Seneste nyheder

Det tyske parlament skal stemme endnu engang om kanslerposten tirsdag. Det oplyser lederen af det socialdemokratiske parti SPD, Lars Klingbeil, til Reuters.

Afstemningen vil ifølge mediet allerede finde sted klokken 15.15.

Også gruppelederen for den konservative union CDU og CSU, Jens Spahn, bekræfter over for mediet Frankfurter Allgemeine, at endnu en afstemning snart vil finde sted.

Ved dagens første afstemning lykkedes det ikke kanslerkandidaten Friedrich Merz at blive valgt som landets kansler efter afstemning i det tyske parlament.

Mod forventning fik han ikke de 316 stemmer, som er det magiske tal, hvis Merz skulle vælges som ny kansler.

Blot 310 af politikerne i parlamentet stemte for kanslerkandidaten, hvilket er seks for lidt.

Ifølge det tyske medie Spiegel er det aldrig før sket, at en udpeget kansler er mislykkedes med at komme igennem første runde af afstemningen, efter koalitionsforhandlingerne var på plads.

Det tyske nyhedsbureau dpa kaldte resultatet af første afstemning en “kæmpe ydmygelse” for Merz.

Afstemningen kommer, dagen efter Merz, der leder de konservative partier CDU/CSU, underskrev en regeringsaftale med det socialdemokratiske parti SPD, som der er indgået koalition med.

Koalitionen har tilsammen 328 sæder i Forbundsdagen, hvilket bidrager til skuffelsen over nederlaget for Merz ved dagens afstemning.

Selve afstemningen foregår anonymt, så derfor er det uvist, hvilke politikere, der er gået mod partitoppen.

Lokalpolitiker i Næstved Kommune Ghita Nelander (DF) frifindes i en sag om ærekrænkelser og injurier, hvor hun var blevet stævnet af museumsdirektøren ved Museum Sydøstdanmark, Keld Møller Hansen.

Det oplyser Københavns Byret tirsdag på sin hjemmeside.

Museumsdirektøren stævnede i 2023 politikeren fra Dansk Folkeparti for at have henvendt sig til Næstved Kommune efter at have modtaget en række anonyme henvendelser fra borgere, der berettede om dårligt arbejdsmiljø og mulig økonomisk berigelse.

Henvendelserne indeholdt kritik af forholdene på Museum Sydøstdanmark, hvor Keld Møller Hansen er direktør.

Ghita Nelander valgte at bringe oplysningerne videre på et lukket møde med kommunale embedsfolk – og understregede ifølge sin egen forklaring, at der var tale om udokumenterede påstande.

– Jeg har en følelse af, at jeg har opfyldt min pligt som politiker, når borgerne rejser bekymringer om nogle ting. Det er ikke første gang, jeg har rejst noget på baggrund af nogle henvendelser, sagde Ghita Nelander dengang til TV2 Øst.

Næstved Kommune udarbejdede et notat og sendte det videre til museets bestyrelse.

Kort efter stævnede Keld Møller Hansen politikeren med henvisning til straffelovens paragraf 267 og paragraf 268, hvor han hævdede, at Ghita Nelander krænkede hans ære og omdømme.

Men Københavns Byret giver ham altså ikke medhold i sagen.

I domsafsigelsen fremgår det, at 12 ud af 15 udsagn ikke har et indhold, der er egnet til at krænke Keld Møller Hansens ære, og han kan derfor ikke anses som forurettet i sagen.

De sidste tre udsagn om ærekrænkelser kunne knyttes direkte til Keld Møller Hansen, men retten vurderede, at Ghita Nelander handlede i god tro på baggrund af borgerhenvendelser i en sag af samfundsmæssig interesse.

Ghita Nelanders advokat, Eva Persson, er tilfreds med rettens beslutning om at frifinde DF-politikeren.

– Det ville være bekymrende for vores demokrati og retssikkerhed, hvis hun var blevet dømt. For hvis ikke man kan gå videre med denne her slags ting som politiker, så er det ikke muligt at gøre sit job, lyder det fra Eva Persson.

Ghita Nelander, der tidligere har været blandt partitoppen i Nye Borgerlige, har været medlem af Dansk Folkeparti siden august sidste år.

Hun har siddet i byrådet i Næstved Kommune siden 2014 og har været regionsrådsmedlem i Region Sjælland siden 2022.

Keld Møller Hansens advokat, Dan Stampe-Terkelsen, hævder, at afgørelsen kan få en negativ udvikling, når det kommer til politikeres magt.

– Vi er ikke enige i kendelsen. Jeg mener, det kan få den konsekvens, at politikere i for høj grad kan viderebringe ting uden at undersøge eller forholde sig til, hvor oplysningerne stammer fra.

– Det, vil jeg mene, er en lettere problematisk udvikling, siger Dan Stampe-Terkelsen.

Der ligger ingen forbrydelse bag, at to personer blev fundet døde på et bosted på Jupitervej i Fredericia 3. april.

Det skriver Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse godt en måned efter dødsfaldene.

