Seneste nyheder

USA’s finansminister, Scott Bessent, og USA’s handelsrepræsentant, Jamieson Greer, skal mødes med Kinas øverste embedsmand for økonomi senere på ugen i Schweiz.

Det skriver USA’s Handelsrepræsentant (USTR) og finansministeriet i en udtalelse ifølge Reuters.

Agenturerne fremlægger ikke navnene på de kinesiske embedsmænd, der vil deltage i mødet. Men vicepremierminister He Lifeng betragtes som Kinas økonomiske overhoved og chefforhandler inden for handel, skriver Reuters.

I udtalelsen står der, at Bessent og Greer sammen vil rejse til Genève den 8. maj. Her kommer de til at mødes med den schweiziske præsident, Karin Keller-Sutter, for at diskutere forhandlinger om indbyrdes handel.

Bessent siger i udtalelsen, at “økonomisk sikkerhed er national sikkerhed”.

– Jeg ser frem til produktive samtaler, mens vi arbejder hen imod at afbalancere den internationale økonomi, så den bedre tjener USA’s interesser, siger Bessent.

Kinas handelsministerium oplyser ifølge Reuters, at He Lifeng skal besøge Schweiz fra den 9. til 12. maj. Han vil desuden besøge Frankrig den 12. til 16. maj.

Siden Donald Trump blev indsat som USA’s præsident i januar, har told på udenlandske varer været en central del af hans politik. Blandt andet har han indført en told på 145 procent på kinesiske varer.

Kina har svaret igen ved at indføre en told på 125 procent på amerikanske varer.

I et interview med Fox News siger Bessent, at møderne mellem USA og Kina vil finde sted lørdag og søndag i denne uge.

Han siger videre, at Trumps strategi med “uvished” kan være foruroligende for markederne, men “vi vil sørge for, at vi får de bedst mulige handelsaftaler”.

– USA og Kina har fælles interesser, men de er underskudslandet (“the deficit country”, red.). De sælger omkring fire gange mere til os, end vi sælger til dem, så det vil føles hårdere for Kina. Vi ønsker ikke en adskillelse (fra Kina, red.).

Pakistans premierminister, Shehbaz Sharif, har indkaldt til et møde i den nationale sikkerhedskomité onsdag.

Det oplyser informationsminister Attaullah Tarar ifølge nyhedsbureauet AFP.

Det sker, efter at Indien har angrebet det, som landet kalder for terrormål, i Pakistan og den pakistansk-kontrollerede del af Kashmir-regionen.

Pakistans forsvarsminister, Khawaja Muhammad Asif, siger til AFP, at tre civile er dræbt i angrebene.

Landets militær siger, at det vil gengælde angrebet og kalder det for en “afskyelig provokation”.

Pakistans udenrigsministerium “fordømmer kraftigt” angrebene, der er udført flere steder, lyder det fra ministeriet.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Den pakistanske provins Punjab, der ligger i den nordøstlige del af landet og grænser op til Kashmir, er gået i kriseberedskab, efter at Indien har udført angreb på Punjab.

Det siger provinsens førsteminister, Maryam Nawaz, ifølge Reuters.

Hospitaler og beredskabsmyndigheder er i alarmberedskab, lyder det videre.

Det var ventet, at Indien ville reagere militært på et angreb, der fandt sted den 22. april i den indisk-kontrollerede del af Kashmir i sidste måned. Her blev 26 personer dræbt.

Indien beskylder Pakistan for at have støttet angrebet, som det kalder for et terrorangreb.

Pakistan har afvist at have haft noget at gøre med angrebet, hvor det hovedsageligt var indiske turister, der blev dræbt.

Angrebet fik efterfølgende Indien til at smide alle pakistanske statsborgere ud af landet. Pakistan svarede igen ved at udvise indiske statsborgere, lukke grænserne til nabolandet og stoppe al handel med Indien.

Kashmir, som er den eneste region i Indien med muslimsk flertal, har i årtier været centrum for splid mellem det muslimske Pakistan og det overvejende hinduistiske Indien.

Begge gør krav på området, men styrer separate dele af det.

USA’s præsident, Donald Trump, siger tirsdag aften, at der er 21 levende gidsler tilbage i Gaza.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det er færre, end hvad Israels militær sidst har oplyst.

Nyhedsbureauet AFP skriver tirsdag aften, at Israels militær har oplyst, at mindst 34 ud af i alt 58 gidsler var formodet døde, og at op til 24 gidsler dermed kunne være i live.

Også Times of Israel har i april skrevet, at der var 24 levende gidsler tilbage.

Der har været forskellige meldinger om, hvorvidt der er 59 eller 58 gidsler, og om der er 35 eller 34 døde.

Trump siger ikke mere om, hvor mange døde gidsler der formodes at være. Han uddyber ikke, hvor informationen om antallet af levende gidsler kommer fra.

Det er uklart, i hvilken forbindelse Trump er kommet med udtalelsen.

251 personer blev taget som gidsler af den militante bevægelse Hamas 7. oktober 2023. Størstedelen er siden blevet frigivet, men et antal sidder fortsat fanget.

Hamas slog desuden 1200 personer ihjel ved angrebet på Israel. Den efterfølgende krig i Gaza har ifølge de Hamas-kontrollerede sundhedsmyndigheder i området kostet 52.000 palæstinensere livet.

