Seneste nyheder

Kurven over antallet af lønmodtagere i Danmark har kun gået én vej siden begyndelsen af 2021, og bevægelsen opad fortsatte også i februar måned.

Her voksede antallet af beskæftigede med 2400 personer, så der nu er 3.046.600 personer, der har et job. Det er 33.100 flere end for et år siden.

Og som det også har været tendensen de senere år, er det i den private sektor, at de fleste job skabes.

Her voksede antallet af ansatte med godt 3300 personer, mens der var knap 1000 færre ansatte i den offentlige sektor.

Palle Sørensen, der er cheføkonom i Nykredit, minder om, at tallene er nogle måneder gamle og altså stammer fra tiden før offentliggørelsen af Donald Trumps planer om at hæve importtolden kraftigt.

Forventningen er, at en eventuel handleskrig vil koste danske arbejdspladser, men ikke lige med det samme.

– Der går formentlig en del måneder, inden beskæftigelsesvæksten bremser op. Det tager nemlig tid, fra ordrerne bliver færre, til det for alvor rammer arbejdsmarkedet.

– Men den nuværende uro kan meget vel betyde færre nye job til danskerne på den lidt længere bane, skriver han i en kommentar.

Hos Arbejdernes Landsbank forventer Jeppe Juul Borre heller ikke, at den sidste beskæftigelsesrekord er sat i denne omgang, men fremtiden ser lidt mere tåget ud, end den har gjort.

– Hvis eksporten ender med at stå i en mere vanskelig situation med en klemt global økonomi, og hvis virksomhederne viser tilbageholdenhed som følge af usikkerheden, så kan det også ramme arbejdsmarkedet.

– Men der endnu mange ubesvarede spørgsmål, og verden ser næppe på samme måde ud om bare et par måneder, mener han.

Realkreditlån med variabel rente vinder frem hos danske boligejere.

Selv om 58 procent i første kvartal i år valgte et lån med fast rente, er der tale om et fald fra de 66 procent, der valgte samme låntype i samme periode sidste år.

Det viser tal fra Finans Danmark, der har opgjort det samlede låneoptag i årets første tre måneder til 31 milliarder kroner.

Spørger man Peter Jayaswal, direktør for realkredit og ejendomsfinansiering i Finans Danmark, handler skiftet formentlig om rentebevægelserne hen over perioden.

– Faldet hænger formentlig sammen med den seneste tids fald i de korte renter, mens vi har set en lille stigning i de lange renter.

– Det kan havde gjort de variabelt forrentede lån mere attraktive for nogle, siger han.

Hos Arbejdernes Landsbank noterer privatøkonom Brian Friis Helmer sig, at det samlede realkreditlån nu er steget fire kvartaler i træk efter en periode på ni kvartaler, hvor det ellers har været faldende.

– Der er ikke tale om nogen kæmpestor vækst, men fremgang er det altså blevet til.

– Det skyldes formentlig, at der igennem en længere periode har været ganske pæn aktivitet på boligmarkedet, hvor vi også har set boligpriserne pege pænt opad, siger han.

Brian Friis Helmer peger også på mange lånekonverteringer i årene 2022 og 2023 som hovedårsagen til, at realkreditudlånet var faldende i en periode.

Her valgte mange boligejere at opkonvertere deres fastforrentede realkreditlån til et lån med højere rente.

Øvelsen betød, at de på grund af kunne reducere deres restgæld betragteligt.

Venstres folketingsmedlem Linea Søgaard-Lidell er i øjeblikket på barsel med sin datter på to måneder, men møder torsdag ind i Folketinget for at sikre Lars Aagaards ministerjob.

– Vi skulle have været til mor/barn-træning, men redningen af Lars Aagaard er vigtigere end min barsel, siger hun til TV 2.

Det er ikke tilladt at have babyer eller børn med ind i Folketingssalen, så Linea Søgaard-Lidell har sin mor med ind til Christiansborg, så mormor passer sit barnebarn, mens afstemningen finder sted. Det oplyser Linea Søgaard-Lidell til Ritzau.

Oppositionen har ikke længere tillid til Aagaard som klima-, energi- og forsyningsminister efter sagen, hvor han har forholdt oplysninger om forsinkelse af elnettet for Folketinget.

Det er Venstres gruppeformand, Lars Christian Lilleholt, som har bedt Linea Søgaard-Lidell at møde op, selv om hun altså er fraværende efter fødslen af sit tredje barn.

Afstemningen ventes nemlig at blive ganske tæt. Og selv om Aagaard på papiret er sikret på forhånd, så skal regeringens støttende mandater rent fysisk skulle møde op i Folketingssalen for at sikre Aagaards job endegyldigt.

Hvis et flertal i Folketinget ikke længere har tillid til Aagaard, er han tvunget til at gå af.

I øjeblikket har regeringen samt dens støtter i alt 89 mandater bag sig. Oppositionen og dens støtter har i alt 87 mandater.

