Seneste nyheder

Rwanda og Den Demokratiske Republik Congo (DR Congo) er blevet enige om at fremlægge et udkast til en fredsaftale senest 2. maj og at stoppe militær støtte til væbnede grupper.

Det fremgår af en erklæring underskrevet i USA’s hovedstad, Washington D.C., fredag.

USA forsøger at mægle en aftale på plads, og den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, overværede parterne underskrive hensigtserklæringen.

Ifølge erklæringen forpligter Rwanda og DR Congo sig til at ” koordinere gennem eksisterende kanaler for at udarbejde et første udkast til en fredsaftale til gensidig gennemgang senest den 2. maj,” hedder det.

De to lande “anerkender gensidigt hinandens suverænitet og territoriale integritet og forpligter sig til at løse deres uoverensstemmelser ad fredelig vej, baseret på diplomati og forhandlinger i stedet for fjendtlig magtanvendelse eller retorik,” lyder det videre.

Uden specifikt at nævne M23-oprørerne erklærede parterne, at de anerkender hinandens bekymringer og vil “afholde sig fra at yde statslig militær støtte til ikkestatslige væbnede grupper.”

Aftalen kommer på et tidspunkt, hvor USA forhandler om at investere flere milliarder dollar i det mineralrige DR Congo.

Også Rwanda meddelte tidligere i denne uge, at landet taler med USA om en mulig mineralaftale.

I en overraskende udmelding onsdag meddelte DR Congo og M23-oprørerne, at de var blevet enige om at indstille kampene i den østlige del af landet, mens de arbejder hen imod en permanent våbenhvile.

Siden 2021 er mere end seks våbenhvileaftaler mellem de to parter blevet aftalt og brudt.

Det er en årtier lang konflikt, som de seneste måneder er blusset op i særligt det østlige DR Congo. Områderne er rige på guld og andre mineraler.

Oprørere fra gruppen M23 indtog i slutningen af januar byen Goma efter flere dages intens offensiv.

I februar indtog gruppen også den østlige regions næststørste by, Bukavu.

M23 har dræbt over 7000 mennesker i år, hævdede DR Congo i marts. Tallene er ikke blevet verificeret fra uafhængigt hold.

Nabolandet Rwanda er også indblandet i konflikten.

Rwanda har ifølge FN-rapporter forsynet M23 med militærhjælp. Omkring 4000 soldater fra Rwanda befandt sig ifølge FN i marts i det østlige DR Congo, hvor de ifølge FN støtter oprørsgruppen.

Rwanda har benægtet, at landet støtter M23.

Men Rwanda har udtalt, at landet i østlige dele af DR Congo er under trussel fra gruppen FDLR. FDLR blev dannet af hutuledere, som var involveret i folkedrabet på tutsierne i Rwanda.

AFP

Luigi Mangione, der er tiltalt for at have skudt og dræbt forsikringsdirektøren Brian Thompson på åben gade i storbyen New York i december, nægter sig skyldig i fire anklagepunkter i en føderal retssag mod ham.

Det siger den 26-årige drabstiltalte mand ved et retsmøde på Manhattan i New York fredag.

Dagen inden meddelte den føderale anklagemyndighed i USA, at den vil gå efter dødsstraf til Mangione.

Det skyldes, at anklagemyndigheden mener, at han “udgør en fare i fremtiden, fordi han har udtrykt hensigt om at ramme en hel industri og at samle politisk såvel som social modstand mod industrien ved at begå en dødelig voldshandling”.

Hvis Luigi Mangione bliver kendt skyldig i den føderale retssag, skal et nævningeting beslutte, om han skal dømmes til døden. Han kan kun blive idømt dødsstraf, hvis der er fuld enighed blandt nævningerne.

Drabet på Brian Thompson, som var direktør for forsikringsafdelingen i sundhedsforsikringsselskabet UnitedHealth, har været genstand for massiv mediebevågenhed.

Det skyldes ikke mindst spekulationer om motivet for drabet.

På gerningsstedet blev der fundet patronhylstre, hvor der var påskrevet ordene “deny”, “defend” og “depose”. Det kan i denne sammenhæng oversættes til “benægt”, “forhindr” og “affærdig”.

Det menes at være en henvisning til forsikringsindustrien, der kritiseres for at bruge en sådan taktik for at undgå at udbetale penge til deres kunder.

De ord – sammen med referencer i Luigi Mangiones personlige notater – kan henvise til en bog af juraprofessoren Jay M. Feinman, der handler om, hvordan forsikringsselskaber slipper uden om at betale for deres kunders behandling.

Luigi Mangione har også nægtet sig skyldig i den drabssag, der kører parallelt på delstatsniveau i New York.

Her er han tiltalt for drab og terrorisme.

Reuters

Trump-administrationen i USA har afskediget føderalt ansatte med ansvar for amerikansk global klimapolitik og klimabistand.

