Seneste nyheder

Sejren lå til sidst i hænderne på Skjern Håndbold, men i en dramatisk afslutning fik Aalborg Håndbold et enkelt point, da de to hold åbnede Herreligaens slutspil med 22-22.

To minutter før tid bragte landsholdsstregen Emil Bergholt Skjern foran med en enkelt. Sander Sagosen smed i det efterfølgende angreb bolden direkte i hænderne på de grønne, og så havde Skjern mulighed for at køre sejren hjem.

Værterne kunne dog ikke slide sig igennem Aalborg-forsvaret og spillede, til dommerne løftede armen.

Bolden endte i hænderne på den eksplosive portugiser Joaquim Nazaré, der blev dømt for passivt spil og efterfølgende holdt fast i bolden. Det kostede et rødt kort og straffekast til de nordjyske gæster.

Norske Sebastian Barthold var efterfølgende sikker fra de syv meter og reddede et point til Aalborg på en skidt dag for de nordjyske profiler.

Forinden var gået en urytmisk kamp, hvor Aalborg længe lå til sejren takket være en storspillende Niklas Landin i målet.

Nordjyderne åbnede kampen skidt i angrebet, men det kunne værterne ikke slå kapital af i den anden ende. Landin tog nemlig godt fra, og derfor var det helt jævnbyrdigt ved 6-6 efter et kvarters spil.

Det var ikke meget god angrebshåndbold, som første halvleg bød på. Til gengæld viste begge keepere flotte takter.

Christoffer Bonde mellem Skjern-stængerne ville ikke lade Landin stå alene med den gode præstation, og hjemmeholdets sidste skanse pillede flere gange pynten af Aalborgs profiler.

Det kunne dog ikke hjælpe på spillet i den anden ende. Værterne gik helt i stå og scorede blot to gange i de sidste 14 minutter op til pausen. Det udnyttede et ellers hakkende Aalborg-mandskab til at skabe et hul på fire mål.

I starten af anden halvleg var det gæsternes tur til at have scoringsproblemer. Seks et halv minut skulle der gå, før Aalborg kom på tavlen efter pausen.

Aalborgs offensive kvaler fortsatte, og i slutfasen hev Christoffer Bonde for alvor de store redninger frem.

Med fire minutter tilbage sled Nazaré sig igennem, tordnede udligningen op i hjørnet og sørgede dermed for en nervepirrende afslutning.

I den anden slutspilsgruppe fik GOG en noget bedre start, da fynboerne på udebane vandt 34-27 over TTH Holstebro.

Den rapfodede Hjalte Lykke førte på højrebacken an i sejren med ti scoringer.

Den danske landsholdsplaymaker Thomas Arnoldsen er igen ude på ubestemt tid, da han er slidt fysisk og mentalt.

Det siger Aalborgs direktør, Jan Larsen, til TV 2 Sport.

– Thomas sidder over i øjeblikket, og det gør han, fordi han har behov for at få noget ro både fysisk og mentalt. Det er derfor, han ikke er med, siger Aalborg-direktøren.

Arnoldsen har ikke været i kamp for Aalborg siden 8. marts, og han meldte også fra til landsholdssamlingen i marts.

Det er ikke første gang, at den danske landsholdsplaymaker har brug for en pause fra håndbolden.

I sommeren 2023 skiftet han til Aalborg, og kort efter skiftet var han nødt til at trække stikket i en periode, da han var nedslidt både fysisk og mentalt. Dengang var han ude i flere måneder.

Det er uvist, hvornår Arnoldsen denne gang kan vende tilbage på håndboldbanen.

– Vi hjælper Thomas alt det, vi kan. Ligesom når andre spillere er ude med en fiber- eller knæskade. Vi forsøger på bedste vis at hjælpe folk tilbage på banen, og det gør vi selvfølgelig også med Thomas, siger Jan Larsen.

Aalborg har en intens sæsonafslutning foran sig, hvor holdet skal forsøge at forsvare DM-guldet og derudover møder tyske Füchse Berlin i Champions Leagues kvartfinaler i slutningen af april.

Det lignede længe en 0-0-kamp, men til sidst dukkede først unge Nico O’Reilly og efterfølgende Mateo Kovacic op og sikrede Manchester City en 2-0-sejr på udebane over Everton i Premier League.

Forinden var ellers gået en kamp, hvor de gæstende stjerner ikke havde haft meget at byde på.

Everton stod godt på banen og voldte City problemer. Gæsterne spillede og spillede, men uden at skabe noget. Lige indtil de sidste minutter.

I 84. minut strakte 20-årige O’Reilly sig forrest på et fladt indlæg og bragte gæsterne i front.

Det sendte værterne længere frem på banen, og i kampens tillægstid udnyttede indskiftede Kovacic det, da han glidende sendte bolden i kassen fra kanten af feltet.

Sejren betyder, at City holder fast i en plads blandt de fem øverste, som giver Champions League-adgang i næste sæson.

Everton ligger længere nede i tabellen og har et godt stykke både til nedrykning og europæisk fodbold.

Manchester City åbnede meget på bolden, men ligesom mange andre gange i sæsonen var det en offensiv uden meget saft og kraft, som de forsvarende mestre havde sendt på banen.

