Seneste nyheder

Vatikanet vil muligvis gøre det muligt for folk at se den afdøde pave Frans’ åbne kiste også efter midnat, da der har været så mange besøgende, som har ønsket at vise paven den sidste respekt.

Det oplyser Vatikanet i en meddelelse onsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Den oprindelige plan var at lukke for offentligheden ved midnat onsdag og torsdag samt klokken 19 fredag.

Paven, som mandag døde i en alder af 88 år, skal begraves lørdag.

Den åbne trækiste med paven ankom onsdag formiddag til Peterskirken i Rom, hvor katolikker i tusindvis i løbet af dagen har taget afsked med paven.

Nyhedsbureauet Reuters har talt med Maria Pia Caruso, der sammen med sin mand ankom onsdag morgen klokken 07.00 til Peterspladsen.

– Denne pave har været meget vigtig, siger hun.

– Frans har ændret mange ting. Lad os håbe, at hans efterfølger fortsætter med disse ændringer.

Mattias Skjelmose jagtede klassikersucces onsdag, men det endte brat og ulykkeligt for danskeren.

Skjelmose udgik af cykelløbet Flèche Wallonne efter et styrt. Men han melder sig efter løbet klar til søndagens monument, Liège-Bastogne-Liège.

– Jeg har fået nogle blå mærker og hudafskrabninger. Det er okay. Jeg troede, det var meget værre, da jeg lå der. Jeg troede på et tidspunkt, at albuen var brækket. Men nu er jeg ovenpå igen.

– Lægerne tror, at jeg nok skal blive klar til på søndag, siger Skjelmose til TV 2.

Danskeren styrtede i et sving på en nedkørsel godt 40 kilometer fra målstregen i Flèche Wallonne.

Han var i stand til at komme tilbage på cyklen, men han var tydeligt mærket af smerter og blødte på det ene ben. Han havde tilsyneladende også slået sin ene albue i mødet med asfalten.

Ikke mange kilometer senere stod Skjelmose af cyklen og udgik. Men det så åbenbart slemmere ud, end det var.

– Jeg kan mærke lidt på knæ, hofte, albue og lidt på hånden. Ellers er der ikke det store. Det er meget overfladisk. Jeg kan bevæge alting uden problemer, siger Skjelmose til TV 2 Sport.

Han kaldte det en begynderfejl i regnvejret, hvor han i radioen var blevet advaret om et styrt kort forinden af sportsdirektør Kim Andersen.

Men han trådte for hurtigt i pedalerne og ramte noget glat hvid maling på asfalten, forklarer han.

Lidl-Trek skrev også om styrtet på det sociale medie X.

– Det var trist at se Skjelmose styrte før den anden opstigning af Mur de Huy, og selv om han kom op på cyklen igen, så var han ikke i stand til at køre videre, lød det fra Lidl-Trek.

Så sent som i søndags tog Skjelmose sin største sejr i cykelkarrieren, da han vandt den hollandske klassiker Amstel Gold Race.

Det skete efter en fremragende præstation, hvor han sad sammen med superstjernerne Tadej Pogacar og Remco Evenepoel og endte som sejrherre efter en perfekt spurt.

Onsdagens Flèche Wallonne blev vundet af Pogacar.

Det Demokratiske Parti (DS) i Serbien har onsdag indgivet en klage til offentlige anklagere i Serbien over myndighedernes påståede brug af et sonisk våben mod demonstrationer i midten af marts.

I klagen fra oppositionspartiet nævnes blandt andre Serbiens præsident og daværende premierminister ved navn. De har afvist, at myndigheder har brugt et sådant våben.

Demonstrationerne var de største i årtier med mellem 100.000 og 300.000 deltagere.

Kortvarigt opstod der panik, da en høj uforklarlig lyd bredte sig.

På sociale medier blev der delt billeder af forvirrede demonstranter, som flygtede. Demonstranter har over for blandt andet nyhedsbureauet AP beskrevet lyden som en slags høj “susen”, der kom rullende mod demonstranterne. Andre har sagt, at det var som en “lyd fra helvede”.

Billederne og de mange vidneudsagn har ført til fortsatte anklager om, at der blev brugt et sonisk våben eller en såkaldt lydkanon mod demonstranterne.

Serbiske ngo’er siger, at de har indsamlet over 3000 vidneudsagn. Nogle demonstranter har meldt om vedvarende sundhedsmæssige problemer efter hændelsen 15. marts.

Oppositionspartiet siger, at det også har vidneudsagn med i deres anmeldelse samt dokumentation for demonstranters helbredsproblemerne.

– De fleste klager kom fra folk, som melder om høreskader, ringen for ørerne og hovedpine, siger DS-partileder Srdan Milivojevic.

