Seneste nyheder

USA’s regering har torsdag anmodet USA’s højesteret om at tillade et forbud mod, at transkønnede personer kan gøre tjeneste i militæret.

Det viser et retsdokument, som nyhedsbureauet Reuters har læst.

I sidste måned udstedte en amerikansk dommer et midlertidigt påbud, der blokerede for gennemførelsen af forbuddet. En appeldomstol afviste efterfølgende en anmodning om en udsættelse af kendelsen.

Den amerikanske præsident Donald Trumps administration mener, at forbuddet skal indføres alligevel, lyder det i anmodningen til højesteret.

– I dette tilfælde udstedte distriktsdomstolen et universelt påbud, der tilraner sig den udøvende magts (regeringens, red.) myndighed til at afgøre, hvem der må gøre tjeneste i landets væbnede styrker, lyder det.

Højesteret “bør udsætte distriktsdomstolens påbud i sin helhed”, lyder det.

I en bekendtgørelse den 27. januar erklærede Trump, at “det at udtrykke en falsk ‘kønsidentitet’, der afviger fra en persons køn, gør, at man ikke kan efterkomme de strenge standarder, som er nødvendige for militærtjeneste”.

I slutningen af februar fulgte USA’s forsvarsministerium, Pentagon, op med et notat, der erklærede, at man ville fjerne transkønnede soldater fra militæret, medmindre de fik en dispensation i hvert enkelt tilfælde.

Det lød samtidig, at man ville forhindre andre transkønnede personer fra at melde sig til hæren.

Hvis forbuddet træder i kraft, kan det påvirke tusindvis af nuværende soldater.

Pentagon-notatet er ifølge Reuters målrettet dem, der er diagnosticeret med kønsdysfori. 4240 af disse personer tjente i militæret i slutningen af 2024, lyder det fra en anonym embedsmand i forsvaret.

Det gælder også personer, der har historik med kønsdysfori eller udviser symptomer på tilstanden.

Transkønnede amerikanere har været udsat for en rutsjebane af skiftende politik de senere år, hvor demokratiske regeringer har forsøgt at give dem mulighed for at tjene i militæret, mens Trump har forsøgt at holde dem ude.

Reuters

Anklagemyndigheden i USA har meddelt en domstol, at den vil gå efter dødsstraf til Luigi Mangione, der er tiltalt for at have skudt og dræbt forsikringsdirektøren Brian Thompson på åben gade i storbyen New York den 4. december.

Det viser retsdokumenter fra sagen, som nyhedsbureauet Reuters har set.

I starten af april lød det fra USA’s justitsminister, Pam Bondi, at anklagemyndigheden i den føderale sag ville gå efter dødsstraf – hvilket den nu officielt har meddelt.

Årsagen til, at anklagemyndigheden går efter dødsstraf, er ifølge retsdokumentet, at Mangione “udgør en fare i fremtiden, fordi han har udtrykt hensigt om at ramme en hel industri og at samle politisk såvel som social modstand mod industrien ved at begå en dødelig voldshandling”.

Mangiones advokater har ikke umiddelbart regeret på Reuters’ anmodning om en kommentar.

Advokater for Mangione har kaldt justitsminister Pam Bondis udtalelse for “uforbeholdent politisk”.

26-årige Luigi Mangione er i forvejen tiltalt for drabet på Brian Thompson i en sag, der føres i delstaten New York.

En føderal domstol gav tidligere på måneden tilladelse til, at der også kan føres en føderal sag mod Mangione.

I sagen på delstatsniveau har Luigi Mangione nægtet sig skyldig i tiltalerne, der spænder over drab og terrorisme.

Det er uvist, hvordan han forholder sig til tiltalen ved den føderale domstol.

Drabet på Brian Thompson, som var direktør for sundhedsforsikringsselskabet UnitedHealth, blev genstand for omfattende mediebevågenhed.

Det skyldtes den fem dage lange jagt efter at finde Mangione, men især spørgsmålet om motivet til drabet.

På gerningsstedet blev der fundet patronhylstre, hvorpå der var indgraveret ordene “deny”, “defend” og “depose”, som kan oversættes til “benægt”, “forhindr” og “affærdig”.

Ordene er blevet tolket som en henvisning til den amerikanske forsikringsindustri, der er blevet kritiseret for at forsøge at undgå at udbetale penge til sine kunder.

Hvis Mangione bliver kendt skyldig i sagen på delstatsniveau, risikerer han livsvarigt fængsel uden mulighed for prøveløsladelse.

Det er altså kun den føderale sag, der kan resultere i dødsstraf. En sådan dom skal enstemmigt anbefales af en jury.

Reuters

Bolden ligger nu på Ruslands banehalvdel i forhandlingerne om at nå frem til en aftale om en afslutning på krigen i Ukraine.

Det siger Natos generalsekretær, Mark Rutte, torsdag aften efter et møde med USA’s præsident, Donald Trump. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

– Jeg tror, at der er noget på bordet nu, hvor ukrainerne virkelig spiller med. Og jeg tror, at bolden lige nu klart er på den russiske banehalvdel, siger Rutte til journalister i Det Hvide Hus.

