Seneste nyheder

For at sætte pres på Hamas vil Israel fortsat blokere nødhjælp fra at komme ind i Gaza, siger Israels forsvarsminister, Israel Katz, onsdag, skriver AFP.

– Israels position er klar. Ingen humanitær hjælp vil komme ind i Gaza og blokering af denne hjælp er et af de vigtigste pressionsmidler, der forhindrer Hamas i at bruge den (nødhjælpen, red.) som et værktøj med befolkningen.

Meldingen fra Israel kommer samme dag, som Læger uden Grænser advarer om, at Israels militære operationer og blokering af humanitær hjælp har forvandlet Gaza til “en massegrav for palæstinensere og de, der hjælper dem”.

Det siger organisationen i en pressemeddelelse.

Ifølge nyhedsbureauet AFP har Israel blokeret for al nødhjælp ind i Gaza siden den 2. marts.

EU-landene er enige om at forsøge at lempe på beskyttelsen af ulve.

Det oplyser ministerrådet i en pressemeddelelse.

– I dag godkendte medlemslandenes repræsentanter Rådets mandat om at ændre ulvens beskyttelsesstatus og tilpasse EU-lovgivningen til den opdaterede Bern-konvention.

– Mandatet omfatter en målrettet ændring af habitatdirektivet – den EU-lovgivning, der gennemfører Bern-konventionen – for at afspejle det reviderede beskyttelsesniveau for ulve fra “strengt beskyttet” til “beskyttet”, står der i pressemeddelelsen.

Beslutningen er dog ikke endelig, men kræver også opbakning fra EU-Parlamentet.

EU-Parlamentet sigter mod at vedtage sin holdning i maj 2025.

Hvis EU-Parlamentet er enigt med EU-landene, vil ministerrådet derefter formelt vedtage ændringsdirektivet.

Målet med ændringen er at give mere “fleksibilitet” i forvaltningen af ulvebestande på tværs af EU-landene.

Det skal “forbedre sameksistensen og minimere indvirkningen” af den voksende bestand af ulve, hedder det i pressemeddelelsen.

Minister for grøn trepart Jeppe Bruus (S) har flere gange udtrykt ønske om at få bedre muligheder for at begrænse ulvebestanden.

– Vi har fået mange flere ulve i Danmark og Europa, og det skaber åbenlyst nogle problemer – både i de byer, hvor ulven strejfer rundt, og for de fåreavlere, der oplever angreb.

– Derfor er det meget positivt, at der er bevægelse i EU-systemet, som vil gøre det mere fleksibelt at regulere ulven, siger han i en skriftlig kommentar.

Ulven er Europas næststørste rovdyr på land. Den brune bjørn er størst.

Der er aktuelt omkring 42 ulve i Danmark, og de lever alle sammen i Jylland.

Her har de givet anledning til bekymring blandt landmænd og beboere i områder med ulve.

Der er tale om det hidtil højeste niveau i nyere tid for ulvebestanden herhjemme.

Ulveflokkene er hovedsageligt lokaliseret i Midt- og Vestjylland, hvor de har slået sig permanent ned.

Dermed kan ulven som art nu kaldes “fast etableret” i Danmark.

Selv om ulve ikke længere vil have status som “strengt beskyttede”, hvis EU-Parlamentet siger “ja” til lempelsen, så kan medlemslandene fortsat vælge at beskytte ulvene.

Ifølge aftalen kan medlemslandene selv vælge at opføre ulven som en “strengt beskyttet art”.

Det vil i givet fald ske i det enkelte lands nationale lovgivning.

Dermed kan et politisk flertal i det enkelte EU-land vælge at indføre strengere beskyttelse af ulven, end de ændrede EU-regler vil lægge op til.

Det kan eksempelvis være gennem lokale jagtforbud.

Det kan ende med at give den amerikanske chipgigant Nvidia en regning på 5,5 milliarder dollar, at den amerikanske regering har strammet sine restriktioner for eksport til Kina.