Demonstrationerne mod regeringen i marts var kulminationen på måneders protester, der begyndte, efter at 15 mennesker døde i byen Novi Sad i november sidste år, da taget på en togstation kollapsede.

Indenrigsminister Ivica Dacic har – efter at der er kommet billeder frem af en politibil udstyret med en lydkanon – bekræftet, at politiet er i besiddelse af den slags udstyr. Men han har afvist, at det blev brugt under demonstrationerne.

– Vi kræver, at politiet med det samme får frataget alle deres akustiske og soniske våben, siger Milivojevic.

Partiet DS har også klaget over, at de serbiske myndigheder lod den russiske efterretningstjeneste FSB undersøge den påståede brug af våbnet.

Den russiske undersøgelse fandt, at der ikke var blevet brugt et sonisk våben.

AFP

EU-Kommissionen har besluttet at uddele milliardbøder til de amerikanske tech-giganter Apple og Meta.

Det oplyser EU-Kommissionen onsdag.

– Apple og Meta har ikke overholdt Digital Markets Act. De har i strid med reglerne gennemført foranstaltninger, der forstærker og udvikler forbrugeres afhængighed af deres platforme, siger ledende næstformand i EU-Kommissionen med ansvar for konkurrence, Teresa Ribera, i en pressemeddelelse.

Bøderne kommer på et følsomt tidspunkt, hvor EU og USA forhandler om at undgå en handelskrig, efter USA’s præsident, Donald Trump, har lagt told på europæiske varer.

Trump har blandt andet anklaget EU for at gå efter amerikanske tech-selskaber.

Ifølge EU-Kommissionen har de to selskaber dog haft mulighed for at undgå bøderne, men de har ifølge Kommissionen ikke grebet chancen for at overholde EU-reglerne i tide.

Apple og Meta har dog mulighed for at appellere bøderne.

Apple får ifølge EU-Kommissionen en bøde på 500 millioner euro. Det svarer til 3,7 milliarder kroner.

Bøden gives for at overtræde reglerne i EU’s Digital Markets Act.

Ifølge EU-Kommissionen lever Apple ikke op til EU’s regler om, at selskabet skal oplyse forbrugere om, de kan få alternative produkter, som måske er billigere, uden for Apples egen App-store.

Ifølge EU-Kommissionen begrænser Apple dermed konkurrencen og forbrugernes mulighed for frit at vælge alternative løsninger.

Apple har nu 60 dage til at gennemføre ændringer, så selskabet overholder reglerne. Sker det ikke, så kan Apple få nye bøder, oplyser en ledende embedsmand i EU-Kommissionen.

Meta får en bøde på 200 millioner euro. Det svarer til knap 1,5 milliarder kroner.

Bøden til Meta gives også for at overtræde reglerne i EU’s Digital Markets Act. I Metas tilfælde handler det ifølge EU-Kommissionen om forbrugernes mulighed for at sige nej til at dele personlige data.

EU-reglerne i Digital Markets Act kræver af store selskaber som Meta, at de skal tilbyde forbrugerne en tilsvarende service, selv om forbrugeren siger nej til at dele sine personlige data.

– Hvis forbrugeren siger nej til at dele sine data, så har forbrugeren ret til at få en alternativ service, som svarer til den oprindelige service. Alternativet kan være mere begrænset, men kun i det omfang, at det skyldes et nej til at dele personlige data.

– Meta giver dog ikke brugeren adgang til en tilsvarende service. Forbrugeren skal i stedet betale for en tilsvarende service. Det modsvarer ikke et nej til at dele sine personlige data, siger den ledende embedsmand i EU-Kommissionen.

Meta har ligesom Apple fået 60 dage til at overholde reglerne. Sker det ikke, så kan EU-Kommissionen løbende tildele selskabet nye bøder.

Digitaliseringsminister Caroline Stage (M) kalder i en skriftlig kommentar bøderne for et “stærkt signal” til tech-giganterne.

– Det her er et skridt i den rigtige retning

– Beskyttelse af borgernes rettigheder og valg er det vigtigste, og derfor skal reglerne også overholdes. Nok er nok, siger Caroline Stage.

Sagerne blev åbnet den 25. marts sidste år. Derefter fik de to selskaber ifølge EU-Kommissionen de foreløbige resultater af efterforskningen henholdsvis 24. juni og 1. juli sidste år.

Ifølge EU-Kommissionen har Apple og Meta dog ikke ændret praksis. Derfor gives bøderne.

Både Apple og Meta har kritiseret EU-Kommissionens afgørelse. Apple planlægger at appellere bøden, siger en talsmand for virksomheden ifølge CNN.

En ubetinget dom og en udvisning fra Danmark til en udenlandsk mand for at overtræde melde- og opholdspligten på udrejsecentret Kærshovedgård er onsdag blevet ændret til betinget fængsel i Vestre Landsret.

