Seneste nyheder

En yngre mand er fredag aften blevet ramt af skud på Novembervej i Søborg.

Det skriver Københavns Vestegns Politi på det sociale medie X.

Han er indlagt i kritisk tilstand, lyder det videre.

Ifølge politiets udmelding er hændelsen sket kort før klokken 18, og to personer er set løbe fra stedet.

Hvis man har set noget, eller hvis man har viden om sagen, opfordrer politiet til, at man henvender sig på telefon 114.

På nuværende tidspunkt har politiet ikke yderligere kommentarer, lyder det på X.

Den amerikanske lægemiddelstyrelse FDA har accepteret en ansøgning fra Novo Nordisk om potentielt at kunne sende en pilleversion af fedmemidlet Wegovy på markedet.

Det skriver Novo i en pressemeddelelse.

Hvis FDA godkender ansøgningen, vil det være den første pillebehandling baseret på GLP-1-analoger.

GLP-1 indgår i både diabetesmedicinen Ozempic og fedmemedicinen Wegovy. I dag skal medicinen tages som en indsprøjtning.

Det er forventningen, at FDA vil træffe en beslutning i fjerde kvartal i 2025.

– Vi går ind i en ny æra inden for fedmebehandling, hvor patienter ønsker individuelle behandlingsplaner, som imødekommer deres behov og giver valgmuligheder, herunder orale formuleringer, siger Anna Windle, som er direktør for klinisk udvikling, medicinske og regulatoriske anliggender hos Novo Nordisk i USA, i pressemeddelelsen.

Novos aktiekurs på børsen i København er fredag steget med 2,6 procent, skriver MarketWire.

Ifølge pressemeddelelsen baserer ansøgningen sig på resultater fra et 64-ugers fase 3-studie.

Her har man evalueret en daglig dosis på 25 milligram mod placebo hos 307 voksne med fedme eller overvægt.

Så sent som torsdag var der også gode nyheder fra USA til den danske medicinalkæmpe.

Her indgik Novo Nordisk et partnerskab med amerikanske CVS Caremark om at udvide adgangen til Wegovy fra juli måned.

CVS Caremark er en aktør i det amerikanske sundhedsvæsen, som agerer som sundhedsforsikringernes medicinindkøbere.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters ville Caremark samtidig fjerne Novos ærkerival Eli Lillys vægttabsmiddel Zepbound fra listen over foretrukne midler, der er berettiget til tilskud.

Ingolf Gabold, der som chef for DR Drama stod bag tv-serier som “Nikolaj og Julie”, “Borgen” og “Forbrydelsen”, er død. Han blev 83 år.

Det skriver DR.

Ingolf Gabold var dramachef i DR fra 1999, til han blev pensioneret i 2012 efter 38 år i mediehuset.

I en nekrolog skriver Bjørn Erichsen, tidligere tv-direktør i DR, at Ingolf Gabold døde i “favnen på sin kyndige og smukke hustru, Kikke, og med sine børn omkring sig”.

Det var Bjørn Erichsen, der i sin tid som tv-direktør ansatte Ingolf Gabold som dramachef.

– Jeg ansatte rigtig mange mennesker i mine seks år som tv-direktør i DR. Mange gode, men den lykkeligste hed Ingolf, skriver han.

Bjørn Erichsen forklarer videre, at han havde lavet en aftale med daværende økonomichef Kirsten Leth om, at hun skulle sige til, hvis økonomien skred.

– Jeg vidste, han kunne sin dramaturgi, men kunne han også regne?!, skriver Erichsen.

Men det kunne Gabold, lyder konklusionen, og efterfølgende begyndte priserne at tikke ind.

“Rejseholdet” vandt en Emmy, og det samme gjorde “Nikolaj og Julie”.

“Krøniken” blev nomineret til en Emmy, men måtte se sig slået. Til gengæld fik den danske dramaserie fem priser ved Producentforeningens tv-festival i 2004.

Også både “Forbrydelsen” og “Borgen” høstede internationale priser efter deres premierer i henholdsvis 2007 og 2010.

Ingolf Gabold var uddannet komponist og har komponeret flere tv-operaer og en radioopera. Han har også undervist i underlægningsmusik på tv, men på et tidspunkt blev han træt af musik.

– Jeg var omkring de 40 år og følte mig som en gammel balletdanser. Jeg havde været i musik fra femårsalderen, var blevet “stiv i leddene” og tænkte: “Jeg gider ikke mere, jeg orker det ikke mere”. Og så holdt jeg op, sagde han i forbindelse med sin pensionering i 2012.

