Seneste nyheder

Dagligvarekoncernen Coop har hængt alvorligt i bremsen, men er på vej til at rette op på en tabsgivende drift.

Selskabet skriver i en pressemeddelelse om regnskabet for 2024, at man har vendt et negativt driftsresultat på 717 millioner kroner i 2023 til et plus på samme regnskabspost på 162 millioner kroner sidste år.

Det endda på trods af, at omsætningen faldt fra 34,2 milliarder kroner til 33,6 milliarder.

Ifølge Finans skyldes en stor del af fremgangen dog salget af en stor ejendom nær selskabets hovedkontor i Albertslund, der har påvirket regnskabet positivt med 472 millioner kroner.

Trækker man det beløb ud af ligningen, er driftsresultatet fortsat i negativt territorium.

Alligevel glæder bestyrelsesformand Jeff Gravenhorst sig over fremgangen.

– Med et solidt kapitalgrundlag på plads og en ny ledelse kan vi heldigvis konstatere, at første del af operationen er lykkes, siger han.

Coop blev oprindeligt ejet af det kundeejede andelsselskab Coop. Et større underskud i 2022 betød dog, at der måtte ny kapital og en medejer til i form af energiselskabet OK.

Sammen har de to ejere iværksat en plan, der skal få de omkring 900 butikker til igen at blive en overskudsforretning.

Det har blandt andet betydet, at man har afskediget en hel del administrative medarbejdere og har lukket tabsgivende butikker og tilknyttede selskaber som eksempelvis onlinebutikken Coop.dk.

Senest har Coop afsluttet en handel med Salling Group, der overtager 33 tabsgivende butikker fra konkurrenten.

Coop forventer at levere et driftsresultat i år, der er endnu bedre end i 2024.

– Coop giver samlet set et underskud, og det er jo det, der har vores fokus. Så på trods af, at vi har fremgang, så er vi fortsat en virksomhed med underskud på vores kernedrift.

– Det er også derfor, at vi har en ambition og en plan om at øge vores lønsomhed også i 2025, så vi fortsætter den positive udvikling, som vi har et i selskabet i 2024, siger Coops administrerende direktør, Thor Skov Jørgensen.

I et lækket og foreløbigt udkast til en advokatundersøgelse, om hvorvidt Randers Kommune bærer et ansvar for et jordskred i Ølst, bliver kommunen frifundet.

Det skriver TV2 Østjylland, som er i besiddelse af dokumentet.

Især når det gælder ansvaret for selve jordskreddet, der fandt sted på Nordic Wastes ejendom i december 2023, bliver kommunen angiveligt fundet fri for ansvar.

Det samme gælder spørgsmålet, om hvorvidt kommunen har ført det nødvendige tilsyn med virksomheden.

– Vi finder ud fra en retlig vurdering ikke grundlag for at fastslå, at Randers Kommune har begået fejl eller forsømmelser i forbindelse med kommunens tilsyn med Nordic Wastes overholdelse af vilkår vedrørende jordskred, står der i rapporten ifølge TV2 Østjylland.

Dog bliver der i udkastet ifølge mediet rejst kritik af mangler og fejl i forvaltningens håndtering af Nordic Waste og grunden i den lille landsby Ølst syd for Randers.

I rapporten står det ifølge mediet beskrevet, at kommunen har givet Nordic Waste en række krav for at mindske risikoen for jordskreddet, og det vurderes altså, at kravene sammenholdt med kontrollen og tilsynet vurderes tilstrækkeligt.

Det er Advokatpartnerselskabet Energi & Miljø, der af staten er hyret til at udføre undersøgelsen.

Det er vigtigt at pointere, at rapporten er foreløbig. Den er sendt i høring, hvor kommunen og byrådsmedlemmerne nu har mulighed at komme med kommentarer og indsigelser, skriver det regionale medie.

Sagen om jordskreddet tog sin begyndelse den 11. december 2023.

Her skrev Nordic Waste i en pressemeddelelse, at “et betydeligt jordskred på virksomhedens grund førte til omfattende skader”.

Hurtigt frygtede man, at de store mængder forurenet jord på grunden kunne ende i Alling Å og potentielt skade vandmiljøet helt ud i Randers Fjord.

I midten af december forlod Nordic Waste selv opgaven med at få jordskreddet under kontrol og overlod ansvaret til Randers Kommune.

I januar 2024 indgav virksomheden konkursbegæring.

De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (Geus) har konkluderet, at jordskreddet ikke skyldtes usædvanlige eller uafværgelige årsager, men derimod den megen jord, der var deponeret på området.

En uoverensstemmelse mellem to mænd i Vejle endte onsdag aften med, at den ene forsøgte at slå den anden ihjel.

Det mener Sydøstjyllands Politi, der har sigtet en 34-årig mand for drabsforsøg på en 66-årig mand.

De to mænd, der kendte hinanden i forvejen, havde onsdag aften en uoverensstemmelse på Ribegade i Vejle, da den 34-årige ifølge politiet forsøgte at stikke den 66-årige mand med en ukendt genstand.

