.

Onsdag morgen er flere danske selskaber, der har fremlagt regnskaber, i fokus på det danske aktiemarked.

Efter en times handel – klokken 10.00 – ligger C25-aktieindekset til et fald på 0,3 procent.

Novo Nordisk er et af de selskaber, der har præsenteret regnskab onsdag morgen.

På trods af en nedjustering i selskabets forventninger til 2025 går aktien frem med 5,1 procent efter en times handel.

Novo Nordisk forventer nu en vækst i salget i lokal valuta på 13 til 21 procent. Tidligere lå forventningen på 16 til 24 procent.

Kursstigningen onsdag hænger ifølge Per Hansen, der er investeringsøkonom i Nordnet, sammen med, at Novo-aktien allerede er faldet markant de seneste 12 måneder, skriver TV 2. Dermed er usikkerheden allerede prissat i aktiekursen, vurderer Per Hansen.

På et år er Novo-aktien faldet med mere end 40 procent.

Jyske Bank og Pandora, der ligeledes er kommet med regnskaber, går også frem onsdag morgen.

Aktierne stiger med henholdsvis 6,2 og 4,1 procent klokken 10.00.

I bunden derimod ligger Ambu, der producerer medicinsk udstyr til blandt andet hospitaler. Aktien falder 12,4 procent.

I regnskabet, der også blev lagt frem onsdag morgen, fremgik det, at Ambu havde en organisk vækst på 11,7 procent. Det er ifølge mediet MarketWire en smule lavere end forventningen fra analytikerne, der lød på 13,3 procent.

Aktierne i Demant og Ørsted falder henholdsvis 2,2 og 1,8 procent, efter at de er kommet med regnskaber.

Tirsdag aften meddelte Demant i forbindelse med sit regnskab, at man nedjusterede forventningerne til resten af 2025. Beslutningen skyldes makroøkonomisk usikkerhed, lød det.

Ørsted har onsdag morgen meddelt, at man stopper udviklingen i et britisk havvindprojekt, hvilket kan medføre nedskrivninger på op mod 5,5 milliarder kroner.

Med i bunden ligger Mærsks A- og B-aktie med fald på mellem 3,9 og 4,3 procent efter en times handel.

Rederigiganten er ikke kommet med regnskab. Der er derimod kommet nye meldinger fra Det Røde Hav.

USA’s præsident, Donald Trump, sagde tirsdag, at USA vil stoppe med at bombe houthibevægelsen i Yemen. Ifølge Trump er houthierne gået med til at stoppe angreb mod skibe i Det Røde Hav og Suez-kanalen.

Den seneste tid er fragtraterne steget, fordi angrebene i Det Røde Hav har fået mange rederier – også Mærsk – til at omlægge deres ruter, så de i stedet sejler syd om Afrika.

Hvis fragtskibene igen kan sejle gennem Det Røde Hav, vil fragtpriserne blive sendt ned, hvilket kan gå ud over Mærsks indtjening.

Det vil være en historisk fejltagelse at åbne for russisk gas, når krigen i Ukraine engang slutter.

Det siger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, i en tale i EU-Parlamentet.

Dermed advarer von der Leyen de EU-lande, der drømmer om igen at kunne købe billig russisk energi, hvis det lykkes Ukraine og Rusland at slutte fred.

– Vi må gøre det ganske klart, at tidsalderen, hvor Europa er domineret af russiske fossile brændstoffer, nu er nået til sin ende, siger von der Leyen.

Talen kommer, dagen efter at EU-kommissær for energi Dan Jørgensen præsenterede en køreplan for udfasning af russisk energi.

Hjørnestenen i køreplanen er et forbud mod import af russisk gas.

I første omgang foreslår EU-Kommissionen et forbud mod nye korttidskontrakter ved udgangen af 2025.

Det skal følges op af et forbud mod langsigtede kontrakter ved udgangen af 2027.

Det vil både ramme store pro-Ukraine- og gas-importerende lande som Tyskland, Spanien og Belgien. Men også Ungarn og Slovakiet, der fører en mere venlig linje over for Rusland, vil blive ramt.

