Seneste nyheder

Et missil, som ifølge det tyrkiske forsvarsministerium er afsendt fra Iran, er blevet skudt ned af Nato-luftforsvar i tyrkisk luftrum.

Det skriver ministeriet i en udtalelse.

Det er tredje gang, at et missil er blevet skudt ned i tyrkisk luftrum.

Tyrkiet er i kontakt med Iran om hændelsen, lyder det.

– Der bliver foretaget konsultationer med det relevante land for at afklare alle aspekter af hændelsen, skriver forsvarsministeriet i udtalelsen.

Ministeriet uddyber desuden, at de nødvendige tiltag bliver taget.

– Alle nødvendige tiltag bliver taget resolut og uden tøven mod enhver trussel målrettet vores lands territorium og luftrum, skriver ministeriet.

Nato-talsperson Allison Hart bekræfter ligeledes fredag, at Nato for tredje gang har afværget et iransk missil med retning mod Tyrkiet.

Onsdag sagde Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, at krigen, der raser i store dele af Mellemøsten, er nødt til at blive stoppet, inden hele regionen bliver involveret.

Det skrev nyhedsbureauet AFP.

– Krigen skal stoppes, før den bliver større og sætter hele regionen i flammer, lød det.

Erdogan sagde desuden, at han er overbevist om, at diplomatiet kan sejre, hvis det får en chance.

Iran har ved de to tidligere missilnedskydninger afvist at stå bag missilangrebene mod Tyrkiet. Der har endnu ikke været nogen reaktion fra iransk side efter meldingen om det tredje angreb.

Meldingen om nedskydning af det første missil over tyrkisk luftrum kom 4. marts.

Efterfølgende sagde to unavngivne embedsmænd til The New York Times, at missilet havde været rettet mod luftbasen Incirlik, der ligger lidt uden for byen Adana i det sydlige Tyrkiet.

Basen huser flere udenlandske styrker, herunder amerikanske og andre Nato-allierede. Amerikanerne har haft tilstedeværelse på basen i årtier.

Tyrkiet har ifølge avisen Times afvist, at landets luftrum bliver brugt til angreb på Iran.

Incirlik huser ifølge Reuters amerikanske atomsprænghoveder og er blevet brugt til at støtte den internationale koalition, der kæmper mod Islamisk Stat i Syrien og Irak.

Norsk politi vil varetægtsfængsle moderen til de tre brødre, der allerede er blevet anholdt og sigtet for et angreb mod USA’s ambassade i Norges hovedstad, Oslo, 8. marts.

Det bekræfter norsk politi over for NRK.

Ifølge det norske medie står det endnu ikke klart, hvordan moderen, der er i 50’erne, forholder sig til sigtelsen.

Kvindens advokat, Aase Sigmond, vil ikke kommentere sagen.

Ingen kom til skade ved angrebet, men en indgang til ambassaden blev beskadiget af en bombe, der ifølge politiet blev placeret af den ene af brødrene.

De tre brødre, som alle er i 20’erne, blev anholdt i Oslo onsdag og sigtet for terrorbombning.

Ifølge politiet var formålet med bombningen “at dræbe eller gøre stor skade på ejendommen”.

Politiets hypotese er, at den ene af brødrene placerede en IED – en improviseret sprængladning, der skulle være hjemmelavet – og at de to andre medvirkede til det.

Broren, der placerede bomben, erkender at have gjort det. De to andre brødre nægter ethvert strafferetligt ansvar.

De tre brødre er norske statsborgere og har irakisk baggrund. De er ikke i forvejen kendt af politiet.

De tre brødre og deres mor bor alle på samme adresse i et lejlighedskompleks øst for Oslo.

De tre brødre og moren skal alle fremstilles i retten i Oslo fredag eftermiddag.

Politiet oplyste onsdag, at det arbejder med flere hypoteser om, hvad motivet til angrebet kan være – herunder om der var tale om bestillingsarbejde.

Politiet henviste til den sikkerhedspolitiske situation i verden og det forhold, at angrebet var rettet mod USA’s ambassade.

USA spiller sikkerhedspolitisk en central rolle i blandt andet Mellemøsten, hvor landet sammen med Israel de seneste to uger har angrebet Iran.

Norges nationale trusselsniveau blev ikke ændret efter angrebet. Men norsk politi har efter eksplosionen taget flere tiltag for at øge sikkerheden omkring USA’s ambassade samt i det iranske og jødiske miljø i Norge.

Danmark frigiver efter anmodning fra Det Internationale Energiagentur (IEA) 124.600 tønder olie fra beredskabslagre, oplyser klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M).

På grund af situationen i Mellemøsten, hvor Hormuzstrædet er lukket, har IEA anmodet medlemslandene – herunder Danmark – om at tilslutte sig en frivillig kollektiv frigivelse af i alt 400 millioner tønder olie fra landenes olieberedskabslagre.

Og det har Danmark sagt ja til.

Klima-, energi- og forsyningsministeren oplyser, at forsyningssituationen i Danmark og Europa er stabil.