Da der ifølge politiet ikke er sket noget strafbart, afsluttes dele af efterforskningen, oplyser vicepolitiinspektør Torben Simonsen uden at gå nærmere i detaljer.

– Sagen er stadig under efterforskning, da dødsårsagen ikke er endelig klarlagt, men der er ikke fundet tegn på, at strafbare forhold har været årsag til dødsfaldene, siger han i pressemeddelelsen.

De afdøde var ifølge tvSyd to mænd på 24 og 26 år.

Fredericia Dagblad og tvSyd skrev torsdag den 3. april, at der var afspærret på en adresse på Jupitervej, hvor Nova Støttecenter ligger.

Det er et specialiseret tilbud til unge med autisme samt for unge med udviklingshæmning, og de to afdøde var ifølge medierne beboere på centret.

Politiet fik om formiddagen anmeldelsen om de to personer, og da det ikke umiddelbart stod klart, hvad de to var døde af, blev det betegnet som mistænkelige dødsfald.

Det betyder konkret, at politiet efterforsker sagen som drab for at sikre, at eventuelle spor ikke går tabt. Ved 18-tiden den 3. april var undersøgelserne på stedet overstået.

– Der er ikke umiddelbart noget mistænkeligt ved dødsfaldene, men efterforskningen er ikke endeligt afsluttet, skrev Sydøstjyllands Politi på X.

Den følgende dag advarede politikredsen offentligt om, at et farligt narkotisk stof kunne være i omløb. Advarslen kom, fordi politiet på centret havde fundet såkaldte frimærker med narkotika.

De bestod til dels af et opioid, som angiveligt var “et meget potent stof i fentanylklassen”, lød det, og særligt mennesker i misbrugsmiljøet blev advaret om risikoen.

Det fremgår af tirsdagens meddelelse fra politiet ikke, om de to afdøde personer menes at have mistet livet som følge af narkotika, eller hvad dødsårsagen ellers måtte være.

Efter dødsfaldene blev det meldt ud, at Fredericia Kommune ville tilbyde krisehjælp til både medarbejdere og beboere på støttecentret.

For tredje dag i træk har der været flere angreb i byen Port Sudan. Det skriver flere internationale nyhedsbureauer.

Tirsdag har droneangreb ramt lufthavnen i den sudanesiske by ved Det Røde Hav, oplyser en embedsmand for lufthavnen til AFP.

En anden drone har ifølge nyhedsbureauet angrebet et brændstofdepot nær havnen i den tætbefolkede by, hvor FN, hjælpeorganisationer og hundredtusindvis af mennesker på flugt holder til.

Massive søjler af røg vælter op fra Sudans vigtigste brændstoflagre nær havnen og lufthavnen, siger et vidne til Reuters.

Port Sudan er den vigtigste base for nødhjælpsarbejdet i Sudan, der ligger syd for Egypten.

Ødelæggelsen af brændstofanlæg og skader på lufthavnen og havnen i Port Sudan risikerer at gøre den humanitære krise i Sudan endnu værre.

Næsten al humanitær hjælp kommer ind i Sudan via Port Sudan, skriver AFP.

Lige nu er der kritisk brug for humanitær hjælp i det krigshærgede land, som blandt andet er ramt af hungersnød.

I over to år har den paramilitære gruppe Rapid Support Forces (RSF) udkæmpet en blodig krig mod den sudanesiske hær.

Konflikten i Sudan, som har omkring 50 millioner indbyggere, har kostet titusinder af mennesker livet, fordrevet 13 millioner mennesker og skabt verdens største sult- og fordrivelseskrise.

Udenlandsk arbejdskraft er en afgørende forudsætning for den økonomiske vækst, Danmark oplever i disse år.

Men antallet betyder noget, når det kommer til udlændinge i Danmark.

Det bedyrer statsminister Mette Frederiksen (S) i Folketingssalen.

– Det er selvfølgelig positivt, at nogle vil bidrage til Danmark, men også hvad angår udenlandsk arbejdskraft, betyder antal noget. Især dem fra Nordafrika og Mellemøsten, siger statsministeren.

Regeringen står foran en ny politisk indsats om udenlandsk arbejdskraft.

Hvor regeringspartiet Moderaterne kalder på en større tilkomst af internationale arbejdstagere, er Socialdemokraterne optaget af at kontrollere mængden.

– En del af dem, der er kommet hertil den seneste tid, er kommet for at arbejde i sundhedsvæsnet, uden at efterspørgslen er kommet med, siger Mette Frederiksen.

Hun mener, at man bør glæde sig over, at flere rejser til Danmark for at arbejde eller studere.

Men for mange udlændinge i Danmark kan give udfordringer, og regeringen er da også blevet kritiseret af højrefløjen for, at antallet af udlændinge fra Menapt-landene er steget under Mette Frederiksens tid.

Kategorien favner Mellemøsten, Nordafrika, Pakistan og Tyrkiet.

Det vil statsministeren adressere.

