Seneste nyheder

Første kvartal er normalt lavsæson for vindmølleindustrien, og derfor havde analytikerne på forhånd også ventet et lille underskud hos den danske vindmølleproducent Vestas i første kvartal.

Men energikoncernen trodsede pessimismen og leverede et lille overskud efter skat på 5 millioner euro.

Overskuddet kom blandt andet i hus takket være en omsætning, der voksede fra 2,7 milliarder euro i samme kvartal sidste år til 3,5 milliarder euro i år.

Samtidig har Vestas vundet ordrer for sammenlagt 3,9 milliarder euro i kvartalet, hvor det sidste år blot blev til 2,2 milliarder euro.

Og kigger man i ordrebogen, ligger der sammenlagt bestillinger på henholdsvis turbiner og service for 69,8 milliarder euro. Det er 8,8 milliarder mere end på samme tidspunkt sidste år.

Vestas fastholder sine forventninger til det samlede regnskabsår, selv om selskabet er opmærksomt på, at den geopolitiske situation er blevet mere usikker.

– I serviceforretningen fortsætter vi med at gøre fremskridt i vores genoprettelsesplan, som løber frem til 2026. Vi er fortsat på sporet til at indfri vores forventninger til 2025, siger administrerende direktør Henrik Andersen.

Han fortæller i et interview med MarketWire, at Vestas efter hans mening “har gjort det “rigtige”.

– Vi er i gang med at eksekvere et stort år, hvor der er mange ting, der foregår omkring os.

– Så at komme ud af første kvartal og se, at vi følger vores plan, det er jeg superglad for, siger Henrik Andersen i interviewet.

Investorerne belønner Vestas for de opnåede resultater i første kvartal i år ved at sende aktien betragteligt op.

Tirsdag formiddag handles den til en kurs, der ligger 4,5 procent højere end dagen forinden. Det sker endda på trods af, at det samlede C25-indeks falder med 1,1 procent.

Ikke desto mindre ligger Vestas-aktien fortsat på et lavt niveau, når man kigger på de seneste års kursudvikling.

Aktien handles tirsdag i kurs 93, hvilket svarer til et fald på 50 procent hen over det seneste år.

Og den nuværende kurs er kun en tredjedel af, hvad aktien var værd, da den toppede i december 2020.

Syriens konstituerede præsident, Ahmed al-Sharaa, besøger onsdag Frankrig som det første europæiske land, siden magten i Syrien skiftede i december.

Her vil Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, tage imod Ahmed al-Sharaa.

Under mødet vil Macron “gentage Frankrigs støtte til opbygningen af et nyt Syrien – et frit, stabilt og suverænt Syrien, der respekterer alle dele af det syriske samfund”, lyder det fra præsidenten.

– Det her møde er en del af Frankrigs historiske forpligtelse over for det syriske folk, som stræber efter fred og demokrati, lyder det videre.

Under mødet vil Macron videre understrege “sine krav til den syriske regering, der primært er stabiliseringen af regionen, inklusive Libanon, og kampen mod terrorisme”.

Macron inviterede først Syriens nye, konstituerede leder til at besøge Frankrig i februar.

Han gentog invitationen i marts, men gjorde den betinget af, at Syrien etablerer en inkluderende regering, som repræsenterer “alle dele af den civile befolkning”. Han beskrev desuden sine første forhandlinger med de konstituerede ledere af landet som “positive”.

Den 8. december sidste år rykkede islamistisk-ledede styrker ind i Damaskus og væltede præsident Bashar al-Assad.

Syriens nye styre har rødder i den jihadistiske bevægelse Al-Qaedas netværk.

Det har lovet et styre, der er for alle syrere, og det har gentagne gange svoret at beskytte alle religiøse grupper samt inkludere alle i det syriske samfund under overgangen mellem det tidligere og det nye Syrien.

Mange lande har sagt, at de vil følge med i det nye styres handlemåder, før de fjerner sanktioner mod landet helt.

Men sammenstød mellem landets sikkerhedsstyrker og støtter af den tidligere præsident Assad førte i marts til de værste blodsudgydelser i landet, siden præsidenten blev væltet i december.

1700 civile – primært alawitter – blev dræbt i sammenstødene.

Det har ført til bred fordømmelse internationalt.

AFP

Den amerikanske legetøjsgigant Mattel siger, at selskabet bliver nødt til at hæve priserne på nogle produkter i USA for at dække de øgede omkostninger, der har ramt som følge af ny toldpolitik.

Det skriver det amerikanske nyhedsbureau AP.

Mattel står blandt andet bag barbiedukker og legetøjsbilerne Hot Wheels.

Det har hovedkvarter i El Segundo i delstaten Californien.

Selskabet er aktuelt i gang med at implementere en ny produktionsplan for at rykke noget af legetøjsproduktionen væk fra fabrikker i Kina, lyder det.

USA’s præsident, Donald Trump, har pålagt varer fra Kina en told på 145 procent.

Selv om selskabet har fremskyndet den ny produktionsplan er det alligevel nødvendigt at møde omkostningerne med prisstigninger, “hvor det er nødvendigt”, lyder det ifølge AP.

