Seneste nyheder

USA’s præsident, Donald Trump, vil ændre ansættelsesvilkårene for føderale embedsmænd, så de nemmere kan fyres.

Det skriver præsidenten fredag i et opslag på sit sociale medie, Truth Social.

Føderale embedsmænd, der arbejder med politiske opgaver, skal fremover klassificeres med betegnelsen “schedule policy/career”, hvilket betyder, at de anses for at være politisk udpeget til at udføre deres job.

– Hvis disse føderalt ansatte afviser at fremme præsidentens politiske interesser eller udøver korrupt adfærd, så bør de ikke længere have et job, skriver Trump.

– Det er sund fornuft og vil betyde, at den føderale regering omsider kan blive drevet som en forretning, lyder det videre.

Ifølge nyhedsbureauet AP kan ændringen påvirke 50.000 føderalt ansatte, der vil være mindre beskyttet i deres ansættelse.

Everett Kelley, som er formand for de føderalt ansattes fagforening, mener, at meldingen fra Trump er et skridt i den gale retning.

– Præsidentens beslutning om at politisere det arbejde, som udføres af tusindvis af embedsmænd, vil udhule regeringens meritbaserede ansættelsessystem.

– Det vil underminere den professionelle embedsmandstjeneste, som amerikanerne er afhængige af, siger Everett Kelley ifølge AP i en udtalelse.

Donald Trump skriver på Truth Social, at vilkårene vil gælde fremadrettet, når der ansættes nye folk.

– Fremover vil embedsmænd, der arbejder med politiske opgaver, blive klassificeret som “schedule policy/career”, og de skal leve op til de højeste standarder for adfærd og præstation, skriver Trump.

Præsidenten underskrev ifølge AP allerede på sin første dag i Det Hvide Hus den 20. januar et dekret omkring fremtidige ændringer i vilkårene for føderalt ansatte.

For at gøre beslutningen om ændringerne endelig vil Trump ifølge AP underskrive et nyt dekret.

Advokater for en række venezuelanske mænd, som er blevet tilbageholdt i Texas, har bedt USA’s højesteret om at blokere for “nært forestående” deportationer af mændene.

Det skriver Reuters natten til lørdag dansk tid.

I retsdokumenter siger advokater fra borgerrettighedsorganisationen American Civil Liberties Union (ACLU), at flere af mændene allerede er blevet sat om bord på en bus, hvor de er blevet fortalt, at de skal deporteres.

Mændene er tilbageholdt i Bluebonnet Detention Center i Anson i Texas.

Det står ikke klart, præcis hvor mange mænd der samlet set er tale om – eller hvor mange der angiveligt allerede er blevet flyttet til en bus.

De amerikanske myndigheder har ikke bekræftet, at de skal have planer om snart at deportere de venezuelanske mænd.

Kort tid efter advokaternes anmodning til højesteretten, siger en advokat for den amerikanske regering, at USA’s ministerium for indenlandsk sikkerhed ikke har orienteret om nogle deportationer fredag – men at der kan finde deportationer sted lørdag amerikansk tid.

– Jeg har talt med DHS (Department of Homeland Security, USA’s ministerium for indenlandsk sikkerhed, red.), og de er ikke bekendt med nogen aktuelle planer for flyvninger i morgen.

– Men jeg er også blevet fortalt, at de forbeholder sig retten til at fjerne folk i morgen (lørdag amerikansk tid, red.), siger Drew Ensign, som er advokat i justitsministeriet.

USA’s militær vil i den kommende tid “konsolidere” dets tilstedeværelse i Syrien, hvilket kan betyde, at antallet af amerikanske soldater i landet bliver halveret.

Det siger Sean Parnell, som er talsmand for det amerikanske forsvarsministerium, i en udtalelse, skriver Reuters.

– Denne velovervejede og vilkårsbaserede proces vil bringe den amerikanske tilstedeværelse i Syrien ned til færre end tusinde amerikanske soldater i de kommende måneder, lyder det.

Det amerikanske militær har omkring 2000 soldater i Syrien, som er fordelt på en række forskellige militære baser.

