Seneste nyheder

To personer fik sig en rigtig ubehagelig overraskelse kort før midnat den 1. april sidste år, hvor seks maskerede og bevæbnede mænd smadrede en rude og tiltvang sig adgang til huset.

Herefter blev den mandlige beboer truet med en hardball-maskinpistol, et koben, en mukkert og en skruetrækker. Han blev også slået flere gange af røverne, som spurgte, hvor han gemte sine penge.

Det grove hjemmerøveri koster fredag to af mændene domme på fængsel i fem et halvt og i syv år. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi samt af et domsresumé fra Retten i Næstved.

Hjemmerøvet fandt sted i en bolig i Karrebæksminde. Det var den anden person – en datter, som opholdt sig i en sidebygning til stuehuset – der ifølge Ekstra Bladet slog alarm til politiet.

Fire af de seks mænd tilstod i slutningen af sidste år deres roller i forbrydelsen, hvilket blev takseret til straffe på mellem tre et halvt og fire et halvt års fængsel.

De to sidste har derimod nægtet sig skyldige i at have deltaget i det grove hjemmerøveri. Retten i Næstved har dog fundet det bevist, at de deltog.

Et egentligt hjemmerøveri straffes som udgangspunkt med fængsel i fem år, men straffene, der er udmålt fredag, er højere.

Hamza Kazmi straffes med fængsel i syv år. Retten oplyser, at der er lagt vægt på grovheden af hjemmerøveriet, men at han derudover også havde en reststraf på cirka to års fængsel efter en dom for blandt andet drabsforsøg.

Den anden mand er ifølge Ekstra Bladet Ferhat Khan, og han straffes med fængsel i fem et halvt år. Desuden udvises han af Danmark, og han har fået et forbud mod at rejse ind i landet igen i seks år.

Det, selv om han er født og opvokset i Danmark, skriver byretten.

Både Kazmi og Khan har anket. De vil frifindes og ellers have en mildere straf.

Dødstallet efter et israelsk angreb, som torsdag ramte en beboelsesejendom i Jabalia i det nordlige Gaza, er fredag efter steget til 23.

Det oplyser civilforsvaret i Gaza ifølge nyhedsbureauet AFP.

I første omgang blev der rapporteret om 12 dræbte. I løbet af natten er der fundet yderligere 11 omkomne.

– Civilforsvaret fandt 11 lig i nat og i morges efter Israels bombeangreb, som ramte en beboelsesejendom i Jabalia.

– Disse kommer oven i de 12 ofre, som blev fundet i går, siger Mohammad al-Mughayyir, der repræsenterer Gazas civilforsvar, til AFP.

Jabalia har gentagne gange været under israelske angreb under krigen i Gaza, som indtil videre har varet halvandet år.

I et andet angreb på området torsdag ramte israelsk militær en tidligere politistation. Her blev 11 personer dræbt.

Israels militær meddelte torsdag, at det havde angrebet et af den militante bevægelse Hamas’ kommando- og kontrolcentre i Jabalia.

Det er uvist, om militæret her henviste til beboelsesejendommen eller politistationen.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har natten til fredag underskrevet et dekret, der skal sætte turbo på USA’s minedrift på havbunden i nationalt og internationalt farvand.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

På havbunden i dybhavet findes en lang række mineraler, der er eftertragtede i produktionen af alt fra elbiler til mikrochips. Det gælder for eksempel kobolt.

Kina kontrollerer langt størstedelen af verdens forsyningskæde af disse mineraler, og det har ført til et kapløb mellem resten af verden for at opdage og skaffe flere fra havets bund.

Donald Trump vil med det nye dekret gøre det nemmere og hurtigere for virksomheder at få tilladelse til at drive minedrift på havbunden.

Formålet med den øgede minedrift er at gøre USA mindre afhængig af Kinas voksende indflydelse på havbundens mineralressourcer, oplyser Det Hvide Hus.

Ifølge medarbejdere i Det Hvide Hus kan øget amerikansk minedrift på havets bund pumpe hundredvis af milliarder dollar ind i USA’s økonomi, skriver AFP.

Dekretet vil ifølge CNN give virksomheder mulighed for at omgå FN’s Internationale Havbundsmyndighed (ISA), der er ansvarlig for at fastsætte de regler, der skal gælde for den spirende industri.

USA er ikke medlem af Den Internationale Havbundsmyndighed.

I stedet “støtter Trump-administrationen sig til en obskur lov fra 1980, som giver den føderale regering ret til at udstede tilladelser til minedrift på havbunden i internationalt farvand”, skriver New York Times ifølge AFP.

Initiativet til at bore efter mineralerne går stik imod anbefalinger fra miljøorganisationer. Processen kan forårsage store skader på naturen, lyder det.

