Seneste nyheder

Mindst 17 mennesker er onsdag morgen blevet dræbt i israelske luftangreb i Gazastriben.

Det siger en talsperson for Gazastribens civilforsvar ifølge nyhedsbureauet AFP.

11 af ofrene blev dræbt på en skole i Gaza By, hvor mennesker på flugt havde søgt tilflugt, oplyser civilforsvaret.

– Skolen husede fordrevne. Bombardementerne udløste en voldsom brand, og flere forkullede lig er siden blevet fundet, siger talspersonen Mahmud Bassal til AFP.

Flere af de dræbte er kvinder og børn, tilføjer han.

Titusindvis af fordrevne palæstinensere har søgt tilflugt på skoler i Gazastriben for at undslippe volden, siden krigen mellem den militante Hamas-bevægelse og Israel eskalerede i oktober 2023.

Nødhjælpsorganisationer anslår, at langt størstedelen af Gazastribens 2,4 millioner indbyggere er blevet fordrevet mindst én gang i løbet af krigen.

Den afdøde pave Frans er onsdag formiddag ankommet til Peterskirken i en åben trækiste.

Paven skal flyttes ind i Peterskirken før begravelsen, så offentligheden kan vise deres respekt.

Til lyden af klokkerne i Peterskirken forlod kisten Santa Marta-residensen, hvor paven boede og døde mandag, på skuldrene af kistebærere.

Otte fra Vatikanets schweizergarde gik ved siden af den åbne trækiste i de traditionelle røde, gule og blå uniformer. Kisten blev langsomt båret over Peterspladsen, som var fyldt med titusindvis af mennesker.

Paven skal begraves lørdag 26. april klokken 10.00 i kirken Santa Maria Maggiore i Rom.

En række af verdens ledere har meddelt, at de vil deltage i begravelsen af den katolske kirkes overhoved. Det gælder blandt andre USA’s præsident, Donald Trump, og den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj.

Begravelsen forventes også at tiltrække store menneskemængder fra hele verden.

Pave Frans har valgt, at han ønsker at blive begravet i kirken Santa Maria Maggiore og ikke Peterskirken som mange andre paver. Det står i pavens testamente.

Santa Maria Maggiore er en af de fire hovedkirker i Rom. Den blev grundlagt i år 432.

Han har også bedt om at ligge i en simpel trækiste. Hans forgængere er derimod blevet begravet i tre kister placeret inden i hinanden og lavet af henholdsvis cypres, bly og eg.

Den argentinske pave døde mandag morgen af et slagtilfælde og hjertesvigt. Han blev 88 år og nåede at være den katolske kirkes overhoved i 12 år.

Blot dagen forinden – påskesøndag – havde han vist sig på balkonen ud til Peterspladsen og ønsket god påske ved påskemessen.

Han fremstod svækket og sagde blot selv en kort hilsen, mens en hjælper læste hans længere og traditionelle påskehilsen op på vegne af ham. Efterfølgende kørte paven også en runde på pladsen i pavemobilen.

Pave Frans var i februar og marts gennem et alvorligt sygdomsforløb med en livstruende lungebetændelse. Læger har efterfølgende bekræftet, at han var meget tæt på at dø allerede dengang.

AFP

Et planlagt topmøde om Ukraine-krigen med deltagelse af flere udenlandske udenrigsministre er udsat.

Det oplyser Storbritanniens regering ifølge nyhedsbureauet AFP.

Mødet skulle efter planen være afholdt onsdag i den britiske hovedstad, London. Her skulle udenrigsministrene fra Storbritannien, Tyskland, Frankrig, USA og Ukraine have været til stede.

Onsdag morgen havde flere af ministrene dog meddelt, at de ikke ville komme, og at andre diplomater ville møde i stedet for dem.

I stedet for mødet med udenrigsministrene bliver der derfor afholdt et møde med lavere rangerende embedsmænd, oplyser den britiske regering.

Det var den britiske udenrigsminister, David Lammy, der skulle have været vært for mødet med de øvrige udenrigsministre.

Det er uklart, hvorfor mødet er blevet ramt af en stribe aflysninger, og hvornår det i stedet skal afholdes.

Fredsmødet er blevet udsat, få timer efter at mindst ni personer ifølge en ukrainsk guvernør blev dræbt i et russisk droneangreb i den ukrainske region Dnipropetrovsk. Angiveligt var det en bus med arbejdere, der blev ramt.

Foruden de ni dræbte er der mindst 30 sårede, fortalte guvernør Serhij Lysak tidligere på formiddagen på beskedplatformen Telegram.

Tirsdag aften kunne avisen Financial Time fortælle på baggrund af anonyme kilder, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, har tilbudt at stoppe den russiske invasion af Ukraine langs den nuværende frontlinje.