– Danmark og Europa står ikke over for en fysisk mangelsituation, siger Lars Aagaard fredag formiddag på en orientering.

De 126.400 tønder olie udgør 20 procent af den samlede reserve i Danmark, oplyser ministeriet.

Danmarks olieforbrug er ifølge Dansk Erhverv 95.000 tønder olie om dagen.

Flere asiatiske lande er dog påvirket af situationen i Mellemøsten.

Danmark er ifølge Lars Aagaard blandt de første europæiske lande til at imødekomme anmodningen fra IEA.

– Det er min forventning, at andre europæiske lande også vil tilslutte sig anmodningen, ligesom USA, Australien, Canada og andre lande, der har lagre, siger han.

Selv om forsyningssituationen i Danmark er stabil, har situationen i Mellemøsten betydet, at priserne er steget.

– Forventningen er, at når man frigiver så stor en mængde olie til verdensmarkedet, så vil det have en prisdæmpende effekt. Ingen kan love, at det betyder, at priserne i en nær fremtid vil falde, men det vil tage toppen af enhver prisudvikling, siger Lars Aagaard.

De knap 125.000 tønder olie vil blive frigivet løbende over en periode på op til 90 dage.

I første omgang vil størstedelen af det, der frigives, være benzin. Derudover frigives der diesel og flybrændstof.

Når man frigiver olie fra beredskabslagrene, betyder det, at olien bliver stillet til rådighed for salg på det globale oliemarked.

Den aktuelle uro på oliemarkedet er forårsaget af krigen i Mellemøsten, hvor Hormuzstrædet, der ligger mellem Iran og Den Arabiske Halvø, i praksis er blevet lukket, da skibe ikke kan sejle sikkert gennem strædet, og da Revolutionsgarden i Iran har taget kontrol over farvandet.

At tankskibe ikke kan passere strædet, har gjort det svært at transportere olie ud fra landene omkring Den Persiske Golf.

Det vurderes, at cirka en femtedel af al verdens olie- og gasforsyninger går gennem Hormuzstrædet under normale omstændigheder.

Fire besætningsmedlemmer er døde i et amerikansk flystyrt i Irak torsdag.

Det oplyser det amerikanske militær fredag ifølge Reuters.

Flyet var et tankfly fra det amerikanske militær.

Nedstyrtningen skyldtes hverken fjendtlig beskydning eller såkaldt “friendly fire”, skriver det amerikanske militærs centralkommando, U.S. Central Command, i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet.

Årsagen til styrtet bliver ifølge centralkommandoen undersøgt.

Dødsfaldene bringer antallet af amerikanske militærpersoner dræbt i krigen med Iran op på mindst 11 personer.

Yderligere to besætningsmedlemmer var om bord på flyet, da det styrtede ned. Redningsindsatsen for at finde dem pågår stadig.

– Hændelsen fandt sted i venligt luftrum under “Operation Epic Fury”, lyder det videre.

“Operation Epic Fury” er navnet på USA’s operation mod Iran.

Et andet fly, der dog landede sikkert, var ifølge det amerikanske militærs centralkommando også involveret i hændelsen.

Mens U.S. Central Command siger, at hændelsen ikke skyldtes beskydning, er meldingen fra Iran en anden.

Irans militær sagde i en tidligere erklæring, som blev transmitteret på statslig tv, at en allieret gruppe i Irak havde skudt flyet ned med et missil, hvilket dræbte hele besætningen, skriver AFP.

En islamisk modstandsbevægelse har desuden sagt i en udtalelse, at den er ansvarlig for nedskydningen af et amerikansk luftfartøj.

Reuters beskriver bevægelsen som en paraplyorganisation bestående af Iran-støttede bevæbnede fraktioner.

Den siger, at den har nedskudt et KC-135 tankfly “i forsvar af vores lands suverænitet og luftrum”.

Bevægelsen siger desuden, at de også havde angrebet et andet fly, som undslap.

Reuters

Der er brug for mere kontrol med de virksomheder, der udfører arbejde med asbestholdige materialer.

Sådan lyder det fra den faglige organisation 3F.

Reaktionen kommer, efter at TV 2 fredag kan berette, at Arbejdstilsynet siden maj sidste år har givet 450 påbud eller påtaler for brud på asbestreglerne.

TV 2 bringer optagelser, der blandt andet viser medarbejdere, som håndterer asbestholdige tagplader uden de påkrævede værnemidler.

– Det er dybt rystende, det som TV 2 i dag kan afsløre, og skandaløst, at der er virksomheder, der er så uforsvarlige i arbejdet med asbest.

– Det koster menneskeliv, men jeg er desværre ikke overrasket over, at der stadig er brodne kar i nedrivningsbranchen, siger formand for Byggegruppen i 3F Claus von Elling i en pressemeddelelse.

I januar sidste år blev det forbudt for private at udføre nedrivning af asbestholdige materialer.

Det arbejde må nu kun udføres af autoriserede virksomheder.

Men ifølge TV 2 har omkring 200 virksomheder været på kant med reglerne siden maj sidste år.