EU-Kommissionen gør dog klar til at lægge et tungt pres på EU-landene for handling.

Kommissionen vil fremlægge konkrete lovforslag i næste måned for gas samt russisk olie og atomenergi, som på sigt også skal udfases.

Samtidig vil Kommissionen pålægge EU-landene at lave nationale planer for udfasningen af russisk energi inden udgangen af i år.

– Vi har brug for en afgørende indsats for fuldstændigt at udfase russisk fossil energi, siger von der Leyen.

Det er den rigtige vej at gå, mener SF’s medlem af EU-Parlamentet, Kira Marie Peter-Hansen.

– Det er særligt positivt, at planen indeholder et klart løfte om at fremlægge lovgivning inden for en måned, der forbyder nye gaskontrakter med Rusland, så vi sikrer handling, siger Kira Marie Peter-Hansen.

Hun fremhæver desuden, at forslagene skal vedtages med kvalificeret flertal.

Dermed vil et enkelt land – som eksempelvis Ungarn – ikke kunne blokere for udfasningen af russisk energi.

– Det er et stærkt signal om, at vi mener det alvorligt, siger Kira Marie Peter-Hansen.

Da Rusland invaderede Ukraine, fortsatte EU-landene med at købe russisk energi for næsten 90 milliarder kroner om måneden. Det tal er nu ifølge von der Leyen faldet til omkring 13 milliarder kroner om måneden.

Trods det store fald har EU-landene dog under krigen brug flere penge på at købe russisk energi end på at støtte Ukraine, fremhævede Dan Jørgensen tirsdag, da han fremlagde planen for udfasning af russisk energi.

Efter krigen bør EU-landene huske på, at Rusland har brugt energiafhængigheden til ikke bare at finansiere krigen, men også til at lægge pres på de europæiske lande, siger von der Leyen:

– Rusland har igen og igen bevist, at landet ikke er en troværdig energileverandør. Putin har flere gange afskåret forsyningen til Europa. Det skete i 2006, 2009, 2014, 2021 og i løbet af hele krigen i Ukraine.

– Hvor mange gange skal der til, før vi tager ved lære af det? Afhængighed af Rusland er ikke alene dårlig for vores sikkerhed, men også for vores økonomi, siger von der Leyen.

Indiens angreb på Pakistan, som Indien har døbt “Operation Sindoor”, varede omkring 25 minutter fra klokken 01.05 til 01.30 lokal tid.

På den tid blev ni steder i Pakistan og den pakistansk-kontrollerede del af Kashmir-regionen ramt af indiske luftangreb.

Det har Indiens udenrigsminister, Vikram Misri, sagt på et pressemøde onsdag morgen. Han er flankeret af to talspersoner for det indiske militær.

Misri siger, at der er tale om en antiterroroperation, og at målene var ni “terroristlejre”. De er alle blevet “succesfuldt” ødelagt, lyder det.

Målene er steder, som ifølge Indien har forbindelser til de islamistiske militante grupper Jaish-e-Mohammed og Lashkar-e-Taiba, der har deres oprindelse i Pakistan.

Angrebet natten til onsdag har for alvor antændt en konflikt mellem Indien og Pakistan.

Grænseregionen Kashmir har længe været grundlag for stridigheder mellem Indien og Pakistan, som hver især mener at have krav på området.

Forholdet mellem de to lande er blevet forværret, efter at militante i april angreb og dræbte 26 personer i et turistområde i den indiske del af Kashmir.

Indien mener, at Pakistan støttede angrebet.

Ifølge inderne har to af tre mistænkte bag angrebet pakistansk statsborgerskab, men der er ikke fremlagt yderligere beviser for påstanden, skriver Reuters.

Pakistan afviser at have noget med angrebet i turistområdet at gøre.

Ifølge de pakistanske myndigheder er seks steder i Pakistan blevet ramt. Ingen af dem er “militante lejre”, lyder det fra en militærtalsperson ifølge Reuters.

Den pakistanske forsvarsminister, Khawaja Muhammad Asif, beskylder den indiske premierminister, Narendra Modi, for at bruge angrebene til at “afstive” Modis popularitet internt i Indien.