– Derfor strammer vi reglerne op, så der er en sammenhæng mellem, hvor mange vi har brug for, og hvor mange der kommer.

Statsministeren bebuder, at udenlandsk arbejdskraft helst skal komme fra ligesindede lande.

– Vi skal i fremtiden i vores øjne i højere grad orientere os mod lande, med hvem vi deler et interessefællesskab, og lande vi handler med, når det handler om udenlandsk arbejdskraft, siger hun.

Udenlandsk arbejdskraft er central for den vækst, dansk økonomi oplever i disse år. I 2024 bidrog udenlandsk arbejdskraft med 361 milliarder kroner til Danmarks bruttonationalprodukt (bnp) ifølge en opgørelse fra Dansk Erhverv.

Beløbet svarer til omkring 12 procent af bnp sidste år.

I regeringen har ældreminister Mette Kierkgaard (M) varslet, at der skal komme flere udenlandske sundhedsarbejdere.

Om ti år kan der mangle op mod 15.000 social- og sundhedsassistenter, og derfor vil regeringen udvikle en modtagelsespakke, så indere og filippinere vil søge mod Danmark for at arbejde, lød det forleden fra Moderaternes ældreminister.

Nu markerer Mette Frederiksen dog, at det skal ske kontrolleret.

Ved mandagens afstemning om, hvorvidt Friedrich Merz skal være Tysklands næste kansler, undlod en dansk-tysk politiker ifølge ham selv at stemme.

Det siger politikeren Stefan Seidler fra partiet Sydslesvigsk Vælgerforeningen til TV 2.

Ifølge det tyske medie Spiegel var der tre personer, der undlod at stemme, mens 310 stemte ja og 307 stemte nej. En enkelt stemme blev registreret som ugyldig.

Dermed lykkedes det ikke Friedrich Merz at få de 316 stemmer, som det krævede, hvis han skulle blive kansler ved første afstemning.

Men hvem, der ikke har stemt på Merz, er ikke en let sag for partiets top at opklare, for afstemningen foregår anonymt.

Over for mediet beskriver Stefan Seidler, der siger han har undladt at stemme, sig selv som en “konstruktiv oppositionspolitiker”, der gerne vil have mindretalspolitik på dagsordenen.

– Det har jeg også meddelt koalitionspartierne, så vi må se, om telefonen ringer senere i aften, når de har brug for den stemme mere, siger han til mediet.

Stefan Seidler understreger dog, at han kun vil stemme på Merz såfremt Sydslesvigsk Vælgerforenings politik kommer ind i koalitionsaftalen.

Ifølge det tyske medie Spiegel er det aldrig før sket, at en udpeget kansler er mislykkedes med at komme igennem første runde af afstemningen, efter koalitionsforhandlingerne var på plads.

Det tyske nyhedsbureau dpa kalder resultatet en “kæmpe forlegenhed” for Merz.

Mediet beskriver, hvordan der mandag aften blev afholdt en officiel afskedsceremoni for den afgående kansler, Olaf Scholz, men at han nu skal blive på posten, indtil en ny kansler er fundet.

Afstemningen kommer, efter Merz, der leder de konservative partier CDU/CSU, underskrev en regeringsaftale med det socialdemokratiske parti SPD, som der er indgået koalition med.

Koalitionen har tilsammen 328 sæder i Forbundsdagen, hvilket bidrager til skuffelsen over nederlaget for Merz ved dagens afstemning.

Det tyske parlament kan i sidste ende godt vælge en kansler uden absolut flertal i parlamentet.

Det siger Mads Jedzini, analytiker med speciale i Tyskland ved Tænketanken Europa.

Det lykkedes ikke Friedrich Merz, der leder de konservative partier CDU/CSU, i første omgang at blive valgt som landets kansler efter afstemning i det tyske parlament tirsdag.

Mads Jedzini forklarer, at det tyske parlament nu har 14 dage til at afholde en anden valgrunde i forsøget at finde en ny kansler.

I anden valgrunde skal en kansler også vælges med absolut flertal.

– Hvis man inden for de 14 dage ikke lykkedes at vælge en kansler, så er der en tredje valgrunde, hvor det så er nok med et relativt flertal af stemmerne.

Mod forventning fik Friedrich Merz ikke de 316 stemmer, som er det magiske tal, hvis Merz skulle vælges som ny kansler ved første afstemning tirsdag.

Og det er en stor overraskelse, siger Tyskland-kenderen:

– Det er et stort chok og et stort nederlag for ham personligt. Jeg tror, at han havde regnet med et sikkert flertal. Han har et rimeligt solidt flertal i parlament og burde kunne få stemmer nok til at blive valgt i første omgang, siger Mads Jedzini.

Medicinproducenten Xellia Pharmaceuticals, der er ejet af Novo Holdings, vil gradvist over de kommende otte til ti år lukke sin produktion i Danmark ned til fordel for fabrikker i andre lande.

Det skriver selskabet i en pressemeddelelse, hvor selskabet dog slår fast, at der ikke vil være personalemæssige konsekvenser af beslutningen de første tre-fire år.