Det sker som en del af landets “reorganisering af diplomatisk fokus”, oplyser det amerikanske udenrigsministerium ifølge Reuters fredag.

Ifølge nyhedsbureauet spillede Kontoret for Global Forandring, som hørte under udenrigsministeriet, en central rolle i USA’s årlige klimaforhandlinger.

Afskedigelserne kommer, som led i at USA’s præsident, Donald Trump, har trukket USA ud af Parisaftalen.

I januar underskrev Trump et præsidentielt dekret, der officielt trækker USA ud af Parisaftalen fra 2015.

Formålet med aftalen er at bekæmpe klimaforandringer ved at holde den gennemsnitlige globale temperaturstigning under to grader.

For nylig vedtog et flertal af medlemmerne af IMO, der er FN’s søfartsorganisation, en aftale, der har som mål at gøre den internationale skibsfart CO2-neutral i 2050.

Heller ikke her var USA med, da Trump trak landet ud af aftalen.

Efter afskedigelserne er det uklart, hvordan eller om USA fortsat vil deltage i internationale klimaaftaler. Eller om kontoerts funktioner skal overgå til andre dele af statsapparatet.

En talsmand for udenrigsministeriet siger til Reuters, at kontoret har støttet bestræbelserne på at “bremse” USA gennem deltagelse i klimaaftaler, hvilket er “unødvendigt”.

Det er ikke det eneste offentlige kontor i USA, hvor der er ændringer på vej.

Kontoret for Energiressourcer har i de senere år haft fokus på at udvikle kritiske mineraler og alternativer til olie og gas samt at afvænne lande fra russiske fossile brændstoffer.

Men interne dokumenter gennemgået af Reuters viser, at kontoret nu skal lægges sammen med Kontoret for Økonomiske- og Erhvervsmæssige Anliggender.

Det sker “for at sikre et fokus på at udvide og eksportere amerikansk energi”, lyder det.

Donald Trump har med mottoet “drill baby, drill” lovet at grave dybt i den amerikanske undergrund og hente rekordmeget olie og gas op.

– Vi vil få priserne ned, fylde vores strategiske reserver op igen – helt op til toppen – og eksportere amerikansk energi til hele verden, har præsidenten sagt.

Reuters

Det tidligere amerikanske kongresmedlem George Santos er idømt over syv års fængsel for svindel.

Det har en domstol i staten New York afgjort fredag, skriver New York Times.

I alt skal George Santos tilbringe 87 måneder bag tremmer i et føderalt fængsel, lyder straffen.

Det tidligere republikanske kongresmedlem erklærede sig sidste år skyldig i svindel, hvidvask og identitetstyveri.

Blandt andet har han løjet om, hvor mange penge der var blevet doneret til ham under valgkampen i 2022.

Her opdigtede han blandt andet politiske bidragydere for at vise, at han var et aktiv for Republikanerne – og at de trygt kunne sende finansiel og logistisk støtte hans vej.

Santos er desuden blevet beskyldt for at bruge kampagnepenge til en række personlige formål.

Ifølge anklagerne skal han have brugt tusindvis af dollar på botox-behandlinger, varer fra luksusmærket Hermes samt en række “mindre køb” på sitet OnlyFans, der er kendt for pornografisk indhold.

Det viste sig også, at han havde hævet arbejdsløshedsunderstøttelse, til trods for at han havde arbejde.

Ud over at være kendt skyldig i bedrageri og tyveri af offentlige midler er Santos også blevet fanget i flere løgne om egen person.

Blandt andet har han løjet om, at han er jødisk, og at han har arbejdet for flere store virksomheder på Wall Street.

George Santos indledte i januar 2023 sin korte politiske karriere i Repræsentanternes Hus, som er det ene af de to kamre i USA’s Kongres.

Men han blev smidt ud af Kongressen i december samme år.

Siden blev Santos erstattet i Repræsentanternes Hus af Tom Suozzi, en demokrat fra New York, der vandt det efterfølgende valg om den skandaleramte republikaners sæde i Kongressen.

To mænd på 25 og 43 år har fredag fået henholdsvis tre måneders fængsel og otte måneders fængsel i forbindelse med en episode, hvor en mand blev overfaldet i Frederikssund og efterfølgende mistede livet.

Det har Retten i Hillerød afgjort, oplyser specialanklager ved Nordsjællands Politi Rikke Hald.

De to mænd er dømt for vold i forening og vold af særlig farlig karakter. Til gengæld er de blevet frifundet for vold med døden til følge, oplyser anklageren.

De to dømte har hele vejen gennem retssagen nægtet sig skyldige, og de har taget betænkningstid i forhold til, om domme skal ankes, siger Rikke Hald.

Fredag er det ikke muligt for anklageren at udtale sig yderligere om dommens indhold.

Episoden fandt sted en forårsnat i april 2023.

Her blev en 42-årig mand fra lokalområdet overfaldet omkring klokken 01.55 ved Spar 5 Bodega i Havnegade i Frederikssund.