Men Pakistan vil slå tilbage, siger Asif ifølge nyhedsbureauet AFP. Han tilføjer, at “gengældelsen allerede er begyndt”.

– Vi vil ikke være længe om at gøre regnskabet op, lyder det.

Ifølge Pakistans militær er 26 personer blevet dræbt i de indiske angreb. 46 personer er blevet såret.

Det er en opjustering fra tidligt onsdag morgen, hvor tallet lød på otte døde.

På det indiske pressemøde afviser militærets talspersoner at have fået meldinger om civile ofre i Pakistan.

Jyske Banks renteindtægter faldt med 248 millioner kroner i første kvartal i år, men alligevel er det svært at se på bundlinjen.

Bankens resultat efter skat lød på 1,256 milliarder kroner, hvilket blot er 30 millioner kroner færre end i samme periode sidste år.

Når de lavere renteindtægter ikke slår hårdere igennem på bundlinjen, end tilfældet har været, skyldes det blandt andet, at banken i stedet har øget indtægterne på gebyrer og provisioner.

De steg med 120 millioner kroner til 726 millioner kroner, svarende til 20 procent.

Det skyldes ifølge banken, at man har øget den formue, man forvalter for kunderne. De har samtidig købt flere af bankens investeringsprodukter.

Samtidig er det lykkedes både at sænke omkostningerne en smule, lige som nedskrivningerne på udlån også er lavere end i samme periode sidste år.

Endelig er det lykkedes at opnå et positivt afkast på bankens beholdning af værdiparer i modsætning til sammenligningskvartalet, hvor denne post var negativ.

Alt i alt er bankens ordførende direktør, Lars Mørch, godt tilfreds med udviklingen i den første fjerdedel af 2025.

– Jyske Bank har fået en god start på året med fortsat fremgang. Derudover har vi øget kundetilfredsheden, både blandt privat- og erhvervskunder, i løbet af det seneste år, siger han i regnskabet.

Jyske Banks samlede udlån steg med godt 10 milliarder kroner hen over det seneste år og udgjorde ved kvartalets udgang 566,9 milliarder kroner.

Heraf udgør realkreditudlån 366,7 milliarder kroner, hvilket er mere end dobbelt så meget som de egentlige bankudlån på 144,7 milliarder kroner.

Banken forvalter 287 milliarder kroner for sine kunder. Det er en lille tilbagegang på to milliarder kroner hen over det seneste kvartal.

Ørsted har besluttet at stoppe udviklingen af havvindprojektet Hornsea 4 i Storbritannien i “dets nuværende form”.

Det fremgår af en selskabsmeddelelse onsdag morgen.

Projektet er blevet ramt af stigende leverandøromkostning og højere renter. Den udvikling har forringet projektets værdiskabelse, lyder det i meddelelsen.

Ifølge mediet MarketWire kan Ørsted blive ramt af nedskrivninger for op mod 5,5 milliarder kroner.

Ørsted vil nu vurdere mulighederne for en fremtidig udvikling af Hornsea 4.

Administrerende direktør i Ørsted Rasmus Errboe siger i meddelelsen, at man fortsat tror på de langsigtede økonomiske perspektiver for havvind i Storbritannien.

– Vi vil fastholde projektrettighederne til Hornsea 4-projektet i vores udviklingsportefølje, og vi vil søge at udvikle projektet på et senere tidspunkt på en måde, der er mere værdiskabende for os og vores aktionærer, lyder det.

Ørsted har som følge af stigende renter flere gange været nødsaget til at nedskrive en række projekter for mange milliarder kroner den seneste tid.

I fjerde kvartal sidste år måtte selskabet nedskrive for 12,1 milliard kroner, og i august nedskrev Ørsted også værdien af flere projekter.

Per Hansen, der er investeringsøkonom i Nordnet, mener, at der er sket alt for mange uforudsete ting for Ørsted de seneste år.

– Usikkerhed er desværre blevet en del af Ørsteds DNA og et ord, som går igen for mange gange, lyder det i en skriftlig kommentar.

På trods af nedskrivningen af Hornsea 4 holder selskabet fast i sine forventninger for hele året. Ørsted regner med et driftsoverskud på mellem 25 og 28 milliarder kroner, viser selskabets regnskab for første kvartal 2025.

