Seneste nyheder

47 personer er anholdt i Tyrkiet i forbindelse med en efterforskning af korruptionsanklager mod Istanbuls fængslede borgmester, Ekrem Imamoglu.

Det meddeler anklageren i den tyrkiske storby ifølge nyhedsbureauet AFP.

Ifølge den tyrkiske tv-station TRT er borgmesterens chefsekretær blandt de anholdte.

Andre anholdte har også tilknytning til bystyret i den tyrkiske storby.

I alt er der udsendt arrestordre på 53 personer, skriver nyhedsbureauet dpa.

Der er foretaget anholdelser i Istanbul-provinsen samt omkring Tyrkiets hovedstad, Ankara, og i Tekirdag, der ligger omkring 150 kilometer vest for Istanbul.

Den anholdte Istanbul-borgmester, som har siddet fængslet siden 19. marts, er fra oppositionspartiet Det Republikanske Folkeparti (CHP).

Han anses som præsident Recep Tayyip Erdogans vigtigste politiske modstander. Meningsmålinger har tydet på, at han har en god chance for at vinde over Erdogan ved præsidentvalget i 2028.

Borgmesteren blev anholdt som led i en større korruptionsundersøgelse i Tyrkiet. En lang række andre mistænkte blev anholdt samme dag.

CHP mener, at anholdelsen og varetægtsfængslingen af Imamoglu er politisk motiveret og udemokratisk.

Sagen mod den populære borgmester har ført til de største protester, Tyrkiet har set siden 2013.

Politiet i Tyrkiet har slået ned på demonstrationerne og har anholdt over 2000 personer i løbet af de seneste seks uger.

Hundredvis er sigtet for at have deltaget i demonstrationer, som myndighederne betegner som ulovlige.

Pave Frans var “en pave blandt folket, med et åbent hjerte”, som arbejdede for en mere medfølende katolsk kirke, siger kardinal Giovanni Battista Re lørdag i sin prædiken ved pavens begravelse.

– Han skabte direkte kontakt med enkeltpersoner og folk, ivrig efter at være tæt på alle, med særlig opmærksomhed på dem i vanskeligheder, siger kardinalen.

Pave Frans, som nægtede at dømme homoseksuelle eller fraskilte katolikker, holdt fast i, at den katolske kirke havde plads til alle.

Frans var drevet af “overbevisning om, at kirken er et hjem for alle, et hjem hvor dørene altid står åbne”, siger kardinalen.

– En kirke, der formår at bøje sig ned til hvert menneske, uanset deres tro eller livsvilkår, og hele deres sår, lyder det videre i kardinalens prædiken.

Paven gjorde “utallige” indsatser for at hjælpe flygtninge, migranter og fattige, siger Giovanni Battista Re.

– Han gav sig selv uden måde, især til de marginaliserede, de mindste blandt os.

Kardinalen taler på Peterspladsen i Rom, hvor titusinder af gæster er mødt frem for at tage afsked med pave Frans.

Blandt dem er også USA’s præsident, Donald Trump, som pave Frans havde en række uenigheder med om behandlingen af flygtninge og migranter.

Frans døde mandag efter et sygdomsforløb. Han blev 88 år.

AFP

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) tager til Nuuk tirsdag for at mødes med Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt.

Det skriver Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse.

De skal blandt andet drøfte, hvor langt man er kommet med en forsvarsaftale fra 2021, der går under navnet Arktis-kapacitetspakke.

I aftalen blev der afsat 1,5 milliarder kroner til blandt andet langtrækkende arktiske droner og radarstationer.

Men i starten af 2025 – fire år efter aftalen – var en række dele af den endnu ikke blevet til virkelighed. Det beskrev både DR og Weekendavisen.

Troels Lund Poulsen erkendte i den forbindelse, at der var “gjort for lidt gennem skiftende regeringer”.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har lørdag holdt møde med USA’s præsident, Donald Trump, i Rom.

Det bekræfter Zelenskyjs talsmand ifølge Reuters.

Han oplyser ikke i detaljer, hvad der blev talt om på mødet, men det skulle have varet omkring 15 minutter.

Billeder, som er frigivet af det ukrainske myndigheder, viser Trump og Zelenskyj sidde over for hinanden i en stor marmorsal i Vatikanet og tale sammen.

Trump har i de seneste dage hævdet, at Ukraine og Rusland er “meget tæt på en aftale” om våbenhvile.

Mødet mellem de to præsidenter fandt sted umiddelbart inden pave Frans’ begravelse gik i gang klokken 10 på Peterspladsen.

En embedsmand i Det Hvide Hus bekræfter, at Trump har mødt Zelenskyj i Rom. De to havde en meget produktiv samtale, siger embedsmanden til Reuters.

Kilder i Vatikanet siger til Sky News, at de to præsidenter har aftalt at tale videre, når begravelsesceremonien er slut.

Den oplysning bekræftes også fra ukrainsk side, men det er ikke umiddelbart bekræftet af Det Hvide Hus.