Der blev indgået en første fase af en våbenhvile i januar. Denne udløb i begyndelsen af marts.

I de efterfølgende uger forsøgte parterne forgæves at blive enige om betingelserne for en fortsat våbenhvile.

Israel begyndte igen at sende bomber ned over Gaza fra luften 18. marts. Det blev efterfulgt af fornyede angreb på jorden.

Både mæglere fra Qatar og Egypten har forsøgt at få Israel og Hamas til at blive enige om en aftale om våbenhvile.

Mandag varslede Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, en ny og intensiv offensiv i Gaza med det formål at besejre Hamas.

Inter og FC Barcelona leverede tirsdag en fodboldkamp til historiebøgerne.

Det elektriske returopgør i Champions League-semifinalen skiftede konstant karakter, begge hold nåede at føre, og efter forlænget spilletid vandt Inter en helt uforglemmelig fodboldforestilling med 4-3.

Dermed sikrede italienerne sig adgang til den forjættede Champions League-finale i München med en samlet sejr på 7-6.

Den enorme fodboldkatedral i Milano eksploderede flere gange, men brølet var størst, da Davide Frattesi i den forlængede spilletid scorede det afgørende mål.

Inden da havde Inter været foran med 2-0 og bagud med 2-3, inden den iltre forsvarsspiller Francesco Acerbi fremtvang forlænget spilletid med en scoring tre minutter inde i overtiden.

Fra kampens begyndelse var det tydeligt, at Inter havde læst på lektien efter at være blevet kørt rundt i manegen i lange perioder af den første kamp i Barcelona.

Det resulterede i en første halvleg, der var langt mere disciplineret og kontant end for en uge siden, og gevinsten kom efter 21 minutter, da Lautaro Martínez scorede til 1-0.

Et drønhårdt Inter-pres overrumplede Barcelona midt på spaniernes banehalvdel, og omgående efter bolderobring blev bolden sendt dybt til Denzel Dumfries. Han sparkede på tværs til en fuldstændig umarkeret Martínez, som scorede i nærmest tomt net.

Barcelona fik derefter noget bedre fat i opgøret, men to minutter før pausen slog Inter igen til på kontra.

Barcelona blev fanget på hælene, og Martínez fik sig en friløber. Pau Cubarsi nåede tilbage, men ramte ikke bolden i sin tackling, og så var der straffespark. Hakan Çalhanoglu eksekverede med største selvfølgelighed til 2-0.

Det lignede et stensikkert Inter-avancement, men Barcelona var forvandlet efter pausen. Spanierne producerede pludselig chancer på stribe, og efter 54 minutter kom reduceringen.

Gerard Martin vippede en høj bold ind i feltet, hvor Eric García flugtede bolden kontrolleret op i modsatte hjørne. Spanierne skyndte sig tilbage, og seks minutter senere lå udligningen i nettet. Dani Olmo var pludselig helt umarkeret i feltet og stangede kuglen i nettet så let som ingenting.

Barcelona pressede hårdt på, og efter 88 minutter så det ud, som om afgørelsen faldt. Raphinha fik bolden i feltet og sparkede den i mål helt ude ved stolpen, og så var comebacket en realitet.

Men Francesco Acerbi, der kampen igennem viste iltert temperament, ville det anderledes. I tredje overtidsminut sneg han sig med frem og bankede bolden op i loftet af målet. Han og stadion eksploderede i jubel.

Dermed gjaldt det forlænget spilletid, og her slog Inter til igen, selv om Barcelona var spilstyrende. Marcus Thuram tryllede med kuglen, inden Davide Frattesi fik den og klogt lagde den i nettet ved fjerneste stolpe.

Keeper Yann Sommer endte med flere enorme redninger som en kæmpe Inter-helt. For eksempel pillede han et fremragende forsøg fra Lamine Yamal, som var en fingerspids fra at sparke Barcelona tilbage i opgøret til sidst.

Indiske styrker har natten til onsdag lokal tid indledt en operation mod det, Indien ser som terrormål, i Pakistan og den pakistansk-kontrollerede del af Kashmir.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Indiske myndigheder bekræfter, at landet har angrebet ni forskellige steder i det, der omtales som en antiterroroperation med navnet “Operation Sindoor”.

Ingen pakistanske militæranlæg er blevet angrebet, lyder det.

Ifølge en unavngiven talsperson fra det pakistanske militær er mindst otte personer døde, mens 35 mennesker er blevet såret.

Vidner fortæller til nyhedsbureauet Reuters, at der er blevet hørt flere store eksplosioner ved byen Muzaffarabad i Kashmir-regionen.

Strømmen i byen skulle være gået efter eksplosionerne.

Ifølge det pakistanske militær har Indien ramt Pakistan med missiler flere steder, herunder i den pakistanske provins Punjab.

Provinsen, der ligger i den nordøstlige del af landet og grænser op til Kashmir, er gået i kriseberedskab. Det oplyser provinsens førsteminister, Maryam Nawaz Sharif, ifølge Reuters.

Pakistan vil svare igen på angrebene, lyder det fra landets militær.

Gengældelsen vil ske på et “tidspunkt og sted efter eget valg”, lyder det.

Talsperson for militæret Ahmed Sharif Chaudhry kalder angrebene for en “afskyelig provokation” af Indien.

Det indiske militær skriver i et opslag på det sociale medie X, at “retfærdigheden sker fyldest”.