Styrkerne samarbejder med de lokale styrker om at forebygge en genopliven af Islamisk Stat.

Den yderliggående islamistiske bevægelse kontrollerede store dele af Syrien og Irak for omkring ti år siden, men blev erklæret nedkæmpet i 2017.

Islamisk Stat har dog stadig en tilstedeværelse i Syrien. Det gælder især i det nordøstlige hjørne af Syrien, hvor også de amerikanske soldater befinder sig.

Torsdag berettede to højtstående amerikanske embedsmænd til avisen New York Times, at USA var gået i gang med at trække hundredvis af soldater ud af det nordøstlige Syrien.

Fra de unavngivne kilder lød det, at militæret lukker tre ud af i alt otte mindre baser i Syrien – oplysningerne var dog ikke officielt bekræftet.

Det står efter udtalelsen fra Parnell ikke umiddelbart klart, hvor mange baser de resterende amerikanske soldater vil være fordelt på.

Talsmanden siger dog, at den amerikanske centralkommando, Centcom, vil “forblive klar” til at fortsætte angreb mod det, der er tilbage af Islamisk Stat i Syrien.

Tilbagetrækningen af amerikanske soldater fra Syrien kommer, efter at præsident Bashar al-Assad blev væltet af oprørere i december.

En ny overgangsregering er dannet med oprørsleder Ahmed al-Sharaa i spidsen.

Kilmar Abrego Garcia, der fejlagtigt blev deporteret fra USA til El Salvador, er “traumatiseret” af sin tid i fængslet Centro de Confinamiento del Terrorismo (CECOT) i El Salvador.

Det siger den amerikanske senator Chris Van Hollen på et pressemøde, efter at han har mødt Garcia, skriver CNN.

– Han (Kilmar Abrego Garcia, red.) sagde, at han ikke var bange for de andre indsatte i sin egen celle, men at han var traumatiseret af at være i CECOT og frygtede mange indsatte i andre celler, som råbte til ham og hånede ham på forskellige måder, siger Van Hollen.

Van Hollen, som er demokratisk senator og repræsenterer delstaten Maryland, udtaler sig til pressen i lufthavnen Dulles Airport, der ligger nær Washington D.C.

Garcia, der er salvadoransk statsborger, blev 15. marts deporteret fra USA sammen med mere end 200 personer, der ifølge den amerikanske administration er bandemedlemmer.

Justitsministeriet i USA har erkendt, at Kilmar Abrego Garcia blev deporteret ved en fejl. Men ministeriet fastholder, at det ikke er muligt at få ham tilbage, fordi ministeriet ikke har jurisdiktion i El Salvador.

Kilmar Abrego Garcias advokater har afvist, at han er medlem af en bande. Han har aldrig været sigtet eller dømt for kriminalitet.

På pressemødet oplyser Chris Van Hollen, at Garcia ni dage forinden deres møde blev flyttet fra CECOT.

– Han er ikke længere i CECOT. Han er i et andet fængsel nu, som ligger ret langt uden for Sal Salvador (El Salvadors hovedstad, red.).

Senatoren siger, at fængslet ligger nær Santa Ana, og at forholdene i det nye fængsel er “bedre”, men han sætter ikke navn på stedet.

USA’s højesteret har for nylig erklæret sig enig i en føderal domstols kendelse, hvor Trump-regeringen beordres til at sørge for, at den 29-årige Garcia kommer tilbage til USA.

Ifølge CNN har Det Hvide Hus i et opslag på sociale medier fredag skrevet, at Garcia “aldrig” vil vende tilbage til USA.

Hver tredje socialrådgiver oplever hele tiden eller ofte, at økonomiske hensyn vejer tungere end socialfaglige vurderinger i børnesager.

Det viser en undersøgelse fra Dansk Socialrådgiverforening, skriver Jyllands-Posten.

Det er mere end 1000 socialrådgivere, der i undersøgelsen har svaret på spørgsmål om arbejdspres og håndtering af børnesager i kommunerne.

