Seneste nyheder

Det iranske folk skal ikke tillade, at “urostiftere” forstyrrer det iranske samfund.

Sådan lyder det fra Irans præsident, Masoud Pezeshkian, i et interview med den iranske statslige tv-station Irib.

– Folket bør ikke tillade urostiftere at forstyrre samfundet. Folket bør tro på, at vi (regeringen, red.) ønsker at etablere retfærdighed, siger han.

Interviewet er blevet sendt søndag, efter at omfattende demonstrationer mod det iranske præstestyre er taget til de seneste dage.

Tidligere søndag meddelte Irib, at et interview med præsidenten ville blive sendt.

Præsidenten ville ifølge tv-stationen tale om regeringens økonomiske planer og adressere “folkets krav”.

Demonstrationerne i Iran begyndte 28. december og er siden taget til i styrke.

Ifølge organisationen Iran Human Rights (IHR) er mindst 192 mennesker blevet dræbt under demonstrationerne.

Organisationen advarer om, at det reelle tal kan være langt højere, eftersom flere dage uden internet gør det svært at verificere dødstal.

Myndighederne i Iran har i flere dage lukket internettet.

Ifølge internetobservatøren Netblocks har opkoblingen til internettet i Iran i over 60 timer været på omkring en procent af det normale niveau.

Det skriver Netblocks på X.

Alligevel slipper der billeder ud af landet.

En video lagt på sociale medier lørdag viser ifølge Reuters store menneskemængder samlet i Teherans Punak-kvarter om aftenen.

I videoen trommer folk på rækværket af en bro eller på andre metalgenstande under det, der lader til at være en demonstration.

Reuters har verificeret videoens lokation.

Demonstrationerne begyndte i Teherans bazar, hvor kunderne var frustrerede over inflationen.

Siden har protesterne udviklet sig til en generel kritik af præstestyret, som har regeret i Iran siden den islamiske revolution i 1979.

AFP

Der har søndag morgen og formiddag været strømafbrydelser i flere jyske byer.

Det gælder blandt andre Sæby og dele af Frederikshavn. Her er strømmen nu genetableret.

Ifølge netselskabet Elinord skyldes afbrydelsen en “fejl på det overordnede 60 kV-net”, fremgår det af selskabets hjemmeside.

Også i Silkeborg og Skive har borgere i dele af byerne morgen måttet undvære strøm i stikkontakterne. Strømmen er dog blevet genetableret, fremgår det af netselskabet N1’s hjemmeside.

Der er fortsat en igangværende strømafbrydelse i Hammel- og Langå-området, som berører 46 kunder.

N1 arbejder på at lokalisere fejlen, fremgår det af hjemmesiden.

Frederik Gelstoft Schmidt, der er kommunikations- og pressechef i N1, siger, at afbrydelserne kan hænge sammen med det kolde vejr.

– Frostgraderne gør, at elforbruget stiger. Det giver bare mere tryk på elnettet.

– Når vi ser de her meget lave temperaturer over en periode, vil der være nogle udfald på elnettet, siger han.

Man kan på netselskabernes hjemmeside finde oversigt over uvarslede strømafbrydelser.

Det fremgår typisk her, hvornår problemerne ventes løst.

Søndag morgen er der målt 18,8 frostgrader i Isenvad i Midtjylland.

Man skal fem år tilbage for at finde en lavere temperatur målt i Danmark.

Det var i februar 2021, da der blev målt 21,8 frostgrader.

Den tyske indenrigsminister, Alexander Dobrindt, vil intensivere indsatsen mod det, han kalder venstreekstremister, efter at et angreb på Berlins elnet efterlod tusindvis uden strøm.

Det siger indenrigsministeren til den tyske avis Bild ifølge nyhedsbureauet dpa.

– Vi slår igen, og vi vil ikke overlade banen til venstreorienterede ekstremister eller klimaekstremister, siger han.

Alexander Dobrindt siger videre, at han vil udvide digitale beføjelser, så det bliver muligt at følge digitale spor hurtigere.

Ministeren uddyber ikke, hvilke former for beføjelser han ønsker at udvide. Der er tale om en pakke med tiltag inden for overvågning, skriver dpa.

Omkring 100.000 mennesker i det sydvestlige Berlin mistede ifølge dpa strømmen efter et brandangreb på en kabelbro 4. januar.

Den venstreorienterede gruppe Vulkangruppen har taget skylden for angrebet, som beskadigede flere højspændingsledninger.

Strømnedbruddet ramte bydelene Nikolassee, Zehlendorf, Wannsee og Lichterfeld.

De tekniske problemer på de maskiner, der sorterer bagagen i Københavns Lufthavn, er natten til søndag blevet udbedret.

Lufthavnen har derfor genoptaget den normale drift i bagagesorteringen, fremgår det af lufthavnens hjemmeside.

Problemerne opstod fredag formiddag, og al indchecket bagage er derfor blevet sorteret manuelt.

I alt 7000 stykker bagage er blevet forsinket på udrejsen på grund af de tekniske problemer, oplyser kommunikationsdirektør Lise Agerley Kürstein til Ritzau.