Kort før midnat oplyste indisk politi, at to kvinder er blevet såret i den indisk-kontrollerede del af Kashmir efter pakistansk beskydning. Det skriver Reuters.

Angrebet finder sted midt i stigende spændinger mellem nabolandene.

I april blev 26 personer dræbt af skud i turistområdet Pahalgam i Kashmir i det nordlige Indien.

Siden angrebet har Pakistan og Indien foretaget gensidige udvisninger og lukket grænseovergange.

Indien beskylder Pakistan for at have støttet angrebet.

Indien og Pakistan har ligget i stridigheder om Kashmir, siden de to lande opnåede selvstændighed i 1947. Begge gør krav på området, men styrer separate dele af det.

Den canadiske premierminister, Mark Carney, har bedt USA’s præsident, Donald Trump, om at stoppe med at omtale Canada som den 51. amerikanske delstat.

Det siger Carney på et pressemøde efter et møde med Trump tirsdag i Det Hvide Hus.

På pressemødet bliver Carney af en journalist spurgte direkte, om han har bedt “præsidenten om at stoppe med at kalde Canada den 51. delstat”.

– Ja, svarer premierministeren med et smil.

– Jeg sagde til ham, at det ikke var praktisk at blive ved med at gentage idéen, men præsidenten kommer til at sige, hvad han vil.

Da Carney bliver spurgt om yderligere detaljer i samtalen mellem de to, afviser han og siger blot, at han har sagt det samme som journalisten.

Carney bliver også spurgt, hvad præsidentens svar var:

– Det ved jeg ikke, sagde Carney.

– Han er præsident. Han er sin egen person.

Herefter vender Carney tilbage til udtalelser, som han er kommet med tidligere, om, at der er forskel på Trumps “ønsker” og “virkeligheden”.

Forud for mødet holdt Trump og Carney et fælles pressemøde, hvor canadieren understregede, at Canada ikke er til salg, mens Trump holdt fast i, at han godt kunne tænke sig at se Canada som en amerikansk delstat.

Carney siger videre, at Canada er i gang med “meget komplekse forhandlinger” med USA, der har pålagt sin nordlige nabo told.

Siden Donald Trump i januar blev indsat til sin anden periode som USA’s præsident, har told været en central del af hans handelspolitik.

Han har indført told på en lang række udenlandske varer.

Det er både gået ud over Canada, Mexico, Kina og EU, og USA har desuden indført told på stål og aluminium.

Trump har desuden udtrykt et ønske om at overtage både Canada og Grønland.

Også Danmark har afvist, at Grønland, der er i det danske rigsfællesskab, er til salg.

Erhvervsskolerne får med en ny politisk aftale et økonomisk løft og frihed til selv at vurdere, hvordan pengene bruges bedst.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Børne- og Undervisningsministeriet.

Samlet set afsættes der over en halv milliard kroner årligt fra 2030 til at øge kvaliteten på erhvervsuddannelserne.

Fra 2025 afsættes der 262 millioner kroner stigende til 317 millioner fra 2032 og frem til skolerne uden bindinger.

Pengene skal blandt andet bruges til at øge trivslen og skabe bedre sammenhæng mellem undervisningen på skolerne og tiden i oplæring.

– Med denne kæmpe investering i erhvervsuddannelserne sikrer vi nu, at de, der går den faglærte vej, får uddannelse af endnu højere kvalitet.

– Det er på tide, at vi investerer markant i den faglærtes uddannelse, siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) i meddelelsen.

De 30 initiativer i aftalen har især fokus på at reducere frafaldet. Fire ud af ti elever falder fra erhvervsuddannelserne.

Med aftalen lempes muligheden for at blive optaget på landets skolehjem, hvor elever og lærlinge kan bo sammen med andre under deres uddannelse.

I dag skal eleverne have mindst fem kvarters transporttid til uddannelsen for at blive optaget, men kravet sænkes nu til tre kvarter.

Herudover øges tilskuddet til uddannelsesophold i udlandet.

Målet er, at andelen af elever og lærlinge, der tager en del af deres uddannelse uden for landets grænser, femdobles.

Dygtige undervisere er afgørende for undervisningens kvalitet, lyder det i aftalen, og derfor skal den pædagogiske efteruddannelse styrkes.

Erhvervsskolerne forpligtes desuden til at besøge eleverne i deres oplæringsvirksomheder.

Aftalen er indgået af regeringen sammen med Danmarksdemokraterne, SF, Liberal Alliance, De Konservative, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, De Radikale og Alternativet.

Sidste år blev der indgået to andre aftaler på området.

Den nye aftale betyder, at der samlet set prioriteres omkring en milliard kroner fra 2030 og frem til erhvervsuddannelserne.

Højesteret i USA har tirsdag besluttet at lade den amerikanske regerings forbud mod transkønnede i militæret træde i kraft.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters, som vurderer, at det potentielt kan føre til, at tusindvis må forlade militæret.

En føderal dommer havde tidligere besluttet at blokere for forbuddet, mens den juridiske proces udspiller sig.

Men nu vil højesteretten lade forbuddet træde i kraft.

USA’s øverste domstol har et konservativt flertal på seks mod tre. De tre liberale dommere har udtrykt uenighed med domstolens beslutning tirsdag, som ikke er ledsaget af en begrundelse.