Ifølge en ny rapport fra Verdensnaturfonden er minedrift efter mineraler i det dybe hav i strid med en lang række internationale naturforpligtelser og verdensmål.

Kinas udenrigsministerium siger fredag, at det amerikanske fremstød for at godkende mere minedrift på dybhavet “overtræder international lov”, skriver AFP.

En person har fredag formiddag rettet en mulig legetøjspistol mod en kvinde midt i København.

Hændelsen, som kvinden har anmeldt til politiet, fandt sted ved stormagasinet Magasinet ved Kongens Nytorv omkring klokken 10.46.

Det oplyser Henrik Stormer, vagtchef ved Københavns Politi.

Som følge af episoden er der meget politi at se i området.

– Vi prøver at se, om vi kan finde den person, det drejer sig om. Ud fra det foreliggende er vi ikke så nervøse, siger vagtchefen.

Den relativt rolige attitude skyldes, at kvinden selv vurderer, at der nok var tale om en legetøjspistol i stedet for et ægte skydevåben. Det samme gør politiet på baggrund af kvindens beskrivelse af genstanden.

Der er natten til fredag blevet affyret skud mellem indiske og pakistanske styrker i den omstridte Kashmir-region.

Det oplyser en pakistansk embedsmand ifølge nyhedsbureauet AFP.

Skududvekslingen er sket ved de facto-grænsen, der deler den indiske og pakistanske del af Kashmir.

– Der er ikke blevet skudt mod civilbefolkningen, understreger embedsmanden.

Indiens hær bekræfter ifølge AFP, at der har været en begrænset skududveksling med håndvåben, som ifølge hæren blev “indledt af Pakistan”.

Forholdet mellem de to lande er blevet kraftigt forværret, efter at 26 turister blev dræbt i Kashmir i sidste uge.

FN har torsdag opfordret de to atombevæbnede lande til at udvise “maksimal selvbeherskelse” og sikre, at situationen ikke eskalerer yderligere.

Indien har beskyldt Pakistan for at støtte “terrorisme på tværs af landegrænser” efter angrebet, der er det værste angreb på civile i Kashmir i 25 år.

Tirsdag blev 26 personer dræbt af skud i et angreb på den populære turistdestination Pahalgam i den bjergrige Kashmir-provins.

Størstedelen af ofrene – 25 ud af 26 – var indere. Blandt de formodede gerningsmænd er to militante pakistanere. Der er fortsat tre gerningsmænd på fri fod.

Indiens premierminister, Narendra Modi, har lovet at forfølge gerningsmændene “til verdens ende”, skriver AFP. Pakistan nægter enhver involvering i angrebet på turister.

Torsdag suspenderede Indien alle visa til pakistanske statsborgere i landet.

Som modsvar til Indiens masseudvisning af pakistanere besluttede Pakistans regering at suspendere alle opholdstilladelser udstedt til indere i Pakistan.

Derudover stopper Pakistan al handel med Indien med øjeblikkelig virkning, lukker sine grænser til Indien og lukker sit luftrum for indiske fly.

Indien og Pakistan har ligget i stridigheder om Kashmir, siden de to lande opnåede selvstændighed i 1947. Begge gør krav på området, men styrer separate del af det.

I 2026 bliver et nyt nationalt center for sundhedsinnovation etableret i Odense.

Det skriver Indenrigs- og Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse.

Centeret er en del af den sundhedsreform, som blev lavet sidste år.

Det skal være med til at sikre udbredelsen og udviklingen af nye sundhedsløsninger.

– Det nye nationale center i Odense bliver omdrejningspunktet for, at de bedste løsninger og teknologier hurtigt kan komme ud og gøre en forskel for patienter og sundhedspersonale, siger indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) i pressemeddelelsen.

Ifølge pressemeddelelsen bliver der allerede lavet meget innovation og nytænkning i sundhedsvæsenet.

Men der går ofte for lang tid, inden borgere og personale får gavn af det, lyder det.

– Vi har allerede mange stærke innovationsmiljøer og ildsjæle rundt om i Danmark, men vi skal blive langt bedre til at tiltrække kompetencer og dele de løsninger, der virker, så de hurtigt kan komme flere patienter og sundhedsmedarbejdere til gavn, siger Sophie Løhde i pressemeddelelsen.

Regionsrådsformand i Region Syddanmark, Bo Libergren (V), er glad for placeringen.

I en skriftlig kommentar fremhæver han, at det nye center kan blive en del af et miljø inden for nytænkning og innovation i sundhedsvæsenet.

– Syddansk Sundhedsinnovation, Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet er allerede etableret som rigtig stærke spillere på denne bane og har mange års erfaring med at spille hinanden gode i forhold til forskning og innovation, siger han.

Det er ikke fastlagt, hvilke konkrete opgaver der skal ligge hos centeret. En analyse i løbet af 2025 skal komme med anbefalinger til opgaveporteføljen og centerets ledelse, lyder det i pressemeddelelsen.