I et digitalt møde med analytikere fortæller Mattels ledelse, at Kina på nuværende tidspunkt står for 40 procent af selskabets globale produktion.

Mattels plan er derfor, at fremstillingen af 500 produkter i år skal rykkes fra Kina til andre lande. Sidste år flyttede man produktionen af 280 produkter ud af landet.

De produkter, som er særligt populære, og som der derfor er stor efterspørgsmål på, vil Mattel producere på tværs af flere lande, lyder det.

Det står ikke klart, hvor store prisstigninger der vil blive tale om. Det fremgår heller ikke, hvilke eller hvor mange varer, der vil blive dyrere for kunder i USA.

Mattel siger dog ifølge AP, at 40 til 50 procent af legetøjet – efter prisstigningerne – vil koste 20 dollar eller mindre. 20 dollar svarer til 132 kroner.

– Den bredt sammensatte og fleksible forsyningskæde i globale kommercielle organisationer er en klar fordel for Mattel i denne tid præget af usikkerhed, siger Ynon Kreiz, som er administrerende direktør i Mattel, til mødet.

Også i marts udtalte Kreiz sig om den nye produktionsplan.

Her lød det ifølge Reuters, at en fabrik i Kina skal lukkes i løbet af 2025.

– Vi plejede at have fire fabrikker, som vi ejede i Kina. Ved slutningen af dette år vil vi være nede på en, sagde Ynon Kreiz.

Det har medført blandede reaktioner, at præsident Donald Trump vil indføre en told på 100 procent på alle film produceret uden for USA.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters efter at have talt med flere ledere af filmselskaber.

Flere af kilderne udtaler sig på betingelse af anonymitet.

En person sammenligner filmproduktion med bilproduktion, hvor forskellige dele som filmoptagelser og visuelle effekter færdiggøres rundt omkring i verden og derefter samles i USA.

Nogle kilder er usikre på, hvorvidt tolden kun vil gælde arbejde udført andetsteds, eller om den også gælder projekter, der finansieres i samarbejde med udenlandske investorer.

Trump har ikke offentliggjort flere detaljer om, hvordan en told vil blive implementeret, siden han præsenterede planen mandag.

Filmproduceren Todd Garner siger, at de foreslåede toldsatser kan have en utilsigtet hæmmende effekt på kreativiteten.

Han henviser til instruktøren Steven Spielbergs film om invasionen af Normandiet i Frankrig under Anden Verdenskrig, “Saving Private Ryan”.

– Hvordan ville du have lavet “Saving Private Ryan” i USA? I Shreveport?, siger Garner og henviser til en storby i Louisiana.

Skuespillernes primære fagforening, SAG-AFTRA, udsendte mandag en støttende udtalelse, efter at Trump havde præsenteret planen.

Fagforeningens administrerende direktør, Duncan Crabtree-Ireland, sagde, at fagforeningen støtter Trump-administrationens bestræbelser på at øge den indenlandske film-, tv- og streamingproduktion.

– Vi ser frem til at høre mere om detaljerne i den plan, som præsidenten har præsenteret, og til at fremme en dialog for at nå vores fælles mål, sagde han.

Trump sagde mandag til journalister, at han vil mødes med folk fra branchen for at sikre sig, at de kan lide idéen. Trump-administrationen oplyser, at der endnu ikke er truffet nogen beslutninger.

Hollywood får størstedelen af sine biografindtægter fra udlandet.

I 2024 kom omkring 70 procent af cirka 30 milliarder dollar i globalt billetsalg fra lande uden for USA og Canada, oplyser Daniel Loria, der er vicepræsident i organisationen Boxoffice Company.

Reuters

OpenAI, der står bag chatbotten ChatGPT, skal fortsat drives som en nonprofit.

Planer om at ændre forretningsmodellen og drive firmaet med profit for øje droppes dermed.

Det meddelte Sam Altman, som er topchef i OpenAI, mandag ifølge nyhedsbureauet AFP.

– OpenAI er ikke en normal virksomhed og vil aldrig blive det, skriver Altman i en mail til medarbejderne.

Moderselskabet i OpenAI er nonprofit. Dets kommercielle datterselskab OpenAI Global tjener derimod penge.

– Vi har truffet beslutningen om at lade nonprofitorganisationen beholde styringen, siger han.

Det sker blandt andet, efter at selskabet har “haft drøftelser” med justitsmyndighederne i delstaterne Californien og Delaware, lyder det.

Forkæmpere for skærpet sikkerhed inden for kunstig intelligens har tidligere udtrykt bekymring over muligheden for at jagte et betydeligt overskud i en virksomhed som OpenAI.

Teknologien er så “magtfuld”, at det kan have konsekvenser, hvis ikke forretningen er under opsyn fra en bestyrelse, som agerer i samfundets interesse i stedet for i aktionærernes, har det lydt.

OpenAI blev grundlagt som en nonprofit i 2015. Senere oprettede man et udbyttegivende forretningsben, men med et loft. Det vil sige, at den må generere et begrænset overskud med det formål at tiltrække investorer.

Microsoft er blandt selskabets største investorer.

Den oprindelige struktur for selskabet var tæt på at bryde sammen i 2023, da bestyrelsen til manges overraskelse fyrede Altman. Det udløste dog utilfredshed blandt medarbejderne, og han blev derfor genansat.