Episoden udspillede sig omkring klokken 17.43, oplyser politiet.

Efter overfaldet forlod den 34-årige mand gerningsstedet, men han blev klokken 17.55 anholdt af en patrulje på vejen Flegmade i Vejle.

Han blev fremstillet i grundlovsforhør torsdag klokken 11.30 ved Retten i Kolding, hvor han blev varetægtsfængslet i fire uger i forbindelse med sagen.

Retten har dog ikke fundet, at der er en begrundet mistanke mod manden for drabsforsøg, der i stedet er blevet fængslet for grov vold. Han er dog fortsat sigtet for drabsforsøg.

Det fremgår af et opslag på X torsdag eftermiddag fra Sydøstjyllands Politi.

Den 66-årige mand kom ikke alvorligt til skade, men politiets anklager vurderer altså, at den 34-årige havde til hensigt at dræbe. Det fremgår ikke, hvordan han forholder sig til sigtelsen.

Sydøstjyllands Politi vil i den kommende tid være hyppigere til stede i området omkring Ribegade med tryghedsskabende patruljer, lyder det.

Tyskland har for tredje år i træk udsigt til et år uden økonomisk vækst.

Det viser den tyske regerings forårsprognose for 2025 ifølge Reuters.

Baggrunden er i høj grad den økonomiske usikkerhed, som følger efter USA’s indførelse af forhøjede toldsatser under præsident Donald Trump.

Konkret ventes økonomien at stagnere i år.

Hvis den tyske økonomi står stille eller falder tre år i træk, vil det være første gang i landets historie, at det sker.

I både 2023 og 2024 var den tyske økonomi ramt af tilbagegang.

Tyskland er Europas største økonomi.

I de seneste årtier har Danmark været påvirket af flere voldsomme stormfloder.

Senest i oktober 2023 hvor store områder i den sydlige del af Danmark blev ramt af oversvømmelser.

Og hvis ikke Danmark sikrer sig mod stormflod i en vis fart, risikerer skadesomkostningerne ved stormfloder at løbe op på et beløb mellem 211 og 282 milliarder kroner i nutidsværdi i løbet af de næste 100 år.

Det viser en ny rapport fra Danmarks Tekniske Universitet, DTU og Kommunernes Landsforening, KL.

Frem mod år 2124 forventes antallet af mennesker, der bor i risikozonerne, desuden at stige fra 66.000 i dag til mellem 175.000 til 245.000, fremgår det af rapporten.

Rapporten fastslår, at man i fremtiden forventer, at stormfloder bliver hyppigere grundet havstandsstigninger som følge af klimaændringer, og det vil
føre til endnu højere omkostninger fra stormfloder.

Derfor er der ikke nogen tid at spilde, lyder det fra formand for klima- og miljøudvalget i KL Johannes Lundsfryd Jensen (S).

– Jo hurtigere vi får bygget diger og får klimasikret vores havne, veje og ejendomme, jo billigere bliver det. Så det handler om at lave investeringer i forebyggelse, frem for når skaden den er sket, siger han.

To unge amerikanere, der er sigtet for vold mod en taxachauffør i Danmark, er blevet løsladt og har fået udleveret deres pas.

Det oplyser Eigil Strand, der er forsvarer for en af mændene, til Ritzau.

– Nu er de helt løsladt og kan rejse og gøre, hvad de vil, siger advokaten.

Amerikanerne, der er 19 og 21 år, forsøgte ifølge sigtelsen mod dem at forlade en taxa uden at betale, hvilket fik chaufføren til at løbe efter dem.

Efter at chaufføren havde fået kontakt til dem, overfaldt de ham og tildelte ham flere knytnæveslag i ansigtet og sparkede ham, lyder det i sigtelsen.

Den angivelige vold førte til, at chaufføren skulle have hospitalsbehandling.

Mændene blev fremstillet i grundlovsforhør i Københavns Byret den 31. marts, hvor en dommer valgte at varetægtsfængsle dem i ti dage.

Fængslingen blev senere forlænget, hvilket de unge amerikanere kærede til landsretten.

I midten af april afgjorde Østre Landsret, at mændene kunne sættes på fri fod, men at de skulle deponere deres pas og dagligt melde sig til politiet.

– Når man er fængslet, så kan man nogle gange opfylde varetægtsfængslingens øjemed med andet end at sidde i fængsel, siger Eigil Strand om, hvorfor mændene ikke længere skulle sidde frihedsberøvet.

Kort inden Østre Landsret lod mændene komme ud af arresten, oplyste Københavns Politi, at det forventede, at der kunne udleveres et anklageskrift i sagen inden for to uger.

Et sådant er dog torsdag endnu ikke klar, bekræfter Eigil Strand.

Advokaten forventer, at hans klient rejser hjem til USA, nu hvor han har fået sit pas udleveret og kan rejse frit.

Adspurgt, om amerikaneren vil komme til Danmark, hvis der skal føres en straffesag mod ham og vennen for vold, svarer Eigil Strand:

– Jeg regner med, at han kommer, hvis han skal det.