Regeringspartierne Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne har til sammen 85 mandater. Dertil støttes regeringen af løsgængeren Jon Stephensen, som har en fortid hos Moderaterne. Desuden har tre nordatlantiske mandater valgt at støtte regeringen i sagen.

Oppositionen kan mønstre 85 mandater, men får opbakning af løsgængerne Jeppe Søe og Mike Fonseca. Begge har en fortid hos Moderaterne.

Løsgænger Theresa Scavenius har meddelt, at hun stemmer blankt, mens løsgænger Peter Seier Christensen på grund af sygdom har været fraværende i længere tid. Det er uvist, hvordan det grønlandske folketingsmedlem Aki-Matilda Høegh-Dam forholder sig til sagen, og hvad hun gør.

Normalt bliver der indkaldt en suppleant, hvis et folketingsmedlem i en periode er fraværende. Men Venstre har i Linea Søgaard-Lidells tilfælde ikke indkaldt en suppleant.

Hendes førstesuppleant er nemlig Alexandra Sasha fra Venstres liste i Københavns Storkreds. Sidste år stillede hun op som kandidat til europaparlamentsvalget.

Men Alexandra Sasha er blevet kædet sammen med prorussiske forbindelser og er derfor lagt helt på is i Venstre.

Afstemningen finder sted lidt efter klokken 10.

Det vælter ind med medlemmer på to centrale incel-hjemmesider, hvor mænd og drenge deler et stort selvhad og et hadefuldt kvindesyn.

Det viser en ny forundersøgelse fra Center for Digital Pædagogik.

På den ene af de internationale hjemmesider – looksmax.org – er antallet af medlemmer tidoblet på få år – fra omkring 6.000 medlemmer i 2020 til 65.000 medlemmer i 2025. Alene det sidste år er medlemstallet næsten fordoblet.

På incels.is, som er incelsfærens primære hjemmeside, er medlemstallet i samme periode steget med 150 procent, oplyser Center for Digital Pædagogik.

Incels er mænd, der lever i ufrivilligt cølibat og reagerer med en ekstrem vrede mod kvinder online.

Udviklingen er bekymrende, lyder det fra Sandra Halskov, fagkonsulent i Center for Digital Pædagogik, hvor hun arbejder med unges risikoadfærd online.

– Det viser, at vi i højere grad må tage det lovlige, men potentielt skadelige online indhold alvorligt – for det kan påvirke unges trivsel, demokratiske dannelse og kønssyn, siger hun i en pressemeddelelse.

Da brugerne er anonyme, er det ikke muligt at sige noget sikkert om, hvor mange danskere, der er blandt medlemmerne på de to undersøgte incel-fora.

Ifølge Center for Digital Pædagogik er der tegn på, at sprogbrug og idéer fra incelfællesskaber er udbredt blandt nogle danske børn og unge.

Centret får ofte henvendelser fra både forældre og fagfolk, som er bekymrede for polarisering blandt børn på mellemtrinet eller i udskolingen.

Samtidig er der tydelige tegn på, at unge ikke kun bliver eksponeret for sprogbrug og idéer fra incel-fællesskaber i lukkede fora.

Det hadefulde kvindesyn florerer også på platform som eksempelvis TikTok i form af hashtags og i kommentarspor.

Stigningen i antallet af medlemmer på incel-siderne og udbredelsen af incel-indhold på det bredere internet skyldes blandt andet, at algoritmerne er med til at fremme polariserende indhold, fordi det skaber engagement. Det mener Center for Digital Pædagogik.

Mindst otte personer er blevet dræbt, og flere end 70 meldes såret efter et russisk angreb mod Ukraines hovedstad, Kyiv, natten til torsdag.

Det oplyser nødberedskabet i Ukraine torsdag morgen på beskedtjenesten Telegram.

– Eftersøgningen fortsætter efter mennesker under murbrokkerne, skriver nødberedskabet ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Angrebet bliver beskrevet som det værste i den ukrainske hovedstad i år.

Redningshold gennemsøger murbrokkerne 13 forskellige steder i Kyiv med blandt andet sporhunde, lyder det fra beredskabstjenesten:

– Mobiltelefoner kan høres ringe under murbrokkerne. Eftersøgningen vil fortsætte, indtil det står klart, at de har fået fat på alle.

Flere af de sårede bliver nu behandlet på hospitalet – heriblandt flere børn.

Fra nødberedskabet lyder det videre, at beboelsesejendomme er blevet beskadiget i angrebet.

Det ukrainske luftvåben beskriver ifølge nyhedsbureauet AFP nattens angreb som et russisk angreb med både droner og missiler. Rusland slog til med 70 missiler og 145 droner, lyder det.

En militærkilde siger til Reuters, at det missil, som dræbte otte mennesker i Kyiv, var nordkoreansk.

Der har tidligere været meldinger om, at soldater fra Nordkorea har kæmpet side om side med russerne i krigen. Rusland og Nordkorea har i de seneste år knyttet tættere bånd.

