Seneste nyheder

USA’s præsident Donald Trumps administration indefryser i fem delstater mere end 10 milliarder dollar i tilskud til støtteprogrammer til økonomisk trængte børnefamilier.

Det oplyser de amerikanske sundhedsmyndigheder (HHS) tirsdag amerikansk tid ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Det drejer sig om delstaterne Californien, Colorado, Illinois, Minnesota og New York, der alle ledes af demokratiske politikere.

Sundhedsmyndighederne begrunder tilbageholdelsen af midlerne med, at man er bekymret for, at der sker svindel.

– Alt for længe har demokratiskledede stater og guvernører været med til at tillade, at der under deres opsyn har fundet svindel sted i massivt omfang, siger Andrew Nixon, der er talsperson for HHS, i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet AP.

Trumps administration har natten til onsdag dansk tid endnu ikke fremlagt beviser på eller detaljer om, hvordan man mener, at der er blevet svindlet.

En embedsmand i Det Hvide Hus, der udtaler sig på betingelse af anonymitet, siger til AP, at indefrysningen bunder i, at staterne spilder penge på mennesker, der opholder sig illegalt i USA.

HHS oplyser tirsdag, at man har underrettet de fem stater om, at indefrysningen af tilskuddene gælder tre forskellige støtteprogrammer tiltænkt børnefamilier med lav indkomst.

Programmerne giver blandt andet tilskud til børnepasning og husleje, ligesom de gennem løntilskud og jobtræning hjælper arbejdsløse forældre i job.

I en udtalelse fra HHS lyder det, at delstaternes adgang til midlerne vil være begrænset, indtil der er foretaget en gennemgang af, hvordan pengene bliver brugt.

Kathy Hochul, der er guvernør i New York, kalder indefrysningen for hævngerrig og hjerteløs.

– Vores delstater bør ikke være politiske brikker i et spil, som Donald Trump synes af have med guvernørerne fra de blå stater (demokratiske stater, red.), siger hun ifølge Reuters.

I de seneste uger har Trumps administration rettet kritik mod Minnesota og hævdet, at indvandrere i den demokratiske delstat svindler sig til sociale ydelser og tilskud.

Præsidenten har hævdet, at 88 procent af de somaliske indvandrere i Minnesota modtager sociale ydelser. Trump har sagt, at han vil have dem smidt ud af USA.

Den formodede gerningsmand bag et masseskyderi på Brown University og drabet på en professor i december indrømmede i en video efter skyderiet at stå bag drabene.

Det oplyser USA’s justitsministerium i en skriftlig udtalelse.

Den formodede gerningsmand er 48-årige Claudio Neves Valente, der skal have dræbt to og såret ni på Ivy League-universitetet i Providence den 13. december.

Han var på fri fod, da han to dage senere også angiveligt dræbte professoren på Massachusetts Institute of Technology (MIT) Nuno Loureiro i professorens hjem.

Neves Valente blev fundet død i et depotrum 18. december, hvor han tilsyneladende havde taget sit eget liv. Da politiet ransagede rummet, fandt man en video af Neves Valente, der indrømmede skyderierne.

Her henviser han til USA’s præsident, Donald Trump, som i dagene efter skyderiet sagde til journalister om gerningsmanden, at politiet “forhåbentlig kommer til at fange det dyr”.

– Jeg kan især godt lide Trumps lort, at have kaldt mig et dyr, hvilket er sandt. Jeg er et dyr, og det er han også, men jeg har ingen kærlighed – jeg har intet had mod USA, sagde han ifølge justitsministeriets transskription, der er oversat fra portugisisk.

I videoen oplyser den formodede gerningsmand ikke et motiv bag skyderierne, men beklager sig over skader, som han pådrog sig under angrebene. Et patronhylster ramte ham i øjet, siger Neves Valente i videoen.

Neves Valente indrømmer i videoen ifølge justitsministeriet at have planlagt skyderiet på Brown University i lang tid.

– Selv om Neves Valente udtalte, at Brown University var hans mål, gav han baseret på den indledende efterforskning ikke et motiv for at målrette sit angreb på de studerende på Brown University eller professoren på MIT.

– Han viste ingen anger under optagelserne, lyder det fra justitsministeriet.

Klippene er ikke blevet offentliggjort.

Justitsministeriet skriver videre i udtalelsen, at Neves Valente i videoen siger, at han havde flere muligheder for at udføre masseskyderiet, men “altid holdt sig tilbage”.

Efterforskningen fortsætter, og der formodes ikke at være nogen trussel mod offentligheden i forbindelse med skyderiet, oplyser ministeriet.

AFP

Venezuela vil overdrage mellem 30 og 50 millioner tønder sanktioneret olie til USA.

Det skriver USA’s præsident, Donald Trump, natten til onsdag i et opslag på sit eget sociale medie, Truth Social.

