Seneste nyheder

Nordjyllands Politi har identificeret den person, som fredag formiddag blev hevet livløs op af Limfjorden i Aalborg.

Det oplyser politikommissær Henrik Kjær Hansen ifølge Nordjyske.

Ifølge politiet er der tale om en 24-årig mand, der har været forsvundet siden marts.

– Den afdøde er blevet undersøgt, og det er politiets klare opfattelse, at der intet mistænkeligt er ved dødsfaldet. Der er således ingen tegn på, at der er sket en forbrydelse, siger Henrik Kjær Hansen til Nordjyske.

Beredskabet havde fredag formiddag gang i en redningsaktion ved Limfjordsbroen i Aalborg.

Det skyldes en person i vandet, bekræftede Nordjyllands Politi over for Ritzau.

Vagtchef Michael Mow fortalte klokken 10.20, at beredskabet var ved at få personen op, og at vedkommende ikke var live.

Politiet fik meldingen om personen i vandet klokken 09.53.

Ukraine og USA er blevet enige om et fælles dokument som et første skridt på vej mod en aftale om udvikling af råstofindustri i Ukraine.

Det oplyser førstevicepremierminister i Ukraine Julija Svyrydenko ifølge nyhedsbureauet Reuters.

– Vi glade for at meddele underskrivelsen med vores amerikanske partnere, siger hun i et opslag på sociale medier.

Hensigtserklæringen skal bane vej for et økonomisk samarbejde og oprettelsen af en investeringsfond til genopbygningen af Ukraine.

Endnu er de endelige betingelser ikke fastlagt. Men den amerikanske regering har signaleret, at den regner med at få særadgang til ukrainske råstoffer som tak for flere års omfattende militærstøtte.

Aftalen skulle først være underskrevet i februar.

Men et møde i Det Ovale Værelse mellem Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, og USA’s præsident, Donald Trump, samt vicepræsident J.D. Vance endte helt skævt.

På det møde udtalte Trump og vicepræsident J.D. Vance, at Zelenskyj var “utaknemmelig”. Efterfølgende sagde Trump, at Zelenskyj “ikke var klar til fred”.

Herefter forlod Zelenskyj Det Hvide Hus i utide og uden en aftale.

Siden har Ukraine arbejdet på igen at få skabt et bedre forhold til USA, hvis støtte er af afgørende betydning i kampen mod Rusland.

Råstofaftalen er et led i de bestræbelser, siger ukrainske embedsmænd.

Nu er planen at afslutte tekniske drøftelser om en sådan aftale 26. april, fremgår det af en hensigtserklæring offentliggjort af Ukraine.

Samtidig med at Ukraine har meldt ud om en mulig kommende aftale med USA, har der været drøftelser i Paris om at opnå fred i Ukraine. Her sagde den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, at hvis ikke der snart kommer fremskridt, så vil USA ikke længere mægle i konflikten.

Trods de amerikanske bestræbelser på at få en våbenhvile på plads har Putin indtil videre afvist at gå med til et fuldt stop for angreb i Ukraine.

Reuters

I løbet af nogle dage bør det stå klart, om krigen i Ukraine kan afsluttes.

Hvis ikke det er tilfældet, vil USA droppe indsatsen for at få en fredsaftale mellem Rusland og Ukraine på plads.

Det siger USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, fredag i Paris.

Tilsvarende toner lyder fra hans chef hjemme i Washington D.C.

– Hurtigt, vi vil gerne have det på plads, siger USA’s præsident, Donald Trump, i en udtalelse til journalister i Det Hvide Hus.

– Hvis en af de to parter af en eller anden grund gør det meget vanskeligt, må vi bare sige: “I er tossede, I er nogle fjolser, I er forfærdelige mennesker, og vi må stå over”. Men forhåbentligt bliver det ikke nødvendigt, uddyber Trump.

I Paris har Rubio deltaget i møder mellem højtstående repræsentanter for USA, Ukraine og store europæiske lande.

Han siger, at Trump stadig er interesseret i at nå frem til en aftale, der kan skaffe fred i Ukraine.

Men den amerikanske præsident har mange andre prioriteter rundt omkring i verden og vil fokusere på andre emner, hvis ikke der er tegn på fremskridt, siger Rubio.

– Vi må nu finde ud af i løbet af nogle dage, om det her kan lade sig gøre på kort sigt, for hvis ikke det er tilfældet, så tror jeg bare, vi må komme videre, siger Rubio.

Rubio siger, at vi “ikke kommer til at fortsætte med disse bestræbelser i uger og månedsvis”.

– Så vi må nu fastslå meget hurtigt – og jeg taler om nogle dage – om dette kan lade sig gøre eller ej i løbet af de næste få uger, siger Rubio ifølge Reuters.

– Hvis det er, så er vi med. Hvis ikke har vi også andre prioriteter at fokusere på.

Samtidig med meldingerne fra Rubio og Trump er USA og Ukraine nået til enighed om en fælles tekst, der er et første skridt på vej mod en aftale om udvikling af råstofindustri i Ukraine.

En sådan aftale skulle i første omgang være underskrevet i februar, men Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, og Trump endte i Det Hvide Hus i mundhuggeri for rullende kameraer, og der blev ikke underskrevet nogen aftale.

