Seneste nyheder

Russiske angreb mod de ukrainske byer Dnipro og Kharkiv har kostet mindst en person livet og såret 39 andre.

Det siger ukrainske myndigheder natten til onsdag, skriver nyhedsbureauet AFP.

Angrebene finder sted, efter at Ruslands præsident, Vladimir Putin, mandag varslede en midlertidig våbenhvile, der ifølge AFP vil strække sig fra 8. til 10. maj.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har kaldt den varslede våbenhvile for et “forsøg på manipulation”.

Ifølge Serhij Lysak, som er guvernør i den centrale region Dnipropetrovsk, har et “massivt” droneangreb fundet sted i byen Dnipro, hvor en er blevet dræbt.

– Der er flere brande i byen. Private hjem er blevet beskadiget, skriver Lysak ifølge Reuters på Telegram.

Borys Filatov, som er borgmester i Dnipro, bekræfter ifølge AFP, at en indbygger i byen er død som følge af angrebet.

Dnipro har længe været skånet for de værste angreb fra Rusland siden invasionen i februar 2022. Presset på byen er dog taget til i takt med russiske forsøg på at få kontrol over flere områder.

Tirsdag var der således meldinger om evakueringer af borgere fra Dnipropetrovsk.

Borgmester i Kharkiv, Ihor Terekhov, siger samtidig, at 39 personer er blevet såret i de seneste angreb mod byen. Borgmesteren meldte tidligere om 16 “angreb” mod byen, der ligger nær grænsen til Rusland.

Det fremgår ikke, om nogen af de 39 er i livsfare.

– Et højhus med lejligheder blev ramt, og det blev private hjem, sundhedsfaciliteter og civil infrastruktur også, skriver Terekhov ifølge Reuters på Telegram.

Også fra den russiske side af grænsen er der meldinger om angreb.

Alexander Khinshtein, som er konstitueret guvernør i Kursk-regionen, skriver på Telegram, at et droneangreb mod en forstad i byen Rylsk har såret tre personer – heriblandt to som modtager behandling for deres skader på et hospital.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, laver tirsdag sjov med, at han gerne vil overtage embedet som overhoved for den katolske kirke efter pave Frans, der døde i sidste uge.

Det siger han tirsdag aften i Washington D.C., før han flyver til Michigan, hvor han afholder vælgermøde i anledning af sine første 100 dage som præsident.

Adspurgt til, hvem han mener bør efterfølge pave Frans, lyder svaret fra præsidenten:

– Jeg vil gerne være pave. Det ville være mit førstevalg, siger han, hvorefter der lyder spredt latter fra de fremmødte journalister.

Trump siger videre, at han ikke har nogen præference, men nævner så en kardinal fra New York.

– Jeg må sige, at vi har en kardinal, som kommer fra et sted, der hedder New York. Han er meget god, så nu må vi se, hvad der sker, lyder det.

Kardinal Timothy Dolan er ærkebiskop i New York. Han er ikke på listen over mulige kandidater til at blive pave. Det er til gengæld en anden amerikaner, nemlig kardinal Joseph Tobin, der er ærkebiskop i Newark i New Jersey.

Den katolske kirke har aldrig haft en amerikansk pave.

Trump og førstedame Melania Trump deltog i pave Frans’ begravelse i weekenden, hvor mindst 130 udenlandske delegationer deltog.

Pave Frans døde 2. påskedag i sit hjem af et slagtilfælde og efterfølgende hjertestop. Han blev 88 år. Han kom fra Argentina og var den første pave nogensinde fra Latinamerika.

Han blev stedt til hvile i basilikaen Santa Maria Maggiore – fire kilometer fra Peterskirken i Vatikanstaten.

Han og Trump har flere gange kritiseret hinanden i løbet af de sidste ti år, særligt på grund af pavens sympati for migranter. Trump ønsker at deportere migranter.

Fra den 7. maj vil kardinaler fra hele verden mødes i et hemmeligt konklave for at udvælge den næste pave. Der er ingen åbenlys spidskandidat.

Reuters

En 68-årig kvinde er afgået ved døden efter at være blevet påkørt på Englandsvej ved Store Magleby i Dragør.

Det oplyser vagtchef ved Københavns Politi Mads Østermark.

– Det var to fodgængere, der blev ramt, hvor den ene afgik ved døden. De stod formentlig og ventede på bussen, lyder det.

Den anden fodgænger – kvindens mand – er ikke tilskadekommen, lyder det.

– Vi er ved at afdække, hvad der er sket, for der skete en flugt fra ulykkesstedet. Vi formoder, at de blev påkørt af en bil, siger vagtchefen.

Politiet modtog anmeldelsen omkring klokken 22.45. Redningspersonale ydede førstehjælp på stedet, hvorefter kvinden blev bragt på hospitalet. Her blev hun erklæret død.