Trump blev fredag spurgt af journalister, om han skulle mødes med Zelenskyj i Rom.

– Det er muligt, svarede Trump, da han fredag steg om bord i en helikopter i Washington D.C., som var første trin på vejen til Rom.

Mødet mellem de to i Rom er det første møde mellem dem, siden Zelenskyj var på besøg i Det Hvide Hus 28. februar.

Her blev den ukrainske præsident skældt ud af Trump og hans vicepræsident, J.D. Vance, for rullende kameraer.

Zelenskyj udtrykte fredag tvivl om, hvorvidt han overhovedet kunne deltage efter den seneste tids blodige angreb i Ukraine. Torsdag blev 12 dræbt og 90 såret i et russisk missilangreb mod hovedstaden Kyiv.

Trumps særlige udsending Steve Witkoff var fredag i Ruslands hovedstad, Moskva, hvor han havde et tre timer langt møde med den russiske præsident, Vladimir Putin.

USA har åbnet for, at Krim kan forblive under russisk kontrol. Rusland annekterede på ulovlig vis halvøen i 2014.

Trump sagde endvidere i et interview med Time Magazine fredag, at han mener, at Ukraine kan blive nødt til at opgive 20 procent af sit areal.

Foruden præsident Zelenskyj er også den ukrainske førstedame, Olena Zelenska, og udenrigsminister Andrij Sybiha lørdag morgen ankommet til Rom for at deltage i ceremonien i Peterskirken.

Der afsættes penge til at finansiere et indkøb af kystmissilbatterier, som skal være med til at bidrage til sikkerheden i de danske farvande.

Det skriver Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse lørdag morgen.

Den type af missilsystemer kan potentielt være med til at afskrække – eller ramme – fjendtlige skibe.

– En af Forsvarets kerneopgaver er at opretholde kontrol og handlefrihed i de danske farvande, som udgør adgangsvejene til Østersøen, siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) i meddelelsen.

– Med kystmissilbatterier vil vi øge Forsvarets kampkraft betragteligt, for de indre danske farvande kan dækkes fra vores mange kyststræk, og det vil være helt afgørende i den nuværende sikkerhedspolitiske situation.

Det finansieres med midler fra Accelerationsfonden, som regeringen etablerede tidligere på året. Heri er der afsat 50 milliarder kroner, som skal bruges på en oprustning af det danske forsvar i år og næste år.

Anskaffelsen er et direkte resultat af anbefalinger fra forsvarschef Michael Hyldgaard, lyder det i meddelelsen.

– Det er en efterspurgt kapacitet i Forsvaret og vil øge vores kampkraft i forhold til at afskrække fjendtlige skibes adgang til vigtige maritime områder, siger han i meddelelsen.

– Med anskaffelsen af kystmissilforsvarssystemer sender vi – i lyset af den øgede usikkerhed i Østersøen – et klart signal om, at vi kan og vil forsvare de danske kyster og farvande.

Det står endnu ikke klart, hvad anskaffelsen kommer til at koste, eller hvornår missilbatterierne bliver implementeret.

Det afhænger af mulighederne for at skaffe materiel og personel, skriver Forsvarsministeriet.

– Det er derfor for tidligt at sige, hvornår kapaciteten vil være operativ, lyder det.

Mindst fire mennesker er dræbt og fem er såret i et israelsk angreb mod Gaza By, meddeler civilforsvaret i Gazastriben.

Over 30 andre frygtes at være begravet i murbrokkerne af et hus, der tidligt lørdag morgen blev ramt af det israelske angreb.

En talsmand for civilforsvaret siger, at “vores folk kan ikke nå frem til dem på grund af mangel på det nødvendige maskineri”.

Angrebet fandt sted ved daggry i bydelen Sabra. Det hus, der blev ramt, er ifølge talsmanden et familiehus.

Der er ikke umiddelbart nogen kommentar fra det israelske militær.

Det er over en måned siden, at Israel genoptog offensiven i Gazastriben efter en våbenhvile.

Siden da er mindst 2062 palæstinensere blevet dræbt, viser tal fra sundhedsministeriet i det palæstinensiske område.

Gazastriben er kontrolleret af den militante Hamas-bevægelse, hvis angreb mod Israel 7. oktober 2023 udløste den krig, der stadig er i gang.

De seneste godt halvandet års krig har ifølge de officielle dødstal fra myndigheder i Gazastriben kostet 51.439 mennesker livet.

Det er ikke umiddelbart muligt at få dødstallet bekræftet fra anden side end det palæstinensiske sundhedsministerium i Gaza By.

AFP

Hundredvis af mennesker har sovet foran portene til Peterspladsen forud for lørdagens begravelse af pave Frans.

Det fremgår af billeder fra nyhedsbureauet Reuters.

Folk har i løbet af natten ligget i soveposer på området foran Peterspladsen og på nærliggende fortove forud for begravelsen, der begynder lørdag formiddag klokken 10.

BBC berettede klokken 06.35, at de første mennesker er blevet lukket ind på Peterspladsen, nogenlunde samtidig med at solen er stået op.