Det fortæller advokaten for den dømte, Eddie Khawaja, til Ritzau.

Retten har lagt til grund, at manden samarbejdede med de danske efterretningstjenester PET og FE, og at der var en trussel imod ham på udrejsecentret.

På grund af truslen mente manden, at hans udeblivelse fra centret var berettiget, fortæller Eddie Khawaja.

Men landsretten vurderer, at den udenlandske mand, som er i 30’erne, skulle have henvendt sig til politiet i stedet for at udeblive.

Den dømte mand har tidligere fortalt om sin rolle som kilde for Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) i interviews med Ekstra Bladet og i 2019 til det daværende Radio24Syv.

Ifølge Ekstra Bladet lagde Flygtningenævnet også til grund, at manden havde samarbejdet med efterretningstjenesterne, da nævnet behandlede hans asylsag i 2020.

Sagen har været længe undervejs i retssystemet. Helt tilbage i maj 2020 idømte Retten i Herning manden et år og to måneders ubetinget fængsel og udviste ham med et indrejseforbud i 12 år.

Ved onsdagens dom blev fængselsstraffen ændret til et års betinget fængsel.

Manden fik i første omgang afslag på asyl og blev derfor placeret på udrejsecenter Kærshovedgård ved Ikast i 2017, skriver Ekstra Bladet.

Beboere er her underlagt meldepligt og opholdspligt. Det vil sige, at de skal tilkendegive deres tilstedeværelse i et system på centeret, ligesom de har pligt til at bo på centret.

Efter byrettens dom har den udenlandske mand desuden fået asyl i Danmark på grund af truslen mod ham, lyder det fra Eddie Khawaja.

Danmark donerer artilleriammunition til Ukraine til en værdi af 317 millioner kroner.

Det skriver Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse.

– Det er helt afgørende, at Danmark og vores nære allierede fortsætter støtten til Ukraines frihedskamp. Der er behov for, at vi målretter støtten yderligere, så ukrainerne kan stå imod Ruslands aggressioner, lyder det fra forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).

Donationen kommer i anledning af, at forsvarsministeren onsdag mødes med sin kollega Hanno Pevkur, der er forsvarsminister i Estland.

De to skal ifølge pressemeddelelsen drøfte den fortsatte støtte til Ukraine, samt et nordisk-baltisk brigadeinitiativ.

De nordiske og baltiske lande har besluttet at koordinere den militære støtte ved at “udstyre, træne og levere kapaciteter svarende til en ukrainsk brigadeværdi”.

Den nye donation skal ske via Estland, og den er en del af den 25. donationspakke, der blev annonceret i begyndelsen af april.

Donationspakken er en af de største danske donationer til Ukraine, hvor der samlet set er støtte for 6,7 milliarder kroner øremærket til artilleri og luftforsvar.

Der er afsat 1,4 milliarder kroner i 2025, 2026 og 2027 til at kunne købe artillerikapaciteter- og ammunition via allierede og give til Ukraine.

– Donationerne til Ukraine skal ske i overensstemmelse med Ukraines konkrete ønsker og behov. Det er godt og vigtigt, at Estland er i stand til at levere de ønskede typer ammunition til ukrainerne.

– Det skal vi fortsat støtte op om, ligesom vi også skal afsøge mulighederne for i fællesskab at støtte Ukraine på andre relevante områder, siger den danske forsvarsminister.

Der er desuden også afsat penge til droner og it, og de to ministre skal i den forbindelse også drøfte Estlands arbejde med at styrke Ukraines IT-sikkerhed i regi af IT-koalitionen.

Koalitionen ledes af Estland, Luxembourg og Ukraine, og Danmark har i forbindelse med donationspakken afsat yderligere 30 millioner kroner til arbejdet.

Mandag vil kong Frederik rejse til Grønland sammen med Grønlands regeringsleder, Jens-Frederik Nielsen.

Det oplyser kongehuset på sin hjemmeside.

Kongen skal i Nuuk mødes med blandt andre medlemmer af det nytiltrådte Naalakkersuisut, Grønlands regering.

Herefter tager kongen til Station Nord sammen med forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), inden kongen besøger Siriuspatruljen.

Programmet for kongens besøg i Nuuk og på Station Nord offentliggøres senere, lyder det.

Jens-Frederik Nielsen besøger Danmark fra søndag til mandag, oplyser Statsministeriet i en pressemeddelelse.

– Vi lever i en tid, der kalder på sammenhold, siger statsminister Mette Frederiksen (S) i meddelelsen.

– Derfor glæder jeg mig til at byde formanden for Naalakkersuisut velkommen og fortsætte den gode og tætte dialog.

Ifølge det grønlandske medie Sermitsiaq skal Jens-Frederik Nielsen også mødes med Folketingets formand, Søren Gade (V).