Everton havde mest fokus på at holde gæsterne væk fra scoringer og investerede ikke meget i spillet i den anden ende af banen.

Et sidebytte hjalp ikke på spillet for Manchester City. Derimod fik Everton bedre gang i offensiven og var flere gange tættest på et føringsmål, men mulighederne blev misbrugt.

I stedet intensiverede City-overtaget, og med seks minutter tilbage kom der hul på bylden.

Andetsteds i den bedste engelske fodboldrække kom en dansker på tavlen, da Thomas Franks Brentford vandt 4-2 over Brighton.

Midtbaneankeret Christian Nørgaard lukkede opgøret i tillægstiden, da han helt fri tæt under mål pandede et frisparksindlæg fra landsmanden Mathias Jensen i nettet.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, har lørdag erklæret en kort våbenhvile i påsken i krigen med Ukraine.

Men den russiske præsidents 30 timers påskevåbenhvile er blot en “overfladisk gestus” og et forsøg på at agere i forhold til amerikanerne.

Det mener Flemming Splidsboel, der er seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier (Diis).

– Det vil ikke få nogen betydning. Det er ikke sådan, at det er en form for gennembrud, siger han.

– Vi skal se det som et forsøg fra russisk side på at tale og agere ind i den amerikanske fortælling om, at Donald Trump og den amerikanske nation er i stand til at skabe et form for gennembrud, som vi ikke har set tidligere, uddyber Splidsboel.

Et stop for kamphandlinger vil træde i kraft lørdag klokken 18.00 lokal tid. Det er klokken 17.00 dansk tid. Våbenhvilen varer til midnat natten til mandag 21. april.

Ruslands styrker ser ud til at vinde yderligere terræn på slagmarken i den russiske Kursk-region.

Lørdag har russerne generobret endnu en landsby, der var under ukrainsk kontrol. Det hævder det russiske forsvarsministerium på Telegram ifølge nyhedsbureauet AFP.

Der er tale om landsbyen Olesjnja, og dermed er der kun én landsby tilbage under ukrainsk kontrol i Kursk-regionen, skriver AFP.

Ifølge den russiske hærs stabschef, Valerij Gerasimov, har Rusland nu generobret over 99 procent af det territorium, som Ukraine indtog i Kursk-regionen i august sidste år.

– Størstedelen af territoriet er nu befriet. Det er 1260 kvadratkilometer, 99,5 procent, siger Gerasimov.

Det statslige russiske nyhedsbureau Tass skriver, at der er hårde kampe i gang om den sidste by Gornal, hvor “de ukrainske enheder bliver presset ud”.

Ukraines landoffensiv i den russiske region begyndte i august sidste år. Det var første gang, at Ukraine gennemførte en landoffensiv på russisk territorie. Et massivt angreb, der kom bag på mange iagttagere.

Siden er ukrainerne gradvist blevet trængt tilbage i Kursk. Store dele af regionen kom endnu en gang på russiske hænder i marts. Rusland har tilsyneladende fået hjælp af Nordkorea til offensiven i Kursk.

Russiske styrker står nu på grænsen til Ukraine og er klar til at øge truslerne mod den ukrainske region Sumy, som ligger på grænsen til Kursk.

Palmesøndag blev mindst 31 mennesker – heriblandt to børn – dræbt i byen Sumy i Ukraine under et russisk missilangreb.

Den russiske fremmarch på landjorden kommer, på et tidspunkt hvor USA presser på for en våbenhvile i Ukraine. Men udbyttet af USA’s indsats har indtil videre været begrænset.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, gik ellers ind til sin præsidentperiode med store ambitioner og udmeldinger om hurtigt at skaffe fred i Ukraine.

Det er indtil videre blandt andet lykkedes at få en begrænset våbenhvile om energiinfrastruktur på plads. Men Ukraine og Rusland har gentagne gange beskyldt hinanden for at bryde våbenhvilen.

Trump-administrationen har de seneste dage meldt ud, at USA er klar til at droppe indsatsen for at få en fredsaftale mellem Rusland og Ukraine på plads, hvis der ikke snart for alvor kommer skub i forhandlingerne.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, erklærer en kort våbenhvile i påsken.

Et stop for kamphandlinger vil træde i kraft lørdag klokken 18.00 lokal tid. Det er klokken 17.00 dansk tid.

Våbenhvilen varer til midnat natten til mandag 21. april.

Det meddeler Putin på russisk tv.

– I dag fra klokken 18.00 til midnat søndag erklærer den russiske side en påskevåbenhvile, siger Putin.

Hans udtalelse faldt i forbindelse med et møde med hærens stabschef, Valerij Gerasimov.

– Ud fra humanitære hensyn … meddeler den russiske side en påskefred. Jeg beordrer et stop for af alle militære aktiviteter i denne periode, siger Putin under mødet i Kreml.

– Vi antager, at Ukraine vil følge vores eksempel. Samtidig skal vores styrker være forberedte på at imødegå mulige overtrædelser af våbenhvilen og provokationer fra fjenden, enhver form for aggressiv handling, tilføjer Putin.