En af de mange, der har ligget i kø, er irske Catherine, der har medbragt puder, tæpper, solcreme og regntøj.

– Man ved aldrig, hvad man skal forvente i Rom på denne tid af året, siger Cathrine til BBC.

Den irske kvinde fortæller, at hun er rejst til pavens begravelse for at ære ham og hans mangeårige arbejde.

Pave Frans, der har været pave siden 2013, døde mandag klokken 07.35 af et slagtilfælde og efterfølgende hjertestop.

Den åbne kiste har siden onsdag stået i Peterskirken i Rom. Omkring 250.000 besøgende har lagt vej forbi kirken for at tage deres afsked med paven.

Fredag aften blev dørene til Peterskirken lukket, ligesom kisten blev lukket og forseglet.

Pave Frans har valgt at blive stedt til hvile i basilikaen Santa Maria Maggiore, der ligger cirka fire kilometer fra Vatikanet.

Det er første gang i mere end hundrede år, at en pave bliver begravet udenfor Vatikanet.

Paven har bedt om at blive begravet i en simpel trækiste.

Flere verdensledere deltager i begravelsen – blandt andre USA’s præsident, Donald Trump, og Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, der allerede fredag var forbi kisten for at mindes paven.

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, deltager også. Det samme gør Javier Milei, som er præsident i pave Frans ‘ hjemland Argentina.

Dronning Mary er Danmarks eneste officielle repræsentant ved ceremonien.

For anden nat i træk er der blevet affyret skud mellem indiske og pakistanske styrker i den omstridte Kashmir-region.

Det oplyser Indiens militær tidligt lørdag morgen ifølge nyhedsbureauet AFP.

Skududvekslingen er sket ved de facto-grænsen, der deler den indiske og pakistanske del af Kashmir.

Det er samme område, som skududvekslinger fandt sted natten til fredag.

Ifølge Indiens militær blev der natten til lørdag uprovokeret affyret skud med håndvåben fra flere pakistanske militærposter på tværs af de facto-grænsen.

– Indiske styrker reagerede passende med brug af håndvåben, skriver militæret i en udtalelse.

– Der er ingen meldinger om dræbte, fremgår det videre af udtalelsen.

Pakistan har tidligt lørdag morgen endnu ikke bekræftet, at der i nat er blevet affyret skud i Kashmir. Fredag bekræftede de to parter, at der havde været skududvekslinger i løbet af natten.

Forholdet mellem de to lande er blevet kraftigt forværret, efter at 26 turister tirsdag blev dræbt i Kashmir. Turisterne blev dræbt af skud i et angreb på den populære turistdestination Pahalgam i den bjergrige Kashmir-provins.

Størstedelen af ofrene – 25 ud af 26 – var indere. Blandt de formodede gerningsmænd er to militante pakistanere.

Torsdag opfordrede FN de to atombevæbnede lande til at udvise “maksimal selvbeherskelse” og sikre, at situationen ikke eskalerer yderligere.

Indien har beskyldt Pakistan for at støtte “terrorisme på tværs af landegrænser” efter angrebet, der er det værste angreb på civile i Kashmir i 25 år.

Pakistan har nægtet at være involveret i angreb og kaldt forsøg på at sætte landet i forbindelse med angrebet for “useriøse”.

Torsdag suspenderede Indien alle visa til pakistanske statsborgere i landet.

Som modsvar til Indiens masseudvisning af pakistanere besluttede Pakistans regering at suspendere alle opholdstilladelser udstedt til indere i Pakistan.

Indien og Pakistan har ligget i stridigheder om Kashmir, siden de to lande opnåede selvstændighed i 1947. Begge gør krav på området, men styrer separate del af det.

AFP

Pave Frans var ikke en pave af den pomp og pragt, der ellers normalt er forbundet med pavedømmet.

Da han tiltrådte embedet i 2013, frasagde paven sig at bo i Det Apostolske Palads i Rom, som ellers er en paves vanlige residens.

I stedet valgte han at bo i Vatikanets gæstehus blandt øvrige biskopper og præster.

Når han befandt sig i offentligheden eller besøgte pavelige begivenheder, kørte han i begyndelsen af sin tid som pave i en Fiat i stedet for en dyrere Mercedes, der tidligere var kutymen.

Den afdøde paves mere beskedne levevis vil også komme til udtryk ved begravelsen, der lørdag finder sted i Rom.

Mens pave Johannes Paul II’s begravelse i 2005 varede i tre timer, forventes ceremonien lørdag blot at strække sig over 90 minutter.

Pave Frans har også valgt at droppe en århundredgammel tradition, hvor paver begraves i tre sammenhængende kister lavet af cypres, bly og egetræ. I stedet er pavens sidste hvilested en mere enkel og zinkbelagt trækiste.

Den åbne kiste har siden onsdag stået i Peterskirken i Rom. Omkring 250.000 besøgende har lagt vej forbi kirken for at tage deres afsked med paven.