Han blev senere erklæret hjernedød, og der blev efterfølgende slukket for respiratoren.

Ekstra Bladet har tidligere beskrevet, at manden, der blev overfaldet, kort inden var blevet bortvist fra bodegaen.

Der var ikke nogen relation mellem manden, der blev overfaldet, og de to mænd, der fredag er blevet dømt for vold.

I sagen var de to mænd tiltalt for legemsangreb under særligt skærpende omstændigheder.

Mændene var tiltalt for at have tildelt manden et ukendt antal knytnæveslag, spark og tramp mod krop og hoved.

Mens han lå på jorden, slog de desuden en eller flere flasker mod mandens hoved, hvorved han blandt andet fik skader på hjernen, lød tiltalen.

Sagen kom, bare et år efter at en anden voldssag med dødelig udgang sendte chokbølger gennem den nordsjællandske by, har TV 2 Kosmopol skrevet.

Efterfølgende satte det dødelige overfald gang i debatten om politibemanding og overvågning i Frederikssund, skrev mediet.

Alle etager fra 2. sal og op spærres helt af, og cirka 640 medarbejdere er blevet genhuset, efter at der er konstateret skimmelsvamp på KUA – Københavns Universitet på Amager.

Det oplyser Karen Dilling, som er vicedirektør hos Københavns Universitet, til TV 2 Kosmopol.

Det kan tage op til halvandet år, inden medarbejderne kan vende tilbage til lokalerne, lyder det.

Universitetet fik mistanke om, at der potentielt var problemer med skimmelsvamp, da en medarbejder sidste år henvendte sig med symptomer.

Der er også konstateret skimmelsvamp i flere undervisningslokaler, men ikke i samme grad som i medarbejdernes lokaler, skriver TV 2 Kosmopol.

Ifølge Uniavisen er problemet løbende eskaleret siden december, hvor der første gang blev konstateret skimmelsvamp i Søndre Campus, som Københavns Universitet kalder bygningen.

Uniavisen skriver, at Humanistisk Fakultet har undervisning i nogle af de lokaler, som er ramt af skimmelsvamp.

Derfor er den berørte undervisning nu blevet omlagt til hjemmeundervisning.

Ifølge Uniavisen er dele af bygningens 1. sal og stueetage også spærret af.

Omkring halvdelen af lokalerne kan stadig benyttes, da der ikke er fundet skimmelsvamp.

De afspærrede lokaler er tydeligt afmærket, ligesom de er låst af.

Når man bliver udsat for sporer fra skimmelsvamp, kan det føre til høfeberlignende symptomer, hovedpine og træthed.

De kan også forværre eksisterende allergi eller astma.

En landmand kan sidde i Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

En tillidsmand kan sidde i Beskæftigelsesudvalget.

Og Søren Gade kan som bestyrelsesformand for Esbjerg Havn sagtens være formand for Folketinget.

Sådan lyder ræsonnementet fra Søren Gade, der nu tager til forsvar efter en tiltagende kritik af inhabilitet.

Partier på begge sider af regeringen har kritiseret Folketingets formand for, at han også er bestyrelsesformand for Esbjerg Havn i en tid, hvor der er konkurrence mellem havnene om at tiltrække produktionen af nye skibe.

Det er helt naturligt, at folketingsmedlemmer har interesser, lyder det fra ham i et skriftligt svar til TV Syd.

Søren Gade beretter, at han altid har været åben omkring sin bestyrelsespost – og at han har fået Folketingets godkendelse til det.

– Hvad angår mit hverv som formand for Esbjerg Havn, så har jeg lige fra starten været åben om den post og oplyst om den, som man skal ifølge valgloven, når man tiltræder hvervet som formand for Folketinget, siger Søren Gade i et svar til TV Syd, som fortsætter:

– Folketingets Udvalg for Forretningsordenen fik mulighed for at gøre indsigelse, hvilket det ikke gjorde. Derfor kan jeg undre mig over, at flere medlemmer nu efterfølgende mener, at det er et problem.

Dermed står han fast på sin ret til at varetage bestyrelseshvervet, selv om Folketinget er i gang med at øge aktiviteten for danske havne med bygning af nye skibe til oprustningen af flåden.

Sagen tog sin begyndelse hos TV 2. Her gik først Alternativet og Enhedslisten ud med kritik af Søren Gades dobbelte rolle.

Senere fulgte Danmarksdemokraterne og SF.

Partierne mener, at Søren Gade skaber mulig tvivl om, hvorvidt Esbjerg Havn vil få en fordel i ræset om at tiltrække den aktuelle skibsproduktion.

Det amerikanske forbundspoliti, FBI, har fredag sigtet en dommer i Wisconsin på mistanke om, at hun har obstrueret anholdelsen af en indvandrer i sidste uge.

Det fremgår af retsdokumenter, skriver nyhedsbureauet Reuters.

FBI har beviser for, at dommer Hannah Dugan har forpurret en anholdelse af en ulovlig indvandrer, skrev FBI’s direktør, Kash Patel, i et siden slettet opslag på det sociale medie X.

