Seneste nyheder

Det humanitære hjælpesystem i Gazastriben er “på randen af et totalt kollaps” på grund af Israels blokade af nødhjælp.

Det siger direktørerne for 12 store hjælpeorganisationer, heriblandt Oxfam og Red Barnet, i en fælles udtalelse torsdag.

De betegner situationen i Gazastriben som “et af vores generations værste humanitære svigt”.

Israel har sagt, at landet vil opretholde sin blokade af Gazastriben. Der er ikke kommet forsyninger af nødhjælp ind i det sønderbombede palæstinensiske område siden 2. marts.

– Hver eneste person i Gaza er afhængig af humanitær hjælp for at overleve, skriver de 12 nødhjælpsdirektører i udtalelsen.

– Den livline er blevet fuldstændig afskåret, siden de israelske myndigheder indførte en blokade af alle nødhjælpsforsyninger den 2. marts.

I udtalelsen opfordrer de 12 organisationer videre Israel til at “lade os gøre vores arbejde”.

Israel hævder, at blokaden er den eneste måde at tvinge Hamas til at frigive de resterende 58 israelske gidsler.

Det israelske militær fortsætter også sine angreb mod en række mål i Gazastriben.

Torsdag eftermiddag meddeler det palæstinensiske civilforsvar, at mindst 40 mennesker er dræbt i forskellige israelske angreb.

De fleste af ofrene befandt sig i lejre for fordrevne civile, meddeler civilforsvaret.

To missiler ramte flere telte i området al-Mawasi i den sydlige by Khan Younis, hvor 16 mennesker er dræbt, siger talsmand Mahmoud Bassal.

– De fleste er kvinder og børn. 23 andre blev såret, siger han.

Israel erklærede netop dette område for en såkaldt sikker zone i december 2023, to måneder efter at krigen var brudt ud.

Det er ikke muligt at få oplysningen om angrebet i al-Mawasi bekræftet fra israelsk side eller fra uafhængigt hold.

Israels militær siger, at det er ved at undersøge meldingerne om angrebene.

Flere overlevende i al-Mawasi fortæller imidlertid om en kraftig eksplosion i den tætpakkede teltlejr.

AFP

Medicinalselskabet Eli Lilly har torsdag offentliggjort data fra et fase 3-studie af vægttabsmidlet orforglipron, som tages i pilleform.

I studiet har de medvirkende, som har fået den højeste dosis orforglipron, haft et vægttab på 7,9 procent i løbet af 40 uger.

Det skriver Eli Lilly i en selskabsmeddelelse.

Eli Lilly påpeger desuden, at de medvirkende endnu ikke havde nået en stilstand i vægten ved studiets afslutning, og at det fulde potentiale for vægttab derfor lader til at være større.

Alle medvirkende i studiet er personer med både diabetes og svær overvægt.

Orforglipron er baseret på effekten af tarmhormonet GLP-1 lige som eksempelvis Novos middel Wegovy og Eli Lillys middel Mounjaro, som begge gives som en indsprøjtning.

Ifølge Eli Lilly er pillen den første af sin slags, som kommer succesfuldt gennem et fase 3-studie.

Novo Nordisk har tidligere testet et middel i pilleform, som var målrettet vægttab. Resultaterne af et fase 3-studie blev offentliggjort i maj 2023.

Hvis pillen bliver godkendt til markedsføring, er selskabet overbevist om, at det er i stand til at lancere den globalt uden forsyningsbegrænsninger, lyder det.

– Som en praktisk daglig pille kan orforglipron give en ny mulighed og, hvis den bliver godkendt, kan den let fremstilles og lanceres i stor skala til brug af mennesker verden over, siger Eli Lillys topchef, David Ricks, i selskabsmeddelelsen.

Studiets resultater er ifølge mediet Finans nogenlunde på linje med resultater med Novo Nordisks og Eli Lillys GLP-1-midler, som gives som injektion.

Finans skriver desuden, at den amerikanske storbank Morgan Stanley tidligere i år forventede, at lignende resultater ville give Eli Lilly en kursstigning på mellem fem og ti procent.

Samtidig lød forventningen, at sådanne resultater kan give kursfald hos Novo Nordisk, da pillen risikerer at tage markedsandele fra det danske medicinalselskab.

Det lader da også til, at investorerne i Eli Lilly tager positivt imod de nye resultater. Ifølge Børsen stiger aktien over 11 procent i det amerikanske formarked.