Fredag aften blev dørene til Peterskirken lukket, ligesom kisten blev lukket og forseglet.

Det er desuden første gang i mere end hundrede år, at en pave bliver begravet udenfor Vatikanet. I stedet har pave Frans valgt at blive stedt til hvile i Santa Maria Maggiore.

Kirken ligger cirka fire kilometer fra Vatikanet. Kirken havde en særlig betydning for pave Frans på grund af hans hengivenhed til Maria.

Af testamentet fremgår det, at han ønsker at blive begravet “i jorden, uden særlig dekoration”, men med sit pavenavn på latin: Franciscus.

Italien har valgt at lukke luftrummet over hovedstaden, og der er blevet indsat ekstra politi, militær og andre sikkerhedsenheder.

Også skarpskytter, politihunde, bomberydningsenheder og specialstyrker vil være på plads rundtomkring i Rom. Jagerfly er på standby.

Sikkerhedsoperationen er en af de største i landet, siden begravelsen af pave Johannes Paul II.

Pave Frans, der var den første pave fra Sydamerika, døde mandag af et slagtilfælde og efterfølgende hjertestop. Han er nummer 266 i paverækken.

Reuters

Den amerikansk-australske kvinde Virginia Giuffre, der tidligere har anklaget den britiske prins Andrew for seksuelle overgreb, er død.

Det oplyser familien ifølge nyhedsbureauet AFP lørdag i en udtalelse. Her fremgår det, at Giuffre tog sit eget liv. Hun blev 41 år.

– Det er med fuldstændig knuste hjerter, at vi meddeler, at Virginia døde i nat på sin gård i det vestlige Australien, oplyser familien i udtalelsen.

Virginia Giuffre fastholdt i flere år en anklage om, at prins Andrew havde voldtaget hende i 2001, da hun var 17 år.

Den britiske prins, der er bror til kong Charles, nægtede, at det var sket.

Sagen endte alligevel med, at prinsen i 2022 indgik et forlig med Giuffre. Avisen The Daily Telegraph skrev, at forliget lød på 12 millioner pund. Det svarede dengang til 106 millioner kroner.

Sagen førte desuden til, at prins Andrew blev frataget sine militære titler og protektorroller.

Virginia Giuffre blev introduceret for prins Andrew af den afdøde amerikanske finansmand og seksualforbryder Jeffrey Epstein og dennes partner Ghislaine Maxwell.

Giuffre anklagede milliardæren Epstein for at have brugt hende som sexslave.

Ifølge Giuffre misbrugte prins Andrew hende seksuelt i Epsteins luksushjem på Manhattan og på Epsteins private ø i Det Caribiske Hav.

Giuffres familie skriver i lørdagens besked, at hun fortsat var præget af oplevelserne.

– Til sidst blev byrden så tung, at det var uudholdeligt for Virginia at bære dens vægt. Vi ved, at hun nu er sammen med englene, skriver familien.

Jeffrey Epstein blev i 2019 anholdt og anklaget for misbrug af mindreårige. Han tog sit eget samme år, inden han modtog sin dom.

Ghislaine Maxwell afsoner en 20-årig fængselsdom på grund af forbrydelser, hun begik sammen med Epstein.

Verdens udviklingslande bør hurtigst muligt få lavet handelsaftaler med USA.

Sådan lyder opfordringen fra Verdensbankens præsident, Ajay Banga, ifølge nyhedsbureauet AFP.

– I er nødt til at forhandle handelssystemer med USA hurtigst muligt.

– Hvis I venter, så skader I alle, lyder opfordringen fra Ajay Banga til udviklingslandene.

Ajay Banga opfordrer samtidig landene til at fjerne regionale handelsbarrierer for at øge den interne samhandel.

Meldingen kommer, efter at USA’s præsident, Donald Trump, i begyndelsen af april indførte importtold på varer fra udlandet.

Trump har senere sat dele af tolden på pause i 90 dage, men fastholdt en basistold på minimum 10 procent på varer fra stort set alle lande.

Verdensbanken offentliggjorde sidste år en rapport, der viste, at klodens 26 fattigste lande var mere forgældede, end de har været på noget tidspunkt siden 2006.

Den Internationale Valutafond (IMF) sænkede tirsdag forventningerne til væksten i verdensøkonomien i 2025 fra 3,3 procent til 2,8 procent.

Cheføkonom hos IMF, Indermit Gill, fortæller til Reuters, at de såkaldte “udviklingsøkonomier” (emerging markets, red.) kigger ind i mindre vækst og færre udenlandske investeringer.

– Så det er en pludselig opbremsning fra en situation, der i forvejen ikke var specielt god, siger Indermit Gill til Reuters.

Da USA’s præsident, Donald Trump, annoncerede den amerikanske importtold i begyndelsen af april, førte det straks til uro på aktiemarkederne, samtidig med at flere lande varslede modtræk over for USA.

En uge senere valgte Trump at sætte tolden over for de fleste lande på pause i 90 dage. Han fastholdte dog en basistold på 10 procent.

