Seneste nyheder

Den amerikanske regering har bedt landets skattevæsen om at fratage Harvard Universitys skattefritagelse.

Det fortæller unavngivne kilder i USA’s justitsministerium til Fox News.

Mediet CNN skriver desuden, at skattevæsnet, IRS, ifølge unavngivne kilder planlægger at tage skattefritagelsen fra Harvard.

Der vil snart blive truffet en endelig afgørelse, lyder det.

Balladen om det amerikanske eliteuniversitet er opstået, efter at Harvard har afvist at rette sig efter en række krav fra Donald Trump, USA’s præsident.

Kravene handler blandt andet om universitetets ansættelses- og optagelsespraksis og bunder i, at Harvard University ifølge Trump-regeringen ikke gør tilstrækkeligt for at bekæmpe antisemitisme.

Onsdag har Trump gentaget sin kritik af universitetet.

– Alle ved, at Harvard er faret vild, skriver han på sit sociale medie, Truth Social.

Han tilføjer, at universitetet primært har ansat “woke” personer og idioter, og at Harvard ikke længere kan anses som en ordentlig uddannelsesinstitution.

– Harvard er en joke, lyder det afslutningsvist fra Trump.

Præsidenten har også beskyldt andre universiteter – herunder det prestigefyldte Columbia University – for at tillade antisemitisk propaganda.

Det skal blandt andet være sket i forbindelse med propalæstinensiske demonstrationer og demonstrationer mod krigen i Gaza.

Ud over at stille krav til Harvards praksis i forbindelse med ansættelse af medarbejdere og optag af studerende kræver Trump-regeringen, at universitetet dropper sine diversitetsfremmende projekter.

Efter at Harvard tidligere på ugen meldte ud, at man ikke ville rette sig efter Trumps ønsker, truede præsidenten med at få universitets skattefritagelse ophævet.

Natten til tirsdag dansk tid meddelte det amerikanske uddannelsesministerium desuden, at det vil indefryse omkring 2,2 milliarder dollar i føderal støtte til Harvard University samt kontrakter for 60 millioner dollar.

Beløbet svarer til 14,9 milliarder kroner.

Natten til torsdag dansk tid oplyser minister for indenrigssikkerhed Kristi Noem, at to tilskud fra hendes ministerium til Harvard bliver annulleret.

Tilskuddene har en værdi på over 2,2 millioner dollar, skriver Reuters. Det svarer til knap 15 millioner kroner.

Seks personer er i år døde af den myggebårne sygdom chikungunya på den franske ø Réunion i Det Indiske Ocean.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Omkring hver niende af øens 900.000 indbyggere har siden august 2024 været ramt af sygdommen, oplyser de lokale myndigheder, der samtidig meddeler, at epidemien er aftagende.

I første uge af april blev der registreret 4900 tilfælde af chikungunya.

Frankrigs sundhedsmyndigheder oplyser, at de seks døde personer alle var over 70 år og havde andre sygdomme.

Symptomerne på sygdommen er feber og ledsmerter, fremgår det af Verdenssundhedsorganisationens (WHO) hjemmeside.

Der findes ingen behandling for chikungunya, der kun i sjældne tilfælde er dødelig.

I foråret blev der sat gang i et vaccinationsprogram på Réunion for at få bugt med sygdommen, der tidligere har ramt øen, som ligger øst for Madagaskar i Det Indiske Ocean.

Réunion var for to årtier siden i 2005 og 2006 plaget af et udbrud af chikungunya, hvor omkring 40 procent af øens befolkning var smittet. 225 personer døde dengang.

Før den nuværende epidemi havde der ikke været registreret dødsfald som følge af chikungunya siden 2010.

Ordet chikungunya stammer fra sproget kimakonde, som er udbredt i det sydlige Tanzania. På dansk kan det nogenlunde oversættes til at “at få det værre”.

Den amerikanske chipgigant Nvidias aktiekurs tog onsdag et dyk, efter at det kom frem, at Nvidia forventer en kæmpe regning på grund af USA’s øgede eksportrestriktioner mod Kina.

Ved børsluk i USA er aktien nede med omkring syv procent, efter at aktien tidligere havde udsigt til et fald på over 10 procent ifølge nyhedsbureauet AFP.

Onsdag kom det frem, at Nvidia har hensat 5,5 milliarder dollar – svarede til 36 milliarder kroner – på grund af de øgede restriktioner mod Kina.

Nvidia udvikler avancerede computerchips, der blandt andet bruges til at træne kunstig intelligens, og Kina er et stort marked.

Selskabet er i forvejen underlagt restriktioner, som gør, at de ikke må sælge deres stærkeste produkter i Kina.

Men den chip, som selskabet har udviklet til at overholde restriktionerne, står nu også til at blive ramt.