Samtidig falder Novo Nordisks amerikanske aktie med 4,5 procent i formarkedet, skriver Børsen.

Formarkedet er et sted, hvor investorer kan handle med aktier, inden børserne åbner.

Ruslands højesteret har fjernet et forbud mod Taliban.

Tiltaget baner ifølge Reuters vej for, at Rusland kan fjerne Taliban fra landets liste over terrororganisationer.

Med afgørelsen i landets højresteret torsdag er aktiviteter fra Talibanbevægelsen i Rusland ikke længere ulovlige, skriver det russiske nyhedsbureau Tass.

Højesteretsdommer Oleg Nefedov klargjorde desuden i retslokalet, at ophævelsen af forbuddet træder i kraft med det samme, skriver det russiske nyhedsbureau.

Taliban genvandt magten i Afghanistan i 2021.

Det skete, da de USA-ledede styrker trak sig ud af landet efter 20 års tilstedeværelse.

Den militante bevægelse styrede også Afghanistan fra 1996 til 2001.

Rusland satte Taliban på landets terrorliste i 2003 på grund af dets støtte til separatister i Nordkaukasus.

Talibans tilbagevenden til magten har dog tvunget Rusland og andre lande til at ændre deres tilgang til gruppen.

Rusland var det første land, der åbnede et erhvervsrepræsentationskontor i Kabul efter magtskiftet og har annonceret planer om at bruge Afghanistan som et transitknudepunkt for gas på vej til Sydøstasien.

Andre lande har også forsøgt at knytte bånd til Taliban-myndighederne, men ingen stat har officielt anerkendt gruppen som Afghanistans regering, men flere lande har ambassader i hovedstaden Kabul.

Kasakhstan annoncerede sidste år, at det havde fjernet Taliban fra dets terrorliste.

Siden sin tilbagevenden til regeringskontorerne for tre år siden har Taliban indskrænket kvinders rettigheder markant.

Kvinder er blandt andet bandlyst på Afghanistans gymnasier og de fleste videregående uddannelser.

Ud over at være forvist fra uddannelserne har afghanske kvinder med få undtagelser ikke lov til at arbejde.

FN har betegnet situationen i Afghanistan som “kønsapartheid”.

AFP

Den Europæiske Centralbank (ECB) fortsætter kursen og giver renten endnu et nyk ned.

ECB meddeler torsdag i en pressemeddelelse, at den sænker sin indlånsrente med 0,25 procentpoint til 2,25 procent.

Det er syvende gang i træk, at ECB sænker renten. Alene i 2025 har centralbanken nu sænket renten tre gange.

ECB’s indlånsrente toppede i efteråret 2023, hvor den lå på fire procent.

Rentesænkningen var forventet af markedet, påpeger Frederik Engholm, som er chefstrateg hos Nykredit.

Han peger på, at inflationen er faldet, samtidig med at handelspolitisk uro kan påvirke væksten i eurozonen negativt.

– Eurozonen vil påvirkes både af de toldforhøjelser, som Trump over nogle omgange har varslet og justeret, og af den usikkerhed, som Trump-administrationens slingrekurs om toldsatser giver anledning til, skriver han i en kommentar.

Faldende inflation og vækstudfordringer taler ifølge Frederik Engholm for, at ECB’s rentenedsættelse torsdag vil blive efterfulgt af flere i løbet af resten af året.

– Den næste sandsynligvis på næste møde i juni, skriver han.

Inflationen i eurozonen er opgjort til 2,2 procent i marts. Det var et lille fald fra 2,3 procent i februar.

ECB begrunder blandt andet sin beslutning om at sænke renten med, at inflationen har udviklet sig som forventet med fald i både den overordnede inflation og kerneinflationen i marts.

Centralbanken skriver også, at øget usikkerhed sandsynligvis vil påvirke tilliden hos husholdninger og virksomheder.

Samtidig påpeger centralbanken, at markedsreaktionen på “handelsspændingerne” kan være med til at tynge de økonomiske udsigter for euroområdet yderligere.

Det betyder ifølge Søren Kristensen, som er cheføkonom i Sydbank, at ECB lægger op til at sænke renten yderligere.

– Vores hovedscenarie er fortsat, at renten har kurs helt ned mod 1,5 procent i eurozonen. Det vil i vores optik betyde, at den danske rente har kurs mod 1,1 procent, skriver han i en kommentar.