Nu er planen at afslutte tekniske drøftelser om en sådan aftale 26. april, fremgår det af en hensigtserklæring offentliggjort af Ukraine.

Trump gik ind til sin præsidentperiode med store ambitioner og udmeldinger om hurtigt at skaffe fred i Ukraine, men foreløbig har resultaterne af den amerikanske diplomatiske indsats været begrænsede.

Det er blandt andet lykkedes at få en begrænset våbenhvile om energiinfrastruktur på plads. Men Ukraine og Rusland har gentagne gange beskyldt hinanden for at bryde våbenhvilen.

Fredag bliver Trump spurgt af journalister, om Ruslands præsident, Vladimir Putin, forsøger at trække tingene i langdrag.

– Det håber jeg ikke, svarer han.

Han afviser, at han bliver “snøret” af den tidligere KGB-agent, der beordrede et angreb på Ukraine i februar 2022, men helt frem til aftenen inden afviste, at han ville angribe.

– Der er ingen, der narrer mig. Jeg prøver at hjælpe, svarer Trump.

Reuters

Fredag genoptager det populære italienske turistmål Venedig opkrævning af turistskat for at besøge byen.

Ligesom sidste år ligger afgiften, som kan bookes online, på fem euro.

Men det nye i år er, at prisen fordobles til ti euro, hvis man som endagsturist køber under tre dage før ankomst til Venedig.

Det fremgår af en meddelelse fra bystyret i Venedig.

Gebyret skal betales af besøgende, som ikke kan fremvise en reservation på en overnatning på for eksempel et hotel eller en turistlejlighed.

Hvis man har overnatning i Venedig, er man undtaget. Det samme er indbyggere i regionen Veneto, som Venedig ligger i, studerende på universitetet i Venedig og folk, der besøger familiemedlemmer med bopæl i Venedig.

Men hvis en turist har booket et hotelværelse, er vedkommende stadig forpligtet til at registrere deres besøg.

En anden ændring i år er perioden, hvor adgangsgebyret i Venedig gælder.

Perioden er udvidet til at gælde 54 datoer, mest weekender, mellem 18. april og 27. juli. Det er næsten det dobbelte af antallet af dage sidste år.

Når man har købt gebyret, hvilket kan ske via mobiltelefon, får man en QR-kode, som skal vises til kontrollører forskellige steder i byen. Eksempelvis på togstationer.

Dem, der ikke har billetter, risikerer at få en bøde. De kan variere fra beløb svarende til omkring 370 kroner til 2300 kroner plus selve adgangsgebyret oveni.

Trods gebyret satte antallet af besøgende i Venedig og omegn sidste år rekord med over 3,9 millioner overnattende i byens centrum.

I alt besøger omkring 30 millioner mennesker dog byen hvert år, hvoraf de fleste kun kommer en enkelt dag.

Kritikere har kaldt afgiften en fiasko og kritiseret det for ikke at afskrække så mange turister som håbet.

Men borgmester Luigi Brugnaro afviser ifølge Euronews kritikken.

– Venedig er den første by i verden, der forsøger at håndtere problemet med masseturisme. Vi har opnået vigtige resultater, lyder det.

Selv om afgiften ikke har haft stor betydning for besøgstallet, indkasserede byen 2,4 millioner euro, hvilket svarer til knap 18 millioner kroner. Det var ifølge The Guardian meget mere end forventet.

Rådmand for turisme i Venedig Simone Venturini siger, at man nu bedre kan styre besøgsstrømmene på baggrund af data – og ikke estimater som tidligere.

Målet er at skabe mere “kvalitetsturisme” med overnatninger og længere ophold, siger han.

Der skal også skabes “bedre balance mellem rettighederne for dem, der bor i Venedig, og dem, der ønsker at besøge byen”, tilføjer han.

En ny mulig domsafsigelse for amerikanerne Lyle og Erik Menendez, der er idømt livstid for drab på deres forældre, er blevet udskudt.

Det sker efter et retsmøde torsdag i Los Angeles, skriver nyhedsbureauet AFP.

Retsmødet udviklede sig til en skænderi om et risikovurderingsdokument, der er udarbejdet af et prøveløsladelsesnævn om brødrene.

Statsadvokaten i Los Angeles, Nathan Hochman, ønsker mere tid til at nærlæse dokumentet.

Det argument tror brødrenes advokat, Mark Geragos, ikke på. Geragos mener i stedet, at statsadvokaten ønsker at trække i langdrag og vil have fjernet Hochman fra sagen.

– Vi anmoder om, at distriktsadvokaten tages af sagen.

– Familien ønsker ikke at fortsætte dette skænderi med distriktsadvokaten, sagde Mark Geragos til torsdagens retsmøde.

Nathan Hochman har modsat sig en ny dom, mens hans forgænger George Hascon var fortaler for at løslade brødrene, efter at de sidste år anmodede om, at sagen blev taget op igen.

Her kom der nye beviser frem i sagen. Disse beviser tydede på, at brødrene var blevet misbrugt af deres forældre.

Menendez-brødrene blev i 1996 dømt for overlagt at have skudt og dræbt deres forældre, José og Kitty Menendez, i deres hjem i Beverly Hills den 20. august 1989.