Der arbejdes nu på højtryk for at få al bagagen afsted til den rette destination, lyder det.

Lise Agerley Kürstein kan ikke nærmere oplyse, hvornår man regner med, at al bagagen er sorteret og sendt afsted.

– Det er svært at love noget, men jeg har fået at vide, at det vil ske inden for relativt kort tid, siger hun.

Lufthavnen opfordrer til, at man kontakter sit flyselskab eller bagagehåndteringsselskab, hvis man ikke har fået sin bagage.

Der har været indkaldt ekstra personale i løbet af fredag og lørdag til at sortere bagagen, beretter kommunikationsdirektøren.

Hun oplyser, at fejlen på sorteringsmaskinerne skyldes problemer med to it-systemer, der ikke ville “tale sammen”.

Fredag og lørdag har der været i alt 140.000 passagerer igennem lufthavnen, siger Lise Agerley Kürstein.

Mindst 116 personer er døde under demonstrationer i Iran.

Det oplyser den iranske menneskerettighedsorganisation HRANA, der har hovedsæde i Washington.

Dødstallet er en opjustering fra lørdag, hvor 65 blev meldt omkomne under demonstrationerne ifølge organisationen.

Ifølge ngo’en Iran Menneskerettigheder (IHRNGO), som har hovedsæde i Norges hovedstad, Oslo, er dødstallet dog en del højere.

I en pressemeddelelse skriver ngo’en, at den har verificeret mindst 192 dræbte i demonstrationerne.

De tilføjer desuden, at ikke-verificerede rapporter melder om langt højere dødstal.

Internettet i landet har desuden været nede i 60 timer. Det skriver internetobservatøren Netblocks.

Trods internetnedbruddet florerer der på sociale medier videoer af brændende biler, bygninger og store menneskemængder på gaden.

Videoerne er dog ikke verificerede.

Formanden for Irans parlament, Mohammad Baqer Qalibaf, advarer søndag USA’s præsident, Donald Trump, om, at Iran vil betragte Israel og amerikanske militærbaser i regionen som “legitime mål”, hvis USA angriber.

Meldingen fra parlamentsformanden kommer, efter at den amerikanske præsident flere gange har meldt sig klar til at hjælpe protestbevægelsen.

Senest lørdag gentog Trump, at USA støtter demonstranterne.

– Iran ser mod frihed, måske som aldrig før. USA står klar til at hjælpe, lød det fra Trump i et opslag på hans sociale medie Truth Social.

Lørdag truede den iranske statsanklager Mohammad Movahedi Azad med, at alle, der deltager i demonstrationer mod det iranske præstestyre, vil blive betragtet som en “fjende af gud”.

Det sagde han på iransk stats-tv ifølge nyhedsbureauet AP.

Ifølge AP kan det medføre dødsstraf.

Samme advarsel kom fra den offentlige anklager i Irans hovedstad, Teheran, fredag ifølge Reuters.

Ahmed-Reza Radan, der er national politichef, oplyser til iransk stats-tv, at der lørdag aften blev foretaget “betydelige anholdelser” af “kerneaktørerne” i demonstranterne.

Det skriver AFP.

Politichefen oplyser dog ikke, hvem eller hvor mange der skulle være blevet anholdt.

Demonstrationerne begyndte den 28. december.

I første omgang gik iranerne på gaden for at vise deres utilfredshed med, at Iran er ramt af en ekstremt høj inflation.

Siden har protesterne udviklet sig til en generel kritik af præstestyret, som har regeret i Iran siden den islamiske revolution i 1979.

Det har været den koldeste nat i fem år med temperaturer ned til minus 18,8 grader.

Det skriver Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) på X.

Det er i byen Isenvad i Midtjylland, at der er blevet målt en temperatur på 18,8 frostgrader.

Det er hidtil den laveste temperatur, som er målt natten til søndag.

I Billund er der målt minus 17,6 grader, skriver DMI.

Ifølge den vagthavende meteorolog ved DMI Martin Lindberg skal man tilbage til februar 2021 for at finde en lavere temperatur målt i Danmark.

Her blev der målt 21,7 frostgrader i februar.

DR skriver, at temperaturen er faldet yderligere i løbet af søndag morgen. Klokken 7.40 har temperaturen således været nede på minus 19 grader i Isenvad.

Det er ifølge DR den laveste temperatur målt i Danmark i januar i 23 år.

Mange steder i Jylland er temperaturen natten til søndag faldet til et sted mellem 12 og 17 graders frost, lyder det fra DMI.

Martin Lindberg forklarer, at når jorden er dækket af sne, vejret er klart og der er vindstille, skaber det mulighed for meget koldt vejr.

– Når det er snedækket, kommer der ikke noget varme fra jorden. Og så er det vindstille, så luften bliver ikke blandet med varmere luft, siger han.

Ifølge den vagthavende meteorolog er hele landet søndag morgen dækket af sne. I den vestlige del af landet er der kun op til svag vind.

Resten af søndagen byder ifølge DMI på koldt og klart vejr med en del sol de fleste steder.

I den østlige del af landet vil vinden aftage i løbet af dagen.

