Seneste nyheder

Irans øverste diplomatiske repræsentant i Danmark har tirsdag været til samtale i Udenrigsministeriet.

Diplomaten skulle stå skoleret efter “talrige overgreb mod civilbefolkningen”, skriver Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.

– Det iranske regime har en lang og brutal historik for at slå hårdt ned på folkets protester, siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) i meddelelsen.

– Det har vi igen været vidne til de seneste uger, og det er ganske enkelt uacceptabelt. Det har vi med store bogstaver fortalt den iranske chargé d’affaires i dag. EU har allerede indført omfattende sanktioner mod Iran, og vi er klar til at tage yderligere skridt fra dansk side.

Samtalen kom i stand på foranledning af Lars Løkke, lyder det videre.

Det var dog ikke muligt at indkalde den iranske ambassadør i Danmark, da han er bortrejst.

Udenrigsministeriet oplyser ikke, hvem den iranske diplomat var kaldt til samtale hos.

Siden slutningen af december har der været demonstrationer i Iran mod præstestyret, som har regeret i Iran siden den islamiske revolution i 1979.

Over 600 mennesker meldes ifølge menneskerettighedsorganisationer dræbt under demonstrationerne. Der er dog stor uvished om tallene.

Præstestyret har lukket for internettet i Iran, og det har tirsdag været nede i over 100 timer.

Trods internetnedbruddet florerer der på sociale medier videoer af brændende biler, bygninger og store menneskemængder på gaden.

I pressemeddelelsen fra Udenrigsministeriet lyder det, at regeringen opfordrer til, at der sikres fri og uhindret adgang til internettet.

Regeringen fordømmer også “det iranske regimes brug af vold mod demonstranter”.

I flere andre europæiske lande skal iranske diplomater også stå skoleret. Både i Frankrig og Storbritannien er den iranske ambassadør blevet kaldt til samtale tirsdag.

Den franske udenrigsminister, Jean-Noel Barrot, siger, at han vil kritisere “statsvold, som utvivlsomt er blevet udøvet mod fredelige demonstranter”.

Tre kandidater har meldt sig på banen som mulige arvtagere til posten som biskop i Aarhus.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Aarhus Stift. Her har valgbestyrelsen for bispevalget tirsdag godkendt de tre kandidater.

Valget kommer til at stå mellem Annette Brounbjerg Bennedsgaard, Thomas Frank og Esben Thusgård.

Formand for valgbestyrelsen Ole Juel siger i pressemeddelelsen, at han glæder sig til en spændende valgkamp med gode debatter mellem kandidaterne.

– Vi opfordrer alle stemmeberettigede til at bruge deres stemme, for det er vigtigt, at så mange som muligt er med til at vælge Aarhus Stifts nye biskop, lyder det.

Aarhus skal have ny biskop, fordi den nuværende, Henrik Wigh-Poulsen, fratræder med udgangen af april. Det meddelte stiftet i august sidste år.

Biskoppen vælges af blandt andre stiftets præster og medlemmer af menighedsrådet. Også repræsentanter for valgmenighederne i stiftet og stadfæstede valgmenighedspræster kan stemme.

56-årige Annette Brounbjerg Bennedsgaard har i ni år været provst i Horsens Provsti. I dag arbejder hun som områdeleder ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter.

Thomas Frank, som også er 56 år, har siden 2011 været domprovst over Viborg Stift. Han har desuden været feltpræst med udsendelser til Afghanistan, Kosovo og Sudan.

Den sidste kandidat, Esben Thusgård, er 55 år og provst i Aarhus Nordre Provsti siden 2012. Han er desuden formand for Provsteforeningen.

Den af de tre, der ender med at blive valgt til bispeembedet, bliver som biskop den øverste myndighed i Aarhus Stift. Der er en biskop i hvert af de ti danske stifter samt én i Grønland.

Biskoppen fører blandt andet tilsyn med, hvordan stiftets præster varetager deres embede. Biskoppen holder også bispeeksempel for præster, der skal tiltræde et embede for første gang.

I bispegerningen ligger også en væsentlig formidlingsopgave mellem folkekirken og det øvrige samfund.

Valget foregår som elektronisk urafstemning. Alle stemmeberettigede modtager et valgkort i deres e-Boks.