– Vi investerer i denne omfattende evaluerings- og omstillingsproces for at fremtidssikre vores forsyningskæde.

– Vi er nået frem til, at det nuværende setup desværre ikke er bæredygtigt i det lange løb, selv om vi har strakt os langt for at navigere i begrænsningerne og bevare den lokale produktion, siger Michael Kocher, der er administrerende direktør, i en pressemeddelelse.

Helt konkret består den danske produktion af en fabrik på Dalslandsgade på Amager, hvor der produceres antibiotika.

I første omgang er det produktionen af stoffet vancomycin, der flyttes væk fra Danmark. Det forventes, at den proces først er færdig i 2028.

Xellia har i dag mere end 1100 ansatte og produktion i tre lande. Foruden fabrikken i København har man også fabrikker i Ungarn og i Kina.

Forsvarsministeriet har besluttet at gennemføre et eksternt skærpet tilsyn med veteranområdet.

Det sker i form af en revisionsundersøgelse, skriver Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse.

Meldingen kommer, efter Politiken har beskrevet, at en række veteraner og medarbejdere hos KFUM beretter om svigt og manglende faglig indsats på organisationens soldaterrekreationer.

Veteranerne fortjener “de bedst mulige rammer”, siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) i pressemeddelelsen.

– Det er helt afgørende, at de midler, vi afsætter til veteranområdet, kommer veteraner bedst muligt til gavn. Flere historier i medierne har skabt usikkerhed om det, og derfor igangsætter vi nu en revisionsundersøgelse, der skal omfatte både økonomisk og socialfaglig revision, siger forsvarsministeren.

KFUM’s Soldatermission har siden 1889 drevet soldaterhjem, hvor værnepligtige og soldater blandt andet kan købe et måltid.

I 2012 åbnede KFUM også de såkaldte soldaterrekreationer i Høvelte, Aalborg, Fredericia, Holstebro og Varde.

Formålet er at give veteraner adgang til en midlertidig bolig og yde hjælp til at gøre brug af Forsvarets behandlingstilbud.

Ifølge Politiken er “næsten alle” medarbejdere fra KFUM, som mediet har talt med, særdeles kritiske over for organisationen og behandlingen af veteranerne.

De beretter om svigt, en manglende faglig indsats, underbemanding, stresssygemeldinger og brud på en partnerskabsaftale, lyder det.

En aftale fra 2021 betød, at KFUM forpligtede sig til at forbedre hjælpen til veteranerne.

I perioden 2021-2024 blev der afsat 22,6 millioner kroner til organisationens arbejde på soldaterrekreationerne, har Politiken skrevet.

Af aftalen er rammerne for KFUM’s arbejde formuleret, og det fremgår, hvordan pengene til den faglige indsats skal bruges.

Desuden viser aktindsigter ifølge Politiken, at flere medarbejdere har klaget og forsøgt at advare KFUM’s ledelse og Veterancentret, som koordinerer støtten til veteranerne, om forholdene.

Forsvarsministeriet konstaterer blandt andet, at der fra flere sider stilles “spørgsmålstegn ved økonomistyringen”.

Efter et forløb på snart fem år, som har indebåret først hjemsendelse, siden anholdelse, sigtelse og varetægtsfængsling samt tiltale for at ende med påtaleopgivelse, har Lars Findsen indgået en aftale om at fratræde stillingen som chef for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).

Lars Findsen oplyser til Ritzau, at han og Forsvarsministeriet i begyndelsen af april har indgået en aftale, som indebærer, at han fra udgangen af august stopper som FE-chef.

Lars Findsen får en fratrædelsesgodtgørelse svarende til tre års løn samt en ekstraordinær pensionsindbetaling. Det løber sammenlagt op i et beløb på cirka 6,5 millioner kroner, fortæller Lars Findsen.

Regner man den løn med, som han får i perioden frem til fratrædelsen, hvor han er fritstillet, løber det alt i alt op i cirka 7,3 millioner kroner.

– Der er en lidt mærkelig følelse forbundet med det. For på det tidspunkt, hvor jeg blev hjemsendt, havde jeg været embedsmand i cirka 30 år. Det er da mærkeligt på den måde at sætte punktum for min tid i statens tjeneste, siger Lars Findsen.

Sagen om Findsen begyndte i august 2020, da han blev hjemsendt fra sin stilling som FE-chef efter kritik fra Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET).

Under hjemsendelsen delte Findsen efter myndighedernes opfattelse strengt fortrolige oplysninger om det såkaldte kabelsamarbejde med forskellige personer, og han blev i december 2021 anholdt og fængslet.

Anklagemyndigheden rejste tiltale i sagen og ønskede at gennemføre en retssag med en betydelig grad af lukkethed i forhold til offentligheden. Blandt andet måtte ikke engang sagens anklageskrift komme frem i lyset.

Det afviste Højesteret dog at gå med til, og i november 2023 valgte anklagemyndigheden så at lade sagen falde. For når man ikke kunne føre den i lukkethed, så ville man hellere værne om de følsomme informationer ved at droppe sagen.