Kina havde på det tidspunkt hævet tolden på amerikanske varer, og to af verdens største økonomier har i det meste af april på skift hævet tolden over for hinanden.

Det betyder, at USA har hævet tolden på kinesiske varer til 145 procent. Varer, der sendes den modsatte vej, pålægges 125 procent i kinesisk importtold.

Tvillingbrødrene Rasmus og Nicolai Højgaard faldt fredag til tredjepladsen ved parturneringen Zürich Classic of New Orleans.

De to danskere gik en runde i 70 slag – to under par – fredag, hvor der blev dystet i foursome.

I foursome deles de deltagende par om én bold, som de skiftes til at slå til, indtil den lander i hullet.

Det blev undervejs til tre birdies for danskerduoen fra Billund, mens en bogey trak ned på det fælles scorekort.

Rasmus og Nicolai Højgaard kunne dermed ikke matche torsdagens fremragende åbning på turneringen i Louisiana.

Danskerne indledte med en runde i 59 slag i den anden pardisciplin – fourballs – hvilket rakte til en samlet andenplads efter åbningsrunden.

I fourballs har alle spillere hver deres bold, men kun den bedste score for de deltagende par på hvert hul bliver registreret. Lørdag venter endnu en omgang fourballs.

I den samlede stilling har Højgaard-brødrene to slag op til amerikanerne Kevin Velo og Isaiah Salinda på førstepladsen.

Andenpladsen indtages af landsmændene Ben Griffin og Andrew Novak, der har brugt et slag mere end den førende duo.

Danskerne Thorbjørn Olesen og Niklas Nørgaard deltager også i parturneringen med forskellige makkere.

Olesen og hans engelske makker, Matt Wallace, gik fredagens runde i 74 slag – to slag over par. Makkerparret endte med at misse cuttet til weekendens finalerunder.

Samme skæbne overgik Nørgaard, der var parret op med svenske Jesper Svensson.

USA’s præsident, Donald Trump, kommer til at fejre sin hustru og USA’s førstedame Melania Trumps fødselsdag om bord på præsidentflyet, Air Force One.

Det fortalte Donald Trump fredag om bord på præsidentflyet, inden han sent fredag aften ankom til Italiens hovedstad, Rom, på sin første udlandsrejse under sin anden embedsperiode.

Her skal han og Melania Trump sammen med omkring et halvt hundrede andre stats- og regeringschefer deltage i pave Frans’ begravelse lørdag.

Den amerikanske præsident har dog ikke planer om at blive hængende i Italien for at fejre førstedamen, der lørdag fylder 55 år. Efter begravelsen flyver præsidentparret nemlig direkte tilbage til USA.

– Hun har en arbejdsfødselsdag, siger Trump.

Præsidenten tilføjer, at han i øjeblikket har travlt med at forberede markeringen af, at det snart er 100 dage siden, at han for anden gang blev taget i ed som USA’s præsident.

– Jeg har ikke haft tid til at købe gaver, for der har været ret travlt, siger han.

Præsidenten blev under flyturen spurgt til, om han ville invitere Melania ud at spise i anledningen af hendes fødselsdag.

– Jeg byder hende på middag på Boeing – jeg byder hende på middag på Air Force One, siger Trump.

Ifølge AFP har Donald og Melania Trump stort set levet hver for sig, siden Donald Trump 20. januar blev indsat som præsident.

Melania Trump tilbringer størstedelen af sin tid i New York, hvor præsidentparrets søn, Barron Trump, går på universitetet.

Præsidentparret har dog ved flere lejligheder deltaget i officielle begivenheder sammen.

Senest i mandags, hvor parret deltog i den årlige påsketradition ved Det Hvide Hus, hvor børn ved hjælp af en lang ske triller æg ned af græsplænen foran præsidentboligen.

Sidste år tilbragte parret ikke Melania Trumps fødselsdag sammen.

Melania Trump opholdt sig i Florida, mens Donald Trump var i New York i forbindelse med en retssag om bogføring af tys-tys-penge til den tidligere pornoskuespiller Stormy Daniels.

AFP

Udbruddet af mæslinger i USA nærmer sig 900 smittetilfælde og har spredt sig til 10 delstater.

Det oplyste den amerikanske sundhedsmyndighed Centers for Disease Control and Prevention (CDC) fredag ifølge nyhedsbureauet AP.

CDC opgjorde fredag antallet af smittede i USA til 884, hvilket er mere end tre gange så mange tilfælde som i hele 2024, hvor der blev registreret 285 tilfælde i landet.

Værst ramt er Texas med 646 smittede. Især den vestlige del af sydstaten er hårdt ramt, efter at smitten med mæslinger begyndte at sprede sig for tre måneder siden.

Foreløbig har to ikkevaccinerede børn mistet livet som følge af mæslinger eller relaterede sygdomme i udbruddets epicenter i det vestlige Texas.

Derudover har en ikkevaccineret person i nabostaten New Mexico mistet livet som følge af en mæslinge-relateret sygdom.