Onsdag beskyldte Trump den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, for at skade forhandlingerne med Rusland om fred.

I et opslag på Trumps sociale medie, Truth Social, skrev den amerikanske præsident, at en udtalelse fra Zelenskyj om, at Ukraine ikke “juridisk vil anerkende Ruslands besættelse af Krim”, var skadelig for forhandlingerne, og at Krim blev tabt for flere år siden.

Mark Rutte mødtes torsdag med Donald Trump i Det Hvide Hus, efter at den amerikanske præsident havde mødtes med Norges statsminister, Jonas Gahr Støre.

Rutte siger efter mødet desuden, at USA og dets europæiske allierede er enige om, at Rusland udgør en trussel på lang sigt.

– Vi er i Nato alle enige om, at Rusland udgør en langsigtet trussel mod Natos territorium – mod hele det euro-atlantiske område, siger Rutte torsdag aften ifølge Reuters.

Nato-chefen siger desuden, at USA fortsat er engageret i Nato, selv om landet i den seneste tid i stigende grad har øget sit fokus i Asien og Stillehavsregionen.

Donald Trump sagde torsdag efter mødet med Støre, at han mener, at “de næste dage bliver meget vigtige”, når det handler om at få en våbenhvile på plads mellem Rusland og Ukraine.

– Vi er meget tæt på en aftale. Det mener statsministeren (Støre, red.) også, sagde Trump.

Sent torsdag aften sagde Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, i et interview med CBS News, at Rusland er “klar til at indgå en aftale” med USA om Ukraine. Han tilføjede dog, at dele af aftalen mangler at blive “finjusteret”.

– USA’s præsident mener, og jeg tror med rette, at vi bevæger os i den rigtige retning, lød det fra Lavrov.

Et propelfly forulykkede torsdag aften på en mark i Ringsted. Piloten er uskadt.

Det oplyser vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi Asger Bechstrøm.

– Vi har fat i piloten, og der er heldigvis ikke nogen, der er kommet til skade. Det er meldt til Havarikommissionen.

– Vi skal bare have flyet væk ude fra marken nu, siger han.

Der er tale om et mindre fly – et såkaldt ultralet fly. Politiet ved ikke, hvorfor flyet styrtede ned, eller om det forulykkede før eller under landing.

– Undersøgelserne skal vise, hvad der er sket, siger Asger Bechstrøm.

Adspurgt, hvordan piloten kunne overleve et flystyrt, lyder svaret:

– Det ved vi ikke. Vi er ved at undersøge, hvordan det kan være sket, men der er ikke den store dramatik i det. Flyet er stadig intakt – der er ikke vragdele over det hele, siger han.

Flyet var tippet rundt, så det lå på ryggen på marken, og piloten var blevet samlet op af en bekendt i bil. Det fremgår af politiets døgnrapport.

USA’s præsident, Donald Trump, vil natten til fredag dansk tid deltage i et interview med den journalist, som ved en fejltagelse blev tilføjet til en gruppechat om krigsplaner på den krypterede beskedtjeneste Signal.

Det skriver præsidenten på sit eget sociale medie, Truth Social.

– Senere i dag skal jeg mødes med Jeffrey Goldberg – af alle mennesker, skriver præsidenten.

Goldberg er chefredaktør på mediet The Atlantic og blev internationalt kendt, da han i marts offentliggjorde detaljer om fortrolige udvekslinger af information om planlagte angreb på houthibevægelsen i Yemen.

Det kunne Goldberg gøre, fordi han var blevet tilføjet til en chat, hvori USA’s forsvarsminister, Pete Hegseth, informerede om angrebene.

To dage senere fandt angrebet sted.

USA’s nationale sikkerhedsrådgiver, Mike Waltz, tog efterfølgende ansvaret for uforvarende at have tilføjet Goldberg til chatten.

I opslaget henviser Trump til sagen som den såkaldte Signalgate. Han beskylder desuden Goldberg for at være “en person, der står bag mange fiktive historier om mig”.

– Jeg stiller op til dette interview af nysgerrighed som en konkurrence med mig selv – bare for at se, om det er muligt for The Atlantic at være sandfærdig, lyder det fra Trump i opslaget.

Det fremgår ikke, hvornår interviewet vil blive udgivet. To af Goldbergs kolleger fra The Atlantic ventes også at deltage under interviewet, skriver nyhedsbureauet AFP.

Trump har indtil videre støttet Hegseth og Waltz, ligesom han har kaldt sagen for er en “heksejagt”.

Det har sendt chokbølger indenrigspolitisk såvel som internationalt, at krigsplanerne blev delt med Goldberg i chatten. Senere er det kommet frem, at krigsplaner også blev delt i en anden chat med Hegseths kone og bror.

To anonyme kilder fortæller til nyhedsbureauet AP, at Hegseth havde en internetforbindelse, der omgik Pentagons sikkerhedsprotokoller, på sit kontor.

På den måde kunne han bruge den krypterede beskedtjeneste Signal på sin personlige computer.