Afstemningen begynder 26. februar klokken 12.00 og slutter 19. marts klokken 12.00. Stemmesedlerne tælles op samme dag.

Den nye biskop vies i Aarhus Domkirke 31. maj og tiltræder 1. juni.

Det har været en offentlig hemmelighed i efterhånden nogle måneder, og nu ligger det endegyldigt fast, at Jonas Vingegaard senere i år skal køre Giro d’Italia.

Det bekræftede hans hold, Visma, ifølge TV 2 og flere andre danske medier på sin mediedag i spanske Benidorm tirsdag.

29-årige Jonas Vingegaard har allerede kørt Tour de France fem gange og Vuelta a España tre gange, men har aldrig deltaget i den italienske grand tour.

Den danske stjerne har vundet Tour de France to gange og vandt sidste år Vuelta a España for første gang. Og nu får han altså mulighed for at få fuld plade, hvad angår grand tours.

– Det er et af årets største løb og et, jeg ikke har kørt før. Jeg vil virkelig gerne opleve det, og det føles som det perfekte tidspunkt.

– Sejren i Vueltaen sidste år motiverer mig til at gå all in i Italien. Jeg vil elske at tilføje den lyserøde trøje til min samling, siger Vingegaard i en pressemeddelelse ifølge TV 2 Sport.

Deltagelsen i Giro d’Italia betyder dog ikke, at Jonas Vingegaard så læner sig tilbage og nyder sommeren hjemme i Glyngøre.

Hans løbsprogram rummer således fortsat Tour de France, og han går dermed efter at lave samme nummer som Tadej Pogacar gjorde i 2024. Her vandt det slovenske fænomen både Giro d’Italia og Tour de France.

– Ud over at han altid har ønsket at køre Giroen, er vi overbeviste om, at deltagelsen i Giroen vil gavne hans niveau i Touren. Selvfølgelig sigter vi efter at vinde Giroen, men Touren forbliver vores hovedmål, siger Vismas sportslige leder, Grischa Niermann, ifølge det danske cykelmedie Feltet.

I Italien slipper Jonas Vingegaard for Tadej Pogacar, men han kommer ikke til at køre med Giro d’Italias karakteristiske spiraltrofæ uden kamp.

Han kommer således til at skulle slås med blandt andre Joao Almeida (UAE Emirates) om sejren. Den portugisiske stjerne, der er holdkammerat til Pogacar, har allerede bekræftet sin deltagelse i Giro d’Italia.

Det forventes desuden, at ryttere som Richard Carapaz (EF), Felix Gall (Decathlon) og Mikel Landa (Quick-Step) vil stille op og køre efter klassementet.

Politiet har anholdt endnu en ung mand i forbindelse med en eksplosion i sidste uge mod en kiosk på Istedgade i København.

Der er tale om en 19-årig jordansk statsborger, som er bandemedlem, skriver Københavns Politi på det sociale medie X.

Han er sigtet for at have foranlediget og koordineret sprængningen torsdag i sidste uge.

Ruder blev knust, og der skete flere skader på kiosken og kioskens facade, men ingen personer kom til skade.

Den 19-årig mand blev fremstillet i grundlovsforhør tirsdag i Dommervagten i Vestre Fængsel, hvor en dommer besluttede, at manden skal sidde varetægtsfængslet frem til 26. januar.

Det skriver Ekstra Bladet, der var til stede ved grundlovsforhøret.

Den 19-årige har nægtet sig skyldig, skriver avisen.

To personer er allerede blevet varetægtsfængslet i sagen. Det skete lørdag, hvor de to blev varetægtsfængslet i surrogat på en lukket institution for unge.

Fængsling i surrogat sker eksempelvis, når der er tale om yngre personer, som skal være på en lukket institution for unge i stedet for et fængsel.

Ejeren af kiosken på Istedgade 122 har tidligere fortalt TV 2 Kosmopol, at han sad i butikken, da det store brag lød ude foran kiosken.

Billeder fra stedet har vist, hvordan flammerne stod ud fra kiosken, som ligger i et område med både beboelsesejendomme og erhvervsejendomme.

Ingen kom til skade i eksplosionen, der skete omkring klokken 19.40 torsdag aften.

Grundlovsforhøret foregik bag lukkede døre.