Det er i hvert faldet det beløb, som selskabet har hensat. Det skriver flere nyhedsbureauer.

Beløbet svarer til 36 milliarder kroner.

Nvidia udvikler avancerede computerchips, der blandt andet bruges til at træne kunstig intelligens, og Kina er et stort marked.

Selskabet har i forvejen været underlagt restriktioner, som har gjort, at det ikke var muligt at sælge dets stærkeste produkter til det kinesiske marked.

Det har været et resultat af kapløbet inden for kunstig intelligens, som USA gerne ser sig selv vinde.

Nvidia havde derfor udviklet en chip, som levede op til USA’s eksportregler, men disse bliver ifølge selskabet også omfattet af stramningen nu.

Kinesiske techgiganter som ByteDance, Alibaba og Tencent havde alle placeret store ordrer hos Nvidia i første kvartal, skriver tyske dpa.

Nyhedsbureauet citerer mediet The Information for, at disse ordrer kan have haft en værdi på op mod 16 milliarder dollar svarende til 105 milliarder kroner.

Nvidia meddelte tirsdag, at selskabet den 9. april blev informeret af den amerikanske regering om, at den mindre chip fremover vil kræve en licens for at blive eksporteret til Kina.

Det står imidlertid ikke klart, hvor mange licenser USA har tænkt sig at udstede, skriver Reuters.

På det såkaldte formarked i USA falder Nvidias aktie med knap syv procent klokken 10 dansk tid.

Formarkedet er et sted, hvor der kan handles, inden USA’s børser åbner officielt klokken 15.30 dansk tid.

Markant færre mennesker har krydset EU’s ydre grænser irregulært i de første tre måneder af 2025 sammenlignet med året forinden.

Det viser data fra Frontex, der er EU’s agentur for grænse- og kystbevogtning.

Ifølge agenturet er antallet af irregulære grænsekrydsninger faldet med 30 procent.

Faldet er synligt over alle de store migrationsruter ind i EU, men nedgangen i ankomster spænder fra 64 procent ved den vestlige balkanrute til otte procent ved den østerlandske rute.

Der er ikke nogen universel anerkendt definition på irregulær migration, men ifølge IOM, FN’s organisation for migration, dækker det over personer, der bevæger sig mellem grænser uden at følge de gældende regler og love.

Tallene fra det første kvartal af året bygger oven på en nedgang, der allerede var synlig i 2024.

Her faldt antallet af irregulære krydsninger over EU’s ydre grænser over hele året med 38 procent sammenlignet med året forinden.

I hele 2024 blev der ifølge Frontex registreret 239.000 irregulære grænsekrydsninger.

Over for det britiske medie The Guardian advarer menneskerettighedsgrupper dog, at der bag faldet i irregulære krydsninger ligger tilbageholdelser og dødsfald, og at man derfor ikke kan konkludere på tallene, at færre migranter forsøger at bevæge sig over grænser.

– I det omfang faldet i ankomster skyldes EU’s afskrækkende foranstaltninger, er disse foranstaltninger meget tydeligt ledsaget af menneskerettighedskrænkelser, som EU derfor er medskyldig i, siger Judith Sunderland, der er Human Rights Watchs vicedirektør for Europa og Centralasien til mediet.

Sunderland understreger, at “det ikke kun handler om statistik”, men om folk, der drukner i Middelhavet eller bliver udsat for vold og skubbet tilbage over en grænseovergang.

Samme toner lyder fra Allison West, der er juridisk rådgiver ved den europæiske menneskerettighedsorganisation ECCHR.

– Nedgangen i de officielle tal betyder ikke, at vi ser færre mennesker bevæge sig, siger hun til The Guardian og tilføjer:

– Det betyder, at vi ser flere mennesker blive indespærret under forfærdelige forhold i Libyen og Tunesien, der svarer til forbrydelser mod menneskeheden med EU-samarbejde og godkendelse.