Ifølge kilderne havde Hegseth sommetider tre computere på sit skrivebord – en personlig computer, en computer til klassificerede oplysninger og en tredje til følsomme oplysninger om forsvaret.

Alphabet, som er selskabet bag Google, havde i første kvartal en omsætning på 90,2 milliarder dollar – svarende til 561,6 milliarder kroner.

Det fremgår af selskabets regnskab, der er blevet offentliggjort torsdag aften.

Omsætningen overgik dermed analytikernes forventninger, der lød på 89,1 milliard dollar, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Sammenlignet med samme periode sidste år svarer det til en stigning i omsætningen på 12 procent.

Investorerne tager godt imod regnskabet.

I det amerikanske eftermarked går Alphabet-aktien frem med mere end fire procent.

– Vi er tilfredse med vores stærke resultater i første kvartal, der afspejler sund vækst og momentum på tværs af virksomheden, siger Sundar Pichai, der er administrerende direktør, i regnskabet.

Alphabet oplevede blandt andet fremgang i sin annonceforretning på Google og YouTube.

Annonceindtægterne for Google endte på 66,9 milliarder dollar i første kvartal, mens indtægterne for YouTube lå på 8,9 milliarder dollar.

Googles annonceforretning, der udgør omkring 75 procent af Alphabets samlede omsætning, steg med 8,5 procent i første kvartal 2025 sammenlignet med samme periode året inden, skriver Reuters.

USA’s præsident, Donald Trump, har den seneste tid skabt bekymring om den amerikanske økonomi, efter at han har annonceret toldsatser mod lande verden over.

Det har ifølge Reuters fået flere selskaber til at genoverveje deres udgifter til annoncer. Det har Alphabets annonceforretning dog ikke lidt under i første kvartal.

I regnskabet oplyser Alphabet desuden en godkendelse af yderligere aktietilbagekøb på 70 milliarder dollar.

Brasiliens tidligere præsident Jair Bolsonaros helbred er forværret efter en operation i maven tidligere i april.

Hans blodtryk er forhøjet, og hans levertal er forværret, fremgår det af en lægerapport torsdag.

Siden operationen 13. april har den højreorienterede leder ligget på hospitalets intensivafdeling.

Han skal gennemgå yderligere undersøgelser, og der er på nuværende tidspunkt ingen oplysninger om, hvornår han kan blive udskrevet.

Onsdag blev Bolsonaro opsøgt på hospitalet af en retsbetjent, der afleverede en stævning.

I den står, at Bolsonaro har fem dage til at fremlægge sit indledende forsvar som forberedelse til en retssag, hvor han er tiltalt for kupplaner.

En video af situationen viser Bolsonaro reagere vredt og udbryde:

– Har jeg fem dage til at fremlægge mit forsvar? Fem dage?

Han pointerer, at han stadig ligger på intensiv.

I videoen beder sygeplejersker ham om at slappe af, idet hans blodtryk stiger.

Bolsonaro tabte præsidentvalget i 2022. Nu skal han møde for retten, hvor han er anklaget for at have ledet en sammensværgelse om at begå et statskup for at kunne forblive ved magten.

Retssagen bliver den første mod en ekspræsident, der er anklaget for at forsøge at tilrane sig magten med vold, siden Brasilien i 1985 igen blev et demokrati efter to årtiers militærdiktatur.

Bolsonaro risikerer op til 40 års fængsel og politisk udelukkelse forud for næste års præsidentvalg, som han havde håbet at stille op ved.

Tidligere i april gennemgik han en tarmoperation på grund af helbredsproblemer, som stammer fra et knivoverfald under valgkampen i 2018.

AFP

USA’s præsident, Donald Trump, gentager torsdag aften dansk tid sit budskab om, at Grønland er vigtig for international fred.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Meldingen kommer på et pressemøde med Norges statsminister, Jonas Gahr Støre.

Her fik Trump spørgsmål om Grønland. Han undlod dog at svare særlig uddybende på spørgsmålene.

– Grønland bliver spændende – men det er spørgsmål til en anden dag, sagde Trump på pressemødet ifølge nyhedsbureauet NTB.

Efterfølgende gentog han sit tidligere budskab om vigtigheden af Grønland i forhold til international fred.

Støre er den første nordiske regeringsleder og den tiende i alt til at besøge Trump i Det Hvide Hus.

Det er første gang, at Støre og Trump mødes fysisk. De har tidligere talt i telefon sammen.

Grønland var også på dagsordnen i det norske parlament onsdag forud for Støres møde med Trump i Det Hvide Hus.

Her blev Støre opfordret til at bede Trump om, at “holde fingrene fra Grønland”. Det skrev det norske medie NRK onsdag.

– Jeg rejser ikke til Washington for at diskutere sagen om Grønland.

– Men hvis diskussioner om Arktis og Grønland bliver bragt op, kan jeg nemt bekræfte Norges synspunkt, som jeg tror, at USA kender: Vi ligger til grund, at Grønland er en del af kongeriget Danmark, svarede Støre ifølge NRK.

Det er langtfra første gang, at Trump udtaler sig om Grønland.