Ulykken skete ved et busstoppested, hvor der er afspærret, og politiets kriminalteknikere går rundt og lyser med lommelygter på nogle cykler, oplyser Ritzaus udsendte på stedet.

En bilinspektør er på stedet for at undersøge, hvad der er sket. Politiet “efterforsker bredt”, siger Mads Østermark.

– Vi undersøger med alt, hvad vi har. Vi indsamler viden med både hunde, vi prøver at få fat i videoovervågning, og vi undersøger bredt på stedet. Vi er stadig til stede derude, siger han.

De pårørende er underrettet.

Til middag med en lang række grønlandske politikere rundede kong Frederik en tirsdag af i Nuuk, som blandt andet bød på både fjordsejlads og en tur i fjeldene bag Nuuk.

– Jeg føler mig meget hjemme, sagde kongen, som tidligere på dagen var landet i Nuuks lufthavn.

– Det gør jeg altid, når jeg kommer til Grønland, og det er dejligt at være her igen, sagde kongen iført blå anorak på vej ind til middagen i Hans Egedes Hus.

Her deltog også blandt andre den grønlandske regeringsleder, Jens-Frederik Nielsen, som var vært og dagen igennem havde gjort kongen følge.

Besøget finder sted på et tidspunkt, hvor der er stærkt skærpet fokus på Grønland på grund af den amerikanske præsident Donald Trumps fortsatte interesse.

Men kongen bedyrede selv tidligere på tirsdagen, at han ikke var på “mission” for Danmark. Han “rejser” til Grønland, lød det.

Dagen bød på både smil og grin undervejs.

Det gjaldt ikke mindst, da kongen satte sig ind i en såkaldt UTV – et særligt terrængående køretøj – med Jens-Frederik Nielsen på bagsædet.

Sneen stod op ad siderne på UTV’en, mens de to satte kursen mod fjeldene bag Nuuk langt fra den fremmødte presse.

Tidligere på tirsdagen havde de også været på fjordsejlads, hvor kongen fangede en rødfisk.

– Det er svært at bevare pessimismen, når man er her, sagde kongen undervejs på bådturen.

Kongens tur har ellers været præget af vejrmæssige udfordringer.

Oprindeligt skulle han være ankommet mandag – hvilket blev udskudt til tirsdag. Og en tur senere på ugen med Siriuspatruljen, som kongen i 2000 var på ekspedition med, blev ligeledes aflyst på grund af vejret.

Onsdag skal han besøge Grønlands Universitet, Ilisimatusarfik.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har tirsdag underskrevet et dekret, der skal mildne slaget fra de nyligt indførte toldsatser for bilproducenter, der producerer i USA.

Det oplyser unavngivne embedsmænd fra Trump-administrationen ifølge flere medier, heriblandt New York Times.

Ændringen vil gøre, at bilproducenter, der betaler 25 procent told på bilimport fra udlandet, ikke underlægges andre afgifter på for eksempel stål og aluminium.

På vej til Michigan fra Washington D.C. kommenterer Trump tiltaget.

– Vi vil bare gerne hjælpe dem. Hvis de ikke kan få fat i bildele, vil vi ikke straffe dem, siger han.

3. april trådte en amerikansk told på 25 procent på udenlandske biler i kraft.

Trump har desuden varslet, at der senest den 3. maj vil træde en toldsats på bildele fra udlandet i kraft. Men også denne bliver midlertidigt lempet, har en unavngiven embedsmand fra handelsministeriet ifølge New York Times sagt tirsdag.

I det kommende år vil bilproducenter, der producerer i USA, få et fradrag på 15 procent af en bils detailpris. Et år senere vil fradraget være 10 procent. Derefter er fradraget ikke gældende længere.

Det vil give bilproducenterne tid til at flytte deres produktion af bildele fra udlandet til USA, siger embedsmanden.

Fradraget vil både være tilgængeligt for indenlandske og udenlandske virksomheder, lyder det.

Ledere af bilproducenter har lobbyet hos Trump-administrationen i ugevis, siden Trump først præsenterede tolden, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Bilproducenterne kommer stadig til indirekte at betale told på stål og aluminium, skriver New York Times. Deres leverandører får intet fradrag, og de kommer til at sende regningen videre til deres kunder, bilproducenterne.

En lempelse i dag vil derfor ikke løse den langsigtede udfordring for bilproducenterne, skriver analysevirksomheden Bernstein i et notat.

– De amerikanske bilpriser går op, netop som det økonomiske momentum forsvinder, lyder det ifølge Reuters.

Alligevel er bilproducenterne taknemmelige, lyder det fra blandt andre Ford, Stellantis og General Motors, som dog håber, at samtalerne med Trump-administrationen vil føre til flere undtagelser fra toldafgifterne.

Premierminister Mark Carneys liberale parti får ikke nok stemmer til at danne en flertalsregering i Canada.

Det forudsiger tv-stationen CBC.