Når Den Europæiske Centralbank sænker renten, smitter det som regel også af på renten i Danmark. Det skyldes, at Nationalbanken er nødt til at lægge sin rente tæt på ECB’s for at fastholde kronens kurs over for euroen.

FC København må undvære førstekeeper Diant Ramaj i de kommende tre kampe i stedet for to.

Torsdag er tyskeren blevet idømt en ekstra spilledags karantæne efter at have fået rødt kort i søndags mod Brøndby, hvor han nikkede Brøndby-reserven Thomas Mikkelsen en skalle.

Det skriver FCK på sin hjemmeside.

Dermed går han glip af torsdagens udekamp mod FC Midtjylland samt både en hjemme- og udekamp mod AGF. Ramaj er lejet i tyske Borussia Dortmund frem til udgangen af sæsonen.

FCK tager karantænen til efterretning og anker ikke sanktionen.

Foruden målmandens ekstra karantænedag er FCK idømt en bøde på i alt 300.000 kroner, hvoraf størstedelen skyldes tilskuerrelaterede uroligheder ved søndagens københavnerderby.

FCK straffes med en bøde på 250.000 kroner for afbrænding af romerlys, ølkast, banner med opfordring til vold, internt slagsmål på B-tribunen samt forsøg på indtrængen på banearealet.

De sidste 50.000 kroner af bøden er relateret til tumulten efter slutfløjt. Her så også Brøndbys to målmænd i kampen rødt.

Dansk Folkeparti vil sende 100 danske soldater udstyret med våben og missiler til brug mod skibe til Grønland.

Det skriver DR.

Desuden ønsker Dansk Folkeparti at opbygge et nyt hjemmeværn og indføre værnepligt i Grønland.

– Der er behov for at sende et signal om, at vi forsvarer kongeriget, og så er der også et behov for at involvere grønlænderne, så de også tager et større ansvar, så de er med til at forsvare kongeriget, siger DF’s Grønlands- og forsvarsordfører, Alex Ahrendtsen, til DR.

DF har tidligere foreslået at indføre værnepligt i Grønland. Nu mener Alex Ahrendtsen, at tiden er ved at være moden, lyder det.

I Grønland har alle mænd og kvinder med fast bopæl værneret men ikke værnepligt. Det vil sige, at de frivilligt kan melde sig til at aftjene værnepligt i Danmark.

Tidligere er DF’s forslag om at indføre værnepligt i Grønland blevet afvist. Det samme gør Grønlands regeringsleder, Jens-Frederik Nielsen, umiddelbart denne gang.

Han ønsker i stedet, at man bør udvide den basisuddannelse, som giver grønlændere mulighed for på sigt at uddanne sig i søværnet, flyvevåbnet eller hæren. Det siger han til DR.

Også Socialdemokratiets forsvarsordfører, Simon Kollerup, afviser over for DR Dansk Folkepartis forslag om at indføre værnepligt i Grønland.

Arktisk Basisuddannelse er en uddannelse for unge med bopæl i Grønland. De første 22 elever begyndte på uddannelsen i maj 2024.

Basisuddannelsen varer 6 måneder men kan udvides i op til 12 måneder i et såkaldt perspektiveringsforløb.

Uddannelsen foregår primært i Kangerlussuaq i det sydvestlige Grønland.

Partierne bag forsvarsforliget blev i januar enige om nye initiativer for 14,6 milliarder kroner i Arktis og Nordatlanten.

Det gælder blandt andet indsættelse af tre nye arktiske skibe, yderligere langtrækkende droner med avanceret billedindhentningskapacitet og styrkelse af satellitkapacitet.

Samtidig blev det også aftalt at øge optaget på Arktisk Basisuddannelse.

Det er hensigten at partierne skal indgå endnu en delaftale senere i 2025 med fokus på at styrke afskrækkelse og forsvar i regionen. Det skrev Forsvarsministeriet i januar.

Kongehuset har torsdag delt flere billeder fra fejringen af dronning Margrethes 85-års fødselsdag.

Her kan man blandt andet se, at dronningen puster 85 lys ud i en stor fødselsdagslagkage.

Det skete på dronningens fødselsdag, onsdag 16. april, under en middag i Kuppelsalen på Fredensborg Slot.

Kongeparret var værter for fødselsdagsmiddagen, der var et privat arrangement.

Billederne er blevet delt af kongehusets profil på det sociale medie Instagram.

Det fremgår af opslaget, at dronningen under middagen blev overrasket af Sankt Annæ Pigekor.