Ifølge AFP blev investorer forskrækkede over den ustabilitet, der pludselig var opstået i selskabet, og de krævede derfor, at OpenAI i løbet af to år skulle gå over til at være kommercielt i stedet for nonprofit.

I USA kræves det, at delstaterne godkender sådanne ændringer.

I den nye plan for virksomheden skal den del af OpenAI, der genererer et kommercielt overskud, nu kunne gøre dette uden et loft, men den skal forblive under nonprofit-bestyrelsens opsyn.

– Vi tror på, at dette gør os i stand til at skabe hurtige og sikre fremskridt, og at lægge fantastisk AI-teknologi i hænderne på alle, siger Altman.

Elon Musk var med til at etablere OpenAI, men han forlod selskabet igen i 2019.

Han står bag et søgsmål mod selskabet. Søgsmålet har blandt andet til formål at blokere for OpenAI’s plan om ikke længere at være styret af nonprofitdelen af virksomheden.

Efter mandagens melding fra Sam Altman oplyser Musks advokat Marc Toberoff ifølge Reuters, at Musk holder fast i søgsmålet.

Sangeren Rihanna er gravid igen. Dermed venter hun baby nummer tre.

Den 37-årige sanger med det borgerlige navn Robyn Rihanna Fenty ankom i en grå bluse og en nederdel på vej til den glamourøse modefest Met Gala i New York, hvor babybulen var synlig.

Det bekræfter hendes partner, rapperen Asap Rocky, på den røde løber, hvor journalister ønsker ham tillykke.

– Tak, tak, tak. Jeg er glad for, at alle er glade på vores vegne, for vi er i hvert fald glade, siger han.

Met Gala finder sted natten til tirsdag dansk tid.

Der er endnu ingen meldinger om barnets køn.

Parret har i forvejen sønnerne RZA, der blev født i maj 2022, og Riot, der blev født i august 2023.

Rihanna afslørede i 2023 ligeledes sin graviditet på opsigtsvækkende vis, efter at hun havde optrådt i pausen under Super Bowl. Hun havde stramt tøj på, og man kunne se en lille bule.

Derefter bekræftede en repræsentant for Rihanna, at hun var gravid.

Hun deltog senere samme år ved Met Gala, inden hun fødte i august.

Det er ikke usædvanligt, at der offentliggøres graviditeter ved Met Gala. Den pensionerede tennisstjerne Serena Williams og modellen Karlie Kloss afslørede deres graviditeter ved begivenheden i 2023.

Met Gala finder sted hvert år i maj og er et velgørenhedsarrangement, der markerer åbningen af museets årlige modeudstilling.

Temaet i årets udstilling er “Superfine: Tailoring Black Style”. Gæsterne er ifølge magasinet Elle således blevet bedt om at iføre sig skræddersyet tøj som kjoler eller jakkesæt.

Mange gæster har fortolket det klassiske jakkesæt fra forskellige årtier, heriblandt værterne, racerkører Lewis Hamilton og skuespiller Colman Domingo.

AFP

Alle fire lufthavne i Moskva er genåbnet efter at have været lukket natten til tirsdag.

Det oplyser Rosaviatsia, der overvåger Ruslands flytrafik, ifølge Reuters.

Det drejede sig om lufthavnene Vnukovo, Domodedovo, Zjukovskij og Sjeremetjevo.

De var lukket, fordi ukrainske droner angiveligt blev skudt ned på vej til den russiske hovedstad. Det meldte byens borgmester, Sergej Sobjanin, ifølge Reuters på den krypterede beskedtjeneste Telegram, mandag aften.

Mindst 19 ukrainske droner var på vej mod Moskva “fra forskellige retninger”, da de blev skudt ned, lød det fra borgmesteren.

Ifølge Reuters’ oplysninger faldt der efterfølgende vragrester fra ødelagte droner ned på en af de vigtigste motorveje i byen. Der har ikke været nogen meldinger om skader eller tilskadekomne.

Reuters skrev, at alle lufthavne i byen var lukket.

Det russiske nyhedsbureau Tass skrev, at der også blev indført midlertidige begrænsninger i lufthavnene Kaluga, Stalingrad, Saratov og Kurumotj. Det er uklart, om de er ophævet.

Der er ikke umiddelbart nogen kommentarer fra Ukraine om det formodede angreb.

Landet har tidligere sagt, at droneangrebene har til formål at ødelægge russisk infrastruktur, der spiller en afgørende rolle i Ruslands indsats i krigen. Videre har Ukraine sagt, at angrebene er en reaktion på Ruslands angreb på ukrainsk territorium.

Det var anden nat i træk, at Ukraine sender droner til Moskva. Mandag blev fire droner ødelagt på vej til Moskva, skriver Reuters.

Rusland invaderede Ukraine i februar 2022. Siden har Ukraine iværksat flere droneangreb på Moskva. Det største angreb fandt ifølge Reuters sted i marts og dræbte tre mennesker.

USA’s uddannelsesministerium har mandag oplyst til Harvard University, at ministeriet indefryser milliarder af dollar i blandt andet forskningsbevillinger til universitetet.