De nye nedskrivninger hører nemlig under annulleringsomkostninger, som ifølge MarketWire er undtaget i forventningerne.

I første kvartal omsatte Ørsted for 20,7 milliarder kroner, hvilket er en stigning på otte procent sammenlignet med samme periode sidste år.

På bundlinjen var der ligeledes vækst. Her endte selskabet med et overskud på 4,9 milliarder kroner sammenlignet med 2,6 milliarder kroner i første kvartal 2024.

Politiet får hjælp af aktionsstyrken, der er en specialenhed under Politiets Efterretningstjeneste (PET), i forbindelse med en sag i den københavnske bydel Brønshøj-Husum.

Det var tirsdag klokken 20.46, at Københavns Politi fik en anmeldelse om det, den centrale efterforskningsleder kalder “uro i hjemmet”. Det kan eksempelvis dække over højlydte skænderier eller fysisk vold og overfald.

Hvad der er tale om i den konkrete sag, vil efterforskningsleder Kenn Jensen ikke sige onsdag morgen. Han understreger dog, at der ingen fare er, og ingen i området er evakueret i forbindelse med sagen.

Situationen er koncentreret om en enkelt lejlighed.

– Vi skal tale med den ene part, der er i lejligheden, og han vil ikke umiddelbart tale med os, siger efterforskningslederen.

Politiet kan ikke give nogen tidshorisont for, hvornår arbejdet på stedet ventes overstået, og efterforskningslederen er ligeledes tavs om, hvordan aktionsstyrken og politiet arbejder på stedet.

Arbejdet foregår på en adresse på Storegårdsvej, der er en stikvej fra Frederikssundsvej. Vejen ligger vest for Utterslev Moses vestmose.

Det er langtfra hverdagskost, at aktionsstyrken rykker ud og bistår politiet.

Specialenhedens primære opgave er at opretholde et operativt antiterrorberedskab og bistå politiet med særligt vanskelige eller farlige opgaver.

På PET’s hjemmeside fremgår det, at det eksempelvis kan være gidselsituationer, særligt farlige anholdelser og opgaver med terrorbekæmpelse.

Det er uvist, hvad der har fået Københavns Politi til at anmode aktionsstyrken om hjælp i situationen i Brønshøj-Husum. Central efterforskningsleder Kenn Jensen oplyser, at det altid afhænger af den enkelte situation, om specialenheden bliver tilkaldt eller ej.

Novo Nordisk har i første kvartal 2025 næsten fordoblet salget af fedmemidlet Wegovy.

Det fremgår af selskabets regnskab, der er blevet lagt frem onsdag morgen.

I årets tre første måneder endte medicinalgigantens salg af Wegovy på 17,4 milliarder kroner. I samme periode året forinden lå salget på 9,4 milliarder.

USA er det vigtigste marked for Novo Nordisk. Her steg salget af Wegovy med 44 procent.

Wegovy er ligesom diabetesmidlet Ozempic baseret på semaglutid. Stoffet efterligner effekten af tarmhormonet GLP-1, som stimulerer produktionen af insulin og kroppens mæthedsfornemmelse.

Samlet voksede Novo Nordisks omsætning med 19 procent i første kvartal og udgjorde 78,1 milliard kroner.

Selv om Novo Nordisk har mærket den skærpede konkurrence på det lukrative marked for behandling af svær overvægt, strømmer pengene fortsat ind hos det danske medicinalselskab.

Regnskabstal for første kvartal viser, at Novos omsætning voksede med 19 procent i de første tre måneder af 2025 og udgjorde 78,1 milliard kroner.

44,3 milliarder – altså mere end halvdelen af salget – stammer fra det amerikanske marked.

Vægttabsmidlet Ozempic solgte i kvartalet for 17,36 milliarder kroner – svarende til knap en fjerdedel af den samlede omsætning.

Salget af Ozempic er næsten fordoblet sammenlignet med samme periode sidste år.

Børsnoterede Ambu holder den kurs, som selskabet har sat for det igangværende regnskabsår.