I 2016 skabte Ingolf Gabold røre, da han kaldte tv-serien “1864” for et politisk indlæg i debatten om Danmark som nationalstat og et slag mod Dansk Folkeparti.

DF kaldte daværende kulturminister Bertel Haarder (V) i samråd, og kulturministeren kaldte Gabolds udtalelser “ukloge”.

Serien handler om Danmarks nederlag i den 2. Slesvigske Krig og var med en pris på 173 millioner kroner den dyreste tv-serie, DR nogensinde havde lavet, da den fik premiere i 2014.

En kvinde er død, efter at en bil fredag kørte ind i en gruppe mennesker i Stuttgart i Tyskland.

Det oplyser politiet, skriver det tyske nyhedsbureau dpa.

Der er tale om en 46-årig kvinde, som blev såret under hændelsen.

Tidligere fredag oplyste det lokale politi i Stuttgart i en pressemeddelelse, at otte personer var kommet til skade.

Tre af de tilskadekomne personer var kommet alvorligt til skade, lød det.

Derudover måtte en person genoplives på stedet.

På det sociale medie X har politiet oplyst, at der ikke er noget, der tyder på, at det skal være tale om et “angreb” eller en “overlagt handling”.

I stedet vurderes det, at hændelsen er en “tragisk trafikulykke”.

En 42-årig mand er blevet anholdt, lyder det videre.

Ifølge dpa melder en talsperson fra politiet, at han nu bliver afhørt.

En talskvinde fra politiet har sagt til nyhedsbureauet AFP, at “omkring 17.50 kørte en sort G-klasse Mercedes ind i en gruppe mennesker”.

Politiet henviste tidligere folk til at undgå Stuttgart centrum og tilføjede, at der var alvorlige forstyrrelser i trafikken.

Det var omkring klokken 18.45, at det lokale brandvæsen på X oplyste, at der var sket en “alvorlig trafikulykke” med flere tilskadekomne. På det tidspunkt stod det ikke klart, om der var tale om en bevidst handling.

Prins Harry ønsker at blive forsonet med den britiske kongelige familie.

Det siger han i et interview med britiske BBC.

Her fortæller prinsen, at “nogle medlemmer” af hans familie aldrig kommer til at tilgive ham for blandt andet at have skrevet en bog.

Men han ville “elske”, hvis der skete en forsoning.

– Der er ingen mening i at fortsætte med at skændes mere. Som jeg sagde: Livet er dyrebart, siger prinsen.

I interviewet siger han også, at han og faren kong Charles ikke taler sammen.

– Han vil ikke tale med mig på grund af denne her sag om sikkerhed, siger prinsen med henvisning til en appelsag, som han tabte fredag.

Sagen handler om, at prinsen ikke længere får automatisk politibeskyttelse på britisk jord. Det er sket på baggrund af en beslutning, som blev truffet i 2020 af det britiske indenrigsministerium.

Samme år trak prins Harry, som i dag har titel af hertug af Sussex, sig fra sine officielle pligter. Han flyttede samtidig til Californien sammen med sin amerikanske hustru, hertuginde Meghan.

Storbritanniens High Court, som svarer til en dansk landsret, afgjorde sidste år, at det var berettiget, da prinsen mistede retten til politibeskyttelse.

Prins Harry fik tilladelse til at appellere afgørelsen, og det er den sag, som han fredag tabte ved appeldomstol i London.

Canadas premierminister, Mark Carney, vil tirsdag mødes med USA’s præsident, Donald Trump, i Washington D.C.

Det har Carney fortalt på et pressemøde fredag – få dage efter at han erklærede valgsejr ved landets parlamentsvalg.

Det skriver AFP.

– Vores fokus vil både være på øjeblikkelige handelsmæssige pres og det bredere, fremtidige økonomiske og sikkerhedsmæssige forhold mellem vores to suveræne nationer, lød det fra Carney.

Trump har vakt vrede blandt mange canadiere med sin toldkrig og sine udtalelser om at gøre Canada til USA’s delstat nummer 51.

Mark Carney har udtalt, at Canada skal være mindre afhængig af USA. Ifølge Reuters går 75 procent af Canadas eksport til nabolandet.

Carney har siddet på premierministerposten siden 9. marts, hvor han afløste Justin Trudeau.