Det er forventningen, at centeret er etableret i løbet af 2026.

USA’s særlige diplomatiske udsending Steve Witkoff er ankommet til den russiske hovedstad, Moskva.

Her mødes han fredag eftermiddag med Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Det bekræfter Kreml ifølge det statslige russiske nyhedsbureau Tass.

Witkoff er blevet en nøglefigur i USA’s forsøg på at tilvejebringe en våbenhvileaftale mellem Rusland og Ukraine.

Han har tre gange tidligere mødtes med Putin for at diskutere krigen i Ukraine, som aktuelt er meget højt på dagsordenen i USA.

Torsdag sagde USA’s præsident, Donald Trump, under et pressemøde i Det Hvide Hus, at “de næste dage bliver meget vigtige”, når det handler om at forhandle en våbenhvile på plads mellem Rusland og Ukraine.

– Vi er meget tæt på en aftale, lød det fra den amerikanske præsident.

Han tilføjede, at der foregår indsatser bag kulisserne som led i den forhandling, USA har med Ukraine og Rusland, og at Rusland har gjort indrømmelser.

Tidligere på dagen sendte han en skarp appel til Putin som følge af et af de foreløbigt mest dødbringende angreb på Ukraines hovedstad, Kyiv.

På det sociale medie Truth Social skrev Trump:

– Jeg er ikke glad for de russiske angreb på Kyiv. Ikke nødvendigt og meget dårlig timing. Vladimir, stop!

Ved angrebet på Kyiv torsdag blev 12 personer dræbt og flere end 90 såret.

Trump er af kritikere blevet beskyldt for at favorisere Rusland i forhandlingerne, som USA håber, vil føre til en afslutning på krigen.

I et interview med Time Magazine, som er offentliggjort fredag, konstaterer Trump, at “Krim bliver hos Rusland”, og at han går efter at lade Rusland få 20 procent af Ukraines territorium som led i en fredsaftale.

Krim blev annekteret af Rusland i 2014, men anses af Ukraine og det meste af Vesten for at tilhøre Ukraine.

Travis Hunter er en unik spiller, og det blev tydeligt, da NFL-holdene natten til fredag dansk tid skulle vælge de største talenter fra college i den årlige draft, der blev afviklet i Green Bay i Wisconsin.

Jacksonville Jaguars havde oprindeligt det femte valg, men var fristet af Hunters evner og handlede sig op til valg nummer to og snuppede den unikke spiller.

Det, der gør Travis Hunter så speciel, er, at han i college har spillet fuld tid både som cornerback i forsvaret og wide receiver i angrebet. De fleste NFL-eksperter i USA vurderede ham sågar som det største talent i draften på begge positioner.

Det er altså en spiller, der reelt set lukker to huller på Jaguars-mandskabet, der også betalte dyrt for at tage ham.

Cleveland Browns havde oprindeligt valg nummer to og modtog som kompensation valg nummer fem, et valg i anden runde og et valg i første runde i 2026 fra Jaguars. Derudover byttede de to hold flere valg i de senere runder i dette års draft.

Med det femte valg tog Browns den bomstærke defensive linjemand Mason Graham.

Inden den store handel blev lavet, lukkede Tennessee Titans holdets store hul på quarterbackpositionen og valgte Cam Ward.

Mange amerikanske NFL-eksperter vurderede ikke Ward som et talent på niveau med de mange dygtige quarterbacks, der blev valgt i sidste års draft, som Caleb Williams, Jayden Daniels og Bo Nix.

Men Titans manglede en quarterback, og det har holdet fået.

New York Giants havde det tredje valg og tog den talentfulde pass-rusher Abdul Carter. Han blev af mange regnet som det største talent i draften sammen med Travis Hunter.

Det var ikke den eneste spiller, som Giants styrkede holdet med natten til fredag.

Senere i runden byttede New York-holdet sig overraskende til det 25.-valg og tog quarterback Jaxson Dart.

Dart og Ward var de to eneste quarterbacks, der blev valgt blandt de 32 valg i første runde. Sidste år blev seks quarterbacks valgt blandt de første 12 valg.

En af de mest omtalte navne inden draften var quarterback Shedeur Sanders, der er søn af den legendariske cornerback Deion Sanders, som spillede 16 år i NFL og var blandt de bedste på positionen.

Deion Sanders har de senere år også været træner for collegeholdet i Colorado, hvor sønnike har spillet.

Shedeur Sanders endte dog med at sidde i venteposition hele aftenen og modtog ikke en opringning fra en NFL-klub i første runde.

Det ventes derfor, at han vælges natten til lørdag dansk tid, hvor runde to og tre finder sted. NFL-draften har syv runder. De sidste runder afvikles lørdag aften.