På Bornholm, hvor der fortsat er jævn til hård vind søndag morgen, vil vinden dog kun aftage lidt i løbet af dagen. Derfor vil der fortsat være snefygning, lyder det fra DMI.

DMI har forlænget sit varsel om snefygning på Bornholm til søndag klokken 18.

Mandag kommer en front med sne tættere på Jylland fra vest, og vinden tager lidt til. Det betyder, at DMI forventer, at der kan komme snefygning mange steder og især i Nordjylland.

DMI har derfor udsendt et varsel om snefygning fra Nordjylland ned til Djursland fra mandag morgen til tirsdag klokken 01.00.

Der er desuden risiko for snefygning i resten af Jylland, lyder det.

Kriteriet for snefygning er, at der ligger mindst ti centimeter løs sne, og at der er en middelvind på mere end ti meter i sekundet.

Også tidligere på ugen har der været snefygning rundt omkring i landet. Flere steder har det været så slemt, at politiet har frarådet al unødvendig kørsel.

Kim Yo-jong, der er søster til Nordkoreas leder, Kim Jong-un, kræver en detaljeret forklaring fra Sydkorea, efter at en drone – som Nordkorea anklager Sydkorea for at stå bag – skal være fløjet ind over Nordkorea.

Det rapporterer statslige medier i Nordkorea søndag, skriver nyhedsbureauet AFP.

Lørdag hævdede Nordkorea, at det, der blev kaldt et fartøj, i begyndelsen af januar krydsede grænsen fra sydkoreanske Ganghwa ind i den nordkoreanske by Kaesong.

Landet delte samtidig billeder af ødelæggelser, som dronen angiveligt stod bag. Fra Nordkorea lød det, at dronen blev skudt ned.

Sydkorea har afvist anklagerne om at stå bag en drone, og landets forsvarsministerium har sagt, at der er tale om en dronemodel, som det sydkoreanske militær ikke bruger.

– Heldigvis gav ROK’s (Sydkoreas, red.) militær en officiel udtalelse om, at det ikke selv stod bag, og at de ikke har nogen intention om at provokere eller irritere os, siger Kim Yo-jong i en erklæring, som er blevet bragt af det statslige nyhedsbureau KCNA.

– Men der bør gives en detaljeret forklaring om den konkrete sag med en drone, der krydsede den sydlige grænse til vores republik, siger hun ifølge KCNA.

Som svar på anklagen fra Nordkoreas oplyste Sydkoreas militær, at dets egen undersøgelse har vist, at militæret hverken “besidder det pågældende ubemandede luftfartøj eller har opereret nogen ubemandede luftfartøjer på det tidspunkt og den dato, som Nordkorea angiver”.

Det fremgår ikke umiddelbart, hvilken type drone der skal være tale om, eller hvornår hændelsen skal have fundet sted.

Sydkoreas præsident, Lee Jae-myung, beordrede lørdag en hurtig og grundig efterforskning fra militæret og politiet.

Han udtalte sig samtidig om muligheden for, at dronen kan være blevet betjent af civile i Sydkorea.

– Hvis det er sandt, er det en alvorlig forbrydelse, der truer freden på den koreanske halvø og den nationale sikkerhed.

Fra Kim Yo-jong lyder det, at hun er ligeglad med, hvorvidt dronen blev opereret af militæret eller af civile.

– Det er en detalje, vi ikke har brug for at vide. Det eneste, der står klart, er, at dronen fra ROK (Sydkorea, red.) krænkede vores luftrum, siger hun ifølge KCNA.

Kim Yo-jong afslutter sin erklæring med at kalde Sydkorea for en bande bøller og for skrot.

Analytikere vurderer over for AFP, at den nordkoreanske leders søsters udtalelse antyder, at Nordkorea ønsker at behandle sagen som et diplomatisk anliggende.

Vælgere i Myanmar har søndag stillet sig i kø for at afgive deres stemme i anden runde af valget i landet, der er styret af militæret.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Søndagens afstemning kommer, efter at valgets første runde fandt sted den 28. december. Den første runde var præget af en lav valgdeltagelse, og valget er blevet kritiseret for blot at være en måde, hvorpå landets junta kan formalisere sit styre.

Myanmar har siden et militærkup i 2021 været præget af borgerkrig, der har ramt store dele af det fattige land med 51 millioner indbyggere.

Under militærkuppet blev regeringen afsat, og den daværende leder, nobelprismodtageren Aung San Suu Kyi, blev fængslet.

Ifølge nyhedsbureauet AFP åbnede valgstederne i valgkredsen Kawhmu, som er Suu Kyis tidligere valgkreds, klokken 6 søndag morgen lokal tid – klokken 00.30 natten til søndag dansk tid.

Indbygger Than Than Sint, som er bonde, anerkender over for AFP, at landet har mange problemer. Hun stemmer søndag for at opfylde sin borgerpligt og ønsker fred i Myanmar, lyder det.

– Vi ved, det ikke kommer med det samme. Men vi må tage det skridt for skridt for fremtidige generationer, siger den 54-årige kvinde efter at have stemt på en skole i Kawhmu.

– Jeg tror, tingene bliver bedre efter valget, tilføjede hun.