Statsministeriet bekræfter, at han skal mødes med repræsentanter for både Folketinget og dansk erhvervsliv.

Jens-Frederik Nielsen fortæller til Sermitsiaq, at han i Danmark “først og fremmest” skal genoptage drøftelser om den geopolitiske situation med statsministeren.

– Det er vigtigt, at vi i disse tider får lagt nogle planer for vores fremtidige samarbejde, siger han.

Formanden for Naalakkersuisut skal under sit besøg i Danmark også til audiens hos kong Frederik, oplyser Statsministeriet.

Kong Frederik har onsdag indledt et tiltrædelsesbesøg i Japan, som afsluttes fredag med en privat middag med Japans kejser Naruhito.

Det har altid været en glæde for kongen at rejse til Grønland, fortalte han tidligere i april under et statsbesøg i Frankrig.

Her forholdt han sig dog ikke til et spørgsmål om, hvorvidt han havde planer om et snarligt besøg til Grønland.

Kong Frederiks udtalelse om sit forhold til Grønland kom i en periode, hvor USA’s præsident, Donald Trump, næsten dagligt ytrede sit ønske om at få kontrol med Grønland.

– Der skal ikke herske tvivl om min kærlighed til Grønland, og min forbundethed til det grønlandske folk er intakt, lød det til TV 2 i slutningen af marts.

Det var kongens første ord om Grønland, siden Trump genoptog sin interesse for Grønland.

Den svenske journalist Joakim Medin er blevet tiltalt i Tyrkiet for terrorforbrydelser og for at fornærme Tyrkiets præsident.

Han risikerer 12 års fængsel.

Det skriver det svenske medie Dagens ETC og nyhedsbureauet TT.

Joakim Medin blev anholdt af tyrkisk politi 28. marts. Kort forinden var han ankommet til storbyen Istanbul for at dække de dengang igangværende demonstrationer mod den tyrkiske regering.

Dagens ETC’s chefredaktør, Andreas Gustavsson, og Joakim Medins hustru, Sofie Axelsson, er onsdag blevet informeret om, at en del af retssagen mod journalisten begynder i næste uge.

Det er den del, der handler om fornærmelse af Tyrkiets præsident.

Andreas Gustavsson fortæller, at Joakim Medin snart får sit første barn, men næppe kommer til at opleve fødslen.

– At han bliver far, mens han er i en celle uden for Istanbul, virker humanitært set modbydeligt, siger chefredaktøren til TT.

Kort før Joakim Medins ankomst til Istanbul var byens borgmester, Ekrem Imamoglu, blevet anholdt, fængslet og sigtet for korruption.

Anholdelsen af borgmesteren trak tusindvis af utilfredse tyrkere på gaden i Istanbul og flere andre store tyrkiske byer.

Imamoglu er den tyrkiske oppositions præsidentkandidat og præsident Recep Tayyip Erdogans primære modstander.

Sæsonen for luftvejssygdomme er for alvor ved at gå på hæld.

Således er antallet af påviste tilfælde med influenza faldende for syvende uge i træk.

Det viser den ugentlige opdatering på luftvejssygdomme fra Statens Serum Institut (SSI), som er udgivet onsdag.

Gennem de seneste par uger har smitten med influenza ligget på, hvad der anses at være et højt niveau.

Men smitten er nu faldet til et middel niveau, skriver SSI.

Også antallet af påviste tilfælde med RS-virus og covid-19 er faldende i den seneste opdatering.

Det gælder for begge, at smitten ligger på et lavt niveau.

Den amerikanske chipproducent Intel planlægger ifølge Bloomberg at fyre en femtedel af sine ansatte. Det fortæller en anonym kilde til erhvervsmediet ifølge Reuters.

Intel havde ved årsskiftet 108.900 ansatte, og dermed kan mere end 20.000 jobs forsvinde, hvis sparerunden gennemføres.

Det er selskabets nye administrerende direktør, Lip-Bu Tan, der angiveligt vil strømline selskabets drift og skære overflødige mellemled væk.

Lip-Bu Tan tog over i sidste måned, efter at det ikke på tilfredsstillende vis var lykkedes for forgængeren, Pat Gelsinger, at gøre Intel lige så konkurrencedygtig som tidligere.

Intel er de senere år blevet overhalet af konkurrenterne Nvidia og TSMC og har slet ikke formået at gribe de muligheder, som har åbenbaret sig med den hastige udvikling af kunstig intelligens (AI).

Intel arbejdede ellers på at udvikle den såkaldte Falcon Shores-chip, der var målrettet AI-opgaver, men i slutningen af januar blev det meldt ud, at chippen ikke ville komme på markedet alligevel.

I stedet skal den danne grundlag for en endnu mere avanceret chip, som til gengæld ikke ventes færdig før om nogle år.