Rollerne er byttet rundt, og danske soldater skal nu til Ukraine for at tage ved lære af ukrainske soldater. Og der er mange ting, danske soldater kan lære af ukrainerne, særligt om moderne dronekrig.

Det siger Flemming Splidsboel Hansen, som er seniorforsker hos Dansk Institut for Internationale Studier (Diis).

– Ukrainerne er ekstremt dygtige til at bruge droner, og de kan lære os noget om, hvordan vi kan anvende droner i nutidens og fremtidens krige, siger han.

Det er blevet tydeligt, at droner spiller en meget stor rolle i krig i dag, fordi de har været med til at ændre balancen, forklarer Splidsboel.

– Droner er meget omkostningseffektive, og man kan opnå meget med forholdsvis lidt. Vi kan se, at store, dyre våbensystemer kan blive sat ud af spil af nogle forholdsvis små og billige droner, siger han.

Ukraine har ifølge Flemming Splidsboel Hansen et stort katalog af droner og anvender i dag over 70 forskellige slags.

Hærchef og generalmajor Peter Boysen siger til TV 2, at Forsvaret vil sende flere hold af danske soldater til Ukraine for at deltage i kurser. Særligt skal de danske soldater tage ved lære af de seneste tre års dronekrig ved fronton.

Hærchefen understreger over for TV 2, at de danske soldater vil befinde sig langt fra fronten og være ubevæbnede.

Planen er ifølge hærchefen, at både instruktører og operative soldater fra det danske forsvar skal på kurser i Ukraine af en til to ugers varighed. Det kan ske allerede til sommer, lyder det.

Ifølge Flemming Splidsboel Hansen er det først og fremmest et signal, at danske soldater nu skal til Ukraine for at lære.

Alternativt kunne man ifølge Splidsboel eksempelvis have afholdt en træningslejr i det østlige Polen med deltagelse fra danske og ukrainske soldater.

– Det er en vild og bemærkelsesværdig udvikling. Vi er tydeligvis nået til et punkt, hvor ukrainerne skal lære os noget. Men det er også vildt, at vi nu tager ned til dem og sender et klart signal om, at vi kommer til dem, siger han.

Fra den russiske ambassadør i Danmark, Vladimir Barbin, lyder det i et skriftligt svar til TV 2, at Danmark bliver trukket dybere ind i konflikten ved at sende folk fra militæret til Ukraine for at studere kamperfaring.

Den russiske ambassadør siger, at det i Ruslands øjne er med til at eskalere konflikten yderligere.

Flemming Splidsboel Hansen ser det ikke som nogen markant optrapning, med henvisning til at de danske soldater vil være ubevæbnede og langt fra frontlinjen.

Men det er et skridt i retning af, at Danmark engagerer sig mere i krigen, lyder hans vurdering. Og så er det også med til at vænne den danske befolkning til tanken om, at der er danske soldater på ukrainsk jord.

– Det forbereder den danske offentlighed på, at vi får danske tropper i Ukraine, også selv om der er krig. Det næste skridt, som kan være at sende flere derned eller måske sende danske tropper til en afskrækkende styrke, er ikke lige så stort, som det ellers ville være, siger han.

Christine Nellemann er blevet udpeget som ny formand for Det Etiske Råd.

Det skriver Indenrigs- og Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse onsdag.

Hun har været medlem af rådet siden 2023 og har en baggrund som forsker og senest dekan på Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

I sin hidtidige rolle i rådet har hun bidraget med viden inden for sundhed, natur og fødevarer.

Det Etiske Råd nedsættes af sundhedsministeren og består af i alt 17 medlemmerne.

Det er sat i verden for eksempelvis at skabe debat om nye bio- og genteknologier, der berører menneskers liv, naturen, miljøet og fødevarer.

Rådet tager også stilling til etiske spørgsmål, der har en relation til vores sundhedsvæsen. Det kunne være et emne som abort.

Den nuværende indenrigs- og sundhedsminister, Sophie Løhde (V), siger, at rådet spiller en vigtig rolle.