Lars Findsen fortæller tirsdag til Ritzau, at han under hele forløbet har fået udbetalt sin løn som FE-chef. Dog var der nogle knaster undervejs.

– I de 70 dage, hvor jeg sad fængslet, stoppede de lønnen. De sagde, at jeg var udeblevet ulovligt. Og frem til at sagen blev opgivet, har jeg fået indeholdt en tredjedel af lønnen, fortæller Lars Findsen.

De penge er imidlertid blevet udbetalt på bagkant.

I en skriftlig udtalelse, som Lars Findsen udsender i forbindelse med indgåelsen af fratrædelsesaftalen, siger han, at han også i fremtiden vil være optaget af at fremme Danmarks og dansk erhvervslivs interesser og sikkerhed.

Og så takker han de folk, som han har været chef for gennem årene:

– Tak til alle mine medarbejdere gennem tiden for jeres faglighed og beundringsværdige engagement i de for Danmark vigtige opgaver, vi har løst. Det har været en fornøjelse, lyder det i udtalelsen.

Den menneskelige udvikling på verdensplan oplever en hidtil uset opbremsning.

Det fremgår af en ny rapport fra FN’s Udviklingsprogram (UNDP), der er offentliggjort tirsdag.

Rapporten tager udgangspunkt i FN’s indeks for menneskelig udvikling, HDI, som er baseret på en række indikatorer, som omfatter sundhed, uddannelse og indkomst.

– I årtier har vi været på vej mod at opnå en meget høj menneskelig udvikling inden 2030, men opbremsningen udgør en reel trussel mod de globale fremskridt, lyder det fra den øverste chef i UNDP, Achim Steiner, i en pressemeddelelse.

Levevilkårene i verdens lande led et tilbageslag under coronapandemien, men kom fint tilbage igen i 2023 ifølge rapporten.

Den tilbagegang er tilsyneladende gået i stå.

Hvis den stagnerende udvikling i 2024 fortsætter, frygter UNDP, at 2030-milepælen for menneskelig udvikling forskydes med årtier.

– Det vil gøre vores verden mere usikker, mere splittet og mere sårbar over for økonomiske og miljømæssige kriser, tilføjer Achim Steiner.

Politiet vil tirsdag være ekstraordinært til stede ved Vejle Å i Vejle i forbindelse med efterforskningen af et drabsforsøg, der fandt sted i byen i slutningen af april.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi på den sociale platform X.

– Det er ikke lykkedes at finde gerningsvåbnet, hvorfor vi nu forsøger at lede i Vejle Å, skriver Sydøstjyllands Politi.

Politiet vil tirsdag være til stede, hvor åen løber under Boulevarden i Vejle sammen med dykkere fra Forsvaret.

Undersøgelserne vil være afsluttet i løbet af tirsdagen, lyder det.

– Det er et relativt afgrænset område. Vi har en klar forventning om, at det kan klares inden for en dag, siger Torben Simonsen, vicepolitiinspektør ved Sydøstjyllands Politi, til Ritzau.

Dykkerne i vandet leder konkret efter en kniv eller et andet form for stikvåben.

Det er politiets efterforskning af gerningsmandens formodede flugtrute, som gør, at opmærksomheden nu er rettet mod åen i Vejle.

– Det er ikke lykkedes os at tilvejebringe gerningsvåbnet endnu, ud fra de søgninger vi har foretaget – blandt andet med vores hundepatruljer.

– Så derfor prøver vi at se, om det eventuelt kunne være blevet smidt i åen af gerningsmanden, siger Torben Simonsen.

Det var en uoverensstemmelse mellem to mænd, der endte med, at den ene forsøgte at slå den anden ihjel i Vejle 23. april.

En 34-årig mand forsøgte ifølge politiet at stikke en 66-årig mand med en ukendt genstand på Ribegade. De to mænd kendte hinanden i forvejen, oplyste politiet.

Ifølge Vejle Amts Folkeblad blev offeret stukket flere gange.

Efter overfaldet forlod den 34-årige mand gerningsstedet, men han blev kort tid efter anholdt af en patrulje.

Manden blev dagen efter varetægtsfængslet i fire uger.

Retten i Kolding mente dog ikke, at der var en begrundet mistanke mod manden for drabsforsøg. Han blev i stedet fængslet for grov vold. Han er dog fortsat sigtet for drabsforsøg.

Den 66-årige mand kom ikke alvorligt til skade, men politiets anklager vurderer altså, at den 34-årige havde til hensigt at dræbe.

Det lykkedes ikke Friedrich Merz i første omgang at blive valgt som landets kansler efter afstemning i det tyske parlament.

Det skriver Reuters.

Mod forventningen fik han ikke de 316 stemmer, som er det magiske tal, hvis Merz skulle vælges som ny kansler.

Blot 310 af politikerne i parlamentet stemte for kanslerkandidaten, hvilket er seks for lidt.