Det skete efter et formandsvalg i Det Liberale Parti. 23. marts udskrev den nye premierminister så valg.

Den kommende regering i Tyskland bør undersøge, om der skal gøres et forsøg på at forbyde partiet Alternative für Deutschland (AfD).

Det siger Lars Klingbiel, som er leder af det socialdemokratiske SPD’s gruppe i Forbundsdagen, i et interview med det tyske medie Bild.

Klingbeil står desuden til at blive finansminister og vicekansler i den nye tyske regering.

Meldingen kommer, efter at den tyske efterretningstjeneste BfV har stemplet AfD som en højreekstremistisk organisation.

– AfD er et angreb på Tyskland, siger Klingbeil til Bild.

– De ønsker et andet land, de ønsker at ødelægge vores demokrati. Og det skal vi tage meget alvorligt.

Tidligere på ugen godkendte SPD en koalitionsaftale med konservative CDU/CSU og banede dermed vej for en ny regering i Tyskland.

Det skete, omkring to måneder efter at landet havde afholdt valg til Forbundsdagen.

Her fik AfD 20,8 procent af stemmerne og blev dermed Tysklands næststørste parti. Samtidig bliver det landets største oppositionsparti.

AfD’s nye status hos efterretningstjenesten vil ifølge Reuters gøre det nemmere for myndighederne at overvåge partiet.

Selv mener AfD, at beslutningen er et politisk motiveret forsøg på at miskreditere og kriminalisere partiet.

– AfD vil fortsætte med at anlægge sag mod disse injurierende angreb, der truer demokratiet, har de to partiledere Alice Weidel og Tino Chrupalla sagt i en udtalelse.

Den tyske efterretningstjeneste beskylder partiet for at puste til “irrationel frygt og fjendtlighed” mod individer og grupper.

Efterretningstjenesten har baseret sin klassifikation af AfD på konklusionerne i en fortrolig 1100 sider lang rapport, som ifølge nyhedsbureauet Reuters er blevet udarbejdet af eksperter.

Ifølge sikkerhedskilder, som har set rapporten, bliver der oplistet en række citater og eksempler.

Blandt andet skal folk fra partiet ofte have beskrevet statsborgere med immigrantbaggrund som “pas-tyskere” og brugt begreber som “befolkningsudskiftning” for at beskrive migration.

Desuden blev migranter ifølge rapporten ofte sammenlignet med invasive arter eller beskrevet som “knivmigranter” eller “knivmænd”.

Et parti skal være klassificeret som en ekstremistisk organisation, før BfV kan overvåge det, da efterretningstjenesten ifølge Reuters er bundet af strammere regler end andre europæiske efterretningstjenester.

Ander organisationer, som har fået samme klassificering, tæller eksempelvis nynazistiske grupper som Det Nationaldemokratiske Parti (NPD), islamistiske grupper herunder Islamisk Stat og venstreradikale grupper som Tysklands Marxistisk-Leninistiske Parti.

Reuters

Brandmænd har fredag installeret en skorsten på Det Sixtinske Kapel i Vatikanet, som med røg vil signalere, om der er blevet valgt en ny pave.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Kardinaler fra hele verden vil mødes i et hemmeligt konklave for at vælge en ny pave med begyndelse 7. maj.

Hvis der ikke er det nødvendige flertal på to tredjedele plus en, bliver valgkortene lagt i en ovn med et kemikalie, der frembringer sort røg.

Når flertallet er i hus, brændes valgkortene sammen med et kemikalie, der laver hvid røg.

Røgen sendes op gennem den skorsten, der er blevet installeret.

Vatikanets talsmand, Matteo Bruni, oplyser, at næsten alle kardinaler under 80 år er ankommet til Rom.

Det er netop kardinaler under 80, som har stemmeret i konklavet.

135 kardinaler er stemmeberettigede, men to har trukket sig af helbredsmæssige årsager, oplyser Vatikanet.

Når konklavet er begyndt, viser kardinalerne sig ikke, før den nye pave er blevet valgt.

Når det sker, meddeles det af den mest fremtrædende kardinal på balkonen på Peterspladsen, hvorefter den nye pave træder frem.

Inden konklavet mødes kardinalerne dagligt for at diskutere de udfordringer, den kommende pave står overfor.

De skal vælge en efterfølger til pave Frans, der døde 21. april efter 12 år som katolikkernes overhoved. Han blev 88 år.