Generelt har det været en tung dag for de amerikanske aktier, både før og efter at den amerikanske centralbanks chef, Jerome Powell, har sagt, at banken vil vente på mere klarhed, før den vil ændre den amerikanske rente.

I en udtalelse advarede Jerome Powell om, at højere end forventet told sandsynligvis ville betyde højere inflation og mindre vækst.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Både det techtunge Nasdaq-indeks, det brede aktieindeks S&P 500 og Dow Jones-indekset er onsdag lukket med fald ifølge Reuters.

Foreløbig data viser ifølge Reuters, at S&P 500 er faldet med 2,24 procent, at Nasdaq er faldet med 3,05 procent, og at Dow Jones er faldet med 1,72 procent.

Trusler om told og nye toldsatser har de sidste uger bølget frem og tilbage mellem USA og Kina.

Det har sendt både internationale og danske aktier ud på en slingrekurs. Først faldt aktieindeksene, efter at den amerikanske præsident Donald Trump præsenterede nye toldsatser.

Siden steg aktiemarkederne igen, efter at toldplanerne blev sat delvist på pause i 90 dage.

En 40-årig mandlig læge fra Berlin er blevet tiltalt for at have dræbt 15 patienter med en dødelig cocktail af forskellige typer medicin.

Det oplyser den tyske anklagemyndighed ifølge det tyske nyhedsbureau dpa og avisen The Guardian.

Drabene skal være begået mellem 22. september 2021 og 24. juli 2024.

Lægen blev anholdt i august sidste år. Først var han mistænkt for fire drab, senere otte, derefter ti – og nu lyder anklagen altså på 15 drab.

Ifølge anklagemyndigheden slog han sine ofre ihjel med giftige cocktails bestående af forskellige typer medicin.

Det yngste formodede drabsoffer var en 25-årig patient, mens det ældste offer i sagen var en 94-årig patient.

Mens lægen foreløbig er tiltalt for 15 drab, kan sagen vise sig at være langt større. Således efterforsker politiet yderligere 75 forhold, som kan have forbindelse til lægen.

De 15 formodede drabsofre var 12 kvinder og tre mænd.

Lægen fungerede som palliativ læge og skulle derfor sørge for lindring af smerter hos patienter, der lider af livstruende sygdomme.

Ifølge anklagemyndigheden gav lægen sine patienter “et bedøvelsesmiddel og et muskelafslappende præparat uden deres viden eller samtykke”.

Det muskelafslappende middel “paralyserede vejrtrækningsmusklerne, hvilket inden for få minutter førte til vejrtrækningsstop og død”, skriver anklagemyndigheden i en udtalelse ifølge The Guardian.

Drabene skal være begået i ofrenes hjem. I fem tilfælde satte lægen ild til ofrenes hjem for at skjule sine spor, mener anklagemyndigheden.

Det var i forbindelse med efterforskning af brandene, at politiet rettede mistanke mod den nu 40-årige læge.

Den tyske anklagemyndighed har tidligere oplyst, at lægen ikke menes at have haft andet motiv til drabene, end at han havde lyst til at slå ihjel.

USA’s regering tilsidesatte bevidst en ordre om at stoppe deportationen af formodede bandemedlemmer til El Salvador i midten af marts.

Sådan lyder det onsdag i en kendelse fra distriktsdommer i Washington D.C. James Boasberg, som udstedte ordren.

Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og AP.

Ifølge kendelsen er der begrundet mistanke om, at Trump-regeringen udviste foragt for retten ved ikke at efterleve ordren.

Boasberg advarer om, at administrationen kan blive retsforfulgt, hvis ikke den retter op på sagen. Og dét kan den gøre ved at få de deporterede personer tilbage i amerikansk varetægt.

– Forfatningen accepterer ikke bevidst ligegyldighed over for retlige ordrer – især ikke fra embedsfolk fra et departement, som har svoret at følge den, siger den føderale dommer ifølge AP.

USA’s justitsministerium valgte få timer senere at appellere kendelsen fra distriktsdommeren, skriver Reuters.

Ved deportationen i marts blev flere end 200 venezuelanere, som ifølge USA er medlemmer af banden Tren de Aragua, fløjet til El Salvador.

De udviste venezuelaneres familier hævder dog, at mange af de udviste slet ikke er kriminelle – og at flere angiveligt blev snydt til overgive sig til myndighederne.

Administrationen anvendte en 227 år gammel lov for at gennemføre udvisningerne. Den hedder Alien Enemies Act og er tidligere blevet brugt i krigstid. Loven gør det blandt andet muligt at fremskynde masseudvisninger.

Det var konkret anvendelsen af denne lov, som James Boasberg blokerede for.

Selv om Boasberg krævede udvisningerne stoppet, afbrød Trump-administrationen dem ikke, og flyene landede som planlagt i El Salvador.