Sidste gang, Kyiv blev angrebet med missiler, var i begyndelsen af april. Her blev mindst tre personer såret.

I det østlige Ukraine – i byen Kharkiv – sagde borgmester Іhor Terekhov natten til torsdag, at man var blevet ramt af syv missiler, skriver AFP.

Rusland siger torsdag, at nattens angreb var rettet mod Ukraines forsvarsindustri, herunder fabrikker der producerede “raketbrændstof og krudt”, skriver AFP.

På et pressemøde i Det Hvide Hus sent onsdag sagde USA’s præsident, Donald Trump, at han formoder, at han har en aftale med både Rusland og Ukraine omkring en afslutning på krigen.

Han kom dog ikke nærmere ind på, hvad aftalen skal indeholde.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) reagerer torsdag på nattens angreb i Kyiv:

– Endnu et bevis på Putins (Ruslands præsident, red.) brutalitet. Hvis han virkelig ønskede fred, kunne han bare lægge sine våben, skriver han på X.

I den amerikanske delstat Texas blev en 41-årig mand onsdag henrettet for et drab begået på en kvinde for mere end 20 år siden.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Moises Sandoval Mendoza blev henrettet med en dødelig indsprøjtning i et fængsel i byen Huntsville, oplyser Texas’ justitsminister Ken Paxton i en udtalelse.

Mendoza blev kendt skyldig i mordet på den 20-årige Rachelle O’Neill Tolleson i marts 2004.

Efter at han havde dræbt kvinden, der havde et fem måneder gammelt barn, brændte han liget i en grøftekant. Liget blev først fundet flere dage senere.

Lokale medier har skrevet, at de to havde kendt hinanden siden gymnasietiden.

Moises Sandoval Mendoza har erkendt at stå bag drabet, men han har flere anmodet om at få omgjort dødsstraffen til fængsel på livstid.

I timerne før henrettelsen afviste USA’s højesteret Mendozas ønske om at blokere for den dødelige indsprøjtning.

Umiddelbart før indsprøjtningen undskyldte han drabet på den dengang 20-årige kvinde. Hun undskyldte også over for hendes datter.

– Til Avery … Jeg stjal din mor fra dig. Det er jeg ked af. Jeg ved, at jeg ikke kan gøre sige eller gøre noget, der nogensinde kan gøre det godt igen, sagde Moises Sandoval Mendoza.

Der er den 13. henrettelse, der har fundet sted i USA i år.

Ni af dem er sket med dødelig indsprøjtning, to med skud og to med nitrogen.

Muligheden for at idømme fanger dødsstraf er blevet fjernet i 23 ud af 50 amerikanske delstater. De tre delstater Californien, Oregon og Pennsylvania har midlertidigt suspenderet muligheden for dødsstraf.

USA’s præsident, Donald Trump, er erklæret tilhænger af dødsstraffen. På sin første dag i sin nuværende embedsperiode opfordrede han til en udvidelse af brugen af dødsstraf mod “de mest modbydelige forbrydelser”.

DR Congo og oprørsgruppen M23 er blevet enige om en våbenhvile i den østlige del af landet, mens der forhandles videre om en fredsaftale.

Det oplyser DR Congos regering og M23 i en fælles udtalelse onsdag, skriver nyhedsbureauerne AFP og Reuters.

Meldingen kommer, efter at de to parter den seneste tid har forhandlet med Qatar som mediator.

– Begge parter bekræfter deres forpligtigelse til øjeblikkeligt at standse fjendtlighederne og afstå fra hadefulde ytringer og intimidering samt at opfordre lokalsamfund til at gøre det samme, lyder det i den fælles erklæring ifølge Reuters.

Siden 2021 er mere end seks våbenhvileaftaler mellem de to parter blevet aftalt og brudt, skriver AFP.

Det er en årtier lang konflikt, som de seneste måneder er blusset op i særligt det østlige DR Congo. Områderne er rige på guld og andre mineraler.

Oprørere fra gruppen M23 indtog i slutningen af januar byen Goma efter flere dages intens offensiv.

I februar indtog gruppen også den østlige regions næststørste by, Bukavu.

M23 har dræbt mere end 7000 mennesker i år, hævdede DR Congo i marts. Tallene er ikke blevet verificeret.

Nabolandet Rwanda er også indblandet i konflikten.

Rwanda har ifølge FN-rapporter forsynet M23 med militærhjælp. Omkring 4000 soldater fra Rwanda befandt sig ifølge FN i marts i det østlige DR Congo, hvor de ifølge FN støtter oprørsgruppen.

Rwanda har nægtet, at landet støtter M23.

Men Rwanda har udtalt, at landet i østlige dele af DR Congo er under trussel fra gruppen FDLR. FDLR blev dannet af hutuledere, som var involveret i folkedrabet på tutsierne i Rwanda.