De foregående to konklaver, som blev afholdt i 2005 og 2013, varede to dage.

Flere nævnes som mulige favoritter til at blive valgt som ny pave, heriblandt Luis Antonio Tagle fra Filippinerne, Italiens Pietro Parolin og Peter Turkson fra Ghana.

Pave Frans blev begravet lørdag, hvor en stor ceremoni fandt sted på Peterspladsen i Rom.

250.000 mennesker mødte op, hvorefter pavens kiste blev kørt til Santa Maria Maggiore-kirken, hvor han officielt blev begravet.

Britiske prins Harry har ved en appeldomstol tabt en sag, som handler om, at prinsen ikke får automatisk politibeskyttelse på britisk jord.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Prins Harry, som i dag har titel af hertug af Sussex, trak sig fra sine officielle pligter i 2020. Han flyttede samtidig til Californien sammen med sin amerikanske hustru, hertuginde Meghan.

Samme år besluttede det britiske indenrigsministerium, at prins Harry ikke automatisk får personlig politibeskyttelse på britisk jord.

Storbritanniens High Court, som svarer til en dansk landsret, afgjorde sidste år, at det var berettiget, da prinsen mistede retten til politibeskyttelse.

Men prins Harry fik tilladelse til at appellere afgørelsen, og det er den sag, som har kørt ved en appeldomstol i London.

Det er komitéen Ravec, som tager sig af beskyttelse af kongelige og offentlige. Det britiske indenrigsministerium har ansvar for Ravecs beslutninger.

Regeringens advokat James Eadie har under retssagen udtalt, at formanden for Ravec mener, at en “fleksibel og skræddersyet tilgang bedre matchede de ændrede omstændigheder”.

Fredagens afgørelse er blevet truffet af tre højtstående appeldommere. Her lyder det, at selv om prinsen forståeligt føler sig forurettet, så betyder det ikke, at der er sket en retlig fejl, skriver Reuters.

Da retssagen kørte i april, sagde prins Harrys advokat Shaheed Fatima, at prinsens “liv er på spil”.

– Man må ikke glemme det menneskelige aspekt ved denne sag: Der sidder et menneske bag mig, hvis sikkerhed og liv er på spil, sagde advokaten i retten i London.

Selv om prins Harry er blevet fortalt, at han får en særlig “skræddersyet proces, så har han oplevet en proces, der er åbenlyst ringere i enhver henseende”, lød det videre fra Shaheed Fatima.

I et skriftligt dokument, som indgik i retssagen, fremhævede prins Harrys advokater, at den militante gruppe al-Qaeda for nylig havde opfordret til drab på prins Harry.

Der blev også lagt vægt på, at han og hertuginde Meghan blev jagtet af paparazzifotografer i en farlig biljagt i den amerikanske storby New York City i 2023.

Mens den 40-årige prins var i London i april i anledning af sagen, var han ikke til stede i retten fredag ifølge AFP.

Sammen med hertuginden har han børnene Archie og Lilibet.

Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, har talt med den danske statsminister, Mette Frederiksen (S), om, hvordan man kan øge støtten til Ukraine yderligere.

Det skriver Zelenskyj på det sociale medie X.

– Mette (Frederiksen, red.) er som altid klar til at støtte alle forslag og yde en maksimal indsats. Og det er jeg taknemmelig for, skriver den ukrainske præsident.

Ifølge Zelenskyj har de to statsledere diskuteret, hvordan man kan støtte Ukraine yderligere i at opnå varig fred.

– Vi forstår, hvilket skridt der må tages for at gøre vores samarbejde med partnere endnu mere effektivt og er blevet enige om at gå videre med dette i fællesskab, skriver han.

Ifølge den ukrainske præsident har han videreformidlet de seneste diplomatiske resultater, som er blevet opnået i samarbejde mellem arbejdsgrupper fra Ukraine, USA og Europa.

Venstres folketingsmedlem Erling Bonnesen stiller op til kommunalvalget 18. november.

Det skriver han på Facebook.

70-årige Bonnesen, som ikke genopstiller til næste folketingsvalg, stiller op i Faaborg-Midtfyn Kommune i forbindelse med kommunalvalget.

– Jeg stiller ikke op for bare at stille op. Jeg gør det for i et bredt samarbejde at yde en indsats og bidrage til den bedste udvikling for borgerne og for kommunen, skriver han.