Præsidenten har gentagne gange sagt, at USA ønsker at overtage Grønland, og at USA har brug for øen af hensyn til verdensfreden og international sikkerhed.

Direkte adspurgt har han ved et pressemøde i januar udtrykt, at han ikke vil afvise militær eller økonomisk tvang i forbindelse med Panamakanalen såvel som Grønland.

Den grønlandske og danske regering har begge flere gange afvist Trumps ønske om at overtage Grønland.

Socialdemokraten Nick Hækkerup bærer det “ultimative ansvar” for, at Forsvaret i dag står i en ringe forfatning.

Det siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) i et interview med Berlingske.

Her langer han kraftigt ud efter den tidligere socialdemokratiske forsvarsminister, der sad for bordenden fra 2011 til 2013.

Det helt store “knæfald” skete i 2012, hvor Forsvaret skulle effektiviseres med 15 procent, uden man troede, det ville få operative konsekvenser.

Det var en kæmpestor og markant fejl, som Troels Lund Poulsen håber, at man aldrig vil begå igen.

– Det er jo Nick Hækkerups ultimative ansvar. For det var ham, der lavede aftalen. Det var ham, vi sad og forhandlede med. Det var ham, vi fik notater fra, hvor der stod, at konsekvenserne af det her ikke var noget, der kom til at gå ud over Forsvaret, siger Troels Lund Poulsen til Berlingske.

Øvelsen sparede otte milliarder kroner, men har efterladt Forsvaret handikappet og med en mistillid til det politiske system, lyder det.

Nick Hækkerup har ikke villet kommentere på den direkte anklage til Berlingske.

I et tidligere interview med avisen har han dog fortalt, at man dengang havde et helt andet trusselsbillede.

– Alle var enige om – ikke mindst stående på, hvad Forsvarets Efterretningstjeneste sagde – at der ikke var nogen trussel mod Danmark. Det var vurderingen på det tidspunkt, og derfor var der bred politisk enighed om at hive noget mere af fredsdividenden, har Nick Hækkerup sagt til Berlingske.

Udover de konkrete økonomiske nedskæringer mener Troels Lund Poulsen også, at omstruktureringen af Forsvaret har skabt stor skade.

Man gjorde militæret til en styrelse, og man fratog magt fra forsvarschefen.

Det har været “dødbringende”, siger Troels Lund Poulsen nu.

USA’s præsident, Donald Trump, mener, at “de næste dage bliver meget vigtige”, når det handler om at få en våbenhvile på plads mellem Rusland og Ukraine.

Det siger han efter et møde med Norges statsminister, Jonas Gahr Støre, torsdag aften dansk tid.

– Vi er meget tæt på en aftale. Det mener statsministeren også, siger han.

På et spørgsmål om, hvorfor Trump ikke lægger mere pres på Ruslands præsident, Vladimir Putin, svarer han:

– Jeg lægger masser af pres på Rusland. Du aner ikke, hvor meget pres jeg lægger. Vi lægger masser af pres på Rusland, og det ved Rusland.

Trump tilføjer, at der foregår indsatser bag kulisserne som led i den forhandling, USA har med Ukraine og Rusland, og at Rusland har gjort indrømmelser.

De indrømmelser omfatter ifølge Trump at “stoppe krigen, stoppe med at overtage hele landet”.

– Ret store indrømmelser, siger han ifølge nyhedsbureauet AFP.

Den amerikanske præsident er blevet beskyldt for at favorisere Rusland i de forhandlinger, som USA håber vil føre til en afslutning på krigen.

Efter mødet med Støre gentager han, at det formentlig bliver vanskeligt for Ukraine at få Krim-halvøen, som Rusland annekterede i 2014, tilbage.

Den norske statsminister påpeger under pressemødet i Det Hvide Hus vigtigheden af, at USA er koblet tæt på fredsprocessen.

– Amerikansk involvering er afgørende for at kunne bevæge dette i retning af en afslutning på krigen, og præsident Trump har gjort det muligt, siger Støre ifølge det norske nyhedsbureau NTB.

Han understreger, at det er vigtigt, at begge parter mærker et pres for at levere.

– Ukraine er under angreb. De forsvarer sig selv. Liv går tabt, og vi mener i høj grad, at der bliver nødt til at komme en våbenhvile – efter initiativ fra USA, siger den norske statsminister.

Tidligere torsdag havde Trump skrevet et opslag på sit sociale medie, Truth Social, hvor han opfordrede sin russiske modpart til at stoppe angrebene i Ukraine.

Natten til torsdag blev mindst 12 mennesker dræbt og 90 såret i et angreb mod Ukraines hovedstad, Kyiv.

I sit opslag tidligere torsdag skrev Trump, at han ikke er “glad for de russiske angreb på Kyiv”.

– Ikke nødvendigt og meget dårlig timing. Vladimir, stop!, lød det fra Trump.

Inden mødet med Støre blev Trump spurgt, om han tror, at Putin lytter til hans opfordring.

– Det gør jeg, svarer Trump ifølge nyhedsbureauet Reuters til journalister ved Det Hvide Hus.

Den amerikanske præsident sagde videre, at han har sat sig en frist for, hvornår krigen i Ukraine skal afsluttes.

