Seneste nyheder

I april måned har forbrugere kunnet opleve de billigste gennemsnitlige elpriser siden september sidste år.

Det viser en opgørelse, som elselskabet Andel Energi har offentliggjort torsdag.

Det skyldes primært mængden af sol- og vindenergi, som blev produceret i april.

– De lavere elpriser er selvfølgelig et udtryk for, at vi er på vej ud af fyringssæsonen, der altid trækker priserne opad, siger Josefine Walter, der er kommerciel direktør i Andel Energi, i en pressemeddelelse.

– Men dykker man lidt dybere ned i tallene, kan vi se, at den lave gennemsnitspris også er båret af et stigende antal timer med direkte negative elpriser, når man fraregner skatter, afgifter og øvrige udgifter.

Gennemsnitsprisen på el var i april 56,6 øre per kilowatt-time, når man fraregner skatter, afgifter og tariffer. I september var gennemsnitsprisen cirka 52,5 øre.

Negative elpriser, som forbrugerne oplevede i april, opstår, når produktionen af strøm er meget høj, og efterspørgslen er lav.

Det sker typisk, når der produceres mere energi fra vindmøller eller solceller, end der er brug for.

I disse situationer kan elnettet blive overfyldt, og da strøm ikke kan lagres i tilstrækkelige mængder, vælger elproducenter at betale for at afsætte den overskydende strøm.

Omvendt kan priserne stige markant, når efterspørgslen er stor, og produktionen fra vindmøller og solceller er lav, da selskaber så skal ud og købe dyrere energi for at dække behovet.

April måneds billigste el fik man den 12. april, hvor elprisen mellem klokken 14 og 15 ramte minus 14,7 øre. Inklusiv alle skatter, afgifter og tariffer var prisen dog 1,21 kr. per kilowatt-time.

Andel Energi gør det dog også klart, at elpriserne generelt svinger mere end tidligere.

Novo Nordisk har indgået en partnerskab med amerikanske CVS Caremark om at udvide adgangen til Wegovy fra juli.

Det skriver Novo Nordisk i en pressemeddelelse.

CVS Caremark har ifølge Novo besluttet, at Wegovy skal være det foretrukne GLP-1-middel til behandling er svær overvægt.

CVS Caremark er en såkaldt PBM. Det er en aktør i det amerikanske sundhedssystem, som agerer som sundhedsforsikringernes medicinindkøbere. I den forbindelse forhandler de store rabatter på plads på medicin.

CVS Health, som er Caremarks moderselskab, siger ifølge CNBC, at det vil udvide adgangen til Wegovy for patienter, som er dækket af Caremark, betydeligt.

Caremark vil ifølge CNBC gøre Wegovy tilgængelig for dets medlemmer til “en mere overkommelig pris”.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters vil Caremark samtidig fjerne Eli Lillys vægttabsmiddel Zepbound fra listen over foretrukne midler, som er berettiget til tilskud.

Umiddelbart efter meddelelsen torsdag stryger Novo Nordisk op på børsen i København. Omkring klokken 14.00 er aktien steget over seks procent.

I marts meddelte Novo Nordisk, at selskabet ville sænke prisen på Wegovy fra 1300 dollar til 499 dollar om måneden for amerikanere, som ikke har en sundhedsforsikring.

Det svarer til en månedlig betaling på knap 3300 kroner.

Prisfaldet kom, kort efter at rivalen Eli Lilly havde sænket prisen på Zepbound for at stå stærkere over for kopiproducenter.

USA er et særdeles vigtigt marked for Novo Nordisk. I februar blev Wegovy og Ozempic fjernet fra FDA’s lister over lægemidler, der er mangel på.

Det betyder, at det ikke længere er tilladt for kopiproducenter at sælge kopier af midlerne.

Det er samtidig et udtryk for at Novo Nordisk kan følge med efterspørgslen på de populære midler, der bruges til behandling af henholdsvis overvægt og diabetes.

Både Wegovy og Ozempic indeholder stoffet semaglutid. Det øger frigørelsen af insulin i kroppen og sænker appetitten.

Justitsminister Peter Hummelgaards (S) 1. maj-tale i Fælledparken blev torsdag forstyrret af en gruppe aktivister.

Det skete også sidste år.

Peter Hummelgaard var i gang med blandt andet at tale om den alvorlige sikkerhedspolitiske situation, og i første omgang blev han tiljublet af medlemmer af Danmarks Socialdemokratiske Ungdom.

Men så begyndte først højlydte båthorn at lyde, og de blev senere suppleret af røgbomber.

– Det lykkedes ikke for dem sidste år, og det vil heller ikke lykkes for dem i år, sagde Peter Hummelgaard, der gennemførte sin tale.

– De skal ikke have lov til at ødelægge vores 1. maj, sagde han.

Blandt de protesterende var mennesker med palæstinensiske flag. Nogle holdt et stort banner op, hvor der stod “Stop Folkemordet – Leve Palæstina” med henvisning til konflikten mellem Israel og palæstinensere.

Efter talen siger Peter Hummelgaard, at han var forberedt på, at han kunne blive mødt med modstand under talen.

– Hvad skal man sige, ud over at det har kostet mig mit stemmebånd. Det lever jeg nok med.

– Jeg tror, alle danskere kan se, at det er fuldstændig udemokratisk opførsel, siger han til TV 2 News.