– Olien vil blive solgt til markedspris, og jeg vil føre kontrol med pengene for at sikre, at de bruges til gavn for befolkningen i Venezuela og USA, skriver han.

Han tilføjer, at han har sat USA’s energiminister, Chris Wright, i gang med at gennemføre overdragelsen med det samme.

– Den (olien, red.) vil blive transporteret med tankskibe og bragt direkte til havne i USA, skriver præsidenten.

Amerikanske styrker angreb lørdag Venezuela flere steder og pågreb landets nu afsatte præsident, Nicolas Maduro, og hans hustru i deres hjem i Venezuelas hovedstad, Caracas.

Efterfølgende har Trump sagt, at Venezuelas oliereserver ikke længere skal kontrolleres af venezuelanerne selv, men skal overtages af USA.

Venezuelas oliereserver er verdens største, og landet sidder på cirka en femtedel af verdens samlede reserver. Landet udvinder dog kun 0,8 procent af den olie, der udvindes på globalt plan.

Det skyldes blandt andet, at skiftende regeringer har forsømt vedligeholdelsen af infrastrukturen omkring olieindustrien, og at industrien har manglet internationale investeringer og været ramt af udenlandske sanktioner.

Trump sagde tirsdag, at han mener, at amerikanske olieselskaber vil kunne få omfattende olieudvinding op at køre i Venezuela inden for mindre end halvandet år.

Han erkendte samtidig, at det bliver dyrt for selskaberne at gå ind i den venezuelanske olieindustri.

Trump og flere af hans ministre skal fredag mødes med ledere af olieselskaber i Det Hvide Hus for at drøfte planerne om, at de skal gå ind i Venezuela og bore efter olie. Det sagde fire unavngivne personer med kendskab til mødet tirsdag til mediet Politico.

Hvilke olieselskaber, der deltager i mødet, oplyser personerne ikke.

Venezuelas fungerende præsident, Delcy Rodriguez, erklærer syv dages landesorg til ære for de ansatte i militæret, som blev dræbt under USA’s militæraktion i landet 3. januar.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

– Jeg har besluttet at erklære syv dages sorg til ære og hæder for de unge mennesker, kvinder og mænd, som gav deres liv i forsvaret af Venezuela og præsident Nicolas Maduro, siger Rodriguez på statsligt tv.

55 ansatte i det cubanske og venezuelanske militær blev dræbt under USA’s militæraktion.

Det venezuelanske militær har oplyst, at 23 ansatte i militæret blev dræbt, herunder fire admiraler.

Cuba har meddelt, at 32 cubanere, som ligeledes arbejdede i militæret, blev dræbt. Tre af dem var højtstående officerer.

Cuba har i forbindelse med den dødelige militæraktion erklæret to dages landesorg.

Ifølge AFP har Venezuelas statsadvokat, Tarek Saab, sagt, at også flere civile blev dræbt i hændelsen, men han har ikke givet et præcist tal.

Under USA’s militæraktion angreb amerikanske styrker flere steder og pågreb landets nu afsatte præsident, Nicolas Maduro, og hans hustru i deres hjem i Venezuelas hovedstad, Caracas.

Herefter blev de begge taget med til USA, hvor de mandag mødte i retten og erklærede sig uskyldige i en række tiltalepunkter om narkokriminalitet.

Delcy Rodriguez, som er Venezuela vicepræsident, blev mandag formelt taget i ed som fungerende præsident i landet.

Tirsdag har hun i en tale sagt, at ingen fremmed magt styrer Venezuela, og at regeringen selv har kontrollen.

Nyhedsbureauet Reuters skriver, USA’s præsident, Donald Trump, for nuværende ser ud til at være villig til at samarbejde med Rodriguez og andre højstående embedsmænd i Venezuela.

Trump har sagt, at der ikke vil blive afholdt valg i Venezuela i løbet af den næste måned, fordi han først skal have styr på landet.

En 73-årig mand er afgået ved døden efter en brand i en lejlighed i Nakskov tirsdag aften.

Det oplyser vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Benjamin Voss.

– Vi har underrettet de pårørende og skal indlede efterforskningen, i forhold til at finde ud af hvad der er sket, og hvad brandårsagen kan være, siger han.

Anmeldelsen indløb klokken 19.52.

Lejligheden, der ligger på Nybrogade, var overtændt, fortæller vagtchefen.

– Vi har på nuværende tidspunkt ikke nogen indikationer på, at der skulle være sket noget kriminelt. Men det skal vores efterforskning afdække nu.

Beredskabet er færdige på stedet, og lejligheden bevogtes, indtil politiet kan påbegynde efterforskningen, siger Benjamin Voss.

Nakskov er Lollands største by og har godt 12.000 indbyggere.

Wyomings højesteret har tirsdag droppet en lov fra 2023, der gjorde det ulovligt at bruge eller udskrive abortpiller i den amerikanske delstat.