– Jeg har min egen tidsfrist, siger han uden at gå i detaljer.

Trump understreger, at både Rusland og Ukraine efter hans opfattelse ønsker fred.

– Jeg håber, at vi kommer dertil hurtigt, siger han.

– Ukraine og Rusland må begge komme til forhandlingsbordet, siger han ifølge NTB.

Jonas Gahr Støre er den første af de nordiske statsministre, der besøger Trump i Det Hvide Hus, efter at præsidenten tiltrådte i januar.

Efter en tabt mistillidsafstemning om klimaminister Lars Aagaard (M) vil Alternativet og Enhedslisten fortsat holde liv i sagen om forsinket elnet, som ministeren fortiede for oppositionspartierne.

Derfor indkalder de to partier nu til et nyt samråd.

Denne gang er det finansminister Nicolai Wammen (S), der skal udspørges.

– Mangel på tillid er den værste mangel, man kan have. Tillid limer alting sammen i politik, siger Torsten Gejl, klimaordfører for Alternativet.

Finansministeren sidder i regeringens grønne udvalg med andre topministre som Troels Lund Poulsen (V) og Lars Løkke Rasmussen (M).

Her blev regeringens spidser orienteret om forsinkelser på elnettet, selv om Folketingets partier ikke blev det.

Det vil Alternativet og Enhedslisten have boret i.

– Han skal svare på, hvad han vidste. Og hvorfor man ikke fortalte Folketinget om sin viden, siger Torsten Gejl, klimaordfører for Alternativet.

Lars Aagaard har været i vælten den seneste tid, efter at mediet Zetland kunne afsløre, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet havde tilbageholdt en pressemeddelelse fra Energinet, der ville fortælle om forsinkelser på elnettet.

Mens ordførerne fra Folketingets partier ikke blev indviet i problemstillingen, cirkulerede sagen opad i regeringen til det grønne udvalg.

Torsten Gejl mener, at finansminister Wammen burde have instrueret klimaministeren i at orientere Folketinget, med det samme sagen kom på udvalgets bord.

– Man sidder og tænker, om der er noget, de skjuler. Hvad har de i ærmet, siger Torsten Gejl.

Oppositionen har med hiv og sving forsøgt at samle et flertal for at vælte Lars Aagaard.

Det er ikke lykkedes. Torsdag overlevede han en afstemning i Folketingssalen, der cementerede et flertal bag ham.

Spørgsmål: Har jeres arbejde i oppositionen gået ud på at drille regeringen?

– Nej, det handler om tillid. Om at vi har svært ved at skulle forhandle utroligt vigtige klimaspørgsmål med en minister, vi ikke har tillid til, siger Torsten Gejl.

Spørgsmål: Kan det risikeres, at jeres fortsatte engagement med flere samråd nu vil kunne stå i vejen for konkret klimapolitik?

– Nicolai Wammen er jo ikke klimaminister. Så det her er relevant. Folketinget er jo regeringens vagthund. Og det, der sker i øjeblikket, er, at magten centreres i ministerierne.

En tidligere medarbejder i Gentofte Kommune er tiltalt for at have begået økonomisk kriminalitet mod kommunen for 1,8 millioner kroner.

Det skriver Gentofte Kommune i en pressemeddelelse.

Svindlen skal have stået på sidste år. Her er den tidligere medarbejder anklaget for at have udstedt 70 fiktive fakturaer til Gentofte Ejendomme fra sit eget firma.

Gennem sit job i kommunen har den tidligere medarbejder derefter godkendt og udbetalt pengene til firmaet.

I pressemeddelelsen fremgår det, at medarbejderen tilstår den økonomiske svindel.

Svindlen blev opdaget tidligere i år af Gentofte Kommune selv. Efterfølgende blev medarbejderen hjemsendt og politianmeldt.

– Det er et alvorligt bedrageri, vi er blevet udsat for, og meget ubehageligt at en af vores medarbejdere har misbrugt den tillid, vedkommende havde i kommunen.

– Derfor har vi også gransket sagen med stor grundighed, så vi kan være sikre på, at vi har afdækket hele omfanget af svindlen, siger Marie Louise Madsen, der er direktør for klima, miljø og teknik i Gentofte Kommune, i meddelelsen.

For at afdække svindlens omfang har man gennemgået mere end 1400 fakturaer, som medarbejderen har behandlet.

Her har man ikke kunne konstatere tilfælde, der går længere tilbage end 2024.

Sagen har givet kommunen anledning til at gennemgå reglerne for kontrol, siger Mikkel Solgaard Bojsen-Møller, der er økonomi- og digitaliseringsdirektør i Gentofte Kommune.

– Derfor har vi besluttet at styrke stikprøvekontrollen på nogle specifikke områder, hvor det kan være særlig svært at kende samtlige leverandører på et givent område, siger han i meddelelsen.

Gentofte Kommune oplyser, at man har bedt politiet rejse et erstatningskrav mod den tidligere medarbejder som en del af straffesagen.

Sagen er endnu ikke berammet, lyder det.

En mand er blevet klemt i en arbejdsulykke med en gravemaskine torsdag eftermiddag.