13 virksomheder har ifølge mediet fået kritik mindst seks gange, og tilsammen er de 13 virksomheder i 119 tilfælde blevet taget af Arbejdstilsynet i ikke at leve op til reglerne.

Det er blandt andet hullede beskyttelsesdragter, manglende åndedrætsmasker eller arbejdsmetoder, der støver unødigt, der er blevet påtalt.

Det kalder på politisk handling, lyder det fra 3F.

– Der er brug for markant mere kontrol. Hvis politikerne vil redde liv, skal der sættes flere midler af til Arbejdstilsynet, så de kan øge kontrollen og oprette en fokuseret taskforce, der kun tager sig af kontrol med asbest, siger Claus von Elling.

Derudover peger han på, at brud på reglerne bør straffes hårdere.

Beskæftigelsesminister Kaare Dybvad (S) peger på, at politikerne netop har vedtaget hårdere straffe.

– Man skal kunne ryge i fængsel, hvis man udsætter andre folks liv for fare på den måde. Det har vi netop vedtaget.

– Og jeg kan roligt sige: Hvis ikke det hjælper, kommer vi til at tage mange flere initiativer.

– Asbest er dødsensfarligt, og vi kan ikke acceptere den måde, folk opfører sig på nogle steder, siger ministeren til Ritzau.

Hvert år får 300 danskere konstateret en asbestrelateret sygdom. Langt de fleste dør ifølge TV 2 inden for fem år, fordi der endnu ikke findes effektive behandlingsmuligheder.

Det højeste antal passagerer nogensinde bidrager både til et øget overskud og en øget omsætning i Københavns Lufthavne.

Det fremgår af selskabets årsregnskab for 2025, som er offentliggjort fredag.

Omsætningen endte på cirka 5,5 milliarder kroner, hvilket er en stigning på ni procent i forhold til året før.

Også overskuddet steg. Nettoresultatet blev i 2025 på 1,2 milliarder kroner mod cirka en milliard kroner året forinden.

Bag den udvikling ligger, at 32,4 millioner rejsende var igennem lufthavnen sidste år, hvilket var rekord.

Christian Poulsen, som er administrerende direktør i Københavns Lufthavne, siger i en pressemeddelelse, at han ser “stor appetit” på at rejse.

– Den markante stigning i antallet af rejsende til og fra Københavns Lufthavn skyldes, at flere flyselskaber har åbnet nye ruter og øget antallet af afgange på eksisterende ruter, siger han.

– Det er vi naturligvis meget tilfredse med.

Den tidligere passagerrekord var på 30,3 millioner. Den blev sat i 2018.

I 2025 kom fem nye flyselskaber til lufthavnen, og der blev åbnet 47 nye ruter.

Rekordåret var også det år, hvor den danske stat overtog en kontrollerende del af aktierne i Københavns Lufthavne. Selskabet omfatter både Københavns Lufthavn i Kastrup og Roskilde Lufthavn.

Statens opkøb skete med en begrundelse om, at Københavns Lufthavn er “afgørende vigtig for Danmarks adgang til verden – og verdens adgang til Danmark”.

Også i 2026 regner lufthavnen med passagerrekord og omsætningsvækst.

Forventningen lyder nemlig på et passagertal på 35,5 millioner og en vækst i omsætningen på syv procent.

Årsregnskabet kommer dog på et tidspunkt, hvor konflikten i Mellemøsten har stor indflydelse på den internationale flytrafik.

Lufthavnen anerkender, at forventningerne til 2026 indeholder usikkerhed “på grund af geopolitiske og makroøkonomiske forhold”.

De internationale forhold kan potentielt “påvirke rejselysten og dermed de finansielle forventninger negativt”.

Flytrafikkens indvirkning på globale CO2-udledninger har løbende været diskuteret, og selskabet giver også en status på sine grønne ambitioner.

Lufthavnen ønsker inden 2030 at have reduceret egne driftsudledninger med mindst 90 procent i forhold til 2019.

Øvrige udledninger skal kompenseres med “anerkendte klimakreditter”, understreges det. Men Christian Poulsen erkender, at der i flybranchen er udfordringer.

– Jeg er overbevist om, at vi når vores 2030-klimamål. Men den største udfordring for branchen er flyenes udledning, som kun kan reduceres ved at bruge fossilfri flybrændstoffer, siger direktøren.

En britisk turist er blandt 21 personer sigtet for deling af videoer af iranske missilangreb i Dubai i De Forenede Arabiske Emirater.

Det skriver flere britiske medier herunder BBC og The Guardian.

Ifølge organisationen Detained in Dubai, der yder juridisk hjælp til personer i emiraterne, er personerne sigtet under landets lovgivning om cyber-kriminalitet.

Emiraternes lovgivning forbyder at offentliggøre eller dele materiale, som “kan forstyrre den offentlige sikkerhed”.

Det oplyser organisationen i en pressemeddelelse.

Ifølge BBC yder det britiske udenrigsministerium støtte til den 60-årige turists familie.