Suu Kyis parti, NLD, som vandt det seneste valg i 2020, inden militæret tog magten, er blevet opløst sammen med adskillige andre partier, der er modstandere af juntaen, for ikke at have registreret sig til det seneste valg.

FN og flere vestlige lande og menneskerettighedsorganisationer siger, at valget hverken er frit, retfærdigt eller troværdigt, og at der ikke er en reel opposition.

Partiet USDP, der støttes af militærjuntaen, fører efter valgets første fase, hvor det fandt 90 af de 102 pladser i underhuset. Valgdeltagelsen i første runde var blot 52,13 procent. Det er ifølge Reuters markant lavere end ved valgene i 2020 og 2015.

En tredje og sidste runde af valget finder sted den 25. januar.

De sidste styrker fra Syriens Demokratiske Styrker (SDF) har forladt byen Aleppo i den nordlige del af Syrien.

Det melder tv-stationen Al Ekhbariya ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Det sker, efter at man er blevet enige om en våbenhvile, der efter flere dages dødelige sammenstød muliggør evakueringer fra Aleppo.

SDF, som er en kurdiskdomineret milits, har kontrolleret dele af Aleppo siden 2011. Kurdiske styrker kontrollerer fortsat en semi-autonom zone på tværs af store dele af det nordøstlige Syrien.

SDF-leder Mazloum Abdi skriver i et opslag på det sociale medie X, at gruppen gennem international mægling er gået med til en aftale om våbenhvile samt sikker evakuering af civile og militante.

Evakueringerne gælder kvartererne Ashrafiyah og Sheikh Maksoud i Aleppo.

Folk bliver flyttet herfra til det nordlige og østlige Syrien.

Sammenstødene i Aleppo har forværret en af de største årsager til splittelse i Syrien, hvor præsident Ahmed al-Sharaas løfte om at samle landet under én ledelse efter 14 års krig har mødt modstand fra de kurdiske styrker, som er skeptiske over for hans regering.

USA og andre lande bød tidligere på ugen en våbenhvile velkommen, men de kurdiske styrker nægtede under aftalen at forlade højborgen Sheikh Maksoud.

Fra Syriens hær lød det, at den ville gennemføre det, der blev kaldt en landoperation, for at rydde området for kurdiske styrker.

Journalister fra Reuters har efterfølgende set en række mænd, kvinder og børn forlade Sheikh Maksoud til fods. Ifølge nyhedsbureauet blev de af syriske soldater sat på busser og oplyst om, at de ville blive kørt til flygtningelejre.

Flere end 140.000 mennesker er allerede blevet fordrevet af kampene.

Syriske embedsmænd har identificeret flere som medlemmer af de kurdiske sikkerhedsstyrker, der går under navnet Asayish, og sagde, at de havde overgivet sig.

Asayish har dog selv afvist, at nogen af dem, der forlod Aleppo, var militante, og fastslog, at det udelukkende var civile, som var blevet tvangsforflyttet.

Tre unavngivne syriske sikkerhedskilder har til Reuters meldt, at en gruppe kurdiske militante, herunder nogle øverstbefalende og deres familier, i al hemmelighed blev fløjet ud af Aleppo natten mellem fredag og lørdag til det nordøstlige Syrien.

SDF har modsat sig forsøg på at lade sig integrere i Syriens nye regering, som består af tidligere oprørere, der afsatte den mangeårige leder Bashar al-Assad i december 2024.

Da forhandlingerne om en sammenslutning gik i stå, udbrød kampene i Aleppo tirsdag, hvilket ifølge Reuters har kostet mindst ni civile livet.

Den amerikanske musiker Bob Weir, der var med til at stifte rockbandet Grateful Dead, er død i en alder af 78 år.

Det fremgår af en udtalelse på musikerens officielle hjemmeside.

Bob Weir fik konstateret kræft i juli, men døde af underliggende lungeproblemer, lyder det.

– Han gik fredeligt bort, omgivet af sine kære, efter modigt at have kæmpet mod kræften, som kun Bobby kunne. Desværre tabte han til underliggende lungesygdomme, står der i udtalelsen.

Grateful Dead blev dannet i den amerikanske delstat Californien i 1965. Gruppen er kendt for rockmusik med indflydelser fra jazz, soul og country.

Sange som “Friend of the Devil”, “Ripple” og “Casey Jones” er blandt bandets største hits.

Bob Weir spillede guitar og sang i rockbandet.

– Bobby vil for altid være en ledestjerne, hvis kunstneriske dygtighed omformede amerikansk musik, lyder det i udtalelsen.

– Hans arbejde gjorde mere end blot at fylde rum med musik: Det var som varmt sollys, der fyldte sjælen, skabte fællesskab, et fælles sprog og en følelse af familie, som generationer af fans bærer med sig.

Bob Weir blev født i San Fransisco i den amerikanske delstat Californien i 1947 med navnet Robert Hall Weir, skriver mediet Rolling Stone.

Hans mor var en ung studerende, som lod ham bortadoptere, og han gik som barn på en skole for drenge med adfærdsproblemer, fordi han blandt andet kæmpede med diagnosticeret ordblindhed.