Det melder en unavngiven embedsmand i ministeriet ifølge nyhedsbureauet Reuters. Meldingen er således ikke officielt bekræftet.

Støtten vil være indefrosset, indtil det prestigefulde universitet går med til en række krav fra landets præsident Donald Trumps administration, lyder det ifølge kilden.

– Trump-administrationen vil ikke se passivt til, mens penge fra skatteborgere bliver brugt på at støtte universiteter, der har tolereret antisemitisme, eller som støtter racistisk politik, siger embedsmanden.

Det fremgår ikke umiddelbart, hvilke krav fra administrationen der er tale om.

Hvor stort det samlede beløb, der angiveligt vil blive indfrosset, er, står heller ikke klart.

Harvard er et privat universitet, som ligger i Cambridge nær Boston i delstaten Massachusetts i USA.

Universitetet har ikke umiddelbart kommenteret meldingen.

Uddannelsesministeriet har allerede indefrosset omkring 2,2 milliarder dollar i føderal støtte til universitetet. Det svarer til 14,5 milliarder danske kroner.

Samtidig har det igangsat en officiel gennemgang af de i alt knap ni milliarder dollar – omkring 60 milliarder kroner – som Harvard får i støtte.

Det er blandt andet sket, fordi regeringen ikke mener, at Harvard University gør tilstrækkeligt for at bekæmpe antisemitisme. Trumps administration har krævet, at Harvard lukker sine programmer inden for såkaldt DEI – diversitet, lighed og inklusion.

I sidste uge sagde Trump desuden, at han vil fjerne universitetets skattefritagelse. De fleste amerikanske universiteter er fritaget for at skulle betale skat.

Harvard University har tidligere afvist administrationens krav om ændringer af dets politik. Universitetet oplever det som et angreb på ytringsfriheden og dets akademiske frihed, har det lydt.

Efter indefrysning af de 2,2 milliarder i føderal støtte har Harvard desuden lagt sag an mod administrationen.

Kardinaler vil tirsdag aften begynde at bevæge sig ind i Vatikanet, hvor de skal bo under konklavet, der begynder onsdag.

Her skal 133 kardinaler udvælge pave Frans’ efterfølger som overhoved for den katolske kirke.

Udvælgelsen foregår i Det Sixtinske Kapel. Der er strenge regler, og det er ekstremt hemmelighedsfuldt. Processen har været stort set uændret i 800 år.

Kardinaler er udnævnt af paven for at hjælpe ham med at styre kirken.

Der er i dag 252 af dem, men kun dem under 80 må deltage i konklavet, hvor den næste pave udpeges.

Derfor er beslutningen op til 133 kardinaler. Det er det største og mest internationale konklave nogensinde. 70 lande og fem kontinenter er repræsenteret.

Når de ikke er i Det Sixtinske Kapel til konklavet, opholder en stor del af dem sig i gæstehuset Casa Santa Marta i Vatikanet. Ingen andre må være til stede.

Fordi konklavet i år er det største nogensinde, er der ikke plads til alle kardinaler i Casa Santa Marta, og nogle kardinaler skal bo i nabobygningen Santa Marta Vecchia.

Vatikanet oplyste sent mandag, at det vil afbryde telefonsignalet i Vatikanet fra klokken 15 onsdag, indtil en ny pave er valgt.

Kardinalerne har tavshedspligt og risikerer bandlysning, hvis de afslører, hvad der sker under konklavet. De må ikke kontakte omverdenen, indtil beslutningen er truffet.

Personalet på stedet – alt fra læger til elevatoroperatører og kantinepersonale – er også bundet af tavshedspligt.

Alle har aflagt ed og svoret, at de ikke vil afsløre noget for offentligheden.

Pave Frans, der døde 2. påskedag, blev betragtet som en progressiv pave. Spørgsmålet er, om hans efterfølger vil følge en lignende stil eller en mere konservativ vej.

Argentinske pave Frans udpegede omkring 80 procent af de nuværende kardinaler.

AFP

Forretningsmanden Kurt Daell, som var medejer af Harald Nyborg-koncernen, er død i en alder af 84 år.

Det oplyser familien til Ritzau.

Han døde mandag efter kortere tids sygdom, lyder det videre.

Kurt Daell, som blev født som Kurt Hauptmann, kom første gang til Danmark fra Østrig som syvårig, hvor han skulle i pleje.

Han var en lille fattig dreng, som var blevet udvalgt til at komme på et ophold i Danmark.

Her endte han hos Ingeborg Daell, som var barnløs enke efter en af grundlæggerne af Daells Varehus, og her blev Kurt adopteret.

Daells Varehus var grundlagt som postordrefirma af Christen Daell og hans bror, og de farverige kataloger med tøj var allemandseje i mange år. Siden kom også et varehus i Nørregade i København.

Uenigheder mellem familien førte til, at Kurt Daell i 1987 købte resten af familien ud af virksomheden som i folkemunde blev kaldt Dalle Valle.

I 1983 købte han Harald Nyborg-butikkerne. Dengang bestod kæden af tre butikker, og han valgte at lukke den ene. I dag er der 66 fordelt over hele Danmark.

Siden hen er butikker som jem & fix og Daells Bolighus kommet til. Koncernen har butikker i hele Skandinavien.