Meldingen kommer, efter mere end 300 mennesker er blevet arresteret i Qatar for deling af billeder og “misledende information” under iranske angreb, oplyste landets indenrigsministerium mandag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Egmont-koncernen øgede sit overskud i 2025, hvor driftsresultatet landede på 1049 millioner kroner – eller lige over en milliard kroner.

Det viser regnskabstallene for mediekoncernen, der er offentliggjort fredag.

Selskabet, der blandt andet ejer norsk TV 2 og Nordisk Film, henviser blandt andet til fremgang i reklamesalg, abonnementsindtægter og streaming hos TV 2 i Norge.

Derudover meldes der om gæstefremgang i Nordisk Films biografer.

– Jeg er tilfreds med Egmonts resultat, siger Egmonts koncernchef, Steffen Kragh, i en meddelelse.

– Stærkt nordisk medieindhold, udbyggede abonnementsplatforme og konstant fokus på effektivitet via brug af teknologi gør, at vi klarer os godt under udfordrende markedsbetingelser og global konkurrence.

Omsætningen i hele koncernen dalede dog i 2025 til 16,4 milliarder kroner fra lige knap 17 milliarder kroner.

Det forklarer Egmont med frasalget af virksomheden GoGift, som driver en gaveportal. Frasalget ramte omsætningen i Nordisk Film-divisionen af Egmont.

Også i andre dele af Egmont-forretningen faldt omsætningen dog en smule.

Det var således også tilfældet i Egmont Books, som består af det norske forlagshus Cappelen Damm og det danske forlagshus Lindhardt og Ringhof, og Story House Egmont, der blandt andet udgiver magasiner i 24 lande.

Imens steg omsætningen i det norske TV 2.

– Egmonts omsætning i 2025 var på niveau med året før, når der justeres for frasalg af virksomheder – herunder Nordisk Films succesrige frasalg af virksomheden GoGift, skriver mediekoncernen om det samlede billede.

Når kong Frederik og dronning Mary lørdag indleder deres statsbesøg i Australien, bliver de budt velkommen af repræsentanter fra Australiens oprindelige folk.

Det skriver kongehuset på sin hjemmeside, hvor den første del af programmet for turen er blevet offentliggjort.

Kongeparret indleder deres tur i Australien ved stenformationen Uluru – der også er kendt som Ayers Rock.

Kongen og dronningen bydes velkommen i et kulturcenter i nationalparken ved Uluru.

Besøget byder på en rundvisning samt en velkomst med den traditionelle dans inma.

Lørdagen afsluttes med, at kongeparret kan opleve solnedgangen.

Søndag morgen indledes med, at kong Frederik og dronning Mary i selskab med en guide får mulighed for at opleve solopgangen ved et vandhul nær Uluru.

Stenformationen ligger cirka 500 kilometer sydvest for Alice Springs. Den er cirka 2,5 kilometer lang, halvanden kilometer bred og har en højde på 348 meter. Det gør den til verdens største fritstående sten.

Ifølge Lex.dk regnes Uluru som et helligt sted af områdets oprindelige befolkning.

Besøget finder sted fra 14. til 19. marts.

Fredag beskriver kongehuset kun de første to dage af programmet.

Programmet opdateres løbende, lyder det på kongehusets hjemmeside.

Turen er kongeparrets første statsbesøg uden for Europa.

Ud over at besøge Uluru-stenformationen skal kong Frederik og dronning Mary efter planen også forbi hovedstaden Canberra, storbyen Melbourne og Hobart på Tasmanien.

55 danske virksomheder gør dem selskab under besøget, der rummer et erhvervsfremstød med fokus på vedvarende energi og grønt byggeri.

Boligkøbere viste i februar let faldende interesse i at få lånetilbud, hvilket muligvis kan tilskrives uro om verdensøkonomien.

Sådan lyder det fra Finans Danmark, som er bankernes og realkreditinstitutternes interesseorganisation.

Organisationen er fredag kommet med tal, der viser, at der i februar i alt blev indhentet 13.243 lånetilbud. Det er et fald på én procent sammenlignet med februar sidste år.

Peter Jayaswal, direktør for Realkredit og ejendomsfinansiering hos Finans Danmark, kalder det en “afdæmpet interesse for boligkøb”.

– Det afspejler muligvis en vis forsigtighed blandt boligkøberne, siger han i en pressemeddelelse.

Ser man på lånetilbud til køb af ejerboliger og sommerhuse, er tendensen endnu mere udpræget. De 11.223 lånetilbud, der blev indhentet i februar, er omkring 3,5 procent under februar sidste år.

– Uro om verdensøkonomien og renterne kan have gjort nogle boligkøbere usikre, forklarer Jayaswal og fortsætter:

– Det er derfor en god idé at tage en dialog med banken om ens muligheder, og hvad økonomisk usikkerhed og mange bevægelser i markedet betyder, siger han.

Han påpeger dog samtidig, at hovedstadsområdet har set en stigning i modsætning til resten af landet. Københavns omegn havde en stigning på knap 8,7 procent – og Nordsjælland på 1,5 procent.

Imens havde Nordjylland det største fald på knap 11 procent.