Straffen lød livsvarigt fængsel uden mulighed for prøveløsladelse.

Sagen optog USA i 1990’erne, fordi brødrene var sønner af José Menendez, som ejede et pladeselskab og var direktør i underholdningsindustrien.

Lyle var 21 år, og Erik var 18 år, da mordene skete. I dag er de 57 og 54 år gamle.

Dommer Michael Jesic har fastsat det næste retsmøde i sagen til den 9. maj.

Det amerikanske militær meldte natten til fredag dansk tid, at det havde ramt og ødelagt en havn i Yemen.

Angrebet er en del af USA’s offensiv mod den islamistiske, militante houthibevægelse i Yemen.

Den militante gruppe siger selv ifølge nyhedsbureauet AFP, at mindst 74 personer – herunder redningsarbejdere – er blevet dræbt i de seneste amerikanske luftangreb. Derudover er 171 personer blevet såret.

Angrebet er det dødeligste i den intensiverede luftoffensiv fra USA, skriver AFP.

Det er Ras Issa-havnen, som USA’s militær har angrebet. Den ligger i det vestlige Yemen ud til Det Røde Hav og har ifølge USA været et vigtigt knudepunkt for houthiernes aktiviteter og en indkomstkilde for bevægelsen.

De militante houthier bruger blandt andet havnen til at tanke deres skibe, lyder det.

Fra havnen går der en olierørledning til et oliefelt uden for byen Marib.

Ifølge houthibevægelsens sundhedsministerium er mindst fem redningsarbejdere blevet dræbt i angrebet på havnen.

– Fem redningsarbejdere og ambulancebehandlere døde, mens de udførte deres arbejde, lød det tidligere fredag fra talsmand Anees Alasbahi.

En militær talsmand for houthierne siger fredag eftermiddag, at gruppen har svaret igen ved at angribe to amerikanske krigsskibe samt et militært anlæg nær lufthavnen i Tel Aviv i Israel.

– Den amerikanske militære optrapning og fortsatte aggression mod vores land vil kun føre til flere modangreb, siger talsmanden.

Det missil, der blev affyret mod Israel, er skudt ned af det israelske luftforsvar, skriver avisen Times of Israel.

Der er ikke umiddelbart nogen kommentar fra amerikansk militær.

USA har siden midten af marts næsten dagligt angrebet mål i Yemen.

Ifølge landet handler offensiven om at få houthierne til at holde op med at angribe den internationale skibstrafik, der går gennem Det Røde Hav og Adenbugten.

Houthierne begyndte at angribe fragtskibe i 2023. Ifølge gruppen selv skete det i solidaritet med palæstinenserne i Gazastriben, som Israel – USA’s allierede – har udført massive angreb mod.

Da USA indledte sin offensiv mod houthierne i marts, sagde den amerikanske præsident, Donald Trump, desuden, at Iran øjeblikkeligt skulle holde op med at støtte houthierne.

Ellers ville det blive anset som en trussel mod USA.

Hvis Iran truer USA, vil USA holde Iran “fuldt ud ansvarlig, og vi kommer ikke til at være flinke!”, lød det fra Trump.

AFP

Den amerikanske senator, Chris Van Hollen, mødtes torsdag i El Salvador med Kilmar Abrego Garcia, der fejlagtigt blev deporteret fra USA.

Det skriver senatoren, der repræsenterer Maryland, i et opslag på det sociale medie X.

Det sker, dagen efter at Van Hollen fik nej til at besøge Garcia, der sidder i et berygtet fængsel.

– Jeg har sagt, at mit hovedmål med turen var at mødes med Kilmar. Her til aften fik jeg chancen. Jeg har ringet til hans hustru, Jennifer, for at fortælle, at han elsker hende.

– Jeg ser frem til at komme med en fuld opdatering, når jeg er tilbage, skriver Chris Van Hollen i sit opslag.

På opslaget sidder den demokratiske senator og Garcia for sig selv ved et opdækket cafébord. Den udviste salvadoraner sidder i en ternet skjorte og bærer en hvid kasket.

El Salvadors præsident, Nayib Bukele, kommenterer mødet på X, hvor han også lægger flere fotos op af Van Hollen og Garcia. På disse fotos er også en tredje person, hvis navn ikke fremgår.

Nayib Bukele har hidtil nægtet at udlevere Garcia, der ved en fejl blev deporteret den 15. marts fra USA sammen med mere end 200 formodede bandemedlemmer.

– Kilmar Abrego Garcia har mirakuløst rejst sig fra døds- og torturkamrene og drikker nu margaritas med senator Van Hollen i det tropiske paradis El Salvador, skriver præsidenten.

– Nu da det er blevet bekræftet, at han er rask, så får han lov til at blive i El Salvadors varetægt, lyder det i et andet opslag.

Justitsministeriet i USA har erkendt, at Kilmar Abrego Garcia blev deporteret ved en fejl. Men ministeriet fastholder samtidig, at det ikke er muligt at få ham tilbage, fordi ministeriet ikke har jurisdiktion i El Salvador.

Kilmar Abrego Garcias advokater har afvist, at han er medlem af en bande. Han har aldrig været sigtet eller dømt for kriminalitet.