Indien suspenderer alle visa til pakistanske statsborgere i landet som følge af et angreb på turister i Kashmir-provinsen tidligere på ugen.

Det oplyser det indiske udenrigsministerium i en pressemeddelelse.

Suspenderingen betyder konkret, at pakistanere i Indien smides ud af landet.

Hvor mange der udvises, er foreløbigt uklart.

– Efter terrorangrebet i Pahalgam har Indiens regering besluttet at suspendere tildelingen af visa til pakistanske statsborgere med øjeblikkelig virkning, skriver udenrigsministeriet i meddelelsen.

Tirsdag blev 26 personer dræbt i et angreb på den populære turistdestination Pahalgam i Kashmir-provinsen i det nordlige Indien.

Ofrene blev dræbt af skud.

Størstedelen af ofrene – 25 ud af 26 – var indere.

Blandt de formodede gerningsmænd er to militante pakistanere, oplyste politiet i Kashmir tidligere torsdag.

Som udgangspunkt ophæves allerede udstedte opholdstilladelser 27. april – altså søndag. Medicinske visa er dog gyldige til og med 29. april.

Som modsvar til Indiens masseudvisning af pakistanere har Pakistans regering besluttet at suspendere alle opholdstilladelser udstedt til indere i Pakistan, skriver nyhedsbureauet AFP.

Derudover stopper Pakistan al handel med Indien med øjeblikkelig virkning, lukker sine grænser til Indien og lukker sit luftrum for indiske fly.

Pakistan udviser også indiske diplomater.

– Pakistan erklærer rådgivere fra Indiens hær, flåde og flyvevåben for persona non grata. De får hermed besked på at forlade Pakistan øjeblikkeligt, står der i en udtalelse fra Pakistans premierministerkontor ifølge AFP.

Indiske pilgrimme fra Sikh-religionen er som de eneste indere undtaget udvisningen fra Pakistan.

Tre af de nordatlantiske mandater har i dag støttet regeringen ved mistillidsafstemningen imod klimaminister Lars Aagaard (M).

Det har mødt bred kritik fra flere partier i oppositionen, men ifølge det færøske folketingsmedlem Sjúrður Skaale (JF) er der altså ikke noget særligt forbundet med dagens nordatlantiske deltagelse.

– Det, at vi stemmer, bliver gjort til noget unikt, og noget, der sjældent sker. Sandheden er, at de nordatlantiske mandater pegede på Mette Frederiksen efter sidste valg.

– Det, at vi stemmer i dag, er en konsekvens af den beslutning, og derfor er det, der skete i dag, overhovedet ikke noget unikt, siger Sjúrður Skaale (JF) til Ritzau efter afstemningen.

En holdning, der bakkes op af det grønlandske folketingsmedlem Aaja Chemnitz (IA), der også støttede Aagaard.

– Det er vigtigt for mig, at regeringen ved, at de kan regne med mig. Og det her er strategisk arbejde for Grønlands interesser.

– Vi er valgt ligeværdigt, uanset om vi er valgt i Danmark, Grønland eller på Færøerne, og derfor er det sindssygt vigtigt, at vi udøver den politiske indflydelse, som vi er blevet givet, lyder det til det grønlandske medie Sermitsiaq.

Tre ud af fire af de nordatlantiske mandater støttede regeringen i dag. Kun Aki-Matilda Høegh-Dam fra grønlandske Naleraq undlod at stemme.

Afstemningen imod klimaministeren fandt sted som konsekvens af sagen, hvor Aagaard har forholdt oplysninger om forsinkelse af elnettet for Folketinget.

Men efter i dag ligger det altså fast, at et flertal har tillid til Lars Aagaard.

86 stemte for, at Aagaard kan fortsætte som minister. 85 stemte for, at han skal gå af. 1 stemte blankt, altså hverken for eller imod.

Og det har bragt kritik fra oppositionspartierne, at færøske og grønlandske stemmer på forhånd valgte at frede ministeren.

– Hvorfor blander de nordatlantiske mandater sig i, hvorvidt Folketinget har tillid til klimaministeren? Jeg har aldrig set dem deltage til et udvalgsmøde i klimaudvalget eller et forhandlingsmøde i Klimaministeriet.

– Jeg synes, det er utidig indblanding i dansk indenrigspolitik, sagde klimaordfører i Alternativet Torsten Gejl.

Og den kritik er det færøske folketingsmedlem faktisk ikke uenig i, siger han.

– Jeg synes, at det er et problem, at vi kommer fra et andet land og bestemmer, hvem der vinder en afstemning i Danmark. Det er jo helt forkert, at et flertal i Folketinget ikke kan få sin vilje, fordi vi løfter mindretallet til et flertal.

– Men jeg synes, at det er en systemfejl. Som det er nu, kan jeg ikke andet end at deltage, siger Skaale.

Alligevel tilføjer han, at “man er altid sur, når de nordatlantiske mandater stemmer imod en. Man er aldrig sur, når de støtter en”.