Siden har USA’s højesteret ophævet Boasbergs kendelse, der blokerede for deportationerne. Det gjorde højesteretten 8. april.

Dermed muliggjorde USA’s højesteret, at Alien Enemies Act kan bruges til at udvise migranter.

Efter at politiet mandag sigtede en mand for at have påkørt en 14-årig dreng på et løbehjul med vilje har ordensmagten onsdag foretaget endnu et skridt i sagen.

Politiet har nemlig beslaglagt en bil hos den 48-årig mand, som er sigtet i sagen, oplyser vagtchefen hos Østjyllands Politi på X.

Beslaglæggelsen er foretaget på baggrund af de bestemmelser i færdselsloven, som populært kaldes for vanvidskørsel.

Bestemmelserne giver politiet mulighed for at beslaglægge køretøjer med henblik på konfiskation ved særligt grove overtrædelser af færdselsloven, for eksempel overtrædelser, hvor også visse paragraffer i straffeloven er i spil.

Og det er netop tilfældet i sagen, som drejer sig om et forløb, der udspillede sig på Skæring Parkvej nord for Aarhus mandag aften.

Ifølge politiet havde den 14-årige og nogle kammerater flere gange ringet på den 48-årige mands dør. Han har forklaret til politiet, at han følte sig chikaneret, og at han satte efter drengene i sin bil.

Angiveligt for at tale med dem.

Men det var ifølge politiets sigtelser voldens sprog, der blev talt. For på et græsareal, hvor drengene befandt sig på deres løbehjul, kørte manden op på græsset og påkørte en af dem, lyder det i politiets døgnrapport.

Drengen pådrog sig et brud, men kom ellers ikke alvorligt til skade, oplyser politiet.

Alvorlig er til gengæld den sigtelse, som politiet har valgt at rejse mod den 48-årige mand. Han er sigtet efter straffelovens grove voldsparagraf – paragraf 245 – og så er han sigtet for på hensynsløs måde at udsætte andre for fare.

På den baggrund har politiet vurderet, at der er belæg for at beslaglægge mandens bil.

Det vil i sidste ende blive op til en dommer at afgøre, om bilen skal konfiskeres. Ved en konfiskation overgår ejendomsretten fra bilens ejer til staten. Ejeren lider dermed et tab svarende til bilens værdi.

Der er onsdag eftermiddag sket et større trafikuheld på motorvejen ved Skanderborg, oplyser Sydøstjyllands Politi.

Seks biler er ifølge politiets vagtchef involveret i uheldet, men der er ikke sket personskade.

Ifølge Vejdirektoratets trafikkort skabte uheldet ekstraordinær kø på E45 Østjyske Motorvej mellem afkørslerne 55 Horsens N og 53 Skanderborg S i nordgående retning.

Trafikken bliver dog igen betegnet som normal kort efter klokken 18 onsdag aften.

Det skriver Vejdirektoratet i en udmelding på det sociale medie X.

Californien har som den første amerikanske delstat sagsøgt præsident Donald Trump på grund af Trumps forhøjede toldsatser på udenlandske varer.

Det skriver det amerikanske medie Politico.

Delstaten med guvernør Gavin Newsom i spidsen mener, at Trumps forhøjede toldsatser er vedtaget på et ulovligt grundlag.

– Præsident Trumps ulovlige toldsatser skaber kaos i californiske familier, virksomheder og i vores økonomi – presser priserne op og udgør en trussel for arbejdspladserne, siger Gavin Newsom i en udtalelse.

De nye toldsatser er vedtaget ved hjælp af en kriselov og uden godkendelse af Kongressen. Trump har ikke den fornødne autoritet til at gennemføre toldændringerne, mener Newsom, som er demokrat.

De forhøjede toldsatser har skabt stor usikkerhed på de finansielle markeder og frygt for, at den internationale handel bliver bremset markant.

Det vil i så fald i høj grad påvirke Californien, som er verdens femtestørste økonomi og huser flere af verdens største teknologivirksomheder.

Derudover har delstaten en stor landbrugssektor, der blandt andet består af vinproducenter, som er yderst afhængige af handel med udlandet.

2. april annoncerede Trump, at han ville lægge “gensidig told” af varierende størrelse på varer fra en lang række af USA’s handelspartnere.

Samtidig indførte han en basistold på ti procent.

Mens andre truede med at lægge told på amerikanske varer som modsvar, reagerede Kina prompte ved at øge toldsatserne på produkter fra USA.

Det fik Trump til at svare igen med at øge tolden på kinesiske varer yderligere og foreløbig ligger toldsatsen på kinesiske varer på 145 procent.

Kinas told på amerikanske varer er nu på 125 procent.

For andre lande, der er ramt af forhøjede toldsatser, er den forhøjede told foreløbigt sat på pause, men basistolden på ti procent gælder stadig.