Det kan betyde, at Rusland måske vil trække i land på sit krav på de dele af de fire delvist besatte ukrainske regioner, som Ukraine fortsat har kontrol over.

Regionerne er Luhansk, Donetsk, Zaporizjzja og Kherson.

Tilbuddet skal være givet til USA’s særlige udsending Steve Witkoff under et møde i Sankt Petersborg tidligere i april.

Siden mødet har USA ifølge kilderne luftet idéen om, at USA kunne anerkende Ruslands krav på Krim-halvøen, som Rusland annekterede i 2014.

Netop det element har også været beskrevet i medier som CNN og Bloomberg.

USA har sat en del ind på at opnå fred, efter at præsident Donald Trump i løbet af valgkampen sagde, at han ville stoppe krigen i Ukraine på 24 timer.

Men talrige møder, som USA har haft med krigens parter og andre lande, har foreløbig givet få konkrete resultater ud over en begrænset energivåbenhvile, som parterne mange gange har beskyldt hinanden for at bryde.

Antallet af ledige er steget svagt de seneste mange måneder, og tendensen fortsatte i marts.

Her voksede det sæsonkorrigere antal ledige kontanthjælps- og dagpengemodtagere med 500 personer, så det nu udgør 88.000.

Det svarer til en uændret ledighedsprocent på 2,9.

Og selv om det altså går den forkerte vej, er det danske arbejdsmarked fortsat ret solidt.

Det mener Erik Bjørsted, der er cheføkonom i Dansk Metal, fordi beskæftigelsen er steget langt mere end ledigheden de seneste tre år.

– Den stigende arbejdsløshed har derfor ikke været udtryk for, at der er blevet færre job, men at flere gerne ville have et arbejde, og det er kun positivt, siger han.

Erik Bjørsted hæfter sig også ved, at der kun er 15.200 langtidsledige i Danmark, hvilket historisk set er meget lavt.

Arbejdsmarkedet kan dog blive berørt, hvis Trump gør alvor af sine toldtrusler. Det mener Tore Stramer, der er cheføkonom i Dansk Erhverv.

– Hvis handelskrigen eskalerer yderligere mellem EU og USA, så er der desværre en risiko for en mere tydelig stigning i ledigheden herhjemme. Det er naturligvis en risiko, vi tager alvorligt.

– Men det er også værd at holde fast i, at dansk økonomi generelt har et meget stærkt udgangspunkt og står godt rustet til at imødegå eventuelle toldforhøjelser fra USA, siger han.

Ugebladet Femina, der lukkede som printmedie i begyndelse af 2024, genopstår igen på papir.

Det fortæller Feminas chefredaktør, Anne Wittorff Rusbjerg, i et interview med Politiken.

Chefredaktøren kalder det “en fejl”, at mediet i sin tid valgte udelukkende at udkomme digitalt.

Femina vil for første gang genopstå på print den 8. maj. Femina er ifølge Politiken Danmarks ældste ugeblad til kvinder.

Chefredaktøren fortæller til mediet, at det i høj grad er Feminas egne læsere, der har fået mediehuset til at erkende, at lukningen af papirudgaven var en forkert beslutning.

– Siden vi lukkede vores printmagasin, har vi fået mange henvendelser. Læserne har været meget verbale omkring deres kærlighed til at læse Femina på print, og jeg blev faktisk selv overvældet over de stærke reaktioner, siger Anne Wittorff Rusbjerg til Politiken.

Den endelige beslutning om at udgive Femina på print er truffet i den nordiske ledelse af Aller Media.

Det var i forbindelse med en fyringsrunde i slutningen af 2023, at Aller Media valgte at nedlægge en række printmagasiner – herunder Femina – og satse på det digitale marked.

Her blev det annonceret, at den sidste printudgave af Femina skulle udkomme til februar 2024.

I forbindelse med fyringsrunden blev 34 medarbejdere i Aller Media dengang afskediget, og det ramte både redaktionelle og kommercielle afdelinger.

Omkring et halvt år senere – i juni 2024 – var Aller Media endnu en gang nødt til at skære ind til benet. Yderligere 32 medarbejdere mistede deres job som led i en omstrukturering.

Flere målinger har vidnet om, at læsertallene generelt er for nedadgående for printmagasiner.

Femina udkom allerførste gang i 1874, skriver mediet på sin hjemmeside.

Told og international handelskrig underminerer alle landes legitime rettigheder og interesser, skader “det multilaterale handelssystem” og påvirker den økonomiske verdensorden.

Det siger Kinas præsident, Xi Jinping, under et møde onsdag med præsidenten i Aserbajdsjan, Ilham Aliyev.

Det skriver det statslige kinesiske nyhedsbureau Xinhua.