Peter Hummelgaard kalder aktionen for “ren og skær sabotage”. Han mener, at demonstranterne skader deres egen sag ved at forsøge at overdøve hans tale.

1. maj sidste år var han ligeledes en meget upopulær herre i Fælledparken. Dengang foregik arrangementet, cirka et halvt år efter at konflikten mellem Israel og palæstinensere var brudt ud igen.

Peter Hummelgaard er dog klar til at møde op igen næste år.

– Det betyder ingenting. De kommer ikke til at kunne ødelægge hverken 1. maj eller min deltagelse i Fælledparken, siger han.

Tidligere var det normalt, at den socialdemokratiske formand eller sågar den socialdemokratiske statsminister holdt tale fra hovedscenen i Fælledparken.

Men sådan har det ikke været siden 2019, hvor Mette Frederiksen, inden hun blev statsminister senere samme år, holdt tale på fagbevægelsens største scene 1. maj.

Dengang måtte Mette Frederiksen afbryde sin tale flere gange og bede tilskuerne om at dæmpe sig. Der opstod også tumult foran hovedscenen dengang.

Siden da har Mette Frederiksen ikke holdt tale i Fælledparken.

Københavns Politi forventer, at en 75-årig mand skal stilles for en dommer med krav om fængsling, efter at han onsdag påkørte og kvæstede en række personer ved Sortedam Dossering i København.

Det skriver Københavns Politi på X.

Politiet har tidligere oplyst, at man ikke mistænker manden for at have påkørt ofrene med vilje, men at der var tale om en ulykke.

Dog er manden sigtet for at have været i en tilstand, hvor han ikke kunne føre bilen på en betryggende måde, og da han også er sigtet for uagtsomt at have gjort skade på andres legeme, bliver sagen særlig alvorlig.

12 personer kom til skade, da manden mistede herredømmet over sin røde bil og påkørte folk, som befandt sig langs Sortedams Dossering.

Tre personer blev onsdag meldt i kritisk tilstand. Torsdag har politiet oplyst, at en af dem fortsat er i kritisk tilstand. På grund af tavshedspligt oplyser politiet ikke yderligere om, hvad der er sket med de tilskadekomne.

Angiveligt kom den ældre mand til at trykke på bilens speeder i stedet for på bremsen, og det var derfor, at ulykken skete, har politiet tidligere oplyst.

Straffelovens bestemmelse om uagtsom legemsbeskadigelse taler i udgangspunktet om bødestraf eller en kortere fængselsstraf på op til fire måneder.

Men i sager, hvor der er tale om særligt skærpende omstændigheder, stiger strafferammen markant til otte års fængsel. Det er i sådanne situationer, at varetægtsfængsling kan komme på tale.

Straffeloven siger, at i sager, hvor der er tale om sprit- eller narkokørsel og i sager, hvor den sigtede har været påvirket af eksempelvis søvnmangel, svækkelse, sygdom eller af anden grund ikke har kunnet føre køretøjet på fuldt betryggende måde, så skal det anses som en skærpende omstændighed.

Politiet har ikke oplyst nærmere om, hvorfor den 75-årige er mistænkt for ikke at have kunnet føre bilen på fuldt betryggende måde.

Varetægtsfængsling kan enten ske, når man frygter, at den sigtede vil stikke af, begå ny kriminalitet eller forstyrre efterforskningen. Og derudover kan det ske i sager, hvor hensynet til den almindelige retsfølelse kræver det.

Københavns Politi har endnu ikke oplyst nærmere om, hvad man vil gøre gældende i forbindelse med et eventuelt krav om varetægtsfængsling.

Københavns Politi forventer, at fremstillingen af manden vil ske klokken 15 i Dommervagten ved Københavns Byret.

Det danske medikoselskab Coloplast nedjusterer sine forventninger til sit skæve regnskabsår 2024/25.

Det oplyser selskabet i en børsmeddelelse torsdag.

Den organiske værst ventes nu at lande på syv procent for året. Tidligere regnede selskabet med at ende i intervallet mellem otte og ni procent.

Organisk vækst er et udtryk for udviklingen i en virksomheds omsætning eller overskud fraregnet eksempelvis opkøb af virksomheder.

Det kan give et mere retvisende billede af, hvorvidt en virksomhed reelt vokser eller går tilbage.

Selskabet producerer sygeplejeartikler inden for områder som stomi, kontinens, urologi og hud- og sårpleje.

Det er området urologi, som vedrører sygdomme i urinvejene og mandens kønsorganer, som tilskrives nedjusteringen.

Coloplast regner med, at en del af den forretning kommer til at udvikle sig fladt i indeværende regnskabsår.

Investorer reagerede umiddelbart kraftigt på nyheden ved at sende aktien ned med syv procent, men siden har kursen rettet sig lidt igen. Kort før klokken 13 står Coloplast-aktien til et fald på knap tre procent.

I forbindelse med nedjusteringen har Coloplast også løftet sløret for en del af sit halvårsregnskab, som først offentliggøres i sin helhed den 6. maj.

Her fremgår det blandt andet, at den organiske vækst lød på syv procent i første halvdel af det skæve regnskabsår.

Væksten var blandt andet drevet af stomiforretningen, som har været en af selskabets helt store vækstmotorer.

Coloplast har hovedsæde i Humlebæk i Nordsjælland og har omkring 16.000 ansatte på verdensplan.