Med de nuværende toldsatser ventes Trumps toldpolitik at påvirke den globale handel negativt i år med et fald på mindst 0,2 procent.

Det fremgår af Verdenshandelsorganisationen WTO’s årsrapport, der er offentliggjort onsdag.

Hvis eller når de forhøjede toldsatser træder i kraft, må man forvente en nedgang i verdenshandlen på 1,5 procent i 2025, vurderer WTO.

To par skulle efter planen have været gift på Frederikssund Rådhus onsdag, men det satte en natlig pyromanbrand på rådhuset en stopper for.

Bygningen er nemlig så medtaget efter branden, at rådhuset hele dagen har været lukket. Dog lykkedes det alligevel for kommunens borgmester at gennemføre vielserne.

– Ingen skal snydes for deres bryllup, så jeg fik lov til at hente deres vielsespapirer, og så klarede vi det som hjemmevielser, siger borgmester Tina Tving Stauning (S) i en nyhedsartikel på kommunens hjemmeside.

Nordsjællands Politi mistænker, at branden på rådhuset er påsat, og allerede i løbet af natten blev en formodet gerningsmand anholdt.

Der er tale om en 31-årig mand, som onsdag eftermiddag blev fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Hillerød. Her blev han sigtet for forsætlig brandstiftelse og blev foreløbig varetægtsfængslet i 27 dage.

Tidligere onsdag oplyste vagtchefen ved Nordsjællands Politi til Ritzau, manden var blevet anholdt, blandt andet på baggrund af noget videoovervågning.

På optagelserne kunne politiet se en mand forlade rådhuset med en benzindunk, og det er blandt andet på den baggrund, at man har en idé om brandårsagen.

– Vi arbejder ud fra en hypotese om, at branden er påsat, lød det fra vagtchef Kaspar Bengtsson onsdag morgen.

Frederiksborg Brand og Redning blev alarmeret af en borger via alarmcentralen klokken to minutter over midnat, oplyser Frederikssund Kommune på sin hjemmeside.

På det tidspunkt havde branden allerede haft mindst 17 minutter til at udvikle sig. For ifølge kommunen blev en brandalarm inde på rådhuset aktiveret klokken 23.45.

I første omgang oplyste politiet, at der var tale om en brand i en tilbygning til rådhuset, men det stod senere på dagen klart, at branden var opstået i selve rådhusbygningen.

Brandvæsnet ankom til stedet, seks minutter efter at anmeldelsen løb ind, og efter kort tid var der ankommet ti slukningskøretøjer til stedet, fremgår det af Frederikssunds Kommunes hjemmeside.

– Det som folkene, der var inde i bygningen har fortalt, er, at der var sindssygt varmt, fortæller indsatsleder Ole Hermansen fra Frederiksborg Brand og Redning til Frederikssunds Kommunes hjemmeside.

– Røgen og varmen pakker sig, og her lå den helt ned til 50 centimeter over gulvet, så sigtbarheden er ekstremt ringe. Der var helt sort, og varmepåvirkningen var enorm for folkene, siger han.

Ifølge kommunens hjemmeside er selve hovedbygningen, hvor indgangen til rådhuset og Borgerservice ligger slemt brandskadet. Resten af bygningerne at skadet af røg og sod.

Når butikkerne lukker onsdag og mange går på påskeferie, rykker 1800 frivillige ud fra organisationen Stop Spild Lokalt.

De afhenter mellem 150 og 200 ton overskudsmad hos supermarkeder og købmænd landet over.

Det er blandt andet karrysild, rejer og rugbrød, som ikke er blevet solgt forud for påskens helligdage.

– Vi oplever en enormt stor interesse for at få del i overskudsmaden, og påsken nærmer sig efterhånden julen, der ellers er årets største, siger stifter af og direktør i Stop Spild Lokalt Rasmus Erichsen.

Organisationen står for 40 uddelinger landet over i påskedagene. Den største enkeltstående uddeling finder sted onsdag aften klokken 22.30 i Parken i København.

Her ventes flere end tusind borgere at stille sig i kø for at få del i overskudsmaden.

Det er ifølge Rasmus Erichsen især økonomisk pressede borgere, der benytter sig af muligheden.

– Det er primært folk, der er presset på økonomien, der kommer. Men især det seneste år har vi også set, at flere unge studerende dukker op og henter overskudsmad, fordi de vil gøre noget godt for klimaet.

Nogle af dem er ifølge Rasmus Erichsen unge, der tidligere “skraldede” og hentede madaffald fra affaldscontainere ved supermarkeder.

– De muligheder findes ikke rigtig længere, nu hvor butikkerne afleverer deres overskudsmad. Så derfor kommer den her målgruppe nu til os i stedet, siger Rasmus Erichsen.