Hvis Ukraine beskyder russiske styrker eller mål i de to dage, våbenhvilen varer, vil Rusland svare igen, lyder det fra Kreml.

Putin siger videre, at Gerasimov under deres møde har oplyst ham om, at ukrainerne “over 100 gange har brudt en aftale om ikke at skyde mod energiinfrastruktur”.

Begge sider har beskyldt hinanden for at have brudt en uformel aftale, der dog ikke er nedfældet på skrift eller på anden måde formelt indgået.

Ukraines regering har ikke direkte kommenteret den ensidige våbenhvile, som Rusland har erklæret.

Men Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, skriver på det sociale medie X, at ukrainsk luftvåben forsøger at afværge et russisk droneangreb klokken 17.15 lokal tid. Det er 45 minutter, inden at våbenhvilen skal træde i kraft.

– Shahed-droner i vores luftrum viser Putins sande holdning til påsken og til menneskeliv, skriver Zelenskyj.

Putins melding om 30 timers våbenhvile kommer, efter at USA’s præsident, Donald Trump, og den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, begge har sagt, at USA vil vente nogle dage mere for at se, om krigen i Ukraine kan afsluttes.

Hvis ikke det er tilfældet, vil USA droppe indsatsen for at få en fredsaftale på plads mellem Rusland og Ukraine.

Trump har lagt pres på Rusland og især på Ukraine for at få en aftale på plads om at stoppe kamphandlingerne i den mere end tre år lange krig.

Det er dog hidtil ikke lykkedes Trump og hans forhandlere at få nogen indrømmelser fra Rusland.

Lørdag har Ukraine og Rusland desuden udvekslet krigsfanger som led i en aftale, der er forhandlet på plads af De Forenede Arabiske Emirater.

Ifølge Zelenskyj betyder det, at Ukraine har fået 277 soldater hjem, som har været holdt fanget i Rusland. 31 af dem er blevet såret i krigen.

Ruslands forsvarsministerium oplyser ifølge AFP, at Ukraine har udleveret 261 russiske krigsfanger, hvoraf 15 var blevet såret i krigen.

Reuters

Forholdene i fængslet Rikers Island er for barske for den syge eks-filmboss Harvey Weinstein, når han skal igennem en ny retssag, mener hans advokater.

Derfor er den voldtægtsdømte filmproducent blevet flyttet fra fængslet til et hospital på Manhattan under retssagen.

Det skriver nyhedsbureauet TT.

Ifølge flere medier, herunder The Guardian, har en dommer godkendt beslutningen.

Den tidligere filmmoguls advokater har hævdet, at hans helbred er væsentligt forværret af at være i en kold celle, og at han har brug for behandling for sine sygdomme.

Ifølge advokaterne får han ikke den nødvendige lægebehandling i fængslet på Rikers Island.

Weinstein lider blandt andet af leukæmi, diabetes og fedme, står der i dokumenter, som hans advokater har givet til en domstol i den amerikanske storby New York, hvor sagen føres.

Rikers Island-fængslet ligger på øen af samme navn i East River i New York mellem bydelene Bronx og Queens. Fængslet er ifølge AFP berygtet for at være overfyldt og uhygiejnisk og for historier om hyppige voldshændelser.

At sagen skal gå om, skyldes, at en appeldomstol sidste år konkluderede, at Weinstein ikke havde fået en retfærdig retssag, da han i 2020 blev fundet skyldig i voldtægtsanklager.

I februar 2020 blev Weinstein dømt for voldtægt og seksuelt overgreb og fik 23 års fængsel.

Han blev fundet skyldig i at have tvunget en tidligere produktionsassistent til oralsex i 2006 og for at have voldtaget en ung skuespiller i 2013.

Sagen blev betragtet som “en af de største sejre i #MeToo-æraen”, har The Guardian skrevet.

Dommen blev dog omstødt i april sidste år, fordi der under retssagen blev indkaldt vidner, som ifølge appeldomstolen ikke havde været udsat for det, som Weinstein var tiltalt for i sagen.

På trods af omstødelsen af dommen er han forblevet fængslet, fordi han er dømt i en anden voldtægtssag i Californien.

I den sag fik han 16 års fængsel.

Den genoptagne sag vil omfatte endnu en anklage om at have tvunget en anden kvinde til oralsex i 2006 på et hotel på Manhattan.

Weinsteins advokater har argumenteret for at holde sagerne adskilt, men anklagerne mente, at de har så mange fællestræk, at de bør slås sammen.

En kristen mand, der fredag blev dømt til døden for blasfemi i Pakistan, vil anke dommen.

Det siger hans advokat lørdag til nyhedsbureauet Reuters.

– Vi vil appellere dommen til landsretten, siger advokaten Akmal Bhatti med henvisning til den dom, der blev afsagt fredag aften af en antiterror-domstol i Pakistan.

Den 36-årige mand blev dømt for blasfemi på grund af beskyldninger om, at han havde vanhelliget islams hellige bog, Koranen.

Anklagerne udløste voldsomme angreb på et kristent kvarter i 2023 i Jaranwala i Punjab-provinsen, hvor der blev sat ild til hundredvis af kristne hjem og kirker.

Titusindvis af mennesker måtte flygte, skriver Reuters.