Ser man på månedsbasis – og ikke årsbasis – var der fra januar til februar også tale om et fald. Nemlig fra 18.402 til de 13.243.

Månedsudviklingen var dog ifølge Brian Friis Helmer, privatøkonom hos AL Sydbank, forventelig.

– Der var opsigelsesfrist på fastforrentede lån i januar. Det giver som regel ekstra trafik på omlægninger og dermed lånetilbud op til de fire årlige opsigelsesfrister, som så falder til ro igen måneden efter, siger han i en skriftlig kommentar.

– Og det er fuldstændig det, vi også ser i tallene denne gang.

En række tidligere medarbejdere hos Noma kræver et møde med restaurantens ledelse for at skabe ændringer i Nomas ledelse og indgå forlig om juridiske krav.

Sådan lyder det i et åbent brev, som Jason Ignacio White, der er tidligere ansat hos Noma, har delt på sin konto på det sociale medie Instagram:

– Restauranten har overtrådt de ansattes rettigheder over mange år. At genoprette disse ansattes rettigheder vil være nødvendigt men ikke tilstrækkeligt.

Det er nødvendigt, at restauranten skaber ændringer for at leve op til både sine juridiske og moralske forpligtelser, mener afsenderne af brevet.

Brevet er underskrevet af en gruppe, som kalder sig tidligere ansatte hos Noma (Former employees of Noma red.) og repræsentanter fra One Fair Wage.

One Fair Wage er en amerikansk organisation, som arbejder for restaurantansattes vilkår.

Hvis ikke ledelsen har svaret senest fredag klokken 12, vil sagen blive taget til offentligheden og retssystemet, lyder det.

Natten til torsdag trak Nomas mangeårige køkkenchef René Redzepi sig.

Redzepi trak sig efter en historie i den amerikanske avis The New York Times om, at tidligere ansatte på den danske michelinrestaurant havde oplevet vold og ydmygelser.

The New York Times har talt med 35 tidligere medarbejdere på restauranten. Deres oplevelser er foregået fra 2009 til 2017.

Redzepi har skrevet på Instagram, at han har arbejdet på at blive en bedre leder, og at Noma har taget skridt for at ændre kulturen.

– Jeg er klar over, at disse ændringer ikke retter op på fortiden. En undskyldning er ikke nok. Jeg tager ansvar for mine egne handlinger, skrev den nu tidligere Noma-chef.

Jason Ignacio White har tidligere stået i spidsen for Nomas fermenteringslaboratorium.

Han har delt historier, som angiveligt beskriver tidligere ansattes oplevelser på den københavnske restaurant, på sin Instagram-konto siden februar.

Det vekslende forårsvejr fortsætter i weekenden, der først byder på køligere temperaturer og perioder med skyer.

I slutningen af weekenden bliver solchancerne en smule bedre, ligesom der er udsigt til en smule højere temperaturer.

Det fortæller vagthavende meteorolog Stina Magndal fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) tidligt fredag morgen.

En koldfront er fredag morgen på vej ind over landet fra vest – med sig har den både blæst og regn.

– Det bliver en overgang skyet med regn til hele landet. Efter koldfronten har passeret, kommer det stadig til primært at være skyet, siger Stina Magndal.

Vinden bliver fredag jævn til hård fra syd- og sydvestlig retning.

Ved vestkysten kan vinden nå hård kuling, ligesom der lokalt er mulighed for vindstød op til stormstyrke.

Sidst på dagen vil vinden aftage i styrke, ligesom der er chance for at få solen at se i den østlige del af landet, lyder det fra meteorologen.

Først på dagen ligger temperaturen mellem fire og otte grader. Efter koldfronten har passeret falder temperaturen til mellem to og fem grader.

Lørdag starter ud med køligere temperaturer og let til jævn vind fra sydlig retning.

– Det bliver mest skyet, og Bornholm får regn hele dagen. Mod vest er der mulighed for et kig til solen, siger Stina Magndal.

I det meste af landet vil det stoppe med at regne i løbet af dagen.

Der er mulighed for temperaturer under frysepunktet natten til søndag.

I løbet af ugens sidste dag stiger temperaturen dog en smule, og der er udsigt til op til syv til ni graders varme.

Samtidigt frisker vinden op igen, så der er udsigt til hård vind langs vestkysten, fortæller meteorologen.

– Der udsigt til gode solchancer over hele landet, siger Stina Magndal, der dog vurderer, at det endnu er for tidligt at lægge vinterjakken.

Danmark mangler omkring 20.000 nye plasmadonorer, hvis vi skal blive selvforsynende med blodplasma.

Det skriver organisationen Bloddonorerne Danmark i en pressemeddelelse.

Som det er i dag, er det nødvendigt at købe plasma i eksempelvis USA.

Plasma er en gullig væske, der udgør cirka halvdelen af blodet.

Størstedelen af plasma bruges til at fremstille medicin – primært til at udvinde stoffet immunglobin.

Det bruges også til patienter på hospitaler, som har lidt store blodtab.