Elgiganten tilbagekalder alle eksemplarer af en elektrisk radiator.

Det sker, efter at enkelte af radiatorerne har udviklet røg eller flammer, skriver Elgiganten i en pressemeddelelse.

Varen er solgt gennem Elgigantens kanaler. Der er tale om alle Apt elektriske radiatorer med varenummer 31689.

– Vi kender endnu ikke til årsagen til, at dette er sket, men det sætter vi gang i en undersøgelse af, når vi modtager produkter retur.

– Det har ikke medført farlige situationer, men vi tager selvfølgelig ingen chance med sikkerheden, hvorfor vi laver en fuld tilbagekaldelse, skriver Elgiganten på sin hjemmeside.

Hvis man har købt denne elradiator, skal man returnere den, hvor den er købt eller i den nærmeste Elgiganten.

Her vil man enten få pengene tilbage for købet eller bytte til et andet produkt, oplyser Elgiganten.

Først var det to geder, der blev fundet med så store skader, at de var afgået ved døden. Dernæst et rådyr med alvorlige skader.

Fredag morgen har Midt- og Vestsjællands Politi fået endnu en anmeldelse, da en død vædder blev fundet i samme område nær Slæggerupstien i Roskilde.

Midt- og Vestsjællands Politi mistænker, at en gerningsmand kan have påført dyrene skader.

Men der er fredag morgen ingen spor i sagen, oplyser politikredsen i sin døgnrapport.

– Umiddelbart har vi ikke noget andet at gå efter, siger Thomas Kristensen, der er kommunikationschef i Midt- og Vestsjællands Politi.

Politiet vil derfor gerne høre fra folk, der færdes i området og har en viden om, hvem gerningsmanden kan være, eller som har bemærket mistænkelige personer eller køretøjer.

Et enormt sikkerhedsopbud følger med pave Frans’ begravelse, der lørdag samler nogle af verdens mest magtfulde mennesker i det centrale Rom.

Politiet skal patruljere på floden Tiberen, der sendes overvågningsdroner i luften, og finskytter holder vagt fra tagene omkring Peterspladsen.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

2000 lokale politibetjente er på vagt i Rom lørdag. De bliver bistået af flere tusinde betjente fra Italiens nationale sikkerhedsstyrker.

Flere end 200.000 mennesker ventes at deltage i begravelsen, oplyser Roms offentlige transportselskab.

Blandt deltagerne er en stribe stats- og regeringschefer.

Herunder USA’s præsident, Donald Trump, den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, og FN’s generaldirektør, António Guterres.

Også flere repræsentanter for de europæiske kongefamilier – herunder Danmarks dronning Mary – deltager.

I alt deltager mindst 130 udenlandske delegationer. Mange af deltagerne ventes at ankomme til Rom fredag.

Begravelsesceremonien finder sted lørdag klokken 10 på Peterspladsen uden for Peterskirken i Vatikanstaten.

Pave Frans bliver dog stedt til hvile fire kilometer derfra i basilikaen Santa Maria Maggiore.

I dagene op til begravelsen har offentligheden haft mulighed for at se pave Frans, som ligger i en åben kiste i Peterskirken.

Fra onsdag formiddag til fredag morgen havde 128.000 besøgende været forbi kisten, oplyser Vatikanet i en meddelelse.

Katedralen har været åben for besøgende næsten uafbrudt – nat og dag – siden pavens kiste ankom onsdag. Efter planen lukkes dørene for offentligheden fredag aften klokken 19.

Derefter lukkes og forsegles pavens kiste.

Pave Frans døde 2. påskedag i sit hjem af et slagtilfælde og efterfølgende hjertestop. Han blev 88 år.

Paven sendte dagen inden sin død en påskehilsen fra balkonen på Peterspladsen til tusindvis af fremmødte og mødte samme dag USA’s vicepræsident, J.D. Vance.

I månederne op til sin død var pave Frans ramt af en alvorlig lungebetændelse, og han var undervejs i livsfare, har medicinsk personale oplyst.

Regeringspartiet Socialdemokratiet appellerer til, at beredskab kommer på skoleskemaet som et valgfag.

Det siger beredskabsordfører Kasper Roug (S) til Jyllands-Posten.

Konkret bør beredskab være et valgfag for de ældre elever fra næste skoleår. Her skal de for eksempel lære brandslukning, førstehjælp og håndtering af cyberangreb.

Roug understreger, at man fra politisk side ikke kan kræve beredskab som et valgfag. Det er op til skolerne selv. Men han synes, at det er en god idé, og Roug appellerer derfor til, at skolerne tænker over det.

Forslaget kommer som konsekvens af den nuværende sikkerhedspolitiske situation. Faget skal “hjælpe med at gøre befolkningen mere robust”, lyder det.