I et dekret den 27. januar erklærede Trump, at “det at udtrykke en falsk ‘kønsidentitet’, der afviger fra en persons køn, gør, at man ikke kan efterkomme de strenge standarder, som er nødvendige for militærtjeneste”.

Det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, har senere sagt, at tiltaget er målrettet personer, der er diagnosticeret med kønsdysfori eller tidligere har haft det.

Kønsdysfori er en betegnelse for det ubehag, personer kan have, når ens kønsidentitet ikke svarer til det køn, man er blevet tildelt ved fødslen.

Transkønnede amerikanere har været udsat for skiftende politiske retninger de senere år, hvor demokratiske regeringer har forsøgt at give dem mulighed for at tjene i militæret, mens Trump har forsøgt at holde dem ude.

Også i sin første periode som præsident indførte Trump begrænsninger i forbindelse med transkønnede muligheder for at gøre tjeneste i militæret.

Der var dog tale om et knap så omfattende tiltag.

Reuters

USA’s præsident, Donald Trump, siger, at USA vil stoppe med at bombe houthibevægelsen.

Ifølge præsidenten er gruppen gået med til at stoppe angreb på skibe.

– De sagde: Please, lad være med at bombe os mere, og så vil vi ikke angribe jeres skibe, siger Trump tirsdag.

Oman bekræfter ifølge nyhedsbureauet Reuters, at landet har været med til at mægle en våbenhvile på plads mellem USA og houthierne.

Ifølge nyhedsbureauet AFP siger Omans udenrigsminister, Badr Albusaidi, i en udtalelse, at “ingen af siderne vil gå efter hinanden” for at “sikre fri navigation og en problemfri international kommerciel skibsfart”.

Men de nærmere detaljer i den aftale, som ifølge Trump er indgået, er uklare.

Mohammed al-Bukhaiti, som er medlem af houthibevægelsens politiske råd, siger, at houthiernes operationer i Det Røde Hav og Israel “ikke stopper uanset konsekvenserne”.

Det gælder, indtil angreb og en blokade i Gaza stopper, siger al-Bukhaiti ifølge Bloomberg-journalisten Jordan Fabian.

Meldingen fra Trump kom under et møde med den canadiske premierminister, Mark Carney.

Her sagde præsidenten, at houthierne ikke ønsker at kæmpe mere.

– Vi vil stoppe bombardementerne, sagde Trump ifølge nyhedsbureauet AP.

– De har kapituleret, men endnu mere vigtigt, så vil vi tro på deres ord.

Præsidenten tilføjede, at det er meget “positivt”, da de har ramt “mange skibe”, men han uddybede ikke yderligere.

Houthimilitsen, som har kontrol med de mest befolkede områder af Yemen, begyndte i 2023 at rette angreb mod skibe med både missiler og droner for at vise solidaritet med palæstinenserne.

Angrebene har haft store konsekvenser for international handel på grund af Yemens beliggenhed på den sydlige spids af Den Arabiske Halvø.

Tidligere tirsdag angreb Israel den internationale lufthavn i Yemens hovedstad, Sanaa.

De israelske angreb satte ifølge Israels militær “lufthavnen helt ud af drift”.

– Landingsbaner, fly og infrastruktur i lufthavnen blev ramt, oplyste militæret i en udtalelse.

Også mandag var der israelske angreb mod bevægelsen.

De israelske angreb er en reaktion på, at et missil affyret af houthierne ramte tæt på Ben Gurion-lufthavnen i Israel søndag.

Reuters

Canada er ikke til salg.

Sådan var beskeden fra den canadiske premierminister, Mark Carney, til USA’s præsident, Donald Trump, under et møde i Det Hvide Hus tirsdag.

Carney henviste til Trumps erfaring fra ejendomsbranchen og sagde, at “nogle steder aldrig er til salg”.

Inden da havde Trump tilkendegivet, at han stadig er interesseret i at gøre Canada til den 51. amerikanske delstat.

Men den amerikanske præsident anerkendte også – efter canadiske afvisninger – at der skal “to til en tango”.

På længere sigt vil Trump dog ikke afvise, at det kan lade sig gøre at gøre Canada til amerikansk territorium.

– Man skal aldrig sige aldrig, sagde Trump.

Mark Carney og hans parti, Det Liberale Parti, vandt parlamentsvalget i Canada for en uge siden.

Få dage senere sagde Carney, at han ville mødes med Trump for at tale om blandt andet det økonomiske og sikkerhedsmæssige forhold mellem de to nationer.

Trump har vakt vrede blandt mange canadiere med sin toldkrig og sine udtalelser om at gøre Canada til USA’s delstat nummer 51.

Søndag blev Donald Trump i et interview med NBC News spurgt, om han kunne finde på at anvende militær magt i Canada.

Til det svarede han, at han aldrig tror, at USA vil nå til det punkt med Canada.

Men Canada er ikke det eneste land, som Trump har ytret ønske om at overtage. Også Grønland har fanget præsidentens opmærksomhed.

Og her ville han over for NBC News ikke på samme måde afvise, at bruge militær magt for at opnå sit ønske.

– Det kunne ske. Noget kunne ske med Grønland. Jeg vil være ærlig – vi har brug for det af hensyn til national og international sikkerhed. Men jeg tror, at det er meget usandsynligt, sagde han.

Makroøkonomisk usikkerhed får den danske producent af høreapparater Demant til at nedjustere sine forventninger til resten af 2025.