Samtidig meddeler en talsmand for Kinas udenrigsministerium, at Kina er åben for forhandlinger på handelsområdet.

– Kina påpegede tidligt, at der ikke er nogen vindere i told- og handelskrige.

– Døren for forhandlinger står på vid gab, siger talsmand for Kinas udenrigsministerium Guo Jiakun på et pressemøde ifølge nyhedsbureauet AFP.

Kina er det land i verden, der er pålagt de højeste amerikanske toldsatser.

USA’s præsident, Donald Trump, besluttede tidligere i april at lægge 145 procent told på varer fra Kina.

Inden da var der sket en optrapning, hvor toldsatsen på kinesiske varer, der eksporteres til USA, blev hævet ad flere omgange.

Kina svarede igen ved at hæve tolden på amerikanske varer til 125 procent.

Trump medgav tirsdag på et pressemøde i Det Hvide Hus, at 145 procent er en “meget høj” toldsats, og sagde ifølge CNN, at tolden vil “blive sænket markant”, men at den ikke kommer ned på nul procent.

USA og Kina er verdens to største økonomier. Den indbyrdes handelskrig ventes at få konsekvenser for resten af verdenshandlen, hvilket allerede til dels er sket i form af voldsomme udsving i aktiekurserne den seneste tid.

Trump varslede 2. april en gengældelsestold på varer fra en lang række lande, men foreløbig er de forhøjede toldsatser for de fleste landes vedkommende udsat.

Alle lande – undtagen Kina – er i stedet omfattet af en basistold på ti procent.

Trumps intention er, at amerikanerne skal købe amerikanske produkter i stedet for udenlandske og på den måde styrke USA’s egen økonomi.

Xi Jinping nævner ikke USA eller Trump direkte, da han taler om told og international handelskrig under mødet med Aserbajdsjans præsident.

Det gjorde han heller ikke, da han i midten af april skrev i den vietnamesiske avis Nhan Dan, at “der er ikke nogen vindere i handelskrige og toldkrige”.

Xi Jinpings møde i Aserbajdsjan handler ikke som udgangspunkt om told, men om, at han og landets præsident vil etablere “et omfattende strategisk partnerskab mellem Kina og Aserbajdsjan”.

De to lande skal samarbejde på områder som miljø, digital økonomi og luftfart.

Syv mennesker meldes dræbt og seks andre såret under et russisk droneangreb i den ukrainske region Dnipropetrovsk.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

En regional embedsmand siger ifølge nyhedsbureauet, at droneangrebet ramte en bus med arbejdere på vej på job.

– Der er mange døde og sårede, siger embedsmanden.

Angrebet skete i byen Marhanets, der ligger i det sydlige Ukraine.

Sommerens mange koncerter og festivaler er lige om hjørnet, og det får nu politiet til at advare om billetsvindel.

For når populære festivaler bliver udsolgt, udnytter svindlere situationen til at sætte falske billetter til salg.

National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) advarer onsdag mod at købe billetter fra private op til festivalsæsonen.

Svindel med billetter til festivaler og andre events er steget de seneste år, oplyser NSK i en pressemeddelelse.

I 2022 modtog politiet 975 anmeldelser om billetsvindel, i 2023 var tallet 1820, og i 2024 steg antallet af anmeldelser til 2033.

Det er særligt hen over sommeren, når billetter til for eksempel festivaler bliver udsolgt, at politiet får mange anmeldelser fra borgere, der er blevet snydt.

– Ud over at ofrene selvfølgelig lider et økonomisk tab, så står de også med håret i postkassen, fordi de ikke kan deltage i det, de tror, de har købt billet til, siger Kresten Munksgaard, leder af Forebyggelse og Analyse i Nationalt Center for It-kriminalitet, der hører under NSK.

Billetsvindlen sker både på handelsplatforme og i Facebook-grupper, hvor privatpersoner selv kan efterlyse billetter til for eksempel koncerter, festivaler og fodboldkampe.

Det tiltrækker svindlere, der tilbyder billetter, som siden viser sig at være falske.

Størstedelen af ofrene for billetsvindlen er unge under 30 år, og det er både mænd og kvinder, der bliver snydt, oplyser politiet.

NSK opfordrer alle til at være ekstra opmærksomme og tænke sig om, før man køber billetter fra private sælgere.

– Vi anbefaler, at man kun køber billetter via de officielle udbydere, hvoraf mange også har resale-tjenester, hvor man kan købe og videresælge billetter uden risiko for svindel, siger Kresten Munksgaard.

Seks ud af ti børn oplever, at deres forældre “hele tiden” eller “nogle gange” sporer dem på deres telefoner.