– Folkeskolerne har en meget vigtig opgave i forhold til at robustgøre befolkningen, så vi får et stærkere beredskab i Danmark, siger Roug til Jyllands-Posten.

Roug synes, at “folkeskolerne sidder lidt på hænderne”, når det kommer til at være med at til robustgøre samfundet.

Danske Beredskaber støtter idéen om beredskab på skoleskemaet. Sekretariatschef Bjarne Nigaard siger, at organisationen gerne hjælper til med et pensum og allerede har erfaringer.

Minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen (V) udtaler i et skriftligt svar, at det er vigtigt at styrke inddragelsen af børn og unge.

– Det alvorlige trusselsbillede rammer også vores børn, og børn har brug for hjælp til at afkode, hvad trusler om krig, katastrofer og kriser betyder, og hvad de selv kan gøre. Det er vigtigt, at vi undgår, at vores børn og unge bliver skræmte eller kommer til at gå rundt med en følelse af magtesløshed, siger ministeren.

Kommunernes Landsforening (KL), hvor folkeskolerne hører under, ønsker ikke at kommentere forslaget, da det er fra et enkeltparti, skriver Jyllands-Posten.

En dansk rapper er blevet tiltalt for trusler og besiddelse af våben.

Det skriver Ekstra Bladet, der har fået aktindsigt i anklageskriftet i sagen.

Ifølge Ekstra Bladet handler truslerne om, at han en marts-morgen sidste år under et skænderi skal have trukket en kniv ud for en legeplads.

Anklagemyndigheden mener, at han truede sin modpart med kniven og brugte den til at punktere dækket på modpartens bil.

Samtidig er han tiltalt for overtrædelse af knivloven ved på offentligt sted uden anerkendelsesværdigt formål at have været besiddelse af den kniv, som han truede den anden person med.

Han skal samme aften i sit hjem have været i besiddelse af en totenschlæger, der er en slags knippel, hvilket betyder, at han er tiltalt for brud på våbenloven.

Ligeledes havde han ifølge anklageskriftet i sit hjem en kastestjerne og to knive med klinger på mere end 12 centimeter.

Ritzau er ligesom Ekstra Bladet bekendt med rapperens identitet. Men han har i sagen fået nedlagt et navneforbud, hvorfor det er forbudt at identificere ham.

Anklagemyndigheden går efter en fængselsstraf til musikeren.

Af retslisten fremgår det, at der skal være tale om en domsmandssag, hvilket viser, at der i hvert fald ikke er tale om en tilståelsessag.

Men hvordan han nærmere stiller sig til tiltalen, er uklart. Hans forsvarer har over for Ekstra Bladet ikke yderligere kommentarer.

Sagen skal for Retten på Frederiksberg 6. maj.

Et borgerforslag om at give forældre fri under deres barns sygdom har rundet 50.000 støtter.

Det fremgår af borgerforslag.dk. Det betyder, at forslaget skal tages op i Folketinget.

Det har taget få døgn at få indsamlet over 50.000 støtter. Borgerforslaget har således været at finde på hjemmesiden siden 22. april.

Ifølge borgerforslaget bør en lovændring sikre, at et barn kan blive passet derhjemme af en forælder i hele sygdomsperioden.

Det skal ske med inspiration fra Sverige. Her har en forælder ret til at blive hjemme og passe sit syge barn, indtil barnet igen er raskt.

Det er ikke nok med barnets første – eller anden – sygedag, som det typisk er i Danmark.

Som regel vil en politisk ordfører fra et parti, der støtter ordningen om borgerforslag, fremsætte et beslutningsforslag på baggrund af borgerforslaget. Herefter vil det blive behandlet som øvrige beslutningsforslag, der bliver fremsat i Folketinget.

Det vil sige, at borgerforslaget i første omgang bliver førstebehandlet i Folketingssalen. Herefter behandles det i et af Folketingets udvalg, hvorefter det kommer til anden og sidste behandling i Folketinget.

Politikerne stemmer om forslaget og enten vedtager eller forkaster det.

Hvis beslutningsforslaget vedtages, bliver det til en folketingsbeslutning. I nogle tilfælde kan Folketinget også vælge at afslutte behandlingen af borgerforslaget med at afgive en politisk beretning.

Det vil sige, at det folketingsudvalg, som har behandlet forslaget, præsenterer sine politiske konklusioner i beretningen, og at forslaget ikke kommer til afstemning i Folketingssalen.

Det er Christina Liljendal, som står bag borgerforslaget. Hun og kæresten har oplevet at blive presset, når deres søn har været syg, og borgerforslaget udspringer af det.

– Jeg har mange gange tænkt over, at det ikke er okay, at børn ikke kan få lov at være hjemme, når de er syge på samme måde, som vi voksne kan.

– Indimellem er jeg stødt på politikere og andre, der har holdninger til det, men der er ingen, der gør noget ved det, og det provokerer mig, siger den 39-årige mor fra Bellinge til Fyens Stiftstidende.