Kristne udgør omkring to procent af Pakistans befolkning og befinder sig på et af de laveste trin i samfundet, skriver nyhedsbureauet AFP.

Kristne er ofte under anklage for blasfemi i Pakistan.

Menneskerettighedsorganisationen Amnesty International har tidligere opfordret til, at de pakistanske myndigheder sørger for at beskytte landets kristne minoriteter.

Blasfemi straffes med døden i Pakistan.

Ingen er dog endnu blevet henrettet for blasfemi i landet, skriver Reuters, men adskillige er blevet lynchet af rasende folkemængder.

Blasfemi er en voldsom beskyldning i det dybt konservative og mestendels muslimske Pakistan. Her kan selv udokumenterede anklager om at fornærme islam og profeten Mohammed føre til, at man bliver dræbt af selvtægtsmænd.

Fredag tæskede en folkemængde på op til 200 en 47-årig ejer af et bilværksted til døde med mursten og kæppe i den sydlige by Karachi, skriver Reuters.

Den dræbte tilhørte den muslimske mindretalsgruppe ahmadi. Ahmadi-muslimer har været udsat for flere angreb i Pakistan, hvor de betragtes som kættere og beskyldes for blasfemi af ortodokse muslimer.

En mand fra Rødovre har lørdag tilstået overfor en dommer i Retten i Glostrup, at han på sin bopæl lå inde med en riffel med ammunition.

Straffen er blevet fastsat til ubetinget fængsel i to år, oplyser en anklager fra Københavns Vestegns Politi.

Det var fredag eftermiddag, at betjente opdagede en M1 Karabin, som er en riffel af ældre dato, hjemme hos den 52-årige mand.

Han blev anholdt, og da han i lørdagens retsmøde tilstod lovovertrædelsen, kunne der afsiges en såkaldt straksdom.

– Jeg er tilfreds med, at et våben er bragt ud af omløb, siger anklager Niclas T. Klötzl om sagen.

Under retsmødet fremkom der ifølge anklageren ikke nærmere oplysninger om, hvorfor den 52-årige opbevarede riffel og ammunition. Bortset fra at han havde haft de ulovlige sager i et stykke tid.

Udgangspunktet i sager om besiddelse af skydevåben i hjemmet er en straf på fængsel i to år og tre måneder.

Men på grund af tilståelsen er straffen altså dæmpet en smule til to år.

Den dømte er blevet varetægtsfængslet med henblik på overførsel til afsoning.

Der er for mange religiøse særhensyn i de danske samfundsinstitutioner, mener Liberal Alliance.

Derfor vil partiet med et nyt udlændingeudspil arbejde for, at der oprettes to taskforces under Undervisningsministeriet.

De skal undervise i emner, der har vist sig særligt problematiske i forhold til indvandrermiljøer, lyder det fra paritet.

Det fremgår af Liberal Alliances udlændinge- og integrationsudspil 2025 på partiets hjemmeside.

Den ene taskforce skal undervise i antisemitisme, holocaust, æresrelateret vold, social kontrol og grundlæggende frihedsrettigheder – både på ungdomsuddannelserne og i folkeskolens ældste klasser.

Den anden får til opgave at undervise i Muhammedkrisen, skriver partiet.

Begrundelsen er, at lærerne skal skærmes mod voldsomme reaktioner, når der skal undervises i konfliktfyldte emner.

Derfor skal undervisningen i disse emner foretages af eksperter udvalgt af Undervisningsministeriet.

Liberal Alliance mener, at der er en voksende selvcensur blandt lærere, der holder sig tilbage fra at undervise i følsomme emner.

Det fortæller partiets udlændinge- og integrationsordfører, Steffen Larsen.

– Vi oplever, at det er svært at få undervist i de her emner, fordi der simpelthen er både elever og forældre, der er truende i deres adfærd.

– Og det er jo ikke acceptabelt, at voldsmandens veto er det, der sætter grænserne for, hvad der i folkeskolen må undervises i, siger han.

Når der skal undervises i konfliktfyldte emner, kan en udfordring for de eksterne undervisere være sikkerhed, siger Steffen Larsen.

Derfor er man nødt til at sørge for eventuel anonymitet eller lignende og sørge for, at underviserne kan arbejde under ordentlige rammer, lyder det.

– Vi er nødt til at finde nogle mennesker, der har mod på at stå for vores værdier og for vores samfund, siger han.

Normalt står Liberal Alliance for afbureaukratisering af den offentlige sektor.

Men Steffen Larsen begrunder det nødvendige i statens indblanding i undervisningen med, at når undervisningsfriheden bliver presset, “så er vi nødt til at presse igen”.

– Vi skal have en folkeskole, hvor man bliver undervist i, hvad der faktisk er sket i Danmark i nyere tid, og hvor det ikke bliver forsøgt forhindret af trusler om vold, siger udlændingeordføreren.

Hvis det lykkes at få oprettet de to taskforces, er planen, at de skal fordeles ud til de områder, der oplever de største udfordringer, forklarer Steffen Larsen.

Det kan være områder, der optræder på listen over parallelsamfund, eller hvor skoler klager eller selv vil melde sig, lyder det.