– Presset kommer ofte fra ledelsen og skyldes, at der ikke er ressourcer til at behandle alle sager. Det betyder, at problemer vokser sig større og har store menneskelige og økonomiske konsekvenser, siger Signe Færch, forkvinde for Dansk Socialrådgiverforening, til Jyllands-Posten.

Ifølge Jyllands-Posten svarer “mange” socialrådgivere i undersøgelsen, at de mindst en gang det seneste år har følt sig presset til ikke at lave tilstrækkelige indsatser eller lukke en sag, inden den var tilstrækkeligt oplyst.

I Lyngby-Taarbæk Kommune har en foreløbig undersøgelse vist, at 39 ud af 170 sager om udsatte børn og unge er blevet lukket for tidligt og uden en tilstrækkelig faglig begrundelse.

Flere eksperter, heriblandt Eva Naur, der er lektor i socialret ved Aarhus Universitet, mener ifølge Jyllands-Posten, at kommunernes indsats flere steder i landet er for dårlig over for børn og unge.

I Socialrådgiverforeningens undersøgelse svarer tre ud af fire desuden, at de er enige eller meget enige i, at borgerne venter for længe på hjælp.

Ulrik Wilbek (V), der er formand for socialudvalget i kommunernes forening, KL, skriver til Jyllands-Posten, at kommunerne gør, hvad de kan, og at der er ansat over 1000 ekstra socialrådgivere i de seneste fem år.

– Men undersøgelsen tyder desværre på, at en del af vores børn- og ungerådgivere er så pressede, at de ikke oplever at slå til. Det må vi give opmærksomhed, skriver Ulrik Wilbek.

USA’s præsident, Donald Trump, og hans administration har lidt flere nederlag ved domstolene fredag.

Det er blandt andet sket i sager, der handler om udvisning af indvandrere.

Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og NTB.

En føderal dommer i Boston har forbudt Trump-administrationen at udvise hundreder – hvis ikke tusinder – af migranter til andre lande end deres egne hjemlande uden først at give dem mulighed for at bevise, at de frygter forfølgelse, tortur eller død dér.

Det er det seneste tilbageslag for den indvandringsstramning, som Trump satte i værk, da han tiltrådte i januar.

USA’s justitsministerium har allerede anket afgørelsen, skriver Reuters fredag aften dansk tid.

Ligeledes fredag har en anden domstol i Californien afvist en anmodning fra Trump-administrationen om at kunne gå videre med planerne om at fjerne den midlertidige beskyttelse for omkring 350.000 indvandrere fra Venezuela.

En lavere domstol satte for tre uger siden en foreløbig stopper for sikkerhedsminister Kristi Noems beslutning om at ophæve den beskyttelse, som venezuelanerne havde fået.

Hvis Noem havde fået sin vilje, var der banet vej for, at de mange venezuelanerne hurtigt kunne deporteres fra USA.

På det tidspunkt sagde dommer Edward Chen, at både Noem og Trump offentligt havde antydet, at venezuelanerne både er kriminelle og en økonomisk byrde for USA.

Den form for generalisering “er grundløs og lugter af racisme baseret på generaliserede falske stereotyper”, sagde dommeren.

En tredje domstolsafgørelse i en helt anden sag kom fredag fra en føderal domstol i Washington D.C. Den satte en stopper for massefyringer i det forbrugerbeskyttelseskontor, der tager sig af finanssager (CFPB).

Torsdag blev mellem 1400 og 1500 af CFPB’s ansatte fyret. Det svarer til op mod 90 procent af samtlige kontorets ansatte.

Fyringerne skete i strid med en anden domstols afgørelse, der faldt i sidste uge. Her hed det, at fyringerne kun kunne ske efter “særlige vurderinger”, skriver Reuters.

Fredagens domstolsafgørelse kommer, efter at der tidligere fredag blev indgivet en klage over en embedsmand, der er knyttet til det særlige kontor for effektivisering af regeringen – Doge.

Doge-repræsentanten skal have krævet, at de ansatte i CFPB arbejdede i 36 timer uden pauser. Vedkommende beskyldes desuden for at have krænket medarbejderne verbalt, skriver Reuters.