– Vi mener, at dommer Dugan bevidst vildledte føderale agenter væk fra den person, der skulle anholdes i hendes retssal, Eduardo Flores Ruiz, hvilket gjorde det muligt for personen – en ulovlig indvandrer – at undgå anholdelse, skrev Patel i det nu slettede opslag.

– Heldigvis løb vores agenter efter gerningsmanden til fods, og han har været i varetægt siden, men dommerens obstruktion skabte øget fare for offentligheden.

Ifølge anklagen mod dommer Dugan var hun “tydeligt vred” over, at embedsmænd fra de amerikanske immigrationsmyndigheder ville foretage en anholdelse i hendes retssal.

Angiveligt hjalp hun den mand, der skulle anholdes, med at slippe ud af bygningen via en bagdør, der normalt bruges af nævninger.

Ifølge nyhedsbureauet AP har dommeren fredag været for retten i byen Milwaukee, men er løsladt igen. Næste retsmøde er 15. maj.

Præsident Donald Trump har lovet at slå hårdt ned på ulovlig indvandring og udvise “millioner” af indvandrere, der opholder sig i USA uden at have papirerne i orden.

Hans administration har ligeledes meddelt, at den vil retsforfølge lokale embedsmænd, som ikke medvirker i den føderale indsats, skriver New York Times

USA’s præsident, Donald Trump, er fredag på vej til Italiens hovedstad, Rom, på sin første udlandsrejse under sin anden embedsperiode.

Trump og USA’s førstedame, Melania Trump, skal sammen med omkring et halvt hundrede andre stats- og regeringschefer deltage i pave Frans’ begravelse lørdag.

Trump-parret ventes at ankomme til Rom klokken 22.50.

Også Trumps umiddelbare forgænger på præsidentposten, Joe Biden, er på vej til Rom sammen med sin kone, Jill Biden, for at deltage i pavens begravelse.

Men Biden-parret rejser for sig selv og ikke om bord på præsidentens fly, Air Force One, som Trump flyver med.

Det selv om ekspræsidenter tidligere har rejst med Air Force One, når der er statsbegravelser i udlandet.

Præsident George W. Bush tog i 2005 to af sine forgængere – Bill Clinton og sin far, George H.W. Bush – med på Air Force One til pave Johannes Paul II’s begravelse.

Joe Biden, som er troende katolik, har mange gange udtrykt sin beundring for pave Frans.

De to har mødt hinanden flere gange, og da Biden var præsident, havde han et foto af pave Frans på sit kontor, Det Ovale Værelse.

Trump har konstant angrebet Biden og forsøgt at nedbryde hans politiske eftermæle i løbet af sine næsten 100 dage i embedet, mens Biden på det seneste har taget til genmæle mod Trumps politik.

Da Trump gik om bord på Air Force One fredag, sagde han til journalister, at han forventer at holde nogle bilaterale møder i forbindelse med begravelsen.

Han forventes dog kun at opholde sig i Rom en halv dags tid.

Tidligere på måneden havde Trump besøg af Italiens premierminister, Giorgia Meloni, i Det Hvide Hus.

Det er ikke umiddelbart oplyst, om han også skal mødes med Meloni under sit ophold i Rom. Men der er ikke aftalt nogen officielle møder.

Meloni inviterede Trump til at komme på et officielt besøg i Italien, hvilket han takkede ja til.

På det tidspunkt sagde Trump, at besøget vil finde sted i en “meget nær fremtid”.

Omkring 50 statsoverhoveder og ti regerende monarker ventes at deltage i pavens begravelse.

Blandt dem er også Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj. Han og Trump har ikke mødt hinanden siden deres meget omtalte skænderi i Det Hvide Hus 28. februar.

AFP

I årtier har forholdet mellem Danmark og USA været stærkt, og det skal forblive sådan i fremtiden.

Det er håbet og budskabet fra Demokraternes leder i Kongressen, Hakeem Jeffries, som fredag holder pressemøde i København sammen med en delegation af amerikanske politikere.

– Danmark er ikke en dårlig allieret for USA. Danmark har været en fremragende allieret, særligt over de seneste 80 år, hvor vi har arbejdet sammen om at opbygge et regelbaseret internationalt samfund, siger Hakeem Jeffries.

Mindretalslederen i Kongressen peger på, at Danmark har støttet USA i en række krige. Blandt andet i Afghanistan efter angrebet på USA 11. september 2001.

– Hver gang amerikanerne har bedt det danske folk om at følge os på slagmarken i et forsvar af vores fælles værdier, herunder i umiddelbar forlængelse af det forfærdelige angreb på USA 11. september, har det danske folk uden tøven besvaret det ønske, siger han.

Udtalelserne falder, efter at den amerikanske administration har kritiseret Danmark og med vicepræsident J.D. Vances ord ikke opført sig som en “god allieret”.