Hvor selskabet tidligere forventede en organisk vækst på mellem tre og syv procent, forventer det nu en organisk vækst på mellem en og fem procent.

Det skriver Demant i en selskabsmeddelelse i forbindelse med regnskabet for første kvartal tirsdag eftermiddag.

Organisk vækst er et udtryk for udviklingen i en virksomheds omsætning eller overskud fraregnet udsving i valutakurser og opkøb af virksomheder.

– I første kvartal påvirkede den makroøkonomiske usikkerhed høreapparatmarkedet negativt, og i særdeleshed det amerikanske marked, siger Søren Nielsen, som er topchef i Demant, i meddelelsen.

– Når vi ser på resten af året, forventer vi nu, at markedet udvikler sig svagere end normalt, og derudover forventer vi at se en effekt af de seneste valutakursudviklinger, lyder det videre.

Nu venter Demant, at det globale marked for høreapparater vil vokse to til fire procent i 2025 mod tidligere forventet fire til seks procent.

Det sker, efter at væksten i USA har været lavere end forventet i første kvartal, lyder det.

Demant skønner, at stykvæksten for salget af høreapparater i Nordamerika var på minus tre procent i første kvartal.

– I modsætning til forventningerne og efter flere perioder med stærk vækst førte den økonomiske usikkerhed hos forbrugerne til negativ vækst på det kommercielle marked i USA – både i segmentet for egenbetaling og i managed care-segmentet, skriver Demant.

I samme omgang nedjusterer Demant sine forventninger til driftsresultatet til 4,1 til 4,5 milliarder kroner fra intervallet 4,5 til 4,9 milliarder kroner.

I første kvartal har Demant haft en omsætning på 5,6 milliarder kroner. Det svarer til en organisk vækst på nul procent.

Smykkeselskabet Pandora fastholder sine forventninger til 2025, mens selskabet samtidig noterer sig, at den makroøkonomiske usikkerhed er forhøjet.

Det skriver Pandora i forbindelse med sit regnskab for første kvartal, som er blevet offentliggjort tirsdag eftermiddag.

Selskabet forventer dermed fortsat, at den organiske vækst vil lande på mellem syv og otte procent for året.

I første kvartal har Pandora omsat for 7,3 milliarder kroner, hvilket svarer til en organisk vækst på syv procent sammenlignet med samme kvartal året før.

Organisk vækst er et udtryk for udviklingen i en virksomheds omsætning eller overskud fraregnet udsving i valutakurser og opkøb af virksomheder.

På bundlinjen har selskabet tjent 1,1 milliard kroner i årets tre første måneder. Det er omtrent 14 procent mere end i første kvartal i 2024.

Selskabets topchef, Alexander Lacik, glæder sig over Pandoras start på året, når man ser på den usikkerhed, der har været i omverdenen.

– Vi kan ikke kontrollere eksterne faktorer, men vi kan kontrollere, hvordan vi eksekverer på en allerede gennemprøvet strategi, som får vores virksomhed til at vokse, siger han i en kommentar til regnskabet.

Pandora skriver desuden i forbindelse med regnskabet, at selskabet aktivt forbereder adskillige scenarier i relation til amerikanske toldsatser.

Det vil meddele yderligere, når den potentielle betydning for forventninger til 2025 og mål for 2026 bliver mere tydelig.

Tirsdag lyder det desuden fra Pandora, at selskabet har nedjusteret sin forventning til overskudsgraden i 2025 med et halvt procentpoint til omkring 24 procent.

Overskudsgraden fortæller, hvor stor en del af en virksomheds omsætning, der ender som overskud.

Pandora er blandt de danske selskaber, som ifølge analytikere bliver ramt hårdest af amerikansk told på importerede varer.

Smykkeselskabet har produktion i Thailand og sælger en stor del af dets varer i USA.

Da den amerikanske præsident, Donald Trump, annoncerede en lang række nye toldsatser i begyndelsen af april, lå tolden på varer fra Thailand på 36 procent.

Siden har Trump dog sat størstedelen af toldsatserne på pause i 90 dage, men han fastholdte en basistold på ti procent.

Pandora har tidligere meddelt, at de annoncerede toldsatser vil påvirke selskabets resultat negativt med 1,2 milliarder kroner før skat.

Socialdemokratiet vil have undersøgt atomkraftens muligheder og konsekvenser i Danmark.

Det fortæller partiets klima- og energiordfører Jesper Petersen, efter at hans formand og statsminister Mette Frederiksen tirsdag åbnede for at tillade teknologien.

Både ordfører og statsminister påpeger dog, at partiet ser vind- og solenergi som den bedste vej frem.

– Jeg synes, at den seriøse måde at gå frem her er at starte med at analysere, hvad det faktisk vil indebære, hvis man ophæver forbuddet – velvidende at vi ikke nu og her skal producere a-kraft i danmark , siger Jesper Petersen.

En sådan undersøgelse skal også klarlægge, hvilke omkostninger det vil føre med sig bare at ophæve forbuddet mod atomkraft i Danmark.

Atomkraft har længe været decideret forbudt i Danmark.

Siden 1985 har der været lovgivet mod at bruge teknologien i Danmarks energiplanlægning, og det er ikke tilladt at tilslutte energi fra kernekraft til det danske elnet.

Den seneste tid har debatten om atomkraft dog rykket sig.