Udmeldingen fra Sjúrður Skaale møder desuden opbakning fra den tidligere mangeårige Venstre-minister Bertel Haarder i et debatindlæg i Altinget rettet mod færingen.

– Der er intet nyt i, at de nordatlantiske folketingsmedlemmer blander sig i dansk politik og får skældud for det. Det kan de tage ganske roligt. Det er taktik og spin, lyder det.

Når ikke man holder åbent, er det svært at tjene penge. Og derfor er der ikke noget overraskende i, at Tivoli opnåede et trecifret millionunderskud i årets første tre måneder i år.

Det netop offentliggjort kvartalsregnskab viser et resultat før skat på minus 127 millioner kroner. Det er en smule svagere end i samme periode sidste år.

Men det hører altså også med til historien, at den københavnske forlystelseshave også kun har holdt åben fem dage i årets tre første måneder.

– Vi graver både finansielt og i ordets bogstaveligste forstand dybe huller i første kvartal, hvor Tivoli er lukket, og vi renoverer og udvikler.

– Det samler vi op i de følgende kvartaler, siger Susanne Mørch Koch, der er administrerende direktør.

Tivoli er i øjeblikket i gang med en større renovering af det såkaldte Asien-område, der ligger ud mod Tietgensgade og over for Ny Carlsberg Glyptotek.

Tivoli forventer på grund af færre åbningsdage lidt færre gæster og en lidt mindre omsætning i år.

Samlet set spår ledelsen en omsætning på 1,3 milliarder kroner og et resultat før skat på 130 millioner kroner.

Et flertal i Folketinget har tillid til klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M).

Det står fast efter en afstemning om mistillid i Folketingssalen.

86 stemte for, at Aagaard kan fortsætte som minister. 85 stemte for, at han skal gå af. 1 stemte blankt, altså hverken for eller imod.

Hvis et flertal i Folketinget ikke længere havde haft tillid til Aagaard, var han tvunget til at gå af.

Afstemningen fandt sted som konsekvens af sagen, hvor Aagaard har forholdt oplysninger om forsinkelse af elnettet for Folketinget.

– Jeg har fokus på at lave resultater for danskerne og den grønne omstilling. Vi skal i næste uge gøre det bedre at være elkunde i Danmark, gøre det mere trygt, og så skal vi videre med havvind, og det glæder jeg mig rigtig meget til, siger Aagaard efter afstemningen.

Inden afstemningen stod det allerede klart, at Aagaard var fredet som minister, selv om oppositionen har udtrykt, at den ikke længere har tillid til Aagaard.

Dog skulle fredningen sikres endegyldigt ved afstemningen, hvor regeringens støttende mandater fysisk skulle møde op i Folketingssalen for at sikre Aagaards job.

Moderaternes gruppeformand, Henrik Frandsen, glæder sig over, at der et flertal, som bakker op om Aagaard som minister. Og han er ikke nervøs for det videre samarbejde mellem Aagaard og oppositionen, der ønsker ministeren væk.

– Jeg er overbevist om, at oppositionen vil trække i arbejdstøjet og vil være med til at finde gode, brede og konstruktive løsninger, siger Frandsen.

Regeringen har mistet sit indenrigspolitiske flertal, men blandt andet tre nordatlantiske mandater støtter regeringen i Aagaard-sagen og derfor var ministeren sikret.

Det er grønlandske Aaja Chemnitz (IA) og de to færøske mandater i Folketinget, Anna Falkenberg (SP) og Sjúrður Skaale (JF), som støtter regeringen i sagen. Løsgængeren Jon Stephensen er også med til at sikre Aagaards ministerliv.

Det var en anden løsgænger Theresa Scavenius, som valgte at stemme blankt – altså hverken for det ene eller andet – ved afstemningen.

Løsgængerne Jeppe Søe og Mike Fonseca, begge med en fortid hos Moderaterne, bakkede oppositionen op i sagen.

Det grønlandske folketingsmedlem Aki-Matilda Høegh-Dam (Naleraq) havde proklameret, at hun formentlig ville stemme blankt, men hendes stemme er ikke registeret i afstemningen.

– Jeg stemte slet ikke. Jeg ved ikke, om der er nogen forskel, men jeg trykkede ikke på nogen knap, siger Aki-Matilda Høegh-Dam, som altså i modsætning til de øvrige nordatlantiske mandater i Folketinget ikke bakkede regeringen op med en stemme.

Det er yderst sjældent, at der er afstemninger om mistillid i Folketingssalen. Den seneste var i 2006, hvor den daværende konservative forbrugerminister Lars Barfoed overlevede.

Aagaard er ikke selv folketingsmedlem. Han kunne derfor ikke selv stemme, selv om han var til stede i Folketingssalen. Han blev hentet ind i regeringen efter 2022-valget.

Inden da var han administrerende direktør i Dansk Energi fra 2009-2022. I dag er han folketingskandidat.

Restaurantkæden Flammen var tæt på at fordoble sit overskud sidste år.

Resultatet efter skat voksede fra 13,3 millioner kroner i 2023 til 24,1 million kroner i 2024, skriver Børsen.