Ud over Texas og New Mexico oplyser CDC, at der er aktive udbrud af smitte med mæslinger i Indiana, Kansas, Michigan, Montana, Oklahoma, Ohio, Pennsylvania og Tennessee.

Alt over tre tilfælde af mæslinger betragtes af CDC som et “aktivt udbrud”.

Den canadiske delstat Ontario har også et udbrud med mæslinger, skriver AP. Udbruddet begyndte i midten af oktober sidste år. Onsdag var der registreret 1020 tilfælde i Ontario. Også den mexicanske delstat Chihuahua er ramt af et udbrud med foreløbig 605 tilfælde.

Mæslinger er en meget smitsom sygdom, som spredes gennem de små dråber, som den smittede person hoster eller nyser ud. Virus kan desuden blive i luften op til to timer efter, at den smittede har forladt det pågældende område.

Sygdommen kan blandt andet give feber, hoste og udslæt – men den kan også have mere alvorlige udfald, hvor den smittede får lungebetændelse eller hjernebetændelse.

Ifølge Statens Serum Institut (SSI) er mæslinger den mest smitsomme børnesygdom.

Børn i Danmark, som følger børnevaccinationsprogrammet, bliver vaccineret mod mæslinger med den såkaldt MFR-vaccine. Den beskytter både mod mæslinger, fåresyge og røde hunde.

Ifølge SSI’s overvågningsværktøj er der indtil videre et enkelt registreret tilfælde af mæslinger i Danmark i 2025. I 2024 blev der registreret 25 tilfælde.

Rusland og Ukraine er meget tæt på at nå en aftale om en afslutning på krigen i Ukraine.

Det skriver USA’s præsident, Donald Trump, fredag aften i et opslag på sit sociale medie, Truth Social.

– De (Rusland og Ukraine, red.) er meget tæt på en aftale, og de to parter bør nu mødes på meget højt niveau for at “gøre det færdigt”, skriver Trump.

I opslaget skriver Trump, at det har været en “god dag” med samtaler og møder med Rusland og Ukraine.

– De fleste af de vigtigste punkter er aftalt. Stop blodudgydelserne nu. Vi vil være til stede, hvor det nødvendigt, for at hjælpe med at sætte en stopper for denne grusomme og meningsløse krig, skriver den amerikanske præsident.

Opslaget fra Trump kommer samme aften, som han er ankommet til Italien, hvor han lørdag skal deltage i pave Frans’ begravelse. Det er Trumps første udlandsrejse under sin anden embedsperiode.

Den amerikanske præsident sagde tidligere fredag i et interview med Time Magazine, at han i en fredsaftale vil gå efter, at Rusland får 20 procent af Ukraines territorium.

20 procent er nogenlunde så stor en del af Ukraines territorium, som russisk militær har besat under den igangværende krig.

I interviewet sagde Trump desuden, at Krim-halvøen skal forblive under russisk kontrol. Han har tidligere sagt, at han anser halvøen for at være tabt for Ukraine.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, afviste efterfølgende, at Ukraine kan blive nødt til at opgive Krim til Rusland.

Zelenskyj tilføjede, at Ukraine vil være indstillet på at tale om territoriale indrømmelser – men kun som led i kommende fredsforhandlinger.

– En komplet og ubetinget våbenhvile åbner mulighed for at drøfte alt, sagde han.

Ukrainerne frygter, at USA’s præsident, Donald Trump, vil tvinge landet til at afgive Krim til russerne.

Krim blev annekteret af Rusland i 2014, men halvøen anses af Ukraine og store dele af udlandet for retteligt at være ukrainsk territorium.

Pave Frans’ død har tiltrukket hyldester og kondolencer over hele verden.

Men med i kølvandet på bortgangen af den katolske kirkes overhoved er også fulgt bølger af falske nyheder og desinformation, der er blevet delt flittigt.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Det gælder blandt andet en video, der hævder at vise sataniske ritualer i forbindelse med pavens begravelse. Det viste sig at være en optagelse fra Spanien, der intet har med paven at gøre.

Pave Frans, der døde 88 år anden påskedag, var indædt modstander af falske nyheder og desinformation.

– Tragedien ved desinformation er, at den miskrediterer andre ved at præsentere dem som fjender til det punkt, hvor den dæmoniserer dem og opildner til konflikt, skrev pave Frans i en tale i 2018.

Den argentinskfødte pave sammenlignede sågar moderne falske nyheder med de “slangetaktikker”, som slangen anvender i den kristne skabelsesberetning, der er beskrevet i Bibelen.

Desinformation er information, som er produceret og spredt præcis med det bevidste formål at vildlede eller bedrage.

Og der findes ikke en sådan ting som “harmløs desinformation”, har pave Frans argumenteret.

– Selv en tilsyneladende lille forvrængning af sandheden kan have farlige virkninger, sagde paven.

Efter Frans’ bortgang har et foto af paven floreret, hvor han i 2014 mødtes med overlevende efter Holocaust.