I de tidlige teenageår begyndte han at spille guitar, og han mødte i 1965 Jerry Garcia, hvilket førte til dannelsen af Grateful Dead.

Garcia og Weir var bandets frontmænd, og Weir har i bandet skrevet sange som “The Other One”.

Efter Garcias død i 1995 skabte Weir sig en solokarriere – blandt andet med sit band RatDog – og deltog desuden i forskellige Grateful Dead-genforeninger med de andre medlemmer.

Han har også udgivet soloalbummer som “Ace” og “Heaven Help the Fool”, og spillede samtidig i andre projekter som Kingfish og Bobby and the Midnites.

Bob Weir var gift med Natascha Münter, og de havde sammen to døtre.

Demonstrationer mod det iranske præstestyre fortsatte lørdag aften i hovedstaden Teheran.

Folkemængder samledes i den nordlige del af byen, hvor de affyrede fyrværkeri og slog på gryder, mens de råbte slagord, viser en video, som nyhedsbureauet AFP har verificeret.

Videoer på sociale medier viser også demonstrationer i andre dele af hovedstaden. AFP har dog ikke kunnet verificere disse videoer uafhængigt.

Adskillige mennesker har mistet livet i demonstrationerne, som begyndte 28. december.

Protesterne begyndte i Teherans bazar, hvor kunderne var frustrerede over inflationen, men har siden udviklet sig til en generel kritik af præstestyret.

Demonstrationerne har sat Irans teokratiske styre under pres. Præstestyret har regeret i Iran siden den islamiske revolution i 1979.

Reza Pahlavi, der er den ældste søn af Irans sidste shah, som ledede det iranske monarki frem til 1979, har opfordret iranerne til at fortsætte protesterne lørdag og søndag.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, skriver lørdag på Truth Social, at USA støtter protestbevægelsen i Iran.

– Iran ser mod frihed, måske som aldrig før. USA står klar til at hjælpe, lyder det fra Trump på sit sociale medie.

Myndighederne har slået hårdt ned på demonstranterne. Ifølge organisationen Iran Human Rights (IHR) har mindst 51 mennesker mistet livet og advarer om, at det reelle dødstal kan være langt højere.

Organisationen har offentliggjort billeder, som ifølge IHR viser ligene af personer, der er blevet skudt under protesterne, ligge på et gulv på et hospital i det østlige Teheran.

Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, mener, at USA er med til at kaste mere brænde på bålet i Iran.

Ledere verden over har opfordret de iranske myndigheder til at udvise tilbageholdenhed.

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har sagt, at Europa støtter iranernes masseprotester og fordømmer voldelig undertrykkelse af demonstranterne.

AFP

Myndigheder i Australien siger søndag, at det vil tage brandfolk flere uger at få kontrol over de skovbrande, der brænder i den sydøstlige del af landet, og som har jævnet flere hjem med jorden.

Samtidig er tusindvis af indbyggere uden strøm, og store naturområder er brændt ned.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Brandene har i løbet af denne uge hærget mere end 300.000 hektar såkaldt bushland i delstaten Victoria. Bushland er et større område med uopdyrket jord.

Flere end 130 ejendomme er blevet ødelagt af flammerne.

Søndag morgen lokal tid er der flere end 30 aktive brande, siger Victorias delstatslige premierminister, Jacinta Allan.

I nabostaten New South Wales er der nær grænsen til Victoria også flere aktive brande. Her er brandene kategoriseret som en nødsituation, oplyser brandvæsenet i New South Wales.

Fra myndighederne har det tidligere lydt, at brandene er de værste, det sydøstlige Australien har set, siden de dødbringende brande i 2019-2020.

De ødelagde et område på størrelse med Tyrkiet, kostede 33 mennesker livet og er siden blevet kendt som “den sorte sommer”.

Chris Hardman, som er chef for Victorias myndighed for håndtering af skovbrande, siger, at det sandsynligvis vil tage brandfolk flere uger at få brandene under kontrol.

– De her brande kommer til at være hos os i lang tid, siger han til det australske medie ABC.

I et opslag på det sociale medie X sent lørdag aften dansk tid skriver Jacinta Allan, at der er forbud mod åben ild på tværs af Victoria.

– Det gælder os alle. Lad være med at løbe risikoen, skriver hun.

Tusindvis af brandfolk og flere end 70 luftfartøjer til brandslukning er blevet aktiveret i forsøget på at få brandene under kontrol, lyder det videre fra delstatens premierminister.

USA opfordrer amerikanere til at forlade Venezuela med det samme.

– Sikkerhedssituationen i Venezuela er fortsat ustabil, lyder det i en opdateret rejsevejledning lørdag fra det amerikanske udenrigsministerium.

– Da internationale flyvninger er genoptaget, bør amerikanske statsborgere i Venezuela forlade landet øjeblikkeligt, lyder det videre.

Advarslen kommer en uge efter, at Venezuelas præsident, Nicolás Maduro, blev pågrebet af amerikanske styrker i en større militæraktion i det sydamerikanske land.

Udenrigsministeriet i USA skriver, at der er meldinger om, at væbnede militser i Venezuela opstiller vejspærringer og gennemsøger køretøjer for amerikanere eller for beviser på amerikansk støtte.