Ifølge Flammen er der tale om et rekordregnskab.

– Vi har i 2024 for første gang haft mere end en million aftengæster i vores restauranter. Det er en milepæl i sig selv. Samtidig får vi den højeste gæstetilfredshed, vi nogensinde har haft, siger den administrerende direktør i Flammen, Piet Klein, i en pressemeddelelsen.

– Det er på så mange måder et rekordår for os, og jeg er både enormt stolt af vores resultater og ydmyg over, at vores gæster vælger os til, tilføjer han.

Sidste år åbnede Flammen en ny restaurant i Holstebro, og restaurantkæden har i år planer om at slå dørene op for nye restauranter i Silkeborg, Hillerød og formentlig Køge, oplyser Flammen.

Derudover åbner restaurantkæden sit første sted i Sverige i løbet af i år.

– Vi har ansat en svensk landechef. Så vi er tæt på at kunne sætte bynavn på den første svenske restaurant og forventer en åbning i 2025, siger Piet Klein.

Flammen er en familieejet virksomhed, som i øjeblikket har 17 restauranter i Danmark. Den første Flammen åbnede i Kolding i 2009.

Grillbuffetkæden forventer næste år at udvide med yderligere tre til fire nye steder i Danmark.

Nattens voldsomme angreb på Kyiv får Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, til at rejse hjem fra et besøg i Sydafrika før tid.

Det oplyser præsidenten på beskedtjenesten Telegram ifølge Reuters.

Udenrigsminister Andrij Sybiha vil stå for alle nødvendige møder i Sydafrika i præsidentens fravær, lyder det.

Under besøget i Sydafrika skal Zelenskyj mødes med Sydafrikas præsident, Cyril Ramaphosa. Det er fortsat planen.

De skal diskutere fredsprocessen mellem Ukraine og Rusland.

Ni blev dræbt, og flere end 70 blev såret i det kombinerede missil- og droneangreb, der ramte Kyiv natten til torsdag.

Også byen Kharkiv blev angrebet.

Angrebene antændte adskillige brande i Kyiv, og indbyggere blev begravet under sammenstyrtede bygninger.

På det sociale medie X kommenterer Zelenskyj nattens begivenheder.

– Det er ekstremt vigtigt, at alle i hele verden ser og forstår, hvad der virkelig sker. Næsten 70 missiler – herunder ballistiske missiler. Og omkring 150 angrebsdroner, skriver Zelenskyj.

Der er tale om at af de dødeligste russiske angreb, som Kyiv og byens indbyggere er blevet udsat for i krigen mod Rusland.

Rusland har foreløbig ikke kommenteret angrebene. Til gengæld vælger en talsperson for Ruslands udenrigsministerium torsdag at dreje fokus hen på muligheden for fred – og Zelenskyjs vilje til at indgå kompromisser.

Talsperson Maria Zakharova siger ifølge Reuters, at det bliver tydeligere minut for minut, at Zelenskyj ikke er i stand til at forhandle en aftale, som kan sætte en stopper for krigen.

Onsdag aften dansk tid sagde USA’s præsident, Donald Trump, under et pressemøde i Det Hvide Hus, at han formoder, at USA har en aftale med både Ukraine og Rusland angående krigen.

– Jeg troede, at det ville være nemmere med Zelenskyj. Indtil videre har det været sværere.

– Men jeg tror, at vi har en aftale med begge. Jeg håber, at de går med til den, for jeg vil gerne spare – som I ved, så har vi brugt mange penge, men dette handler om menneskelighed, sagde Donald Trump.

Han trak dog lidt i land efterfølgende, hvor det blev klart, at der endnu ikke er nogen aftale med Ukraine.

Hvad aftalen indebærer, blev heller ikke klart.

Jonas Vingegaard er tilbage på toppen efter sit styrt i Paris-Nice og holder fast i den allerede fastlagte plan frem mod sommerens Tour de France. Han skal dermed kun køre Critérium du Dauphiné i midten af juni inden Touren.

Det skriver hans hold, Visma, på sin hjemmeside.

Danskeren styrtede og udgik af Paris-Nice i marts med en hjernerystelse. Han missede samtidig etapeløbet Catalonien Rundt, der ellers også var en del af sæsonplanen.

– Der er nu fuldt fokus på Tour de France. Forberedelserne er virkelig begyndt. Jeg har ikke længere problemer efter hjernerystelsen eller andre fysiske problemer, siger Vingegaard til Vismas hjemmeside.

– Jeg var rigtig uheldig, at jeg ikke kunne gennemføre Paris-Nice og samtidig missede Catalonien Rundt. Men nu træner jeg uden problemer og vil snart tage i højdetræningslejr.

Der har ellers været spekulationer om, at Vingegaard ville tilføje andre etapeløb til sin forberedelse for at få flere løbskilometer i benene. Hans sportsdirektør, Grischa Niermann, var i starten af april også åben for den mulighed, men det bliver altså ikke aktuelt.