Ifølge det tyske medie Spiegel er det aldrig før sket, at en udpeget kansler er mislykkedes med at komme igennem første runde af afstemningen, efter koalitionsforhandlingerne var på plads.

Det tyske nyhedsbureau dpa kalder resultatet en “kæmpe forlegenhed” for Merz.

Mediet beskriver, hvordan der mandag aften blev afholdt en officiel afskedsceremoni for den afgående kansler, Olaf Scholz, men at han nu skal blive på posten, indtil en ny kansler er fundet.

Afstemningen kommer, efter Merz, der leder de konservative partier CDU/CSU, underskrev en regeringsaftale med det socialdemokratiske parti SPD, som der er indgået koalition med.

Koalitionen har tilsammen 328 sæder i Forbundsdagen, hvilket bidrager til skuffelsen over nederlaget for Merz ved dagens afstemning.

Hvem, der ikke har stemt på Merz, er ikke en let sag for partiets top at opklare, for afstemningen foregår anonymt.

Forbundsdagen har nu 14 dage til at vælge Merz eller en anden kandidat til posten, skriver Spiegel.

Der ikke officielt meldt noget ud om, hvornår næste afstemning vil finde sted.

Flere tyske medier herunder Frankfurter Allgemeine skriver dog, at det højst sandsynligt ikke vil ske allerede i dag.

Derimod peger avisen på fredag som en mulighed baseret på oplysninger fra dets kilder.

De tyske vælgere var til valg i februar.

Her fik CDU sammen med sit bayerske søsterparti, CSU, 28,6 procent af stemmerne, og partiet blev det største i Forbundsdagen.

Det næststørste parti blev det indvandringskritiske Alternative für Deutschland (AfD), der fik 20,8 procent af stemmerne. Det var en fordobling sammenlignet med det seneste valg i 2021.

Den afgående forbundskansler, Olaf Scholz, og hans parti, SPD, fik 16,4 procent af stemmerne. Det var det værste valgresultat i partiets historie.

Arbejdernes Landsbank får inden længe 17.000 nye kunder. Det sker, når banken efter planen overtager PenSam Bank i løbet af tredje kvartal.

– Vi holder konstant et vågent øje med de muligheder, der er i bankmarkedet, og PenSam Bank er en veldrevet bank, som på mange måder passer godt til vores profil, siger Frank Mortensen, der er viceadministrerende direktør i Arbejdernes Landsbank.

PenSam Bank ejes af medlemmerne af PenSam Pension og FOA.

Banken, der har cirka 40 ansatte, vil blive en del af Arbejdernes Landsbanks privatkunde-setup.

Det har Torsten Fels, der er administrerende direktør i PenSam-koncernen, store forventninger til.

– Vi deler et naturligt værdifællesskab, og købet åbner nye muligheder for vores kunder i en bank, der også forstår dem og deres behov, siger han i en pressemeddelelse.

Hovedårsagen, til at PenSam har valgt at sælge sin bankmyndighed fra, er de øgede krav fra myndighedernes side, når det gælder bankdrift.

Samtidig har det vist sig, at der ikke er de store synergieffekter ved både at drive pensionsselskab og en bank.

Overtagelsen kræver, at konkurrencemyndighederne og Finanstilsynet siger god for den.

Købesummen er ikke oplyst.

Hamas er ikke interesseret i at snakke om våbenhvile, så længe “krigen om sult og udslettelse” fortsætter.

Det siger Basem Naim, der er en del af Hamas’ politiske gren og tidligere sundhedsminister i Gaza, skriver nyhedsbureauet AFP.

Han opfordrede over for mediet det internationale samfund til at sætte pres på den israelske regering for at afslutte “forbrydelser med sult, tørst og drab” i Gaza.

Gaza har siden 2. marts været under en fuldstændig israelsk blokade, hvor ingen nødhjælp er kommet ind.

Flere internationale organisationer har offentligt kritiseret blokaden og advaret mod en humanitær krise i Gaza som følge af manglen på nødhjælp.

Den online shoppingplatform Zalando lancerer et nyt loyalitetsprogram med navnet Zalando Plus i Danmark.

Det oplyser den tyske virksomhed til DetailWatch.

Zalando Plus findes allerede i ti europæiske lande og udrulles nu i tre yderligere lande, hvoraf Danmark er det ene.

Det er en kundeklub, som giver kunder mulighed for at optjene point gennem køb og andre aktiviteter.

Programmet er af Zalando-ledelsen udnævnt som én af fire faktorer, der skal løfte toplinjen i 2025, skriver DetailWatch.

Mie Bilberg, der er chefkonsulent i e-commerce og analytiker hos Dansk Industri, har over for DetailWatch kaldt det en offensiv rettet mod konkurrerende platforme som Boozt, Asos og Boohoo.

Hun kalder det “et supervåben”, som især Boozt har haft succes med.

– Her går Zalando ind og konkurrerer. Det må også være noget, som andre online modeforhandlere skal være opmærksomme på, for det kan lige pludselig rykke rundt på kunderne, har Mie Bilberg sagt til mediet.