Det oplyser vagtchef Christian Tilsted fra Nordjyllands Politi til TV2 Nord og Ritzau.

Ulykken fandt sted omkring klokken 15.40, hvor manden arbejdede på en stor gravemaskine, der kører på skinner, ved kridtgraven ved siden af cementproducenten Aalborg Portland. Her graver den kridt op.

– Det er et kæmpestort arbejdsredskab, hvor man kan færdes i flere niveauer. Han bliver så fastklemt mellem en tung gearkasse og en væg, og så får han trykket brystkassen, siger vagtchefen til Ritzau.

Manden er ikke kommet kritisk til skade i forbindelse med ulykken, der skete i 15 meters højde.

Nordjyllands Beredskab blev sammen med politiet kaldt til ulykken, hvis nu der skulle hjælp til at få manden ned derfra. Det forløb dog uden de store problemer.

Som det er kutyme ved arbejdsulykker, er Arbejdstilsynet blevet tilkaldt for at undersøge sagen nærmere.

Sikkerhedsopbuddet til pavens begravelse lørdag i Vatikanet bliver enormt, og der kommer prominente gæster fra hele verden for at ære den afdøde pave Frans.

Blandt dem er den danske biskop i Viborg Stift, Henrik Stubkjær.

Han deltager ved pave Frans’ begravelse i kraft af sin post som præsident for Det Lutherske Verdensforbund.

Han ser frem til at ære paven en sidste gang. Det skyldes, at Frans ifølge den danske biskop i høj grad var en samlende pave.

– Han var en person, der kæmpede for de værdier, han stod for, og han var ikke bange for at stille sig op for de svage, fortæller Henrik Stubkjær.

Som præsident for Det Lutherske Verdensforbund har han været i personlig audiens ved pave Frans to gange.

– Han var en meget karismatisk og meget nærværende person. Han var en, man lyttede til, siger Henrik Stubkjær.

Den danske biskop fortæller, at han under den ene audiens med pave Frans talte med den katolske kirkes overhoved om “verden og de mange forandringer, der kan virke skræmmende og skabe usikkerhed”.

– Så standser han op, og så siger han til os: “Husk nu på, at det netop er i forandringen, at Helligånden har størst mulighed for at ommøblere”.

– Det ser jeg som en insisteren på håbet. At ja, det er rigtigt, at tingene forandrer sig, og det går hurtigt, men husk nu på håbet, siger Henrik Stubkjær.

Selv om den danske biskop og pave Frans ikke tilhører den samme retning inden for kristendommen – han er protestant, paven katolsk – er der stadig mange ting, de har kunnet enes om.

Pavens budskaber om værdighed for fattige, om klimaet og menneskets ansvar i forhold til skaberværket har skabt et stærkt fællesskab med katolikkerne, mener den danske biskop.

– Vi har et godt samarbejde med den katolske kirke, og paven har arbejdet på at sikre og fortsætte dialogen, siger han.

Paven begraves lørdag den 26. april klokken 10.00. Ceremonien finder sted udendørs foran Peterskirken i Vatikanet.

Efter de afsluttende bønner bliver paven flyttet til kirken Santa Maria Maggiore i Rom for at blive stedt til hvile.

Henrik Stubkjær fortæller, at han flyver til den italienske hovedstad, Rom, fredag aften.

Lørdag morgen mødes han med den munk, der står for at koordinere forbindelsen til de andre kirker rundt i verden.

– Han møder mig ved en indgang til Peterspladsen lørdag morgen, og så tager han os igennem sikkerhedstjekket og fører os videre ind på pladsen til ceremonien, siger den danske biskop.

Henrik Stubkjær får følgeskab af Thomas Reinholdt Rasmussen, der er biskop i Aalborg Stift.

Pave Frans døde anden påskedag 88 år gammel. Frans var den første pave fra Sydamerika. Han er nummer 266 i paverækken.

En gymnasieelev er dræbt og tre andre såret i et knivstikkeri på et gymnasium i byen Nantes i det nordvestlige Frankrig.

Det oplyser fransk politi til Le Parisien og andre franske medier.

Den formodede gerningsmand er anholdt. Det er en 15-årig dreng, der er elev på gymnasiet.

Han angreb fire af sine medstuderende omkring klokken 12.30, inden han blev overmandet af lærere på skolen.

Drengen var ifølge Le Parisiens oplysninger bevæbnet med både en jagtkniv og en foldekniv.

En talsmand for politiet siger ifølge nyhedsbureauet Reuters, at der ikke umiddelbart er noget, der tyder på, at der ligger et terrormotiv bag knivstikkeriet.

Den 15-årige formodede gerningsmand har ifølge Le Parisien rundsendt et manifest til skolens øvrige elever. Det handler blandt andet om klima, miljø og forurening, lige som “social fremmedgørelse” også nævnes.

På det sociale medie X skriver uddannelsesminister Élisabeth Borne, at hun er på vej til skolen i Nantes sammen med indenrigsminister Bruno Retailleau.