Planerne om at skære i medarbejderstaben ventes at blive offentliggjort torsdag, når Intel præsenterer regnskabstal for første kvartal i år.

Den stærkt kritiserede klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) holder fokus på sit arbejdet, selv om han er under pres og møder en masse kritik fra både rød og blå blok.

Det siger han på vej ind til en hasteforespørgsel i Folketingssalen onsdag.

– Jeg skal i gang med at løse de grønne opgaver, der ligger foran, siger ministeren på vej ind i Folketingssalen.

Hasteforespørgslen finder sted dagen før en mistillidsafstemning i Folketinget om Aagaards ministerfremtid. Han ventes dog at blive fredet som minister torsdag, når der skal stemmes.

Aagaard blev før påske reddet af et politisk flertal, selv om et mindretal vil have ham fjernet som minister og har indkaldt til mistillidsafstemningen. Han har undskyldt for at have forholdt oplysninger om forsinkelse af elnettet for Folketinget.

Det skete på et samråd, der varede tre timer. Undskyldningen fortsætter onsdag i Folketingssalen.

– Jeg vil gerne indlede med at gentage min uforbeholdne undskyldning for det forløb og den manglende orientering af Folketinget og relevante forligskredse, som denne debat udspringer af, siger ministeren fra talerstolen.

Regeringen har mistet sit indenrigspolitiske flertal. Men blandt andet tre nordatlantiske mandater støtter regeringen i Aagaard-sagen. Det er grønlandske Aaja Chemnitz (IA) og de to færøske mandater i Folketinget, Anna Falkenberg (SP) og Sjúrður Skaale (JF).

Løsgængeren Jon Stephensen er også med til at sikre, at Aagaard kan ånde lettet op, mens en anden løsgænger Theresa Scavenius har meddelt, at hun stemmer blankt ved mistillidsafstemningen.

Men selv om Aagaard på papiret ikke kan væltes, så skal han formelt lige fredes først. Og når sagen kommer ned til et spørgsmål om stemmer i Folketingssalen, er det afgørende, at alle regeringens støttende mandater rent faktisk møder fysisk op.

Aagaard siger selv fra talerstolen, at han har lært sin lektie.

– Jeg tager jeres kritik til mig og vil huske den i mit videre arbejde, siger ministeren.

Det er yderst sjældent, at der er mistillidsafstemninger i Folketingssalen. Den seneste var i 2006, hvor den daværende konservative forbrugerminister Lars Barfoed overlevede.

Der er ingen problemer forbundet med, at Venstre-politikeren Søren Gade både er formand for Folketinget og bestyrelsesformand i Esbjerg Havn.

Det er en helt skæv kritik, siger administrerende direktør for havnen Dennis Jul Pedersen, efter tirsdagens præsentation af en ny flådeplan, der indeholder muligheden for dansk produktion af krigsskibe.

– De to ting har intet med hinanden at gøre. Vi har som havn ingenting at gøre med, hvad vores virksomheder skal byde og ikke byde ind på.

– Vi udlejer et areal på en havn, og det areal er udlejet til virksomheder, der byder ind på at bygge de her krigsskibe, siger han.

Udtalelsen kommer i kølvandet på, at Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne tirsdag meldte ud, at de finder dobbeltrollen problematisk.

– Hvis jeg var ham, ville jeg trække mig som formand for Esbjerg Havn. For at mane alt til jorden, sagde Alex Ahrendtsen (DF) tirsdag til TV 2.

Tidligere har Alternativet og Enhedslisten rettet kritik mod Søren Gade. Dermed har kritikken bredt sig til begge sider af den politiske midte.

Danmarksdemokraternes Lise Bech understregede, at det er problematisk, fordi Esbjerg Havn “har budt ind” på den nye flådeplan, som blev præsenteret tirsdag.

Men det er altså ikke korrekt, siger Dennis Jul Pedersen.

– Vi har ikke lagt billet ind på at bygge de her krigsskibe. Vi har lagt billet ind på at skabe nogle faciliteter, således vi kan supportere vores allierede, og det vil jeg da håbe, at der er nogen, der vælger at prioritere, siger han.

Esbjerg Havn er en officiel Nato-havn, hvorfra der udskibes militært isenkram.

Og direktøren finder det på den baggrund oplagt, at en potentiel dansk produktion af fregatter skal ligge i netop deres havn.

– Når skibene er bygget, så er det her det bedste sted. Det er ikke kun Danmark, der har interesse, når det drejer sig om at få krigsskibe ind og repareret og serviceret. Det er også Tyskland, England, Frankrig og USA.

– Det kan ikke betale sig, hvis du har et problem med et krigsskib i Nordsøen i fremtiden at skulle sejle det helt over til Odense, lyder det.