– I en tid, hvor verden forandrer sig hastigt, støder vi ofte på nye etiske spørgsmål og dilemmaer, og det er godt, at Det Etiske Råd kan bidrage til samfundsdebatten med kvalificerede overvejelser og perspektiveringer, siger hun i meddelelsen.

– Jeg er glad for, at Christine Nellemann nu overtager formandsposten og stiller sig i spidsen for rådets arbejde.

53-årige Christine Nellemann overtog posten tirsdag og har dermed afløst Leif Vestergaard, som har været medlem siden 2019 og formand siden 2022.

Medlemmer udpeges for en periode på tre år og kan højst være medlem i seks år. Derfor er udskiftningen på formandsposten resultatet af den naturlige rokade.

Sophie Løhde ser blandt andet en styrke i den nye formands “engagement i aktuelle samfundsanliggender”.

– Samtidig vil jeg gerne benytte lejligheden til at sige tak til den afgående formand, Leif Vestergaard, der gennem de seneste år har ydet en stor indsats, lyder det fra ministeren.

Den kinesiske økonomi voksede med 5,4 procent i første kvartal og overgik dermed mange analytikeres forventninger.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Særligt vækst i den kinesiske industri har været medvirkende til fremgangen.

Dataene for Kinas bruttonationalprodukt (bnp) kommer imidlertid, på et tidspunkt hvor landet forbereder sig på konsekvenserne af en toldkrig med USA.

Den blev først for alvor indledt i april, hvilket vil sige begyndelsen af andet kvartal.

Toldkrigen kan potentielt spænde ben for Kinas vækst i 2025. Det vurderer Allan Sørensen, der er cheføkonom hos Dansk Industri (DI).

– Det er netop industrien, som står til at blive ramt af den høje amerikanske told, når produkterne skal sælges til USA, skriver han i en kommentar.

For to uger siden varslede den amerikanske præsident, Donald Trump, forhøjede toldsatser på blandt andet kinesiske varer.

Told er en importafgift, som lægges på varer, der produceres i udlandet. Idéen er, at de varer, der kommer ind i ens land, bliver dyrere, og at folk er mindre tilbøjelige til at købe dem.

Siden da har de to parter skiftevis forhøjet tolden på hinandens varer.

Trumps argument for højere toldsatser er, at USA ifølge ham har et handelsunderskud med mange lande herunder Kina. Det skal der rettes op på, mener han.

Intentionen er, at amerikanerne i stedet vil købe hjemlige produkter og på den måde styrke landets egen økonomi.

Først lød den amerikanske told på varer fra Kina på 34 procent. Siden er den blevet hævet flere gange og lyder nu på 145 procent.

Kina har pålagt varer fra USA en told på 125 procent.

– Kina har sat en vækstmålsætning på fem procent, men det bliver ekstremt svært at nå i år, vurderer Allan Sørensen.

– Fortsætter handelskrigen med USA, vil Kinas økonomi bremse mere op i løbet af året. Kina vil næppe opnå en vækst på meget mere end fire procent i 2025.

Forsvaret overvejer at sende hold af danske soldater til Ukraine for at deltage i kurser, men en beslutning er endnu ikke truffet.

Det siger hærchef og generalmajor Peter Boysen i et skriftligt svar til Ritzau.

Hærchefen understreger, at der på “nuværende tidspunkt ikke er truffet beslutning om at sende danske soldater på kurser eller træningsophold i Ukraine”.

– Under hærens seneste erfaringsindhentning tidligere i år tilbød ukrainerne, at danske soldater kunne deltage i korterevarende kurser og uddannelser i Ukraine, ligesom de også tilbød at sende specialister til Danmark, siger Peter Boysen.

I en artikel fra TV 2 onsdag morgen var meldingen mere konkret fra hærchefen. Her sagde han følgende:

– Vi sender nogle hold ned og kigge på, hvilke erfaringer ukrainerne har gjort – first hand. Så de, der opererer med det til daglig, og ikke bare mig, kommer ned og får den erfaring.