Trump-administrationen kritiserer onsdagens milliardbøder fra EU til de amerikanske techgiganter Apple og Meta.

Brian Hughes, der er talsmand for det nationale sikkerhedsråd, kalder bøderne for økonomisk afpresning.

– Det er en ny form for økonomisk afpresning, som ikke vil blive tolereret af USA, siger Brian Hughes ifølge New York Times.

Milliardbøderne kommer på et følsomt tidspunkt, hvor EU og USA forhandler om at undgå en handelskrig, efter USA’s præsident, Donald Trump, har lagt told på europæiske varer.

EU-Kommissionen har idømt Apple en bøde på 500 millioner euro svarende til 3,7 milliarder kroner, mens Meta skal betale 200 millioner euro svarende til 1,5 milliarder kroner.

Ifølge EU-Kommissionen har de to techgiganter i strid med EU-regler gennemført foranstaltninger, der forstærker og udvikler forbrugeres afhængighed af deres platforme.

Brian Hughes fortæller, at bøderne anses som en handelshindring.

– Udenlandske regler, der specifikt retter sig mod og underminerer amerikanske virksomheder, kvæler innovation og muliggør censur, anses som handelshindringer og en direkte trussel mod det frie civilsamfund, siger talsmanden ifølge New York Times.

Ifølge EU-Kommissionen lever Apple ikke op til EU’s regler om, at selskabet skal oplyse forbrugere om, de kan få alternative produkter, som måske er billigere, uden for Apples egen App-store.

EU-Kommissionen mener, at Apple dermed begrænser konkurrencen og forbrugernes mulighed for frit at vælge alternative løsninger.

I Metas tilfælde handler det ifølge EU-Kommissionen om forbrugernes mulighed for at sige nej til at dele personlige data.

EU-reglerne i Digital Markets Act kræver af store selskaber som Meta, at de skal tilbyde forbrugerne en tilsvarende service, selv om forbrugeren siger nej til at dele sine personlige data.

Både Apple og Meta har mulighed for at appellere bøderne.

12 delstater har onsdag anlagt en sag mod den amerikanske regering for indførelsen af importtold.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

Delstaterne mener ikke, at USA’s præsident, Donald Trump, har ret til indføre told i henhold til den lov, der hedder “International Emergency Economic Powers Act”.

I søgsmålet kræver delstaterne, at tolden bliver erklæret ulovlig, og at alt arbejde på offentlige kontorer i relation til Trumps importtold blokeres øjeblikkeligt.

Sagen er anlagt ved den amerikanske ret for international handel i New York.

Delstaterne mener, at toldpolitikken har bragt kaos i amerikanske økonomi, og at toldsatserne har været underlagt Trumps “lune snarere end sund udøvelse af lovlig autoritet,” skriver de.

De 12 delstater, der har anlagt sagen, er Oregon, Arizona, Colorado, Connecticut, Delaware, Illinois, Maine, Minnesota, Nevada, New Mexico, New York og Vermont.

I en udtalelse betegner Arizonas justitsminister, demokraten Kris Mayes, tolden for “vanvittig”.

Det amerikanske justitsministerium har ifølge AP ikke reageret.

Trump annoncerede importtold på varer fra stort set alle verdens lande i begyndelsen af april.

Varer fra EU blev eksempelvis pålægges 20 procent told, mens kinesiske varer fik pålagt en told på 34 procent, lød fra Trump på et pressemøde i Rosenhaven ved Det Hvide Hus.

Tolden førte til uro på aktiemarkederne verden over, samtidig med at flere lande varslede modtræk over for USA.

En uge senere valgte Trump at sætte tolden over for de fleste lande på pause i 90 dage, men han fastholdte dog en basistold på 10 procent.

Kina havde på det tidspunkt hævet tolden på amerikanske varer, og de to lande har i det meste af april på skift hævet tolden over for hinanden.

Det betyder, at USA har hævet tolden på kinesiske varer til 145 procent. Varer, der sendes den modsatte vej, pålægges 125 procent i kinesisk importtold.

USA’s præsident, Donald Trump, formoder, at han har en aftale med både Rusland og Ukraine omkring en afslutning på krigen.

Det siger Trump på et pressemøde i Det Hvide Hus ifølge Reuters.

På pressemødet antyder præsidenten ifølge Reuters, at det har været sværere at lave forhandlinger med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, end Ruslands præsident, Vladimir Putin.

– Jeg troede, at det ville være nemmere med Zelenskyj. Indtil videre har det været sværere.

– Men jeg tror, at vi har en aftale med begge. Jeg håber, at de går med til den, for jeg vil gerne spare – som I ved, så har vi brugt mange penge, men dette handler om menneskelighed, siger Donald Trump.

Umiddelbart kommer præsidenten ikke nærmere ind på, hvad aftalen indeholder.

Han tager også et forbehold under pressemødet, hvilket især sår tvivl om, hvorvidt Ukraines præsident er klar til at indgå en aftale.