Meldingen fra Zalando kommer tirsdag, hvor modegiganten også præsenterer kvartalsregnskab for årets første tre måneder.

Heri kalder Fabio Baum, der er direktør for Norden og Benelux hos Zalando, Danmark “et vigtigt marked”.

– Jeg er meget glad for i dag at kunne dele nyheden om, at vi nu lancerer vores loyalitetsprogram, Zalando Plus, som markerer en vigtig milepæl, lyder det.

Regnskabet viser, at bruttovarevolumen, som betegnes GMV, stiger med 6,5 procent til 3,5 milliarder euro. Det svarer til lidt over 26 milliarder kroner.

GMV dækker over den samlede handelsværdi af alle solgte varer af både Zalando selv og af tredjepartsforhandlere. Det viser den samlede økonomiske aktivitet på platformen.

Omsætningen stiger med 7,9 procent til 2,4 milliarder euro i første kvartal, viser regnskabet.

Resultatet før renter og skat ender på 46,7 millioner euro.

Væksten skyldes flere aktive kunder, som nu tæller 52,4 millioner, og som også i gennemsnit bestiller større ordrer.

Zalando har også haft et “vellykket udsalg ved sæsonafslutningen og en lovende start på forår/sommer-sæsonen”, lyder det.

Endnu en bankfusion kan snart blive en realitet i Danmark – nærmere bestemt på Fyn.

Her har Fynske Bank og Nordfyns Bank underskrevet en fusionsaftale, der skal skabe “Fyns stærkeste og mest attraktive bank”.

Det oplyser de i en fælles pressemeddelelse.

De to banker har tilsammen 19 filialer på Fyn og i Østjylland og agter på sigt at styrke deres fysiske tilstedeværelse.

De to banker vil fremover blive videreført under navnet Fynske Bank og får i første omgang hovedsæde i Odense, der hvor Fynske Bank i dag holder til.

På sigt er det dog tanken at flytte ind i et nyt, samlet hovedkontor.

Fynske Bank er i forvejen et resultat af en fusion i 2013 mellem Vestfyns Bank og Svendborg Sparekasse. Banken har i dag ti afdelinger på Fyn, på Langeland, i Trekantsområdet og i Aarhus.

Nordfyns Bank er en mere end 100 år gammel bank, som blev grundlagt i Bogense i 1897. Den har otte filialer på det nordlige Fyn og har både hovedsæde og et erhvervscenter i Odense.

Det forventes, at man via besparelser på it og i kraft af naturlig afgang blandt personalet på sigt kan reducere omkostningerne med 68 millioner kroner årligt.

Begge banker er børsnoterede. Fynske Bank er til dels ejet af Fonden for Fynske Bank, der sidder på 45 procent af aktierne og Sydbank, der ejer 15 procent.

Blandt Nordfyns Banks aktionærer finder man Sparekassen Sjælland-Fyn, der ejer mere end 20 procent af aktierne.

Når fusionen gennemføres, vil aktionærerne i Nordfyns Bank modtage 2,7 nye aktier i Fynske Bank, for hver aktie de ejer.

På den måde vil aktionærerne i Nordfyns Bank fremover eje 37 procent af det fusionerede pengeinstitut.

Fusionsaftalen skal vedtages af bankernes aktionærer og af konkurrencemyndighederne, før den kan træde i kraft.

Bestyrelserne i de to banker anbefaler enstemmigt aktionærerne at sige ja til aftalen.

På sigt er det forventningen, at opkøbet af tyrkiske Ekol International skal blive en god forretning for rederi- og transportselskabet DFDS, men sådan er det ikke lige nu.

Integrationen af det tyrkiske selskab betyder, at DFDS kommer ud af første kvartal med et driftsresultat på minus 117 millioner kroner.

Det er noget dårligere end det overskud på 200 millioner kroner, man opnåede i samme periode sidste år.

Torben Carlsen, der er administrerende direktør, er dog fortrøstningsfuld, når det gælder effekten af de initiativer, der er sat i gang for at forbedre driften.

– I marts begyndte indtjeningen at rettet sig efter eksekvering af en række turnaround-tiltag i løbet af kvartalet, siger han i en pressemeddelelse i forbindelse med offentliggørelsen af regnskabet for første kvartal.

Forventningerne til 2025 er fortsat et driftsoverskud på én milliard kroner og en omsætningsvækst på omkring fem procent.

DFDS kalder selv 2025 for et “overgangsår” og nævner i regnskabsmeddelelsen selv et par punkter, hvor man forventer at se forbedrede tal i løbet af i år.

Det gælder blandt andet i Tyrkiet, hvor man er i fuld gang med at skære udgifterne til og lukke de dele af forretningen, der ikke er rentable.

Samtidig kigger man også på færgeforretningen i Middelhavet, hvor øget konkurrence også presser DFDS til at foretage ændringer.

Hvad angår den geopolitiske situation, så forventer DFDS her og nu ikke nogen positiv effekt af en mulig handelskrig.