Det viser en ny undersøgelse med flere end 1000 børn i alderen 9-14 år, som Epinion har lavet for DR’s nyhedstilbud til børn, Ultra Nyt.

I undersøgelsen fra Ultra Nyt har man desuden spurgt børnene, om de nogensinde har løjet for deres forældre om, hvor de er eller har været.

Her svarer 37 procent ja, 52 procent svarer nej, 5 procent ved det ikke, og 7 procent vil ikke svare.

Organisationen Børns Vilkår er ikke overrasket over, at så mange forældre følger deres børn ved hjælp af gps i smartphonen.

Men tallene er høje, mener børnefaglig konsulent Ida Hilario. Hun siger, at de kan være et udtryk for, at det nu er blevet normalt at spore sine børn.

Børns Vilkår fraråder, at man sporer sine børn ved hjælp af gps.

Organisationen administrerer også Børnetelefonen, og her oplever de at få henvendelser fra mange børn, som føler sig overvågede af deres forældre.

– Der er en del børn og unge, som føler, at de bliver overvågede af deres forældre, at de ikke rigtig har så meget privatliv, og at deres forældre ikke stoler på dem, siger Ida Hilario til Ultra Nyt.

Ida Hilario forstår godt, at mange familier er glade for værktøjet. Men hun mener, at selv i de tilfælde, hvor alle er glade for sporingen, så har det en værdi, at børn også færdes i verden, uden forældrene kan følge med.

– Fordi det simpelthen er så vigtigt for børn og unge at øve sig i at klare tingene selv og at være på egen hånd, uden forældrene ved, hvor de er.

– Og så er det også vigtigt, at forældrene øver sig i at lade børnene være på egen hånd, for det kan jo også godt være svært for forældrene, siger hun til Ultra Nyt.

26 personer er blevet dræbt i et angreb mod turister i regionen Kashmir i Indien.

Det oplyser politi i landet, skriver nyhedsbureauet Reuters tidligt onsdag morgen dansk tid.

17 personer er desuden blevet såret, lyder det videre fra politiet.

Angrebet skete tirsdag, da folk med skydevåben åbnede ild mod flere turister.

Det skete i regionen Jammu og Kashmir og var rettet mod den populære turistdestination Pahalgam.

Myndighederne kalder angrebet det værste angreb i knap to årtier.

De dræbte tæller 25 indere og en nepalesisk statsborger, siger politiet.

Det står ikke klart, om nogen af de sårede er i livsfare.

I en besked delt på sociale medier har gruppen “Kashmir Resistance” taget ansvar for angrebet.

Gruppen udtrykker ifølge Reuters utilfredshed med, at 85.000 “personer udefra (outsiders, red.)” har slået sig ned i regionen, hvilket ifølge gruppen har sat skub i en “demografisk forandring”.

Tirsdag eftermiddag dansk tid sagde en unavngiven højtstående politibetjent til nyhedsbureauet AFP, at mindst 24 mennesker var blevet dræbt i angrebet.

Efterfølgende lyder meldingen fra unavngivne sikkerhedskilder til AFP, at “mindst 26 personer” blev dræbt under tirsdagens angreb.

Journalister fra AFP, der befinder sig nær Pahalgam, har i løbet af natten til onsdag meldt, at sikkerhedsstyrker er tungt til stede i området.

– Eftersøgningsoperationen er for nuværende i gang, hvor alle indsatser fokuserer på at retsforfølge angriberne, lød det natten til onsdag i en udtalelse fra Chinar Corps, som er et korps af den indiske hær, der arbejder i Kashmir.

Angrebet fandt sted, dagen efter at Indiens premierminister, Narendra Modi, mødtes med USA’s vicepræsident, J.D. Vance, i New Delhi i Indien.

Som følge af angrebet afbrød Modi et besøg i Saudi-Arabien for at vende tilbage til Indien.

En unavngiven embedsmand i den indiske regering siger til AFP, at Modi umiddelbart efter mødtes med en række højtstående sikkerhedsembedsmænd.

USA’s præsident, Donald Trump, har ingen planer om at fyre den amerikanske centralbankchef, Jerome Powell.

Det siger han tirsdag.

– Jeg har ingen intentioner om at fyre ham, lyder det fra Trump.

Meldingen kommer, efter at Trump flere gange har rettet kritik mod Powell.

Han har blandt andet kritiseret centralbankchefen for at advare om, at Trumps gennemgribende toldpolitik sandsynligvis vil sætte gang i inflationen.

Mandag kaldte Trump blandt andet Powell for “en kæmpe taber” i et opslag på sit sociale medie Truth Social.

– Jeg vil gerne se ham være lidt mere aktiv i forhold til hans idé om at sænke renten – det er et perfekt tidspunkt til at sænke renten, siger Trump.