– Jeg har ikke kørt mange løb i år, så jeg er ivrig efter at komme i gang igen. Det gælder både for Critérium du Dauphiné og selvfølgelig Tour de France. Men først skal jeg i højdetræningslejr for at komme i form. Efter det vil jeg prøve at vinde begge løb, siger danskeren til Vismas hjemmeside.

– Jeg har i denne uge været i vindtunnel i Aalborg. Vi forberedte os på Tour de France og fokuserede på min position på cyklen. Det er vigtigt at arbejde på det og ikke efterlade noget til tilfældighederne.

Critérium du Dauphiné, som altså bliver Vingegaards næste løb, køres fra 8. til 15. juni. Det forventes også, at Tadej Pogacar stiller til start i løbet.

Det grønlandske folketingsmedlem Aki-Matilda Høegh-Dam (Naleraq) møder torsdag formiddag op i Folketingssalen og deltager i afstemningen om mistillid til klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M).

Det oplyser hun i en sms til Ritzau, efter at det længe har været uklart, hvordan hun forholder sig i sagen, hvor Aagaard har forholdt oplysninger om forsinkelse af elnettet for Folketinget.

Aki-Matilda Høegh-Dam stemmer “nok blankt”, oplyser hun desuden.

De tre andre nordatlantiske mandater i Folketinget har allerede meddelt, at de støtter regeringen i sagen.

Det drejer sig om det grønlandske folketingsmedlem Aaja Chemnitz (IA) og de to færøske mandater i Folketinget, Anna Falkenberg (SP) og Sjúrður Skaale (JF).

Trioen er dermed med til at sikre, at Aagaard efter alt at dømme fortsætter som minister efter afstemningen, som finder sted lidt efter klokken 10.

Der er sikret et flertal bag Aagaard, selv om hele oppositionen gerne ser ham fjernet som minister, men regeringens støttende mandater skal fysisk møde op i Folketingssalen for at sikre Aagaards job.

Onsdag aften kom en 41-årig mand alvorligt til skade, da han i sin varebil påkørte et træ på Tømmerupvej nær Mørkøv på Vestsjælland.

Ulykken skete, kort efter klokken 23 fremgår det af døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Ved ulykken mistede den 41-årige, der er fra lokalområdet, herredømmet over bilen og ramte et træ i siden af vejen.

Bag på varebilen var en trailer med en minigraver, og traileren hang en meter over jorden på et træ, da politiet kom frem.

Den 41-årige sad fastklemt i bilen. Han blev reddet fri, og hans tilstand var kritisk, da han blev fløjet til behandling på hospitalet. Senere meldes hans tilstand stabil, men han har pådraget sig alvorlige skader på underkroppen.

I bilen var også en 36-årig mand med som passager. Han slap uden alvorlige skader.

En bilinspektør har undersøgt ulykkesstedet, og imens var vejen spærret.

Ifølge politiet var der i bilen tegn på, at der var indtaget alkohol. Det skal en blodprøve afklare.

Hvis Donald Trumps toldtrusler resulterer i en global handelskrig, vil danske virksomheder også blive ramt.

Det fremgår af en rundspørge, som Danmarks Statistik har foretaget i forbindelse med sin månedlige opgørelse af den såkaldte erhvervstillid.

Her svarer 71 procent af de adspurgte industrivirksomheder, at de forventer at blive påvirket, hvis toldkrigen bryder ud.

Det kan ske enten ved, at deres egne varer bliver dyrere for amerikanerne, eller at et europæisk modsvar vil gøre amerikanske varer dyrere herhjemme.

Og selv om det måske kun bliver ved truslerne fra Trumps side, så er det noget, man er nødt til at forholde sig til på direktionsgangene allerede nu.

Det mener Morten Granzau, der er vicedirektør i Dansk Industri.

– Usikkerheden omkring de kommende måneder er stor, og virksomhederne står overfor potentielt store og pludselige omstillinger.

– Selv om dansk erhvervsliv tidligere har vist en stærk evne til at håndtere forandringer, kræver situationen nu, at de kan agere hurtigt og tænke i flere mulige scenarier, siger han.

Også i Dansk Erhverv noterer cheføkonom Tore Stramer sig, at en handelskrig kan ramme dansk erhvervsliv over en bredere kam.

Han hæfter sig dog ved, at den samlede erhvervstillid – som også omfatter bygge og anlæg, detailhandel og servicevirksomheder – kun faldt fra 105,2 til 104,1 i april.

En erhvervstillid over 100 er et udtryk for en overvejende positiv forventning til den kommende tid.

Men skulle toldkrigen rykke nærmere og stemningen vende, kan humørbarometret hurtigt ændre sig.

– En mere udbredt pessimisme kan betyde, at flere virksomheder formentligt vil stoppe en række aktiviteter for i stedet at se tiden an.

– Konkret er der desværre en risiko for, at flere virksomheder skruer ned for investeringer, indkøb og nyansættelser i den nuværende ekstraordinært usikre periode vi befinder os i, siger Tore Stramer.

Han forudser også, at bankerne kan stramme op på deres kreditgivning, som igen vil bremse den økonomiske aktivitet og væksten.