– Vi ved, at en dansk skole i Thisted ikke har de samme problemer som en skole i Vollsmose, siger Steffen Larsen.

Prisen på pistacienødder er skudt i vejret på grund af den pludselige popularitet, som den hypede dubaichokolade har fået.

Det skriver mediet Financial Times.

Dubaichokolade er en bar bestående af mælkechokolade, pistaciecreme og den tyrkiske filodej kadayif.

Chokoladen har opnået stor omtale efter blandt andet populære videoer på det sociale medie TikTok.

På grund af efterspørgslen er prisen på et kilo pistaciekerner steget fra omkring 110 kroner for et år siden til cirka 150 kroner nu, melder den britiske nøddehandler CG Hacking.

– Pistacieverdenen er i bund og grund udtømt lige nu, siger Giles Hacking fra nøddehandleren til det internationale erhvervsmedie.

Han forklarer, at en skuffende høst sidste år i USA har ført til mindskede beholdninger.

Samtidig er der flere nødder af en højere kvalitet, hvilket betyder, at der er færre af de billigere nøddekerner, som eksempelvis bruges til chokolade, lyder det.

Financial Times skriver, at Iran eksporterede over 40 procent flere pistacienødder til De Forenede Arabiske Emirater i de seks måneder frem til marts 2025, end landet gjorde i de 12 måneder forinden.

Det oplyser iranske toldmyndigheder til mediet.

Det står i modsætning til 2023, hvor udbuddet af pistacienødder oversteg efterspørgslen, og priserne faldt.

USA er verdens største producent af pistacienødder, mens Iran er den næststørste.

Den populære chokoladetrend har ført til debat om, hvorvidt de høje priser – som nogle gange er på over både 100 og 200 kroner for en bar – giver mening i forhold til det produkt, som folk køber.

Chocolatier og ejer af Nordic Chocolatiers Jakob Ørstrup har til Ritzau tidligere sagt, at han ikke er imponeret.

– Folk tror, de køber en lille smag af Dubais rigdom, men det er i virkeligheden en super tarvelig mælkechokolade med pistacie og kadayif-dej, siger han.

En række tunesiske oppositionsledere, forretningsfolk og advokater har fået fængselsdomme på mellem 13 og 66 år.

Dommene er blevet givet i forbindelse med en sag om en påstået sammensværgelse mod regeringen.

Oppositionen anser beskyldningerne for at være falske og et symbol på præsident Kais Saieds autoritære styre.

Saied afsatte i 2021 parlamentet og begyndte at regere ved dekret.

Han har omskrevet forfatningen og slået hårdt ned på sine politiske modstandere. Rettighedsgrupper siger, at han har fuld kontrol over domstolene.

40 mennesker – heriblandt journalister, politikere og forretningsfolk – har været anklaget i sagen.

Over 20 er flygtet ud af landet, siden anklagerne kom.

Nogle af de anklagede oppositionsfolk har været i myndighedernes varetægt, siden de blev anholdt i 2023.

Det drejer sig blandt andet om fremtrædende oppositionsfolk som Ghazi Chaouachi og Issam Chebbi.

– I løbet af hele mit liv har jeg aldrig været vidne til en retssag som denne, sagde forsvarsadvokat Ahmed Souab, inden der skulle falde dom.

– Det er en farce, dommene er klar, og det, der sker, er skandaløst og skamfuldt, lød det.

Retssagen begyndte i marts.

Der er stadig usikkerhed om, hvem der har fået hvilke domme. Det statslige nyhedsbureau TAP skriver med henvisning til en embedsmand inden for retsvæsnet, at dommene er på mellem 13 og 66 år, men der gives ikke yderligere detaljer.

Personerne er fundet skyldige i en “sammensværgelse mod statens sikkerhed” og at tilhøre en terrorgruppe, siger en anklager ifølge flere medier. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Der var ifølge AFP retsmøder i løbet af det meste af dagen fredag, men medier havde ikke adgang til at følge med.

Saied, som er professor i forfatningsret, har afvist beskyldningerne om, at han er en diktator. Han sagde i 2023, at politikerne var “forrædere og terrorister”, og dommere, som kunne finde på at frifinde dem, ville være medskyldige.

Reuters

Kong Frederik skal under sit tiltrædelsesbesøg i Japan den 23.-25. april være med til at markere 80-året for de atombomber, der blev kastet over de japanske byer Hiroshima og Nagasaki.

Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Kongen skal blandt andet deltage i en mindehøjtidelighed i Hiroshima for ofrene og besøge et museum, der dokumenterer konsekvenserne af atombomberne.

Det var amerikanske bombefly, der kastede atombomberne over Hiroshima og Nagasaki i august 1945.

Titusindvis af mennesker mistede livet.

Kongen skal under sit besøg i Japan desuden deltage i “Danmarksdagen” på verdensudstillingen Expo 2025 i Osaka, hvor kongen holder åbningstalen. Det oplyser kongehuset.

Den første verdensudstilling blev holdt i London i 1851. Siden da er udstillingen rejst fra land til land og blev senest afholdt i Dubai i 2021.