Det skriver nyhedsbureauerne AFP og Reuters.

Fire ud af fem dommere nåede tirsdag frem til, at loven var i strid med Wyomings forfatning.

– Beslutningen om at afbryde eller fortsætte en graviditet er en kvindes egen helbredsmæssige beslutning, der er beskyttet af artikel 1, sektion 38, skriver domstolen og fortsætter:

– En voksens ret til at træffe sine egne helbredsmæssige beslutninger er en grundlæggende rettighed.

Den nu ophævede lov gjorde det ulovligt at “udskrive, udlevere, distribuere, sælge eller bruge ethvert lægemiddel, der har til formål at tilvejebringe eller udføre en abort”.

Kort efter vedtagelse af loven blev den sat i bero, efter at en gruppe bestående af sundhedsprofessionelle og interesseorganisationer havde indgivet et søgsmål.

USA’s præsident Donald Trump har gjort det klart, at det er en “national sikkerhedsprioritet” at anskaffe Grønland.

Det oplyser Det Hvide Hus i en skriftlig udtalelse ifølge Reuters som svar på en række spørgsmål fra nyhedsbureauet.

Det oplyses desuden, at Trump sammen med holdet omkring ham drøfter forskellige muligheder for at “forfølge dette vigtige udenrigspolitiske mål”.

– Og selvfølgelig er brugen af det amerikanske militær altid en mulighed, der står til rådighed for den øverstkommanderende, lyder der i udtalelsen ifølge Reuters.

En unavngiven kilde, der beskrives som værende højt i embedsværket, fortæller desuden til mediet, at Trump og hans rådgivere blandt andet taler om muligheden for at købe Grønland af Danmark.

Kilden siger videre, at spørgsmålet om anskaffelsen af Grønland ikke kommer til at forsvinde, og at Trump ønsker, at Grønland kommer på amerikanske hænder under den igangværende embedsperiode.

Trump forlader efter planen Det Hvide Hus i begyndelsen af 2029.

Udtalelsen fra Det Hvide Hus og den anonyme embedsmand kommer, efter at der tirsdag blev afholdt et ekstraordinært møde i Det Udenrigspolitiske Nævn, hvor forholdet til USA var på dagsordenen.

Efter mødet sagde udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), at der fra amerikansk side bliver tegnet et forkert billede af, hvad der sker i Grønland.

Han nævnte blandt andet, at der bliver tegnet et billede af, at der er en masse russiske og kinesiske skibe omkring Grønland, og at Kina yder stor indflydelse gennem investeringer.

– Vi deler ikke det her billede af, at Grønland er plastret til med kinesiske investeringer, sagde udenrigsministeren.

Der er også fra amerikansk side blevet sået tvivl om rigsfællesskabets evne til at passe på Grønland, og også det billede afviste Lars Løkke Rasmussen.

Tirsdag anmodede den grønlandske og danske regering desuden om et møde med den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio.

Formålet med et sådant møde er ifølge Vivian Motzfeldt, der er Grønlands naalakkersuisoq (minister, red.) for udenrigsanliggender, at “drøfte USA’s markante udtalelser om Grønland”.

Trump talte første gang om amerikansk ejerskab over Grønland i 2019. Efter han i november blev valgt til sin anden periode, har han taget emnet op med jævne mellemrum.

Der bliver fra amerikansk side tegnet et forkert billede af, hvad der sker i Grønland.

Det siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) efter et ekstraordinært møde i Det Udenrigspolitiske Nævn tirsdag aften, hvor forholdet til USA har været på dagsordenen.

Han nævner blandt andet, at der bliver tegnet et billede af, at der er en masse russiske og kinesiske skibe omkring Grønland, og at Kina yder stor indflydelse gennem investeringer.

– Vi deler ikke det her billede af, at Grønland er plastret til med kinesiske investeringer, siger Lars Løkke Rasmussen.

Der er også fra amerikansk side blevet sået tvivl om rigsfællesskabets evne til at passe på Grønland, og også det billede afviser Lars Løkke.

– Den her situation beror på en fejllæsning af, hvad der er op og ned. Vi passer på kongeriget, siger han og tilføjer, at det ikke er gavnligt at “tale tingene op”.

– Vi tjener ikke kongerigets interesser ved at tale de her ting yderligere op, siger han.

Der blev indkaldt til mødet i Det Udenrigspolitiske Nævn, efter at USA’s præsident, Donald Trump, har gentaget sit ønske om at få kontrol med Grønland af hensyn til USA’s nationale sikkerhed.

– Det er selvfølgelig ikke noget, vi kan efterkomme, og det har man ikke i Grønland ambitioner om at efterkomme. Det er en fast dansk position. Den forlanger vi, at der er respekt for. Vi er indstillede på at drøfte alle spørgsmål med amerikanerne, lyder det fra Lars Løkke Rasmussen.