Selskabet blev grundlagt tilbage i 1957.

Statsadvokaten i Viborg stopper efterforskningen i sagen fra Aarhus Universitetshospital om 300 patienter, der ventede for længe på kræftbehandling.

Samtidig frafalder anklagemyndigheden sigtelsen mod ledende medarbejdere, oplyser anklagemyndigheden i en pressemeddelelse.

Dermed er det blevet vurderet, at der ikke kan rejses en straffesag mod de tre hospitalsansatte, som har været under mistanke for stillingsmisbrug, pligtforsømmelse og grov eller gentagen skødesløshed i tjenesten.

Sagen omhandler over 300 patienter, som ventede for længe på kræftbehandling på Mave- og Tarmkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital fra 1. januar 2022 til 18. marts 2023.

Flere patienter ventede for længe på en operation, som de havde de ret til at modtage inden for to uger, efter de fik den tilbudt. Alternativt skulle de tilbydes behandling på et andet hospital eller i udlandet.

Det tilbud fik mange af patienterne ikke. Det er desuden undersøgt, om patienters samtykke til fristoverskridelsen blev indhentet forkert.

Hospitalet og ledelsen blev anmeldt til Østjyllands Politi, som har efterforsket sagen.

Det er undersøgt, om der kunne placeres et strafferetligt ansvar hos en eller flere enkeltpersoner for fejl og kritisable forhold i sagen.

Men Statsadvokaten i Viborg vurderer nu, at der ikke er grundlag for at gøre et strafferetligt ansvar gældende.

Det skyldes, at “beviskravet i en straffesag er højt”, udtaler statsadvokat Jakob Berger Nielsen fra Statsadvokaten i Viborg.

Anklagemyndigheden må kun rejse en tiltale, hvis det vurderes, der er tilstrækkelige med beviser til, at de mistænkte vil blive dømt.

– I denne sag har vi vurderet, at det ikke er muligt at føre tilstrækkelig bevis for, at en eller flere ledende enkeltpersoner har handlet på en måde, så de har overtrådt straffeloven i forbindelse med administrationen af ventetider for behandling af patienter i kræftforløb, siger Jakob Berger Nielsen i pressemeddelelsen.

Region Midtjylland har erkendt fejl i patientforløbene, og Kammeradvokaten har i en rapport slået fast, at der “med overlæg” blev begået fejl på hospitalet.

En Rigsrevisionsundersøgelse fra april 2024 har konkluderet, at overskridelse af ventetider for kræftpatienter ikke kun har fundet sted på Mave- og Tarmkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital-

Desuden har det i regionerne været udbredt, at patienterne ikke korrekt er blevet henvist til andre behandlingstilbud, oplyser anklagemyndigheden.

Statsadvokaten henviser i sin vurdering til, at Mave- Tarmkirurgisk afdeling i Aarhus har forsøgt at løse kapacitetsudfordringerne på afdelingen.

– Herudover har der, siden sagen blev anmeldt vist sig et behov for at præcisere, hvad der nærmere ligger i pligten til at tilbyde et andet behandlingssted.

– Samlet er det derfor vurderingen, at der ikke er det fornødne grundlag for at gøre et straffeansvar gældende mod de ledende personer, siger Jakob Berger Nielsen.

Statsadvokaten har kun forholdt sig til, om der kan gøres et strafferetligt ansvar. Den har således ikke afgjort, om sagen kan medføre et disciplinært ansvar.

Der er blot en måned til, at tusindkronesedlerne bliver ugyldige som betalingsmiddel.

Alligevel er der fortsat mange af dem i omløb, og de risikerer altså at blive værdiløse for ejeren på et tidspunkt.

Tusindkronesedler til en værdi af 1,7 milliarder kroner er stadig i omløb, viser en opgørelse fra Nationalbanken.

Frem til 31. maj kan sedlerne bruges som betalingsmiddel i butikker eller indløses via egen bank.

– Så har man selv nogle af sedlerne liggende, eller kender man nogen, som kunne have 1000-kronesedler eller ældre sedler liggende, så er det en god idé hurtigst muligt at få fundet sedlerne frem og få håndteret dem inden fristen, siger hovedkasserer i Nationalbanken Niels Kaas.

Selv om man ikke længere kan bruge tusindkronesedler som betalingsmiddel efter 31. maj, så er det stadig muligt at få dem omvekslet til kontanter.

Det skal i givet fald ske i et af de tre særlige Forex-vekselbureauer i Aarhus, Odense og København, der tilbyder at ombytte dem til gyldige sedler.

Den forlængede ombytningsmulighed gælder frem til 31. maj 2026.

Foruden tusindkronesedlerne er der også en række andre sedler, der bliver ugyldige fra 31. maj.

Der er tale om ældre seddelserier fra 1944, 1952, 1972 og 1997.

Alene i april modtog Nationalbanken 313 millioner kroner i de udfasede sedler. Foruden de 1,7 millioner tusindkronesedler, der er i omløb, er der også for 2,6 milliarder kroner af de ældre sedler i omløb.

Udfasningen af de gamle seddelserier giver plads til en ny seddelserie, der skal lande i løbet af 2028 og 2029.

Da Nationalbanken åbnede for indleveringen, lød det samlede udestående på 24,5 milliarder kroner.