Ikke så meget fordi selskabet bliver direkte påvirket af toldmure omkring USA, men mere fordi risikoen for afdæmpet vækst i Europa er blevet større.

Til gengæld kan selskabet på længere sigt måske profitere af, at europæiske virksomheder i højere grad vælger mere nærtliggende lande som Tyrkiet og Marokko, når de skal placere ny produktion.

DFDS blev stiftet under navnet Det Forenede Dampskibs-Selskab tilbage i 1866 af Carl Frederik Tietgen.

Selskabet har hovedkvarter i København, men driver færge. og transportruter i hele Europa.

DFDS har i dag sit fokus på transport af gods frem for persontransport, og blandt andet derfor solgte selskabet sidste år færgeruten København-Oslo fra.

Den drives nu af svenske Gotlandsbolaget under navnet Go Nordic.

Første kvartal er normalt lavsæson for vindmølleindustrien, og derfor havde analytikerne på forhånd også ventet et lille underskud hos den danske vindmølleproducent Vestas i første kvartal.

Men energikoncernen trodsede pessimismen og leverede et lille overskud efter skat på 5 millioner euro.

Overskuddet kom blandt andet i hus takket være en omsætning, der voksede fra 2,7 milliarder euro i samme kvartal sidste år til 3,5 milliarder euro i år.

Samtidig har Vestas vundet ordrer for sammenlagt 3,9 milliarder euro i kvartalet, hvor det sidste år blot blev til 2,2 milliarder euro.

Og kigger man i ordrebogen, ligger der sammenlagt bestillinger på henholdsvis turbiner og service for 69,8 milliarder euro. Det er 8,8 milliarder mere end på samme tidspunkt sidste år.

Vestas fastholder sine forventninger til det samlede regnskabsår, selv om selskabet er opmærksomt på, at den geopolitiske situation er blevet mere usikker.

– I serviceforretningen fortsætter vi med at gøre fremskridt i vores genoprettelsesplan, som løber frem til 2026. Vi er fortsat på sporet til at indfri vores forventninger til 2025, siger administrerende direktør Henrik Andersen.

Han fortæller i et interview med MarketWire, at Vestas efter hans mening “har gjort det “rigtige”.

– Vi er i gang med at eksekvere et stort år, hvor der er mange ting, der foregår omkring os.

– Så at komme ud af første kvartal og se, at vi følger vores plan, det er jeg superglad for, siger Henrik Andersen i interviewet.

Investorerne belønner Vestas for de opnåede resultater i første kvartal i år ved at sende aktien betragteligt op.

Tirsdag formiddag handles den til en kurs, der ligger 4,5 procent højere end dagen forinden. Det sker endda på trods af, at det samlede C25-indeks falder med 1,1 procent.

Ikke desto mindre ligger Vestas-aktien fortsat på et lavt niveau, når man kigger på de seneste års kursudvikling.

Aktien handles tirsdag i kurs 93, hvilket svarer til et fald på 50 procent hen over det seneste år.

Og den nuværende kurs er kun en tredjedel af, hvad aktien var værd, da den toppede i december 2020.

Syriens konstituerede præsident, Ahmed al-Sharaa, besøger onsdag Frankrig som det første europæiske land, siden magten i Syrien skiftede i december.

Her vil Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, tage imod Ahmed al-Sharaa.

Under mødet vil Macron “gentage Frankrigs støtte til opbygningen af et nyt Syrien – et frit, stabilt og suverænt Syrien, der respekterer alle dele af det syriske samfund”, lyder det fra præsidenten.

– Det her møde er en del af Frankrigs historiske forpligtelse over for det syriske folk, som stræber efter fred og demokrati, lyder det videre.

Under mødet vil Macron videre understrege “sine krav til den syriske regering, der primært er stabiliseringen af regionen, inklusive Libanon, og kampen mod terrorisme”.

Macron inviterede først Syriens nye, konstituerede leder til at besøge Frankrig i februar.

Han gentog invitationen i marts, men gjorde den betinget af, at Syrien etablerer en inkluderende regering, som repræsenterer “alle dele af den civile befolkning”. Han beskrev desuden sine første forhandlinger med de konstituerede ledere af landet som “positive”.

Den 8. december sidste år rykkede islamistisk-ledede styrker ind i Damaskus og væltede præsident Bashar al-Assad.

Syriens nye styre har rødder i den jihadistiske bevægelse Al-Qaedas netværk.

Det har lovet et styre, der er for alle syrere, og det har gentagne gange svoret at beskytte alle religiøse grupper samt inkludere alle i det syriske samfund under overgangen mellem det tidligere og det nye Syrien.

Mange lande har sagt, at de vil følge med i det nye styres handlemåder, før de fjerner sanktioner mod landet helt.

Men sammenstød mellem landets sikkerhedsstyrker og støtter af den tidligere præsident Assad førte i marts til de værste blodsudgydelser i landet, siden præsidenten blev væltet i december.

1700 civile – primært alawitter – blev dræbt i sammenstødene.

Det har ført til bred fordømmelse internationalt.

AFP