Tidligere på aftenen meldte Grønlands naalakkersuisoq (minister, red.) for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, ud på Facebook, at Danmark og Grønland har bedt om et møde med den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio.

Den anmodning håber Lars Løkke Rasmussen, at der bliver lyttet til, siger han.

Målet er, at man med mødet kan få afmonteret de argumenter, som Donald Trump bruger, når han taler om, at USA er nødt til at kontrollere Grønland, tilføjer udenrigsministeren.

– Det er alvorligt, at vi har en amerikansk præsident, som har den ambition. Vores opgave er at sørge for, at den ikke bliver indfriet. Den bedste måde at gøre det på er at afmontere argumenterne, siger Lars Løkke til TV 2.

Også forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) anfægter de amerikanske udmeldinger om, at Danmark ikke gør nok på sikkerhedsområdet.

– Vi har investeret tæt på 100 milliarder i sikkerhedsmæssige kapaciteter, siger han efter mødet i Det Udenrigspolitiske Nævn.

Han understreger samtidig, at sikkerhed i Arktis ikke er en opgave, som Danmark skal løfte alene.

– Det skal man også i Nato-kredsen og dermed også USA, siger han.

Danmark har modtaget “massiv” europæisk opbakning i spørgsmålet om Grønland.

Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) til DR og TV 2 efter et møde i koalitionen af villige lande bag Ukraine i Paris tirsdag.

– Vi kæmper videre for det, vi tror på, og for vores danske synspunkter. Og så kan I også se, at vi i dag modtager en massiv europæisk opbakning.

– Det er nok noget af det vigtigste, vi kan tilvejebringe, som sagerne står, siger Mette Frederiksen til DR og TV 2.

Udmeldingen kommer, efter at USA’s præsident, Donald Trump, har genstartet opgøret om Grønland med nye udtalelser om, at Grønland er vigtigt for amerikansk sikkerhed.

Udtalelserne har fået et særligt dystert skær, efter at USA gennemførte en militær operation i Venezuela, hvor landets præsident, Nicolas Maduro, blev taget til fange. Donald Trump udtalte efter operationen, at USA vil lede landet i en periode.

Det har givet bange anelser i Danmark og Europa for en mulig amerikansk militær operation mod Grønland.

På spørgsmålet om, hvorvidt den europæiske opbakning vil gøre indtryk på den amerikanske præsident, siger Mette Frederiksen:

– Det er i hvert fald med til at understrege, at man ikke alene har en konflikt med rigsfællesskabet og Kongeriget Danmark, men at man har det med hele Europa.

– Det bør tælle. Mine kollegaer går ud fra, at det selvfølgelig tæller, siger Mette Frederiksen med henvisning til de seks europæiske stats- og regeringsledere, der tirsdag underskrev udtalelsen.

De seks store Nato-lande fastslår sammen med Danmark, at ingen andre end Danmark og Grønland har ret til at træffe beslutninger om Grønlands fremtid.

Den fælles udtalelse er underskrevet af Storbritannien, Tyskland, Frankrig, Italien, Polen og Spanien.

Fra europæisk side er der dyb bekymring for konsekvenserne for Nato og samarbejdet mellem USA og Europa, hvis det skulle komme til en amerikansk annektering af Grønland.

Men at også USA bør huske på værdien af alliancen med Europa, ligger mellem linjerne i udtalelser fra den danske statsminister:

– Europa og USA har været hinandens nærmeste allierede siden afslutningen på Anden Verdenkrig.

– Grunden til, at vores befolkninger har levet i fred og frihed, er, at vi har arbejdet sammen. Ikke det modsatte, siger Mette Frederiksen til DR og TV 2.

Morsø Kommune har tirsdag aften besluttet at aflyse alle former for skolekørsel onsdag på grund af varslinger om voldsomt vejr i Nordjylland.

Det skriver kommunen i et opslag på Facebook til forældre og elever.

Det er således okay at blive hjemme fra skole og modtage undervisning online, fortæller vicekommunaldirektør Torben Gregersen til Ritzau.

– Men alle skoler er åbne, og det er også okay at møde op i skolen, hvis man selv sørger for transporten, siger han.

Folkeskolerne etablerer nødundervisning med mulighed for fysisk fremmøde for de elever, der ikke har mulighed for at være hjemme og arbejde med den nødundervisning, der bliver delt på Aula, uddyber han.

Morsø Kommunes skolevæsen består af fire skoler. Kommunen omfatter øen Mors med Agerø i Limfjorden.

Onsdag er der varslinger om, at vintervejret vil vise tænder i den nordlige del af Jylland.

Ifølge TV 2 sender et lavtryk sne ind over den vestlige del af landet, og især ind over Nordjylland, der kan få mellem 10 og 25 centimeter sne i løbet af onsdag.

– Det er med baggrund i varslinger og prognoser, som det ser ud på nuværende tidspunkt, at vi har truffet beslutningen, så familierne har mulighed for at finde andre løsninger, forklarer vicekommunaldirektør Torben Gregersen.