Selskabet, der producerer medicinsk udstyr til blandt andet hospitaler, fastholder i forbindelse med fremlæggelsen af regnskabet for andet kvartal i det forskudte regnskabsår 2024/25 sine forventninger til året.

Det sker på trods af den lurende usikkerhed, som Donald Trumps toldkrig medfører.

– Vi er forberedte og godt placeret til at navigere og lede forretningen effektivt. Med den nuværende status på toldsatserne er vi overbeviste om, at vi vil leve op til vores forventninger til 2024/25, siger administrerende direktør Britt Meelby Jensen i børsmeddelelsen.

Ambu har blandt andet stillet aktionærerne i udsigt, at selskabet leverer en organisk vækst i omsætningen på mellem 11 og 14 procent i år.

I første kvartal opnåede man en organisk omsætningsvækst på 11,7 procent, hvilket altså er inden for skiven.

Organisk vækst er en stigning i omsætningen, som er opnået, når man ser bort fra eventuelle opkøb eller valutaeffekter.

Omsætningen udgjorde i rene tal 1,554 milliarder kroner. Bedst gik det inden for forretningsområdet endoskopi, hvor omsætningen voksede med 13,1 procent, mens anæstesi og patientovervågning leverede en vækst på 9,8 procent.

På bundlinjen står der et overskud efter skat på 188 millioner kroner, og det er 44 millioner mere end for samme periode sidste år.

51 procent af Ambus omsætning i andet kvartal stammede fra det amerikanske marked. 40 procent blev hentet i Europa, mens resten af verden udgjorde de sidste ni procent.

USA vil øge spionagen mod Grønland efter at have udtrykt et ønske om at overtage verdens største ø.

Oplysningerne stammer fra to kilder med kendskab til sagen ifølge den amerikanske avis Wall Street Journal.

Ønsket om at overtage Grønland har vakt opsigt verden over.

Ifølge avisen har den amerikanske administration bedt sine efterretningstjenester om at øge spionagen i Grønland.

Det sker for at lære mere om bevægelsen mod selvstændighed og holdninger til amerikansk udvinding af ressourcer.

I sidste uge blev der sendt en besked, som indeholder amerikanske prioriteter, til flere efterretningstjenester, skriver avisen.

Det indebærer, at efterretningstjenester er blevet bedt om at identificere folk i Grønland og Danmark, som støtter amerikanske mål for øen.

Det er et af de første konkrete skridt, som administrationen under præsident Donald Trump har taget, for at leve op til præsidentens mål om at overtage Grønland.

Avisen skriver i sin dækning, at Danmark i årtier har været allieret til USA.

En talsmand for Det Nationale Sikkerhedsråd siger, at Det Hvide Hus ikke kommenterer spørgsmål, som omhandler efterretning.

Han tilføjer dog, at “præsidenten har været meget tydelig om, at USA er bekymret for sikkerheden af Grønland og Arktis”.

Trump har ikke villet afvise at bruge militær magt.

Politiets Efterretningstjeneste har ingen kommentarer til artiklen, men skriver i en skriftlig kommentar til Ritzau, at tjenesten “naturligvis” har noteret sig den amerikanske interesse.

– Det er PET’s vurdering, at der på baggrund af den amerikanske interesse og det øgede internationale fokus på Grønland generelt er en skærpet spionagetrussel og trussel fra påvirkning fra fremmede stater mod såvel Danmark som Grønland, lyder det.

PET er i tæt dialog med de grønlandske myndigheder om udviklingen i trusselsbilledet og iværksætter løbende nødvendige sikkerhedsmæssige foranstaltninger, oplyser tjenesten videre.

I henhold til en forsvarsaftale mellem Danmark og USA fra 1951 har amerikanerne meget vid adgang til Grønland og kan frit øge sin militære tilstedeværelse.

Grønland tilsluttede sig aftalen i 2004, da den blev opdateret.

Under Anden Verdenskrig steg Grønlands strategiske betydning betragteligt, og USA øgede sin militære tilstedeværelse markant, så der var 17 baser og flere tusinde soldater ved krigens afslutning.

Siden aftog betydningen, og i dag er der én base og omkring 200 soldater.