Som led i en udveksling med Rusland har Ukraine modtaget ligene af 909 ukrainske soldater.

Det oplyser ukrainske myndigheder ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Som et resultat af frigivelsesaftaler blev ligene af 909 faldne ukrainske soldater returneret til Ukraine, skriver myndighederne i den ukrainske hovedstad, Kyiv.

Udvekslingen af krigsfanger og lig er et af de få områder, hvor Ukraine og Rusland har samarbejdet, siden Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022.

Det er anden gang inden for tre uger, at en sådan udveksling sker.

Rusland plejer ikke at oplyse om returnering af døde soldater og har heller ikke gjort det denne gang. Russiske medier skriver dog, at 41 russiske soldaters lig er blevet returneret.

Udvekslingen kommer, mens USA-ledet forhandlinger om en våbenhvile ser ud til at være gået i stå.

I midten af februar sagde Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, at mere end 46.000 ukrainske soldater var blevet dræbt i krigen, og cirka 380.000 var blevet såret.

Det estimerede antal anslås dog at være højere.

Rusland har ikke oplyst, hvor mange russiske soldater, der har mistet livet i krigen.

Det uafhængige nyhedsmedie Mediazona og britiske BBC har, ved at analysere data fra offentligt tilgængelige kilder, anslået, at mindst 100.000 russiske soldater har mistet livet siden krigens begyndelse.

De to børn og en kvinde, der fredag eftermiddag kom alvorligt til skade i en ulykke på ATV ved Bryrup syd for Silkeborg, er uden for livsfare.

Det oplyser Jeppe Holgersen, der er vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, til TV Midtvest.

De tre er i familie og blev alle kørt med ambulance til Aarhus Universitetshospital efter ulykken, hvor de nu er indlagt, og deres tilstand er stabil.

De to børn er henholdsvis seks og syv år, mens kvinden er 29 år.

Ifølge politiet befandt de tre sig på en ATV, der kørte frontalt ind i et træ på hovedgaden i byen.

Der var ingen vidner til ulykken, der blev anmeldt klokken 15. De pårørende til børnene og kvinden er underrettet.

En bilinspektør er tilkaldt og skal nu klarlægge de nærmere omstændigheder omkring ulykken.

USA’s nationalarkiv har offentliggjort tusindvis af sider med dokumenter relateret til drabet på senator Robert F. Kennedy i 1968.

Det sker efter ordre fra præsident Donald Trump om at offentliggøre oplysninger, der tidligere har været stemplet som hemmelige.

Nationalarkivet har ifølge sin hjemmeside offentliggjort over 10.000 sider med dokumenter om drabet på Robert F. Kennedy.

I marts fremlagde arkivet titusindvis af dokumenter om drabet på hans bror præsident John F. Kennedy, der blev dræbt i 1963.

Det er en del af en bredere indsats fra Trump-administrationen, som vil offentliggøre tidligere hemmeligstemplet information om drabene på en række prominente amerikanere.

– At løfte sløret for RFK-dokumenterne er et nødvendigt skridt mod at genoprette tilliden til den amerikanske regering, udtaler den amerikanske sundhedsminister, Robert F. Kennedy, Jr., som er søn af den dræbte senator.

Sundhedsministeren har tidligere udtalt, at han mener, hans far blev dræbt af flere gerningsmænd.

Det er en påstand, der strider mod de officielle beretninger.

Drabene på Kennedy-brødrene har i årtier været genstand for en række konspirationsteorier.

Trump-administrationen har også lovet at frigive dokumenter, der har at gøre med drabet på borgerrettighedslederen Martin Luther King, Jr.

Han blev ligesom RFK dræbt af skud i 1968.

Det er uklart, hvornår King-dokumenterne kan forventes offentliggjort.

Nationalarkivet har heller ikke oplyst, om flere dokumenter vil blive frigivet i forbindelse med drabene på Kennedy-brødrene.

Reuters

En 44-årig mand er fredag blevet idømt 50 dages ubetinget fængsel for at have skrevet trusler mod en folkevalgt politiker.