21,1 milliard kroner i 1000-kronesedler fra 2009-serien og 3,4 milliarder kroner i ældre sedler.

Der er ikke noget, der tyder på, at det var med overlæg, at en personbil onsdag eftermiddag påkørte flere personer ved et udendørs siddeområde ved Lagkagehuset på Sortedams Dossering i København.

Det skriver Københavns Politi på X torsdag formiddag.

Ifølge politiet er der formentlig opstået forvirring hos den 75-årige mandlige fører af bilen. Han skal have taget fejl af speeder og bremse inden ulykken.

Manden er sigtet for ikke at være i stand til at føre et køretøj på en fuldt betryggende måde og for uagtsom legemsbeskadigelse.

Det er ved at blive vurderet, om manden skal fremstilles i grundlovsforhør.

Onsdag lød det, at 12 personer var kommet til skade.

Tre personer blev meldt i kritisk tilstand. Torsdag formiddag oplyser politiet, at en af dem torsdag morgen stadig vurderes at være i kritisk tilstand.

– Af hensyn til tavshedspligten kan vi ikke oplyse yderligere om de tilskadekomnes tilstand, skriver politiet på X.

Københavns Politi oplyser til Ritzau, at manden er sigtet efter paragraf 54 stk. 2 i færdselsloven, der lyder, at man ikke må føre et motordrevet køretøj, hvis man er i en tilstand, hvor man ikke er i stand til at gøre det på en fuldt betryggende måde.

Han er desuden sigtet efter straffelovens paragraf om uagtsom legemsbeskadigelse. Af den fremgår det, at det er en særligt skærpende omstændighed, hvis legemsbeskadigelsen er begået i forbindelse med overtrædelse af færdselslovens paragraf 54 stk. 2.

Den ældre mand var blandt dem, der kom til skade i ulykken, og det var derfor til at starte med ikke muligt at afhøre ham.

Torsdag morgen oplyste Københavns Politi dog, at han var blevet afhørt.

Grundet et halvmaraton kan bilister på den nye Lillebæltsbro på lørdag opleve øget trafik.

Det skriver Vejdirektoratet i en pressemeddelelse torsdag.

I forbindelse med løbet vil den gamle Lillebæltsbro spærres mellem klokken 13.30 og 17.

Vejdirektoratet opfordrer derfor til, at bilister i stedet benytter den nye Lillebæltsbro, hvilket altså kan øge mængden af bilister på broen.

Selv om den gamle bro spærres, vil det være muligt for både cyklister og fodgængere at benytte den, mens halvmaraton afvikles.

Trafikken på broen og de nærliggende områder vil være påvirket mellem klokken 10.00 og 17.30, vurderer Vejdirektoratet.

Direktoratet anbefaler yderligere, at bilister, der skal benytte den nye Lillebæltsbro, kører i god tid grundet den øgede trafik.

Halvmaratonet skydes i gang på Havnegade i Middelfart og afsluttes samme sted.

Det er muligt at deltage i halvmaratonet både ved løb og normalt gangtempo.

For dem, der ønsker at deltage i begivenheden, lukker tilmeldingen 2. maj.

Det er ikke første gang, at Vejdirektoratet varsler øget trafik på den nye Lillebæltsbro i forbindelse med halvmaratonet. Det samme var tilfældet i 2023 og 2024.

Den 10. april kunne løbsleder for Lillebælt Halvmaraton, Mads Stryhn, fortælle Fyens Stiftstidende, at “langt over 6000” løbere nu var tilmeldt.

Det er en stigning fra forrige års deltagerantal, hvor 4200 deltagere løb over den gamle Lillebæltsbro.

I år har man mulighed for at deltage i forskellige distancer i forbindelse med begivenheden.

Der er lagt op til et halvmaraton på 21 kilometer, som man kan tilbagelægge ved både løb og på gåben.

Derudover vil der være en kortere distance på ti kilometer.

Det estimeres af arrangørerne bag halvmaratonet, at den 21 kilometer lange rute tager tre timer ved løb, mens det for de gående vil tage fem timer.

Sydkoreas premierminister, Han Duck-soo, der også er landets fungerende præsident, har torsdag trukket sig fra posten.

Det skriver det sydkoreanske nyhedsbureau Yonhap.

Beslutningen kommer forud for et ventet præsidentvalg i starten af juni.

Yonhap skriver at Duck-soos opsigelse indikerer, at han dermed har tænkt sig at stille op til valget. Det er dog ikke officielt udmeldt.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters vil landets finansminister, Choi Sang-mok, i stedet overtage rollen som fungerende præsident.

Landet har ikke haft en egentlig præsident, siden den tidligere præsident, Yoon Suk-yeol, blev afsat i april. Det blev han, efter at han havde indført en militær undtagelsestilstand i Sydkorea i december 2024.

Meldingen kommer samme dag, som sydkoreansk højesteret har omgjort en dom mod det største oppositionspartis præsidentkandidat, Lee Jae-myung, fra Det Demokratiske Parti.

Det skriver Yonhap.

I marts blev oppositionspolitikeren ellers frikendt for anklager om overtrædelse af valgloven i landet af en anden domstol.

Med torsdagens omgørelse af dommen er det usikkert, hvorvidt Lee Jae-myung kan stille op til valget i juni.

Retssagen om overtrædelsen af valgloven er ikke oppositionspolitikerens eneste.