– Jeg tror, at vi har en aftale med Rusland. Vi skal have en aftale med Zelenskyj, siger Trump.

Tidligere på onsdagen rettede præsidenten kritik af Zelenskyj i et opslag på sit sociale medie Truth Social omkring retten til Krim-halvøen.

I 2014 annekterede Rusland Krim, og Zelenskyj ønsker ikke opgive Ukraines juridiske ret til halvøen.

Donald Trump mener ikke, at Ukraine har gjort nok for at forsvare Krim.

– Ingen beder Zelenskyj om at anerkende Krim som russiske territorie, men hvis han vil have Krim, hvorfor kæmpede de så ikke for det for 11 år siden, da det blev givet til Rusland, uden at der blev affyret skud?, skrev Trump på Truth Social.

På onsdagens pressemøde i Det Hvide Hus blev Trump spurgt ind til Krim, men undlod ifølge Reuters at svare direkte på spørgsmålet. I stedet sagde Trump, at han ikke har nogen “favorit”, når det kommer til Rusland og Ukraine. Han ønsker blot, at krigen stopper.

Kort efter Donald Trumps pressemøde i Det Hvide Hus, blev der rapporteret om russiske luftangreb i Ukraines hovedstad, Kyiv, og landets næststørste by, Kharkiv. Det skriver Reuters og AFP.

En 63-årig mandlig motorcyklist har onsdag aften mistet livet efter en trafikulykke nær Tørring.

Det oplyser vagtchef ved Sydøstjyllands Politi Thomas Green til Ekstra Bladet.

– Det er et alvorligt færdselsuheld, der er sket mellem en bil og en motorcykel. Den afdøde er en 63-årig mand, og de pårørende er underrettet, siger vagtchefen til Ekstra Bladet.

Sent onsdag aften er bilinspektører på stedet for at undersøge de nærmere omstændigheder ved ulykken.

Sydøstjyllands Politi efterlyser samtidigt vidner, fremgår det af et opslag på det sociale medie X.

Vidner der har været omkring ulykkesstedet mellem klokken 21.30 og 22 onsdag aften opfordres til at kontakte politiet.

Ulykken er sket på Viborg Hovedvej i retning mod Vejle. Hovedvejen er onsdag aften spærret som følge af ulykken.

Der var fremgang på det amerikanske aktiemarked onsdag, hvor de tre ledende aktieindeks alle lukkede i grønt.

Det brede S&P 500-indeks lukker med en stigning på 1,7 procent, mens Dow Jones og Nasdaq går frem med henholdsvis 1,1 og 2,5 procent.

Onsdagens fremgang følger tirsdagen, hvor de tre indeks også lukkede i grønt.

Her var der forlydender om, at den amerikanske regering forventer en deeskalering i handelskrigen mellem USA og Kina.

USA’s præsident, Donald Trump, sagde blandt andet, at tolden på kinesiske varer “vil falde væsentligt, men det bliver ikke nul”.

I øjeblikket ligger USA’s toldsats for kinesiske varer på 145 procent.

Onsdag skrev mediet Wall Street Journal, at Trump-administrationen overvejer at sænke de høje toldsatser på kinesiske varer, og ifølge mediet kan tolden komme ned på mellem 50 og 65 procent.

Samtidig har Trump sagt, at han ikke har planer om at fyre den amerikanske centralbankchef, Jerome Powell.

Trump har hen over påsken kritiseret centralbankchefen. I et opslag på sit sociale medie Truth Social kaldte han Powell for “en kæmpe taber”. Det fik investorerne til at frygte for centralbankens uafhængighed.

Ifølge Russell Price, der er cheføkonom i den finansielle servicevirksomhed Ameriprise, hænger fremgangen for de amerikanske aktier sammen med udviklingen i Det Hvide Hus.

– Trump har sagt, at han ikke vil fyre Jerome Powell, og at der kan komme et betydeligt fald i toldsatser mod Kina. Det er helt klart to positive ting, som markedet håbede på at få, og det fik det, siger han ifølge Reuters.

Onsdag steg flere amerikanske it-aktier, heriblandt Apple, Microsoft og Nvidia, der gik frem med mellem 2,1 og 3,9 procent.

Derudover steg Tesla-aktien med 5,4 procent på trods af et skuffende regnskab for første kvartal.

Ifølge nyhedsbureauet AFP gik Tesla-aktien alligevel frem, fordi selskabets administrerende direktør, Elon Musk, har meddelt, at han vil fokusere på Tesla igen.

Musk har den seneste tid markeret sig på den politiske scene i USA som en af Trumps største støtter.

Det tyske sportsmærke Adidas løfter sin indtjening i det første kvartal uden bidrag fra Yeezy-kollektionerne, som rapperen Ye – også kendt som Kanye West – står bag.

Driftsresultatet i første kvartal i år endte på 610 millioner euro, hvilket svarer til 4554 millioner kroner.

Overskuddet er dermed næsten fordoblet sammenlignet med samme periode sidste år. Her lød driftsresultatet på 336 millioner euro.