Det skriver Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Ifølge sigtelsen skulle manden blandt andet have skrevet “skyder du et fredet dyr, skyder jeg dig” til politikeren via sin Messenger-profil med henvisning til den verserende debat om ulve i Danmark.

Manden blev ved et grundlovsforhør i Retten i Horsens kendt skyldig i straffelovens paragraf 119, som blandt andet omfatter trusler mod folk i offentlig tjeneste.

Det var en anmeldelse, der fik politiet til torsdag at foretage en ransagning af den 44-åriges bopæl. I den forbindelse blev fire computere beslaglagt.

Manden blev anholdt klokken 02.28 natten til fredag.

En domstol i den tyrkiske storby Istanbul har fredag indledt en retssag mod 189 personer, der blev anholdt i forbindelse med protester mod fængslingen af byens borgmester, Ekrem Imamoglu, i marts.

De fleste af de tiltalte er studerende, men der er også otte pressefolk imellem.

Anklagerne mod de 189 lyder især på, at skal have deltaget i ulovlige demonstrationer og have undladt at følge politiets ordrer om at opløse demonstrationerne.

De risikerer mellem et halvt år og fire års fængsel, oplyser menneskeretsorganisationen Human Rights Watch (HRW).

Fredagens retssag er en af flere. Istanbuls anklagemyndighed oplyser, at 819 mennesker forventes at blive retsforfulgt.

Efter at have gennemgået ni anklageskrifter mod i alt 650 tiltalte, kritiserer Human Rights Watch (HRW) den “hastige karakter” bag masseretssagerne.

Anklagerne “mangler beviser for kriminel adfærd”, lyder det videre.

– Set i lyset af det åbenlyse fravær af beviser, er det svært ikke at konkludere, at formålet med disse forhastede retssager er at sende en advarsel mod at udøve retten til fredelig protest eller ytringsfrihed, siger HRW’s direktør for Europa og Centralasien, Hugh Williamson.

Ifølge HRW er 62 af de tiltalte i retten fredag anklaget for at bære våben eller skjule deres ansigt for at undgå at blive identificeret.

– Men de eneste konkrete oplysninger, der blev fremlagt, var en påstand om, at én demonstrant havde en sten i hånden, siger Williamson.

Den anholdte borgmester er fra oppositionspartiet Det Republikanske Folkeparti (CHP).

Han anses som præsident Recep Tayyip Erdogans vigtigste politiske modstander. Meningsmålinger har tydet på, at han har en god chance for at vinde et valg mod Erdogan.

Borgmesteren blev anholdt og siden fængslet i marts. Det skete som en del af en større korruptionsundersøgelse i Tyrkiet. En lang række andre mistænkte blev anholdt samme dag.

CHP mener, at anholdelsen af Imamoglu er politisk motiveret og udemokratisk.

Fængslingen af den populære borgmester har ført til de største protester, Tyrkiet har set siden 2013.

Politiet slog hårdt ned og brugte tåregas, peberspray og gummikugler til at opløse demonstrationerne.

Over 2000 mennesker er blevet anholdt. Mange af demonstranterne blev ikke anholdt ved demonstrationerne, men fik ransaget deres huse af politiet i de tidlige morgentimer og blev anholdt i den forbindelse.

Flere europæiske landes udenrigsministre har ligeledes kritiseret anholdelsen af Istanbuls borgmester. Blandt dem er Danmarks udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M).

Under sin fængsling blev Imamoglu i marts officielt valgt som CHP’s præsidentkandidat frem mod det valg, der senest skal afholdes i 2028.

AFP

Forårsuvejr har gennem de seneste dage hærget den nordlige del af Italien.

Og tre personer er døde efter voldsomt regnvejr, skriver nyhedsbureauet AFP.

Det drejer sig om to mænd, der var på vej for at hjælpe med redningsarbejdet, som er blevet fundet døde fredag.

Dagen forinden blev en 92-årig mand fundet død i sit oversvømmede hjem i det nordlige Italien, skriver AFP.

I Italien blev ligene af en 64-årig mand og hans 33-årige søn fundet nær byen Vicenza i regionen Veneto.