Forsvaret understreger i en skriftlig meddelelse onsdag formiddag, at det ikke er nyt, at Forsvaret har haft personel i Ukraine med henblik på erfaringsudveksling. Det har dog i første omgang omfattet personel på chefniveau, lyder det.

Det bliver samtidig understreget, at det kun er på tale, at forsvarets personel skal på kurser. De skal ikke deltage i uddannelse og træning af ukrainsk personel i Ukraine.

Der er “alene tale om erfaringsindsamling, hvor de deltagende kursister lærer af de ukrainske erfaringer på kamppladsen”, skriver Forsvarskommandoen.

Til TV 2 har hærchefen fortalt, at danske soldater vil blive sendt afsted ubevæbnede og kommer fra flere forskellige regimenter i hæren.

Hærchefen understregede i den forbindelse også, at soldaterne vil befinde sig langt fra fronten under et eventuelt ophold i Ukraine.

Soldaterne skal ikke aktivt deltage i krigen, men i stedet “selv drage sig erfaringer”, lød det.

De danske repræsentanter vil sandsynligvis komme til at opholde sig ved træningscentre i det vestlige Ukraine.

Målet med de mulige kurser er særligt, at danske soldater skal tage ved lære af tre års dronekrig fra krigen i Ukraine.

Det vækker utilfredshed på den russiske ambassade i København, at danske soldater måske skal træne på ukrainsk jord.

Ruslands ambassadør i Danmark, Vladimir Barbin, siger i en skriftlig kommentar til TV 2, at det “trækker Danmark dybere ind i konflikten” i Ukraine og “fremprovokerer en yderligere ukontrolleret eskalering af den”.

Ritzau har forsøgt at få en kommentar fra forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), men ministeriet henviser til Forsvarskommandoen.

Forsvarsoprustningen er steget markant, og med den mulige træning af danske soldater på ukrainsk jord tages der yderligere et skridt.

Generelt set er det danske forsvar i gang med at styrke sin brug af droner markant.

I marts lancerede forsvarsministeren et nyt dronecenter til Forsvaret i Odense.

Dronecenteret ventes at huse cirka 100 militære og civile medarbejdere, når det er fuldt bemandet og operativt i 2026.

Dronerne skal bruges bredt i hele Forsvaret på alt fra faste installationer som flyve- og flådestationer til Søværnets skibe, hærenheder og kritisk infrastruktur.

Landene i Verdenssundhedsorganisationen (WHO) nåede natten til onsdag efter flere års forhandlinger til enighed om en fælles håndtering af fremtidige pandemier.

Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Aftalen, der blev indgået i Genève i Schweiz, skal hindre en gentagelse af coronapandemien.

Der blev forhandlet til sent ud på natten for at få løst de sidste uenigheder, der blandt andet bestod i, hvordan de mere velhavende lande kan støtte fattigere lande med vacciner og test.

En væsentlig del af aftalen omhandler hastigheden af vidensdeling med farmaceutiske virksomheder, så de hurtigere kan udvikle produkter til at bekæmpe truende pandemier.

Landene nåede i mål med den nye aftale, der fylder 32 sider, omkring klokken 02.00 natten til onsdag.

Aftalen bliver mødt med stor glæde af WHO’s generaldirektør, Tedros Adhanom Ghebreyesus.

– I aften markerer en milepæl i vores rejse sammen mod en mere sikker verden.

– Verdens nationer har skrevet historie i Genève, siger WHO-chefen.

Fra 2019 og de følgende år døde flere millioner på verdensplan med coronasmitte. Samtidig påførte pandemien nedlukninger i de fleste lande i månedlange perioder.

Fem år efter coronapandemiens udbrud er der en voksende bekymring for nye trusler mod verdenssundheden.

USA har på det seneste haft udfordringer med spredning af mæslinger, mens DR Congo er ramt af et udbrud af sygdommen mpox, også kaldet abekopper.