Men de senere år er interessen for Grønland og Arktis steget betragteligt.

Det sker på grund af USA’s nye udmeldinger, russiske aggressioner og afsmeltningen i Arktis, der kan medføre nye eftertragtede handelsruter for fragtskibe.

Grønland er en del af Kongeriget Danmark, men har selvstyre.

Derfor er der en lang række ting, som Grønland selv bestemmer over, mens eksempelvis udenrigs- og sikkerhedspolitik stadig er op til Danmark.

26 civile mennesker er blevet dræbt i indiske angreb forskellige steder i Pakistan.

Det melder det pakistanske militær onsdag morgen dansk tid ifølge nyhedsbureauet Reuters.

46 mennesker meldes såret.

Fra indisk side er det omvendt blevet oplyst, at mindst syv mennesker er blevet dræbt i angreb fra Pakistan.

Indien indledte tirsdag aften et angreb på Pakistan. Ifølge de indiske myndigheder er der tale om en antiterroroperation.

Pakistan svarede tilbage med luftangreb.

Samtidig har der natten til onsdag været meldinger om skududvekslinger i grænseområdet mellem de to lande.

Grænseregionen Kashmir har længe været grundlag for stridigheder mellem Indien og Pakistan, som hver især mener at have krav på området.

Forholdet mellem de to lande er blevet forværret, efter at militante i april angreb og dræbte turister i den indiske del af Kashmir. Indien mener, at Pakistan støttede angrebet, hvilket landet har afvist.

26 turister blev dræbt.

Udenrigsministeriets Borgerservice har natten til onsdag udsendt en advarsel til danskere i Pakistan og Indien.

Advarslen kommer, efter at det indiske militær har angrebet flere steder i Pakistan. Der er samtidig meldinger om skududvekslinger i Kashmir-regionen, der ligger på grænsen mellem de to lande.

Konkret advarer Udenrigsministeriet danskere mod at opholde sig nær grænsen.

– Sikkerhedssituationen er anspændt og uforudsigelig. Undgå at opholde dig i nærheden af grænseområderne og udvis forsigtighed, står der i en opdatering på ministeriets hjemmeside.

Udenrigsministeriets Borgerservice opfordrer desuden danskere i de to lande til at holde sig opdateret gennem medierne og de lokale myndigheder.

Af Udenrigsministeriets rejsevejledninger for de to lande fremgår det, at alle rejser til netop Kashmir-regionen frarådes.

Foruden Kashmir har der natten til onsdag også været angreb i den pakistanske Punjab-provins.

Angrebene og skudvekslingerne sker på et tidspunkt, hvor forholdet mellem de to lande er blevet meget anspændt.

Det skyldes ikke mindst en hændelse i april, hvor 26 personer blev skudt. Det skete i turistområdet Pahalgam, der ligger i den indiske del af Kashmir.

Indien mener, at der var tale om et terrorangreb og har beskyldt Pakistan for at have støttet gerningsmændene.

Siden da har Indien og Pakistan lukket grænseovergange og foretaget gensidige udvisninger.

Natten til onsdag har indiske myndigheder bekræftet, at landets militær har udført angreb. Der er ifølge Indien tale om en antiterroroperation.

Begge lande gør krav på Kashmir-regionen, men i praksis styrer de separate dele af området.

Striden har stået på, siden Indien og Pakistan opnåede selvstændighed i 1947.

Indiske angreb i Pakistan og i den pakistansk-kontrollerede del af regionen Kashmir har ført til skudvekslinger i den omstridte region.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters onsdag morgen.

Politiet i Indien melder, at den pakistanske hærs beskydning ved de facto-grænsen i Kashmir har dræbt syv civile. Yderligere 35 personer meldes sårede.

Skudvekslinger finder sted, efter at Indien har angrebet det, som landet kalder for terrormål, i Pakistan og den pakistansk-kontrollerede del af Kashmir-regionen.

Tidligere natten til onsdag lød det fra det pakistanske militær, at mindst otte personer var døde, og 35 mennesker var såret i de indiske angreb. To er meldt savnet.