– Hvis han ikke gør det, er det så slutningen? Nej, lyder det videre fra præsidenten tirsdag.

Trumps kritik af Powell har udløst bekymring for, om han kunne finde på at fyre chefen for den amerikanske centralbank, Fed.

I sidste uge sagde Kevin Hassett, som er økonomisk rådgiver i Det Hvide Hus, at Trump var i gang med at undersøge, om det var muligt at fyre Powell.

Trump har flere gange sagt, at han ønsker rentenedsættelser for at skabe økonomisk vækst, mens han udruller sine toldplaner – og han har også luftet muligheden for at fyre Powell, hvis det ikke sker.

– Hvis jeg vil have ham (Powell, red.) ud, kommer han til at være ude meget hurtigt, tro mig, sagde Trump torsdag.

Kritikken fra Trump har skabt bekymring om centralbankens uafhængighed og har rystet investorer.

Powell har selv sagt, at han ingen planer har om at fratræde posten før tid. Han betragter centralbankens uafhængighed som “et spørgsmål om lov”, har han sagt.

AFP

Et populært hospital i Haiti lukker, efter at angreb fra bander i landet har gjort sikkerhedssituationen for ustabil.

Det fremgår af en intern meddelelse fra hospitalet, som nyhedsbureauet Reuters har set.

Ifølge Reuters udgør lukningen af hospitalet et hårdt slag for landets sundhedssektor, der allerede er skrøbelig.

Der er tale om hospitalet Hôpital Universitaire de Mirebalais, som ligger i byen Mirebalais centralt i Haiti.

Vicedirektør Pierre-Marie Cherenfant fortæller, at hospitalet i praksis lukkede allerede i starten af april, hvor man begyndte at overføre patienter fra hospitalet til andre hospitaler i området.

Hôpital Universitaire de Mirebalais ligger omkring 55 kilometer nordvest for Haitis hovedstad, Port-au-Prince.

Her er henviste patienter blevet behandlet for mere komplicerede tilstande – eksempelvis slemme tilfælde af smitte med covid-19 eller med avanceret kræftbehandling.

Ifølge Reuters er det sket for overkommelige priser.

Organisationen Partners in Health (PIH), som etablerede hospitalet for omkring ti år siden, skriver på sin hjemmeside, at hospitalet har 300 sengepladser, og dagligt bliver 850 patienter fra hele landet tilset.

Hospitalet begyndte at overføre patienter væk fra hospitalet, da Viv Ansamn, som er en magtfuld sammenslutning af bander, i slutningen af marts begyndte at udføre angreb i Mirebalais.

Her hjalp Viv Ansamn omkring 500 indsatte med at bryde ud af fængslet.

Den internationale nødhjælpsorganisation Læger Uden Grænser (MSF) har desuden indstillet sine aktiviteter i Port-au-Prince frem til slutningen af juni.

Det skete efter et skyderi mod en af organisationens biler.

I oktober vurderede FN, at mindre end en fjerdedel af landets hospitaler og lægeklinikker i Port-au-Prince fortsat var i drift.

En 29-årig mand fra Sønderborg er tirsdag aften død, efter at han blev påkørt af et gennemkørende tog på Vordingborg Station.

Manden var en del af et sjak, der rejser rundt i landet for at vedligeholde jernbaneskinner.

Det oplyser vagtchef Lars Denholt fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

– Klokken 23.49 fik vi anmeldelsen om en personpåkørsel ved Vordingborg Station, hvor et sporarbejde var i gang.

– En medarbejder kom for tæt på et forbikørende tog og blev ramt af toget. Vi var hurtigt fremme. Desværre stod hans liv ikke til at redde, og han blev erklæret død på stedet, siger Lars Denholt.

Politiet var klokken 01.50 natten til onsdag i gang med at underrette de pårørende.

Arbejdstilsynet og Banedanmark er også inde over sagen, der ifølge vagtchefen betragtes som en arbejdsulykke.

Lars Denholt fortalte natten til onsdag, at politiet var i gang med at blive klogere på, hvad der nøjagtig er sket.

– Ingen andre medarbejdere på uheldsstedet så selve påkørslen, og lokomotivføreren er vi først i gang med at afhøre på nuværende tidspunkt.

– Vi vil være til stede det næste stykke tid for at tilegne os alle oplysninger og detaljer i sagen, lød det fra vagtchefen.

Umiddelbart lader det til, at alle regler i forbindelse med arbejdet på jernbaneskinnerne er blevet overholdt.

– Intet indikerer, at noget er forkert, men det skal vi forsøge at klarlægge.

– Toget måtte godt køre forbi, fordi medarbejderne havde fået at vide, at togene godt måtte køre i det spor. Den afdøde havde også den rette påklædning på, konstaterede Lars Denholt.