Oprindeligt havde anklageren i Nantes, Antoine Leroy, planlagt en pressekonference klokken 19.00. Men den er udskudt til “et senere tidspunkt”, skriver Le Parisien.

Der er omkring klokken 16.30 ikke umiddelbart flere oplysninger fra hverken politi eller anklager.

Det var et følsomt emne, der blev taget op i Folketingssalen, da der torsdag skulle stemmes om endelig vedtagelse af regeringens lovforslag om at hæve abortgrænsen.

Og emnet har da også skabt uenighed i regeringspartierne.

I hvert fald har formand for Folketinget og Venstre-politiker Søren Gade, som den eneste fra de tre partier valgt at stemme nej til forslaget.

Det fremgår af Folketingets oversigt over, hvem der har stemt hvad ved dagens afstemning.

Lovforslaget er stillet af indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V), og Søren Gade går dermed både imod linjen fra regeringen samt sit parti, hvor alle andre enten har stemt for eller været fraværende.

Sophie Løhde kaldte det forud for afstemningen en “kæmpe sejr” for danske kvinder, og også statsminister Mette Frederiksen (S) har kommenteret vedtagelsen på sociale medier.

– Mens andre tager et skridt tilbage – tager vi et vigtigt skridt frem. Vi udvider kvinders ret til abort. For unge piger. Og for alle, når det gælder antal uger.

– Retten til selv at bestemme over sin egen krop – over sit liv og sin fremtid – det er en af de mest fundamentale rettigheder, der findes, skriver Mette Frederiksen i et opslag på Facebook.

Søren Gade har ingen kommentar, men han bekræfter over for Ritzau, at der ikke er tale om en fejl.

Venstres gruppeformand Lars Christian Lilleholt oplyser til Ekstra Bladet, at gruppen var stillet frit forud for afstemningen.

Det har altså været op til hvert enkelt Venstre-medlem, hvad man ville stemme ved dagens afstemning.

Det er dog udelukkende Søren Gade, der har stemt imod fra partiet.

Lovforslaget blev vedtaget med 74 stemmer for og 29 imod.

Blandt stemmerne for var også partierne Enhedslisten, SF, Alternativet og Radikale Venstre, samt Helena Artmann Andresen som den eneste fra Liberal Alliance.

– Det betyder meget for mig at være en del af et parti, hvor der er plads til at stemme forskelligt i etiske dilemmaer, skriver Andresen på Instagram.

Dansk Folkeparti, De Konservative, Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne har derimod valgt at stemme nej.

Ruslands missil- og droneangreb på Kyiv natten til torsdag var unødvendigt og udtryk for “meget dårlig timing”.

Sådan skriver USA’s præsident, Donald Trump, på det sociale medie Truth Social og beder Ruslands præsident om at stoppe.

– Jeg er ikke glad for de russiske angreb på Kyiv. Ikke nødvendigt og meget dårlig timing. Vladimir, stop!

– 5000 soldater dør hver uge. Lad os få fredsaftalen på plads, skriver Trump.

Angrebet på den ukrainske hovedstad har kostet mindst 12 mennesker livet og såret flere end 90.

Der er tale om et af de voldsomste angreb på Kyiv under krigen mellem Ukraine og Rusland.

Onsdag aften dansk tid sagde Donald Trump, at han var af den opfattelse, at USA har fået forhandlet en aftale på plads med både Ukraine og Rusland vedrørende krigen.

Derefter trak han i land og sagde, at der kun foreligger en aftale med Rusland.

Det er uvist, hvad aftalen indebærer.

Torsdagens opslag på Truth Social er et sjældent eksempel på, at Trump kritiserer Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Den amerikanske præsident har flere gange rettet en kritik mod Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj. Trump har senest beskyldt ham for at gøre skade på forhandlingerne om fred.

Det er torsdag ikke umiddelbart lykkedes nyhedsbureauet Reuters at få en kommentar fra Kreml til den seneste besked fra Trump på sociale medier.

Da den russiske præsidents talsmand, Dmitrij Peskov, tidligere torsdag blev spurgt om det russiske angreb på Kyiv natten til torsdag, hævdede Peskov, at russiske styrker kun angriber militære mål.

Dagligvarekoncernen Coop har hængt alvorligt i bremsen, men er på vej til at rette op på en tabsgivende drift.

Selskabet skriver i en pressemeddelelse om regnskabet for 2024, at man har vendt et negativt driftsresultat på 717 millioner kroner i 2023 til et plus på samme regnskabspost på 162 millioner kroner sidste år.

Det endda på trods af, at omsætningen faldt fra 34,2 milliarder kroner til 33,6 milliarder.

Ifølge Finans skyldes en stor del af fremgangen dog salget af en stor ejendom nær selskabets hovedkontor i Albertslund, der har påvirket regnskabet positivt med 472 millioner kroner.

Trækker man det beløb ud af ligningen, er driftsresultatet fortsat i negativt territorium.

Alligevel glæder bestyrelsesformand Jeff Gravenhorst sig over fremgangen.

– Med et solidt kapitalgrundlag på plads og en ny ledelse kan vi heldigvis konstatere, at første del af operationen er lykkes, siger han.