Desuden opførte Pantomimeteatret uddrag fra balletten “Klods Hans”, hvor dronningen selv har været kostumedesigner.

Bordet var dækket med nyudsprungne grene og pyntet med påskeæg, som dronningen selv har dekoreret gennem årene.

Dronningens fødselsdag blev lidt af et tilløbsstykke foran Fredensborg Slot, hvor en større folkemængde var mødt op for at markere dagen.

Klokken 12 trådte hun ud på trappen foran slottets hovedindgang sammen med kongeparret, deres børn og flere andre medlemmer af den kongelige familie.

Modtagelsen skete til lyden af klapsalver og en fødselsdagskoncert, som blev fremført af Den Kongelige Livgardes Musikkorps i den indre slotsgård.

Dronningens fødselsdag er den anden, siden hun under sin nytårstale i 2023 til stor overraskelse fortalte, at hun ville overlade tronen til sin søn.

Årets vinder af den prestigefyldte fotopris World Press Photo er fotografen Samar Abu Elouf.

Det oplyser World Press Photo på sin hjemmeside.

Billedet, som hun hædres med prisen for, forestiller ni-årige Mahmoud Ajjour, som mistede begge arme i et angreb i Gaza i marts 2024.

Efterfølgende blev han sammen med sin familie evakueret til hovedstaden i Qatar, Doha.

Her er han ved at lære at bruge sine fødder til blandt andet at spille spil på sin telefon, skrive og åbne døre.

Men ellers har Mahmoud Ajjour brug for hjælp til hverdagsaktiviteter som at tage tøj på og spise.

Samar Abu Elouf er en selvlært fotojournalist, som siden 2010 har fotograferet hverdagslivet i Gaza.

Også hun er blevet evakueret til Doha, og i dag bor hun i samme bygning som Mahmoud Ajjour.

Om hendes billede, som altså er kåret til årets pressefoto, bruger juryen ordet “tænksomt” til at beskrive det.

Fotoet stiller blandt andet spørgsmål ved, hvilke oplevelser der venter den unge dreng, men også ved “dehumaniseringen af en hel region” og nægtet adgang for journalister i Gaza, lyder det.

Direktør i World Press Photo Foundation, som afholder fotokonkurrencen, Joumana El Zein Khoury siger, at det er “et stille billede, der taler højt”.

– Det fortæller historien om én dreng, men også om en omfattende krig, der vil have betydning i generationer, siger hun ifølge BBC.

I alt hædres 42 vindere ved den internationale fotokonkurrence. Hver vinder modtager blandt andet en fysisk pris og 1000 euro – knap 7500 kroner.

Vinderen af årets pressefoto, som findes blandt de 42, vinder desuden 10.000 euro, kameraudstyr og en yderligere fysisk pris.

Samar Abu Eloufs foto repræsenterer det bedste ud af i alt 59.320 billeder taget af 3778 fotografer fra 141 lande.

Bedømmelsesprocessen løber i flere runder over en periode på seks uger i januar og februar. Der er både regionale juryer og en global jury.

Den globale jury består af frontpersonerne fra de seks regionale juryer samt den globale jurys egen formand.

De bedømmer ud fra kriterierne visuel kvalitet, for eksempel kreativitet eller tekniske færdigheder, fortællingen bag billedet og repræsentation.

Den igangværende krig begyndte den 7. oktober 2023, da Hamas angreb Israel fra Gaza. Over 50.000 palæstinensere er ifølge Hamas dræbt under krigen.

Israels regering siger, at 846 israelske soldater er dræbt. Tallet er fra 5. april.

Det var en dreng på 16 år, som onsdag aften stak en mand med en kniv på Avedøre Station.

Skærtorsdag blev drengen fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Glostrup og sigtet for grov vold.

Anklager Peter Rask fortæller, at dørene blev lukket til retsmødet, men at det endte med, at drengen blev varetægtsfængslet på en lukket institution. Det skyldes, at han er under 18 år.

Ved knivstikkeriet blev en mand stukket i låret med en kniv.

Grundet de lukkede døre kan Peter Rask ikke oplyse, om offeret og drengen kendte hinanden i forvejen.

Drengen sigtes for grov vold. Han erkender at have ført kniven, fortæller anklageren, der ikke kan komme nærmere ind på drengens forklaring.

Onsdag aften fortalte Mads Dam, der er vagtchef ved Københavns Vestegns Politi, til Ekstra Bladet, at den sårede person er uden for livsfare og behandles for sine skader.