Når et grundlovsforhør er for lukkede døre, forhindres offentligheden i at høre nærmere om sagens beviser, eller hvad den sigtede eventuelt forklarer. Sigtelsen læses derimod op for åbne døre, ligesom forsvareren kan fortælle, hvordan den mistænkte forholder sig til sigtelsen.

Statsminister Mette Frederiksen (S) og Jens-Frederik Nielsen, der er formand for Naalakkersuisut, Grønlands regering, kommenterer tirsdag klokken 15 den aktuelle situation om Grønland og USA’s interesse for ejerskab af Grønland.

Det oplyser Statsministeriet i en pressemeddelelse.

Tidligere tirsdag kunne udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) afsløre, at han onsdag mødes med USA’s vicepræsident, J.D. Vance, og USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, i Det Hvide Hus.

På mødet i Washington er Grønland også repræsenteret. Det er med Vivian Motzfeldt, som er Grønlands minister for udenrigsanliggender.

Mødet i Det Hvide Hus er kommet i stand, efter at USA’s præsident, Donald Trump, har gentaget sit ønske om ejerskab af Grønland på grund af nationale sikkerhedshensyn.

Ungarske vælgere skal til stemmeurnerne 12. april, når der afholdes parlamentsvalg i landet.

Datoen for valget er blevet meldt ud tirsdag i en erklæring fra landets præsident, Tamás Sulyok.

Det var forventet, at valgdatoen ville ligge i april.

Ved valget står Ungarns premierminister, Viktor Orbán, der har siddet på magten siden 2010, over for en hidtil uset udfordring.

Hans parti, Fidesz, ligger nemlig i øjeblikket nummer to i meningsmålingerne.

En samling af meningsmålinger, som mediet Politico står bag, viser, at Orbáns parti står til at få 37 procent af stemmerne ved valget.

Partiet Tisza med oppositionsleder Péter Magyar i spidsen står til at få 49 procent af stemmerne.

Magyar har tidligere udtalt, at han ønsker en systemændring i Ungarn, og at han vil slå ned på det, han kalder udbredt korruption.

AFP

Færøernes landsstyre, Grønlands Naalakkersuisut og Danmarks regering mødes i København onsdag til det halvårlige rigsmøde og møde i Udenrigs-, Sikkerheds- og Forsvarspolitisk Kontaktudvalg.

Det skriver Statsministeriet tirsdag i en pressemeddelelse.

– Lagmand Aksel V. Johannesen, formand for Naalakkersuisut Jens-Frederik Nielsen og statsminister Mette Frederiksen (S) deltager i rigsmødet. Her får de tre lande mulighed for at drøfte den politiske og økonomiske situation i rigsfællesskabet.

– Efter rigsmødet er der møde i Udenrigs-, Sikkerheds- og Forsvarspolitisk Kontaktudvalg. Her vil vicestatsministeren og forsvarsministeren, udenrigsministeren og justitsministeren og deres færøske og grønlandske kollegaer også deltage, skriver Statsministeriet.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) kommer dog ikke til at deltage i mødet.

Onsdag skal Lars Løkke Rasmussen sammen med Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, mødes med USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, og USA’s vicepræsident, J.D. Vance, i Det Hvide Hus i Washington D.C.

Det meddelte Lars Løkke Rasmussen tidligere tirsdag efter et møde i Det Udenrigspolitiske Nævn i Folketinget.

Det møde er imødeset med stor spænding, efter at USA’s præsident, Donald Trump, gennem længere tid har ytret et ønske om at “få” Grønland af sikkerhedsmæssige årsager.

Det ønske har både Danmarks og Grønlands regering afvist pure.

I alt syv Nato-lande, herunder Danmark, sagde i sidste uge i en udtalelse, at ingen andre end Danmark og Grønland har ret til at træffe beslutninger om Grønlands fremtid.

De øvrige medunderskrivere af udtalelsen er Storbritannien, Tyskland, Frankrig, Italien, Spanien og Polen.

Donald Trump har udtalt, at hvis ikke USA overtager Grønland, så står Kina og Rusland klar til at gøre det. Han har tidligere ikke villet afvise at bruge militær magt for at få Grønland.

Mens konflikten om Grønland raser, har den grønlandske regering taget et lille yderligere skridt mod selvstændighed fra Danmark.