Flere lande kæmper desuden med spredning af fugleinfluenza. I januar registrerede USA det første dødsfald hos et menneske efter smitte med fugleinfluenzavarianten H5N1.

Tidligere i april rapporterede Mexico også om det første dødsfald forårsaget af fugleinfluenza. Der var tale om en treårig pige, som på grund af infektionen døde af organsvigt.

Efter en årrække med rekordoverskud kigger banksektoren ind i en periode med faldende indtægter.

For Nordea har det indtil videre medvirket til et overskud efter skat i første kvartal, der er ni procent mindre end det tilsvarende resultat sidste år.

Det viser bankens regnskab for årets første tre måneder, som er blevet offentliggjort onsdag morgen.

Nordea endte perioden med et overskud efter skat på 1,2 milliarder euro i første kvartal, hvilket svarer til godt 9,2 milliarder kroner.

Nedgangen er blandt andet et resultat af, at renteindtægterne er faldet med seks procent. De udgjorde 1,8 milliarder euro i første kvartal.

Derudover har Nordea haft flere udgifter til sine investeringer i forskellige dele af forretningen, der blandt andet omfatter cybersikkerhed og kunstig intelligens.

Set i lyset af den geopolitiske usikkerhed, der udspiller sig i disse måneder, er Nordeas topchef, Frank Vang-Jensen, tilfreds med resultatet.

– Handelsspændinger og geopolitiske udfordringer har øget usikkerheden betydeligt, siger han i regnskabet.

– Selv om toldsatser ikke er nyttige, er de nordiske lande – som anerkendes for deres finanspolitiske styrke og konkurrencedygtige virksomheder – bedre positioneret end mange andre til at klare sig gennem perioder med uro.

I den seneste tid er der kommet skiftende meldinger om forhøjede toldsatser fra den amerikanske præsident, Donald Trump.

I øjeblikket har han sat sine toldplaner delvist på pause for langt de fleste lande, mens der sideløbende udspiller sig en decideret toldkrig mellem USA og Kina.

Kina har nemlig valgt at svare igen på Trump forhøjede toldsatser.

Usikkerheden har ikke fået Nordea til at pille ved sine forventninger til året, så den regner fortsat med en egenkapitalforretning på mere end 15 procent.

Begrebet dækker over, hvor stort et afkast banken kan skabe på sin kapital.

Boligkøberne har i løbet af årets første tre måneder haft travlt med at sætte deres underskrift på en købsaftale.

I første kvartal blev der solgt 22.632 boliger, hvilket svarer til en stigning på knap 23 procent sammenlignet med den tilsvarende periode sidste år.

Det viser en ny opgørelse fra Boligsiden.

Aktiviteten fra årets start er kun set højere en enkelt gang i statistikkens levetid, der strækker sig tilbage til 2011.

Det var i 2021, da coronapandemien rasede, og boligmarkedet var glohedt. Her blev 34.051 boliger solgt i første kvartal.

– Det er markante ændringer i handelsaktiviteten, som vi ser i øjeblikket, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør og boligøkonom på Boligsiden.

– Vi kan se, at udviklingen afspejler de sædvanlige sæsonudsving, og derfor ser vi også en stigning i antal handler i marts. Men samtidig har vi generelt set flere købere i de seneste måneder, og der lader til at være skruet lidt mere op for tempoet.

Den stigende interesse gør sig gældende for både huse, lejligheder og ferieboliger.

Særligt interessen for at købe villaer og rækkehuse har været stor fra årets begyndelse, påpeger Birgit Daetz.

– Det er værd at bemærke, at det er i samtlige landsdele, at vi ser et stigende salg i første kvartal sammenlignet med sidste år, siger hun med henvisning til den del af boligmarkedet.

I forhold til salget af lejligheder og sommerhuse er det for et første kvartal blevet overgået to gange tidligere.

For lejligheder har salget fået en bedre start på et år i 2017 og 2021, mens aktiviteten på sommerhusmarkedet var højere fra årets begyndelse i 2020 og 2021.