Det Liberale Parti vil i stedet danne en mindretalsregering, skriver CBC.

Canadas premierminister erklærede tirsdag morgen dansk tid sejr ved det canadiske parlamentsvalg.

Han ser frem til et konstruktivt samarbejde med alle partier i det canadiske parlament, har han sagt.

Mark Carney har siddet på premierministerposten siden 9. marts, hvor han afløste Justin Trudeau.

Det skete efter et formandsvalg i Det Liberale Parti.

Efter at Trudeau havde trukket sig, stod De Konservative til at vinde valget. Men stemmerne begyndte hurtigt at pege i en anden retning, skriver nyhedsbureauet AFP.

Årsagen var, at USA’s på det tidspunkt nytiltrådte præsident, Donald Trump, indledte en handelskrig mod Canada.

Og Carney, der som centralbankchef ledte Bank of Canada gennem finanskrisen i 2008 og 2009, overbeviste vælgerne om, at hans erfaring med økonomiske kriser gjorde ham til den rette kandidat til at trodse Trump.

Overraskende blev lederen af De Konservative, Pierre Poilievre, slet ikke valgt ind. Han vil dog forsøge at blive som oppositionsleder, har han sagt.

Trump har vakt vrede blandt mange canadiere med sin toldkrig og sine udtalelser om at gøre Canada til USA’s delstat nummer 51.

Mark Carney siger tirsdag, at han har blikket rettet mod de amerikanske naboer efter sin valgsejr ved parlamentsvalget. Carney har varslet, at han vil tale med USA’s præsident i de kommende dage.

Det amerikanske udenrigsministerium har tirsdag ønsket Carney og hans liberale parti tillykke med valgsejren.

– Relationen mellem USA og Canada er en af de mest omfattende i verden. Vi ser frem til at samarbejde med premierminister Carneys regering, siger udenrigsministeriets talsperson Tammy Bruce ifølge AFP.

Carney har talt med Trump efter valgsejren, lyder det fra premierministerens kontor. De to har desuden aftalt at mødes fysisk “i den nærmeste fremtid”.

– Lederne blev enige om vigtigheden af, at Canada og USA arbejder sammen – som selvstændige, suveræne lande – for deres fælles bedste, lyder det.

Den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, advarer om, at USA trækker sig som mægler i fredsprocessen medmindre, at Rusland og Ukraine kommer med “konkrete forslag” til, hvordan krigen kan stoppe.

Det siger en talsperson for udenrigsministeren ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Vi har nu nået et punkt, hvor de to parter skal levere konkrete forslag til, hvordan denne konflikt kan afsluttes.

– Hvis der ikke sker fremskridt, vil vi trække os tilbage som mæglere i denne proces, siger talspersonen Tammy Bruce.

Det er langt fra gået så stærkt med at få fred i krigen mellem Ukraine og Rusland, som USA’s præsident, Donald Trump, havde varslet og håbet på.

Efter 100 dage som leder af USA og primus motor i forhandlingerne er krigen stadig i gang for fuld udblæsning.

Det Hvide Hus har tidligere sagt, at hvis der ikke snart sker hurtige fremskridt, så vil USA overveje at trække sig fra sin rolle som mægler. Trump har indikeret, at han vil give processen “to uger”.

Søndag understregede USA’s udenrigsminister, hvor vigtig denne uge bliver i bestræbelserne på at opnå våbenhvile.

Donald Trump har vist flere tegn på utålmodighed med begge parter og har blandt andet udtrykt, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, måske ikke har lyst til at stoppe krigen, skriver AFP.

Trump hævder, at Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, for at få fred er klar til at opgive Krim-halvøen, som Rusland annekterede i 2014. Det har den ukrainske leder gentagne gange afvist.

Den amerikanske præsident har også sagt, at han i en fredsaftale vil gå efter, at Rusland får 20 procent af Ukraines territorium.

Det er nogenlunde så stor en del af Ukraines territorium, som russisk militær har besat under den igangværende krig, der har raset siden februar 2022.

Det koster Real Madrid-profilen Antonio Rüdiger seks karantænedage, at han tændte af i slutminutterne af den spanske pokalfinale i lørdags.

Det skriver nyhedsbureauet AFP tirsdag aften med henvisning til en afgørelse fra Det Spanske Fodboldforbund.

Real Madrid mangler at spille fem ligakampe i indeværende sæson, så karantænen rækker ind i næste sæson.

Rüdiger var blevet udskiftet i den forlængede spilletid af pokalfinalen, da han i kampens slutfase flippede helt ud i området foran udskiftningsbænken, mens han hold var på vej mod et nederlag til ærkerivalen FC Barcelona.

Optagelser viste, at flere Real-folk måtte holde ham tilbage fra at løbe mod kampens dommer i raseri.