Det viser foreløbige tal, som Adidas har lagt frem onsdag. De endelige resultater i regnskabet præsenteres først 29. april.

Regnskabet bliver det første uden bidrag fra Kanye Wests Yeezy-kollektioner. Det sidste Yeezy-inventar blev nemlig solgt i slutningen af sidste år, skriver Adidas.

Kanye West og Adidas indgik et samarbejde om Yeezy-kollektionen i 2015.

I 2022 afbrød Adidas samarbejdet, efter at Kanye West var kommet med en række kontroversielle udtalelser om blandt andet jøder.

Indien lukker sin hovedgrænseovergang til Pakistan og beskylder den pakistanske regering for at støtte “grænseoverskridende terror”.

Efter et angreb på civile i Kashmir tirsdag, som ingen gruppe har taget skylden for, langer den indiske regering dagen efter ud mod Pakistan.

Udover at grænseovergangen lukkes, sættes en aftale om deling af vandressourcer midlertidigt ud af kraft.

Samtidig mindskes antallet af diplomatiske ansatte i Islamabad, og pakistanere sendes hjem.

– Indus-vandtraktakten fra 1960 vil blive stillet i bero med omgående virkning, indtil Pakistan troværdigt og uigenkaldeligt trækker sin støtte til grænseoverskridende terror tilbage, siger Vikram Misri, som er departementschef i det indiske udenrigsministerium, på et pressemøde i New Delhi.

Grænseovergangen Attari-Wagah lukkes også omgående, siger ministeren. Dog kan personer med gyldige rejsedokumenter få lov at vende tilbage inden 1. maj.

Mindst 26 personer blev dræbt i et angreb mod turister i regionen Kashmir i Indien tirsdag.

Regionen, som er den eneste i Indien med muslimsk flertal, har i årtier været centrum for splid mellem Pakistan og Indien.

I 1989 begyndte et væbnet oprør i regionen, men der har den seneste tid – indtil tirsdag – været færre angreb fra militante, skriver Reuters.

Oprørerne ønsker, at Kashmir opnår uafhængighed, eller at regionen kommer til at høre under Pakistan, som ligesom Indien gør krav på regionen.

Floden Indus er en af de længste på det asiatiske kontinent, og den løber i meget følsomme grænseområder.

Vandtraktaten fordeler flodvandet mellem Indien og Pakistan, men der har været en række uoverensstemmelser om den.

AFP

Kort efter en bredside fra Donald Trump mod Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, melder Ukraine om et godt møde med USA i London.

Ifølge Ukraines forsvarsminister, Rustem Umerov, havde en ukrainsk delegation således produktive drøftelser med Keith Kellogg, der er USA’s særlige Ukraine- og Rusland-udsending.

– Vi talte om vores konsistente synspunkt vedrørende våbenhvile og også om sikkerhedsgarantier.

– For mit vedkommende mener jeg, at mødet var meget produktivt og succesfuldt, siger Umerov i tv-transmitterede udtalelser.

Kort forinden havde USA’s præsident, Donald Trump, i et længere opslag på Truth Social beskyldt Zelenskyj for at gøre skade på forhandlinger med Rusland om fred.

Samtidig havde Trump mere end antydet, at Ukraine må komme med indrømmelser, hvad angår halvøen Krim, som Rusland i 2014 besatte og senere annekterede.

– Ukraine ønsker mere end noget andet i denne verden, at krigen slutter, siger Ukraines udenrigsminister, Andrij Sybiha, på det sociale medie X.

– Vi bestræber os på at arbejde sammen om at nå dette mål, fortsætter han.

Mødet i London onsdag blev i en noget nedskaleret udgave.

Mødet skulle have være afholdt med deltagelse af udenrigsministrene fra Storbritannien, Tyskland, Frankrig, USA og Ukraine.

Onsdag morgen havde flere af ministrene dog meddelt, at de ikke ville komme.

I stedet blev mødet afholdt med lavere rangerende embedsmænd.

Trods udsættelsen af ministermødet tog både Sybiha og Umerov til London.

Trumps udmelding onsdag er ikke første gang, at den amerikanske præsident har langet ud efter Zelenskyj.

I februar gik et møde i Det Ovale Værelse mellem Zelenskyj, Trump og vicepræsident J.D. Vance helt skævt.

På det møde udtalte Trump og vicepræsident J.D. Vance, at Zelenskyj var “utaknemmelig”. Efterfølgende sagde Trump, at Zelenskyj “ikke var klar til fred”.

Herefter forlod Zelenskyj Det Hvide Hus i utide og uden en ellers ventet mineralaftale.

Dronning Mary deltager i pave Frans’ begravelse på lørdag den 26. april.

Det skriver kongehuset i et opslag på Instagram.

Begravelsesceremonien finder sted på pladsen foran Peterskirken i Vatikanet klokken 10.00 på lørdag.