Organisationen ved aldrig helt præcist, hvor mange ton mad der kommer ind, når butikkerne er lukket.

Men der er ifølge Rasmus Erichsen som regel ikke nogen, der går tomhændet hjem fra uddelingerne.

De frivillige fra Stop Spild Lokalt henter overskudsmad i dagligvarekæder som Coop, Salling Group, Rema1000 og Dagrofa.

Også frivillige fra organisationen Blå Kors henter overskudsmad i Lidl-butikker rundt om i landet.

Maden deles ud til udsatte familier og enlige voksne gennem Blå Kors’ familienetværk, væresteder og botilbud flere stedet i landet.

Det oplyser Blå Kors i en pressemeddelelse.

Den globale handel ventes at falde med 0,2 procent i løbet af 2025, hvis de aktuelle toldsatser opretholdes.

Det oplyser Verdenshandelsorganisationen (WTO) i sin årsrapport.

Dermed har WTO markant lavere forventninger til verdenshandlen nu end for et halvt år siden, hvor organisationen forventede en vækst i verdenshandlen på tre procent i 2025.

Ændringen hænger sammen med USA’s præsident Donald Trumps indførelse af nye toldsatser, der rammer lande, som eksporterer varer til USA.

Kina bliver hårdest ramt med 145 procent told og har svaret igen med 125 procent told på amerikanske varer.

Nordamerika (USA og Canada) er den region, der ifølge WTO’s prognose bliver hårdest ramt af nedgangen på verdensmarkedet.

Her forventer man et fald på 12,6 procent i mængden af varer, der eksporteres, og et fald på 9,6 procent i mængden af varer, der importeres.

Efter at Trump præsenterede den såkaldte “gensidige told” på varer fra en lang række lande, valgte USA at sætte de høje toldsatser på pause i 90 dage.

Til gengæld gælder nu en basistold på ti procent, som pålægges varer fra en lang række lande, samt told på stål, aluminium og biler.

Hvis de højeste toldsatser træder i kraft på et senere tidspunkt, bliver den globale handel ramt endnu hårdere, forudser WTO.

I så fald står den globale handel til at falde 1,5 procent i år, hvilket både er et resultat af toldens direkte og indirekte effekter.

Det vil være den største nedgang i verdenshandlen i løbet af et år siden 2020, hvor covid-19-pandemien satte store dele af verden i stå.

WTO’s generaldirektør, Ngozi Okonjo-Iweala, siger i en pressemeddelelse, at det ikke bare er selve tolden, men også den usikkerhed, som Trumps toldtrusler har affødt, der kan stikke en kæp i hjulet på handlen.

– Jeg er dybt bekymret over den usikkerhed, der præger handelspolitikken – herunder kampen mellem USA og Kina.

– Den seneste deeskalering i toldspændingerne har midlertidig lettet noget af presset på den globale handel. Alligevel truer den fortsatte usikkerhed med at bremse den globale vækst med alvorligt negative konsekvenser til følge for verden, siger Ngozi Okonjo-Iweala.

WTO er en international organisation, som regulerer det internationale marked og fungerer som et forum for forhandlinger om handelsaftaler.

Det ser ud til, at sæsonen for luftvejssygdomme er ved at gå på hæld.

Antallet af påviste tilfælde med influenza er i hvert fald støt faldende for sjette uge i træk.

Det viser den ugentlige opdatering på luftvejssygdomme fra Statens Serum Institut (SSI), som er udgivet onsdag.

– Den vender snudeskaftet skarpt nedad, og det er fordi, at smitten for alvor er vendt, siger Bolette Søborg, der er overlæge og sektionsleder ved SSI.

Smitten ligger lige nøjagtig stadig på, hvad der anses for værende et højt niveau.

Niveauet svarer til sygdomssituationen i begyndelsen af 2025.

Også tilfælde med RS-virus, mycoplasma og covid-19 ser ud til at være aftagende.

Til gengæld er antallet af indlagte med covid-19 steget med et lille nøk den seneste uge.

Det skal man dog ikke tage sig synderligt af, siger Bolette Søborg.

– Når tallene er så lave, som de er her, så er det svært at vurdere uge for uge, så der er tale om et naturligt udsving.

– Det er altså ikke tegn på, at det lige pludselig er på vej den anden vej, siger hun.

Niveauet karakteriseres da også fortsat som lavt, mens RS-virus ligger på et middel niveau.

Ifølge Bolette Søborg hænger den aftagende smitte med luftvejssygdomme sammen med det flotte forårsvejr, der har beriget Danmark de seneste uger.

– Normalt siger man, at sæsonen stopper omkring uge 20, altså i midten af maj. Så det plejer at være sådan, at vi er på vej ud på den anden side, når vi når de her forårsuger.

– Nu har vi haft rigtig godt vejr, og det er helt sikkert betydningsfuldt, lyder det.