Kurt Daell efterlader sig hustruen Kirsten Daell og sønnerne Erling og Njal Daell. Sønnerne er medejere af Harald Nyborg-koncernen.

I 2021 forlod Kurt Daell posten som bestyrelsesformand i Harald Nyborg. Den blev overtaget af sønnen Erling.

USA’s præsident, Donald Trump, vil inden for de næste to uger annoncere en ny told på medicinalvarer.

Det siger han mandag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Hans planer om en ny toldsats på medicinalvarer uddybes ikke umiddelbart.

Det står eksempelvis ikke klart, hvor meget told der kan blive tale om, eller hvornår toldafgifterne skal træde i kraft.

Ifølge Reuters lyder det fra Trump, at USA bliver “bedraget (ripped off, red.)” sammenlignet med resten af verden, når det kommer til priser på medicin.

Trump har også tidligere bebudet told på importerede medicinalvarer.

Den 20. februar sagde han, at han ville annoncere told på blandt andet medicinalvarer “i løbet af den næste måned eller før”.

Kemiske produkter og medicinalprodukter er blandt de varer, Danmark eksporterer mest af til USA.

Told har været en central del af Donald Trumps økonomiske politik, siden han tiltrådte i januar.

Indførelsen af told vil gøre det mere attraktivt at have produktion i USA, hvilket vil styrke landets økonomi, har han sagt.

Flere økonomer har dog fremført, at Trumps toldpolitik kan føre til økonomisk tilbagegang.

Tidligere har Trump beordret told på varer som stål, aluminium og biler – og senest har han bedt landets handelsministerium om at arbejde på at indføre 100 procent told på alle film produceret i udlandet.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) tager på det kraftigste afstand fra Israels udmeldinger om en ny og intensiv offensiv i Gaza.

Det skriver han i en skriftlig kommentar mandag aften.

– Jeg tager på det kraftigste afstand fra Netanyahus udmelding. Den er stærkt bekymrende og vil gøre hverdagen endnu mere ulykkelig for de civile i Gaza, som i forvejen står midt i en humanitær katastrofe, lyder det.

Ifølge den israelske premierminister Benjamin Netanyahu vil Israel udføre en intensiv militæroperation med det formål at besejre Hamas.

Netanyahu har ikke konkretiseret, hvor meget territorie i Gaza, som Israel vil indtage.

Men det er hensigten, at befolkningen i Gaza skal flyttes for at beskytte den.

Den israelske premierminister siger desuden, at soldater ikke vil gå ind i Gaza, foretage angreb og så trække sig tilbage. Intentionen er den modsatte, siger Netanayahu ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Den norske udenrigsminister Espen Barth Eide fordømmer også planerne.

I en kommentar skriver han ifølge nyhedsbureauet NTB, at en fuld besættelse og fordrivning af palæstinenserne vil medføre endnu flere ødelæggelser og være et klart brud på folkeretten.

Israelske styrker har på nuværende tidspunkt kontrol over et område, der svarer til omtrent en tredjedel af Gaza. Her har Israel fordrevet befolkningen og bygget vagttårne og overvågningsposter.

Siden 2. marts har Israel blokeret for, at der kan komme nødhjælp ind i Gaza.

Det har fået hjælpeorganisationen Røde Kors til at advare om, at den humanitære indsats i Gaza er tæt på at kollapse.

Det var også i begyndelsen af marts, at den første fase af en aftalt våbenhvile mellem Israel og Hamas udløb.

I de efterfølgende uger forsøgte parterne forgæves at blive enige om betingelserne for en fortsat våbenhvile.

Israel begyndte igen at sende bomber ned over Gaza fra luften 18. marts. Det blev efterfulgt af fornyede angreb på jorden.

Embedsfolk med kendskab til de nye planer siger til det israelske medie Kan, at den nye offensiv kan tage flere måneder at eksekvere.

USA’s forsvarsminister, Pete Hegseth, har beordret den øverste ledelse i forsvarsministeriet Pentagon til at skære i antallet af firestjernede generaler og admiraler på tværs af landets militær.

Det fremgår af et notat fra mandag, som det amerikanske medie CNN har set. Notatet er underskrevet af Hegseth.

Her lyder det, at antallet af firestjernede generaler og admiraler skal skæres med mindst 20 procent.

I 2023 var der ifølge CNN i alt 37 firestjernede generaler og admiraler i USA’s militær.

I notatet til Pentagon lyder det også, at antallet af generaler i landets nationalgarde skal skæres med 20 procent, mens antallet af generaler og flagofficerer på tværs af militæret skal skæres med ti procent.

Der er aktuelt omkring 900 generaler og flagofficerer – som har en rang med en stjerne eller mere – på tværs af USA’s militær.

Medarbejdere hos nyhedsbureauet Reuters modtager den journalistiske pris Pulitzerprisen for en artikelserie om den internationale handel med kemikalier, som bruges til at lave stoffet fentanyl.

Det oplyser Columbia University i en direkte transmission på Pulitzerprisens hjemmeside.

Reuters får prisen i kategorien for undersøgende journalistik.

I kategorien var medarbejdere hos nyhedsbureauet AP og det amerikanske tv-format Frontline nomineret for dækningen af over tusind dødsfald i USA, hvor politibetjente overmandede ofre med metoder, som ikke skulle være dødelige.