Grønlands Selvstyre har overtaget flagregler i Grønland fra Danmark, oplyser Justitsministeriet i en pressemeddelelse.

Tirsdag er formanden for Naalakkersuisut, Grønlands regering, Jens-Frederik Nielsen, i København, hvor han har underskrevet aftalen med justitsminister Peter Hummelgaard (S).

– Det er en naturlig udvikling, at vi hjemtager flere og flere ansvarsområder. Denne hjemtagelse er ikke lovmæssigt omfattende, men har stor symbolsk betydning, da det omhandler vores Erfalasorput (Grønlands flag, red.), siger Jens-Frederik Nielsen i meddelelsen.

– Fremadrettet skal vi til at kigge på en mere strategisk, prioriteret og systematisk hjemtagelse af vores egne områder.

Med hjemtagelsen af flagområdet kan Grønland fremover selv fastsætte regler for udformningen af det grønlandske flag.

Grønland kan også fastsætte regler for anvendelsen af udenlandske flag i Grønland. Det gælder dog ikke Dannebrog.

– Samtidig har vi fastholdt en ordning, der respekterer rigsfællesskabet, når det gælder anvendelsen af Dannebrog og det færøske flag, Merkið, i Grønland. Jeg ser frem til det fortsatte tætte samarbejde med Naalakkersuisut, uddyber Peter Hummelgaard.

Da hjemmestyret blev indført i 1979, begyndte Grønland at hjemtage sagsområder, og siden da er i alt 50 sagsområder blevet helt eller delvist hjemtaget.

I de første årtier blev mange sagsområder hjemtaget. Processen har siden overgangen til selvstyret i 2009 mistet fart. Det forhold fremhæves ofte i debatten om selvstændighed.

Siden 2009 har Grønland overtaget råstofområdet, arbejdsmiljøet for offshore-arbejde, tidens bestemmelse og nu flagområdet.

Selvstyreloven giver mulighed for at hjemtage mange yderligere områder. Men der følger ikke øget bloktilskud med en hjemtagelse – det var ellers tilfældet under hjemmestyret.

Områder som udenrigs- og forsvarspolitikken kan Grønland ikke hjemtage.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) skal mandag mødes med Natos generalsekretær om situationen i Arktis.

Det er forsvarsministeren, som har bedt om mødet.

– Vi har brug for en større tilstedeværelse, ikke mindst også fra Nato, siger Troels Lund Poulsen.

Også Grønlands naalakkersuisoq (minister, red.) for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, deltager i mødet.

Nyheden om mødet i Bruxelles kommer i forlængelse af et møde i Det Udenrigspolitiske Nævn om Danmarks og Grønlands forhold til USA.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) rejser tirsdag til USA. Han og Vivian Motzfeldt skal mødes med USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, og den amerikanske vicepræsident, J.D. Vance, i Det Hvide Hus onsdag.

På mødet i Bruxelles vil Troels Lund Poulsen forsøge at tydeliggøre behovet for en større militær tilstedeværelse i Arktis.

– Det har været en dansk prioritet i flere år at have en diskussion i Nato og ikke mindst få større opmærksomhed i forhold til Natos tilstedeværelse i og omkring Arktis, siger han.

Mens han vil arbejde for et større Nato-fokus i det høje nord, varsler han også en styrket dansk indsats i Grønland.

– Derudover vil jeg orientere om, at vi går videre med hele spørgsmålet omkring en mere permanent og større tilstedeværelse i Grønland fra dansk forsvar, også med deltagelse af andre lande, siger Troels Lund Poulsen.

Forsvarsministeren er ikke konkret i sin melding om, hvor mange nye soldater og militære enheder, det vil betyde.

Men han beretter, at der vil være øget træningsaktivitet i Arktis i 2026.

– Ligesom vi havde i 2025, hvor vi også så, at andre Nato-lande deltog i øvelser og træningsaktiviteter i Grønland, kommer vi nu også til at se det i 2026 som en klar reaktion på den udfordring, som Arktis befinder sig i, hvor vi har brug for en større tilstedeværelse, siger Troels Lund Poulsen.

Ulve, der nærmer sig mennesker i skovområder ved Oksbøl i Sydvestjylland, må fremover skydes, hvis de ikke kan bortskræmmes.