De to havde meldt sig frivilligt til at hjælpe med redningsindsatsen, efter at kraftig regn har ramt den nordlige del af landet.

De var på vej, da deres bil blev fejet væk af vandmasserne, lyder det fra myndighederne.

Det voldsomme vejr har også lukket veje, flere tog er blevet aflyst, og strømmen er blevet afbrudt til områder i Frankrig, Italien og Schweiz.

AFP

USA’s præsident, Donald Trump, har accepteret den italienske premierminister Giorgia Melonis invitation til at aflægge et officielt besøg i Italien.

Det kommer til at ske “i en meget nær fremtid”, lyder det i en fælles erklæring fra de to lande fredag.

Meldingen kommer, dagen efter at de to ledere mødtes i USA og bekræftede, at man vil styrke den strategiske alliance mellem USA og Italien “på tværs af sikkerhedsmæssige, økonomiske og teknologiske spørgsmål”, lyder det i erklæringen.

Mediet Axios rapporterede i slutningen af marts, at Trump planlægger at besøge Saudi-Arabien i midten af maj.

Trump har hidtil ikke rejst til udlandet i sin anden præsidentperiode. Det vides ikke, hvornår turen til Italien finder sted.

– Det overvejes også at holde et møde mellem USA og Europa ved en sådan lejlighed, står der i erklæringen udsendt af Det Hvide Hus.

Der var ikke bare falske danske nummerplader på bilen, da en varebil langfredag morgen blev standset af politiets Udlændingekontrolafdeling på Den Sønderjyske Motorvej.

I varebilen var både en minilæsser og en havetraktor, som begge var blevet stjålet ved et indbrud på Fyn samme morgen.

Tyvekosterne har en samlet værdi på 400.000 kroner, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi på det sociale medie X.

Et udenlandsk par blev anholdt og sigtet for tyveriet.

De bliver fremstillet i grundlovsforhør, oplyser politiet. Ved grundlovsforhøret ventes en anklager at kræve dem varetægtsfængslet.

Politiet oplyser ikke nærmere om de sigtede. Det er således uvist, hvilket land de er fra.

USA er optimistisk vedrørende forhandlinger om at få stoppet krigen i Ukraine.

Det siger vicepræsident J.D. Vance under et møde i Rom med Italiens premierminister, Giorgia Meloni.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

– Jeg vil gerne opdatere premierministeren om nogle af forhandlingerne mellem Rusland og Ukraine. Alene i de seneste 24 timer mener vi, at vi har nogle interessante ting at rapportere om, siger Vance.

– Da der er tale om forhandlinger, vil jeg ikke komme med udmeldinger på forhånd, men vi er optimistiske om, at vi forhåbentlig kan få afsluttet denne meget brutale krig, fortsætter den amerikanske vicepræsident.

Meldingen fra Vance kommer i forbindelse med det andet møde mellem ham og Meloni i løbet af 24 timer.

Først mødtes de to i Washington D.C. torsdag, og efterfølgende fløj de til den italienske hovedstad.

USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, sagde blot få timer inden de seneste Vance-udtalelser, at USA vil droppe fredsindsatsen, hvis ikke der snart kommer resultater.

Det blev af flere analytikere udlagt som amerikansk utålmodighed med processen efter et højniveaumøde i Paris om Ukraine.

– Vi må nu finde ud af i løbet af nogle dage, om det her kan lade sig gøre på kort sigt, for hvis ikke det er tilfældet, så tror jeg bare, vi må komme videre, sagde Rubio ifølge nyhedsbureauet AFP til journalister ved lufthavnen Le Bourget på vej væk fra Paris.

Trump sagde i løbet af valgkampen, at han kunne skaffe fred i Ukraine på et døgn.

Den påstand har han siden modereret. Rubios udtalelser fredag er ikke den eneste gang, at USA har udtrykt utålmodighed med fredsprocessens manglende fremdrift.

Begge parter har meldt om brud på en begrænset energivåbenhvile, som blev indgået med hjælp fra USA, og russiske angreb er fortsat i Ukraine.