Ifølge dommeren kastede Rüdiger en genstand efter ham, og Rüdiger fik ligesom flere holdkammerater rødt kort i den hektiske slutfase.

Derfor skal han nu sidde over i seks kampe, men det skulle han formentlig alligevel.

Tirsdag formiddag meddelte Real Madrid nemlig, at Rüdiger har gennemgået en meniskoperation i venstre knæ og ikke kommer i kamp lige foreløbig.

Spanske medier skriver, at han næppe spiller igen på denne side af sommerferien, og at han også glip af Nations Leagues Final 4-stævne for Tyskland og sandsynligvis også sommerens klub-VM.

Rüdiger har undskyldt sin opførsel i pokalfinalen.

Foruden Rüdiger blev også Lucas Vazquez og Jude Bellingham udvist i slutfasen af den ophedede finale. Vazquez har fået to karantænedage, mens Jude Bellingham har fået annulleret sit røde kort.

Der gik tirsdag ild i en 85-årig mand med rollator på Vejporten i Hjortekær i Kongens Lyngby.

Det oplyser Jakob Tofte, der er vagtchef hos Nordsjællands Politi.

Politiet fik anmeldelsen klokken 17.46 og fandt efterfølgende en svært tilskadekommen mand.

– Patruljer har talt med manden, som nu er på vej til traumecentret, siger vagtchefen.

Man mistænker indtil videre ikke, at der ligger en kriminel handling bag.

– Vi laver de undersøgelser, vi skal, og taler med de folk, vi kan, og så skal vi selvfølgelig have fundet ud af, hvad årsagen til det her helt præcist er, lyder det videre.

Det var forbipasserende, der anmeldte episoden til politiet.

Hundredvis af mennesker er tirsdag aften dansk tid mødt op ude foran kulturhuset Katuaq i Nuuk for at få et glimt af kong Frederik.

Han ankom til stedet sammen med den grønlandske regeringschef Jens-Frederik Nielsen og skal deltage i traditionel kaffemik.

En kaffemik er en traditionel grønlandsk sammenkomst, hvor der drikkes kaffe og spises bagværk.

Spontant bliver der flere gange hujet og klappet ad kongen, som mange gerne vil tale med.

En af de fremmødte er Kaj Sandgreen. De seneste ugers massive omtale af Donald Trump og præsidentens ønske om at overtage Grønland har medvirket til, at han er mødt op tirsdag.

– Det har været sådan en uharmonisk stemning. Man frygter jo det værste, og at man bliver invaderet. Kongen kommer så og giver mig lidt fortrøstning, siger han.

– Jeg håber, at han kan se det også med vores øjne. At vi ikke vil være amerikanere og heller ikke danskere, men os selv.

Seancen er en del af et længere besøg i Grønland, som senere tirsdag tager kongen forbi Hans Egedes Hus, hvor den grønlandske regeringschef er vært for en middag.

Onsdag besøger kongen Grønlands Universitet. Det var herefter planen, at kongen skulle være rejst til Station Nord, der fyldte en stor del af hans tur.

Det skulle være sket i selskab med forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), men dårligt vejr har været skyld i, at den del er blevet aflyst.

Station Nord er den nordligst bemandede flyveplads i Grønland.

Besøget på Station Nord skulle markere, at det er 75 år siden, at Sirius-patruljen blev etableret. Kong Frederik var i 2000 med på en ekspedition med Sirius-patruljen i fire måneder som kronprins.

Tre personer er blevet dræbt efter et skyderi i den svenske by Uppsala tirsdag.

Det bekræfter svensk politi tirsdag aften på politiets hjemmeside.

– Tre personer er bekræftet døde efter en skudepisode. Da politiet fortsat arbejder på at identificere de afdøde, vil politiet understrege, at ingen pårørende er blevet underrettet, skriver det svenske politi i meddelelsen.

– Politiet efterforsker hændelsen som drab, lyder det videre.

Ifølge det regionale dagblad Upsala Nya Tidning er ingen mistænkte blevet anholdt endnu. Motivet er endnu ukendt.

– Der er en eftersøgning i gang. Vi ved ikke, om det er en eller flere personer, som har gjort dette. Hvis vidner har set noget på stedet, opfordrer vi dem til at ringe 112, siger politiets talsperson Magnus Klarin til Upsala Nya Tidning.

Politiets talsperson oplyser til nyhedsbureauet Reuters, at man har informationer om, at en person har forladt stedet på et elektrisk løbehjul:

– Om denne person er gerningsmand, vidne eller har en anden forbindelse til hændelsen er på nuværende tidspunkt uklart.

Magnus Klarin siger til Aftonbladet, at politiet “her og nu ikke ser nogen fare for offentligheden”.

Skyderiet fandt sted på Vaksala torv i den centrale del af Uppsala, der ligger godt 60 kilometer nord for hovedstaden Stockholm. Ifølge svenske medier fandt skyderiet sted i nærheden af en frisørsalon.