Han står ligeledes over for flere andre retssager, der blandt andet handler om en ejendomsskandale, som involverer et beløb på over en milliard dollar.

Han har selv afvist alle anklagerne.

Lee Jae-myung har været udpeget som favorit til at vinde præsidentvalget.

Ifølge en Gallup-måling i april var han den kandidat med størst opbakning. I målingen havde Lee Jae-myung opbakning fra 34 procent af vælgerne, skrev AFP.

Valget i Sydkorea er ifølge Lasse Honore, der er daglig leder for Dansk Industri i Sydkorea, interessant for dansk erhvervsliv.

– Vinder Demokraterne, kan det åbne for yderligere investering i grøn omstilling, men tættere samhandel med Kina. Omvendt kan det konservative parti forventeligt fastholde et stærkt fokus på USA fra koreansk side, skriver han i en kommentar til Ritzau.

Det går bedre hos Danish Crown, og derfor har slagterikoncernen besluttet at sende flere penge ud til andelshaverne.

Fra mandag løfter Danish Crown noteringen for både grise, søer og kreaturer med 1,6 kroner per kilo.

Det skriver koncernen i en pressemeddelelse.

Det svarer til, at landmændene i gennemsnit får 140 kroner mere for en slagtegris og 450 kroner mere for en slagteko, lyder det.

Danish Crown forklarer det med, at koncernens indtjening er generelt forbedret, samt at priser på både svinekød og oksekød er steget.

Derudover ønsker Danish Crown, at pengene kommer hurtigere ud til andelshaverne, så de har råd til at fylde staldene med grise og køer.

Der er ifølge topchef Niels Duedahl tale om det største noteringsløft i Danish Crowns historie.

– Vi vil gerne have flere penge ud til vores ejere hurtigere. Det er likviditet, og lige nu har pengene størst gavn ude hos landmændene, der har været presset i forhold til slagtegrise, siger han.

Det betyder samtidig, at restbetalingen fremover vil ligge på et lavere niveau end tidligere, lyder det.

Restbetalingen er en efterbetaling til andelshaverne, hvor en del af Danish Crowns overskud bliver fordelt.

Danish Crown har de seneste år haft svært ved at matche sine konkurrenters afregningspriser. Det har ført til, at flere svineproducenter har sendt deres grise til konkurrenter i Danmark eller til udlandet.

Da Danish Crown offentliggjorde sit regnskab for regnskabsåret 2023/24 i november, viste det et markant indtjeningsfald.

På et år var indtjeningen faldet 29 procent til omkring én milliard kroner.

Ifølge Niels Duedahl vil den løftede noteringspris forbedre Danish Crowns konkurrenceevn og øge produktionen i Danmark.

– Vi har meget fokus på at kigge på prisspændet til Tyskland. Med denne her prissætning er vi tæt på at lukke hullet til Tyskland fuldstændig, siger han.

– Samtidig ser vi pæne fald i foderomkostninger og nu en højere pris på grisen. Det er min klare forventning, at den kombination betyder, at produktionen vil stige i Danmark, lyder det videre.

I september 2024 overtog Niels Duedahl posten som topchef i Danish Crown efter Jais Valeur.

Duedahl fik som opgave at lede Danish Crown igennem en transformation for at forbedre konkurrenceevnen. Og han fandt hurtigt sparekniven frem.

I oktober fremlagde koncernen en række sparetiltag, der blandt andet betød, at 500 funktionærer ville blive fyret.

Tidligere var flere slagterier blevet lukket. Herunder et i Ringsted med omkring 1200 ansatte.

Senest har koncernen også lukket en fabrik i Kina, efter at den ikke var lykkedes med at skabe “den forventede indtjening”.

Torsdag lyder det fra Niels Duedahl, at udviklingen i Danish Crown er vendt, men at man endnu ikke er i mål.

– Det er udtryk for, at vi står et bedre sted end for et halvt år siden. Men opgaven er absolut ikke løst endnu. Vi vil fortsat arbejde på at øge vores konkurrencekraft, siger han.

En 17-årig dreng blev overfaldet og holdt fanget i en times tid, før politiet opdagede, hvad der var på færde og befriede ham. Nu er yderligere tre personer blevet anholdt i sagen.

Der er tale om tre mænd, som alle er blevet fængslet efter et grundlovsforhør ved Retten i Viborg. Mændene er henholdsvis 18, 20 og 32 år.

Det var i en skov nær Viborg, at en politipatrulje om aftenen lørdag den 19. april opdagede lyskegler fra en bil, hvor de fandt drengen, som både var blevet slået, sparket og sprøjtet i ansigtet med peberspray.

Det var klokken 22.39, at patruljen fandt den forslåede dreng. En times tid inden havde politiet modtaget en anmeldelse fra vidner, som havde set drengen blive overfaldet.

Allerede dagen efter overfaldet kunne anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands Politi præsentere en dommer ved Retten i Viborg for fire teenagere i alderen 16-18 år, som var blevet anholdt og sigtet for at stå bag.

De blev alle fængslet, og i den forbindelse meldte politiet ud, at der muligvis kunne være flere gerningsmænd på fri fod.

Og den udmelding holdt efter alt at dømme stik. I hvert fald har Midt- og Vestjyllands Politi nu anholdt yderligere tre personer, som torsdag klokken 10 blev stillet for en dommer ved Retten i Viborg.