En mand har torsdag morgen mistet livet i en arbejdsulykke hos jernstøberiet BIRN i Holstebro.

Han var i gang med at reparere nogle maskiner, da der faldt en tung metalplade ned over ham.

Det fortæller vagtchef Anders Bøje Hansen fra Midt- og Vestjyllands Politi til TV Midtvest og Dagbladet Holstebro-Struer.

– Han står nede i en metalgrav, hvor han er ved at reparere en maskine. Der går en metalplade løs, som falder ned over ham. Den vejer over et ton, så han er formentlig død på stedet, siger Anders Bøje Hansen til dagbladet.

Der blev givet hjertelungeredning til manden, men det var forgæves. Da en lægehelikopter ankom til stedet, blev han erklæret død.

Politiet fik anmeldelsen om arbejdsulykken klokken 07.45.

Ifølge Dagbladet Holstebro-Struer er den afdøde en 20-årig mand. Politiet har underrettet de pårørende.

Da der er tale om en arbejdsulykke, er Arbejdstilsynet tilkaldt for at klarlægge de nærmere omstændigheder.

På Arbejdstilsynes hjemmeside fremgår det, at der har været 11 dødelige arbejdsulykker i år fra januar til marts.

Politiet har fundet et større parti narko på en adresse i Kvistgård i nærheden af Helsingør, og tre personer blev natten til torsdag anholdt.

To af de anholdte er blevet løsladt, mens den tredje torsdag blev varetægtsfængslet af en dommer i Retten i Hillerød.

De to løsladte er en mand og en kvinde, mens den fængslede er en 31-årig mand.

Vagtchef ved Nordsjællands Politi Daniel Cunneely fortæller, at de tre personer blev anholdt på en adresse i Gilleleje natten til torsdag, mens narkoen blev fundet på en anden adresse i Kvistgård.

Der er ifølge vagtchefen tale om mellem 50 og 100 kilo narko.

Torsdag eftermiddag fortæller han, at der formentlig er tale om amfetamin.

– Men det kræver yderligere undersøgelse at fastlægge det, siger han.

Alle tre personer er blevet sigtet i sagen.

Ifølge vagtchefen er der tale om en sigtelse om besiddelse af narko med henblik på videreoverdragelse. Det er uvist, hvordan de tre forholder sig til sigtelsen.

To mænd skal i hvert fald i de næste fire uger sidde varetægtsfængslet i en sag om et groft røveri mod en mand, der onsdag blev fundet svært kvæstet i Sønderborg.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi efter et grundlovsforhør i Retten i Sønderborg skærtorsdag.

Her blev de to mænd på henholdsvis 24 og 26 år sigtet for røveri af særlig grov beskaffenhed, hvilket de nægtede.

Dommeren besluttede dog at varetægtsfængsle dem, og de overvejer, om de vil kære fængslingen til landsretten.

Før grundlovsforhøret oplyste politiet, at anklageren ville anmode om lukkede døre i retsmødet. Fulgte dommeren det, holdes politiets beviser hemmelige. Det samme gælder de sigtedes eventuelle nærmere forklaring.

Den svært kvæstede udenlandske mand er ikke endeligt identificeret.

Det var klokken 00.44 natten til onsdag, at politiet fik anmeldelsen om den tilskadekomne mand, der blev fundet på Ellegårdsvej, der ligger i et industrikvarter i Sønderborg.

– Da vi ankommer til stedet, kan vi konstatere, at han er hårdt kvæstet, sagde politikommissær ved Syd- og Sønderjyllands Politi Martin Hess Pedersen onsdag.

Regeringen i Colombia har erklæret national sundhedskrise efter øget smitte med gul feber.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Udbruddet har resulteret i 74 bekræftede tilfælde siden begyndelsen af sidste år, siger sundhedsminister Guillermo Alfonso Jaramillo.

Han tilføjer, at 34 er døde som følge af den smitsomme sygdom.

Gul feber overføres gennem myggestik fra Aedes-myg og Haemagogus-myg.

Mest kritisk står det til i regionen Tolima, som ligger i den vestlige del af Colombia. Her har der ifølge sundhedsministeren været 22 bekræftede tilfælde.

Myg trives godt i varme miljøer, herunder i tropiske lande som Colombia.

Foruden gul feber overføres også farlige virusser som denguefeber og zikavirus gennem myggestik. Myg kan desuden sprede malaria, hvor det er en parasit, der gør folk syge.