Flere personer meldes dræbt i sammenstød mellem Syriens hær og Syriens Demokratiske Styrker (SDF) i byen Aleppo i den nordlige del af landet.

Det skriver det statslige syriske nyhedsbureau Sana.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters drejer det sig om fire personer.

SDF, som er en kurdiskdomineret milits, og Syriens hær beskylder begge hinanden for volden, lyder det.

Hos nyhedsbureauet AFP lyder dødstallet en smule højere med ni personer dræbt i sammenstødene.

Ifølge AFP lød det tirsdag aften fra SDF, at antallet af dræbte i de kurdiske kvarterer Sheikh Maqsud og Ashrafiyeh var steget til fire civile, heriblandt to kvinder og et barn.

Samtidig har det statslige syriske nyhedsbureau Sana ifølge AFP meldt om fem dræbte. Der skal være tale om fire civile, heriblandt et barn, og en person, som var ansat i forsvarsministeriet.

Tilbage i marts blev der indgået en aftale mellem SDF og den nye regering i Syrien. Den gik ud på, at SDF skulle integreres i de statslige institutioner.

Ahmed al-Sharaa blev præsident i det borgerkrigshærgede land, efter at oprørere i december væltede den tidligere præsident Bashar al-Assads styre.

Sharaa spillede som leder for oprørsgruppen Hay’at Tahrir al-Sham (HTS) en nøglerolle i den lynoffensiv, der væltede Assad.

Med den nye aftale sagde SDF ja til at støtte regeringen i at bekæmpe resterne af Assads styre samt trusler mod Syriens sikkerhed og sammenhold.

Men med flere sammenstød mellem grupperingerne er aftalen gået i stå.

Aftalen skulle ifølge nyhedsbureauet Reuters have været gennemført inden udgangen af 2025.

Ifølge det syriske forsvarsministerium er tirsdag tredje dag i streg, hvor SDF ifølge dem eskalerer konflikten ved at angribe både militære mål og nabolag.

Det oplyser ministeriet i en udtalelse ifølge Sana.

– SDF-organisationen beviser endnu engang, at de ikke erkender aftalen fra 10. marts og prøver at afspore den og slæbe hæren ind i en åben kamp, som de har valgt, skriver ministeriet ifølge det syriske medie.

SDF afviser ifølge Reuters ethvert ansvar og siger, at dødsfaldene skete på grund af “vilkårlige” artilleri- og missilangreb fra grupper knyttet til regeringen.

De 35 lande i koalitionen af villige lande bag Ukraine har taget et stort skridt fremad ved at underskrive “robuste” sikkerhedsgarantier til Ukraine.

Det siger Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, på et pressemøde efter tirsdagens møde i Paris.

– Ukraines skal fortsat være den første linje i forsvaret af landet.

– Men vi vil også være klar med en international sikringsstyrke, der skal kunne operere til lands, til vands og i luften, som skal give Ukraine en ekstra sikkerhed, siger Macron.

Der er opbakning til at give sikkerhedsgarantier til Ukraine som del af en fredsaftale.

Det siger EU’s præsident, António Costa, i et opslag på det sociale medie X.

Udmeldingen kommer efter et møde i Paris, hvor spørgsmålet blev diskuteret af de lande, der støtter Ukraine.

– Vi er rede til at forpligte os til et system af politisk og juridisk bindende garantier, der vil blive aktiveret, når en våbenhvile træder i kraft, siger Costa.

Det er dog fortsat et åbent spørgsmål, hvornår der kommer en fredsaftale. Og ikke mindst, om Rusland vil acceptere, at Ukraine får garantierne som del af aftalen.

António Costa fastslår, at EU også vil bidrage til de planlagte garantier, der skal sikre en “langvarig” fred.

I den forbindelse står EU-medlemskab til Ukraine som centralt for “landets fremtidige velstand”, fastslår Costa.

På EU-topmødet i december blev 24 af de 27 EU-lande desuden enige om at give Ukraine et lån på 90 milliarder euro.

Det skal sikre, at Ukraine kan holde sig kørende i de kommende to år. Det kræver dog yderligere støtte fra andre lande.

– En del af disse midler vil støtte Ukraines væbnede styrker, der udgør den første forsvarslinje mod aggressionen, siger António Costa.

Målet er ifølge Costa, at Ukraine skal være “i den stærkest mulige position før, under og efter en våbenhvile”.

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, talte også for EU-medlemskab til Ukraine som en central del af sikkerhedsgarantierne til landet forud for mødet.

– I dag blev der vist stærk enhed for Ukraine i Paris ved mødet mellem lederne af koalitionen af villige lande fra EU-medlemsstaterne, Nato-allierede og Ukraines venner.

– Vores fælles erklæring sender et klart budskab. Vi står samlet bag Ukraine, og der venter en sikker og velstående fremtid forude, siger von der Leyen på det sociale medie X.