Den militante bevægelse Hamas skal afgive ansvaret for Gaza, lægge sine våben og omdanne sig selv til et udelukkende politisk parti.

Det siger præsident for Det Palæstinensiske Selvstyre Mahmoud Abbas i en tale i Ramallah på Vestbredden, skriver Reuters.

– Hamas er nødt til at overdrage ansvaret for Gaza og sine våben til Det Palæstinensiske Selvstyre og omdanne sig til et politisk parti, siger Abbas.

Hamas har både en politisk og en væbnet afdeling.

Mahmoud Abbas tilhører partiet Fatah og står som selvstyrepræsident i spidsen for Vestbredden, der er besat af Israel.

Hamas har haft magten i Gaza siden 2007.

Året inden vandt Hamas det palæstinensiske valg og etablerede en enhedsregering sammen med Fatah.

En voldelig konflikt mellem de to partier satte dog en stopper for samarbejdet, og mens Hamas fik magten i Gaza, etablerede Mahmoud Abbas og Fatah en separat regering på Vestbredden.

Abbas har tidligere kritiseret Hamas for angrebet på Israel 7. oktober 2023, fordi det gav Israel et påskud for at indlede krigen i Gaza.

Rusland og Ukraine er nødt til begge at opgive territorium, hvis de krigende parter skal nå frem til en våbenhvile.

Det siger USA’s vicepræsident, J.D. Vance, til journalister under et besøg i Indien, ifølge nyhedsbureauet AFP.

Vicepræsidenten siger, at der er behov for at fastfryse landegrænserne “på et niveau tæt på, hvor de er i dag”.

– Det betyder selvfølgelig, at både ukrainerne og russerne bliver nødt til at opgive noget af det territorium, de ejer i dag, siger J.D. Vance.

Den amerikanske vicepræsident siger samtidig, at Rusland og Ukraine er nødt til snart at nå frem til en aftale om at lægge våbnene. Ellers er amerikanerne ikke længere en del af fredsindsatsen.

– Vi har udsendt et meget klart forslag til både russerne og ukrainerne, og det er på tide, at de enten siger ja, eller at USA trækker sig ud af denne proces, siger J.D. Vance ifølge AFP.

Dermed gentager han truslen fra USA’s præsident, Donald Trump, som også har sagt, at der snart skal resultater på bordet.

USA er nemlig begyndt at udtrykke utålmodighed med de fortsatte forsøg på at opnå fred i Ukraine.

Donald Trump vil have et hurtigt stop for krigen, men måneders diplomatisk indsats har kun ført til begrænsede våbenhviler, som er blevet brudt.

Onsdag skulle der have været topmøde om Ukraines fremtid i London mellem udenrigsministre fra Storbritannien, Tyskland, Frankrig, USA og Ukraine.

Men mødet mellem udenrigsministrene er blevet udskudt og i stedet vil andre diplomater fra hvert land troppe op i den engelske hovedstad.

Der har i sidste uge været meldinger i flere amerikanske medier om, at USA’s regering er villig til at anerkende Krim som en del af Rusland i en mulig fredsaftale mellem Ukraine og Rusland.

Ruslands invasion af Ukraine er sket i to trin. Tilbage i 2014 besatte og senere annekterede Rusland Krim-halvøen.

I februar 2022 kom fuldskalainvasionen, hvor Rusland besatte endnu flere områder og også i første omgang forsøgte at indtage Ukraines hovedstad, Kyiv.

Et jordskælv med en målt styrke på 6,2 har onsdag ramt området i og omkring den tyrkiske storby Istanbul.

Det oplyser Tyrkiets katastrofeagentur (Afad) ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Folk kunne ses forlade bygninger i storbyen, som rystede, da jordskælvet ramte.

Ifølge det tyske forskningscenter for geo-videnskaber, GFZ, ramte jordskælvet i en dybde på ti kilometer.

Den tyrkiske indenrigsminister, Ali Yerlikaya, skriver i et opslag på det sociale medie X, at jordskælvets epicenter var i Marmarahavet ud for kystbyen Silivri.

Byen ligger i nærheden af Istanbul i det vestlige Tyrkiet.

Ministeren tilføjer, at jordskælvet kunne mærkes i omkringliggende provinser.

Alle relevante myndigheder har påbegyndt undersøgelser i området, skriver han.

Der er ingen meldinger om tilskadekomne.

Det danske udenrigsministerium opfordrer på sin hjemmeside til, at danskere i området holder sig opdateret via medierne og lokale myndigheder.

Infrastruktur og internettet kan være påvirket, ligesom der er risiko for efterskælv, lyder det.

Der er blevet registreret flere efterskælv, herunder et med en målt styrke på 5,3.

Landets krisemyndigheder, der er i gang med at kortlægge omfanget, opfordrer folk til at holde sig væk fra bygninger.