Politikredsens anklagemyndighed har torsdag eftermiddag på X oplyst, at alle tre er fængslet foreløbig frem til 14. maj.

Lige som ved det første retsmøde i sagen er torsdagens retsmøde foregået for lukkede døre, altså uden at offentligheden har haft mulighed for at overvære mændenes forklaringer og anklagemyndighedens fremlæggelse af sagsmaterialet.

Til TV Midtvest oplyser senioranklager Iben Ernst Bøttker, at de tre er fængslet på baggrund af sigtelser for grov vold og frihedsberøvelse. Derudover er de sigtet for røveri, men det indgår ikke i rettens grundlag for at fængsle dem.

Anklageren oplyser desuden, at alle tre nægter sig skyldige.

Det danske energiselskab Ørsted har frasolgt en ejerandel på 24,5 procent af en britisk havvindmøllepark.

Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse torsdag.

Det er investeringsfonden Schroders Greencoat, som har overtaget andelen, der har en værdi af fire milliarder kroner.

West of Duddon Sands Havvindmøllepark ligger cirka 14 kilometer ud for den engelske vestkyst og har været i drift siden 2014.

Beslutningen er taget som en del af Ørsteds frasalgsprogram, og fremgangsmåden er en del af selskabets forretningsmodel.

Ørsted har gjort det til sit speciale at opføre store, nye havvindparker. Efterfølgende sælger selskabet løbende ud af sine ejerandele for at skaffe den nødvendige kapital til at opføre nye parker.

– Vi er glade for at kunne udvide samarbejdet med Schroders Greencoat, som har solid erfaring med forvaltning af infrastrukturaktiver inden for vedvarende energi og er en meget værdsat partner for Ørsted, siger Trond Westlie, der er selskabets koncernøkonomidirektør.

– Med dagens udmelding fortsætter vi med at levere på vores program for delvise frasalg med en transaktion, der opfylder vores strategiske mål for partnerskaber og frasalg i form af værdiskabelse, risikospredning og reinvestering af kapital.

Ørsted beholder en ejerandel på 25,5 procent.

Flere gange sidste år var den danske energigigant ude i flere lignende manøvrer, hvor ejerandele blev solgt i både den amerikanske og franske vindforretning.

Selskabet har de seneste år været udfordret af et økonomisk uvejr, som har ført til nedskrivninger i milliardklassen og en aktie i nærmest frit fald.

Stigende renter har været med til at gøre det til en dyr fornøjelse for Ørsted at opføre og eje havvindmølleparker, hvorfor man har været nødt til at nedskrive værdien af en række projekter.

I fjerde kvartal sidste år så selskabet sig nødsaget til at nedskrive for 12,1 milliard kroner. Det blev allerede meldt ud i en selskabsmeddelelse den 20. januar.

Private hjem og sommerhuse har haft færre besøg fra brandbiler med fuld udrykning sidste år.

De kommunale beredskaber rykkede således sidste år ud 3076 gange til brand eller fare for brand i private boliger. Det er det hidtil laveste niveau siden 2016.

Det viser en opgørelse fra Beredskabsstyrelsen.

Boligbrande i villaer, rækkehuse og etageboliger er særligt faldet over de seneste ni år.

I kategorien villa- eller rækkehus er antallet af boligbrande faldet med 19 procent, hvor det gælder 29 procent i kategorien etageboliger.

Til sammenligning er boligbrande i sommer- og kolonihavehuse faldet med otte procent de seneste ni år.

Danmark skal igen være en stor skibsbyggernation.

Det må man forstå på statsminister Mette Frederiksen (S) i hendes 1. maj-tale i Odense.

Her siger hun, at hun mener, at tiden er kommet til at sige farvel til “idéen om, at vi ikke længere er en stor skibsbyggernation”.

– Det synes jeg, at vi bør lave om. Vi skal forny forpligtigelsen til vores maritime arv. I de kommende år får vi brug for en markant udbygning af den danske flåde. Fra miljøskibe, fregatter og til arktiske skibe, siger statsministeren i sin tale på arbejdernes internationale kampdag.

I april landede en politisk aftale om en flådeplan hos forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).

I aftalen lyder det, at det er “den politiske ambition”, at “en høj grad af produktionen” af nye, større maritime kapaciteter skal ske i Danmark.

Det er også ambitionen, at fire nye havmiljøfartøjer skal produceres i Danmark.

Hvor i Danmark, det kan ske, adresseres dog ikke i aftalen, og det vil Mette Frederiksen heller ikke sætte ord på.

– Jeg skal ikke blande mig i, hvor vi kommer til at bygge dem, siger Mette Frederiksen og får en latter fra de fremmødte i Odense.

– Men jeg vil gerne have, at flere bliver bygget i Danmark.

Generelt fylder forsvar en del i statsministerens 1. maj-tale.

Mette Frederiksen varsler, at “vi får brug for endnu flere penge” til oprustningen af forsvaret.

– Allerede senere i år. Vi skal finde en socialt balanceret og retfærdig måde at betale regningen på.

Salget af biler af mærket Tesla er faldet 67,2 procent i april sammenlignet med samme måned sidste år.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters på baggrund af tal fra brancheorganisationen Mobility Denmark.

Organisationen har torsdag offentliggjort tal om bilsalget i Danmark.