Gul feber forekommer oftest i lande i Afrika eller Sydamerika, der ligger tæt på Ækvator. Sygdommen findes altså ikke i Danmark eller andre steder i Europa.

Ifølge Statens Serum Institut (SSI) regner man med, at der på verdensplan er over 200.000 tilfælde af gul feber om året. Ud af dem dør omkring 30.000 mennesker.

De fleste tilfælde ses i Afrika, men i de senere år har sygdommen spredt sig mere end vanligt i Sydamerika.

I milde tilfælde af sygdommen får den smittede symptomer som feber, hovedpine og kvalme.

Hvis der er tale om et mere alvorligt tilfælde, er der risiko for skader på organer som leveren, nyrer og hjertet, og patienter kan få gulsot, som er en tilstand, hvor patientens hud og øjne bliver gullige.

Gulsoten er grunden til, at den smitsomme sygdom har fået navnet gul feber.

Den amerikanske regering truer Harvard University med at fratage muligheden for at optage udenlandske studerende.

Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Minister for indenrigssikkerhed Kristi Noem kræver, at det kendte universitet deler information omkring udenlandske studerendes “ulovlige og voldelige aktiviteter”.

Det skal ske inden en frist den 30. april, lyder det videre.

– Hvis Harvard ikke kan bekræfte, at man vil efterleve sine rapporteringskrav, vil universitetet miste privilegiet til at optage udenlandske studerende, siger Kristi Noem i en udtalelse.

Ifølge den amerikanske regering med præsident Donald Trump i spidsen gør Harvard ikke tilstrækkeligt for at bekæmpe antisemitisme.

Onsdag har præsidenten gentaget sin kritik af universitetet.

– Alle ved, at Harvard er faret vild, skriver Donald Trump på sit sociale medie, Truth Social.

Han tilføjer, at universitetet primært har ansat “woke” personer og idioter, og at Harvard ikke længere kan anses som en ordentlig uddannelsesinstitution.

– Harvard er en joke, lyder det afslutningsvist fra Trump.

Den voldtægtsdømte filmproducent Harvey Weinstein får ikke ordentlig behandling i fængslet, og hans helbred er på kort tid blevet værre.

Det siger hans advokater onsdag.

En appeldomstol konkluderede sidste år, at Weinstein ikke havde fået en retfærdig retssag, da han i 2020 blev fundet skyldig i voldtægtsanklager.

Sagen skal derfor gå om, og i denne uge blev den nye retssag indledt.

I den forbindelse har den 73-årige filmskabers advokater anmodet om, at Weinstein får lov til at overnatte på et hospital i stedet for i fængsel.

Ifølge advokaterne får han ikke den nødvendige lægebehandling i fængslet Rikers.

Han lider blandt andet af leukæmi, diabetes og fedme, står der i dokumenter, som hans advokater har givet til en domstol i den amerikanske storby New York, hvor sagen føres.

– Han får løbende forkert behandling for alvorlige infektioner. Medicin bliver givet forkert eller slet ikke. Hans vægt stiger på atypisk og usund vis, og han er tvunget til at udholde iskolde temperaturer og får ikke rent tøj, lyder det desuden fra advokaten Imran Ansari.

Derfor mener Weinsteins hold af forsvarere, at han skal overflyttes til hospitalet Bellevue og overnatte der, mens sagen står på.

AFP

Bayern München-anføreren Thomas Müller ærgrer sig over, at det tyske storhold misser muligheden for at spille finale i Champions League på hjemmebanen i München 31. maj.

Sydtyskerne tabte onsdag aften kvartfinaleduellen til italienske Inter.

2-2 i Milano sendte Inter videre efter en italiensk udesejr på 2-1 i sidste uge i Tyskland.

– Det er en skam, når nu finalen skal spilles i München, men Champions League er ingen skovtur, siger Thomas Müller til mediet DAZN.

Da Harry Kane før pausen bragte de tyske gæster i front med 1-0, var der formentlig mange Bayern-fans, der begyndte at drømme om at se holdet i finalen hjemme på Allianz Arena om halvanden måned.

Men Inter bragte sig foran med 2-1 efter pausen, inden de tyske gæster fik udlignet.

Midtbanespilleren mener, at Bayern-spillerne gjorde, hvad de kunne for at rette op på sidste uges nederlag og skabe et comeback.