Hvor det for årtier siden drejede sig om frygt for radioaktive katastrofer, handler debatten nu om teknologiens rentabilitet, tempo og tilpasning til det danske energisystem.

Socialdemokratiet mener stadig, at det kan være en blindgyde i den grønne omstilling.

– Det kan godt være, at vi skal det på et tidspunkt, men statsministeren understreger, at sol- og vindenergi er de billigste og bedste kilder til udbygning af grøn energi i Danmark nu, og at atomkraft vil tage utrolig lang tid at få, siger Jesper Petersen.

Liberal Alliance har længe argumenteret for at fjerne forbuddet og undersøge, hvorvidt atomkraft vil være fornuftigt i Danmark.

Partiet har hertil foreslået en såkaldt Niels Bohr-kommission, der skal klarlægge teknologiens potentiale i Danmark.

I sidste uge meldte både Moderaterne og Venstre sig interesserede i at fjerne forbuddet.

Og tirsdag imødekommer Mette Frederiksen forslaget.

Direkte adspurgt, om hun er klar til at kigge på en lempelse af forbuddet mod atomkraft, svarer hun bekræftende:

– Ja, jeg synes, vi skal se på det med åbne øjne. Det er bedre, at vi har atomkraft i Europa, end at vi er afhængige af russisk gas, siger Mette Frederiksen til pressen.

Det er nye toner fra landets statsminister, der hidtil har argumenteret imod teknologien.

På klimatopmødet COP28 i Dubai i 2023 sagde hun til Ritzau, at der ingen danske planer var om atomkraft, og at man burde satse på de danske styrkepositioner indenfor vind- og solenergi.

– Jeg synes, det er helt utrolig vigtigt, at verden satser på den vedvarende energi, som er den reneste energiform, og som mange steder vil kunne opføres hurtigere end atomkraft .

I andet forsøg og efter et politisk drama får konservative Friedrich Merz opbakning fra Forbundsdagen til at blive forbundskansler i Tyskland.

Det står klart tirsdag eftermiddag efter en afstemning i Forbundsdagen, hvor 325 parlamentsmedlemmer stemte for den 69-årige tysker.

– Fru formand, jeg takker for tilliden, og jeg accepterer valget, sagde Merz til formanden for Forbundsdagen, Julia Klöckner, der kort forinden havde offentliggjort resultatet af afstemningen.

Tidligere på dagen gik det til stor overraskelse galt for Merz, da han tabte en kanslerafstemning i Forbundsdagen.

Her manglede han seks stemmer for at nå op på de nødvendige 316 stemmer.

Den første afstemning anses for at være et både pinligt og historisk nederlag for Merz.

Aldrig før er det sket, at en udpeget kansler er mislykkedes med at komme igennem første runde af afstemningen, efter at koalitionsforhandlingerne var på plads, skriver Spiegel. Merz skal nu stå i spidsen for en koalition bestående af konservative CDU/CSU og socialdemokratiske SPD.

Den kan tilsammen mønstre 328 parlamentsmedlemmer. Dermed manglede i anden runde tre ja-stemmer, hvis der skulle have været fuldt hus blandt koalitionspartierne.

Afstemningen var hemmelig.

Omtrent en halv time efter at afstemningen havde fundet sted, blev Friedrich Merz formelt nomineret som kansler ved en kort ceremoni hos den tyske præsident, Frank-Walter Steinmeier.

Det skete i Schloss Bellevue i Berlin, hvor præsidenten holder til. Embedsboligen ligger kun et stenkast fra Forbundsdagen.

Herefter vender Merz tilbage til den historiske rigsdagsbygning for at aflægge ed og blive den tiende tyske forbundskansler siden afslutningen af Anden Verdenskrig, skriver nyhedsbureauet Reuters.

De tyske vælgere var til valg i februar.

Her fik konservative CDU sammen med sit bayerske søsterparti, CSU, 28,6 procent af stemmerne.

Næststørst blev det indvandringskritiske Alternative für Deutschland (AfD), der fik 20,8 procent af stemmerne.

Statsminister Mette Frederiksen (S) ser på muligheden for at lempe reglerne for forbuddet af atomkraft i Danmark med “åbne øjne”.

Det svarer hun, direkte adspurgt på om hun er klar til at kigge på en lempelse af forbuddet mod atomkraft.

– Ja, jeg synes, vi skal se på det med åbne øjne. Det er bedre, at vi har atomkraft i Europa, end at vi er afhængige af russisk gas, siger Mette Frederiksen.

Statsministeren forklarer, at “der er danske virksomheder, der er i gang med at se, om man kan lave nye typer af atomkraft på forskellig vis”.

– Det synes jeg ikke, vi skal stille os imod på nogen måde, siger hun.

Statsministeren fastslår dog, at vi ikke har haft atomkraft i Danmark, og at det “tager mange år at bygge, foruden de udfordringer der er omkring affaldet”.

Hun fremhæver desuden behovet for at styrke vedvarende energi ved at sætte endnu flere havvindmøller op.

Mette Frederiksen fastslår, at hun “intet problem” har med, at andre lande har atomkraft.

– Det er bedre, at vi har atomkraft i Europa, end at vi importerer olie og gas fra Putin, lyder det.

Atomkraft har i 40 år været forbudt territorie i Danmark.

Folketinget vedtog i 1985, at teknologien ikke måtte indgå i den danske energiplanlægning.