Paven døde af et slagtilfælde og efterfølgende hjertestop om morgenen 2. påskedag. Han blev 88 år.

Dermed slutter dronningen sig til rækken af verdens ledere, der har meddelt, at de deltager i pavens begravelse.

USA’s præsident, Donald Trump, og USA’s førstedame, Melania Trump, har blandt andre meldt sin deltagelse.

Det samme har EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og Javier Milei, som er præsident i pave Frans’ hjemland Argentina.

Kongelige fra hele Europa deltager ligeledes i begravelsen.

Heriblandt Sveriges kong Carl Gustaf og dronning Silvia, Spaniens kong Felipe VI og dronning Letizia samt Storbritanniens prins William, som deltager i kong Charles’ sted.

Efter begravelsesceremonien vil pavens kiste blive ført ind i Peterskirken igen og derfra videre til kirken Santa Maria Maggiore i Rom, som paven har ønsket at blive begravet i.

I mandags sendte det danske kongehus kondolencer til Vatikanet i forbindelse med pavens død.

På kongehusets Instagram-profil sagde kong Frederik, at han og dronning Mary modtog nyheden om pavens død med dyb sorg.

– Vi vil huske ham som en pave, der var dedikeret til at fremme fred, retfærdighed og altid kæmpede for mennesker, der lever i sårbare situationer.

Kong Frederik tilføjede, at kongeparret har “gode minder” fra mødet med pave Frans i Vatikanet i 2018.

Det daværende kronprinspars audiens hos paven var en af de få, der har været fra de danske kongelige i løbet af de seneste mange årtier.

Dronning Margrethe besøgte den daværende pave Benedikt i 2006. Før mødet var det over 40 år siden, at Danmarks kongehus sidst havde aflagt statsbesøg.

Under mødet i 2018 modtog pave Frans en kongelig porcelænsvase i gave.

Halvøen Krim blev tabt for flere år siden og er “ikke engang et diskussionsemne” nu.

Det skriver USA’s præsident, Donald Trump, i et længere opslag på Truth Social, hvor han beskylder Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, for at gøre skade på forhandlinger med Rusland om fred.

Trump henviser til en artikel bragt af Wall Street Journal, hvori Zelenskyj siger, at Ukraine ikke “juridisk vil anerkende Ruslands besættelse af Krim”.

– Denne udtalelse er meget skadelig for fredsforhandlingerne med Rusland, da Krim blev tabt for flere år siden under præsident Barack Hussein Obama og end ikke er et diskussionsemne, skriver Trump.

– Ingen beder Zelenskyj om at anerkende Krim som russiske territorie, men hvis han vil have Krim, hvorfor kæmpede de så ikke for det for 11 år siden, da det blev givet til Rusland, uden at der blev affyret skud?, skriver Trump.

Den amerikanske præsident, der i februar endte i mundhuggeri med Zelenskyj i Det Hvide Hus, siger samtidig, at en aftale er meget tæt på.

Ligesom under mødet i Det Hvide Hus påpeger Trump, at Ukraine og Zelenskyj står i en svær position.

– Han kan få fred, eller han kan kæmpe tre år mere, inden han mister hele landet, skriver Trump.

Der har været flere artikler baseret på unavngivne kilder om, at USA’s regering er villig til at anerkende Krim som en del af Rusland i en mulig fredsaftale mellem Ukraine og Rusland.

USA har sat en del ind på at opnå fred i Ukraine, efter at præsident Donald Trump i løbet af valgkampen sagde, at han ville stoppe krigen i Ukraine på 24 timer.

Men talrige møder, som USA har haft med krigens parter og andre lande, har foreløbig givet få konkrete resultater ud over en begrænset energivåbenhvile, som parterne mange gange har beskyldt hinanden for at bryde. Siden har den russiske regering sagt, at den anser den begrænsede våbenhvile for at være udløbet.

Den seneste tid har Trump og andre topfolk i den amerikanske regering givet udtryk for, at de er ved at miste tålmodigheden.

Blandt andet sagde vicepræsident J.D. Vance onsdag under et besøg i Indien:

– Vi er kommet med et meget tydeligt udspil til både russerne og ukrainerne, og det er på tide, at de enten siger “ja”, eller at USA går væk fra denne proces, siger Vance.

Ruslands invasion af Ukraine er sket i to trin. Tilbage i 2014 besatte og senere annekterede Rusland Krim-halvøen.

I februar 2022 kom fuldskalainvasionen, hvor Rusland besatte endnu flere områder og også i første omgang forsøgte at indtage Kyiv.

Regeringen vil øge den militær tilstedeværelse på Bornholm og tilføre Forsvaret 5000 flere ansatte.

Det meddeler forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) på et pressemøde onsdag aften.

Her præsenteres en ny hærplan for det danske forsvar.

Der skal oprettes en ny infanteribataljon på Bornholm, således at det danske forsvar står stærkere i Østersøen.

Den skal kaldes Bornholms Regiment.