Hver Expo dedikeres til et aktuelt tema, med det formål at finde løsninger på udfordringer som verden står over for. Expo-udstillingerne varer i flere måneder og tiltrækker millioner af besøgende fra hele verden.

Under besøget er kong Frederik i spidsen for et officielt erhvervsfremstød, der skal fremme dansk økonomisk diplomati og støtte erhvervslivet inden for flere sektorer.

I Tokyo gennemføres en række besøg med fokus på bæredygtig fødevareproduktion, gastronomi, grøn energi og life science.

Særligt inden for madkultur har Danmark og Japan tradition for tæt samarbejde, og besøget skal styrke eksporten og sætte fokus på bæredygtig fødevareproduktion, skriver kongehuset.

Kongen vil være ledsaget af udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V), og erhvervsminister Morten Bødskov (S), der alle deltager i forskellige aktiviteter under besøget i Japan.

Tiltrædelsesbesøget i Japan rundes af i det kejserlige palads, hvor Japans kejser Naruhito modtager kong Frederik til en middag.

Kongens første officielle udlandsbesøg som kronprins i 1987 gik ligeledes til Japan.

USA’s højesteret sætter deportationer af venezuelanske mænd, der befinder sig i Texas, på pause.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Afgørelsen kommer, efter at advokater for en række venezuelanske mænd, som er blevet tilbageholdt i Texas, har bedt højesteret om at blokere for “nært forestående” deportationer af mændene.

Det drejer sig om mænd, der ifølge USA’s præsident, Donald Trump, tilhører banden Tren de Aragua, som USA har udpeget som en global terrororganisation.

– Regeringen påbydes ikke at fjerne nogen af de tilbageholdte fra USA, indtil domstolen er kommet med yderligere kendelser, står der ifølge NBC News i en kortfattet melding fra domstolen.

To konservative dommere var uenige i beslutningen.

Trump har brugt en lov fra 1798 til at sende de formodede bandemedlemmer til et højsikkerhedsfængsel i El Salvador.

Loven hedder “Alien Enemies Act of 1798” og er historisk blevet brugt i krigstid.

Den blev ifølge AFP senest anvendt under Anden Verdenskrig. Inden da var loven blevet brugt under Første Verdenskrig og den amerikansk-engelske krig, som begyndte i 1812.

Gruppen af venezuelanske mænd i de amerikanske immigrationsmyndigheders varetægt sagsøgte 15. marts Trump-administrationen for at have overskredet sine beføjelser.

Det skal den ifølge mændene have gjort, fordi loven kun tillader hjemsendelser, når der er erklæret krig, eller USA er blevet invaderet.

Fredag indgav borgerrettighedsorganisationen American Civil Liberties Union (ACLU) en hasteanmodning til højesteretten om at stoppe udvisningerne.

Gruppen har ifølge NBC News bedt “domstolen om at bevare status quo, så de anklagede ikke sendes til et berygtet fængsel i El Salvador, før det amerikanske retssystem har ydet en ordentlig behandling af sagen”,

Trump beskylder Venezuela for at “begå en invasion” af USA ved at få de påståede Tren de Aragua-medlemmer ind i landet.

De danske næselæger vil have fjernet næsespray af mærker som Otrivin og Zymelin fra kiosker og supermarkeder.

Det skyldes en bekymring for, at mange har et for højt forbrug, som kan udvikle sig til afhængighed.

Det siger Dansk Rhinologisk Selskab, som er næselægernes faglige selskab, til DR.

– Vi har en formodning om, at der er for mange, der bruger næsespray forkert. At de simpelthen bruger dem for mange gange om dagen og i for lang tid. Det bekymrer os, siger Martin Glümer Kirkegaard, der er medlem af bestyrelsen i selskabet, til DR.

Dansk Rhinologisk Selskab har foreslået Lægemiddelstyrelsen at begrænse salget af næsespray til apoteker.

Lægemiddelstyrelsen siger til DR, at den vil undersøge sagen nærmere. Styrelsen har bedt lægerne om flere informationer om de bivirkninger, lægerne ser.

Næsespray kan være en god hjælp, hvis man er forkølet, og næsen er stoppet.

Men bruger man sprayen gennem længere tid, er der en risiko for, at næsens slimhinder hæver.

På den måde risikerer man at udvikle permanent tilstoppet næse – også kaldet medicinsk næsetæthed.

Næsespray har været til salg i detailhandlen siden 2001.

I oktober 2022 advarede også Danmarks Apotekerforening mod afhængighed af næsespray.

Her lød det, at salget det foregående år havde ligget på omkring 4,4 millioner af de små flasker næsespray. Det var næsten en fordobling siden 2001, skrev foreningen.

Det bekymrede apotekerne, at tre ud af fire spray blev købt andre steder end på apoteket, hvor man kan få sundhedsfaglig rådgivning.

– Vi ved reelt ikke, hvor mange herhjemme der er afhængige af næsespray og bruger den permanent, sagde chefkonsulent i apotekerforeningen Helle Jacobsgaard i 2022.

– Men den store stigning i salget tyder på, at problemet med afhængighed er stort og stigende. Og næsespray er altså ikke ufarlige, selv om de sælges ved kassen i supermarkedet, lød det.