Ifølge de falske nyheder skulle det være et bevis på, at paven var i gæld til den velhavende Rothschild-familie, som er et yndet mål for antisemitiske konspirationsteorier.

Et andet eksempel på en af de usandheder, der er blevet delt efter pavens død, er en video med USA’s præsident, Donald Trump.

Pave Frans har tidligere udtalt sig kritisk om Trumps politik over for indvandrere.

I en video kan man se paven slå til præsident Trumps hånd, som skulle de være uvenner.

Klippet var dog manipuleret og blev oprindeligt sendt som en joke i en komikers tv-show.

Også imens paven var i live, var han centrum for falske nyheder.

Under det amerikanske præsidentvalg i 2016 blev der delt nyheder, der hævdede, at Frans støttede Donald Trump som kandidat.

Den falske historie fik blandt andet luft under vingerne på sociale medier som Facebook.

AFP

Odense Bulldogs er dansk mester i ishockey efter en sejr i overtid ude over Herning Blue Fox. Odense vandt med 4-1 i kampe i finaleserien, hvor der spilles bedst af syv kampe.

I fredagens femte finalekamp var det længe tæt mellem de to finalehold, og den ordinære spilletid endte 1-1 mellem de to jævnbyrdige mandskaber.

Dermed skulle det afgøres i overtid, og her var fynboerne hurtige til at få afgjort sagerne.

Odenses Markus Jensen, der har en fortid i Herning, scorede det afgørende mål på sin gamle hjemmebane 2 minutter og 34 sekunder inde i overtiden.

– Jeg fumlede faktisk lidt med pucken, og så sendte jeg den bare afsted. Jeg tror, jeg var heldig.

– Jeg ved ikke, hvordan den gik ind. Jeg er så træt, at jeg næsten ikke kan huske det, siger Markus Jensen i et interview på Metal Ligaens hjemmeside.

I den ordinære spilletid blev der kun scoret to gange i det målfattige og taktisk låste opgør.

Der blev ikke scoret i første periode, men Odense kom foran 1-0 tidligt i anden periode på et mål af Radim Piroutek.

Herning skulle vente lang tid på at få scoret i den femte DM-finale, og det lykkedes kun meget kort før den ordinære tids udløb.

Med lidt under tre minutter tilbage udlignede Herning-spilleren Maksim Popovic til 1-1, og så var der håb endnu for hjemmeholdet.

Målet endte dog kun med at være en trøst for jyderne, der ikke for alvor kunne true Odense i årets finaleserie.

Kort efter kunne guldparykkerne og guldhjelmene findes frem hos de jublende Odense-spillere.

– Vi troede på det hele vejen. Vi var heller ikke i tvivl om, at vi nok skulle tage den her sejr i overtiden.

– Hele vejen rundt står vi bare sammen som et hold. Det kan godt være, at vi ikke er det bedste hold på papiret, men vi spiller som brødre og kæmper for hinanden. Det er vejen frem, siger Markus Jensen.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, afviser, at Ukraine kan blive nødt til at opgive Krim til Rusland, der har annekteret halvøen siden 2014.

– Vores holdning er uændret, siger Zelenskyj på et pressemøde i den ukrainske hovedstad, Kyiv.

– Ukraines forfatning siger, at alle de midlertidigt besatte områder tilhører Ukraine, fastslår han.

Zelenskyj tilføjer, at Ukraine vil være indstillet på at tale om territoriale indrømmelser – men kun som led i kommende fredsforhandlinger.

– En komplet og ubetinget våbenhvile åbner mulighed for at drøfte alt, siger han.

Ukrainerne frygter, at USA’s præsident, Donald Trump, vil tvinge landet til at afgive Krim til russerne.

Den frygt får ny næring af, at Trump i et interview med Time Magazine har sagt, at “Krim bliver hos Rusland”.

– Jeg er enig med ham i, at vi i dag ikke har våben nok til at genvinde kontrollen med Krim-halvøen, siger Zelenskyj ifølge britiske BBC.

Trump siger videre til Time Magazine, at han i en fredsaftale vil gå efter, at Rusland får 20 procent af Ukraines territorium.

Det er nogenlunde så stor en del af Ukraines territorium, som russisk militær har besat under den igangværende krig.

Trump presser på for en våbenhvile i den mere end tre år lange konflikt. Men han har endnu ikke opnået konkrete indrømmelser fra Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Fredag havde Trumps udsending Steve Witkoff en “konstruktiv” samtale med Putin, meddelte Kreml.

USA fører separate samtaler med begge parter i forsøget på at få en ende på konflikten.

Men Zelenskyj har udtrykt frustration over, at der ifølge ham ikke bliver lagt det samme pres på Putin som på ham.

Ukraine og en række europæiske lande frygter, at Rusland og USA vil indgå en uretfærdig aftale på Ukraines bekostning.

Mens samtalerne står på, er en ny bølge af vold blusset op.

Et russisk angreb torsdag dræbte 12 mennesker i Kyiv, og en bilbombe fredag dræbte en russisk general. Rusland beskylder Ukraine for at stå bag dette angreb.