I 2025 kom der cirka 6000 nye plasmadonorer til.

Der blev samtidig tappet cirka 13.000 flere plasmaportioner i 2025 end året før, skriver Bloddonorerne Danmark i pressemeddelelsen.

Man kan donere plasma i en blodbank, hvor der er mulighed for at blive tappet for plasma.

Aktuelt er der 19 steder i landet, hvor man kan donere plasma.

Kravet for at blive plasmadonor er, at man er mellem 17 og 65 år og vejer mindst 60 kilo.

Bloddonorerne Danmark skriver på sin hjemmeside, at en plasmatapning på mange måder minder om at donere blod. Det tager blot lidt længere tid, da plasmaet skal adskilles fra cellerne i blodet.

USA’s præsident, Donald Trump, tror, at Irans øverste leder, Mojtaba Khamenei, er i live, men at han er kommet til skade.

Det siger Trump i et interview med Fox News ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Tidligere på ugen sagde en unavngiven iransk embedsmand, at 56-årige Mojtaba Khamenei var blevet lettere såret i et angreb, men at lederen ville fortsætte sit arbejde.

– Jeg tror, han nok er i live. Jeg tror, han er beskadiget (“damaged”, red.), men jeg tror, han nok er i live på en eller anden måde, du ved, siger Trump i interviewet.

Ifølge Reuters har Mojtaba Khamenei ikke vist sig offentligt, siden han søndag blev udpeget til posten.

Irans nye leder er i stedet kommet med en udtalelse, der torsdag blev læst op af en tv-vært på iransk tv.

I udtalelsen opfordrede Mojtaba Khamenei USA til straks at lukke landets militærbaser i Mellemøsten. Samtidig advarede han om, at Iran vil angribe baserne.

Pakistan har udført militære angreb i Afghanistans hovedstad, Kabul, og flere af landets grænseregioner.

Det melder afghanske myndigheder natten til fredag.

Fire personer har mistet livet og 15 er såret efter et bombeangreb i Kabul, hvor flere hjem blev ramt. Det siger Khalil Zadran, der er talsmand for byens politi. Der var kvinder og børn blandt ofrene, lyder det.

Den sydlige provins Kandahar er også blevet udsat for pakistanske angreb, oplyser Zabihullah Mujahid, der er talsmand for den afghanske Taliban-regering på det sociale medie X.

Kandahar er hjemsted for Taliban-regeringens øverste leder, Hibatullah Akhundzada.

Taliban-bevægelsen overtog magten i landet i 2021.

Mujahid melder også om angreb i provinserne Paktia og Paktika, der grænser op til Pakistan.

Et luftangreb har ifølge talsmanden også ramt et brændstofdepot tilhørende luftfartsselskabet Kam Air.

Pakistan erklærede 27. februar “åben krig” mod Afghanistan.

Pakistan har længe beskyldt Afghanistan for at tillade, at den militante gruppe Tehreek-e-Taliban Pakistan (TTP) opererer fra Afghanistan, hvilket Taliban-styret har afvist.

TTP har forsøgt at vælte styret i Pakistan. Gruppens mål er at erstatte det med et strengt islamisk styre.

Pakistan og Afghanistan deler en 2600 kilometer lang grænsestrækning.

Pakistan hævder, at ingen civile er blevet dræbt i konflikten. Tabstallene fra begge sider er vanskelige at verificere uafhængigt.

FN-missionen i Afghanistan (Unama) har tidligere meldt ud, at 56 civile – deriblandt 24 børn – er dræbt i pakistanske militærangreb i perioden fra 26. februar til 5. marts.

Omkring 115.000 personer er blevet tvunget til at forlade deres hjem, har FN-missionen oplyst.

AFP

En femtedel af teenagere under 16 år i Australien bruger fortsat sociale medier.

Det viser data ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Det er to måneder siden, at landet indførte et forbud, der betyder, at platformene ikke må give adgang til brugere under 16 år.

Antallet af 13- til 15-årige, der bruger de sociale medier TikTok og Snapchat, er faldet i perioden fra december, hvor forbuddet trådte i kraft, frem til februar.

Flere end 20 procent bruger dog stadig de to apps, viser data fra softwarefirmaet Qustodio, der udbyder såkaldt forældrekontrolsoftware.

Tallene fra Qustodio er blandt de første, der kaster lys over de unges adfærd på sociale medier, efter at Australien indførte forbuddet.

Flere regeringer andre steder i verden overvejer, om de skal indføre lignende forbud.

Den australske regering og mindst to universiteter følger i igangværende undersøgelser effekten af forbuddet. Ingen af dem har dog endnu offentliggjort data på området.

– Blandt børn, hvis forældre ikke har blokeret adgangen, fortsætter et betydeligt antal med at bruge de begrænsede platforme i månederne efter forbuddet, skriver Qustodio i selskabets rapport på området.

Den bygger på data indsamlet fra australske familier fra slutningen af 2024 til februar, skriver Reuters.

Under forbuddet skal platforme som techgiganten Metas Instagram, Facebook og Threads samt Googles YouTube, TikTok og Snapchat blokere for adgang for personer under 16 år.