Opgørelsen af erhvervstilliden skal denne gang tages med det forbehold, at den er indsamlet i perioden fra 1. til 22. april.

Der kan derfor være forskel på det grundlag, som virksomhederne har svaret ud fra, afhængigt af de aktuelle udmeldinger fra Donald Trump i perioden.

Terrortruslen mod Danmark er fortsat alvorlig, men trusselsbilledet er blevet mere fragmenteret og uforudsigeligt.

Sådan konkluderer Center for Terroranalyse (CTA) i en netop offentliggjort rapport.

Truslen er i øjeblikket drevet af konflikten mellem Israel og en række regionale aktører, som har radikaliseret og mobiliseret militante islamister.

På den måde er trusselsbilledet stort set det samme som sidste år. Det siger Carsten Bagge Laustsen, der er lektor på Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet og forsker i terror.

– Et trusselsniveau er ikke det samme som et gennemført terrorangreb. Så man skal ikke ryste i bukserne, når man læser PET’s vurdering, siger han.

– Det er PET’s opgave at pege på mulige miljøer, hvor der kunne komme en terrortrussel. Man kan sådan set betrygges ved, at de holder øje, og at der er en myndighed til det.

Desuden mener Carsten Bagge Laustsen ikke, at der er en særlig terrortrussel mod Danmark sammenlignet med andre europæiske lande.

I rapporten ses både velkendte trusselsaktører som Islamisk Stat og al-Qaeda, men der er også en trussel fra aktører, der ikke tidligere har haft betydning herhjemme.

Det fortæller Michael Hamann, der er chef for Center for Kommunikation og Strategi i PET.

– Kombinationen af både velkendte og nye trusselsaktører giver et mere fragmenteret og uforudsigeligt trusselsbillede, siger han i en pressemeddelelse.

Konflikten i Mellemøsten har fortsat afledt betydning for trusselsbilledet i Danmark. I Vesten har flere gennemførte og afværgede angreb taget afsæt i konflikten og især været rettet mod jødiske og israelske interesser.

Sidste år blev der rejst sigtelse efter terrorparagrafferne mod flere personer i to separate sager, hvor målene ifølge PET i begge sager var jødiske.

I maj blev der sat ild til en jødisk kvindes hjem, og i oktober blev der kastet håndgranater mod den israelske ambassade i Hellerup.

Ifølge CTA ses det, at fænomenet “crime as a service” – kriminalitet på bestilling – kan få betydning i terrorsammenhæng. Meget unge gerningspersoner kan blive hyret via virtuelle markedspladser.

Analysen hæfter sig også ved, at den sikkerhedspolitiske situation er blevet forværret de senere år.

Ifølge CTA er der i udlandet set eksempler på, at “crime as a service” er blevet brugt af statslige aktører på måder, der har betydning for terrortruslen.

De organiserede kriminelle er ifølge CTA fortsat først og fremmest motiverede af egne interesser, men kan også udføre kriminalitet mod betaling og få betydning for terrortruslen.

– Det er naturligvis en bekymring for PET, hvis denne fremgangsmåde med voldelige handlinger vinder større indpas i en terrorsammenhæng, og det betyder samlet, at vi ser et mere fragmenteret og uforudsigeligt trusselsbillede end tidligere, siger Michael Hamann.

Terrortruslen mod Danmark er fortsat på niveauet “alvorlig”. Det er niveau fire ud af fem.

I analysen hæves trusselsbilledet fra venstreekstremister fra minimal til begrænset, så det dermed er på niveau to ud af fem.

– Dette skyldes især reaktualiseringen af den propalæstinensiske dagsorden som en samlende sag i miljøet, ligesom der i Vesten er set en stigning i venstreekstremistiske voldshandlinger de seneste år, skriver PET.

Terrortruslen fra antimyndighedsekstremisme er ligeledes i niveauet begrænset, mens truslen fra højreekstremister fortsat er generel – niveau tre ud af fem.

Kurven over antallet af lønmodtagere i Danmark har kun gået én vej siden begyndelsen af 2021, og bevægelsen opad fortsatte også i februar måned.

Her voksede antallet af beskæftigede med 2400 personer, så der nu er 3.046.600 personer, der har et job. Det er 33.100 flere end for et år siden.

Og som det også har været tendensen de senere år, er det i den private sektor, at de fleste job skabes.

Her voksede antallet af ansatte med godt 3300 personer, mens der var knap 1000 færre ansatte i den offentlige sektor.

Palle Sørensen, der er cheføkonom i Nykredit, minder om, at tallene er nogle måneder gamle og altså stammer fra tiden før offentliggørelsen af Donald Trumps planer om at hæve importtolden kraftigt.

Forventningen er, at en eventuel handleskrig vil koste danske arbejdspladser, men ikke lige med det samme.

– Der går formentlig en del måneder, inden beskæftigelsesvæksten bremser op. Det tager nemlig tid, fra ordrerne bliver færre, til det for alvor rammer arbejdsmarkedet.

– Men den nuværende uro kan meget vel betyde færre nye job til danskerne på den lidt længere bane, skriver han i en kommentar.