Virksomhederne bag Otrivin og Zymelin, Haleon og Orifarm, skriver til DR, at det er vigtigt, at brugere følger vejledningen for næsespray.

21 menneskelignende robotter deltog lørdag i et halvmaraton i Kinas hovedstad, Beijing, sammen med tusindvis af rigtige løbere.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge nyhedsbureauet er det første gang nogensinde, at robotter deltager i et halvmaraton med mennesker.

Tiangong Ultra blev den første robot til at komme i mål med en tid på lidt over to timer og 40 minutter, skriver nyhedsbureauet dpa.

Det var dog et menneske, der krydsede mållinjen som den allerførste. Det skete med en tid på en time, 11 minutter og syv sekunder.

Halvmaratonet dækker en strækning på 21 kilometer.

Robotterne er fremstillet af forskellige kinesiske virksomheder – heriblandt DroidVB og Noetix Robotics. Mens nogle af de deltagende robotter har en højde på under 120 centimeter, måler andre op mod 180 centimeter.

– Robotterne løber rigtig godt, meget stabilt. Jeg har det, som om jeg er vidne til evolutionen af robotter og AI (kunstig intelligens, red.), siger tilskuer He Sishu, som selv arbejder inden for kunstig intelligens, til Reuters.

Ifølge dpa var der på strækningen opsat afspærringer, så robotterne ikke delte løbebane med deres levende konkurrenter.

Nogle af robotterne var iført løbesko. En havde desuden boksehandsker på, mens en anden var blevet iført et rødt pandebånd, hvor der stod “forudbestemt til at vinde” på kinesisk.

Alle robotterne havde trænere eller operatører med til løbet. I nogle tilfælde var det også nødvendigt, at trænerne støttede robotterne fysisk under løbet.

Mens eksempelvis Tiangong Ultra kom i mål, var der andre robotter, der kæmpede fra begyndelsen.

En robot faldt efter startskuddet, hvorefter den lå på jorden i nogle minutter, inden den blev flyttet fra løbebanen.

En anden løb ind i hegnet til løbebanen, efter at den havde løbet et par meter, hvilket medførte, at også dens træner væltede.

Repræsentanter for Iran og USA vil lørdag deltage i drøftelser i Italiens hovedstad, Rom, hvor de skal forsøge at nå frem en potentiel atomaftale.

Her kommer Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi og USA’s udsending Steve Witkoff til at forhandle om en aftale gennem mæglere fra Oman.

Tidligt lørdag morgen dansk tid er Araghchi ankommet til Rom, fremgår det ifølge Reuters af et opslag på beskedtjenesten Telegram.

Det sker, efter at parterne også for en uge siden deltog i drøftelser, der fandt sted i Omans hovedstad, Muscat.

Her foregik drøftelserne i adskilte rum, og omanske embedsmænd videresendte beskeder mellem delegationerne.

Både USA og Iran beskrev efterfølgende drøftelserne som konstruktive.

Drøftelserne finder sted i skyggen af gentagne amerikanske trusler om militær indgriben i Iran, hvis ikke der kommer en aftale.

USA vil således på ingen måde acceptere, at Iran fremstiller en atombombe.

Iran har dog forsøgt at lægge en dæmper på forventningen om, at en aftale kan landes hurtigt.

Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, sagde tidligere på ugen, at han er “hverken overdrevent optimistisk eller pessimistisk”.

USA’s præsident, Donald Trump, gentog fredag budskabet om, at USA ikke ønsker, at Iran har atomvåben.

– Jeg er for at stoppe Iran fra at have atomvåben. De kan ikke have et atomvåben. Jeg vil have Iran til at være storslået, fremgangsrigt og fantastisk, sagde Trump.

Fra Steve Witkoff lød det tidligere på ugen, at en aftale vil afhænge af, om USA kan få indblik i detaljer om Irans berigelse af uran og våbenprogrammer.

Uran kan anvendes som det radioaktive stof i atombomber.

Parterne søger en ny atomaftale, efter at Donald Trump under sin første præsidentperiode trak USA ud af en aftale fra 2015, som Iran havde indgået med USA, Kina, Rusland, Storbritannien, Tyskland og Frankrig.

Reuters

I marts havde USA knap 12 procent færre besøgende fra udlandet sammenlignet med samme måned sidste år.

Det rapporterer den amerikanske avis Washington Post, skriver nyhedsbureauet dpa.

I februar faldt antallet af personer, der rejste til USA fra udlandet, ligeledes.

Her gjaldt det et fald på to procent, hvilket var det første betydelige fald siden coronapandemien, lyder det.

Avisen henviser til tal fra myndigheden International Trade Administration, som hører under USA’s handelsministerium.

Der var i marts tale om et fald på 17 procent blandt turister fra Vesteuropa, 24 procent blandt dem fra Centralamerika og 11 procent blandt dem fra Kina.

Ifølge dpa, som er et tysk nyhedsbureau, skete der specifikt blandt tyske turister i marts et fald på 28 procent.

Også det australske The Guardian meldte tidligere på ugen om et fald blandt australske statsborgere, der i marts landede på amerikansk jord.

Her lød faldet på syv procent sammenlignet med samme måned i 2024, hvilket blandt australiere er det største fald siden marts 2021, som var præget af rejserestriktioner udløst af coronapandemien.