55 ansatte i det cubanske og venezuelanske militær blev dræbt under USA’s militæraktion i Venezuela 3. januar.

Det oplyser militæret i landene ifølge nyhedsbureauet AFP.

Cuba meddelte allerede mandag, at 32 cubanere var blevet dræbt i angrebet.

Ifølge AFP arbejdede de dræbte cubanere for militæret. Tre af dem var højtstående officerer.

Det venezuelanske militær oplyser ligeledes, at 23 af dets militærpersonale blev dræbt, herunder fire admiraler.

Omfanget af civile omkomne oplyses ikke.

Tidligere lød det, at mindst 40 personer blev dræbt under den amerikanske aktion.

Det fortalte en unavngiven venezuelansk embedsmand til det amerikanske medie The New York Times.

Blandt de dræbte var både militærfolk og civile, lød det fra embedsmanden, der blev betegnet som højtstående.

Under USA’s militæraktion angreb amerikanske styrker flere steder og fløj ind med helikopter og pågreb landets nu afsatte præsident, Nicolas Maduro, og hans hustru i deres hjem i Venezuelas hovedstad, Caracas.

Herefter blev de begge taget med til USA, hvor de mandag mødte i retten og erklærede sig uskyldige i en række tiltalepunkter om narkokriminalitet.

Venezuelas vicepræsident, Delcy Rodriguez, blev mandag formelt taget i ed som fungerende præsident i landet.

Landets højesteret godkendte allerede i weekenden, at hun kunne sætte sig på posten.

Den 56-årige vicepræsident har længe været anset for en af de mest loyale støtter af Maduro.

Maduro har tidligere kaldt hende “en tiger” for hendes forsvar af regeringen.

Mandag aften afviste USA’s præsident, Donald Trump, muligheden for et hurtigt valg i landet i et interview med det amerikanske medie NBC News.

– Vi skal først have styr på landet. Man kan ikke afholde et valg. Det ville ikke engang være muligt for folk at stemme, sagde Trump.

En bruger på platformen Polymarket skaffede sig over 400.000 dollar ved at forudsige, at Venezuelas nu afsatte præsident, Nicolas Maduro, ikke ville forblive ved magten.

Det skriver NBC.

Polymarket er en platform, der lader brugere vædde om udfaldet af begivenheder.

I perioden 27. december til 3. januar indgik brugeren 13 væddemål til en værdi af knap 34.000 dollar.

Aftenen inden USA’s militæroperation blev offentligt kendt, indgik brugeren sit sidste og største væddemål til over 14.000 dollar.

– Det trodser al fornuft, hvis ikke der var tale om insiderinformation, siger Dustin Gouker, som er konsulent inden for gamblingindustrien, til mediet Axios.

Polymarket, der beskriver sig selv som et forudsigelsesmarked, er ikke vendt tilbage på en henvendelse fra NBC. Det er uvist, hvem brugeren er, og hvor den blev oprettet. Det står heller ikke klart, om vedkommende reelt havde insiderinformation.

I modsætning til på en klassisk bettingplatform handler brugere på Polymarket aktier om udfaldet af begivenheder med hinanden. Man placerer dermed ikke væddemål hos en bookmaker.

Der har tidligere været debat om Polymarket og risikoen for insiderhandler.

Generelt har amerikanere ikke adgang til hovedplatformen, men ifølge nyhedsbureauet Reuters bruger mange VPN-forbindelser til at komme derind alligevel.

Efter at nyheden om flere Maduro-handler kom frem mandag, sagde det demokratiske kongresmedlem Ritchie Torres, at han snart vil fremlægge lovgivning for at gøre noget ved det.

Han vil forbyde, at embedsmænd, kongresmedlemmer og føderalt ansatte indgår væddemål på platforme som Polymarket, hvis de har information, som ikke er offentligt tilgængelig, relateret til væddemålet – eller måske kan opnå det via deres stilling.

Det var 3. januar, at USA gennemførte en militæraktion i Venezuela.

Her angreb amerikanske styrker flere steder og fløj ind med helikopter og pågreb Maduro i sit hjem i Venezuelas hovedstad, Caracas. Herefter blev han taget med til USA, hvor han mandag mødte i retten og erklærede sig uskyldig i en række tiltalepunkter om narkokriminalitet.

Det danske C25-aktieindeks har fået en god start på 2026, ikke mindst takket være medicinalselskabet Novo Nordisk.

For femte dag i træk steg det og kan nu allerede notere et plus for 2026 på 4,1 procent målt på eliteindekset C25, skriver MarketWire.

Tirsdag steg indekset 4,0 procent til 1899,21, hvilket ifølge mediet er det højeste lukkeniveau siden november 2024.

Aktier som Novo Nordisk, Genmab og ISS sluttede alle i toppen af C25, mens Zealand Pharma sluttede i bunden af indekset, skriver Børsen.