De to øvrige regeringspartier, Moderaterne og Venstre, meldte sig i april klar til at afskaffe forbuddet mod atomkraft i Danmark.

Blå partier som Liberal Alliance, De Konservative og Dansk Folkeparti er også tilhængere af at afskaffe forbuddet.

De Konservatives partiformand, Mona Juul, mener, at virksomhederne, der udvikler og tester mulig atomkraft, har brug for et mere klart svar.

– Vi kan ikke bruge, at man ser åbent på noget eller er optimistisk. Vi har behov for en mere klar melding.

– Der er behov for at fjerne forbuddet, så det er muligt at teste og udvikle atomkraft i Danmark, siger Mona Juul.

Ritzau forsøger at få uddybet hos Socialdemokratiets energiordfører, Jesper Petersen, om Mette Frederiksens melding betyder, at partiet støtter at afskaffe forbuddet.

Socialdemokratiet har historisk set været imod atomkraft på dansk grund.

Personligt har Mette Frederiksen ved tidligere lejligheder sagt, at Danmark ikke bør arbejde for at fremme atomkraft.

Hun har i stedet fremhævet, at verden skal satse på vedvarende energikilder som vind- og solenergi.

Fodboldklubben Esbjerg fB skal have ny træner forud for næste sæson. Cheftræner Lars “Lungi” Sørensen stopper som cheftræner, oplyser klubben i en pressemeddelelse.

Han har selv taget beslutningen om at sige op, skriver klubben.

“Lungi” tiltrådte som cheftræner i marts 2023, da holdet rodede rundt i 2. division, men det lykkedes ham at få holdet op i 1. division.

Her vil holdet også være at finde, når næste sæson skydes i gang. Det ligger fast, selv om der resterer tre kampe af sæsonen.

– Jeg har grundlæggende løst de opgaver, jeg er blevet stillet i forhold til at sikre en oprykning fra 2. division og dernæst etablere holdet i NordicBet Ligaen, og derfor mener jeg, timingen er rigtig til at give stafetten videre, siger træneren i pressemeddelelsen.

Indien og Storbritannien, som er verdens femte- og sjettestørste økonomi, er tirsdag blevet enige om en frihandelsaftale.

Aftalen anses for at være den hidtil mest betydningsfulde for den britiske regering efter brexit.

Den er kommet i hus efter tre år med forhandlinger.

Målet er blandt andet at øge handlen mellem de to lande med omtrent 225 milliarder kroner i 2040.

Det skal landene gøre gennem lettere adgang til hinandens markeder og færre handelsrestriktioner.

Blandt andet sænkes toldsatser på produkter som whisky samt lam, laks, chokolade og kiks.

For eksempel sænkes toldsatsen på whisky og gin i første omgang fra 150 procent til 75 procent og senere ned til 40 procent, skriver Sky News.

Derudover vil det også gælde en række avancerede fremstillingsdele til produktion, der ikke er yderligere præciseret.

Indien vil sænke tolden til 90 procent på importerede varer fra Storbritannien, hvoraf 85 procent vil blive toldfrie inden for et årti, skriver Sky News.

– Disse skelsættende aftaler vil øge dybden af vores strategiske partnerskab og være en katalysator for handel, investeringer, vækst, jobskabelse og innovation i begge vores økonomier, siger den indiske premierminister, Narendra Modi.

Toldkaos og uro på verdensmarkederne på grund af amerikansk told har sat skub i forhandlingerne mellem Indien og Storbritannien.

– Vi er nu i en ny tid i forhold til handel og økonomi. Det har betydning for, at vi skal gå længere og hurtigere for at styrke Storbritanniens økonomi, siger den britiske premierminister, Keir Starmer.

En potentiel frihandelsaftale mellem Storbritannien og Indien kom første gang på bordet i januar 2022. Det blev et symbol på et britisk håb om uafhængig handelspolitik efter brexit.

Men skiftende premierministre i Storbritannien har været med til at forhale processen.

Reuters

En 30-årig mand er blevet tiltalt for uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder.

Det skriver TV 2 Østjylland.

Ifølge Østjyllands Politi sad han en decembernat sidste år bag rattet i en bil, da han kørte en 24-årig kvinde ihjel.

Hun kom kørende på cykel, da hun og en 23-årig mandlig cyklist blev ramt af en bil på hjørnet af Hasle Ringvej og Paludan Müllers Vej i Aarhus.

Ulykken skete 8. december 2024 omkring klokken 02.55 og efterlod i første omgang kvinden i kritisk tilstand og med alvorlige skader.

Dagen efter afgik hun ved døden.

Den 30-årige fører af bilen havde ifølge anklageskriftet en promille på over 0,5. Desuden havde han indtaget det bevidsthedspåvirkende stof THC, som er det aktive og ulovlige stof i cannabis.

Derfor er han tiltalt for uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder.

Stoffet THC er klassificeret som “farlig for trafiksikkerheden.” Den 30-årige havde ikke recept på stoffet, og værdien i hans blod oversteg bagatelgrænsen for stoffet.

Den 30-årige bilist er derudover anklaget for at “tilsidesætte væsentlige hensyn til trafiksikkerheden”.

Det er han ved blandt andet at køre overfor rødt i krydset, hvor ulykken skete, og ikke mindst ved ifølge anklageskriftet at være skyld i den 24-årige kvindes død.