– Vi følger udviklingen nøje. Jeg sender mine varmeste tanker til alle vores borgere, siger præsident Recep Tayyip Erdogan i en udtalelse.

Det skriver det norske nyhedsbureau NTB.

Den tyrkiske avis Posta viser billeder af borgere, der bliver evakueret fra et indkøbscenter i Istanbul.

Istanbul er Tyrkiets største by og har et indbyggertal på omkring 16 millioner.

Tyrkiet rammes regelmæssigt af jordskælv. Det kostede over 50.000 mennesker livet, da et jordskælv ramte Tyrkiet og Syrien i februar 2023.

Høje havtemperaturer har fået voldsomme konsekvenser for de normalt farverige koralrev, der blandt andet findes ud for Australien og i Det Røde Hav og er hjemsted for mange eksotiske fisk.

Hele 84 procent af verdens koralrev er aktuelt blevet bleget som følge af stigende havtemperaturer.

Det fremgår af en kortlægning foretaget af sammenslutningen International Coral Reef Initiative (ICRI).

ICRI er et internationalt partnerskab bestående af både lande og organisationer, der arbejder for at bevare koralrevene.

Ifølge ICRI er der tale om en global blegningshændelse, som vurderes at have stået på siden januar 2023.

Der har været flere perioder med globale koralblegninger tidligere, men aldrig har de påvirket så stor en andel af verden koralrev, som tilfældet er denne gang.

Koraller bliver bleget, når der sker usædvanlige ændringer i havtemperaturen. Ved blegning udskilles farverige alger, som giver korallerne deres farver.

Da algerne hjælper korallerne med at optage næring, kan korallerne ikke leve uden algerne, og blegningen kan derfor ødelægge korallerne.

I over et år udbredte en i dag 27-årig mand propagandamateriale for Islamisk Stat (IS), og det koster ham en dom på fængsel i seks år og seks måneder for fremme af terror.

Dommen er afsagt onsdag af Retten på Frederiksberg, hvor dommeren i strafudmålingen blandt andet har lagt vægt på, at der er tale om en særligt alvorlig sag.

– Jeg er enig med anklageren i, at det er en alvorlig overtrædelse af straffelovens paragraf 114 e, vi har med at gøre, idet der i en længere periode er deltaget i produktion af propagandamateriale for Islamisk Stat, siger dommer Tine Hammershøj Madsen.

Syriske Mohamed Hassan Ahmed kom til Danmark i 2015, og nogle år senere begyndte hans overtrædelser af den danske terrorlovgivning.

Mellem 2017 og 2019 hjalp han en ven, han kendte fra Syrien, med at få adgang til diverse kommunikationsplatforme såsom WhatsApp og Telegram. Vennen var tilknyttet IS.

Senere – mellem februar 2022 og maj 2023 – udbredte Mohamed Hassan Ahmed materiale, der var propaganda for Islamisk Stat.

Han hjalp med tilblivelsen af nogle videoer, hvor der blandt andet blev talt om drab på vantro, og han oprettede og administrerede profiler på beskedtjenesten Telegram.

Fra dem blev der også delt propagandamateriale for IS.

Specialanklager Søren Harbo havde krævet manden idømt en straf på ikke under syv års fængsel. Men straffen endte altså med at blive kortere end det.

– Det, at der er afgivet en tilståelse på et tidspunkt under sagen, skal have en vis betydning, siger dommeren.

Mohamed Hassan Ahmed erkendte sig skyldig, og derfor har sagen kunnet blive fremmet som til tilståelsessag. Han har udbedt sig tid til at tænke over, hvorvidt han vil anke dommen i håb om en mildere straf.

Han havde bedt sin forsvarer, Martin Due Lomholdt, om ikke at komme med nogen argumenter for, hvilken straf han skulle idømmes.

Det ønske fulgte forsvareren, som ikke ønsker at give nogen kommentarer til, hvorfor den 27-årige ville forblive tavs på det punkt.

Foruden fængselsstraf er Mohamed Hassan Ahmed blevet udvist med et forbud mod nogensinde at rejse ind i Danmark igen.

Både anklagemyndigheden og den 27-årige kan inden for to uger anke til landsretten.

Optagelser af Rasmus Paludan vises i en propagandavideo for Islamisk Stat (IS).

Iført en kasket påtrykt “Stram Kurs” kan man se den stærkt indvandringskritiske partistifter tale, mens politifolk holder øje med begivenheden.

Paludans ord kan ikke høres på videoen, hvor der i stedet bliver oplæst uddrag fra Koranen.

Der bliver også vist et europakort med tre markeringer. Den ene peger på Danmark, og der er et billede af Paludan, mens de andre peger på Holland og Sverige, hvor andre personer vises. De fylder kun en mindre del af den flere minutter lange video.