Også fem journalister fra mediet The Wall Street Journal var nomineret for dækningen af, hvordan forsikringsselskaber scorede milliarder af dollar fra den offentlige sundhedsforsikring Medicare for sygdomme, som ikke blev behandlet af en læge.

Reuters modtager prisen for serien “Fentanyl-expressen”, hvor journalister fra Reuters skaffede alle ingredienser til at producere fentanyl. Det var med til at afsløre, hvordan kinesiske kemikalier forsyner den amerikanske fentanylkrise.

For 3600 dollar, svarende til knap 24.000 kroner, købte journalisterne ingredienser og udstyr nok til at lave fentanyl, der ville være mindst tre millioner dollar værd. Det skriver Reuters selv.

Reuters-journalisterne lavede ikke fentanyl og havde på intet tidspunkt en intention om det, lyder det. Desuden blev der planlagt en sikker måde at destruerer kemikalierne og udstyret på.

Fentanyl er en smertelindrende opioid. Ifølge amerikanske myndigheder mister op mod 100.000 mennesker livet til opioider hvert år i USA.

ProPublica, der er en nonprofitorganisation for undersøgende journalistik, modtager en Pulitzerpris i kategorien for public service.

Det sker for dækningen af dødsfald blandt gravide, efter at læger udskød nødvendig behandling af frygt for at overskride en vag undtagelse om “morens liv” i stater med strenge abortlove.

Avisen The New York Times modtog flest priser i år med hele fire priser, mens magasinet The New Yorker modtog tre.

Pulitzerprisen er en amerikansk journalistik-, litteratur og musikpris, der hvert år bliver uddelt af Columbia University. Prisen blev første gang uddelt i 1917. Det er den mest prestigefyldte pris for journalistik i USA.

Israelske kampfly har udført angreb i Yemen, dagen efter at houthioprørere meldte, at de stod bag et missilangreb på Israels største lufthavn.

Det oplyser det israelske militær i en meddelelse ifølge nyhedsbureauet Reuters.

– Angrebet blev udført som svar på gentagne angreb udført af houthiernes terrorstyre mod staten Israel, hvor jord-til-jord-missiler og ubemandede fly blev affyret mod statens territorium og dens indbyggere, lyder det.

Også houthierne melder ifølge AFP om angreb i havnebyen Hodeidah. Ifølge houthierne er det Israel og USA, der har udført angrebene.

Sundhedsministeriet i Yemen oplyser ifølge houthibevægelsens nyhedsbureau Saba, at mindst en person har mistet livet, mens mindst 35 personer er blevet såret.

En anonym embedsmand fra USA siger til Reuters, at amerikanske styrker ikke aktivt deltog i mandagens angreb, men at Israel og USA koordinerer.

Det houthikontrollerede medie Al Masirah TV meddeler, at USA og Israel har ramt havnen Hodeidah med seks angreb.

Havnen er den næststørste i Det Røde Hav og er indgangen for omkring 80 procent af Yemens importerede fødevarer.

Tidligere lød det fra houthibevægelsens nyhedsbureau Saba, at amerikanske angreb havde ramt hovedstaden, Sanaa, samt vejen til lufthavnen. Det sårede 16 personer ifølge bevægelsens sundhedsministerium.

Søndag ramte et missil tæt på Ben Gurion-lufthavnen ikke langt fra storbyen Tel Aviv. Lufthavnen er den vigtigste og største i Israel.

Ingen kom alvorligt til skade ved hændelsen.

Ifølge den israelske politichef Yair Hezroni er der et “krater, som er flere dusin meter bredt og dybt”, der hvor missilet slog ned.

Efterfølgende sagde den israelske forsvarsminister, Israel Katz, at landet ville gøre gengæld.

– Vi slår tilbage med syvdobbelt kraft på, hvem end der angriber os, sagde Katz ifølge nyhedsbureauet dpa.

Houthimilitsen, som kontrollerer størstedelen af Yemen, har angrebet Israel og skibe i Det Røde Hav siden begyndelsen af krigen mellem Israel og Hamas. Houthierne siger, at angrebene sker i solidaritet med palæstinensere i Gaza.

Størstedelen af beboerne på udrejsecenteret Kærshovedgård kan se frem til få “endnu sværere ved at leve et liv i Danmark”.

Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) fortæller til Jyllands-Posten, at han vil give skruen “et ekstra vrid” og blandt andet forbyde udlændinge uden lovligt ophold at køre bil.

Kørselsforbuddet skal ifølge avisen gælde for personer underlagt kontrolforpligtelser på det center, hvor de er indkvarteret. Det omfatter størstedelen af beboerne på Kærshovedgård.

Videre vil Kaare Dybvad Bek også indføre et forbud mod besiddelse af kniv uden et anerkendelsesværdigt formål på udrejse- og asylcentre.

Og slutteligt skal udlændinge uden lovligt ophold ikke have lov til blandt andet at modtage SU og have muligheden for at oprette en virksomhed.

Tre tiltag, der altså skal gøre livet i Danmark sværere for eksempelvis beboere på Kærshovedgård.