– Amerikanske statsborgere i Venezuela bør forblive årvågne og udvise forsigtighed ved rejser ad landevej, skriver ministeriet.

USA sendte i sidste weekend specialstyrker til Venezuela og pågreb landets leder efter måneders militær oprustning i Caribien.

De amerikanske styrker tog både Maduro og præsidentens hustru, Cilia Flores, med til USA, hvor de er anklaget for narkorelaterede forbrydelser.

Maduro mener, at han er blevet bortført og erklærer sig uskyldig i anklagerne.

Maduros søn siger lørdag i en video, at hans far har det godt i det amerikanske fængsel, hvor han afventer en retssag, skriver nyhedsbureauet AFP.

– Vi har det godt. Vi er hårdføre, siger sønnen på vegne af Nicolás Maduro.

Ifølge myndigheder i Venezuela mistede omkring 100 mennesker livet i USA’s militæraktion i landet.

Juridiske eksperter har sat spørgsmålstegn ved lovligheden af den amerikanske militæraktion i Venezuela.

USA har afvist, at der skulle være tale om en krigshandling mod et land og flere gange argumenteret for, at aktionen handlede om retshåndhævelse samt om at beskytte amerikanske borgere mod narkotika.

Både USA og en lang række andre vestlige lande anser Maduro for at være en illegitim leder.

To franske skiløbere har mistet livet i en lavineulykke lørdag i skisportsområdet Val d’Isère i de franske alper.

Det meddeler skisportsområdets turistkontor, skriver det franske nyhedsbureau AFP.

De to mænd stod på ski offpiste, da lavinen begravede dem under 2,5 meter sne.

De var afsted med en større gruppe, som tilkaldte hjælp, men det lykkedes ikke redningsarbejdere at genoplive dem, da man endelig fandt frem til dem, står der i meddelelsen fra turistkontoret.

Franske vejrtjenester havde sendt advarsler ud om, at der over weekenden ville være høj risiko for laviner. Risikoen var kategoriseret som fire ud af fem på den europæiske skala for laviner.

De to skiløbere havde ikke lavinebippere på sig, og redningsfolkene måtte i stedet gå efter signalet fra deres mobiltelefoner.

En lavinebipper udsender og modtager signaler på en bestemt frekvens, som kan bruges til at pejle sig mere præcist frem til, hvor en person ligger begravet under sneen.

Men det fungerer kun, hvis både den begravede person og dem, der leder efter vedkommende, har en lavinebipper.

I ulykken i Val d’Isère var redningsfolkene nødt til at gennemsøge et område på omkring 150 kvadratmeter.

En yderligere person er blevet dræbt lørdag i en lavineulykke, som skete i skisportsområdet Areches-Beaufort, der ligger omkring 60 kilometer fra Val d’Isère.

Her var der ligeledes tale om en person, der stod på ski offpiste.

AFP har talt med en lokal embedsmand, Jean-Pierre Mirabail, som fortæller, at der også var en anden, der blev begravet i lavinen, men som overlevede. Personen er blevet bragt til hospitalet med alvorlige hovedskader, siger han.

Det fremgår ikke, hvilken nationalitet de to personer fra ulykken i Areches-Beaufort har.

AFP

USA’s præsident, Donald Trump, har underskrevet et dekret, som skal beskytte venezuelanske oliepenge fra at blive konfiskeret af domstole eller kreditorer.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Der er tale om penge, som står i USA.

Hvis pengene bliver konfiskeret, vil det skade USA’s forsøg på at sikre økonomisk og politisk stabilitet i Venezuela, står der i et faktaark om dekretet.

Det kommer, en uge efter at USA tilfangetog Venezuelas præsident, Nicolás Maduro.

Trump har gjort det klart, at et af formålene med at fjerne ham fra magten var at få skruet op for olieproduktionen i det sydamerikanske land.

Det nye dekret underskrev Trump fredag. Samme dag holdt han møde med en række topchefer i olieselskaber, som han vil have til at investere i Venezuela.

Men han blev mødt med tøven fra erhvervsspidserne. Chefen for ExxonMobil var ude at sige, at det vil kræve omfattende reformer i Venezuela, hvis det skal give mening at søsætte investeringer der.

ExxonMobil trak sig ud af landet i 2007, efter at selskabet ikke ville gå med til krav fra den daværende præsident, Hugo Chávez, om at overgive kontrol af selskabets aktiver til staten.

Det samme gjorde ConocoPhillips, og de to olieselskaber har siden kæmpet for at kradse milliarder ind, som de mener, at Venezuela skylder dem.

AFP

Et større antal kurdiske militante har lørdag forladt Aleppo i Syrien, fortæller sikkerhedskilder til nyhedsbureauet Reuters.

Den syriske hær siger, at den fortsat arbejder på at få de sidste tilbageværende krigere ud af byen, efter at det ikke lykkedes at stoppe kampene med en våbenhvile.

Over 100 mænd er blevet set forlade forstaden Sheikh Maqsoud til fods, eskorteret af syriske soldater. Ifølge syriske embedsmænd er der tale om medlemmer af de kurdiske sikkerhedsstyrker, der går under navnet Asayish.