USA’s højesteret har for nylig beordret Trump-regeringen til at sørge for, at den 29-årige kommer tilbage til USA.

En føderal domstol i USA har torsdag rejst tiltale mod Luigi Mangione for drab, stalking og våbenbesiddelse.

Det skriver det amerikanske nyhedsmedie CNN.

Mangione blev anholdt i december sidste år, sigtet for at have skudt og dræbt forsikringsdirektøren Brian Thompson på åben gade i storbyen New York den 4. december.

26-årige Luigi Mangione er i forvejen tiltalt for drabet på Brian Thompson i en sag, der føres i delstaten New York.

Men nu har en føderal domstol – der også ligger i New York – altså givet grønt lys til, at der kan føres en føderal sag mod Mangione.

Tidligere i april sagde USA’s justitsminister, Pam Bondi, at anklagemyndigheden i den føderale sag vil kræve dødsstraf.

I sagen på delstatsniveau har Luigi Mangione nægtet sig skyldig i tiltalerne, der spænder over drab og terrorisme.

Det er uvist, hvordan han forholder sig til tiltalen ved den føderale domstol.

Drabet på Brian Thompson, som var direktør for sundhedsforsikringsselskabet UnitedHealth, blev genstand for omfattende mediebevågenhed.

Det skyldtes især spørgsmålet om motivet til drabet.

På gerningsstedet blev der fundet patronhylstre, hvorpå der var indgraveret ordene “deny”, “defend” og “depose”, som kan oversættes til “benægt”, “forhindr” og “affærdig”.

Ordene er blevet tolket som en henvisning til den amerikanske forsikringsindustri, der er blevet kritiseret for at forsøge at undgå at udbetale penge til sine kunder.

Efter en omfattende politiindsats blev Luigi Mangione anholdt i nabostaten Pennsylvania.

Hvis Mangione bliver kendt skyldig i sagen på delstatsniveau, risikerer han livsvarigt fængsel uden mulighed for prøveløsladelse.

Det er altså kun den føderale sag, der kan resultere i dødsstraf.

Karen Friedman Agnifilo, der er advokat for Luigi Mangione, har kaldt kravet om dødsstraf for “barbarisk”.

USA’s regering vil pålægge skibe med forbindelser til Kina gebyrer ved ankomst til USA.

Det oplyser landets finansministerium torsdag på sin hjemmeside.

Gebyrerne, der blandt andet omfatter skibe bygget i Kina, vil træde i kraft om 180 dage, lyder det.

Formålet med gebyrerne er at sætte gang i skibsbygningen på amerikanske skibsværfter.

Det fortæller handelsrepræsentant Jamieson Greer i en pressemeddelelse på finansministeriets hjemmeside.

– Trump-administrationen vil begynde at ændre på Kinas dominans, adressere trusler for de amerikanske forsyningskæder og skabe efterspørgsel på skibe bygget i USA, siger Greer.

Gebyrerne vil blive udregnet per ton for skibe, der sejler med store mængder upakket gods, ved ankomst til USA.

Containerskibe skal betale et gebyr i forhold til antallet af containere.

Størrelsen på gebyrerne fremgår ikke, men finansministeriet oplyser, at gebyrerne vil stige gradvist år for år.

Den amerikanske regering havde ifølge nyhedsbureauet Reuters overvejet et havnegebyr på op mod 1,5 millioner dollar – 9,9 millioner kroner – for kinesiske skibe, men det indgår ikke i den nuværende plan.

Den kinesiske skibsværftsindustri hører til blandt verdens største, og flere rederier – heriblandt danske Mærsk – får lavet skibe i Kina.

Meldingen om gebyrer på kinesiske skibe kommer, samtidig med at USA og Kina er i toldkrig med hinanden.

USA annoncerede tidligere på måneden en told på 35 procent på kinesiske varer. Kina svarede igen, og de to lande har sidenhen hævet importtolden flere gange over for hinanden.

USA har senest hævet tolden til op mod 145 procent på kinesiske varer, mens amerikanske varer pålægges 125 procent told i Kina.

USA’s præsident, Donald Trump, har flere gange sagt, at formålet med told og afgifter er at skabe amerikanske arbejdspladser.

USA’s præsident, Donald Trump, forventer at mødes med Storbritanniens kong Charles til september.

Det fortæller Trump torsdag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Præsidenten modtog en invitation fra kongen, da han i februar havde besøg i Det Hvide Hus af Storbritanniens premierminister, Keir Starmer.

Trump kan blive den første statsleder, der aflægger statsbesøg hos det britiske kongehus to gange. I 2019 besøgte han den nu afdøde dronning Elizabeth.

– De vil lave fest nummer to. Og det er sådan, det er – en fest.

– Det er smukt, og det vil være første gang, at det sker for en person, siger Donald Trump ifølge AFP.

Præsidenten fortæller, at han har et godt forhold til den britiske regent.

– Jeg er venner med Charles. Jeg har stor respekt for kong Charles og familien, William (prins William, red.), siger Trump og betegner det som en stor ære at besøge kongehuset.