Efter at have påkørt de to unge cyklister kørte den 30-årige ifølge anklageskriftet videre ad Hasle Ringvej og frem for rødt lys i krydset ved Hasle Ringvej og Viborgvej, hvor han påkørte en stander til lyssignalet.

Derfor er han også tiltalt for at have undladt at hjælpe nogen i livsfare.

Anklagemyndigheden kræver, at den 30-årige mand idømmes en fængselsstraf, får frakendt kørekortet, og at personbilen bliver konfiskeret.

Det fremgår ikke, hvordan den 30-årige forholder sig til tiltalen, eller hvornår sagen skal for retten.

Det tyske parlament skal stemme endnu engang om kanslerposten tirsdag. Det oplyser lederen af det socialdemokratiske parti SPD, Lars Klingbeil, til Reuters.

Afstemningen vil ifølge mediet allerede finde sted klokken 15.15.

Også gruppelederen for den konservative union CDU og CSU, Jens Spahn, bekræfter over for mediet Frankfurter Allgemeine, at endnu en afstemning snart vil finde sted.

Ved dagens første afstemning lykkedes det ikke kanslerkandidaten Friedrich Merz at blive valgt som landets kansler efter afstemning i det tyske parlament.

Mod forventning fik han ikke de 316 stemmer, som er det magiske tal, hvis Merz skulle vælges som ny kansler.

Blot 310 af politikerne i parlamentet stemte for kanslerkandidaten, hvilket er seks for lidt.

Ifølge det tyske medie Spiegel er det aldrig før sket, at en udpeget kansler er mislykkedes med at komme igennem første runde af afstemningen, efter koalitionsforhandlingerne var på plads.

Det tyske nyhedsbureau dpa kaldte resultatet af første afstemning en “kæmpe ydmygelse” for Merz.

Afstemningen kommer, dagen efter Merz, der leder de konservative partier CDU/CSU, underskrev en regeringsaftale med det socialdemokratiske parti SPD, som der er indgået koalition med.

Koalitionen har tilsammen 328 sæder i Forbundsdagen, hvilket bidrager til skuffelsen over nederlaget for Merz ved dagens afstemning.

Selve afstemningen foregår anonymt, så derfor er det uvist, hvilke politikere, der er gået mod partitoppen.

Lokalpolitiker i Næstved Kommune Ghita Nelander (DF) frifindes i en sag om ærekrænkelser og injurier, hvor hun var blevet stævnet af museumsdirektøren ved Museum Sydøstdanmark, Keld Møller Hansen.

Det oplyser Københavns Byret tirsdag på sin hjemmeside.

Museumsdirektøren stævnede i 2023 politikeren fra Dansk Folkeparti for at have henvendt sig til Næstved Kommune efter at have modtaget en række anonyme henvendelser fra borgere, der berettede om dårligt arbejdsmiljø og mulig økonomisk berigelse.

Henvendelserne indeholdt kritik af forholdene på Museum Sydøstdanmark, hvor Keld Møller Hansen er direktør.

Ghita Nelander valgte at bringe oplysningerne videre på et lukket møde med kommunale embedsfolk – og understregede ifølge sin egen forklaring, at der var tale om udokumenterede påstande.

– Jeg har en følelse af, at jeg har opfyldt min pligt som politiker, når borgerne rejser bekymringer om nogle ting. Det er ikke første gang, jeg har rejst noget på baggrund af nogle henvendelser, sagde Ghita Nelander dengang til TV2 Øst.

Næstved Kommune udarbejdede et notat og sendte det videre til museets bestyrelse.

Kort efter stævnede Keld Møller Hansen politikeren med henvisning til straffelovens paragraf 267 og paragraf 268, hvor han hævdede, at Ghita Nelander krænkede hans ære og omdømme.

Men Københavns Byret giver ham altså ikke medhold i sagen.

I domsafsigelsen fremgår det, at 12 ud af 15 udsagn ikke har et indhold, der er egnet til at krænke Keld Møller Hansens ære, og han kan derfor ikke anses som forurettet i sagen.

De sidste tre udsagn om ærekrænkelser kunne knyttes direkte til Keld Møller Hansen, men retten vurderede, at Ghita Nelander handlede i god tro på baggrund af borgerhenvendelser i en sag af samfundsmæssig interesse.

Ghita Nelanders advokat, Eva Persson, er tilfreds med rettens beslutning om at frifinde DF-politikeren.

– Det ville være bekymrende for vores demokrati og retssikkerhed, hvis hun var blevet dømt. For hvis ikke man kan gå videre med denne her slags ting som politiker, så er det ikke muligt at gøre sit job, lyder det fra Eva Persson.

Ghita Nelander, der tidligere har været blandt partitoppen i Nye Borgerlige, har været medlem af Dansk Folkeparti siden august sidste år.

Hun har siddet i byrådet i Næstved Kommune siden 2014 og har været regionsrådsmedlem i Region Sjælland siden 2022.

Keld Møller Hansens advokat, Dan Stampe-Terkelsen, hævder, at afgørelsen kan få en negativ udvikling, når det kommer til politikeres magt.

– Vi er ikke enige i kendelsen. Jeg mener, det kan få den konsekvens, at politikere i for høj grad kan viderebringe ting uden at undersøge eller forholde sig til, hvor oplysningerne stammer fra.

– Det, vil jeg mene, er en lettere problematisk udvikling, siger Dan Stampe-Terkelsen.