Her fremgår det, at 63,3 procent af de indregistrerede biler i april kørte på el. I bilsalget til private udgjorde elbilerne 83 procent.

Men bilkøberne vælger altså oftere en elbil, som ikke er produceret af amerikanske Tesla.

Mobility Denmark har offentliggjort en liste over de ti mest populære personbiler i april. Tesla fremgår slet ikke af listen.

I første kvartal var Teslas Model Y den femte mest populære personbil. I 2024 var Teslas Model Y den mest populære personbil med knap 10.500 solgte biler.

I april i år var den mest populære personbil en Skoda Elroq, som der blev indregistreret lige over 1000 af.

I første kvartal blev der indregistreret 1549 nye Tesla-biler i Danmark mod 3556 i samme periode i 2024. Det svarer til et fald på lige over 56 procent.

Dengang vurderede Ilyas Dogru, der er forbrugerøkonom hos bilisternes interesseorganisation, FDM, at faldet skyldtes flere forskellige faktorer.

Dels har flere af Teslas modeller flere år på bagen, og mange har ventet på en opdatering af Model Y.

Men også selskabets topchef, Elon Musk, kan have givet en negativ effekt, mener Ilyas Dogru.

– Den politiske forbruger er der – det har den altid været – det kommer bare mere til udtryk i de her dage, hvor der er nogle, som fravælger en Tesla på grund af Elon Musk. Den præcise effekt af dette kan vi dog ikke måle, sagde han i forbindelse med tallene for første kvartal.

Elon Musk har haft en fremtrædende rolle i præsident Donald Trumps regering i USA.

Her har han være rådgiver og ledende figur USA’s nyoprettede Departement for Regeringseffektivitet (Doge), der de seneste tre måneder har gennemført store føderale besparelser.

Avisen The Wall Street Journal skrev onsdag på baggrund af unavngivne kilder, at Teslas bestyrelse havde kontaktet flere rekrutteringsbureauer med henblik på at finde en efterfølger til Musk.

I et opslag på Teslas X-profil skriver bestyrelsesformand Robyn Denholm torsdag, at det ikke er sandt, at bestyrelsen har kontaktet rekrutteringsbureauer for at indlede en søgning efter en ny topchef.

– Teslas topchef er Elon Musk, og bestyrelsen har stor tillid til hans evne til at fortsætte med at eksekvere på den spændende vækstplan fremadrettet, skriver hun.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har ingen planer om at forringe dagpengereglerne i Danmark.

Det siger hun torsdag, lige inden hun går på scenen ved et 1. maj-arrangement i Ansgar Anlæg i Odense.

– Jeg siger, hvorfor er det kun i ti år, det er nødvendigt at kigge på det her? Jeg har ikke nogen planer om, at vi skal forringe dagpengene i Danmark, siger hun.

Det kommer, dagen efter at SF og Enhedslisten meldte ud, at der ikke skal spares en eneste krone i dagpengesystemet i ti år.

Det vil være et krav til en eventuelt kommende rød regering, lød det fra SF-formand Pia Olsen Dyhr og Enhedslistens politiske ordfører, Pelle Dragsted, i et interview med TV 2.

Den socialdemokratiske beskæftigelsesminister, Ane Halsboe-Jørgensen (S), var ellers ikke klar til at give ti års garanti til SF og EL onsdag.

– Jeg er ikke fortaler for, at man hælder cement ud over et område og siger, at det her må man slet ikke pille ved i ti år. Der kan ske meget i verden på den tid, lød det fra hende til TV 2.

Mette Frederiksen understreger torsdag, at det går godt i dansk økonomi med lav arbejdsløshed og høj beskæftigelse.

Der er dog en uro på verdensmarkederne og en mulig toldkrig, som kan risikere at få arbejdsløsheden til at stige, pointerer hun.

– Men vi er også en lille åben økonomi. Vi lever af at eksportere. Hvis amerikanerne lukker i, så kan det komme til at have nogle konsekvenser. Men at Liberal Alliance vil forringe dagpenge på det her tidspunkt, det er jeg uenig i, siger hun.

Debatten om dagpenge er blusset op igen, efter at Liberal Alliance for nylig fremlagde en plan for finansiering af de øgede forsvarsudgifter, og med til at finansiere det er blandt andet en halvering af dagpengeperioden fra to til et år.

De seneste år har der været fart på udbredelsen af elbiler på de danske veje. Den tendens er fortsat i april måned, hvor særligt private bilkøbere er gået efter elbiler.

Der blev i alt indregistreret 15.118 nye biler i april, og af dem var 63,3 procent elektriske. I bilsalget til private udgjorde elbilerne 83 procent.

Det viser en opgørelse fra bilimportørernes brancheforening, Mobility Denmark, som er offentliggjort torsdag.

Helt konkret blev der indregistreret 9566 nye elbiler i april, hvilket er 45,5 procent flere end i april sidste år.

Udviklingen vidner om, at antallet af elbiler snart overhaler dieselbilerne på de danske veje. Det vurderer privatøkonom hos Arbejdernes Landsbank Brian Helmer.

– Milepælene står i kø på elbilfronten. Næsten syv ud af ti nye personbiler kører på strøm i 2025, og fremgangen for elbilerne går virkelig hastigt i øjeblikket, hvor der også fortsat kommer en hel del brugte elbiler fra udlandet til, skriver han i en kommentar.