Grønlands Politi frygter, at en person er faldet igennem isen på en snescooter nær Uummannaq i det vestlige Grønland.

Politiet skriver på Facebook, at der torsdag klokken 20.30 blev iværksat en redningsaktion efter en anmeldelse om, at en snescooter muligvis var faldet gennem isen.

Men der blev ikke fundet nogen person, og derfor beder politiet nu borgere om hjælp.

– Politiet i Uummannaq anmoder hermed om borgernes hjælp til, hvis man savner en person eller har kendskab til en person, der ikke er kommet hjem, eller er savnet, at tage kontakt til politiets vagtcentral på tlf. 701448.

– Dette skyldes, at man stadig ikke har fået kontakt eller er kommet til kendskab til en mulig savnet person, som er kørt med snescooter på isen, enten fra Uummannaq eller fra bygderne nær Uummannaq, skriver politiet.

Både det lokale brandberedskab og lokale borgere bidrog til redningsaktionen.

Selv om temperaturen flere steder i Filippinerne er over 40 grader, trodser adskillige filippinere den intense sommervarme og luftfugtighed, og landets kirker er fredag fyldt til messer og bønner.

Nogle katolikker i landet tager den skridtet længere og markerer Jesu Kristi lidelse ved at lade sig piske og nagle til trækors.

Det blodige optrin, der genopfører Jesus’ død, er et ritual blandt nogle af landets katolikker langfredag, skriver nyhedsbureauet dpa.

Det mest populære sted for korsfæstelserne er ifølge dpa landsbyen San Pedro Cutud, der ligger omkring 60 kilometer nord for hovedstaden, Manila.

Her samles tusindvis af besøgende fredag for at overvære de ekstreme troshandlinger.

Mændene går igennem det smertefulde ritual i håb om at sone deres synder eller få svar på deres bønner.

64-årige Ruben Enaje har valgt at lade sig korsfæste for 36. gang, skriver dpa.

Han har selv båret et 27 kilo tungt trækort i godt 2 kilometer.

Enaje, der er bedstefar til syv, fortæller til dpa, at han måtte gøre korset en smule lettere fra dets oprindelige vægt på 37 kilo.

– Jeg bliver desværre svagere med alderen. Korset er blevet for tungt for mig at bære, så jeg måtte barbere ti kilo af. Jeg vil stadig prøve at deltage i ritualet næste år, men hvis ikke, ved jeg, at nogen vil tage min plads og fortsætte traditionen, siger han.

Ifølge dpa tilskynder den katolske kirke i landet ikke til ekstreme troshandlinger, men der gøres heller ikke meget for at stoppe det i praksis.

Påskeugen er den vigtigste religiøse højtid i Filippinerne. Mere end 85 procent af befolkningen er katolikker i det asiatiske land.

De fleste af ugens dage er blevet gjort til helligdage for at give filippinere mulighed for at besøge deres hjemprovinser eller holde ferie.

Det betyder også, at regeringskontorer, private virksomheder og private virksomheder holder lukket.

To personer blev dræbt og fem blev såret i et masseskyderi ved Florida State University i USA torsdag aften.

Ifølge flere amerikanske medier er den formodede gerningsmand norsk statsborger. Han er også amerikansk statsborger, og har dobbelt statsborgerskab, lyder det.

Det skriver blandt andet CNN, der citerer de lokale myndigheder.

Den formodede gerningsmands stedmor er lokal politibetjent, og det var hendes tidligere tjenestevåben, der blev brugt under angrebet, oplyser de amerikanske myndigheder ifølge det norske medie VG.

Den formodede gerningsmand blev efter skyderiet pågrebet.

Ifølge Reuters menes han at være nuværende studerende på universitet. Han blev efterfølgende kørt til behandling.

Retsdokumenter viser ifølge CNN, at gerningsmandens biologiske mor blev anklaget for at tage ham med til Norge, da han var 10 år gammel, hvilket var i strid med en aftale om forældremyndighed.

Den mistænkte skulle desuden have ændret navn, skriver flere medier.

Myndighederne i USA har endnu ikke afsløret noget potentielt motiv bag skyderiet.