Vagtchefen fortalte klokken 01.50, at toget holdt stille ved Vordingborg Station, mens Banedanmark forsøgte at hjælpe passagerer videre til deres destinationer.

– Banedanmark har også tilkaldt assistance, så der bliver taget hånd om medarbejdere, passagerer og lokomotivføreren, sagde Lars Denholt.

Klokken 03.55 meddeler Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på det sociale medie X, at man er færdig med alle undersøgelser, og at togene overgår til almindelig togdrift.

En 17-årig dreng er blevet bragt til Rigshospitalet i alvorlig tilstand efter et knivstikkeri tirsdag aften på Amager i København.

Det oplyser central efterforskningsleder Kenneth Hviid Simonsen.

Politiet søger vidner til knivstikkeriet, der foregik ved bebyggelsen Rødegård sent tirsdag.

– Vi fik anmeldelsen klokken 23.07 og rykker hurtigt derhen.

– Her træffer vi en ung mand på 17 år, som er stukket med en kniv, siger Kenneth Hviid Simonsen.

– Han er bragt til Rigshospitalet i alvorlig tilstand, tilføjer han.

Efterforskningslederen oplyser klokken 01.15 natten til onsdag, at politiet fortsat er i gang på gerningsstedet, hvor politihunde søger efter spor.

Politiet leder efter flere gerningsmænd, men det er endnu for tidligt at fastslå et motiv.

– Vi har meget sparsomme signalementer fra de vidner, vi har truffet omkring gerningsstedet, så vi er interesserede, hvis nogen har set eller hørt noget i området her til aften, siger Kenneth Hviid Simonsen.

Ukraines udenrigsministerium har tirsdag indkaldt Kinas ambassadør i landet til et møde. Her har Ukraine udtrykt “alvorlig bekymring” over meldinger om, at kinesiske statsborgere kæmper for Rusland.

Det oplyser udenrigsministeriet i en udtalelse, skriver nyhedsbureauet AFP.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har tidligere i april sagt, at mindst 155 kinesiske statsborgere ifølge den ukrainske efterretningstjeneste kæmper i den russiske hær – og at to er blevet tilbageholdt af ukrainske myndigheder.

Zelenskyj har også sagt, at Ukraine har efterretninger, der viser, at Kina leverer artilleri og våben til Kina.

I sidste uge afviste Kina beskyldningerne om våben.

Tirsdag indkaldte Ukraines udenrigsministerium så Kinas ambassadør i Ukraine, Ma Shengkun, til et møde om beskyldningerne – og ifølge ministeriet fremlagde man “beviser” for anklagerne.

– Viceudenrigsminister Jevhen Perebyjnis understregede, at kinesiske statsborgeres deltagelse i fjendtligheder mod Ukraine på samme side som aggressorstaten, såvel som kinesiske virksomheders medvirken i produktionen af militære produkter til Rusland, er en alvorlig bekymring, står der i udtalelsen.

Det lyder videre, at det “strider imod ånden af samarbejde mellem Ukraine og Kina”.

– Ukrainske efterretningsmyndigheder delte beviser for disse oplysninger med den kinesiske side.

Fredag – inden tirsdagens møde – afvise Kinas regering at have leveret våben til Rusland i løbet af den tre år lange krig.

Landet har i løbet af den tre år lange krig hverken sendt våben til Rusland eller Ukraine, lød det.

Kina har hidtil erklæret sig neutral i krigen, der blev udløst af Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022.

Tidligere har Kina desuden sagt, at der var meget “manipulation og hype (at opgejle, red.)” i en sag om to kinesiske statsborgere, der er blevet tilbageholdt i Ukraine.

Til et pressemøde i Ukraines hovedstad, Kyiv, 14. april sagde de to kinesiske borgere – Zhang Renbo og Wang Guangjun – at de håber at blive løsladt som del af en fangeudveksling mellem Kina og Ukraine.

Rigmanden Elon Musk vil i maj drosle ned for sit arbejde for præsident Donald Trump for at fokusere på elbilproducenten Tesla.

Det skriver nyhedsbureauerne AFP og Reuters.

Elon Musk har en fremtrædende rolle som rådgiver og ledende figur i USA’s nyoprettede Departement for Regeringseffektivitet (Doge), der de seneste tre måneder har gennemført store føderale besparelser.

– Det vil sandsynligvis ske i næste måned. Den tid, jeg bruger på Doge, vil falde betydeligt, siger Elon Musk ifølge AFP.

Meldingen kom i en opkald med investorer, efter at Tesla tirsdag præsenterede et kvartalsregnskab, der viste, at omsætningen i årets første kvartal var faldet med ni procent.

Salget af Tesla-biler i Danmark var i første kvartal mere end halveret i forhold til året før.