Det er instituttets vurdering, at smitten vil fortsætte med at være aftagende.

Bolette Søborg fortæller dog, at der altid er en lille smule influenza, der florerer.

– Det går ikke fuldstændigt væk, men det vil ligge på et meget lavt niveau, og så skal vi helt hen til efteråret, før det begynder at stige rigtigt igen.

Der er ifølge tallene fra SSI under 500 tilfælde af influenza.

Reparationsarbejdet på det undersøiske elkabel Estlink 2, der 25. december sidste år blev beskadiget, vil begynde i maj.

Det skriver den finske elnet-operatør Fingrid i en pressemeddelelse onsdag.

Kablet løber mellem Finland og Estland. Det forventes at være færdigrepareret og igen at sættes i brug den 15. juli.

– Gennemførelsen af et så omfattende reparationsarbejde har krævet en detaljeret planlægning, siger enhedschef i Fingrid Kimmo Nepola i pressemeddelelsen.

Enhedschefen tilføjer, at reparationsarbejdet har været planlagt og forberedt siden januar.

Samme dag som Estlink 2 blev skadet, skete der også skader på andre kabler.

Efterfølgende blev et skib ved navn “Eagle S” beslaglagt, og en række myndigheder deltog i undersøgelsen af skibet.

Skibet var mistænkt for at stå bag ødelæggelserne ved at slæbe sit anker langs havbunden.

Beredskabsfolk fra politiets beredskabsenhed og den finske grænsemyndighed firede sig ned fra en helikopter og beslaglagde skibet, skrev det finske nyhedsbureau Yle.

I starten af marts fik “Eagle S” dog lov til at sejle videre, da første fase af forundersøgelse var færdig, skrev lokalmediet.

Skibet havde en besætning på 24 personer. Otte af dem mistænkes for lovovertrædelser som blandt andet grov sabotage.

Der er stor opmærksomhed på undersøiske kabler i Østersøen efter flere hændelser med beskadigede kabler.

I slutningen af februar oprettede EU en fælles handlingsplan, der skal forebygge undersøiske kabelskader.

– Vi har set, at næsten alt kan bruges som et våben mod os. Vi kan ikke acceptere dette, sagde Henna Virkkunen, der er ledende næstformand i EU-Kommissionen for tech-kontrol, sikkerhed og demokrati, ifølge svenske TT under en præsentationen af planen.

Med initiativet vil EU øge overvågningen af undersøiske kabler og desuden oprette en flåde, som kan reparere kablerne i nødsituationer.

Mindst 540 millioner euro vil ifølge Virkkunen blive tildelt initiativet. Det svarer til godt fire milliarder danske kroner.

To dømte fremmedkrigere har fået erstatning fra Rigsadvokaten, fordi de i 2016 og 2017 blev udsat for nedværdigende behandling under deres varetægtsfængsling.

Dagligt blev de kropsvisiteret uden tøj på, og deres celler blev ransaget, og det skete i en grad, som overskred, hvad der er lovligt.

Det fremgår af dokumenter fra Statsadvokaten i Viborg, som Ritzau har fået aktindsigt i, at mændene er tilkendt henholdsvis 35.000 og 30.000 kroner i erstatning.

Men de beløb er efter mændenes opfattelse for små, og de har derfor indbragt Rigsadvokatens afgørelse for domstolene med krav om en højere erstatning, oplyser deres advokat, Tobias Stadarfeld Jensen, til Ritzau.

Den ene mand er 29 år i dag. Han blev i 2017 idømt fem års fængsel for at være rejst til Syrien i 2013, hvor han tilsluttede sig og kæmpede for Islamisk Stat. Dengang var han 18 år og gik i 2.G på Ishøj Gymnasium.

Han var dansk statsborger, men havde også algerisk statsborgerskab. I forbindelse med dommen blev han frataget sit danske statsborgerskab.

Det fremgår af dokumentet fra Statsadvokaten i Viborg, at manden under sin varetægtsfængsling – en periode på 344 dage i 2016 og 2017 – blev udsat for 477 personundersøgelser.

En personundersøgelse kan indebære, at den indsatte skal tage alt tøjet af. Han kan også blive bedt om at gå på hug og sprede ballerne.

Den slags må fængselspersonalet godt, for eksempel af sikkerhedshensyn. Men det må ikke gå for vidt, slog Højesteret fast i en dom i 2022, hvor manden blev tilkendt en erstatning på 30.000 kroner.

I forlængelse af højesteretsdommen meddelte Kriminalforsorgen, at man ville sætte en stoppe for, at daglige visitationer kunne foregå per automatik, som det havde været tilfældet indtil da.

De to nye sager om erstatning stammer imidlertid fra tiden inden da. Ud over den 29-årige algerier er en 34-årig mand med færøsk og tunesisk baggrund også tilkendt erstatning.