– Jeg synes ikke nødvendigvis, at det skal være utåleligt – det er meget hårdt at sige. Men det skal være sådan, at man ikke kan køre rundt i sin bil, opstarte virksomheder eller i al almindelighed benytte sig af vores sundhedsvæsen, som de danske skatteydere betaler for. Det skal der bare lukkes ned for, siger Kaare Dybvad Bek til Jyllands-Posten.

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets forventning, at tiltagene kan træde i kraft fra 1. januar 2026, hvis de vedtages i Folketinget.

Meldingen om de nye tiltag kommer samme dag, som en retssag startede i Retten i Herning, hvor en tidligere udvisningsdømt og nuværende beboer på Kærshovedgård er tiltalt for såkaldt vanvidskørsel.

Han kolliderede i april sidste år med en kvinde, der omkom ved sammenstødet.

Ifølge anklageskriftet foretog han en overhaling, selv om der var fuldt optrukket spærrelinje. Det skete ifølge anklagen, mens han var påvirket af hash og på et tidspunkt, hvor kørekortet var frakendt. Manden afviser den hasarderede kørsel.

Udrejsecenteret i Kærshovedgård i Midtjylland har længe været omstridt.

Lokalpolitikerne i Ikast-Brande Kommune sendte sidste år et brev til Kaare Dybvad Bek og meddelte, at tålmodigheden var opbrugt.

De oplever, at beboerne “gang på gang kan begå ny kriminalitet og skaber utryghed i lokalsamfundet”.

I efteråret 2023 var Folketingets Ombudsmand på besøg på udrejsecenteret. Her lød konklusionen, at forholdene er begrænsende for beboernes livsførelse, at der er sket en forråelse, og at sikkerhedssituationen bør forbedres.

Ifølge Jyllands-Posten bor der omkring 230 personer på Kærshovedgård i dag. Størstedelen af dem er kriminelle udlændinge, der har afsonet deres straf og er blevet udvist ved dom.

De kan dog ikke for nu udvises, da Danmark ikke har en samarbejdsaftale med deres hjemland.

Udrejsecenteret har også beboere, der er afviste asylansøgere, der ikke frivilligt vil rejse hjem, samt kriminelle på tålt ophold, der af sikkerhedsmæssige årsager ikke kan udleveres til deres hjemland.

Forskellige ministre har flere gange afsøgt mulighederne for at flytte beboerne fra Kærshovedgård til et mere afsondret sted. Men det har vist sig svært.

Både planer om at flytte dem til øen Lindholm og til et center på Langeland er blevet skrottet.

Efter en episode søndag ved Fårevejle, hvor politiet løsnede skud mod en bils dæk for at standse den, er en 28-årig mand mandag blevet varetægtsfængslet til 20. maj.

Det skriver anklagemyndigheden ved Midt- og Vestsjællands Politi på det sociale medie X.

Af opslaget fremgår det, at den 28-årige blandt andet er sigtet for vold mod tjenestemand, i det en politibil blev påkørt, såkaldt vanvidskørsel og forsøg på grov vold.

Sagen startede, da Midt- og Vestsjællands Politi søndag aften fik en anmeldelse om, at to personer havde smadret vinduer i et hus i Fårevejle og truet en mand på livet.

En patrulje fik kontakt til en bil, som de mistænkte var involveret, men som ikke standsede.

Da patruljen kørte efter bilen, kørte den omkring 120 kilometer i timen i en byzone, oplyste Midt- og Vestsjællands Politi mandag morgen.

Undervejs blev der kastet en potteplante ud af vinduet fra personbilen, ligesom bilen også to gange bakkede ind i politibilen ifølge politiets udlægning.

Ved en af påkørslerne var den ene polititjenestemand på vej ud af patruljevognen, og i forbindelse med påkørslen afgav betjenten derfor skud mod dækkene på bilen.

Det standsede heller ikke bilen, men den blev dog standset kort efter, da den tabte fart, lød det mandag morgen.

Udover den 28-årige blev en 32-årig mand også anholdt i forbindelse med episoden, og mandag morgen lød det, at ingen af de to umiddelbart skulle i grundlovsforhør.

Det fremgår ikke af opslaget mandag aften, hvorfor den 28-årige alligevel blev fremstillet.

Den 28-årige mand tog forbehold for at kære varetægtsfængslingen.

Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) er blevet orienteret om, at der blev affyret skud.

Rumæniens socialdemokratiske premierminister, Marcel Ciolacu, trækker sig, skriver nyhedsbureauet AFP.

Meldingen kommer, efter at rumænerne søndag stemte ved første runde af præsidentvalget.

Her fik EU-skeptikeren George Simion fra højrefløjspartiet AUR flest stemmer. I anden valgrunde står han over for Bukarests borgmester, Nicusor Dan.

Kandidaten som blev støttet af Ciolacus regering gik ikke videre til anden valgrunde, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Tidligere mandag lød det fra Marcel Ciolacu, at hans koalitionsregering ikke havde opnået sit mål, og at han derfor ville foreslå socialdemokraterne at forlade regeringen.

Han mener ikke, at regeringen har nogen legitimitet i sin nuværende form.

Marcel Ciolacu blev opfattet som en pro-europæisk premierminister.