Videoen er onsdag blevet vist i Retten på Frederiksberg, hvor en i dag 27-årig mand sidder på anklagebænken for i flere tilfælde at have fremmet terror.

Han erkender sig skyldig i sigtelserne mod ham, herunder at han har været med til at udarbejde fire videoer med IS-propaganda.

– Jeg har sympati for Islamisk Stat, siger han i byretten.

De andre anklager mod manden omhandler, at han har hjulpet to mænd med tilknytning til IS med at få oprettet profiler på Facebook samt beskedtjenesterne Telegram og WhatsApp, samt at han har oprettet profiler på Telegram, hvorfra der blev udbredt propaganda af militant islamistisk karakter.

Den 27-årige er fra Syrien, og han rejste ind i Danmark for ti år siden.

Den ene af de to mænd, han erkender at have hjulpet, kendte han fra Syrien. De fik kontakt, efter at den i dag 27-årige mand kom til Danmark.

De skrev sammen om en masse almindelige ting, men vennen, der var tilknyttet IS, bad også om hjælp til eksempelvis at få et mobilnummer, så han kunne få en Telegram-profil. Det kunne vennen ikke selv skaffe, hvor han var.

Er det, fordi det er et IS-område?, spørger specialanklager Søren Harbo.

– Ja, lyder det kort fra den 27-årige.

I næsten to år han den 27-årige været frihedsberøvet i sagen. Han blev varetægtsfængslet den 11. maj 2023.

Specialanklager kræver manden idømt ikke under syv års ubetinget fængsel samt udvisning af Danmark med et forbud mod nogensinde at rejse ind i Danmark igen.

Mindst 17 mennesker er onsdag morgen blevet dræbt i israelske luftangreb i Gazastriben.

Det siger en talsperson for Gazastribens civilforsvar ifølge nyhedsbureauet AFP.

11 af ofrene blev dræbt på en skole i Gaza By, hvor mennesker på flugt havde søgt tilflugt, oplyser civilforsvaret.

– Skolen husede fordrevne. Bombardementerne udløste en voldsom brand, og flere forkullede lig er siden blevet fundet, siger talspersonen Mahmud Bassal til AFP.

Flere af de dræbte er kvinder og børn, tilføjer han.

Titusindvis af fordrevne palæstinensere har søgt tilflugt på skoler i Gazastriben for at undslippe volden, siden krigen mellem den militante Hamas-bevægelse og Israel eskalerede i oktober 2023.

Nødhjælpsorganisationer anslår, at langt størstedelen af Gazastribens 2,4 millioner indbyggere er blevet fordrevet mindst én gang i løbet af krigen.

Den afdøde pave Frans er onsdag formiddag ankommet til Peterskirken i en åben trækiste.

Paven skal flyttes ind i Peterskirken før begravelsen, så offentligheden kan vise deres respekt.

Til lyden af klokkerne i Peterskirken forlod kisten Santa Marta-residensen, hvor paven boede og døde mandag, på skuldrene af kistebærere.

Otte fra Vatikanets schweizergarde gik ved siden af den åbne trækiste i de traditionelle røde, gule og blå uniformer. Kisten blev langsomt båret over Peterspladsen, som var fyldt med titusindvis af mennesker.

Paven skal begraves lørdag 26. april klokken 10.00 i kirken Santa Maria Maggiore i Rom.

En række af verdens ledere har meddelt, at de vil deltage i begravelsen af den katolske kirkes overhoved. Det gælder blandt andre USA’s præsident, Donald Trump, og den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj.

Begravelsen forventes også at tiltrække store menneskemængder fra hele verden.

Pave Frans har valgt, at han ønsker at blive begravet i kirken Santa Maria Maggiore og ikke Peterskirken som mange andre paver. Det står i pavens testamente.

Santa Maria Maggiore er en af de fire hovedkirker i Rom. Den blev grundlagt i år 432.

Han har også bedt om at ligge i en simpel trækiste. Hans forgængere er derimod blevet begravet i tre kister placeret inden i hinanden og lavet af henholdsvis cypres, bly og eg.

Den argentinske pave døde mandag morgen af et slagtilfælde og hjertesvigt. Han blev 88 år og nåede at være den katolske kirkes overhoved i 12 år.

Blot dagen forinden – påskesøndag – havde han vist sig på balkonen ud til Peterspladsen og ønsket god påske ved påskemessen.

Han fremstod svækket og sagde blot selv en kort hilsen, mens en hjælper læste hans længere og traditionelle påskehilsen op på vegne af ham. Efterfølgende kørte paven også en runde på pladsen i pavemobilen.

Pave Frans var i februar og marts gennem et alvorligt sygdomsforløb med en livstruende lungebetændelse. Læger har efterfølgende bekræftet, at han var meget tæt på at dø allerede dengang.

AFP