Svensk politi oplyste tidligere tirsdag, at man lidt efter klokken 17 begyndte at få opkald fra borgere, der fortalte, at de havde hørt høje brag, der lød som skud i byens centrum.

Det fik politiet til at rykke talstærkt ud.

Flere personer blev herefter fundet med skader, der tydede på, at de var blevet ramt af skud, oplyste politiet.

Politiet har afspærret et større område omkring Vaksala torv, og en efterforskning er i gang på stedet. Beboere er ifølge flere svenske medier blevet evakueret.

En politihelikopter deltager også i eftersøgningsarbejdet.

SVT har talt med flere vidner på stedet, der hørte flere skud.

Et anonymt vidne siger til det svenske medie, at vedkommende hørte fem skud og så folk løbe i forskellige retninger og gemme sig.

Togforbindelserne til og fra Uppsala blev midlertidigt afbrudt på grund af skyderiet, men er tilbage i normal drift, skriver SVT.

Sveriges justitsminister, Gunnar Strömmer, siger til nyhedsbureauet TT, at en “brutal voldshandling har fundet sted i det centrale Uppsala”.

– Justitsministeriet er i tæt kontakt med politiet og følger situationen nøje, lyder det fra justitsministeren i en erklæring.

Uppsala har oplevet mange banderelaterede skyderier i det seneste årti, skriver Reuters. Sverige har de seneste år lidt under en bølge af banderelateret vold.

Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) efterforsker, hvorvidt der er sket læk af fortrolige oplysninger i sagen om den tidligere socialdemokratiske politiker Henrik Sass Larsen.

Det bekræfter politiklagemyndigheden til Politiken.

– Politiklagemyndigheden kan oplyse, at vi har modtaget en henvendelse om sagen fra Københavns Politi, og at Politiklagemyndigheden på den baggrund har indledt efterforskning i sagen, meddeler DUP til Politiken.

Politiklagemyndigheden oplyser ikke, hvornår efterforskningen er blevet indledt, eller hvilke oplysninger den efterforsker.

Berlingske kunne 21. marts fortælle, at en tidligere minister var under efterforskning for at besidde materiale med overgreb mod børn og være i besiddelse af en ulovlig børnesexdukke.

Mediet havde detaljer med om politiets efterforskning, som ikke var en del af anklageskriftet, som på det tidspunkt kun var få dage gammelt.

Henrik Sass Larsens forsvarsadvokat, Peter Lundmark Jensen, er tilfreds med, at Politiklagemyndigheden efterforsker det mulige læk.

– På dit direkte spørgsmål herom kan jeg fuldstændig afvise, at lækagen skulle stamme fra min klient eller mig selv, siger forsvarsadvokaten til Politiken.

Henrik Sass Larsen skal den 21. august i retten i sagen.

Han er tiltalt for at være i besiddelse af over 6200 billeder og 2200 filmsekvenser med overgrebsmateriale med børn og for at være i besiddelse af en ulovlig sexdukke, der ligner et barn.

Overgrebsmaterialet er opdelt i forskellige kategorier fra 1 til 3, alt efter hvor groft materiale der er tale om. Kategori 3 er det groveste.

Henrik Sass Larsen er tiltalt for at have besiddet samlet cirka 2404 billeder og filmsekvenser i kategori 1, 5638 billeder og filmsekvenser i kategori 2 og cirka 450 i kategori 3.

Besiddelse af overgrebsmateriale med børn og en børnesexdukke kan straffes med bøde eller op til et års fængsel.

Den amerikanske techgigant Meta, der står bag Facebook, har tirsdag lanceret den første version af sin nye chatbot-app.

Det skriver koncernen i en pressemeddelelse.

Appen, der går under navnet “Meta AI”, beskrives af tech-mediet The Verge som en konkurrent til ChatGPT.

Egentlig lancerer Meta ikke en helt ny app. Den kommer teknisk set til at erstatte en eksisterende app, som er blevet brugt til dets Ray-Ban Meta smartbriller.

Chatbotten kan svare og skrive på en måde, der minder om menneskeskabt tekst. Det kan den gøre ved hjælp af en såkaldt sprogmodel, der bruger kunstig intelligens, også kendt som AI.

Derudover kommer den også med en ny funktion, der kombinerer appen med grundlaget for et socialt medie.

Brugerne får nemlig et såkaldt feed, hvor de kan dele deres oplevelser med den kunstige intelligens ved at lave opslag.

Det vil altså sige, at man – lige som tilfældet er med eksempelvis Facebook og Instagram – vil kunne like, kommentere og dele opslag.

Idéen er at afmystificere kunstig intelligens for at “vise folk, hvad de kan gøre med den”, siger Metas produktchef, Connor Hayes, til The Verge.

Selv om Meta ifølge mediet er den første til på den måde at implementere et socialt medie-element i sin chatbot-app, så ser flere konkurrenter ud til at være i hælene på koncernen.