I SF er man positiv over for borgerforslaget og vil se nærmere på det, siger arbejdslivs- og familieordfører Sigurd Agersnap (SF).

Partiet har tidligere foreslået, at forældre skal have ret til at blive hjemme fem dage med et sygt barn.

– I den svenske model går en statslig fond ind og kompenserer arbejdspladserne, og det er jeg egentlig ret positiv over for. Men vi har jo et andet arbejdsmarked i Danmark end i Sverige og en anden tradition for arbejdsmarkedets parter, så vi skal lige se nærmere på det, siger han.

Norlys har været ramt af vokseværk de senere år, hvor energi- og telekoncernen er fortsat med at opkøbe og investere.

Det var også tilfældet i 2024, hvor selskabet blandt andet afsluttede opkøbet af Telias danske mobilforretning.

De mange investeringer skal fremtidssikre driften af selskabet, men koster her og nu på bundlinjen.

Det ses i årsregnskabet for 2024, der er offentliggjort fredag. Her ender Norlys med et underskud efter skat på 60 millioner kroner.

Det skal dog ses i lyset af engangsomkostninger til integration af Telia Danmarks mobilforretning, som løber op i mere end 400 millioner kroner.

Kigger man alene på driften, er årets resultat før af- og nedskrivninger, skat og renter vokset fra 1,9 milliarder kroner til 2,2 milliarder kroner.

Det er dog ikke alle forretningsben, der tjener penge. Selskabets internet- og tv-forretning gav et trecifret millionunderskud sidste år, og det samme gjorde energihandelsforretningen, Norlys Energy Trading.

Handel med energi var ellers årsagen til et rekordstort Norlys-overskud i 2022, men to år senere trak det altså den anden vej.

– Mens Telia-forretningen leverer på budget med flere kunder og større kundetilfredshed end forventet, er andre dele af vores kundeforretning udfordret.

– Internet- og tv-forretningen er præget af et marked med hård konkurrence samtidig med, at vi er i gang med at udskifte flere kernesystemer, forklarer Gert Vinther Jørgensen, der er administrerende direktør.

Omsætningen i Norlys er det seneste år vokset fra 12,4 milliarder kroner til 14,3 milliarder.

Norlys er resultatet af fusionen mellem energiselskaberne Eniig og SE i 2020.

Selskabet er ejet andelsselskabet Norlys, der igen er ejet af de mere end 800.000 energikunder. Selskabet har mere end 4500 medarbejdere.

Norlys ejer elnetselskabet N1 og er medejer af Eurowind Energy, der driver en række vindmølleparker.

Tv- og internetforretningen bygger blandt andet på det hedengangne Stofa, som blev opkøbt af SE i 2019.

Det seneste større opkøb er som nævnt Telia Danmarks mobilforretning, som 5. maj endegyldigt skifter navn til Norlys.

Mindst tre personer – herunder et barn – er blevet dræbt i et russisk angreb mod regionen Dnipropetrovsk i Ukraine.

Det oplyser regionens guvernør, Serhij Lysak, skriver Reuters fredag morgen.

– Aggressoren udførte igen et masseangreb mod regionen med droner, skriver guvernøren på beskedtjenesten Telegram.

Tidligere på morgenen lød det, at der var to dræbte efter angrebet, men antallet er siden blevet opjusteret.

Otte personer meldes såret i angrebet.

Seks af dem modtager behandling på hospitalet, mens to – heriblandt en 15-årig pige – blev behandlet af akutberedskab på stedet.

Hvorvidt nogen af dem er i livsfare, fremgår ikke.

Angrebet fandt sted i byen Pavlohrad, som ligger i Dnipropetrovsk centralt i Ukraine.

Ifølge Lysak blev 11 droner skudt ned over regionen.

Han fortæller også, at angrebet har medført flere brande i Pavlohrad.

På Telegram har han delt et billede af et etagebyggeri, som er brudt i brand.

Der skal også være udbrudt brand i distrikterne Synelnykivskyj og Samarskyj.

Rusland har ikke umiddelbart kommenteret de ukrainske meldinger.

Angrebet finder sted et døgn efter, at Ukraines hovedstad, Kyiv, blev udsat for et missil- og droneangreb, som kostede mindst 12 personer livet og sårede flere end 90.

Flere beboelsesejendomme i hovedstaden blev desuden beskadiget.

Det var et af de foreløbigt voldsomste angreb på Kyiv under krigen mellem Ukraine og Rusland.

USA’s præsident, Donald Trump, sagde torsdag aften dansk tid, at “de næste dage bliver meget vigtige”, når det handler om at få en våbenhvile på plads mellem Rusland og Ukraine.

Her lød det fra den amerikanske præsident, at “vi er meget tæt på en aftale”.