Bonnesen skal officielt vælges som kandidat til et opstillingsmøde 19. maj. Han har siddet i Folketinget siden 2004, men meldte i november sidste år ud, at den nuværende valgperiode blev hans sidste.

Kommunalpolitik er ikke ukendt land for Bonnesen. Fra 1994 til 2006 var Bonnesen borgmester i Broby Kommune på Fyn. I 2003 blev han af magasinet Danske Kommuner endda udpeget som en af de mest indflydelsesrige borgmestre.

Bonnesen gør det dog klart, at han ikke er borgmesterkandidat. Det er Lars Scheby, slår Bonnesen fast på Facebook.

– Jeg ser frem til godt samarbejde på venstreholdet, skriver Bonnesen.

Antallet af arbejdspladser uden for landbruget i USA steg med 177.000 i april.

Det viser tal fra den amerikanske regering.

Dermed er tallene på beskæftigelsen bedre end forventet. Blandt økonomer var der nemlig forudset en stigning på 138.000 personer ifølge et estimat indsamlet af Bloomberg News, skriver MarketWire.

Men mens jobmarkedet viser lidt mere positive tendenser end ventet i april, er fremgangen i marts ændret fra 228.000 til 185.000 job.

Frederik Engholm, som er chefstrateg hos Nykredit, fortæller, at han forventer en mere markant afdæmpning i beskæftigelsen i USA de kommende måneder.

– Det skyldes ikke kun de toldforhøjelser, som allerede er meldt ud, men i mindst ligeså høj grad usikkerheden om hvordan hele handelspolitikken ender med at se ud, skriver han i en kommentar.

Den usikkerhed, som virksomhederne står overfor, kan ifølge Engholm ikke undgå at påvirke deres lyst til at ansætte nyt personale.

Samme toner lyder fra Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank.

Han åbner ligeledes for, at jobskabelsen kan blive markant lavere og siger, at de kommende måneder kan blive “helt og aldeles afgørende”.

– Meget afhænger af den videre udvikling i toldkrigen og potentielle handelsaftaler i den her toldaffære, skriver han i en kommentar.

– Om en række måneder ser det økonomiske verdensbillede næppe helt ud som i dag.

Hos Nykredit ser man en “pæn sandsynlighed” for, at den månedlige jobvækst kravler ned under 50.000 omkring sommer, hvis ikke signalerne fra Trump-administrationen ændrer sig.

Jeppe Juul Borre kalder det “ikke usandsynligt”, at jobskabelsen kan komme til at tendere fald.

Antallet af nye arbejdspladser uden for landbruget i USA kaldes også for kongetallet.

Tallet får stor opmærksomhed blandt økonomer og anses som en strømpil for verdensøkonomien, da USA er verdens største økonomi.

Det længe ventede videospil “Grand Theft Auto VI” – også kaldet GTA 6 – bliver først udgivet 26. maj næste år.

Det oplyser Rockstar Games, der står bag spillet, på sin hjemmeside.

– Vi er meget kede af, at det er senere, end du havde forventet.

– Den interesse og begejstring, der omgiver et nyt “Grand Theft Auto”, har været dybt overvældende for hele holdet, lyder det.

Forventningen var, at spilles skulle udgives i efteråret 2025. Videospillet har været i støbeskeen i over et årti.

Rockstar Games oplyser videre, at selskabet har brug for ekstra tid for at kunne levere den kvalitet, “du forventer og fortjener”.

Den seneste version af spilserien – “Grand Theft Auto V” – blev udgivet i 2013.

Det er et af de bedst sælgende videospil nogensinde med over 200 millioner solgte eksemplarer.

Det nye GTA var ventet at blive en stor drivkraft bag væksten i hele spilindustrien i år, efter at markedet har oplevet en nedgang.

Udsættelsen falder desuden sammen med en periode med økonomisk usikkerhed i branchen, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Microsoft, der står bag Xbox-konsollen, har varslet prisstigninger på op mod 20 procent på sine konsoller.

Samtidig vil priserne på spil, der er produceret af Microsofts egne udviklere, få et nøk opad.

Også konkurrenten Sony har meddelt, at man vil hæve priserne.

Xbox-konsoller produceres for en stor dels vedkommende i Kina og importeres til USA.

USA’s præsident, Donald Trump, har indført en importtold på 145 procent på varer, der produceres i Kina og sendes til USA.

Aktien i selskabet Take-Two, der ejer Rockstar Games, falder fredag over ni procent i det amerikanske formarked.