OpenAI, der står bag ChatGPT, planlægger at gøre det samme, lyder det.

Metas sprogmodel er i forvejen integreret i de sociale medier Instagram og Facebook.

Med den selvstændige app vil Meta give brugerne en mere direkte interaktion med den kunstige intelligens.

Der vil løbende blive udgivet nye versioner, sideløbende med at Meta får feedback for sine brugere, lyder det.

Den amerikanske forbrugertillid er faldet til det laveste niveau siden begyndelsen af coronapandemien i maj 2020.

Det viser tal fra den amerikanske organisation Conference Board tirsdag.

Forbrugertilliden faldt til 86,0 i april, hvilket var lavere end ventet blandt økonomer.

Det er femte måned i træk, at den amerikanske forbrugertillid er faldende, lyder det.

Ifølge seniorøkonom Stephanie Guichard fra Conference Board er forbrugernes forventninger til både beskæftigelse og fremtidig indkomst “forværret kraftigt, hvilket afspejler en gennemgribende pessimisme om fremtiden”.

Tilliden til finansmarkerne er også styrtdykket, siger seniorøkonomen. Næsten halvdelen af forbrugerne forventer, at aktiekurserne vil falde de næste 12 måneder – det er den højeste andel siden oktober 2011.

Forbrugertilliden er et termometer på amerikanernes tillid til deres egen families økonomiske situation og til den økonomiske situation i samfundet som helhed.

Faldet i den amerikanske forbrugertillid afspejler bekymringer for USA’s præsident Donald Trumps toldplaner, oplyser Conference Board.

Trump annoncerede importtold på varer fra stort set alle verdens lande i begyndelsen af april.

Tolden førte til uro på aktiemarkederne verden over, samtidig med at flere lande varslede modtræk over for USA.

USA og Kina er fastlåst i en stædig handelskrig, hvor toldsatserne på hinandens varer er nået op over 100 procent i løbet af kort tid.

USA’s præsident, Donald Trump, besluttede tidligere i april at lægge 145 procent told på varer fra Kina.

Inden da var der sket en optrapning, hvor toldsatsen på kinesiske varer, der eksporteres til USA, blev hævet ad flere omgange.

Kina svarede igen ved at hæve tolden på amerikanske varer til 125 procent.

USA og Kina er verdens to største økonomier. Den indbyrdes handelskrig ventes at få konsekvenser for resten af verdenshandlen, hvilket allerede til dels er sket i form af voldsomme udsving i aktiekurserne den seneste tid.

AFP

Årets vindere af Unge Forskere 2025 er fundet.

Det skriver Unge Forskere i en pressemeddelelse.

Det er tre 13-årige, der vinder prisen Årets Unge Forsker Junior for projektet “Regnvandsproblematik”. Prisen Unge Forsker Senior går til 17-årige Amanda for et projekt, der sætter fokus på kønsforskelle i medicinsk behandling.

De tre 13-årige elever Livia Stanley Duus-Lund, Victoria Kauders og Helena Binzer fra Skt. Josefs Skole i Roskilde vinder juniorkategorien for “regnvandsproblematik”, der fungerer som en slags regnvandsbremse.

Med deres vinderprojekt har de undersøgt, hvordan isoleringsmaterialet mineraluld kan bremse store mængder vand, der strømmer gennem tagrenderne.

Forsøgets resultat peger på, at mineraluld kan forsinke gennemstrømningen af regnvand med op til 30 procent.

17-årige Amanda Refslund Ravn fra 2.G på Nordsjællands Gymnasium har vundet seniorkategorien. Det gør hun for sit projekt “CYP1A2-aktivitet gennem menstruationscyklus”.

Projektets resultater viser, at kvinders hormonelle cyklus kan påvirke nedbrydningen af visse lægemidler. Den indsigt understreger behovet for, at der tages højde for en mere kønsspecifik tilgang i medicinsk behandling.

EU er klar til at hjælpe med en “grundig undersøgelse” af strømsvigtet i Spanien og Portugal. Det skriver EU-kommissær for energi, Dan Jørgensen, på det sociale medie X.

– Energisituationen i Spanien og Portugal er tilbage til det normale. Denne hændelse er den mest alvorlige i næsten to årtier i Europa.

– Vi er klar til at støtte Spanien og Portugal på alle mulige måder. Herunder at iværksætte en grundig undersøgelse, skriver Dan Jørgensen.

Strømsvigtet har skabt bekymring for, om noget lignende kan ske i andre EU-lande.

Det kommer samtidig på et tidspunkt, hvor Dan Jørgensen er sat i spidsen for at binde europas el-net tættere sammen.

Det skal gøre det lettere for EU-landene at dele strøm på tværs af landegrænserne. Håbet er, at det kan gøre energi-regningen lavere for eu-borgere og virksomheder.