Præsident Donald Trump har åbent sagt, at han vil have kontrol over Grønland, og før et besøg i Grønland sagde vicepræsident Vance, at Danmark ikke har gjort det godt over for befolkningen i Grønland.

Hakeem Jeffries oplever ikke, at der er “reel tværpolitisk støtte” i Kongressen for at gå aggressivt til værks over for Grønland.

– Det er ikke min forventning, at han (Trump, red.) ensidigt og aggressivt vil rykke på Grønland (move on Greenland, red.). Og jeg synes, at det er vigtigt at adskille hans retorik fra hans handlinger, siger Jeffries.

Under besøget i Danmark har Jeffries og delegationen holdt møde med statsminister Mette Frederiksen (S) samt andre ministre.

Mette Frederiksen har gentagne gange slået fast, at Grønlands fremtid besluttes af den grønlandske befolkning, og det samme gentog Jeffries fredag.

Han tilføjede dog, at det skal ske i “samarbejde med Danmarks befolkning”.

Sønderjyskes ishockeyhold får ny ejer og udtræder af samarbejdet med damehåndboldklubben Sønderjyske.

Det skriver Sønderjyske Ishockey i en pressemeddelelse.

Den nye investorgruppe har via et fælles holdingselskab overtaget ishockeyholdet 24. april. Selskabet bag ishockeyholdet hedder fremover Sønderjyske Ishockey A/S.

– Men med den nye struktur får Sønderjyske Ishockey en lokal og dedikeret organisation, som udelukkende kan fokusere på ishockey.

– Kort og godt har investorgruppen med de nye ejere alene det ønske, at der også på den lange bane bliver spillet topishockey i Sønderjylland, lyder det i meddelelsen.

Ishockeyholdet, der har hjemmebane i Vojens, vil fortsat spille i samme farver og med samme, velkendte logo.

Ændringen betyder, at der skal etableres egen administration, som blandt andet skal stå for sponsorater til ishockeyklubben. Arbejdet med at skabe en ny organisation er allerede i fuld gang.

Herrefodbold, ishockey og herre- og damehåndbold har tidligere alle været under samme organisation i Sønderjylland.

Først trådte fodbolden ud af samarbejdet, senere gjorde herrehåndbolden det samme, og nu er turen kommet til ishockeyen.

Sønderjyske Ishockey har i mange år været blandt de bedste klubber i Danmark. Holdet har syv gange vundet det danske mesterskab. Senest i 2024, hvor man ryddede bordet og også vandt pokalen.

Indeværende sæson har ikke budt på samme succes. Holdet blev nummer syv i grundspillet og røg i kvartfinalen ud efter syv kampe til de senere finalister fra Odense Buldogs.

FN’s fødevareprogram WFP har opbrugt sine lagre af madvarer i Gazastriben.

Det oplyser organisationen i en udtalelse ifølge nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Ifølge WFP skyldes det, at grænseovergangene de seneste syv uger har været lukket. Det er det længste, de nogensinde har været i området, lyder det.

– Det er den længste lukning, Gazastriben har stået overfor, hvilket forværrer det allerede skrøbelige marked og fødevaresystem, skriver organisationen.

Israel har blokeret for al humanitær hjælp til Gaza siden 2. marts.

Ifølge AFP fremgår det af udtalelsen fra WFP, at man har foretaget de sidste leveringer fredag.

Det er forventningen, at de køkkener, som har modtaget varer fra FN-programmet, vil løbe tør i de kommende dage, lyder det.

Israel og den militante bevægelse Hamas blev i starten af året enige om en våbenhvile.

Det var første gang siden slutningen af 2023, at der var en længere pause i kamphandlingerne i Gaza.

Ud over at krigshandlingerne blev indstillet, blev en række israelske gidsler frigivet af Hamas i perioden.

Men i marts brød våbenhvilen sammen, og den humanitære situation i Gazastriben er i dag den værste, der har været, siden krigen begyndte i 2023.

Det vurderede FN’s kontor for koordinering af humanitære indsatser (OCHA) tidligere i april ifølge AFP.

Under Israels krig i Gaza er 51.355 personer blevet slået ihjel ifølge de lokale Hamas-kontrollerede sundhedsmyndigheder.

Krigen blev udløst af Hamas’ angreb på Israel 7. oktober 2023, hvor cirka 1200 personer blev slået ihjel, og 250 blev taget som gidsler og ført ind i Gaza.

Med krigen vil Israels regering udslette Hamas og sikre, at alle gidsler bliver frigivet. Der er 59 gidsler tilbage, hvoraf 35 er erklæret døde.

Den russiske general Jaroslav Moskalik er fredag blevet dræbt af en bilbombe i byen Balasjikha uden for Ruslands hovedstad, Moskva.

Det oplyser Ruslands efterforskningskomité ifølge det statslige russiske nyhedsbureau Tass.

59-årige Moskalik var næstkommanderende i den russiske hærs generalstab og boede i nærheden af stedet, hvor eksplosionen skete.