Han påpeger, at der er 400.000 elbiler rundt om i Danmark, mens der kører omkring 630.000 dieselbiler rundt.

Elbilernes store fremkomst i Danmark er også en af årsagerne til, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet onsdag kunne melde ud, at Danmark ventes at indfri klimamålet.

Det fremgik i en ny fremskrivning fra ministeriet. Her lyder skønnet, at udledningerne i 2030 vil være reduceret med 72 procent i forhold til basisåret 1990.

Ifølge ministeriet er det særligt et stigende salg af elbiler, der nu gør, at målet forventes at kunne blive opfyldt.

Administrerende direktør i Mobility Denmark Mads Rørvig er enig i, at antallet af elbiler vil vokse de kommende år.

– Vi tror tilmed, at vi kan skrue endnu mere op for ambitionerne. Men udviklingen kommer ikke af sig selv, og erfaringer fra vores nabolande har vist, at elbilsalget hurtigt kan tabe terræn, hvis incitamenter fjernes, siger han i en pressemeddelelse.

Han tilføjer, at det er vigtigt, at politikerne griber “den historiske mulighed” for at afskaffe registreringsafgiften på elbiler.

Det samlede antal solgte nye biler i april ligger nogenlunde på niveau med samme måned sidste år. Det er ifølge Mads Rørvig positivt.

– Bilindustrien er under forandring globalt, og det påvirker også de nationale markeder. I Danmark er vi derfor glade for at opleve, at salget generelt er stabilt, selv om der også er enkelte måneder med små udsving, siger han.

De Konservatives Mette Abildgaard er torsdag tilbage på Christiansborg efter endt barselsorlov.

Hun bliver igen partiets politiske ordfører samt formand for Statsrevisorerne.

Det skriver hun i et opslag på den sociale platform X.

– 1. maj er jo den perfekte dag at genoptage arbejdet, så her har I mig tilbage, skriver Mette Abildgaard i opslaget, der er ledsaget af et billede fra Christiansborgs gange.

Mette Abildgaard gik på barselsorlov i sensommeren, da hun blev mor til sit tredje barn.

Siden da har Frederik Bloch Münster vikarieret som politisk ordfører, mens Mai Mercado har været stedfortræder hos Statsrevisorerne.

Der var tale om en lynkarriere i Folketinget, da Bloch Münster blev vikarierende politisk ordfører.

Han havde blot været folketingsmedlem siden slutningen af juni, hvor han erstattede Niels Flemming Hansen, der nu sidder i EU-Parlamentet.

Mette Abildgaard har siddet i Folketinget siden 2015 og er valgt i Nordsjællands Storkreds.

Hun har siden 2016 været De Konservatives politiske ordfører, hvilket gør den 36-årige Abildgaard til den mest erfarne politiske ordfører i Folketinget.

Som politisk ordfører er hun ofte talsperson for De Konservatives politik på vidt forskellige sager.

Med Abildgaard tilbage i Folketinget må Birgitte Bergman omvendt forlade Christiansborg igen. Hun har været suppleant, mens Abildgaard har været på barselsorlov.

SF-formand Pia Olsen Dyhr stikker i sin 1. maj-tale til Socialdemokratiet på områderne pension og tilbagetrækning.

Hun kritiserer, at Socialdemokratiet ikke har fremlagt sit bud på en ny pensionsmodel.

– Statsministeren mener åbenbart, at der kommer en god løsning i morgen, siger Pia Olsen Dyhr hos fagforeningen 3F i Holbæk-Odsherred på arbejdernes internationale kampdag.

Folketinget lovbehandler lige nu stigningen i pensionsalderen til 70 år, som Socialdemokratiet støtter.

Men det er sidste gang, at regeringspartiet vil stemme for, at man automatisk forhøjer pensionsalderen som følge af et velfærdsforlig fra 2026. Det annoncerede statsminister Mette Frederiksen (S) i august.

Socialdemokratiet vil dog ikke fortælle endnu, hvordan partiet mener, at pensionssystemet skal indrettes i stedet.

Og den tøven møder kritik fra Pia Olsen Dyhr.

– Vi må så vente til en valgkamp med at høre, hvad Socialdemokratiet vil lave efter et valg. Det synes jeg skaber al for meget usikkerhed, siger SF-formanden.

Hun siger videre, at SF gerne “vil hjælpe” Socialdemokratiet med at skabe en “retfærdig pension”.

– Hvis vi får muligheden. Men så længe de sidder i regering med Troels Lund og Lars Løkke – ja, så sker det ikke.

Ud over talen i Holbæk skal Pia Olsen Dyhr også forbi 3F i Kastrup og SF’s lokalafdeling i Hvidovre og holde tale.

I forbindelse med 1. maj var Pia Olsen Dyhr og Enhedslistens politiske ordfører, Pelle Dragsted, onsdag aften ude med en dagpengemelding hos TV 2.

Hvis vælgerne stemmer på SF og Enhedslisten ved næste folketingsvalg, bliver det en stemme på, at der i en periode på ti år ikke spares en eneste krone i dagpengesystemet, lød budskabet fra de to partier.

Det vil være et krav til en eventuel kommende rød regering.

Debatten om dagpenge er blusset op igen, efter at Liberal Alliance for nylig fremlagde en plan for finansiering af de øgede forsvarsudgifter, og med til at finansiere det er blandt andet en halvering af dagpengeperioden fra to til et år.