Udtalelsen kom, efter Trump havde tidligere på dagen havde mødtes med Norges statsminister, Jonas Gahr Støre.

På et spørgsmål om, hvorfor Trump ikke lægger mere pres på Ruslands præsident, Vladimir Putin, svarede Trump i den forbindelse:

– Jeg lægger masser af pres på Rusland. Du aner ikke, hvor meget pres jeg lægger. Vi lægger masser af pres på Rusland, og det ved Rusland.

FN opfordrer Indien og Pakistan til at udvise “maksimal selvbeherskelse” efter et skyderi i den indiske Kashmir-region tidligere på ugen, hvor 26 personer blev dræbt.

Det siger FN-talsmand Stéphane Dujarric til journalister i New York torsdag.

– Vi sender en kraftig opfordring til begge regeringer om at udvise maksimal beherskelse og at sikre, at situationen og den udvikling, som vi har set, ikke forværres yderligere, lyder det fra Stéphane Dujarric.

– Vi mener, at alle problemer mellem Pakistan og Indien kan og bør løses på en fredelig måde gennem et betydningsfuldt, gensidigt engagement.

Indien har beskyldt Pakistan for at støtte “terrorisme på tværs af landegrænser” efter angrebet, der er det værste angreb på civile i Kashmir i 25 år.

Tirsdag blev 26 personer dræbt af skud i et angreb på den populære turistdestination Pahalgam i Kashmir-provinsen, der ligger i det nordlige Indien.

Størstedelen af ofrene – 25 ud af 26 – var indere.

Blandt de formodede gerningsmænd er to militante pakistanere, oplyste politiet i Kashmir torsdag. Der er fortsat tre gerningsmænd på fri fod.

Den militante bevægelse Modstandsfronten, som Indien kategoriserer som en terrororganisation, har taget skylden for angrebet.

Indien har efterfølgende lukket sin grænseovergang til Pakistan og sat en aftale om deling af vandressourcer midlertidigt ud af kraft.

Samtidig mindskes antallet af diplomatiske ansatte i Pakistans hovedstad, Islamabad, og pakistanere sendes hjem.

Visa til alle pakistanske statsborgere i Indien suspenderes desuden med øjeblikkelig virkning, lød det torsdag fra det indiske udenrigsministerium.

Pakistan nægter enhver involvering i sagen og har kaldt forsøg på at forbinde landet til angrebet for “useriøse”.

I en udtalelse lover Pakistan at svare tilbage på Indiens handlinger.

– Enhver trussel mod Pakistans suverænitet og mod dets folks sikkerhed vil blive mødt med hårde gensidige foranstaltninger på alle områder, lyder det.

Kashmir har været delt mellem Indien og Pakistan siden 1947. Begge gør krav på hele området, men styrer hver sin del af det.

AFP

USA’s regering har torsdag anmodet USA’s højesteret om at tillade et forbud mod, at transkønnede personer kan gøre tjeneste i militæret.

Det viser et retsdokument, som nyhedsbureauet Reuters har læst.

I sidste måned udstedte en amerikansk dommer et midlertidigt påbud, der blokerede for gennemførelsen af forbuddet. En appeldomstol afviste efterfølgende en anmodning om en udsættelse af kendelsen.

Den amerikanske præsident Donald Trumps administration mener, at forbuddet skal indføres alligevel, lyder det i anmodningen til højesteret.

– I dette tilfælde udstedte distriktsdomstolen et universelt påbud, der tilraner sig den udøvende magts (regeringens, red.) myndighed til at afgøre, hvem der må gøre tjeneste i landets væbnede styrker, lyder det.

Højesteret “bør udsætte distriktsdomstolens påbud i sin helhed”, lyder det.

I en bekendtgørelse den 27. januar erklærede Trump, at “det at udtrykke en falsk ‘kønsidentitet’, der afviger fra en persons køn, gør, at man ikke kan efterkomme de strenge standarder, som er nødvendige for militærtjeneste”.

I slutningen af februar fulgte USA’s forsvarsministerium, Pentagon, op med et notat, der erklærede, at man ville fjerne transkønnede soldater fra militæret, medmindre de fik en dispensation i hvert enkelt tilfælde.

Det lød samtidig, at man ville forhindre andre transkønnede personer fra at melde sig til hæren.

Hvis forbuddet træder i kraft, kan det påvirke tusindvis af nuværende soldater.

Pentagon-notatet er ifølge Reuters målrettet dem, der er diagnosticeret med kønsdysfori. 4240 af disse personer tjente i militæret i slutningen af 2024, lyder det fra en anonym embedsmand i forsvaret.

Det gælder også personer, der har historik med kønsdysfori eller udviser symptomer på tilstanden.

Transkønnede amerikanere har været udsat for en rutsjebane af skiftende politik de senere år, hvor demokratiske regeringer har forsøgt at give dem mulighed for at tjene i militæret, mens Trump har forsøgt at holde dem ude.