Bomben var placeret på eller i en parkeret bil og eksploderede, da Moskalik kom gående forbi køretøjet.

Rusland beskylder Ukraine for at stå bag bilbomben.

– Der er grund til at tro, at Ukraines specialstyrker var involverede i drabet, siger Maria Zakharova, som er talskvinde for Ruslands udenrigsministerium.

Flere andre fremtrædende russere og Ukraine-modstandere er de seneste år blevet dræbt af eksplosioner i Rusland.

I december blev Igor Kirillov dræbt af en bombe, der var placeret på en scooter i Moskva. Kirillov var leder af Ruslands forsvarsstyrker inden for radioaktiv, kemisk og biologisk krigsførelse.

Efter drabet på Kirillov kom Ruslands præsident, Vladimir Putin, med en sjælden indrømmelse om, at det russiske sikkerhedsapparat havde fejlet.

– Vi må ikke tillade, at så alvorlige fadæser sker, sagde Putin ifølge nyhedsbureauet AFP.

I april 2023 blev den russiske journalist og militærblogger Maxim Fomin, der var kendt under navnet Vladlen Tatarskij, dræbt i en eksplosion i Sankt Petersborg.

Og i august 2022 blev Darja Dugina dræbt af en bilbombe uden for Moskva. Hun var datter af en prominent russisk ultranationalistisk intellektuel.

Rusland har beskyldt Ukraine for at stå bag flere af eksplosionerne.

Fredagens eksplosion i Balasjikha skete, stort set samtidig med at USA’s særlige udsending Steve Witkoff landede i Moskva.

Her mødes han fredag eftermiddag med præsident Vladimir Putin, oplyser Kreml ifølge Tass. Det forventes, at de to skal drøfte mulighederne for en fredsaftale mellem Ukraine og Rusland.

Flere års appelsinkrise har ført til, at den danske juiceproducent Rynkeby Foods har sat turbo på andre produkter, hvor man er mindre afhængig af koncentrat fra den orange frugt.

– Det har måske længe været Rynkebys ønske at prøve lidt andet end appelsinjuice til morgenmaden. Men det er klart, at det bliver en brændende platform, når det man plejer kun at lave, pludselig stiger så meget i pris, siger selskabets administrerende direktør, Mark Hemmingsen, til Ritzau.

Ifølge direktøren steg priserne sidste år til det højeste niveau nogensinde.

Appelsinkrisen bunder i, at den amerikanske delstat Florida har været ramt af sygdommen greening. Greening betyder, at appelsinerne bliver grønne, har mindre saft og til sidst falder af træerne.

I dag står Brasilien for langt størstedelen af appelsinproduktionen.

– Når det kommer til appelsinkoncentrat, er der ikke rigtigt andre udbydere end Brasilien, efter at der har været greening i Florida, siger han.

Rynkeby Foods har fredag offentliggjort en pressemeddelelse om sit årsregnskab. Det viser en stigning i overskud på cirka 15 procent i forhold til året før.

Her lyder det, at selskabet har kunnet modstå presset på grund af væksten på andre produkter.

Det gælder blandt andet “Valsølille”-juicen, som er lavet på friskpresset grønt og frugt i Ringe. Rynkeby Foods har også lanceret sin første læskedrik med brus i 2025.

– Generelt kan man sige, så havde vi planlagt at fokusere på noget andet end appelsinkoncentrat, og det har vi selvfølgelig speedet gevaldigt op i det sidste halvandet år, siger Mark Hemmingsen.

Hvis han skal kigge fremad, forventer han, at priserne vil falde lidt i 2025, men de vil ikke nå ned på niveauet fra 2021-2022.

– Det er drevet af to ting, for det første er efterspørgslen faldet på grund af prisen, og for det andet så var sidste år den dårligste høst i 36 år, lyder det fra direktøren.

Mark Hemmingsen fortæller, at man forventer at få de første indikationer på, hvordan årets appelsinhøst i Brasilien bliver, i slutningen af maj.

Ifølge Trading Economics toppede prisen i september sidste år med 589 dollar per pund – eller mere end 3800 kroner. I april ligger prisen på omkring 250 dollar. Det er dog stadig over prisniveauet fra 2016 til 2022.

Rusland stod bag et falsk opslag med folketingsmedlem Karsten Hønge (SF) i januar, hvor der florerede falske nyheder om forholdet mellem Grønland og Danmark.

Det skriver Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) i en pressemeddelelse. Hønge er udenrigsordfører for SF.

– Det falske opslag kom oprindeligt fra en påvirkningsaktør, som tidligere har promoveret Ruslands dagsorden i Ukraine, skriver FE.

I det falske opslag lød det, at “Danmark vil ikke finde sig i, at Grønland løsriver sig”, og “Danmark må bede Rusland om hjælp til at undgå, at Grønland bliver en del af USA”.

Opslaget blev delt vidt og bredt på flere sociale medier med SF-profilen som afsender.