Fra Asayish selv lyder det dog, at det er civile, som den syriske hær tvinger ud af Aleppo.

Kampene i Aleppo begyndte tidligere på ugen.

De opstod, efter at forsøg fra regeringens side på at indlemme det kurdiske styre i det nordlige Syrien gik i stå.

Kurderne har længe de facto styret området selv, men Syriens præsident, Ahmed al-Sharaa, har en ambition om at samle landet under én regering.

Fra kurdernes er der en bekymring for, at det kan føre til langt mindre selvbestemmelse, end de har i dag.

Efter nogle dage med kampe erklærede Syriens forsvarsministerium natten til fredag våbenhvile i tre forstæder til Aleppo – heriblandt Sheikh Maqsoud.

Men det fik altså ikke kampene til at stoppe, og den syriske hær er nu i gang med at fjerne de kurdiske styrker med magt.

Ifølge nyhedsbureauet AFP bliver de kørt østpå i busser.

Der er også blevet set kvinder og børn forlade forstaden i busser. Soldater fra den syriske hær har sagt, at de bliver kørt til midlertidige opholdssteder.

Mere end 140.000 mennesker er blevet fordrevet på grund af kampene i denne uge i Aleppo.

Mens den syriske hær kører folk ud af Aleppo, har præsident Sharaa lørdag holdt møde med USA’s udsending til Syrien, Tom Barrack.

Han siger efter mødet, at USA opfordrer alle parter til at indstille kampene og vende tilbage til forhandlingsbordet.

Reuters

Der er tekniske problemer på de maskiner, der sorterer bagagen i Københavns Lufthavn.

Derfor håndteres bagagen i øjeblikket manuelt, skriver lufthavnen på sin hjemmeside.

Det betyder, at indchecket bagage i nogle tilfælde kan blive forsinket på udrejsen.

Bagagen vil i disse tilfælde blive sendt med et senere fly, oplyses det på hjemmesiden.

Lufthavnens pressevagt oplyser til Ritzau, at leverandøren af bagagesorteringsanlægget arbejder “på højtryk” for at lokalisere fejlen og løse problemet.

Problemet opstod fredag, og lørdag eftermiddag er der endnu ikke nogen tidshorisont for, hvornår det vil være løst.

Det er en god idé at pakke de mest nødvendige ting – for eksempel medicin – i håndbagagen, skriver lufthavnen på sin hjemmeside.

Lufthavnen anbefaler – som altid – at man kommer til lufthavnen to timer før afgang, hvis man rejser inden for Schengen-området.

Hvis man rejser uden for Schengen-området, er anbefalingen, at man dukker op tre timer før afgang.

– Københavns Lufthavn beklager de gener, som de tekniske problemer kan medføre, og arbejder intensivt for at få bagagesystemet tilbage i drift hurtigst muligt, skriver lufthavnen på hjemmesiden.

Minister for grøn trepart Jeppe Bruus (S) ser med alvor på en hændelse i Oksbøl, hvor en ulv kom tæt på en 14-årig pige fredag aften.

Det skriver han i et opslag på Facebook lørdag eftermiddag.

– Jeg forstår godt, at hun og hendes familie er meget bekymret – den bekymring deler jeg fuldt ud.

Jeppe Bruus skriver, at det lokale ulveværn er aktiveret i forhold til at skræmme ulve væk.

– Myndighederne er også klar til at gå længere og få ulven skudt, hvis situationen udvikler sig, lyder det fra Jeppe Bruus.

Pigens mor har i et Facebook-opslag delt en video af hændelsen.

På videoen, der er optaget af pigen selv, kan man se, at ulven går frem og tilbage på gaden få meter fra pigen.

Pigen blev kort efter samlet op af et forbikørende ægtepar og kørt hjem.

Der har tidligere været hændelser, hvor ulve er observeret inden for bymæssig bebyggelse i Oksbøl.

Det førte sidste år til etableringen af et lokalt ulveværn, hvor frivillige er klar til at rykke ud, når personer i lokalområdet observerer ulve i byområdet.

Talsmand for værnet, Thomas Sørup Mortensen, oplyser til Ritzau, at man lørdag har opsat såkaldt rævelys flere steder ved skovkanten.

– Vi har sat foxlights op (rævelys, red.), der blinker, for at undgå, at ulve kommer ind i byen.

– Det har vi gjort som reaktion på hændelsen fredag aften, siger han.

Rævelysene udsender blinkende lys, der skal skræmme ulve på vej ind i bymæssig bebyggelse væk.

Naturstyrelsen oplyser, at der også opsættes kameraer i skovområdet, der grænser op til Oksbøl by.

Det sker for at monitorere ulvenes færden, skriver styrelsen på sin hjemmeside.

Der er dog intet, der tyder på, at pigen har været i fare, siger vicedirektør i Naturstyrelsen Mads Jensen.

– Der er formentlig tale om en ung og uerfaren ulv, der i disse måneder forlader deres kobler og strejfer rundt.

– Men da den følger efter pigen et stykke og på den måde skaber utryghed i sin adfærd, vælger vi sammen med ulveværnsgruppen at sætte de forskellige initiativer i gang, siger han til hjemmesiden.