Investorer i danske aktier har bedre grund til at finde smilet frem, end de har haft længe, lyder det fra Philip Jagd, der er aktiechef i Sampension.

– Den gode start på 2026 kommer vel at mærke i forlængelse af en stærk afslutning på 2025, hvor indekset i årets sidste to måneder leverede et markant bedre afkast end både globale aktier og de amerikanske teknologiaktier, siger han i en kommentar til Ritzau.

Indekset består af de 25 mest handlede aktier på Københavns Fondsbørs målt på omsætningen og tæller – foruden Novo – selskaber som Mærsk, Vestas og Danske Bank.

Novo Nordisk var for anden dag i træk den helt store trækhest i eliteindekset med et plus på fem procent, skriver MarketWire.

Medicinalselskabet lagde sig også mandag i toppen af indekset med en stigning på fem procent. Samme dag udkom pilleversionen af vægttabsmidlet Wegovy i handelen i USA.

Novo Nordisk fik kort før jul de amerikanske sundhedsmyndigheders godkendelse til at markedsføre Wegovy på pilleform.

Konkurrenten amerikanske Eli Lilly forventer først at få sin fedmepille godkendt til marts.

Ifølge aktiechef Philip Jagd er fremgangen i det danske indeks en tiltrængt opmuntring for investorerne, som har måttet væbne sig med tålmodighed i en længere periode.

– Spørgsmålet er nu, om den gode stime kan fortsætte, og om det danske indeks permanent kan genvinde sin historiske stjernestatus. Det kan 2026 forhåbentligt give et positivt svar på, siger Philip Jagd.

Ukraine skal ikke kun tilbydes vestlige soldater som del af sikkerhedsgarantierne efter en fredsaftale.

Et EU-medlemskab til Ukraine skal også udgøre en del af garantierne.

Det fastslår EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, i et opslag på det sociale medie X.

– Ukraines medlemskab i EU vil både være en vigtig sikkerhedsgaranti i sig selv og en central søjle i vores tilbud om øget velstand, siger von der Leyen.

Udmeldingen kommer i forbindelse med tirsdagens møde i koalitionen af villige lande i Paris.

Her deltager blandt andre Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, statsminister Mette Frederiksen (S) og en række andre stats- og regeringschefer samt von der Leyen og Natos generalsekretær, Mark Rutte.

– Vores mål er klart: At give Ukraine solide sikkerhedsgarantier.

– Med stærke ukrainske væbnede styrker, der kan afskrække fremtidige angreb, en multinational styrke til afskrækkelse og bindende forpligtelser til at støtte Ukraine i tilfælde af et fremtidigt angreb fra Rusland, siger von der Leyen.

Et EU-medlemskab var også del af USA’s oprindelige fredsplan for Ukraine.

Den indeholdt ifølge læk et forslag om EU-medlemskab til Ukraine allerede i 2027.

En tidsplan, der næppe er realistisk.

EU-Kommissionen vil dog ikke udelukke, at Ukraine kan være klar i 2030, hvis reformerne fortsætter.

Flere sager om korruption i Ukraine har dog skabt bekymring i Bruxelles. Og blandt befolkningerne i flere EU-lande er der skepsis.

Tidligere målinger fra Eurobarometer har vist, at et flertal af vælgerne i både Italien, Ungarn og Tjekkiet er modstandere af EU-medlemskab til Ukraine.

I EU’s to mest indflydelsesrige lande, Tyskland og Frankrig, er befolkningerne delte i to næste lige store grupper, når det gælder for og imod medlemskab til Ukraine.

Ungarn har under premierminister Viktor Orbán hidtil blokeret for Ukraine.

Viktor Orbán er dog bagud i meningsmålingerne forud for valget i Ungarn i april.

Den venezuelanske oppositionspolitiker og nobelprismodtager Maria Corina Machado roser USA’s præsident, Donald Trump, og taler om at dele Nobels fredspris med ham.

Det sker i et interview med tv-værten Sean Hannity på Fox News.

Her bliver hun spurgt, om hun endnu har tilbudt Trump prisen.

– Det er ikke sket endnu, siger hun.

– Men jeg ville helt sikkert elske at fortælle ham personligt, at vi – det venezuelanske folk, fordi det her er det venezuelanske folks pris – ønsker at give den til ham og dele den med ham.

Selv hvis Machado skulle forsøge at gøre alvor af sine overvejelser, kan hun dog ikke dele sin Nobelpris med eller give den til Donald Trump.

Det skriver Nobelinstituttets kommunikationschef, Erik Aasheim, tirsdag i en sms til Dagens Næringsliv ifølge nyhedsbureauet NTB.

– En Nobelpris kan hverken tilbagekaldes eller overdrages til andre. Da offentliggørelsen af prisvinder(ne) er blevet gjort, står beslutningen for evigt, skriver Aasheim.