Selskabets topchef, Strauss Zelnick, siger ifølge MarketWire til Bloomberg News, at man “fuldt ud” støtter udskydelsen.

Med GTA’s store succes er også fulgt kritik af spillet. Kritikere har således beskyldt spilserien for blandt andet at glorificere vold.

De beskyldninger har moderselskabet afvist.

Spillet er præget af den amerikanske kultur for gangsterrap, og karaktererne i “Grand Theft Auto V” sælger stoffer, slås, røver og kører hærgende i bil.

En international voldgiftsdomstol har afgjort, at Storbritannien ikke har levet op til sine løfter i en handelsaftale efter brexit, efter at landet har forbudt tobisfiskeri i sit farvand.

Det oplyser Den Faste Voldgiftsret i Haag fredag, skriver nyhedsbureauet AFP.

I den 298 sider lange afgørelse lyder det, at Storbritannien skal “tage de nødvendige forholdsregler for at efterleve” handelsaftalen.

Ifølge Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har voldgiftsretten givet EU medhold i, at forbuddet i den engelske del af Nordsøen ikke er proportionalt.

Retten har dog afvist EU’s påstand om, at forbuddet ikke er proportionalt i skotsk farvand.

Det er EU-Kommissionen, som har indledt voldgiftssagen mod Storbritannien, efter at Storbritannien i marts 2024 forbød fiskeri efter tobis i britisk farvand.

Det skete, efter at man fra dansk side havde presset på i flere måneder for at undgå forbuddet.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri oplyser, at danske fiskere har 96 procent af den samlede EU-kvote på tobis. Størstedelen af dansk tobisfiskeri sker i britisk farvand.

Storbritannien har sagt, at forbuddet er nødvendigt grundet tobis’ rolle i det marine økosystem i Nordsøen.

Under voldgiftssagen har landet argumenteret for, at fald i tobisbestanden kan få konsekvenser for udsatte arter som lunder, sæler, marsvin og andre fisk som torsk og kuller, skriver AFP.

Den danske minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Jacob Jensen (V), siger, at han er tilfreds med, at voldgiftsretten har givet EU-Kommissionen ret i, at Storbritannien er gået for langt med et fuldt forbud.

– Nu er næste skridt, at vi skal se, hvordan UK vil efterleve kendelsen, siger ministeren i en pressemeddelelse.

Storbritannien siger ifølge nyhedsbureauet Reuters, at domstolens afgørelse stadfæster landets beslutning om at lukke skotsk farvand for tobisfiskeri.

Samtidig lyder det, at Storbritannien ikke mener, at afgørelsen forpligter landet til at omgøre dets beslutning om at lukke engelsk farvand.

– Vi vil i god tro begynde en proces for at få Storbritannien til at efterkomme de specifikke spørgsmål, som domstolen har rejst, siger en talsperson fra den britiske regering til Reuters.

EU-Kommissionen siger ifølge Reuters, at den fortsat er i gang med at analysere afgørelsen.

Tobis er ikke en spisefisk, men en såkaldt industrifisk.

Tobisfisken bruges særligt til produktionen af fiskeolie og fiskemel, som bruges i dyre- og fiskefoder.

Ifølge Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri var den gennemsnitlige landingsværdi for fangster af tobis i britisk farvand på 135 millioner kroner per år mellem 2017 og 2022.

Aabenraa Kommune har politianmeldt løsgænger i byrådet Jan Køpke Christensen.

Det har kommunen, fordi Køpke Christensen onsdag i et Facebook-opslag delte et billede, der var taget, mens et lukket punkt blev behandlet på et byrådsmøde.

Det skriver JydskeVestkysten.

På billedet kunne man se en skærm med et partis oplæg til det lukkede punkt i baggrunden, skriver regionalmediet.

Jan Køpke Christensen har erkendt fejlen og fjernede billedet, da borgmesteren tog kontakt til ham samme dag.

Men han er altså nu blevet politianmeldt ud fra straffelovens paragraf 152, der handler om uberettiget at videregive fortrolige oplysninger i virke af offentlig hverv.

Kommunen har politianmeldt løsgængeren efter en intern juridisk vurdering.

– Og i den kan det ikke afvises, at der er grundlag for at rejse en sag, og derfor har vi også som kommune indgivet en politianmeldelse, hvilket er sket i dag, siger Aabenraas borgmester, Jan Riber Jakobsen (K), til JydskeVestkysten.