Kutymen har hidtil været, at amerikanske præsidenter, der allerede har været på statsbesøg hos briterne, og som er i gang med deres anden præsidentperiode, bliver inviteret på en mere uformel frokost eller på te på kongeslottet Windsor.

Det var tilfældet med både Barack Obama og George W. Bush.

Den britiske avis Daily Telegraph skrev torsdag, at det forventes, at den royale familie vil tage imod Trump på Windsor-slottet nær London.

Den 78-årige præsident har et tæt bånd til Storbritannien, da hans mor er født i Skotland.

Trump ejer desuden et golfresort ved byen Turnberry i Skotland.

Invitationen til endnu et besøg hos den royale britiske familie kommer på et tidspunkt, hvor Trump for nylig har indført importtold over for stort set alle verdens lande.

Mens Trump lagde 20 procent told på varer fra EU – som dog siden blev sat på pause – var Storbritannien kun omfattet af en basistold på 10 procent.

Ligesom flere andre lande forsøger Storbritannien at få en handelsaftale med USA.

USA er torsdag gået i gang med at trække hundredvis af soldater ud af det nordøstlige Syrien.

Det oplyser to højtstående amerikanske embedsmænd til New York Times.

Det amerikanske militær lukker tre af de i alt otte mindre baser, USA har i Syrien, siger de unavngivne kilder.

Det vil bringe antallet af soldater i Syrien ned fra omkring 2000 til 1400.

Efter to måneder skal det vurderes, om flere soldater skal trækkes ud af landet, skriver New York Times.

Oplysningen er ikke officielt bekræftet af hverken USA’s regering eller Syriens nye styre.

Tilbagetrækningen af amerikanske soldater fra Syrien kommer, efter at præsident Bashar al-Assad blev væltet af oprørere i december.

En ny overgangsregering er dannet med oprørsleder Ahmed al-Sharaa i spidsen.

Selv om der i sidste måned var meldinger om angreb på især alawitter, som er det religiøse mindretal, som den afsatte præsident Assad tilhørte, betragtes Syriens mere end 13 år lange borgerkrig som slut.

Islamisk Stat har dog stadig en tilstedeværelse i Syrien. Det gælder især i det nordøstlige hjørne af Syrien, hvor også de amerikanske soldater befinder sig.

Den yderliggående islamistiske bevægelse kontrollerede store dele af Syrien og Irak for omkring ti år siden, men blev erklæret nedkæmpet i 2017.

Særligt kurdiske styrker med støtte fra USA’s luftvåben var effektive i kampen mod Islamisk Stat.

De kurdiske styrker, der sidder på magten i det nordøstlige Syrien, accepterede i sidste måned en aftale om at samarbejde med landets nye regering.

USA’s præsident, Donald Trump, har udtrykt ønske om at hente alle USA’s soldater hjem fra Syrien.

En “positiv proces” om en våbenhvile i Ukraine er torsdag blevet indledt med møder mellem højtstående repræsentanter for USA, Ukraine og tre store europæiske lande i Paris.

Det meddeler det franske præsidentkontor ifølge nyhedsbureauet AFP.

– I dag i Paris indledte vi en positiv proces, som europæerne er involveret i, lyder det.

Værter for mødet var Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, og den franske udenrigsminister, Jean-Noel Barrot.

Macron betegner de sjældne forhandlinger mellem højtstående amerikanske, europæiske og ukrainske embedsmænd som en “meget vigtig lejlighed” til at få samling på de fastlåste bestræbelser på at opnå en våbenhvile.

Det på et tidspunkt, hvor der er spændinger i forholdet mellem Europa og USA.

– Jeg tror, alle ønsker fred – uden tvivl – og en robust og bæredygtig fred, siger Macron.

Den franske præsident har taget føringen i forsøget på at skabe en samlet europæisk indsats bag Ukraine, efter at USA’s præsident, Donald Trump, har chokeret verden ved at indlede direkte forhandlinger med Rusland.

Ved torsdagens møde i Paris deltog udenrigsminister Marco Rubio og udsending Steve Witkoff. Sidstnævnte mødtes for få dage siden med Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Den ukrainske delegation bestod af udenrigsminister Andrij Sybiha, forsvarsminister Rustem Umjerov samt præsident Volodymyr Zelenskyjs stabschef, Andrij Jermak.

Det skriver Jermak på sociale medier.

Også højtstående repræsentanter fra Tyskland og Storbritannien var med til torsdagens møde i Paris.

Flere europæiske lande har kritiseret, at USA har holdt møder med Putin og andre repræsentanter for Ruslands regering – uden deltagelse fra europæisk og især ukrainsk side.

Trods de amerikanske bestræbelser på at få en våbenhvile på plads har Putin indtil videre afvist at gå med på et fuldt stop for angreb i Ukraine.

Russiske missilangreb har i de seneste uger kostet snesevis af civile ukrainere livet. To angreb i byerne Sumy og Kryvyi Rig dræbte henholdsvis mindst 35 og mindst 19 mennesker.

Ifølge franske embedsmænd er der planlagt et nyt møde allerede i næste uge i den britiske hovedstad, London.

AFP

To er døde og fem personer er kørt til behandling på hospitalet, efter at der torsdag har været et skyderi på Florida State University i Tallahassee i USA.