Tallene specifikt for danske turister fremgår ikke umiddelbart.

Flere sager, hvor personer er blevet tilbageholdt ved indrejse i USA, har skabt bekymring blandt udenlandske turister, skriver dpa.

Ifølge nyhedsbureauet er flere personer blevet nægtet adgang til landet, selv om de har kunnet dokumentere, at de har søgt og fået den påkrævede tilladelse til at rejse ind i USA.

Den 12. april skrev USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, et indlæg hos mediet Fox News, hvor han fastslog at det er en “privilegium” at besøge USA.

– Det er et privilegium givet til dem, der respekterer vores love og værdier. Og som udenrigsminister, vil jeg aldrig glemme det, skrev han.

Ifølge dpa har Rubio dog også sagt, at udlændinge, der rejser ind i USA, ikke har noget at frygte, medmindre de planlægger at deltage i en demonstration til støtte for den militante bevægelse Hamas, hvis de planlægger at “tilskynde uro” på landets universiteter eller planlægger andre former for “optøjer”.

USA’s regering er villig til at anerkende Krim som en del af Rusland i en mulig fredsaftale mellem Ukraine og Rusland.

Det oplyser en unavngiven kilde med kendskab til et amerikansk fredsforslag til tv-stationen CNN.

Samme melding får mediet Bloomberg fra en unavngiven kilde.

Der oplyses ikke nærmere detaljer omkring kilden eller kilderne.

Forslaget, der fortsat er i gang med at blive udarbejdet, blev ifølge CNN’s kilde fredag delt med højtstående repræsentanter fra Europa og Ukraine på et møde i Frankrigs hovedstad, Paris.

USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, har ifølge CNN’s unavngivne kilde også informeret Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, om det endnu ufærdige forslag.

USA’s regering har i næste uge planer om at arbejde videre med den ufærdige fredsplan med delegationer fra Europa og Ukraine i Storbritanniens hovedstad, London, oplyser kilden.

Sideløbende med møderne i London planlægger USA at sende den diplomatiske udsending Steve Witkoff til Mellemøsten for at mødes med en delegation fra Rusland, fortæller kilden til CNN.

Fredag aften lød det fra både USA’s præsident, Donald Trump, og udenrigsminister Marco Rubio, at man vil se tegn på hurtige fremskridt, hvis USA fortsat skal deltage i fredsforhandlingerne.

– Vi må nu finde ud af i løbet af nogle dage, om det her kan lade sig gøre på kort sigt, for hvis ikke det er tilfældet, så tror jeg bare, vi må komme videre, sagde Rubio ifølge Reuters.

I Washington D.C. var meldingen fra Donald Trump nogenlunde den samme.

– Hvis en af de to parter af en eller anden grund gør det meget vanskeligt, må vi bare sige: “I er tossede, I er nogle fjolser, I er forfærdelige mennesker, og vi må stå over”. Men forhåbentligt bliver det ikke nødvendigt, sagde Trump.

Ruslands invasion af Ukraine er foregået af to omgange. Tilbage i 2014 annekterede og besatte Rusland Krim-halvøen. I februar 2022 besatte Rusland endnu flere områder i det østlige Ukraine.

USA’s præsident, Donald Trump, vil ændre ansættelsesvilkårene for føderale embedsmænd, så de nemmere kan fyres.

Det skriver præsidenten fredag i et opslag på sit sociale medie, Truth Social.

Føderale embedsmænd, der arbejder med politiske opgaver, skal fremover klassificeres med betegnelsen “schedule policy/career”, hvilket betyder, at de anses for at være politisk udpeget til at udføre deres job.

– Hvis disse føderalt ansatte afviser at fremme præsidentens politiske interesser eller udøver korrupt adfærd, så bør de ikke længere have et job, skriver Trump.

– Det er sund fornuft og vil betyde, at den føderale regering omsider kan blive drevet som en forretning, lyder det videre.

Ifølge nyhedsbureauet AP kan ændringen påvirke 50.000 føderalt ansatte, der vil være mindre beskyttet i deres ansættelse.

Everett Kelley, som er formand for de føderalt ansattes fagforening, mener, at meldingen fra Trump er et skridt i den gale retning.

– Præsidentens beslutning om at politisere det arbejde, som udføres af tusindvis af embedsmænd, vil udhule regeringens meritbaserede ansættelsessystem.

– Det vil underminere den professionelle embedsmandstjeneste, som amerikanerne er afhængige af, siger Everett Kelley ifølge AP i en udtalelse.

Donald Trump skriver på Truth Social, at vilkårene vil gælde fremadrettet, når der ansættes nye folk.

– Fremover vil embedsmænd, der arbejder med politiske opgaver, blive klassificeret som “schedule policy/career”, og de skal leve op til de højeste standarder for adfærd og præstation, skriver Trump.

Præsidenten underskrev ifølge AP allerede på sin første dag i Det Hvide Hus den 20. januar et dekret omkring fremtidige ændringer i vilkårene for føderalt ansatte.

For at gøre beslutningen om ændringerne endelig vil Trump ifølge AP underskrive et nyt dekret.