– Jeg gav alt. Vi gav alt. Vi spillede mod Italiens bedste hold, som kun har lukket to mål ind i hele Champions League-turneringen, før de mødte os, siger Thomas Müller.

– Jeg så en masse spillere, som kæmpede og viste energi. Fansene kunne se, at vi gav alt, siger han.

Hos Inter vil angriberen Lautaro Martínez ikke sætte nogen grænser for, hvor langt det italienske hold kan nå i Europas største klubturnering.

– Vi tænker på at vinde det hele, før hver sæson går i gang. Hvis vi ikke gør det, så skulle vi ikke spille den her sport. Sådan er mentaliteten, siger Lautaro Martínez.

Inter skal i semifinalen op imod FC Barcelona. Paris Saint-Germain står over for Arsenal i den anden semifinaleduel.

AFP

USA’s præsident, Donald Trump, har blokeret en israelsk plan om at angribe atomanlæg i Iran.

Det skriver avisen New York Times.

Unavngivne embedsmænd fra Trump-administrationen siger til avisen, at præsidenten foretrækker at forhandle sig frem til en løsning med Iran for at begrænse landets atomprogram.

Israels plan var at angribe de iranske atomanlæg i maj for at sætte Iran tilbage i udviklingen af en atombombe med et år eller mere, siger kilderne.

Før angrebet kunne gennemføres har Israel ønsket USA’s opbakning. Dels for at sikre, at angrebet blev en succes, og dels for at beskytte Israel i tilfælde af et iransk modsvar.

Flere embedsmænd i Trump-administrationen har været skeptiske over for, om et angreb ville få Iran til at droppe ambitionerne om at udvikle en atombombe, lyder det videre.

Samtidig har Irans regering på det seneste vist velvilje til at forhandle med Trump-administrationen.

I sidste uge indledte USA og Iran drøftelser om det iranske atomprogram, og der er planlagt yderligere et møde i denne uge.

Donald Trump meddelte ifølge New York Times Israel om sin beslutning tidligere i april.

Irans atomprogram blev også diskuteret, da Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, for ti dage siden var i Washington D.C.

Efter mødet i Det Hvide Hus sagde Netanyahu, at en aftale mellem USA og Iran bør ende med, at “alt iransk udstyr pilles fra hinanden, og at faciliteterne sprænges i luften”, skriver New York Times.

Irans atomprogram har længe vakt international bekymring. Landet har oparbejdet store depoter af beriget uran.

Irans regering hævder, at landets atomprogram er fredeligt, og at man ikke ønsker at udvikle eller få adgang til atomvåben. Uranen skal udelukkende bruges til at producere energi med kernekraft.

En amerikansk senator fik onsdag et nej fra myndighederne i El Salvador, da han bad om lov til at besøge manden Kilmar Abrego Garcia, der ved en fejl er blevet deporteret fra USA.

Senatoren Chris Van Hollen, som er medlem af Demokraterne og repræsenterer delstaten Maryland, tog onsdag til El Salvador for at mødes med embedsmænd og opfordre til, at Garcia kommer tilbage til USA.

Her spurgte han også, om han kunne få lov til at besøge Kilmar Abrego Garcia.

Det fik han ikke lov til, ej heller til et telefonopkald med den salvadoranske mand, som frem til deportationen boede i Maryland.

Han sidder nu i et berygtet fængsel i El Salvador.

Justitsministeriet i USA har erkendt, at han blev deporteret ved en fejl. Men ministeriet fastholder samtidig, at det ikke er muligt at få ham tilbage, fordi ministeriet ikke har jurisdiktion i El Salvador.

Samtidig har det mellemamerikanske land afvist at sende den 29-årige mand tilbage.

Chris Van Hollen siger efter et møde med den salvadoranske vicepræsident, Felix Ulloa, at El Salvador ifølge vicepræsidenten ikke vil løslade manden, fordi USA betaler for at have ham fængslet.

– Hvorfor skal USA’s regering betale El Salvadors regering for at indespærre en mand, som er blevet ulovligt bortført fra USA, og som ikke har begået nogen forbrydelse, siger Van Hollen.

Regeringen i El Salvador har ikke kommenteret senatorens besøg eller udtalelser.

Det har talskvinde i Det Hvide Hus Karoline Leavitt til gengæld.

Hun kritiserer senatorens besøg.

Potentielt er der tale om, at han bruger skatteydernes penge til at rejse ned for at kræve en “terrorist” løsladt, siger hun.