Det oplyser universitetspolitiet ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Den formodede gerningsperson er pågrebet.

Reuters skriver, at gerningspersonen, som menes at være en nuværende studerende, er kørt til behandling.

Ifølge den lokale politichef er den mistænkte blevet ramt af skud fra lokalt politi.

Politiet oplyser ifølge CNN, at den mistænkte er søn af en politibetjent, og at han havde adgang til et våben, som tidligere har været betjentens tjenestevåben.

Han skal også have medvirket i træningsprogrammer hos politiet, lyder det.

De to døde er ikke studerende på universitetet, lyder det fra politiet.

Det lokale politi oplyser ikke umiddelbart, hvor alvorlige skader, de fem personer, som modtager behandling, har fået.

Anmeldelser om skud kom omkring middagstid lokal tid.

Skyderiet skal være foregået ved et aktivitetscenter for de studerende på universitetets campus. Her er der blandt andet kantine.

Universitetet udsendte en advarsel, efter at en person, der skød, blev spottet.

Ifølge Reuters modtager mere end 42.000 studerende undervisning på universitetets primære campus.

Kilder i politiet oplyser til det amerikanske medie CNN, at der er fundet tre skydevåben i forbindelse med skyderiet.

En pistol ved den mistænkte, et våben i vedkommendes bil og yderligere et gevær ved aktivitetscenteret.

Det er ikke første gang, at Florida State University er blevet ramt af et skoleskyderi.

I 2014 kom to studerende og en ansat til skade, da en tidligere studerende åbnede ild i universitetets hovedbibliotek.

Universitetet oplyser ifølge CNN, at alle aktiviteter på campus er aflyst fredag ud.

Et udbrud med en særlig svampeinfektion i hårbunden, som kan forårsage knækkede hårstrå, skæl og bylder, er blevet spredt gennem frisører i hovedstadsområdet.

Det vurderer overlæge på Herlev og Gentofte Hospital Ditte Marie Saunte på baggrund af en række prøver.

Ditte Marie Saunte har fået taget prøver hos 57 forskellige frisører i Region Hovedstaden. Heraf er svampen blevet fundet på redskaber, primært hårtrimmere, fra fem frisører.

– Der begyndte at komme et stigende antal især yngre mænd, som havde en særlig undertype af denne her hudsvamp. Fælles for dem var, at mange af dem havde været ved frisøren, hvor de var blevet klippet med en trimmer, siger hun.

Det fik Ditte Marie Saunte, som også er formand for en europæisk arbejdsgruppe med fokus på hudsvamp, til at mistænke, at patienterne kunne have fået hudsvampen hos frisøren.

Der er tale hudsvampen Trichophyton tonsurans, som giver infektionen Tinea capitis. Normalt ses den primært hos børn.

Symptomerne på infektionen er rødme, skæl og knækkede hårstrå på et mindre, velafgrænset område. Infektionen kan også give bylder i hårbunden, forklarer Ditte Marie Saunte.

– Hvis det ikke bliver behandlet, kan det efterlade områder med arvæv. Det er ikke farligt, men det kan smitte rigtig mange eller sprede sig på kroppen, siger hun.

Ditte Marie Saunte har også kontaktet dofk, som er brancheorganisation for selvstændige frisører og kosmetikere.

På baggrund af henvendelsen har brancheorganisationen skrevet til medlemmerne for at gøre dem opmærksomme på problemet og minde dem om vigtigheden af at gøre redskaberne rene mellem kunder.

Fra direktør i dofk Connie Mikkelsen, lyder det, at den slags ikke burde ske.

– På branchens vegne synes jeg, det er kritisabelt. Man skal gøre sine redskaber rene. Jeg er faktisk ret chokeret over det her, siger hun.

Connie Mikkelsen understreger, at hun ikke ved, om der er fundet svamp på redskaber fra medlemmer af dofk. Derfor udtaler hun sig generelt på vegne af branchen.

Tinea capitis kan smitte gennem direkte kontakt mellem mennesker eller via genstande som frisørredskaber, huer, hjelme eller sengetøj.

For at fjerne svampesporerne kan man vaske redskaber med sprit og vaske tøj og sengetøj ved 60 grader eller desinficere det med eksempelvis Rodalon.

Der findes ifølge Ditte Marie Saunte ikke et register, hvor man kan få et overblik over antallet af tilfælde.

Foruden de tilfælde, hun selv har konstateret, kender overlægen til yderligere otte til ti speciallæger, som har set et stigende antal tilfælde af Tinea capitis i løbet af de seneste måneder, lyder det.

Mindst fire personer er døde, efter at en vogn i en svævebane torsdag er styrtet ned ved bjerget Monte Faito syd for Napoli i Italien.

Det oplyser det lokale beredskab ifølge nyhedsbureauet Reuters.

En person er kommet alvorligt til skade, og en femte person er savnet.

Ifølge italienske medier er et kabel knækket over. Vognen var tæt på bjergets top, da den styrtede til jorden, skriver Reuters.

Svævebanen forbinder bjergtoppen med byen Castellammare di Stabia.

16 passagerer i en anden vogn tæt ved bjergets fod måtte også reddes ud.

Tidligere lød det, at en person var savnet, og at tre var døde ifølge det italienske medie RAI.