Reuters

Anklagemyndigheden i USA har meddelt en domstol, at den vil gå efter dødsstraf til Luigi Mangione, der er tiltalt for at have skudt og dræbt forsikringsdirektøren Brian Thompson på åben gade i storbyen New York den 4. december.

Det viser retsdokumenter fra sagen, som nyhedsbureauet Reuters har set.

I starten af april lød det fra USA’s justitsminister, Pam Bondi, at anklagemyndigheden i den føderale sag ville gå efter dødsstraf – hvilket den nu officielt har meddelt.

Årsagen til, at anklagemyndigheden går efter dødsstraf, er ifølge retsdokumentet, at Mangione “udgør en fare i fremtiden, fordi han har udtrykt hensigt om at ramme en hel industri og at samle politisk såvel som social modstand mod industrien ved at begå en dødelig voldshandling”.

Mangiones advokater har ikke umiddelbart regeret på Reuters’ anmodning om en kommentar.

Advokater for Mangione har kaldt justitsminister Pam Bondis udtalelse for “uforbeholdent politisk”.

26-årige Luigi Mangione er i forvejen tiltalt for drabet på Brian Thompson i en sag, der føres i delstaten New York.

En føderal domstol gav tidligere på måneden tilladelse til, at der også kan føres en føderal sag mod Mangione.

I sagen på delstatsniveau har Luigi Mangione nægtet sig skyldig i tiltalerne, der spænder over drab og terrorisme.

Det er uvist, hvordan han forholder sig til tiltalen ved den føderale domstol.

Drabet på Brian Thompson, som var direktør for sundhedsforsikringsselskabet UnitedHealth, blev genstand for omfattende mediebevågenhed.

Det skyldtes den fem dage lange jagt efter at finde Mangione, men især spørgsmålet om motivet til drabet.

På gerningsstedet blev der fundet patronhylstre, hvorpå der var indgraveret ordene “deny”, “defend” og “depose”, som kan oversættes til “benægt”, “forhindr” og “affærdig”.

Ordene er blevet tolket som en henvisning til den amerikanske forsikringsindustri, der er blevet kritiseret for at forsøge at undgå at udbetale penge til sine kunder.

Hvis Mangione bliver kendt skyldig i sagen på delstatsniveau, risikerer han livsvarigt fængsel uden mulighed for prøveløsladelse.

Det er altså kun den føderale sag, der kan resultere i dødsstraf. En sådan dom skal enstemmigt anbefales af en jury.

Reuters

Bolden ligger nu på Ruslands banehalvdel i forhandlingerne om at nå frem til en aftale om en afslutning på krigen i Ukraine.

Det siger Natos generalsekretær, Mark Rutte, torsdag aften efter et møde med USA’s præsident, Donald Trump. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

– Jeg tror, at der er noget på bordet nu, hvor ukrainerne virkelig spiller med. Og jeg tror, at bolden lige nu klart er på den russiske banehalvdel, siger Rutte til journalister i Det Hvide Hus.

Onsdag beskyldte Trump den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, for at skade forhandlingerne med Rusland om fred.

I et opslag på Trumps sociale medie, Truth Social, skrev den amerikanske præsident, at en udtalelse fra Zelenskyj om, at Ukraine ikke “juridisk vil anerkende Ruslands besættelse af Krim”, var skadelig for forhandlingerne, og at Krim blev tabt for flere år siden.

Mark Rutte mødtes torsdag med Donald Trump i Det Hvide Hus, efter at den amerikanske præsident havde mødtes med Norges statsminister, Jonas Gahr Støre.

Rutte siger efter mødet desuden, at USA og dets europæiske allierede er enige om, at Rusland udgør en trussel på lang sigt.

– Vi er i Nato alle enige om, at Rusland udgør en langsigtet trussel mod Natos territorium – mod hele det euro-atlantiske område, siger Rutte torsdag aften ifølge Reuters.

Nato-chefen siger desuden, at USA fortsat er engageret i Nato, selv om landet i den seneste tid i stigende grad har øget sit fokus i Asien og Stillehavsregionen.

Donald Trump sagde torsdag efter mødet med Støre, at han mener, at “de næste dage bliver meget vigtige”, når det handler om at få en våbenhvile på plads mellem Rusland og Ukraine.

– Vi er meget tæt på en aftale. Det mener statsministeren (Støre, red.) også, sagde Trump.

Sent torsdag aften sagde Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, i et interview med CBS News, at Rusland er “klar til at indgå en aftale” med USA om Ukraine. Han tilføjede dog, at dele af aftalen mangler at blive “finjusteret”.

– USA’s præsident mener, og jeg tror med rette, at vi bevæger os i den rigtige retning, lød det fra Lavrov.