Det har Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø givet Naturstyrelsen tilladelse til efter en hændelse fredag aften, hvor en ulv kom tæt på en 14-årig pige i Oksbøl.

Det skriver Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø i en nyhed på sin hjemmeside.

– Det er myndighedernes vurdering, at personen ikke har været i fare, men at det har været en utryg situation, lyder det i nyheden fra styrelsen.

Helt konkret har Naturstyrelsen fået tilladelse og mulighed for at skyde ulven, hvis den kommer inden for ti meter af mennesker på styrelsens arealer ved Oksbøl, hvis den ikke kan bortskræmmes.

Den 14-årige pige har selv filmet hændelsen, hvor en ulv kom tæt på hende.

På videoen kan man se, at ulven går frem og tilbage på gaden få meter fra pigen.

Pigen blev kort efter samlet op af et forbikørende ægtepar og kørt hjem.

Der har tidligere været hændelser, hvor ulve er observeret inden for bymæssig bebyggelse i Oksbøl.

Det førte sidste år til etableringen af et lokalt ulveværn, hvor frivillige er klar til at rykke ud, når personer i lokalområdet observerer ulve i byområdet.

Myndighederne har i samarbejde med ulveværnsgruppen iværksat en række tiltag efter fredagens hændelse. Tiltagene skal holde ulve uden af byen.

Talsmand for værnet Thomas Sørup Mortensen oplyste lørdag til Ritzau, at man har opsat såkaldt rævelys flere steder ved skovkanten.

Rævelysene udsender blinkende lys, der skal skræmme ulve på vej ind i bymæssig bebyggelse væk.

Derudover lød det også fra Naturstyrelsen, at der også opsættes kameraer i skovområdet, der grænser op til Oksbøl by for at monitorere ulvenes færden.

Hvis ulve igen trænger ind i byen trods de afværgeforanstaltninger, der er blevet sat i værk, vil myndighederne se på yderligere tiltag for reguleringen af ulve i Oksbøl, lyder det i styrelsens nyhed tirsdag.

En række chefer fra verdens største centralbanker er gået sammen i en fælles erklæring om at støtte formanden for den amerikanske centralbank (Fed), Jerome Powell.

Det sker, efter at Trump-administrationen har truet Powell med en strafferetlig undersøgelse af ham.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

– Vi står med fuld solidaritet sammen med Fed og dens formand Jerome Powell, lyder det i erklæringen ifølge Reuters.

Bag erklæringen står formanden for Den Europæiske Centralbank, Christine Lagarde, samt centralbankchefer fra Danmark, Storbritannien, Sverige, Schweiz, Australien, Canada, Sydkorea og Brasilien.

Flere gader i en større del af det centrale Odense var tirsdag spærret af efter en bombetrussel mod en barbersalon i byen. Afspærringerne er tirsdag eftermiddag blevet indskrænket, da det viste sig, at der ikke var fare på færde.

I forbindelse med efterforskningen er en 50-årig mand blevet anholdt, oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse.

Klokken 09.24 modtog politiet en anmeldelse om en såkaldt mistænkelig genstand i en baggård. Af frygt for, at der kunne være tale om en bombe eller lignende blev Forsvarets bomberyddere og robotten Rullemarie tilkaldt.

Rullemarie kan skyde vand med højt tryk mod mistænkelige genstande. Det gøres for at uskadeliggøre eventuelle sprængladninger.

Ejer af barbersalonen Jensens Barbershop, Simon Jensen, har fortalt til Fyens Stiftstidende, at han fandt en kuffert med sit navn på ved salonens bagindgang.

Ved kufferten var der et brev, og da Simon Jensen skulle til at åbne kufferten, så han, at der var en ledning. Derfor valgte han at tilkalde politiet, der afspærrede området.

Bomberydderne ankom over middag, og det viste sig, at den mistænkelige kuffert ikke indeholdt sprængstof.

Sideløbende med indsatsen i det centrale Odense har politiet efterforsket sagen, og i den forbindelse er en 50-årig mand blevet anholdt. Manden er fra Odense Kommune og er sigtet for trusler.

Ifølge politiet skal den videre efterforskning kaste lys over et muligt motiv.