– Når det er sagt, så er det et højt antal lejlighedshandler, vi har set i starten af i år, og det er også højere end det niveau, vi så i årene før corona.

– Det tyder på optimisme blandt boligkøberne, lyder det videre fra boligøkonomen.

Hongkongs postvæsen indstiller pakkepost til USA, efter at landet har indført omfattende told på varer fra Hongkong.

Det er urimeligt, mener postvæsnet, at borgerne i Hongkong skal betale “ublu” afgifter for at sende en pakke til USA, skriver postvæsnet i en pressemeddelelse.

– USA er urimelig, mobber og indfører told på krænkende vis. Hongkong Post vil absolut ikke indkræve nogen såkaldt told på vegne af USA, lyder det også fra Hongkong Post.

I første omgang vil postvæsnet ikke længere tage imod pakker, der skal fragtes til USA med skib. Den politik træder i kraft med det samme, lyder det.

Fra 27. april indstiller selskabet også pakkepost, der bliver fløjet til USA.

USA har på ordre fra præsident Donald Trump indført told på samlet set 145 procent på varer fra Kina. Den toldsats gælder også Hongkong.

Kina har omvendt indført told på amerikanske varer på 125 procent. Fra Hongkong har det dog lydt, at man som udgangspunkt ikke vil svare tilbage med told.

AFP

Apples hovedleverandører i Indien sendte i marts iPhones til en værdi af knap to milliarder dollar til USA, forud for at Donald Trumps toldsatser mod landet trådte i kraft.

Det svarer til godt 13 milliarder kroner.

Leverandørerne hedder Foxconn og Tata Electronics og sendte i alt 600 ton telefoner til USA.

Det gjorde man for at sikre et tilstrækkeligt lager på et af selskabernes største markeder og også af bekymring for, at toldsatserne ville presse omkostningerne op.

I april indførte den amerikanske præsident, Donald Trump, 26 procent told på al import fra Indien. Trump har siden sat de fleste toldsatser på pause.

Foxconn sendte smartphones til USA for i alt 1,31 milliarder dollar i marts. Det er det højeste beløb, som Foxconn nogensinde har eksporteret iPhones for. Det svarer til forsendelserne i januar og februar til sammen.

Dermed ender Foxconns samlede eksport fra Indien til USA i 2025 på 5,3 milliarder dollar – 35 milliarder danske kroner.

Tata Electronics sendte iPhones for i alt 612 millioner dollar til USA i marts.

Apple, Foxconn og Tata har ikke umiddelbart reageret på nyhedsbureauet Reuters’ anmodninger om kommentarer.

Tolddata viser, at alle Foxconns forsendelser til USA landede i byer som Los Angeles, New York og Chicago.

Trump har undtaget smartphones og anden elektronik fra de høje toldsatser. Disse produkter importeres hovedsageligt fra Kina. Han har senere indikeret, at undtagelserne vil være kortvarige.

Den amerikanske told på kinesiske varer er for nuværende på 145 procent. Som modsvar har Kina indført en told på amerikanske varer på 125 procent.

For at fremskynde forsendelserne lykkedes det Apple at lave en aftale med de indiske lufthavnsmyndigheder om at reducere tiden, som det tager at komme igennem tolden i Chennai-lufthavnen i det sydlige Indien, fra 30 til 6 timer.

Mindst seks fragtfly blev brugt til forsendelserne, lyder det fra en anonym kilde.

Reuters

USA’s præsident, Donald Trump, har tirsdag underskrevet et dekret, der har til formål at opnå lavere priser på medicin i USA.

Trump vil blandt andet give delstaterne bedre mulighed for at tilbyde billigere medicin til deres borgere ved at importere direkte fra lande, hvor priserne er lavere.

Delstaten Florida fik sidste år lov af den amerikanske regering til at importere fra Canada, men andre stater fik ikke grønt lys. Her mener Trump altså, at det skal være nemmere at få en sådan tilladelse.

USA har nogle af verdens højeste medicinpriser.