Jan Køpke Christensen siger til JydskeVestkysten, at han “synes, at det er fint” at sagen nu bliver undersøgt.

Elektronikforhandleren Power beretter om en stigning på 100 procent i salget af powerbanks, siden Spanien og Portugal oplevede et omfattende strømnedbrud mandag.

Det skriver Power i en pressemeddelelse.

– Vi har, siden nyheden (om strømnedbruddet, red.) ramte forsiderne, haft en sekscifret omsætning alene i powerbanks, siger Maksim Nefedjev, salgschef for telecom i Power, i meddelelsen fredag.

– Især de sidste 48 timer er det stukket helt af.

Mandagens strømsvigt i Spanien og Portugal varede i 20 timer, og påvirkede et område med en samlet befolkning på 50 millioner mennesker. Det vides dog ikke med sikkerhed, hvor mange af disse var påvirkede.

Ifølge Power lader det til, at strømnedbruddet har mindet danskerne om, at den slags også kan ske på europæisk grund.

Salling Group, der ejer Føtex, Bilka og Netto, beretter også om mere end en fordobling i salget af powerbanks. Det skriver dagligvarekoncernen i en kommentar til Ritzau uden at sætte konkrete tal på salget.

En powerbank er et opladeligt batteri, der kan tages med i tasken, og som kan bruges til at oplade telefoner og andet elektronik.

Nødradioer har ligeså haft interesse for forbrugerne siden strømnedbruddet.

Power oplevede en stigning på 60 procent i salget af nødradioer, mens salget af produktet i Salling Groups butikker blev mere end fordoblet.

Nødradioer kan tilføres strøm via manuelle håndsving eller solceller og har derfor ikke brug for traditionelle strømkilder.

Netbutikken Coolshop beretter, at den ikke har erfaret nogen store udsving i salget af hverken powerbanks eller nødradioer.

Det er stadig ukendt, hvad årsagen til strømnedbruddet i Portugal og Spanien var.

En båd med nødhjælp er ifølge aktivister blevet angrebet af droner torsdag.

Det skriver gruppen Freedom Flotilla Coalition i et opslag på X.

Båden var på vej mod Gaza for at levere nødhjælp og “udfordre Israels illegale og dødelige belejring af Gaza”, da angrebet skete, siger aktivisterne ifølge The Guardian.

Ifølge gruppen fandt angrebet sted kort efter midnat i internationalt farvand, men ud for Maltas kyst. Freedom Flotilla Coalition anklager Israel for at stå bag.

Nyhedsbureauet AFP har kontaktet Israels militær i forhold til anklagerne, men Israel er endnu ikke vendt tilbage.

Advokatfirmaet Horten kom ud af 2024 med en omsætning på 401 million kroner.

Det viser firmaets årsregnskab ifølge mediet AdvokatWatch.

Det er 35 millioner mindre end året før og skyldes, at man har nedlagt stort set hele sin insolvensafdeling i kølvandet på TV 2-dokumentaren “Den Sorte Svane” sidste år.

Her var advokathusets tidligere partner Nicolai Dyhr med. Foran skjult kamera holdt han møder med kriminelle og rådgav dem om svindel.

Dyhr forklarede flere gange til forskellige medier, at dokumentaren ikke gav det fulde billede og nægtede at have gjort noget ulovligt. Han blev kort efter fyret af Horten.

Hans optræden i programmerne – hvor han altså medvirkede mod eget vidende – tog advokatfirmaet afstand fra og iværksatte en ekstern undersøgelse.

Den konkluderede, at Nicolai Dyhr i flere tilfælde kan have været inhabil og muligvis ikke har opfyldt sine forpligtelser som kurator og rekonstruktør.

Undersøgelsen fandt ikke grundlag for at konkludere, at Dyhr havde handlet med en bevidst hensigt om at skaffe uvedkommende økonomisk vinding på kreditorerne i konkursboernes bekostning.

Ifølge AdvokatWatch har der tidligere været 26 ansatte i afdelingen. Nu fremgår det af dets hjemmeside, at der er fire tilbage.

Da en kvinde i december 2020 en dag, hvor hun arbejdede hjemmefra, kom til skade ved et fald over en kasse, som hun havde stående, så var der tale om en arbejdsskade, fastslår Højesteret i en dom tirsdag.

Kvinden faldt over kassen, som var hendes egen og ikke havde noget med hendes arbejdsplads at gøre, da hun rejste sig fra computeren for at hente en kop kaffe.