Med afblæsningen af faren er afspærringerne blevet indskrænket, så der nu kun er afspærret lige ved gerningsstedet, som skal gennemgås nærmere af politiets efterforskere.

En gruppe amerikanske kongresmedlemmer har mandag fremsat et lovforslag i Repræsentanternes Hus om at forhindre, at USA kan gribe ind militært over for et andet Nato-land.

Det skriver mediet Politico.

Bag lovforslaget står de demokratiske medlemmer Bill Keating, Steny Hoyer og Brendan Boyle samt Don Bacon fra Republikanerne.

De håber på, at flere republikanere vil bakke op om forslaget.

– Det handler om grundlæggende fælles mål og vores grundlæggende sikkerhed. Ikke kun i Europa, men også i USA, siger Bill Keating om forslaget til Politico.

Lovforslaget kommer i en tid, hvor der er et stort internationalt fokus på Grønland, efter at USA’s præsident, Donald Trump, gentagne gange har ytret et ønske om et amerikansk ejerskab af Grønland.

Præsidenten har i den forbindelse ikke villet afvise at anvende militær magt.

Lovforslaget tager ifølge Bill Keating klart afstand fra militær magtanvendelse og støtter op om Nato-allierede.

En kvinde får i Vestre Landsret medhold i, at hun ikke skal betale gebyrer for rykkere, som hun siger, at hun ikke har modtaget fra parkeringsselskabet Europark.

Det er en stadfæstelse af en dom fra Retten i Horsens fra 2024 med den ændring, at kvinden ikke skal betale den del af sagsomkostningerne, hun blev pålagt at betale i byretten.

Europark har ikke i tilstrækkelig grad ført bevis for, at rykkerbrevene er kommet ud til kvinden, lyder det ifølge Forbrugerombudsmanden i dommen fra Vestre Landsret.

Sagen er af både Europarks advokat og Forbrugerombudsmanden blevet kaldt principiel.

Horsens Folkeblad har omtalt sagen og har flere gange interviewet kvinden, hvis navn er Anita Sandkvist.

Hun fik i september 2021 en parkeringsafgift ved banegården i Vejle, som hun efterfølgende glemte alt om.

Tre måneder senere modtog hun et brev fra et inkassofirma, der varslede, at sagen ville blive sendt til retten.

Europark mente, at der i forvejen var blevet sendt fem rykkerskrivelser og inkassovarsler, men dem har Anita Sandkvist ikke modtaget, siger hun.

Ifølge Horsens Folkeblad var rykkergebyrerne på 400 kroner.

Retten i Horsens kom i 2024 frem til, at Europark ikke havde ført bevis for, at rykkerne var kommet frem.

Den dom ankede Europark.

Forbrugerombudsmanden er trådt ind i sagen som såkaldt biintervenient på Anita Sandkvists side.

Biintervention er, når en tredjepart indtræder i en retssag uden at nedlægge en selvstændig påstand.

Forbrugerombudsmanden modtog i første halvdel af 2022 139 klager fra personer, der havde modtaget inkassobrev mod krav om betaling af en parkeringsafgift til Europark.

Forbrugerne oplyste, at de ikke havde modtaget den oprindelige parkeringsafgift og/eller de efterfølgende rykkerbreve.

Ud over sagen, der nu er afgjort i Vestre Landsret, har Europark også anket en dom fra Københavns Byret, hvor en person blev frifundet for Europarks krav om betaling af gebyrer og sagsomkostninger.

Også sagen fra Københavns Byret er Forbrugerombudsmanden gået ind i.

EuroPark er en del af APCOA Parking, der beskriver sig selv som markedsleder inden for administration af parkering i både Danmark og Europa.

Der har været flere eksempler på, at russiske hackergrupper har delt optagelser fra danske overvågningskameraer, og derfor opfordrer Styrelsen for Samfundssikkerhed til, at man øger sikkerheden for overvågningskameraer.

Det skriver Styrelsen for Samfundssikkerhed i en pressemeddelelse.

Ifølge styrelsen ønsker de russiske hackere at skabe utryghed i befolkninger og få omtale i medierne.

– De pro-russiske hackergrupper ønsker at få opmærksomhed og skabe utryghed. Vi skal ikke gøre det let for dem, siger Christine Engel Christensen, der er vicedirektør i Styrelsen for Samfundssikkerhed.

Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab, Torsten Schack Pedersen (V), bakker op om denne opfordring.

– Det er uacceptabelt, når pro-russiske hackergrupper påstår at have kompromitteret danske overvågningskameraer. Danske virksomheder, myndigheder og befolkningen kan selv gøre meget, siger han.

Torsten Schack Pedersen råder til, at man skifter sin adgangskode, opdaterer sin enhed og slår funktioner fra, som man ikke bruger.

I sidste uge fik en svømmehal i den nordjyske by Tårs hacket et overvågningskamera, der filmede et badebassin.

Flere europæiske lufthavne er tirsdag påvirket af vejrforhold, der har givet glatte landingsbaner.

I Wien i Østrig er lufthavnen lukket, og det vil den være frem til tidligst klokken 11.00, oplyser lufthavnen ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Det samme gælder lufthavnen i Slovakiets hovedstad, Bratislava, der er lukket frem til klokken 11.15.

– Et beredskabsteam er i gang med at vurdere bremseevnen på landingsbanen for at afgøre, hvornår lufthavnen igen kan genoptage driften på sikker vis, skriver Bratislavas lufthavn på sin hjemmeside.

Prag Lufthavn er også ramt af vejrforholdene. Den tjekkiske lufthavn opererer tirsdag i et “meget begrænset omfang”.

– På grund af intenst isslag er ankomster begrænset for at afise hovedlandingsbanen, taxaveje og flystandpladser. Disse begrænsninger vil medføre flyforsinkelser i løbet af dagen, skriver Prag Lufthavn på sin hjemmeside.

Det kolde vintervejr påvirkede også Frankfurt Lufthavn mandag.

Her blev en tiendedel af lufthavnens planlagte ankomster og afgange aflyst på grund af is og sne.

Det bliver Gyldendals administrerende direktør, Hanne Salomonsen, der fremover skal sidde for bordenden i TV 2’s bestyrelse.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) har nemlig peget på Salomonsen til at afløse den nuværende formand, Gregers Wedell-Wedellsborg, når han fratræder til april.

Det skriver Kulturministeriet i en pressemeddelelse, hvor det lyder, at skiftet vil ske i forbindelse med TV 2’s ordinære generalforsamling 29. april.

Kulturministeren udpeger TV 2 Danmarks bestyrelsesformand og den øvrige generalforsamlingsvalgte bestyrelse.

Han fremhæver blandt andet, at TV 2 har “brug for en erfaren bestyrelsesformand med stærke strategiske kompetencer”.

Hanne Salomonsen har været på Gyldendal i mange år. I september 2022 blev hun konstitueret administrerende direktør for forlaget, efter at bestyrelsen fyrede Morten Hesseldahl.

En måned efter blev hun udnævnt permanent som administrerende direktør i forlaget.

Ørsted-aktien stiger med 4,9 procent fra morgenstunden, efter nyheden om at arbejdet med at opføre havvindparken Revolution Wind ud for den amerikanske østkyst kan fortsætte.

Dermed ser investorerne ud til at trække vejret lidt lettere på energiselskabets vegne, efter at en dommer ved den føderale domstol i Washington gav grønt lys til at genoptage arbejdet sent mandag aften dansk tid.

Det amerikanske indenrigsministerium meddelte ellers kort før jul, at arbejdet på alle havvindprojekter ud for den amerikanske kyst skulle sættes på hold i 90 dage.

Årsagen var angiveligt bekymring for vindmøllernes betydning for muligheden for at overvåge det amerikanske luftrum via radar.

Det mente dommeren dog ikke, at der var dokumentation for, og derfor er byggestoppet i første omgang afværget.

Og det er godt nyt for Ørsted, siger aktieanalysechef Jacob Pedersen fra AL Sydbank.

– Yderligere nogle ugers arbejde på Revolution Wind vil betyde, at projektet kan levere den første strøm, selv om færdiggørelsestidspunktet først forventeligt er i løbet af andet halvår 2026, skriver han i en kommentar.

Jacob Pedersen forventer, at når første Revolution Wind er taget i drift, vil risikoen for flere benspænd fra Trump-administrationen aftage betydeligt.

Det betyder dog ikke, at trængslerne i USA er slut for Ørsted. Selskabet er også involveret i opførelsen af havvindparken Sunrise Wind, der fortsat er ramt af byggestop.