Coop blev oprindeligt ejet af det kundeejede andelsselskab Coop. Et større underskud i 2022 betød dog, at der måtte ny kapital og en medejer til i form af energiselskabet OK.

Sammen har de to ejere iværksat en plan, der skal få de omkring 900 butikker til igen at blive en overskudsforretning.

Det har blandt andet betydet, at man har afskediget en hel del administrative medarbejdere og har lukket tabsgivende butikker og tilknyttede selskaber som eksempelvis onlinebutikken Coop.dk.

Senest har Coop afsluttet en handel med Salling Group, der overtager 33 tabsgivende butikker fra konkurrenten.

Coop forventer at levere et driftsresultat i år, der er endnu bedre end i 2024.

– Coop giver samlet set et underskud, og det er jo det, der har vores fokus. Så på trods af, at vi har fremgang, så er vi fortsat en virksomhed med underskud på vores kernedrift.

– Det er også derfor, at vi har en ambition og en plan om at øge vores lønsomhed også i 2025, så vi fortsætter den positive udvikling, som vi har et i selskabet i 2024, siger Coops administrerende direktør, Thor Skov Jørgensen.

I et lækket og foreløbigt udkast til en advokatundersøgelse, om hvorvidt Randers Kommune bærer et ansvar for et jordskred i Ølst, bliver kommunen frifundet.

Det skriver TV2 Østjylland, som er i besiddelse af dokumentet.

Især når det gælder ansvaret for selve jordskreddet, der fandt sted på Nordic Wastes ejendom i december 2023, bliver kommunen angiveligt fundet fri for ansvar.

Det samme gælder spørgsmålet, om hvorvidt kommunen har ført det nødvendige tilsyn med virksomheden.

– Vi finder ud fra en retlig vurdering ikke grundlag for at fastslå, at Randers Kommune har begået fejl eller forsømmelser i forbindelse med kommunens tilsyn med Nordic Wastes overholdelse af vilkår vedrørende jordskred, står der i rapporten ifølge TV2 Østjylland.

Dog bliver der i udkastet ifølge mediet rejst kritik af mangler og fejl i forvaltningens håndtering af Nordic Waste og grunden i den lille landsby Ølst syd for Randers.

I rapporten står det ifølge mediet beskrevet, at kommunen har givet Nordic Waste en række krav for at mindske risikoen for jordskreddet, og det vurderes altså, at kravene sammenholdt med kontrollen og tilsynet vurderes tilstrækkeligt.

Det er Advokatpartnerselskabet Energi & Miljø, der af staten er hyret til at udføre undersøgelsen.

Det er vigtigt at pointere, at rapporten er foreløbig. Den er sendt i høring, hvor kommunen og byrådsmedlemmerne nu har mulighed at komme med kommentarer og indsigelser, skriver det regionale medie.

Sagen om jordskreddet tog sin begyndelse den 11. december 2023.

Her skrev Nordic Waste i en pressemeddelelse, at “et betydeligt jordskred på virksomhedens grund førte til omfattende skader”.

Hurtigt frygtede man, at de store mængder forurenet jord på grunden kunne ende i Alling Å og potentielt skade vandmiljøet helt ud i Randers Fjord.

I midten af december forlod Nordic Waste selv opgaven med at få jordskreddet under kontrol og overlod ansvaret til Randers Kommune.

I januar 2024 indgav virksomheden konkursbegæring.

De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (Geus) har konkluderet, at jordskreddet ikke skyldtes usædvanlige eller uafværgelige årsager, men derimod den megen jord, der var deponeret på området.

En uoverensstemmelse mellem to mænd i Vejle endte onsdag aften med, at den ene forsøgte at slå den anden ihjel.

Det mener Sydøstjyllands Politi, der har sigtet en 34-årig mand for drabsforsøg på en 66-årig mand.

De to mænd, der kendte hinanden i forvejen, havde onsdag aften en uoverensstemmelse på Ribegade i Vejle, da den 34-årige ifølge politiet forsøgte at stikke den 66-årige mand med en ukendt genstand.

Episoden udspillede sig omkring klokken 17.43, oplyser politiet.

Efter overfaldet forlod den 34-årige mand gerningsstedet, men han blev klokken 17.55 anholdt af en patrulje på vejen Flegmade i Vejle.

Han blev fremstillet i grundlovsforhør torsdag klokken 11.30 ved Retten i Kolding, hvor han blev varetægtsfængslet i fire uger i forbindelse med sagen.

Retten har dog ikke fundet, at der er en begrundet mistanke mod manden for drabsforsøg, der i stedet er blevet fængslet for grov vold. Han er dog fortsat sigtet for drabsforsøg.

Det fremgår af et opslag på X torsdag eftermiddag fra Sydøstjyllands Politi.

Den 66-årige mand kom ikke alvorligt til skade, men politiets anklager vurderer altså, at den 34-årige havde til hensigt at dræbe. Det fremgår ikke, hvordan han forholder sig til sigtelsen.

Sydøstjyllands Politi vil i den kommende tid være hyppigere til stede i området omkring Ribegade med tryghedsskabende patruljer, lyder det.