Arbejdet med at finde føderale besparelser i Trump-administrationen har blandt flere skabt forargelse og ført til demonstrationer mod ham.

Musk var indtil den amerikanske præsidentvalgkamp sidste år bedst kendt for at være chef for Tesla, for at have købt X – det tidligere Twitter – og for rumfartsvirksomheden SpaceX.

Under valgkampen i USA bekendte han politisk kulør og viste sig som en stor støtte for republikanske Donald Trump.

Musk lovede Trump, at han kunne finde store besparelser og endte som ledende figur i Doge.

Rigmandens mandat som specialansat af den amerikanske regering løber i 130 dage, skriver Reuters. Dermed udløber mandatet i slutningen af maj.

Tidligere i april sagde USA’s vicepræsident, J.D. Vance, at Doge vil fortsætte, når Musk en dag ikke er der mere.

– Doge har meget arbejde at gøre, og ja, det arbejde kommer til at fortsætte, efter at Elon (Musk, red.) går af. Men i bund og grund vil han stadig være både min og præsidentens ven, sagde Vance til Fox News.

USA’s fødevare- og lægemiddelstyrelse (FDA) vil udfase farvestoffer, som er fremstillet af råolie, fra de amerikanske fødevarer.

Det oplyser FDA tirsdag ifølge nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

FDA-kommissær Marty Makary forklarer på et pressemøde tirsdag, at studier har vist sammenhæng mellem farvestofferne og flere sygdomme – blandt andet kræft og diabetes.

– De seneste 50 år har amerikanske børn i stigende grad levet i en giftig suppe af syntetiske kemikalier, siger Makary.

Planen er at erstatte de i dag otte FDA-godkendte oliebaserede farvestoffer med naturlige farvestoffer.

Farverne kan ifølge FDA-kommissær i stedet komme fra rødbeder, vandmelon og gulerod.

Marty Makary forventer ikke, at ændringerne vil føre til prisstigninger på amerikanske fødevarer.

USA’s sundhedsminister, Robert F. Kennedy Jr., deltog også i pressemødet. Her kaldte han de syntetiske farvestoffer og andre tilsætningsstoffer for en “eksistentiel” trussel.

Sundhedsministeren mener, at der er sket et skred i fødevaresikkerheden, siden hans onkel, John F. Kennedy, var præsident i USA.

– Da min onkel var præsident i 1960’erne, havde vi den sundeste befolkning i verden, siger ministeren.

USA’s præsident, Donald Trump, har kritiseret EU-landene for at købe for få amerikanske fødevarer.

Det er sket, samtidig med at præsidenten har indført importtold på varer fra stort set alle lande i verden.

I sidste uge meddelte EU-Kommissionen, at EU ikke vil slække på de europæiske fødevarestandarder som del af en forhandling om told med USA.

– Det er en rød linje, sagde en talsmand for EU-Kommissionen tirsdag i sidste uge.

– Det er afgørende at huske, at EU-standarderne for fødevarer, sundhed og sikkerhed er sakrosankte (hellige, red.), lød det videre.

De såkaldte puff bars, der er særlige e-cigaretter til engangsbrug, er ulovlige i Danmark, men de skaber udfordringer i grundskolen i hele landet.

Det skriver Politiken på baggrund af en rundspørge til kommunernes SSP, der er et samarbejde mellem skoler, socialforvaltning og politi.

Otte ud af ti kommuner svarer, at de har en udfordring med puff bars blandt elever i grundskolen, som dækker over 0. til 10. klasse

Ingen svarer nej til at have haft tilfælde med rygning af e-cigaretterne, lyder det. 65 af landets 98 kommuner har svaret på rundspørgen.

Ifølge mediet viser nye tal, at forbruget af puff bars blandt 15-17-årige er steget fra 3,5 procent i 2021 til 14,3 procent i 2024.

Charlotta Pisinger, professor i tobaksforebyggelse på Københavns Universitet, siger, at eleverne anser e-cigaretterne som slik.

Samtidig er de “meget lidt overbeviste” om, at de er afhængighedsskabende, mener hun.

Jacob Holm Jørgensen, der er leder af SSP i Frederikssund Kommune, fortæller, at unge ikke ser dem som værende farlige.

– De ser dem måske endda som et bedre alternativ til cigaretter, siger han.

Puff bars er ofte blevet tilført kraftig smag, der gør dem mere tillokkende for børn og unge.

Samtidig kan de hver især indeholde op mod 1300 milligram nikotin – svarende til 65 pakker cigaretter.

En lovlig e-cigaret må maksimalt indeholde 40 milligram nikotin.

Sundhedsminister Sophie Løhde (V) mener, at udviklingen er stærkt bekymrende.