Monte Faito ligger omkring 45 kilometer sydøst for Napoli.

I 2021 var der en anden alvorlig ulykke i Italien med en svævebane. Her døde 14 personer, da en vogn styrtede ved Maggiore-søen i det nordlige Italien.

Der vil “100 procent” komme en aftale mellem USA og EU om told, men det skal være en “fair aftale”. Det siger USA’s præsident, Donald Trump.

Han har torsdag besøg af Italiens premierminister, Giorgia Meloni, i Det Hvide Hus.

Meloni siger umiddelbart inden en frokost med Trump, at hun er sikker på, at der kan indgås en aftale om toldsatser.

– Jeg er sikker på, at vi kan lave en aftale, og jeg er her for at hjælpe med det, lyder det fra hende.

Højrefløjslederen fra Italien har kritiseret Trumps toldsatser på 20 procent på alle varer, som USA importerer fra EU, og har kaldt beslutningen om at forhøje tolden for “forkert”.

Men Meloni forsøger med torsdagens charmeoffensiv at bevare sit gode forhold til den amerikanske præsident.

Han har beskrevet hendes som en “fantastisk leder”, og hun var den eneste af EU’s regeringschefer, der var inviteret til Trumps indsættelse i januar.

Tidligere torsdag gav fremtrædende kilder i Det Hvide Hus udtryk for, at Meloni og Trump har “et rigtigt godt forhold”, og at den italienske premierminister muligvis kan bygge bro mellem Europa og USA.

Italienske aviser skriver torsdag, at et af målene med Melonis besøg i Det Hvide Hus er at se, om hun kan bane vej for et møde mellem Trump og EU’s kommissionsformand, Ursula von der Leyen.

Siddende ved frokostbordet i Det Hvide Hus understreger Meloni, at hun tror på “sammenhold” på trods af spændinger på handelsområdet.

Og Meloni tilføjer om USA:

– Hvis jeg ikke mente, at landet er en pålidelig partner, ville jeg ikke sidde her.

Hun flyver tilbage til Italien efter mødet med Trump – tids nok til at tage imod den amerikanske vicepræsident, J.D. Vance, som fredag besøger hende i Rom.

Ved torsdagens frokostmøde med den italienske leder siger Trump videre, at han er overbevist om, at USA også vil få en aftale på plads med Kina.

– Jeg tror, at vi laver en rigtig god aftale med Kina.

De to lande er fastlåst i en stædig handelskrig, hvor toldsatserne på hinandens varer er nået op over 100 procent i løbet af kort tid.

Ud over toldkrigen fik Meloni også drøftet krigen i Ukraine med den amerikanske præsident.

Trump har gentagne gange fejlagtigt hævdet, at Ukraine startede krigen.

I denne uge beskyldte han endvidere Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, for at være skyld i “millioner” af menneskers død.

Ved torsdagens møde med Meloni nedtoner Trump sin kritik af Zelenskyj.

– Jeg holder ikke Zelenskyj ansvarlig, men jeg er heller ikke ligefrem begejstret over det faktum, at krigen brød ud, siger Trump på et fælles pressemøde med Meloni efter deres frokostmøde.

– Jeg giver ham ikke skylden, men jeg siger bare, at han ikke har gjort det så godt, okay? Jeg er ikke stor fan.

Den italienske premierminister siger på pressemødet, at hun støtter Trump-administrationens indsats for at få en våbenhvile på plads i den over tre år lange krig.

– Vi har forsvaret Ukraines frihed sammen, og sammen kan vi opbygge en retfærdig og varig fred, siger hun.

AFP

Ukraine har efterretninger, der viser, at Kina leverer artilleri og krudt til Rusland.

Det siger den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, torsdag.

– Vi mener, at kinesiske repræsentanter er involveret i produktion af visse våben på Ruslands territorium, siger han på et pressemøde i Ukraines hovedstad, Kyiv.

Det er ikke umiddelbart klart, om han henviser til artillerisystemer eller granater.

Zelenskyj tilføjer ifølge nyhedsbureauet dpa, at han vil fremlægge mere detaljeret information i næste uge.

Anklagen fra den ukrainske præsidents side vil formentlig øge spændingerne mellem hans eget land og Kina.

I forvejen er forholdet mellem dem anspændt. På det seneste har Ukraine offentliggjort oplysninger om, at kinesiske statsborgere kæmper for Rusland.

Kina har hidtil erklæret sig neutral i den tre år lange krig, der blev udløst af Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022.

Kina og Rusland har et tæt samarbejde på en række områder, og Ukraine har tidligere opfordret Kina til at bruge sin indflydelse over Rusland til at presse på for at få en fredsaftale i hus.

– Vi har allerede kendsgerninger om dette samarbejde mellem Kina og Rusland om at styrke deres forsvarskapacitet, siger Zelenskyj.

Han giver udtrykt for sin skuffelse og tilføjer, at Kinas præsident, Xi Jinping, har lovet ham, at Kina ikke vil sælge eller levere våben til Moskva.

På torsdagens pressemøde langer Zelenskyj endvidere ud efter USA’s udsending Steve Witkoff, som han beskylder for at “sprede russiske narrativer”.