Han blev i 2018 idømt fire års fængsel for at være rejst til Syrien for at kæmpe for Islamisk Stat. Under sin varetægtsfængsling, som strakte sig over 337 dage i 2016 og 2017, blev han underkastet 285 personundersøgelser.

Den 34-årige mand er født på Færøerne, men opvokset i Danmark. Under retssagen kom det frem, at han i en periode kom i Grimhøjmoskéen i Aarhus, og at han i København var tilknyttet den salafistiske gruppe “Kaldet til Islam”.

Da Østre Landsret dømte ham i 2018, fik han lov til at beholde sit danske statsborgerskab. Den afgørelse blev imidlertid omgjort af Højesteret.

Spørgsmålet om størrelsen af mændenes erstatning behandles 28. april af Retten i Herning.

Dronning Margrethes fødselsdag er blevet lidt af et tilløbsstykke foran Fredensborg Slot, hvor en folkemængde har taget imod hende.

Det viser billeder fra stedet.

Modtagelsen sker til lyden af en fødselsdagskoncert, som fremføres af Den Kongelige Livgardes Musikkorps i den indre slotsgård.

Kongeparret, deres børn og flere andre medlemmer af den kongelige familie har også taget stilling på trappen foran Fredensborg Slot.

Resten af fødselsdagen markeres privat på slottet og inkluderer blandt andet en fødselsdagsfrokost, hvor kongeparret er værter, samt en middag om aftenen med familie, venner og repræsentanter fra hoffet.

Efter fødselsdagen tager dronning Margrethe ophold på Marselisborg Slot i Aarhus. Her plejer hun at fejre påske, men på grund af fødselsdagen er opholdet udskudt.

Dronning Margrethe bliver 85 år.

De danskere, som tjener mest, har også det højeste klimaaftryk.

Det viser en analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har lavet på baggrund af data fra Danmarks Statistik og Energistyrelsen.

Den tiendedel af danskere, som tjener mest, har et gennemsnitligt klimaaftryk på det, som svarer til 14 ton CO2 om året.

Det er næsten fire gange så meget som den tiendedel af danskerne, som tjener mindst, skriver Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i en pressemeddelelse.

Ser man på den ene procent, som tjener mest i Danmark, udleder de i gennemsnit 28,5 ton CO2.

Det er knap fire gange så meget som en gennemsnitlig dansker, som ifølge analysen udleder, hvad der svarer til 7,5 ton CO2 om året.

– De rigeste danskere har et langt højere klimaaftryk end resten af befolkningen. De flyver oftere og kører mere i bil. Men også andre dele af deres private forbrug udleder langt mere, siger Rasmus Lindø Kaslund, analytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, i en pressemeddelelse.

Analysen medtager alene udledning fra det private forbrug og ikke udledning fra eksempelvis det offentlige.

I 2023 lød det fra den grønne tænketank Concito, at hver dansker i gennemsnit udleder 13 ton CO2 om året. Her er både privatforbruget, den offentlige sektor, fritidsaktiviteter og forsikring og finans medregnet.

I analysen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd fremgår det, at den tiendedel med de højeste indkomster udleder mest på fødevarer, energi og benzin og diesel.

Den rigeste tiendedel udleder i gennemsnit 1,5 ton CO2 inden for kategorien benzin og diesel. Her udleder den fattigste tiendedel i gennemsnit 0,3 ton CO2 i samme kategori.

Det fremgår også, at den rigeste tiendedel udleder syv gange så meget på flyrejser, som den fattigste tiendedel gør.

Storbritanniens højesteret har onsdag afgjort, at ordet “kvinde” i landets ligestillingslov refererer til et biologisk køn.

Det skriver BBC.

I samme ombæring advarer højesteretsdommer Patrick Hodge mod, at dommen tolkes som en sejr for en bestemt befolkningsgruppe.

– Vi fraråder at læse denne dom som en triumf for en eller flere grupper i vores samfund på bekostning af en anden. Det er den ikke, siger han ifølge det britiske medie.

Højesteretsdommeren understreger desuden, at transpersoner stadig har beskyttelse i lovgivningen.

For at sætte pres på Hamas vil Israel fortsat blokere nødhjælp fra at komme ind i Gaza, siger Israels forsvarsminister, Israel Katz, onsdag, skriver AFP.

– Israels position er klar. Ingen humanitær hjælp vil komme ind i Gaza og blokering af denne hjælp er et af de vigtigste pressionsmidler, der forhindrer Hamas i at bruge den (nødhjælpen, red.) som et værktøj med befolkningen.

Meldingen fra Israel kommer samme dag, som Læger uden Grænser advarer om, at Israels militære operationer og blokering af humanitær hjælp har forvandlet Gaza til “en massegrav for palæstinensere og de, der hjælper dem”.