Det omfattende strømsvigt kan dog måske også rejse spørgsmål om, hvorvidt andre EU-lande kunne blive ramt, hvis et tættere forbundet el-net giver eksempelvis Spanien og Portugal mulighed for at trække på strøm fra andre lande i tilfælde af nye strømsvigt.

Det er fortsat uklart, hvad der forårsagede det omfattende nedbrud, der mandag ramte Spanien og Portugal.

Pludselig forsvandt elektriciteten over det meste af landene. Knap et hjørne af Den Iberiske Halvø, hvor der bor næsten 60 millioner mennesker, gik fri, skriver nyhedsbureauet AFP.

Passagerer strandede i tog. Fly blev aflyst på stribe. Hundreder sad fanget i elevatorer, mens millioner mistede både telefon- og internetforbindelse.

Tirsdag morgen var størstedelen af strømmen tilbage i både Spanien og Portugal.

Spaniens premierminister, Pedro Sánchez, sagde mandag aften, at omkring 15 gigawatt elektricitet – halvdelen af landets forbrug af strøm på det tidspunkt – “pludselig forsvandt” i løbet af blot fem sekunder mandag.

Nedbruddet skete omkring klokken 12.30.

Som følge af det aktiverede Spanien sit kriseberedskab.

Nedbruddet skabte panik i byer på tværs af Spanien og Portugal. Mange skyndte sig hen til banker for at hæve kontanter, mens gaderne fyldtes med mennesker, der desperat forsøgte at få signal på telefonen.

Lange køer for at komme med taxaer og busser dannedes hurtigt.

Trafiklysene virkede heller ikke, så politiet kom på en svær opgave med at styre trafikken. Borgere blev opfordret til at lade bilen stå derhjemme.

Billeder fra et supermarked i Madrid viste lange køer og tomme hylder, fordi folk begyndte at hamstre varer.

22 dage er gået, siden en 21-årig somalisk kvinde blev dræbt af knivstik på Gormsvej i Herning.

Men endnu er gerningsmanden på fri fod.

Efterforskeren på sagen, politikommissær Theis Thylstrup fra Midt- og Vestjyllands Politi, fortæller, at efterforskningen er i fuld gang.

– Det er klart, at vi arbejder derudaf med rigtigt mange efterforskningsskridt.

– Vi har modtaget rigtigt mange henvendelser i forbindelse med sagen, og det er vi rigtigt glade for, siger politikommissær Theis Thylstrup fra Midt- og Vestjyllands Politi.

Han vil ikke udtale sig om, hvad motivet for drabet kan være.

– Det er en af de ting, vi også efterforsker i retning af. Det er ikke noget, som vi vil dele med offentligheden på nuværende tidspunkt.

– Vi arbejder selvfølgelig ud fra nogle hypoteser om, hvad der er sket, og hvorfor det er sket. Men det holder vi som en del af efterforskningen, siger politikommissæren.

Tidligere har politiinspektør Hans Roost fortalt, at “meget tyder på, at kvinden ikke er et tilfældigt offer”. Han har dog ikke uddybet det nærmere.

Det var 7. april omkring klokken 21, at den unge kvinde blev stukket med kniv på Gormsvej i Herning. Forbipasserende slog alarm og begyndte at yde førstehjælp.

Men kvindens liv stod ikke til at redde. Hun blev erklæret død på hospitalet i Gødstrup.

Politiet hører gerne fra folk, som kan have oplysninger i sagen.

– Hvis nogen har oplysninger om, hvad der kan være sket i forhold til drabet, vil vi rigtigt gerne i kontakt med dem, siger Theis Thylstrup.

Foruden at afhøre vidner til sagen har politiet også sikret en masse overvågningsmateriale.

Påskens placering i april får en del af skylden for, at bryggerikoncernen Royal Unibrew solgte mindre øl og sodavand i Nordeuropa i første kvartal 2025 sammenlignet med samme periode sidste år.

Det fremgår af Royal Unibrews kvartalsregnskab.

Mængden af Royal Unibrews drikkevarer, der blev solgt fra januar til marts i de skandinaviske lande, Finland og de baltiske lande faldt med otte procent.

Royal Unibrews nettoindtægter landede på 2,04 milliarder kroner i Nordeuropa. Det er seks procent mindre end nettoindtægterne i første kvartal 2024.

Påsken med de traditionelle påskefrokoster er normalt en god tid for bryggerierne. Sidste år lå påsken i marts, og nordeuropæernes køb af øl og sodavand omkring højtiden indgik dermed i regnskabet for første kvartal.

Men i år lå påsken i april og indgår altså ikke i førstekvartalsregnskabet.

Mens lysten til øl og sodavand fra Royal Unibrew faldt i Danmark og det øvrige Norden i første kvartal, steg forbruget uden for Nordeuropa.