Zelenskyj nævner fredag angrebet i Kyiv som en mulig årsag til, at han måske ikke deltager i pave Frans’ begravelse lørdag i Rom.

Her kan han ellers møde Trump for første gang siden deres konfrontation i Det Hvide Hus i februar.

AFP

Rwanda og Den Demokratiske Republik Congo (DR Congo) er blevet enige om at fremlægge et udkast til en fredsaftale senest 2. maj og at stoppe militær støtte til væbnede grupper.

Det fremgår af en erklæring underskrevet i USA’s hovedstad, Washington D.C., fredag.

USA forsøger at mægle en aftale på plads, og den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, overværede parterne underskrive hensigtserklæringen.

Ifølge erklæringen forpligter Rwanda og DR Congo sig til at ” koordinere gennem eksisterende kanaler for at udarbejde et første udkast til en fredsaftale til gensidig gennemgang senest den 2. maj,” hedder det.

De to lande “anerkender gensidigt hinandens suverænitet og territoriale integritet og forpligter sig til at løse deres uoverensstemmelser ad fredelig vej, baseret på diplomati og forhandlinger i stedet for fjendtlig magtanvendelse eller retorik,” lyder det videre.

Uden specifikt at nævne M23-oprørerne erklærede parterne, at de anerkender hinandens bekymringer og vil “afholde sig fra at yde statslig militær støtte til ikkestatslige væbnede grupper.”

Aftalen kommer på et tidspunkt, hvor USA forhandler om at investere flere milliarder dollar i det mineralrige DR Congo.

Også Rwanda meddelte tidligere i denne uge, at landet taler med USA om en mulig mineralaftale.

I en overraskende udmelding onsdag meddelte DR Congo og M23-oprørerne, at de var blevet enige om at indstille kampene i den østlige del af landet, mens de arbejder hen imod en permanent våbenhvile.

Siden 2021 er mere end seks våbenhvileaftaler mellem de to parter blevet aftalt og brudt.

Det er en årtier lang konflikt, som de seneste måneder er blusset op i særligt det østlige DR Congo. Områderne er rige på guld og andre mineraler.

Oprørere fra gruppen M23 indtog i slutningen af januar byen Goma efter flere dages intens offensiv.

I februar indtog gruppen også den østlige regions næststørste by, Bukavu.

M23 har dræbt over 7000 mennesker i år, hævdede DR Congo i marts. Tallene er ikke blevet verificeret fra uafhængigt hold.

Nabolandet Rwanda er også indblandet i konflikten.

Rwanda har ifølge FN-rapporter forsynet M23 med militærhjælp. Omkring 4000 soldater fra Rwanda befandt sig ifølge FN i marts i det østlige DR Congo, hvor de ifølge FN støtter oprørsgruppen.

Rwanda har benægtet, at landet støtter M23.

Men Rwanda har udtalt, at landet i østlige dele af DR Congo er under trussel fra gruppen FDLR. FDLR blev dannet af hutuledere, som var involveret i folkedrabet på tutsierne i Rwanda.

AFP

Luigi Mangione, der er tiltalt for at have skudt og dræbt forsikringsdirektøren Brian Thompson på åben gade i storbyen New York i december, nægter sig skyldig i fire anklagepunkter i en føderal retssag mod ham.

Det siger den 26-årige drabstiltalte mand ved et retsmøde på Manhattan i New York fredag.

Dagen inden meddelte den føderale anklagemyndighed i USA, at den vil gå efter dødsstraf til Mangione.

Det skyldes, at anklagemyndigheden mener, at han “udgør en fare i fremtiden, fordi han har udtrykt hensigt om at ramme en hel industri og at samle politisk såvel som social modstand mod industrien ved at begå en dødelig voldshandling”.

Hvis Luigi Mangione bliver kendt skyldig i den føderale retssag, skal et nævningeting beslutte, om han skal dømmes til døden. Han kan kun blive idømt dødsstraf, hvis der er fuld enighed blandt nævningerne.

Drabet på Brian Thompson, som var direktør for forsikringsafdelingen i sundhedsforsikringsselskabet UnitedHealth, har været genstand for massiv mediebevågenhed.

Det skyldes ikke mindst spekulationer om motivet for drabet.

På gerningsstedet blev der fundet patronhylstre, hvor der var påskrevet ordene “deny”, “defend” og “depose”. Det kan i denne sammenhæng oversættes til “benægt”, “forhindr” og “affærdig”.

Det menes at være en henvisning til forsikringsindustrien, der kritiseres for at bruge en sådan taktik for at undgå at udbetale penge til deres kunder.

De ord – sammen med referencer i Luigi Mangiones personlige notater – kan henvise til en bog af juraprofessoren Jay M. Feinman, der handler om, hvordan forsikringsselskaber slipper uden om at betale for deres kunders behandling.

Luigi Mangione har også nægtet sig skyldig i den drabssag, der kører parallelt på delstatsniveau i New York.

Her er han tiltalt for drab og terrorisme.

Reuters