Hos Arbejdernes Landsbank forventer Jeppe Juul Borre heller ikke, at den sidste beskæftigelsesrekord er sat i denne omgang, men fremtiden ser lidt mere tåget ud, end den har gjort.

– Hvis eksporten ender med at stå i en mere vanskelig situation med en klemt global økonomi, og hvis virksomhederne viser tilbageholdenhed som følge af usikkerheden, så kan det også ramme arbejdsmarkedet.

– Men der endnu mange ubesvarede spørgsmål, og verden ser næppe på samme måde ud om bare et par måneder, mener han.

Realkreditlån med variabel rente vinder frem hos danske boligejere.

Selv om 58 procent i første kvartal i år valgte et lån med fast rente, er der tale om et fald fra de 66 procent, der valgte samme låntype i samme periode sidste år.

Det viser tal fra Finans Danmark, der har opgjort det samlede låneoptag i årets første tre måneder til 31 milliarder kroner.

Spørger man Peter Jayaswal, direktør for realkredit og ejendomsfinansiering i Finans Danmark, handler skiftet formentlig om rentebevægelserne hen over perioden.

– Faldet hænger formentlig sammen med den seneste tids fald i de korte renter, mens vi har set en lille stigning i de lange renter.

– Det kan havde gjort de variabelt forrentede lån mere attraktive for nogle, siger han.

Hos Arbejdernes Landsbank noterer privatøkonom Brian Friis Helmer sig, at det samlede realkreditlån nu er steget fire kvartaler i træk efter en periode på ni kvartaler, hvor det ellers har været faldende.

– Der er ikke tale om nogen kæmpestor vækst, men fremgang er det altså blevet til.

– Det skyldes formentlig, at der igennem en længere periode har været ganske pæn aktivitet på boligmarkedet, hvor vi også har set boligpriserne pege pænt opad, siger han.

Brian Friis Helmer peger også på mange lånekonverteringer i årene 2022 og 2023 som hovedårsagen til, at realkreditudlånet var faldende i en periode.

Her valgte mange boligejere at opkonvertere deres fastforrentede realkreditlån til et lån med højere rente.

Øvelsen betød, at de på grund af kunne reducere deres restgæld betragteligt.

Venstres folketingsmedlem Linea Søgaard-Lidell er i øjeblikket på barsel med sin datter på to måneder, men møder torsdag ind i Folketinget for at sikre Lars Aagaards ministerjob.

– Vi skulle have været til mor/barn-træning, men redningen af Lars Aagaard er vigtigere end min barsel, siger hun til TV 2.

Det er ikke tilladt at have babyer eller børn med ind i Folketingssalen, så Linea Søgaard-Lidell har sin mor med ind til Christiansborg, så mormor passer sit barnebarn, mens afstemningen finder sted. Det oplyser Linea Søgaard-Lidell til Ritzau.

Oppositionen har ikke længere tillid til Aagaard som klima-, energi- og forsyningsminister efter sagen, hvor han har forholdt oplysninger om forsinkelse af elnettet for Folketinget.

Det er Venstres gruppeformand, Lars Christian Lilleholt, som har bedt Linea Søgaard-Lidell at møde op, selv om hun altså er fraværende efter fødslen af sit tredje barn.

Afstemningen ventes nemlig at blive ganske tæt. Og selv om Aagaard på papiret er sikret på forhånd, så skal regeringens støttende mandater rent fysisk skulle møde op i Folketingssalen for at sikre Aagaards job endegyldigt.

Hvis et flertal i Folketinget ikke længere har tillid til Aagaard, er han tvunget til at gå af.

I øjeblikket har regeringen samt dens støtter i alt 89 mandater bag sig. Oppositionen og dens støtter har i alt 87 mandater.

Regeringspartierne Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne har til sammen 85 mandater. Dertil støttes regeringen af løsgængeren Jon Stephensen, som har en fortid hos Moderaterne. Desuden har tre nordatlantiske mandater valgt at støtte regeringen i sagen.

Oppositionen kan mønstre 85 mandater, men får opbakning af løsgængerne Jeppe Søe og Mike Fonseca. Begge har en fortid hos Moderaterne.

Løsgænger Theresa Scavenius har meddelt, at hun stemmer blankt, mens løsgænger Peter Seier Christensen på grund af sygdom har været fraværende i længere tid. Det er uvist, hvordan det grønlandske folketingsmedlem Aki-Matilda Høegh-Dam forholder sig til sagen, og hvad hun gør.

Normalt bliver der indkaldt en suppleant, hvis et folketingsmedlem i en periode er fraværende. Men Venstre har i Linea Søgaard-Lidells tilfælde ikke indkaldt en suppleant.

Hendes førstesuppleant er nemlig Alexandra Sasha fra Venstres liste i Københavns Storkreds. Sidste år stillede hun op som kandidat til europaparlamentsvalget.

Men Alexandra Sasha er blevet kædet sammen med prorussiske forbindelser og er derfor lagt helt på is i Venstre.

Afstemningen finder sted lidt efter klokken 10.