Kilmar Abrego Garcia blev deporteret med omkring 200 andre – primært venezuelanere – som ifølge USA’s regering er bandekriminelle.

– Det er rystende og trist, at senator Van Hollen – og Demokraterne, der hylder hans tur til El Salvador – er ude af stand til at være i besiddelse af sund fornuft eller føle empati for deres egne vælgere og vores borgere, siger Karoline Leavitt.

Kilmar Abrego Garcias advokater har afvist, at han er medlem af en bande. Han har aldrig været sigtet eller dømt for kriminalitet.

USA’s højesteret har for nylig beordret Trump-regeringen til at sørge for, at den 29-årige kommer tilbage til USA.

Reuters

Den amerikanske regering har bedt landets skattevæsen om at fratage Harvard Universitys skattefritagelse.

Det fortæller unavngivne kilder i USA’s justitsministerium til Fox News.

Mediet CNN skriver desuden, at skattevæsnet, IRS, ifølge unavngivne kilder planlægger at tage skattefritagelsen fra Harvard.

Der vil snart blive truffet en endelig afgørelse, lyder det.

Balladen om det amerikanske eliteuniversitet er opstået, efter at Harvard har afvist at rette sig efter en række krav fra Donald Trump, USA’s præsident.

Kravene handler blandt andet om universitetets ansættelses- og optagelsespraksis og bunder i, at Harvard University ifølge Trump-regeringen ikke gør tilstrækkeligt for at bekæmpe antisemitisme.

Onsdag har Trump gentaget sin kritik af universitetet.

– Alle ved, at Harvard er faret vild, skriver han på sit sociale medie, Truth Social.

Han tilføjer, at universitetet primært har ansat “woke” personer og idioter, og at Harvard ikke længere kan anses som en ordentlig uddannelsesinstitution.

– Harvard er en joke, lyder det afslutningsvist fra Trump.

Præsidenten har også beskyldt andre universiteter – herunder det prestigefyldte Columbia University – for at tillade antisemitisk propaganda.

Det skal blandt andet være sket i forbindelse med propalæstinensiske demonstrationer og demonstrationer mod krigen i Gaza.

Ud over at stille krav til Harvards praksis i forbindelse med ansættelse af medarbejdere og optag af studerende kræver Trump-regeringen, at universitetet dropper sine diversitetsfremmende projekter.

Efter at Harvard tidligere på ugen meldte ud, at man ikke ville rette sig efter Trumps ønsker, truede præsidenten med at få universitets skattefritagelse ophævet.

Natten til tirsdag dansk tid meddelte det amerikanske uddannelsesministerium desuden, at det vil indefryse omkring 2,2 milliarder dollar i føderal støtte til Harvard University samt kontrakter for 60 millioner dollar.

Beløbet svarer til 14,9 milliarder kroner.

Natten til torsdag dansk tid oplyser minister for indenrigssikkerhed Kristi Noem, at to tilskud fra hendes ministerium til Harvard bliver annulleret.

Tilskuddene har en værdi på over 2,2 millioner dollar, skriver Reuters. Det svarer til knap 15 millioner kroner.

Seks personer er i år døde af den myggebårne sygdom chikungunya på den franske ø Réunion i Det Indiske Ocean.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Omkring hver niende af øens 900.000 indbyggere har siden august 2024 været ramt af sygdommen, oplyser de lokale myndigheder, der samtidig meddeler, at epidemien er aftagende.

I første uge af april blev der registreret 4900 tilfælde af chikungunya.

Frankrigs sundhedsmyndigheder oplyser, at de seks døde personer alle var over 70 år og havde andre sygdomme.

Symptomerne på sygdommen er feber og ledsmerter, fremgår det af Verdenssundhedsorganisationens (WHO) hjemmeside.

Der findes ingen behandling for chikungunya, der kun i sjældne tilfælde er dødelig.

I foråret blev der sat gang i et vaccinationsprogram på Réunion for at få bugt med sygdommen, der tidligere har ramt øen, som ligger øst for Madagaskar i Det Indiske Ocean.

Réunion var for to årtier siden i 2005 og 2006 plaget af et udbrud af chikungunya, hvor omkring 40 procent af øens befolkning var smittet. 225 personer døde dengang.

Før den nuværende epidemi havde der ikke været registreret dødsfald som følge af chikungunya siden 2010.

Ordet chikungunya stammer fra sproget kimakonde, som er udbredt i det sydlige Tanzania. På dansk kan det nogenlunde oversættes til at “at få det værre”.