Ellers risikerer de en bøde på op til 49,5 millioner australske dollar. Det svarer til 228 millioner kroner.

En repræsentant for Snapchat er ikke vendt tilbage på Reuters’ henvendelse om tallene. En talsperson for TikTok har til nyhedsbureauet afvist at kommentere sagen.

Tallene fra Qustodio viser, at antallet af børn i Australien på 13-15 år, der bruger Snapchat, faldt med 13,8 procentpoint til 20,3 procent fra november til februar. Antallet af børn, der bruger TikTok, i samme aldersgruppe faldt med 5,7 procentpoint til 21,2 procent.

Antallet i samme aldersgruppe, der bruger YouTube, faldt med ét procentpoint til 36,9 procent. Dataene angiver dog ikke, om de brugere var logget ind på en konto. Det australske forbud tillader personer i alle aldre at bruge YouTube uden at logge ind.

Et tankfly fra det amerikanske militær er torsdag styrtet ned i det vestlige Irak.

Tankflyet er styrtet ned i en hændelse, som ifølge det amerikanske militærs centralkommando, U.S. Central Command, også involverede et andet luftfartøj.

– Et af luftfartøjerne styrtede ned i det vestlige Irak, og det andet landede på sikker vis, skriver kommandoen i en udtalelse.

– Hændelsen fandt sted i venligt luftrum under “Operation Epic Fury”, lyder det videre.

“Operation Epic Fury” er navnet på USA’s operation mod Iran.

Nedstyrtningen skyldtes hverken fjendtlig beskydning eller såkaldt “friendly fire”, skriver kommandoen, der dog ikke sætter flere ord på, hvad der forårsagede hændelsen.

U.S. Central Command oplyser også, at der efter nedstyrtningen pågår en redningsindsats.

Der er tale om et KC-135 tankfly.

En unavngiven amerikansk embedsmand siger til nyhedsbureauet Reuters, at det andet luftfartøj, som var involveret, også er et KC-135. Ifølge kilden var der op mod seks personer om bord på det af flyene, der styrtede ned.

Til det amerikanske nyhedsbureau AP siger en unavngiven embedsmand, at der var mindst fem personer om bord.

De ombordværendes tilstand er ukendt, og det vides derfor ikke, om nogen er blevet såret eller har mistet livet.

Det er samtidig ikke blevet officielt bekræftet af USA, hvor mange der befandt sig på det tankfly, der styrtede ned.

Ifølge AP tæller besætningen på et KC-135 typisk kun tre personer. Det er uklart, hvilken rolle de ekstra ombordværende skal have haft på flyvningen, skriver mediet.

Mens U.S. Central Command siger, at hændelsen ikke skyldtes beskydning, er meldingen fra Irak en anden. Her siger en islamisk modstandsbevægelse i en udtalelse, at den er ansvarlig for nedskydningen af et amerikansk luftfartøj.

Reuters beskriver bevægelsen som en paraplyorganisation bestående af Iran-støttede bevæbnede fraktioner.

Den siger, at den har nedskudt KC-135 tankflyet “i forsvar af vores lands suverænitet og luftrum”.

Reuters

Den svenske kystvagt har torsdag aften bordet et tankskib i Østersøen syd for Trelleborg i Skåne.

Skibet formodes at være et skyggeflådefartøj.

Det bekræfter Sveriges civilforsvarsminister, Carl-Oskar Bohlin, til mediet SVT.

Ministeren deler flere detaljer om kystvagtens indsats i et opslag på det sociale medie X.

– Kystvagten har her til aften – for anden gang inden for en uge – bordet et mistænkt skyggeflådefartøj i svensk territorialfarvand, skriver Carl-Oskar Bohlin på X.

I sidste uge bordede den svenske kystvagt fragtskibet “Caffa”, der var lastet med korn og var på vej til Sankt Petersborg i Rusland.

Ifølge ukrainske myndigheder havde skibet været involveret i tyveri af korn fra Krim-halvøen.

Den svenske transportsstyrelse har efterfølgende udstedt et internationalt sejladsforbud til “Caffa”, skriver SVT. Kaptajnen er desuden mistænkt for brug af falske dokumenter.

Torsdag aften drejer det sig om det 228 meter lange tankskib “Sea Owl 1”, som er indregistreret i Comorerne. Sveriges civilforsvarsminister oplyser på X, at skibet mistænkes for at være “statsløst”.

– Det er på EU’s sanktionsliste og transporterer olie eller andet flydende brændstof, skriver Bohlin på X.

Tankskibet var på vej til Rusland, da det blev bordet, oplyser kystvagtens pressechef, Mattias Lindholm, til SVT.

– Det lader til at være uden last og ligger meget let i vandet, siger Lindholm til SVT.

Sammen med politiets indsatsstyrke påbegyndte kystvagten torsdag aften en ransagning af skibet og afhøring af besætningen.

Daniel Stenling, der er vicechef for operationer ved kystvagten, vurderer, at risikoen for sikkerhedsmangler om bord på tankskibet er stor.