Hans parti fik flest stemmer ved parlamentsvalget i december og dannede regering sammen med et liberalt midterparti og det ungarske minoritetsparti UDMR.

Socialdemokraterne vil nu forlade regeringen, men ministre vil blive i en overgangsregering, indtil et nyt flertal kan samle sig efter præsidentvalget, siger Ciolacu ifølge Reuters.

Rumænerne var også til præsidentvalg i november sidste år, men dengang annullerede den rumænske højesteret resultatet af første valgrunde. Retten besluttede, at valget skulle gå om.

Beslutningen kom efter en overraskende sejr til den prorussiske kandidat Calin Georgescu, ligesom at den rumænske sikkerhedstjeneste advarede om, at valget var blevet udsat for et russisk hybridangreb.

Calin Georgescu blev i marts udelukket fra at stille op til det nye valg.

– Denne koalition er ikke længere legitim. Den næste præsident havde tænkt sig at erstatte mig alligevel, har jeg læst, lyder det fra Marcel Ciolacu efter et partimøde mandag.

George Simion har tidligere sagt, at han vil udpege Georgescu som premierminister, hvis han vinder præsidentvalget.

Anden runde af præsidentvalget finder sted 18. maj.

Udspørgningen af potentielle jurymedlemmer til retssagen mod den amerikanske rapper og producer Sean “Diddy” Combs er blevet skudt i gang mandag.

Dommeren sigter mod at udpege 12 jurymedlemmer og 6 suppleanter, som kan være retfærdige og upartiske på trods af den massive mediedækning, som sagen allerede har fået.

Det første potentielle jurymedlem siger, at vedkommende har hørt om fire personer på den liste over hundredvis af personer, som kan blive nævnt i retssagen.

Personen, som bliver refereret til som Jurymedlem nummer to kender blandt andet til skuespillerne Michael B. Jordan og Mike Myers, lyder det.

Det bliver ikke uddybet, om hans kendskab til personerne vil afholde ham fra at være retfærdig og upartisk.

Det er endnu ikke kendt, hvordan Michael B. Jordan og Mike Myers samt andre personer vil indgå i retssagen.

Juryen kommer til at være anonym, hvilket ofte er tilfældet, når der er tale om højtprofilerede sager, hvor jurymedlemmer risikerer at blive udsat for trusler eller chikane.

Jurymedlem nummer to siger også, at hans søster blev slået af sin første mand for mindst 40 år siden, men at den oplevelse ikke vil afholde ham fra at være retfærdig.

Combs er selv til stede i retten mandag, hvor han ankom fra et fængsel i Brooklyn kort efter klokken 9.00 lokal tid. Her var han iklædt mørke briller og en mørk sweater over en hvid trøje.

Da han ankom ved retten smilede han og uddelte kram til sine advokater.

Anklagerne mod Sean “Diddy” Combs inkluderer blandt andet tvungen prostitution, tvangsarbejde, kidnapning, brandstiftelse, bestikkelse og hindring af retsvæsenets arbejde.

Han risikerer ifølge nyhedsbureauet Reuters at blive straffet med livstid i fængsel.

Processen med at udpege en jury ventes ifølge AFP at vare omkring en uge. Den indledende forelæggelse i sagen er umiddelbart sat til at begynde 12. maj, og hele retssagen ventes at tage otte til ti uger.

Reuters

Kong Frederik og dronning Mary er mandag flyttet i sommerresidens i Kancellihuset ved Fredensborg Slot.

Kongeparret blev modtaget med flag og sang af Fredensborg Slotskirkes Pigekor og Fredensborg Brass Ensemble.

Også lokale var mødt op for at se kongeparret.

Det viser billeder fra arrangementet. Her blev de officielt budt velkommen af Fredensborgs borgmester, Thomas Lykke Pedersen (S).

I en kort tale takkede kong Frederik for modtagelsen, og nævnte Danmarks befrielse fra den tyske besættelsesmagt for 80 år siden. Det viser en video hos Billed-Bladet.

– Som borgmesteren også sagde, synes jeg også, det er på sin plads, at vi tænker 80 år tilbage i tiden, hvor Danmark den 5. maj kunne fejre den første hele dag som frit land, sagde kongen.

Danmark blev besat af det nazistiske Tyskland 9. april 1940.

Den 4. maj om aftenen 1945 blev den tyske kapitulation i Danmark bekendtgjort via radio fra britiske BBC.

Fredensborg Slot blev bygget som lystslot for Frederik IV og har flere gange dannet ramme om store begivenheder i kongehuset. Det var for eksempel her, at kong Frederik og dronning Marys – der dengang var kronprinspar – bryllupsfest fandt sted i maj 2004.

16. april fejrede dronning Margrethe sin 85-års fødselsdag på slottet, hvor en større folkemængde var mødt op for at fejre dronningen.

Kongeparret overtog Kancellihuset i tiden omkring deres bryllup.

Frem til 2010, hvor Frederik VIII’s Palæ på Amalienborg var færdigrenoveret, var Kancellihuset desuden kong Frederik og dronning Marys primære residens.

Kancellihuset er kongefamiliens faste residens, når der tages længerevarende ophold ved Fredensborg Slot ifølge kongehuset.