Tropperne til den forstærkede position på Bornholm rykkes fra Haderslev. På dette punkt er der derfor tale om en omstrukturering.

Samtidig vil Forsvaret få tilført flere ansatte over hele landet.

Samlet set skal der komme 5000 flere ansatte i Forsvaret frem mod 2033.

Dermed vil antallet af årsværk i Forsvaret gå fra cirka 23.000 til 28.000.

Det er et resultat af tidligere aftaler og de nyligt afsatte milliardbeløb i Accelerationsfonden.

Antallet af værnepligtige stiger i samme periode til 6500.

På pressemødet deltager også forsvarschef Michael Hyldgaard.

– Opbygningen af hærens kampkraft skal gå hurtigt, og derfor gennemfører vi det nu, siger han.

På et spørgsmål fra pressen kan han ikke sætte et præcist tal på, hvor mange soldater der skal være på Bornholm fremover.

En af Forsvarets store udfordringer er at tiltrække og fastholde medarbejdere.

Flere soldater har råbt vagt i gevær over, at det særligt skyldes ringe lønforhold.

Når regeringen og Forsvaret onsdag præsenterer tallet på 5000 nye ansatte, rummer udmeldingen ikke løfter om en højere løn, der skal tiltrække dem.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen vil ikke afklare lønspørgsmålet endnu.

Det skal afvente en analyse, og der vil formentlig blive taget fat på sagen til efteråret.

– Jeg er åbne for at diskutere, at vi kan gøre mere for lønnen til soldater, siger han.

Det danske C25-aktieindeks lukker i grønt efter meldinger om en mulig opblødning i handelskrigen mellem USA og Kina.

Onsdag lukker det danske indeks med en stigning på 3,3 procent. Det er ifølge mediet MarketWire den næststørste stigning i år.

Samtidig går 23 ud af 25 aktier i C25-indekset frem.

Ørsted-aktien lukker som den eneste i minus, mens Carlsberg-aktien hverken falder eller stiger.

I toppen ligger GN Store Nord og Mærsks A- og B-aktie.

Fremgangen på det danske aktiemarked kommer efter nye meldinger fra Det Hvide Hus, skriver Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension, i en kommentar.

– Ny dag, nye meldinger fra Det Hvide Hus, nyt udsving på aktiemarkederne.

– Den positive stemning, som vi har set på det amerikanske, asiatiske og europæiske marked, skyldes ikke mindst de mildere toner, der nu lyder fra Trump-lejren både i forhold til centralbankchefen Jerome Powell og handelskrigen med Kina, lyder det.

Tirsdag meddelte USA’s præsident, Donald Trump, at tolden på kinesiske varer “vil falde væsentligt, men det bliver ikke nul”.

Onsdag eftermiddag lød det, at Trump-administrationen overvejer at sænke de høje toldsatser på kinesiske varer for at nedtrappe spændingerne mellem USA og Kina. Det skriver Wall Street Journal.

Ifølge en højtstående embedsmand i Det Hvide Hus kan tolden på kinesiske varer komme ned på mellem 50 og 65 procent, skriver mediet.

Der er dog ikke truffet en endegyldig beslutning på området endnu, lyder det.

I øjeblikket ligger USA’s toldsats for kinesiske varer på 145 procent.

Trumps toldmeldinger har de seneste uger sendt bølger gennem aktiemarkeder verden over.

– Nærmest på daglig basis kommer der nye meldinger fra den amerikanske administration, der peger i vidt forskellige retninger, og det smitter i den grad af på aktiemarkederne, som derfor kan dykke gevaldigt den ene dag for efterfølgende at stige markant den næste, skriver Henrik Olejasz Larsen i en kommentar.

Udsvingene på aktiemarkederne er langt fra et overstået kapitel, mener han:

– Tværtimod kan vi forvente, at der kommer flere af slagsen i den kommende tid – både i takt med udmeldinger og retningsskiftene fra Det Hvide Hus, men også som følge af den igangværende regnskabssæson.

Vatikanet vil muligvis gøre det muligt for folk at se den afdøde pave Frans’ åbne kiste også efter midnat, da der har været så mange besøgende, som har ønsket at vise paven den sidste respekt.

Det oplyser Vatikanet i en meddelelse onsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Den oprindelige plan var at lukke for offentligheden ved midnat onsdag og torsdag samt klokken 19 fredag.

Paven, som mandag døde i en alder af 88 år, skal begraves lørdag.

Den åbne trækiste med paven ankom onsdag formiddag til Peterskirken i Rom, hvor katolikker i tusindvis i løbet af dagen har taget afsked med paven.

Nyhedsbureauet Reuters har talt med Maria Pia Caruso, der sammen med sin mand ankom onsdag morgen klokken 07.00 til Peterspladsen.

– Denne pave har været meget vigtig, siger hun.

– Frans har ændret mange ting. Lad os håbe, at hans efterfølger fortsætter med disse ændringer.