Professor og ulveekspert Peter Sunde fra Institut for Ecoscience ved Aarhus Universitet har til Jyllands-Posten udtalt, at han – ud fra videoen at dømme – heller ikke mener, at den pågældende ulv udgjorde en trussel for pigen.

– Adfærden tyder klart på en ulv, som er kommet på afveje og derfor er forvirret, desorienteret og usikker, siger han til mediet.

Trepartsministeren udvidede sidste år definitionen af begrebet problemulv.

En ulv kan således blive betegnet som problemulv, hvis ulven færdes i byområder, selv om der er gjort forsøg på at skræmme den væk.

Ligeledes kan en ulv, der udviser aggressiv adfærd over for mennesker, blive kategoriseret som en problemulv, som må skydes.

For en uge siden blev en problemulv skudt i Klosterheden Plantage nær Lemvig.

Det skete, efter en ulv tidligere havde angrebet får bag såkaldt ulvesikret hegn i området.

Også her blev ulven kategoriseret som en problemulv, og der blev givet tilladelse til, at den kunne skydes.

Alle, der deltager i demonstrationer mod det iranske præstestyre, vil blive betragtet som en “fjende af gud”.

Det siger den iranske statsanklager Mohammad Movahedi Azad lørdag på iransk stats-tv ifølge nyhedsbureauet AP.

Ifølge AP kan det medføre dødsstraf.

Advarslen fra Mohammad Movahedi Azad kommer efter flere dages landsdækkende demonstrationer mod styret i Iran.

Samme advarsel kom fra den offentlige anklager i Irans hovedstad, Teheran, fredag ifølge Reuters.

Anklageren advarede om, at alle demonstranter, der begår sabotage, sætter ild til offentlige bygninger eller deltager i voldelige sammenstød mod de iranske sikkerhedsstyrker, risikerer at blive idømt dødsstraf.

Demonstrationerne i Iran begyndte 28. december.

Protesterne begyndte i Teherans bazar, hvor kunderne var frustrerede over inflationen.

Siden har protesterne udviklet sig til en generel kritik af præstestyret.

De har ifølge den iranske menneskerettighedsorganisation HRANA kostet mindst 65 personer livet. Blandt dem er 14 medlemmer af sikkerhedsstyrkerne, 50 demonstranter og én person tilknyttet regeringen.

Cirka 2300 mennesker er ifølge HRANA blevet anholdt i forbindelse med demonstrationerne i landet.

Siden torsdag har internettet desuden været lukket ned af de iranske myndigheder i store dele af landet.

Reza Pahlavi, der er den ældste søn af Irans sidste shah, som ledede det iranske monarki frem til 1979, har opfordret iranerne til at fortsætte protesterne.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters har nogle demonstranter på gaderne råbt slagord til støtte for Pahlavi, men de fleste har råbt om en afslutning på præstestyret eller en bedre økonomi.

USA’s præsident, Donald Trump, har flere gange udtrykt sin støtte til demonstrationerne.

Fredag advarede han ifølge mediet CNBC styret i Iran mod at “begynde at skyde”.

– Fordi så begynder vi også at skyde, sagde Trump fredag ifølge det amerikanske medie.

Den tidligere balletdanser og kulturpersonlighed Lone Bastholm er død. Hun blev 91 år.

Det skriver Politiken.

Lone Bastholm døde fredag, skriver avisen.

Hun var i sit lange virke i kulturverdenen både balletdanser, teaterinstruktør, skuespilchef og kulturredaktør.

Lone Bastholm blev student fra Frederiksberg Gymnasium i 1953, hvorefter hun drog til Paris for at studere fransk på Sorbonne-universitetet.

Hun tog derefter en balletuddannelse.

Da Lone Bastholm vendte hjem til Danmark, dansede hun blandt andet ved Pantomimeteatret i Tivoli og var skuespiller på Odense Teater.

I 1978 blev hun den første kvindelige skuespilchef på Det Kongelige Teater, og her var hun aktiv til 1986.

Da hun forlod teatret, sagde hun, at årene som skuespilchef var de morsomste og mest interessante i hendes liv, men også meget slidsomme.

Under Lone Bastholms ledelse skabte man blandt andet intimscenen Gråbrødrescenen, der lå bag Gråbrødretorv, hvor spillestedet Hotel Cecil i dag ligger.

Efter sin tid på teatret blev hun i 1986 presse- og kulturrådgiver ved den danske ambassade i Paris, og fra 1993 til 2000 var hun kulturredaktør på TV 2.

Efter sin tid på TV 2 var hun aktiv som forfatter og skribent, hvor hun i 2001 udkom med bogen “Erik”, der handler om den danske modedesigner Erik Mortensen.

Hun har desuden oversat flere bøger fra svensk til dansk og skrevet indlæg i forskellige antologier.

I sin senere år har hun også holdt foredrag, særligt om den grønlandske kultur.

Hun blev selv født i Grønland, hvor hendes forældre arbejdede som sygeplejerske og læge.

Lone Bastholm var gift to gange, senest med den nu afdøde svenske forfatter Per Olov Enquist fra 1980 til 1994.