Den mistænkte gerningsmand, der ifølge CNN er 20 år, har tidligere været medlem af den lokale sherifs ungdomsråd.

Han har deltaget i adskillige træningsprogrammer sammen med politiet, lød det på et pressemøde fra den lokale sherif Walter McNeil efterfølgende.

– Så det er ikke overraskende for os, at han havde adgang til våben, sagde McNeil.

Ifølge den lokale politichef blev den mistænkte ramt af skud fra lokalt politi.

Anmeldelser om skud kom omkring middagstid torsdag lokal tid.

Skyderiet foregik ifølge amerikanske medier ved et aktivitetscenter for de studerende på universitetets campus. Her er der blandt andet kantine.

Universitetet udsendte en advarsel, efter at en person, der skød, blev spottet.

Ifølge Reuters modtager mere end 42.000 studerende undervisning på universitetets primære campus.

Universitetet har ifølge CNN oplyst, at alle aktiviteter på campus er aflyst fredag ud.

Metkel Betew, som var en af flere personer bag det største røveri i norsk historie, er blevet skudt og dræbt i Oslo.

Det oplyser norsk politi på et pressemøde fredag ifølge nyhedsbureauet NTB.

46-årige Betew var en af flere, som stod bag et røveri mod Norsk Kontantservice (Nokas) i 2004.

I alt fik 14 røvere 57,4 millioner norske kroner med sig under røveriet, hvor betjenten Arne Sigve Klungland blev dræbt. Der blev affyret over 100 skud.

Ifølge NRK blev storrøveren Betew fundet skuddræbt i et skovområde torsdag aften.

Politiet jagter nu en ukendt gerningsperson. Drabet fremstår som målrettet, lyder vurderingen.

– Det er et brutalt drab, siger Grete Lien Metlid, som er efterforskningsleder i politidistriktet i Oslo.

Betew var både dømt i sagen om Nokas-røveriet og andre sager. Han blev løsladt sidste år efter også at have været prøveløsladt i 2014.

Dengang blev han dog fængslet igen for narkotikaforbrydelser efter under et år på fri fod. Og i 2024 blev han løsladt igen.

Nu er politiet i gang med at “kortlægge hans liv efter afsoning og hans bevægelser den sidste tid”.

Grete Lien Metlid mener, at det er alt for tidligt at sige noget om et motiv, men politiet vil blandt andet se på, om Betew var involveret i konflikter.

– Det er en naturlig hypotese, at han er blevet dræbt som følge af en igangværende konflikt, enten af personlig eller miljømæssig karakter, siger efterforskningslederen ifølge NTB.

Hun siger, at politiet fik de første henvendelser fra beboere i området omkring klokken 22 skærtorsdag. De havde hørt skud.

– Vi tog til stedet, og efter noget tid fandt man en død person i skoven. Det var helt åbenlyst, at han var død og dræbt, siger Metlid.

– Gerningsstedet bærer klart præg af drabet, som er et brutalt drab. Vi ønsker ikke at sige mere om detaljerne.

De pårørende er blevet underrettet, oplyser norsk politi.

Nordjyllands Politi har identificeret den person, som fredag formiddag blev hevet livløs op af Limfjorden i Aalborg.

Det oplyser politikommissær Henrik Kjær Hansen ifølge Nordjyske.

Ifølge politiet er der tale om en 24-årig mand, der har været forsvundet siden marts.

– Den afdøde er blevet undersøgt, og det er politiets klare opfattelse, at der intet mistænkeligt er ved dødsfaldet. Der er således ingen tegn på, at der er sket en forbrydelse, siger Henrik Kjær Hansen til Nordjyske.

Beredskabet havde fredag formiddag gang i en redningsaktion ved Limfjordsbroen i Aalborg.

Det skyldes en person i vandet, bekræftede Nordjyllands Politi over for Ritzau.

Vagtchef Michael Mow fortalte klokken 10.20, at beredskabet var ved at få personen op, og at vedkommende ikke var live.

Politiet fik meldingen om personen i vandet klokken 09.53.