Indiske tv-stationer viser billeder af eksplosioner, ild, store røgskyer på nattehimlen og mennesker, der flygter flere steder i Pakistan og den pakistansk-kontrollerede del af Kashmir.

Reuters har ikke uafhængigt kunnet bekræfte videoernes ægthed.

Pakistans premierminister, Shehbaz Sharif, siger, at landet vil svare igen, men uddyber ikke yderligere.

En talsmand for Pakistans militær har sagt til tv-stationen Geo, at to moskéer var blandt de steder, som Indien ramte.

Den pakistanske forsvarsminister har desuden sagt til Geo, at alle stederne var civile og ikke militante lejre.

Indiens angreb i Pakistan og den pakistansk-kontrollerede del af Kashmir-regionen sker efter en periode med stigende spændinger mellem de to atombevæbnede nabolande.

I april blev 26 personer dræbt af skud i turistområdet Pahalgam i Kashmir i det nordlige Indien. Siden har der gentagne gange været meldinger om skudvekslinger ved de facto-grænsen i Kashmir.

De to lande har desuden foretaget gensidige udvisninger og lukket grænseovergange.

Indien og Pakistan har ligget i stridigheder om Kashmir, siden de to lande opnåede selvstændighed i 1947. Begge gør krav på området, men styrer separate dele af det.

Myanmars militærjunta forlænger en midlertidig våbenhvile i landet til den 31. maj.

Det skriver statslige medier i landet ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Årsagen til forlængelsen er støtte til genopbygningen af landet som følge af et stort jordskælv den 28. marts, hvor mindst 3700 mennesker omkom.

Uroligheder og sammenstød mellem juntaen og oprørsgrupper har domineret landet siden 2021, hvor militæret gennem et kup tog magten i landet.

Juntaen annoncerede våbenhvilen i starten af april. Flere ngo’er havde efter jordskælvet påpeget, at situationen i landet var særligt svær, fordi kampene i landet fortsatte.

Også oprørsgrupperne annoncerede en våbenhvile som følge af jordskælvet.

Trods våbenhvilen fortsætter militære luft- og artilleriangreb i nogle dele af Myanmar, skriver Reuters.

Juntaen ledes af en ifølge mediet CNN bredt foragtet hærchef, Min Aung Hlaing, der væltede Aung San Suu Kuis demokratisk valgte regering i 2021 og indsatte sig selv som leder i stedet.

Myanmars militærjunta er blevet internationalt sanktioneret. Landet befinder sig i en økonomisk krise, og militæret har mistet store territorier til oprørerne. Ifølge nogle meldinger kontrollerer juntaen blot 30 procent af landet.

Tre millioner mennesker har ifølge mediet mistet deres hjem som følge af kampene mellem oprørere og militærjuntaen.

Jordskælvet har blot gjort den humanitære krise i landet endnu dybere. Mindst 20 millioner har brug for nødhjælp i landet.

Jordskælvet blev målt til en styrke på 7,7 og havde sit epicenter tæt på Mandalay, der er Myanmars næststørste by. Her bor omkring 1,5 millioner mennesker.

Rystelserne kunne mærkes helt i Thailands hovedstad, Bangkok, hvor et højhus under opførelse kollapsede og fangede over 20 arbejdere under sig.

Siden han tog magten, har Min Aung Hlaing gentagne gange lovet at udskrive valg.

Men eftersom størstedelen af de politikere, der er imod juntaen, befinder sig i eksil eller fængsel, vil en sådan afstemning aldrig blive betragtet som hverken fri eller retfærdig, skriver CNN.

Civilforsvaret i Gaza melder, at 31 personer er døde i et israelsk luftangreb på en skole i flygtningelejren Bureij i det centrale Gaza.

Det skriver nyhedsbureauet AFP natten til onsdag.

Skolen husede fordrevne palæstinensere, lyder det fra Ahmad Radwan, der er talsperson for civilforsvaret i Gaza, der styres af den militante bevægelse Hamas.

I en erklæring skriver det israelske militær, at det har angrebet et Hamas kommando- og kontrolcenter i den centrale del af Gazastriben, der blev brugt til opbevaring af våben.