Vesteuropa købte 15 procent mere øl og sodavand i første kvartal i år sammenlignet med samme periode i 2024.

Vesteuropa omfatter her Holland, Belgien, Luxemburg, Frankrig og Italien.

På markederne uden for Nord- og Vesteuropa blev der købt 10 procent flere drikkevarer fra Royal Unibrew.

Overordnet voksede Royal Unibrews driftsresultat før renter og skat med fire procent fra 210 millioner kroner i første kvartal sidste år til 219 millioner kroner i de første tre måneder af 2025.

I en meddelelse beskriver den danske bryggerikoncern “et fortsat udfordrende forbrugermiljø og en høj grad af usikkerhed”.

Her henviser Royal Unibrew til USA’s indførelse af nye, forhøjede toldsatser.

– Mens vores eksponering for amerikansk import/eksport er begrænset, er de afledte effekter på de globale økonomier og forbrugerstemningen svære at forudsige på dette stadie, skriver Royal Unibrew.

Koncernens administrerende direktør, Lars Jensen, siger samtidig, at regnskabet for første kvartal er i tråd med Royal Unibrews forventninger.

– Set i lyset af den afdæmpede forbrugertillid på tværs af vores primære markeder, en hel uge med strejke i slutningen af marts i Finland og påskens placering, som påvirker første kvartal negativt, er vi tilfredse med vores aktiviteter og finansielle præstation, siger han i meddelelsen.

Royal Unibrew er den næststørste bryggerikoncern i Danmark, hvor den ejer bryggerierne Albani, Ceres, Faxe og Maribo Bryghus. Koncernen har desuden en række bryggerier i udlandet.

Hovedkontoret ligger i Faxe.

Det var ikke blot ældre, historiske værker, som dronning Margrethe blev præsenteret for ved 25-årsjubilæet for de gobeliner, hun modtog i fødselsdagsgave, da hun blev 50 år.

Under besøget på Christiansborg Slot tirsdag i forbindelse med fejringen af 25-året for Bjørn Nørgaards gobeliner, blev hun introduceret til kunstværket “Vi husker sammen”.

Det er skabt kunstig intelligens og af besøgende på Christiansborg Slot under en gobelinfestival i weekenden i forbindelse med jubilæumsåret.

Det var blot en af de aktiviteter, som dronningen blev præsenteret for i løbet af tirsdagen, hvor flere var samlet for at markere, at det er 25 år siden, at alle 17 gobeliner stod færdige.

Gobelinerne forestiller Danmarks historie fra vikingetid til nutid og fremtid fordelt på 11 store gobeliner og seks mindre gobeliner, der kaldes mellemstykker.

De var en gave til dronning Margrethes 50-års fødselsdag i 1990 fra en række danske erhvervsvirksomheder, organisationer og fonde.

Efter mere end ti års arbejde var de færdiggjort til ophængning i forbindelse med, at dronningen fyldte 60 år i 2000.

Them Andelsmejeri, der hidtil har været et uafhængigt midtjysk mejeri, bliver med en ny aftale optaget i Arla Foods-koncernen.

Det oplyser Them Andelsmejeri i en pressemeddelelse ifølge Midtjyllands Avis.

Mejeriet producerer i dag oste i Them syd for Silkeborg.

– Vores ejere har besluttet, at der er brug for at finde en større samarbejdspartner, der kan sikre den fremtidige udvikling af vores forretning.

– Derfor har vi afsøgt markedet for at finde den ideelle partner. Det har vi fundet i Arla, siger Søren Hansen, der er administrerende direktør i Them Andelsmejeri, i pressemeddelelsen.

Inden sammenlægningen kan blive en realitet, skal Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen godkende den. Det sker for at sikre, at fusionen ikke bliver konkurrenceforvridende.

Det er endnu ikke besluttet, om produktionen skal fortsætte i Them efter den ventede sammenlægning med Arla Foods.

Them Andelsmejeri blev etableret i 1888 og har i dag cirka 90 medarbejdere. Det ejes af 13 landmænd, hvoraf seks driver økologisk landbrug.

Deres gårde ligger alle inden for 25 kilometers afstand fra mejeriet.

Det er andelshaverne, der har besluttet at lade sig indlemme i Arla. De bliver efter sammenlægningen andelshavere i storkoncernen.

Arla Foods har en stribe af fusioner i bagagen og blev etableret i Danmark med sammenlægningen af det daværende MD Foods (tidligere Mejeriselskabet Danmark og Kløver Mælk) og det svenskejede Arla i 2000.

Tidligere i april meddelte Arla Foods, at koncernen vil fusionere med det tyske mejeriselskab DMK Group, der er Tysklands største andelsmejeri.

Hvis fusionen bliver godkendt, resulterer den i Europas største andelsmejerikoncern. Koncernen skal videreføres under Arlas navn.

I dag sidder Arla på 90 procent af mælkeproduktionen i Danmark.