FE skriver, at det ifølge den franske anti-desinformationsmyndighed Viginum er tale om en “aktør”, som er en del af et påvirkningsnetværk, der har lavet opslaget. Aktøren handler på vegne af den russiske stat, lyder det fra FE.

– Budskabet i det falske opslag var, at Danmark vil bede om hjælp fra Rusland til at forhindre, at Grønland bliver en del af USA. Opslaget havde efter alt at dømme til formål at udnytte den offentlige debat i og om Grønland til at forværre forholdet mellem Danmark og USA, skriver FE.

Karsten Hønge blev for nylig orienteret om oplysningerne af efterretningstjenesten på et møde på Christiansborg.

Han kalder det “en hård opvågning til den tid, vi skal være forberedt på”.

– At det ikke kun er vilde trolde på nettet, men at det også kan være statsorganiseret.

– Så det første, jeg tænkte, var da, at Putin er et dumt svin, siger Hønge.

Efterretningstjenesten vurderer, at “det er mindre sandsynligt, at det falske opslag var et forsøg på at påvirke udfaldet af det grønlandske valg”.

Det fandt sted i marts, og det blev afholdt i en periode, hvor der var stort fokus på Grønland.

Det skyldes den amerikanske præsidents store interesse for Grønland, der er en del af rigsfællesskabet. Donald Trump vil således gerne overtage Grønland. Det budskab har han gentaget ved flere lejligheder på det seneste.

Ritzau forsøger at få en kommentar fra udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M).

En Hells Angels-rocker blev torsdag taget på fersk gerning, da betjente observerede ham gå til en kolonihave i Ballerup, hvor der i en kuffert lå ti kilo kokain.

På stedet tilstod den 56-årige Nico Hussain Dall over for betjentene, og fredag blev han idømt syv års fængsel i en straksdom ved Retten i Glostrup.

Det fortæller senioranklager Julie Solhøj fra National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) efter retsmødet.

Politiet fik torsdag nys om, at manden lå inde med en større mængde narko.

– Så tager politiet ud og observerer ham og ser, at han går ind i en kolonihave med en taske, siger anklageren.

Nogle betjente blev i området ved kolonihaven, mens andre observerede Nico Hussain Dall tage til den store bisættelse for HA-rockeren Johnny “Badass” Engelhof Nielsen, som ifølge Ekstra Bladet torsdag blev bisat på Frederiksberg.

Efter bisættelsen vendte Nico Hussain Dall tilbage til kolonihaven i Rønhøjgård i Ballerup.

– Og da han er landet derinde igen, så går politiet ind, og han siger selv som det første, at der er ti kilo kokain i kufferten, siger anklager Julie Solhøj.

På stedet beslaglagde politiet kufferten, kokainen og flere 50- og 100-eurosedler.

Fredag tilstod Nico Hussain Dall også narkobesiddelsen over for en dommer i Retten i Glostrup.

Han erkendte, at han er medlem af Hells Angels, men han nægtede, at kokainen havde noget med rockergruppen at gøre.

Han ville heller ikke udtale sig om andre.

I straffen på syv års fængsel er der taget hensyn til, at han tilstod med det samme. Han har accepteret dommen.

Han er med det samme blevet varetægtsfængslet og kan inden længe begynde afsoningen af dommen.

Det mangeårige medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Dansk Folkeparti Finn Rudaizky forlader partiet.

Det siger han til TV 2 Kosmopol.

Meldingen fra Rudaizky kommer i et valgår, i og med der er kommunalvalg 18. november. Han har været medlem af DF siden 2008.

– Jeg føler, at jeg har brug for politisk luftforandring samt brug for at få min politiske arbejdsglæde tilbage, siger Rudaizky til mediet.

Rudaizky, som har en fortid i Socialdemokratiet, bliver løsgænger. Dermed er DF ikke længere repræsenteret i Borgerrepræsentationen.

Det betyder, at DF skal indsamle underskrifter for at blive opstillingsberettiget til kommunalvalget. I Københavns Kommune betyder det, at DF skal have underskrifter fra 150 vælgere som stillere.

Formand for DF i København Alexander Camre siger, at han er overrasket over beslutningen.

Den kommer, efter at DF tidligere i år meldte ud, at folketingsmedlem Mikkel Bjørn bliver partiets spidskandidat ved det kommende kommunalvalg.

Det var i februar, at Mikkel Bjørn blev annonceret som spidskandidat i stedet for Rudaizky, som i dag er 83 år.

– Dansk Folkeparti har allerede med vores ene mandat i den nuværende kommunalbestyrelse kæmpet vigtige ting igennem, som jeg synes, viser, at Dansk Folkeparti er et pragmatisk parti, der arbejder skridt for skridt for en mere borgerlig kommune, sagde Mikkel Bjørn dengang til TV 2 Kosmopol.

Rudaizky har siddet i Københavns Borgerrepræsentation siden 1994. Først for Socialdemokratiet og siden 2008 for DF.