– På den baggrund kan fartøjet ikke omfattes af det, som havretten kalder uskadelig gennemsejling. Truslerne mod søsikkerheden og miljøet er for store, siger Daniel Stenling til SVT.

USA vil midlertidigt tillade lande at købe russisk olie og petroleumsprodukter, der er strandet til søs.

Det skriver USA’s finansminister, Scott Bessent, natten til fredag i et opslag på det sociale medie X.

– Denne snævert målrettede, kortsigtede foranstaltning gælder kun for olie, der allerede er under transport, og vil ikke give nogen væsentlig økonomisk fordel for den russiske regering, skriver Scott Bessent.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters har USA udstedt tilladelsen til at købe den russiske olie i 30 dage.

Tiltaget kommer for at dæmpe de stigende oliepriser, som er skudt i vejret på grund af konflikten i Mellemøsten, oplyser USA’s finansminister.

Prisen på en tønde Brent-råolie er kravlet op over 100 dollar per tønde, hvilket ikke er sket siden Ruslands invasion af Ukraine i 2022.

Den toneangivende Brent-olie er en type råolie, der ofte bliver brugt som reference for oliepriserne i Europa og andre steder i verden.

Scott Bessent mener dog, at den stigende oliepris kun er midlertidig. Det skriver han på X.

Finansministeren sagde for nylig i et interview med Fox News, at USA’s regering overvejede at lempe på amerikanske sanktioner på russisk olie for at få oliepriserne til at falde.

Det amerikanske finansministerium har tidligere givet Indien dispensation fra amerikanske sanktioner til at købe russisk olie, der var strandet til søs.

Scott Bessent har tidligere sagt, at der i øjeblikket befinder sig store mængder russisk olie i tankskibe på havet.

Meddelelsen fra USA’s finansminister kommer, dagen efter at USA frigav 172 millioner tønder olie fra landets strategiske oliereserve. Det var endnu et forsøg på at dæmpe de himmelhøje oliepriser.

Olien fra USA er del af en større frigivelse af i alt 400 millioner tønder olie, som de 32 medlemslande i Det Internationale Energiagentur (IEA) onsdag vedtog.

USA og Israel begyndte den 28. februar at bombe Iran, som har svaret igen med angreb mod Israel og golfstaterne, hvor der er amerikanske militærbaser.

Frigivelsen af olie sker for at erstatte noget af den olie, som ikke kan komme ud gennem Hormuzstrædet, der adskiller Iran og Den Arabiske Halvø, og som er vigtig for transporten af olie fra Mellemøsten.

Strædet er i praksis blevet lukket for skibstrafik, efter at krigen brød ud, og efter at revolutionsgarden i Iran tog kontrol over strædet.

FN’s højkommissær for menneskerettigheder, Volker Türk, er forfærdet over meldinger om, at flere end 200 civile er blevet dræbt af droneangreb i Sudan på godt en uge.

Det siger han i en pressemeddelelse.

– Det er dybt bekymrende, at parterne i konflikten i Sudan, på trods af gentagne påmindelser, advarsler og opfordringer, fortsat anvender stadig mere kraftfulde droner til at indsætte eksplosive våben med vidtrækkende konsekvenser i befolkede områder, siger Volker Türk.

Siden konflikten brød ud i april 2023 mellem Sudans væbnede styrker og den paramilitære gruppe Rapid Support Forces (RSF), er titusindvis af mennesker blevet dræbt. RSF og hæren kæmper om magten i landet.

11 millioner mennesker er blevet tvunget til at flygte fra deres hjem, oplyser FN.

I krigen har begge parter gjort brug af avancerede droner. Det har gentagne gange fået FN til at fordømme angrebene.

Ifølge FN’s Menneskerettighedskommissariat (OHCHR) er mindst 152 civile blevet meldt dræbt af droneangreb fra Sudans hær, da et marked og et hospital blev ramt 4. marts i delstaten Vestkordofan.

Angreb på to andre markeder 7. marts i samme delstat kostede mindst 40 civile livet, oplyser FN-kontoret.

En lastbil med civile blev tilsyneladende ramt af en drone fra Sudans hær 10. marts, hvor mindst 50 civile meldes dræbt, herunder kvinder og børn.

I delstaten Sydkordofan er mindst 39 civile meldt dræbt, da de blev fanget i kraftig krydsild mellem Sudans hær og RSF i sidste uge.

Delstaten Hvide Nil er blevet mål for kraftige RSF-droner. For to dage siden blev en skole og en sundhedsklinik i området bombet, hvilket ifølge FN skal have kostet mindst 17 civile livet.

Efter næsten tre års krig betegnes situationen i Sudan af FN som verdens største sultkrise.

Flere end 21 millioner – knap halvdelen af Sudans befolkning – står over for akut fødevareusikkerhed, og to tredjedele af befolkningen har et akut behov for hjælp, oplyser FN. Der er bekræftet hungersnød i flere områder.

Flere forsøg på at skabe fred – ledet af USA og regionale mæglere som Egypten, Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater – er gået i vasken.