Det siger organisationen i en pressemeddelelse.

Ifølge nyhedsbureauet AFP har Israel blokeret for al nødhjælp ind i Gaza siden den 2. marts.

EU-landene er enige om at forsøge at lempe på beskyttelsen af ulve.

Det oplyser ministerrådet i en pressemeddelelse.

– I dag godkendte medlemslandenes repræsentanter Rådets mandat om at ændre ulvens beskyttelsesstatus og tilpasse EU-lovgivningen til den opdaterede Bern-konvention.

– Mandatet omfatter en målrettet ændring af habitatdirektivet – den EU-lovgivning, der gennemfører Bern-konventionen – for at afspejle det reviderede beskyttelsesniveau for ulve fra “strengt beskyttet” til “beskyttet”, står der i pressemeddelelsen.

Beslutningen er dog ikke endelig, men kræver også opbakning fra EU-Parlamentet.

EU-Parlamentet sigter mod at vedtage sin holdning i maj 2025.

Hvis EU-Parlamentet er enigt med EU-landene, vil ministerrådet derefter formelt vedtage ændringsdirektivet.

Målet med ændringen er at give mere “fleksibilitet” i forvaltningen af ulvebestande på tværs af EU-landene.

Det skal “forbedre sameksistensen og minimere indvirkningen” af den voksende bestand af ulve, hedder det i pressemeddelelsen.

Minister for grøn trepart Jeppe Bruus (S) har flere gange udtrykt ønske om at få bedre muligheder for at begrænse ulvebestanden.

– Vi har fået mange flere ulve i Danmark og Europa, og det skaber åbenlyst nogle problemer – både i de byer, hvor ulven strejfer rundt, og for de fåreavlere, der oplever angreb.

– Derfor er det meget positivt, at der er bevægelse i EU-systemet, som vil gøre det mere fleksibelt at regulere ulven, siger han i en skriftlig kommentar.

Ulven er Europas næststørste rovdyr på land. Den brune bjørn er størst.

Der er aktuelt omkring 42 ulve i Danmark, og de lever alle sammen i Jylland.

Her har de givet anledning til bekymring blandt landmænd og beboere i områder med ulve.

Der er tale om det hidtil højeste niveau i nyere tid for ulvebestanden herhjemme.

Ulveflokkene er hovedsageligt lokaliseret i Midt- og Vestjylland, hvor de har slået sig permanent ned.

Dermed kan ulven som art nu kaldes “fast etableret” i Danmark.

Selv om ulve ikke længere vil have status som “strengt beskyttede”, hvis EU-Parlamentet siger “ja” til lempelsen, så kan medlemslandene fortsat vælge at beskytte ulvene.

Ifølge aftalen kan medlemslandene selv vælge at opføre ulven som en “strengt beskyttet art”.

Det vil i givet fald ske i det enkelte lands nationale lovgivning.

Dermed kan et politisk flertal i det enkelte EU-land vælge at indføre strengere beskyttelse af ulven, end de ændrede EU-regler vil lægge op til.

Det kan eksempelvis være gennem lokale jagtforbud.

Det kan ende med at give den amerikanske chipgigant Nvidia en regning på 5,5 milliarder dollar, at den amerikanske regering har strammet sine restriktioner for eksport til Kina.

Det er i hvert faldet det beløb, som selskabet har hensat. Det skriver flere nyhedsbureauer.

Beløbet svarer til 36 milliarder kroner.

Nvidia udvikler avancerede computerchips, der blandt andet bruges til at træne kunstig intelligens, og Kina er et stort marked.

Selskabet har i forvejen været underlagt restriktioner, som har gjort, at det ikke var muligt at sælge dets stærkeste produkter til det kinesiske marked.

Det har været et resultat af kapløbet inden for kunstig intelligens, som USA gerne ser sig selv vinde.

Nvidia havde derfor udviklet en chip, som levede op til USA’s eksportregler, men disse bliver ifølge selskabet også omfattet af stramningen nu.

Kinesiske techgiganter som ByteDance, Alibaba og Tencent havde alle placeret store ordrer hos Nvidia i første kvartal, skriver tyske dpa.

Nyhedsbureauet citerer mediet The Information for, at disse ordrer kan have haft en værdi på op mod 16 milliarder dollar svarende til 105 milliarder kroner.

Nvidia meddelte tirsdag, at selskabet den 9. april blev informeret af den amerikanske regering om, at den mindre chip fremover vil kræve en licens for at blive eksporteret til Kina.

Det står imidlertid ikke klart, hvor mange licenser USA har tænkt sig at udstede, skriver Reuters.

På det såkaldte formarked i USA falder Nvidias aktie med knap syv procent klokken 10 dansk tid.

Formarkedet er et sted, hvor der kan handles, inden USA’s børser åbner officielt klokken 15.30 dansk tid.