Partiet har behov for et generationsskifte, lyder forklaringen på, at Mikkel Bjørn nu er spidskandidat. Mikkel Bjørn er 29 år.

USA’s præsident, Donald Trump, vil i en fredsaftale gå efter, at Rusland får 20 procent af Ukraines territorium.

Det siger Trump i et interview med Time Magazine.

20 procent er nogenlunde så stor en del af Ukraines territorium, som russisk militær har besat under den igangværende krig.

Trump slår desuden fast, at Krim-halvøen skal forblive under russisk kontrol.

– Krim bliver hos Rusland, siger Trump til Time Magazine.

Den amerikanske præsident har tidligere sagt, at han anser Krim-halvøen for at være tabt for Ukraine.

Krim blev annekteret af Rusland i 2014, men halvøen anses af Ukraine og store dele af udlandet for retteligt at være ukrainsk territorium.

Under den igangværende krig har Rusland foreløbigt fået kontrol over dele af de ukrainske regioner Luhansk, Donetsk, Zaporizjzja og Kherson. Disse regioner annekterede Rusland ifølge eget udsagn i 2022.

USA med Trump i spidsen har indtaget en central rolle i forsøget på at forhandle en fredsaftale mellem Ukraine og Rusland, som har været i krig med hinanden siden den russiske invasion af nabolandet i februar 2022.

Trump har tidligere anklaget Ukraine for at være skyld i krigen.

Og det gør han igen i interviewet med Time Magazine.

– Jeg tror, at det, der fik krigen til at bryde ud, var, at de begyndte at tale om at blive en del af Nato, siger Trump med henvisning til Ukraine og landets ønske om at blive optaget i den vestlige forsvarsalliance.

Holdningen står i skarp kontrast til den generelle holdning blandt USA’s vestlige allierede, der anser krigen for at være en ulovlig russisk angrebskrig.

Krigen har fået vestlige lande – herunder USA – til at indføre en stribe af sanktioner mod Rusland.

Interviewet er offentliggjort, samtidig med at USA’s særlige diplomatiske udsending Steve Witkoff ifølge russiske medier er i Moskva.

Her forventes han at fortsætte forhandlingerne om en fredsaftale.

Den danske kortfilm “Måske i marts” instrueret af Mikkel Bjørn Kehlert er udtaget til en prestigefyldt filmkonkurrence på filmfestivalen i Cannes.

Det fremgår af filmfestivalens hjemmeside.

Den danske instruktør skal sammen med 15 andre dyste om filmkonkurrencen La Cinef. Her hyldes en film, der er blevet indsendt fra førende filmskoler verden over.

Mikkel Bjørn Kehlert går på den alternative filmskole Super16 i Danmark.

Det er første gang i Super16’s historie, at en elevfilm fra filmskolen er med i kampen om prisen i Cannes.

Prisen bliver overrakt torsdag 22. maj, oplyser filmfestivalen i Cannes.

Den 78. årlige filmfestival i Cannes finder sted fra den 13. til 24. maj.

To personer fik sig en rigtig ubehagelig overraskelse kort før midnat den 1. april sidste år, hvor seks maskerede og bevæbnede mænd smadrede en rude og tiltvang sig adgang til huset.

Herefter blev den mandlige beboer truet med en hardball-maskinpistol, et koben, en mukkert og en skruetrækker. Han blev også slået flere gange af røverne, som spurgte, hvor han gemte sine penge.

Det grove hjemmerøveri koster fredag to af mændene domme på fængsel i fem et halvt og i syv år. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi samt af et domsresumé fra Retten i Næstved.

Hjemmerøvet fandt sted i en bolig i Karrebæksminde. Det var den anden person – en datter, som opholdt sig i en sidebygning til stuehuset – der ifølge Ekstra Bladet slog alarm til politiet.

Fire af de seks mænd tilstod i slutningen af sidste år deres roller i forbrydelsen, hvilket blev takseret til straffe på mellem tre et halvt og fire et halvt års fængsel.

De to sidste har derimod nægtet sig skyldige i at have deltaget i det grove hjemmerøveri. Retten i Næstved har dog fundet det bevist, at de deltog.

Et egentligt hjemmerøveri straffes som udgangspunkt med fængsel i fem år, men straffene, der er udmålt fredag, er højere.

Hamza Kazmi straffes med fængsel i syv år. Retten oplyser, at der er lagt vægt på grovheden af hjemmerøveriet, men at han derudover også havde en reststraf på cirka to års fængsel efter en dom for blandt andet drabsforsøg.

Den anden mand er ifølge Ekstra Bladet Ferhat Khan, og han straffes med fængsel i fem et halvt år. Desuden udvises han af Danmark, og han har fået et forbud mod at rejse ind i landet igen i seks år.

Det, selv om han er født og opvokset i Danmark, skriver byretten.

Både Kazmi og Khan har anket. De vil frifindes og ellers have en mildere straf.