De penge, der følger med prisen – aktuelt 11 millioner svenske kroner – kan hun dog selv disponere over, forklarer han.

I forløbet op til uddelingen af sidste års Nobels fredspris lagde Trump ikke skjul på, at han gerne så sig selv få prisen.

Det blev imidlertid Machado, der fik prisen for sin kamp “for demokrati over for en stigende grad af autoritært styre” under den nu afsatte venezuelanske præsident, Nicolas Maduro, der i weekenden blev taget til fange i en amerikansk militæroperation.

Efter aktionen affejede Trump på et pressemøde lørdag idéen om, at Machado kunne blive midlertidig leder i Venezuela.

– Hun har hverken støtten eller den fornødne respekt i landet, sagde han.

I interviewet med den nære Trump-allierede Hannity, som er oppositionslederens første efter weekendens begivenheder, meddelte Machado også en plan om snarest at vende tilbage til sit hjemland.

– Jeg planlægger at rejse hjem så hurtigt som muligt, sagde Machado efter at være blevet spurgt til sine rejseplaner.

Det fremgår ikke i interviewet, hvor Machado befinder sig. Hun modtog i december fredsprisen i Oslo.

Mandag blev Delcy Rodriguez, som i flere år havde været vicepræsident under Nicolas Maduro, indsat som fungerende præsident.

En butiksindehaver fra Esbjerg er blevet idømt fire år og seks måneders fængsel i en sag om tusindvis af ulovlige opioider, lægemidler og kopicigaretter.

Det skriver JydskeVestkysten, efter at Retten i Esbjerg tirsdag eftermiddag har afsagt dom i sagen.

Nu 47-årige Torben Riise Visgaard Knudsen får desuden konfiskeret et millionbeløb, og han skal betale en bøde og erstatning på i alt cirka 4,5 millioner kroner, skriver avisen.

Torben Riise Visgaard Knudsen har drevet sexshoppen Dark Rose på Kronprinsensgade i Esbjerg.

Men han har altså også drevet en ulovlig forretning.

Ifølge JydskeVestkysten er han dømt for systematisk salg af opioider og tusindvis af ulovlige piller.

I retten har han forklaret, at han kun havde de mange piller, fordi han blev tvunget af ukendte bagmænd til at opbevare dem, skriver avisen.

Anklagemyndigheden havde i sagen rejst tiltale for 18 forhold, og han er i det store hele kendt skyldig.

Ifølge JydskeVestkysten fandt politiet 6,4 millioner kroner i kontanter i et kælderrum i Esbjerg, og det er de millioner, som også er blevet konfiskeret med dommen.

Selv har Torben Riise Visgaard Knudsen ifølge avisen fortalt, at han havde de mange kontanter, fordi han havde sparet op i mere end 20 år.

Ifølge avisen har han anket dommen til frifindelse i det omfang, som han ikke har erkendt.

USA’s særlige udsending til Grønland, Jeff Landry, mener ikke, at USA vil “overtage” Grønland.

Det siger han til mediet CNBC adspurgt om, hvorvidt USA’s præsident, Donald Trump, er klar til at “overtage” (seize) Grønland.

– Nej, det tror jeg ikke, han er, og jeg tror ikke, at det er, hvad han taler om, siger Landry til mediet.

Han afviser desuden, at det ville være okay at overtage Grønland med magt.

Allerede i slutningen af december understregede den særlige udsending over for Fox News, at USA ikke har tænkt sig at “gå ind og forsøge at erobre nogen” eller forsøge at “overtage nogens land”.

Trump har flere gange i de seneste dage gentaget, at han er meget alvorlig med sin melding om, at USA har brug for Grønland på grund af national sikkerhed.

Selvom Landry igen afviser, at Trump har i sinde at overtage Grønland, understreger han flere gange i interviewet med CNBC, at den amerikanske præsident er “ekstremt dedikeret” til Monroe-doktrinen.

Doktrinen kommer fra USA’s tidligere præsident James Monroe, der formulerede den i sin tale til Kongressen i 1823.

Han ville holde europæiske kolonimagter og andre væk fra lande på den vestlige halvkugle, altså Sydamerika og Nordamerika. Grønland ligger også på den vestlige halvkugle. Til gengæld skulle USA holde sig ude af krige og interne stridigheder i Europa.

– Jeg mener, at det at konsolidere den vestlige halvkugle er godt for USA, og Grønland er i den vestlige halvkugle, siger Landry til mediet.

Udsendingen tilføjer desuden, at han mener, at den amerikanske præsident er “en af de mennesker, der siger, at alt er på bordet”.

– Siger du, at alt er på bordet? spørger CNBC-journalisten.

– Jeg mener, at vi bør tage til Grønland og sige: “Hvilke muligheder kunne I tænke jer? Hvad kan vi tilbyde jer, som Europa ikke tilbyder?” siger Landry.