Højesteret lægger vægt på, at ulykken skete i forbindelse med kvindens arbejde, og ikke mens hun foretog sig noget privat.

Og fordi arbejdsgivers ansvar for at sikre arbejdsmiljøet også gælder for hjemmearbejde, så er der tale om en arbejdsskade.

Dommen er en stadfæstelse af en dom fra Østre Landsret, som blev afsagt i sommer.

Her fik kvinden medhold efter først at have fået vendt tommelfingeren nedad hos flere andre instanser.

Da kvinden faldt, pådrog hun sig en række fysiske skader, herunder en brækket skulder. Hendes arbejdsgiver anmeldte det som en arbejdsskade til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AE), som står for at behandle den slags.

Men AE ville ikke anerkende det som en arbejdsskade, og kvinden klagede derfor til Ankestyrelsen. Men svaret blev igen et nej.

Næste skridt for kvinden var domstolene, hvor hendes fagforening HK gik ind i sagen som mandatar. Ved Retten i Holbæk blev det også til et nederlag i juni 2023. Men i Østre Landsret sidste sommer fik HK og kvinden medhold.

Ankestyrelsen gav dog ikke op. For selv om landsretsdommen i udgangspunktet ikke kunne ankes, så søgte styrelsen om tilladelse til at anke til Højesteret.

Det er Procesbevillingsnævnet, som vurderer den slags, og det kræver, at en sag er principiel. Og det var tilfældet, mente nævnet. Dermed kunne sagen indbringes for landets øverste domstol.

Men de karmoisinrødkappeklædte dommere i retsbygningen i Prins Jørgens Gård i København var lige som landsdommerne på linje med HK og med kvinden.

Højesteretsdommen modtages med stor tilfredshed hos HK, hvor næstformand Mads Samsing kalder afgørelsen for “klokkeklar”:

– Dommen giver en større tryghed i forhold til at arbejde hjemme, fordi man nu kan være sikker på, at arbejdsskadesikringsloven følger arbejdet og ikke lokationen. Så hvis du arbejder hjemme i ny og næ og er så uheldig at blive udsat for en arbejdsskade, så gælder loven også der, lyder det fra Mads Samsing.

Ud over at Ankestyrelsen skal anerkende sagen som en arbejdsskade, skal styrelsen betale sagens omkostninger fro by-, lands- og Højesteret. De løber samlet set op i 66.750 kroner.

Irlands databeskyttelseskommission (DPC), der handler på vegne af EU, har fredag givet TikTok en bøde på 530 millioner euro for ikke at beskytte europæiske forbrugeres data mod kinesiske myndigheder.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Årsagen til bøden er, at personoplysninger om europæiske brugere er blevet lagret i Kina, og at ansatte i Kina havde adgang til disse data.

Det er et brud på EU’s databeskyttelsesregler, lyder det. Beløbet svarer til næsten fire milliarder danske kroner.

Under sagen har det sociale medie erkendt, at det har opbevaret europæiske data i Kina. Det har TikTok tidligere benægtet.

Det er selskabet ByteDance, der er grundlagt i Kina, som står bag TikTok.

Ifølge Christine Grahn, europachef hos TikTok, har det sociale medie aldrig delt – eller blevet bedt om at dele – europæiske data med kinesiske myndigheder.

Hun oplyser videre, at TikTok vil anke bøden.

– Vi er uenige i denne beslutning, siger Christine Grahn.

Det kræves også, at TikTok tilpasser sin databehandling for at overholde EU’s regler inden for seks måneder.

Det sociale medie understreger, at det har benyttet sig af EU’s egne juridiske rammer.

– Denne afgørelse kan skabe præcedens med vidtrækkende konsekvenser for virksomheder og hele industrier på tværs af Europa, som opererer globalt, siger TikTok i en udtalelse.

Ifølge Irlands databeskyttelseskommission har TikTok oplyst, at mediet i februar opdagede, at en begrænset mængde data var blevet opbevaret i Kina.

Disse data skulle efterfølgende være blevet slettet.

– DPC tager de seneste udviklinger meget alvorligt. Vi overvejer, hvilke yderligere reguleringstiltag der måtte være nødvendige, siger vicekommissær Graham Doyle.

Den irske myndighed er den primære tilsynsmyndighed i EU for mange af verdens største techfirmaer.

Myndigheden har tidligere givet bøder til selskaber som Amazon og Meta, der blandt andet ejer Facebook og Instagram.