Ministeren vil ikke acceptere, at “kriminelle gambler med børn og unges helbred”.

Selv om puff bars er ulovlige, indføres de alligevel i store mængder.

Politiken fik i marts aktindsigt i tal fra Toldstyrelsen, som viser, at styrelsen siden 1. januar sidste år har konfiskeret 99.198 puff bars.

De er alle forsøgt smuglet ind over grænsen.

Danske Regioner har for nylig kaldt unges brug af nikotinprodukter for alarmerende og vil skærpe indsatsen.

Organisationen vil således have Folketinget til at hæve afgifterne markant, så nikotinprodukter og tobak bliver væsentligt dyrere.

Tirsdagen bød på store stigninger på flere af de største amerikanske aktier på børserne i New York.

De tre store indeks – S&P 500, Dow Jones og Nasdaq – steg alle med mellem 2,5 og 2,7 procent.

Stigningerne kommer efter forlydender om, at den amerikanske regering forventer en snarlig deeskalering i handelskrigen med Kina.

På et lukket investormøde arrangeret af banken JPMorgan skulle finansminister Scott Bessent ifølge en unavngiven kilde, der var til stede i rummet, have adresseret USA’s handelskrig med Kina.

Til tv-stationen CNBC oplyser kilden, at Bessent på mødet sagde, at han venter en deeskalering i meget nær fremtid.

Bessent skulle også have sagt, at “ingen mener, at status quo er holdbar” med henvisning til de store toldsatser, som USA og Kina har indført overfor hinanden.

Også tirsdag sagde USA’s præsident, Donald Trump, desuden, at tolden på kinesiske varer “vil falde væsentligt, men det bliver ikke nul”, skriver CNN.

USA pålægger 145 procent told på kinesiske varer, mens Kina har givet igen med 125 procent told på amerikanske varer.

– 145 procent er meget højt, og det kommer ikke til at være så højt, lød det fra Trump.

Siden Trump i begyndelsen af april annoncerede importtold på varer fra stort set alle verdens lande, har der været stor uro på de finansielle markeder.

Tirsdag eftermiddag sænkede Den Internationale Valutafond (IMF) med udgangspunkt i den nuværende situation forventningerne til den økonomiske vækst i USA, Kina og de fleste lande.

– Den hurtige eskalering af handelsspændingerne og ekstremt store politiske usikkerhed forventes at have markant indflydelse på global økonomisk aktivitet, skrev IMF tirsdag.

Forventningen er nu en vækst på 2,8 procent i 2025, hvilket er en nedjustering på 0,5 procentpoint og et godt stykke under det historiske gennemsnit for årene 2000 til 2019, som ligger på 3,7 procent.

Udfordringerne hober sig op hos Tesla, der har registreret et fald i omsætningen, efter at elbilproducentens markedsandele er dykket i Europa.

Selskabets omsætning i første kvartal er faldet med ni procent sammenlignet med samme kvartal i 2024.

Det viser Teslas imødesete kvartalsregnskab, der er offentliggjort tirsdag aften dansk tid efter børslukning i USA.

Omsætningen lyder på 19,34 milliarder dollar. Det svarer til omkring 125 milliarder danske kroner.

Ifølge MarketWire var forventningen, at omsætningen ville lyde på over 21 milliarder dollar.

Bruttofortjenesten endte på 3,2 milliarder dollar, hvilket svarer til et fald på 15 procent, når man sammenligner med samme måneder sidste år.

Tesla-aktien er tirsdag steget med 4,6 procent, men er siden årsskiftet faldet med over 40 procent.

Trods de umiddelbart skuffende tal i regnskabet stiger Tesla-aktien en lille smule i det amerikanske eftermarked.

Antallet af leverede biler er faldet med 13 procent i første kvartal.

Det sættes ifølge nyhedsbureauet Reuters blandt andet sammen med, at Teslas topchef, Elon Musk, har markeret sig på den politiske scene.

Techmilliardæren har vist sig som en af de største støtter til USA’s præsident, Donald Trump, og står i spidsen for USA’s Departement for Regeringseffektivitet (Doge).

Det har til formål at gennemføre store nedskæringer i det føderale USA.

Salget af Tesla-biler i Danmark er blevet mere end halveret i første kvartal i år sammenlignet med samme periode i 2024.

Samme tendens viser sig også i andre europæiske lande, herunder Frankrig, Sverige og Holland.

Tesla skriver i regnskabet, at en “hastigt udviklende handelspolitik” påvirker selskabets forsyningskæde og omkostningsstruktur.

Det kan få en væsentlig indvirkning på efterspørgslen efter Teslas produkter på kort sigt, lyder det videre.

Tesla har tidligere meldt ud, at selskabet i første kvartal leverede 336.681 biler. Det er under analytikeres forventning.