Angrebet sker, få dage efter at Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, mandag varslede en ny og intensiv offensiv i Gaza med det formål at besejre Hamas.

Beslutningen har mødt modstand fra flere lande. Blandt andet har både udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og statsminister Mette Frederiksen (S) kaldt offensiven for bekymrende.

Næsten alle Gazas 2,4 millioner indbyggere er blevet fordrevet mindst én gang under krigen, der begyndte efter Hamas’ angreb på Israel 7. oktober 2023.

Ifølge de Hamas-kontrollerede sundhedsmyndigheder i Gaza har krigen kostet 52.000 palæstinensere livet.

Der blev indgået en første fase af en våbenhvile i januar. Denne udløb i begyndelsen af marts.

I de efterfølgende uger forsøgte parterne forgæves at blive enige om betingelserne for en fortsat våbenhvile.

Israel begyndte den 18. marts igen at udføre luftangreb i området. Det blev efterfulgt af fornyede angreb på jorden.

Både mæglere fra Qatar og Egypten har forsøgt at få Israel og Hamas til at blive enige om en aftale om våbenhvile.

Tirsdag lød det ifølge AFP fra siger Basem Naim, der er en del af Hamas’ politiske gren og tidligere sundhedsminister i Gaza, at Hamas ikke er interesseret i at tale om våbenhvile, så længe “krigen om sult og udslettelse” fortsætter.

Gaza har siden 2. marts været under en fuldstændig israelsk blokade, hvor ingen nødhjælp er kommet ind.

Flyselskabet Qatar Airways sætter midlertidigt alle fly til Pakistan på pause.

Det skriver selskabet på det sociale medie X.

Det sker, fordi Pakistans luftrum er lukket.

– Flyselskabet følger situationen tæt og vil fortsat prioritere dets passagerer og personales sikkerhed, lyder det.

Indien har tirsdag aften udført angreb flere steder i Pakistan og i den pakistansk-kontrollerede del af Kashmir-regionen, der støder op til Indien.

Den indiske regering sagde efter angrebet i en udtalelse:

– Vores handlinger har været fokuserede, afmålte og ikke-eskalerende. Ingen pakistanske militærfaciliteter er mål. Indien har udvist betydelig tilbageholdenhed i udvælgelsen af mål og udførelsesmetoder.

En unavngiven talsperson for Pakistans militær siger til nyhedsbureauet Reuters, at det har skudt fem indiske luftfartøjer ned, mens det var i indisk luftrum. Ingen pakistanske luftfartøjer er blevet skudt ned, lyder det videre.

Militæret har udvekslet skud med indiske styrker flere steder langs våbenhvilegrænsen i Kashmir, siger talspersonen til Reuters.

Som følge af situationen mellem Indien og Pakistan er lufthavne i dele af det nordlige Indien blevet lukket, oplyser flyselskabet SpiceJet til Reuters.

Det gælder blandt andre Dharamshala, Lej, Jammu, Srinagar og Amritsar.

Flere flyselskaber – heriblandt Air France, Lufthansa, Thai Airways og Korean Air – har desuden valgt at omdirigere fly som følge af angrebene.

– Korean Air er onsdag begyndt at omdirigere sine flyvninger fra Incheon til Dubai og har valgt en sydlig rute, der går over Myanmar, Bangladesh og Indien i stedet for den tidligere rute gennem pakistansk luftrum, skriver Korean Air i en udtalelse ifølge Reuters.

USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, siger ifølge Reuters, at han følger situationen tæt.

Han siger videre, at han fortsat vil bidrage til, at Indien og Pakistan bevæger sig mod en fredfyldt løsning.

FN’s generalsekretær, Antonio Guterres, er meget bekymret for Indiens militære operationer i Pakistan og den pakistansk-kontrollerede del af Kashmir, skriver Reuters.

– Han opfordrer til maksimal militær beherskelse fra begge lande. Verden har ikke råd til en militær konfrontation mellem Indien og Pakistan, siger en talsperson for Guterres.

Billeder fra byen Hyderabad i det sydlige Pakistan viser demonstranter brænde et billede af Indiens premierminister, Narendra Modi, som følge af angrebene. De ses også brænde det indiske flag.