Witkoff mødtes med Ruslands præsident, Vladimir Putin, i sidste uge.

Efterfølgende antydede den amerikanske udsending, at en kommende fredsaftale afhænger af status for fire regioner i Ukraine, som Rusland gør krav på.

– Jeg mener, at hr. Witkoff har overtaget den russiske sides strategi. Jeg synes, det er meget farligt, fordi han bevidst eller ubevidst – jeg ved det ikke – spreder russiske narrativer, siger Zelenskyj.

Reuters

En del af en strand ved Bøsøre på Sydfyn blev torsdag eftermiddag afspærret af politiet.

Det skyldes, at en borger ved stranden i et sommerhusområde fandt en formodet granat fra Anden Verdenskrig.

Ammunitionsryddere fra Forsvaret blev tilkaldt, og herefter blev der foretaget en kontrolleret sprængning.

Det oplyser vagtchef ved Fyns Politi Bjarne Tykgaard til Ritzau.

– Vurderingen var, at der skulle foretages en kontrolleret sprængning, siger vagtchefen.

Det sker med jævne mellemrum, at der dukker granater og ammunition op fra Anden Verdenskrig.

Nationalbanken følger Den Europæiske Centralbank (ECB) og sænker sine renter med 0,25 procentpoint.

Det oplyser banken i en pressemeddelelse.

Tidligere torsdag sænkede ECB sin indlånsrente med 0,25 procentpoint, og Nationalbanken er som ventet fulgt efter.

Nationalbanken har med ændringen sænket indskudsbevisrenten til 1,85 procent og udlånsrenten til 2,0 procent.

Den såkaldte foliorente og diskontoen sænkes ligeledes til 1,85 procent.

Indskudsbevisrenten bestemmer, hvor meget realkredit- og pengeinstitutter får i rente ved at købe indskudsbeviser i Nationalbanken.

Det kan få betydning for, hvilken rente kunderne i de forskellige institutter kan få.

Ifølge Jeppe Juul Borre, som er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, er indskudsbevisrenten nu på det laveste niveau i to år.

Det er noget, som mange boligejere vil kunne mærke, skriver han i en kommentar.

– Mange boligejere har F-kort-lån, hvor renten fastsættes hvert halve år. Ved årsskiftet oplevede de fleste et fald i renten på omkring 1 procentpoint, og der kan være mere i vente, når renten fastsættes næste gang til sommer, lyder det.

Dagens rentenedsættelse er den syvende siden juni sidste år.

Den danske nationalbank kører typisk et tæt parløb med ECB, da Danmark har en fastkurspolitik over for euroen.

Men ifølge Allan Sørensen, som er cheføkonom i Dansk Industri, ville man godt kunne sænke renten yderligere, hvis man styrede renten efter inflationen i Danmark. Det skriver han i en kommentar.

ECB begrundede tidligere torsdag sin beslutning om at sænke sine rentesatser med, at inflationen har udviklet sig som forventet i marts med fald i både den overordnede inflation og kerneinflationen.

Nationalbankens ændringer træder i kraft 22. april.

Det humanitære hjælpesystem i Gazastriben er “på randen af et totalt kollaps” på grund af Israels blokade af nødhjælp.

Det siger direktørerne for 12 store hjælpeorganisationer, heriblandt Oxfam og Red Barnet, i en fælles udtalelse torsdag.

De betegner situationen i Gazastriben som “et af vores generations værste humanitære svigt”.

Israel har sagt, at landet vil opretholde sin blokade af Gazastriben. Der er ikke kommet forsyninger af nødhjælp ind i det sønderbombede palæstinensiske område siden 2. marts.

– Hver eneste person i Gaza er afhængig af humanitær hjælp for at overleve, skriver de 12 nødhjælpsdirektører i udtalelsen.

– Den livline er blevet fuldstændig afskåret, siden de israelske myndigheder indførte en blokade af alle nødhjælpsforsyninger den 2. marts.

I udtalelsen opfordrer de 12 organisationer videre Israel til at “lade os gøre vores arbejde”.

Israel hævder, at blokaden er den eneste måde at tvinge Hamas til at frigive de resterende 58 israelske gidsler.

Det israelske militær fortsætter også sine angreb mod en række mål i Gazastriben.

Torsdag eftermiddag meddeler det palæstinensiske civilforsvar, at mindst 40 mennesker er dræbt i forskellige israelske angreb.

De fleste af ofrene befandt sig i lejre for fordrevne civile, meddeler civilforsvaret.

To missiler ramte flere telte i området al-Mawasi i den sydlige by Khan Younis, hvor 16 mennesker er dræbt, siger talsmand Mahmoud Bassal.

– De fleste er kvinder og børn. 23 andre blev såret, siger han.

Israel erklærede netop dette område for en såkaldt sikker zone i december 2023, to måneder efter at krigen var brudt ud.

Det er ikke muligt at få oplysningen om angrebet i al-Mawasi bekræftet fra israelsk side eller fra uafhængigt hold.

Israels militær siger, at det er ved at undersøge meldingerne om angrebene.

Flere overlevende i al-Mawasi fortæller imidlertid om en kraftig eksplosion i den tætpakkede teltlejr.

AFP