Her er man ikke nået nær så langt med at opføre havvindmøllerne som på Revolution Wind, og derfor er der fortsat en risiko for, at det lykkes for de amerikanske myndigheder at blokere for, at anlægget nogensinde kommer i drift, vurderer Jacob Pedersen.

Ørsted-aktien handles tirsdag omkring kurs 135.

Den landsdækkende nedlukning af internettet i Iran har varet i over fire døgn.

Det skriver internetobservatøren NetBlocks på det sociale medie X ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Det er nu 108 timer siden, at Iran indførte en landsdækkende lukning af internettet, hvilket har isoleret iranerne fra resten af verden og hinanden, lyder det fra NetBlocks.

Siden torsdag har iranere været afskåret fra internet og kommunikation med omverdenen, mens protester fortsætter i landet.

Tirsdag melder flere medier, heriblandt AP og ABC News, at der er åbnet for internationale telefonopkald, som også har været ramt af nedlukningen.

AP har blandt andet været i kontakt med flere iranere, som fortæller, at der ikke kan sendes sms’er, og at der kun kan oprettes forbindelse til regeringsgodkendte hjemmesider i landet.

De beskriver ligeledes, at der har været et massivt sikkerhedsopbud i Teheran, men at butikkerne fortsat har åbent, skriver AP.

Demonstrationerne begyndte 28. december. Iranerne gik på gaden for at vise deres utilfredshed med, at landet er ramt af en ekstremt høj inflation.

Siden har protesterne udviklet sig til en generel kritik af præstestyret, der har regeret i landet siden den islamiske revolution i 1979.

Mindst 648 demonstranter er blevet dræbt i protesterne, viser de seneste tal fra menneskerettighedsorganisationen Iran Human Rights (IHR), der har base i Norge.

Ifølge IHR kan tallet være langt højere. De 648 dræbte betragtes som verificerede dødsfald.

Kommunikationsnedlukningen har begrænset muligheden for at fastlægge det fulde omfang af demonstrationer i Iran og regeringens reaktion.

Flere organisationer og journalister har rapporteret om mange drab på demonstranter, men der er uvished om tallene.

Irans officielle myndigheder er ikke kommet med nogen dødstal.

IHR anslår desuden, at over 10.000 personer er blevet anholdt i forbindelse med protesterne.

Tirsdag siger Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, at internetnedlukningen skyldes “terroraktiviteter” under protesterne.

– Regeringen var i dialog med demonstranterne. Internettet blev først lukket, efter at vi blev konfronteret med terroraktiviteter og indså, at ordrerne kom fra udlandet, siger han i et interview med Al Jazeera ifølge AFP.

USA’s præsident, Donald Trump, sagde søndag, at Irans ledelse har kontaktet den amerikanske administration for at søge det, som præsidenten betegner som forhandling.

Trump har truet med at gøre brug af militære muligheder, hvis det iranske styre fortsætter med at begå vold mod befolkningen.

Fra Iran lød det mandag aften, at man ikke har planer om at gå i krig, men at man er forberedt på det.

På bare ti år er antallet af danskere med en formue på mere end 10 millioner kroner næsten blevet dobbelt så stort.

Det skriver Børsen på baggrund af en særkørsel fra Danmarks Statistik for perioden 2014 til 2024.

Den viser, at 19.143 personer i 2024 havde mere end 10 millioner kroner stående i banken, i børsnoterede aktier, obligationer eller investeringsfonde.

Det svarer til en vækst på 90 procent sammenlignet med 2014.

Ida Moesby, der er forbrugerøkonom hos Nordea, forklarer blandt andet udviklingen med, at aktiemarkederne har udviklet sig positivt i perioden.

– Når man har investeret sin formue, hvad vi må formode, at mange velhavende mennesker har, så får man glæde af renters rente-effekten.

– Pengene vokser helt af sig selv, selv om der naturligvis altid er en risiko forbundet ved investering, siger hun.

Opgørelsen medregner ikke pensioner, friværdi i ejendomme og unoterede aktier.

Unoterede aktier er ejerandele i virksomheder, der ikke er børsnoterede og derfor ikke kan værdisættes lige så præcist som dem, der handles hver dag på fondsbørsen.