Samtidig er landet med over 300 millioner indbyggere et vigtigt marked for mange medicinalvirksomheder, herunder danske Novo Nordisk.

Foruden mere import fra lande med lave medicinpriser handler Trumps dekret også om at ændre i reglerne for, hvornår Medicare kan begynde at forhandle om priser.

Medicare er en offentlig sundhedsforsikring for borgere over 65 år og personer med visse lidelser.

I dag er der forskellige regler, afhængig af om der er tale om medicin, der skal indtages oralt eller som indsprøjtninger.

Reglerne skal ensrettes, mener Trump. Han går dog ikke i dekretet i detaljer om, hvordan ensretningen skal ske.

Allerede under Joe Bidens tid som præsident blev der i USA arbejdet på at få medicinpriserne ned.

I 2024 forhandlede den amerikanske regering sig frem til prisnedsættelser på mellem 38 og 79 procent på ti populære, receptpligtige lægemidler, som bliver brugt af Medicare. Besparelserne vil gælde fra 2026.

I januar i år meldte den amerikanske regering så ud, at turen var kommet til 15 andre lægemidler, herunder Wegovy og Ozempic fra Novo Nordisk.

Begge præparater indeholder semaglutid, som hæmmer appetitten. Lægemidlerne udskrives til patienter med sukkersyge eller som hjælp til vægttab.

USA ønsker i forhold til de 15 udvalgte lægemidler at forhandle priser, der skal gælde for Medicare fra 2027.

Omkring 2,3 millioner Medicare-patienter fik sidste år et Novo-middel med semaglutid.

AFP

Joe Biden bruger sin første offentlige tale, siden han forlod præsidentembedet i januar, til at udtale sig kritisk om Trump-administrationen.

Det skriver NBC News.

Biden holdt talen i Chicago i den amerikanske delstat Illinois på en konference arrangeret af en organisation, der kæmper for handicappedes rettigheder.

Talen varede en halv time. Her omtalte Biden ikke sin efterfølger, Donald Trump, ved navn, men kaldte ham i stedet for “ham fyren”.

Han sagde, at “på under 100 dage har den nye administration forårsaget så meget skade og ødelæggelse. Det tager nærmest vejret fra en”.

– Vi kan ikke fortsætte sådan her – som en splittet nation, så splittede som vi er. Som sagt: Jeg har gjort det her i lang tid. Vores land har aldrig været så splittet, siger han ifølge NBC News.

Han tager desuden det agentur, som blandt andet udbetaler sociale ydelser, Social Security Administration (SSA), i forsvar, og siger, at det er “mere end et regeringsprogram”.

Han siger, at Trump-administrationen, der har foretaget massive nedskæringer i statens arbejdsstyrke og også SSA, har brugt “en økse” på agenturet.

Talsmand for Det Hvide Hus Steven Cheung udtaler efter talen skarp kritik af Biden og siger, at hans “usammenhængende tale” viser, at han har et “svageligt sind”, som har nået “et nyt lavpunkt”.

Valgobservatører afviser, at der har været valgsvindel under præsidentvalget i Ecuador, hvor den siddende præsident blev genvalgt.

Fra både landets valgkomité og observatører fra EU og OAS lyder det, at valget er gået til på ordentlig vis.

OAS er en sammenslutning af lande i Nord- og Sydamerika.

Efter præsidentvalget søndag sagde valgets taber, Luisa Gonzalez, at hun ikke anerkendte valgresultatet.

Men Daniel Noboas genvalg som præsident i det sydamerikanske land er altså helt efter bogen, slår valgobservatørerne fast.

Valghandlingen har været transparent, siger de.

Nogle timer efter at valgstederne lukkede i Ecuador søndag, meldte valgkomitéen, at Daniel Noboa havde vundet med knap 56 procent af stemmerne.

Luisa Gonzalez fik omvendt lidt over 44 procent af stemmerne.

Befolkningen i Ecuador skulle stemme i en anden runde, fordi der i første runde i februar ikke var nogen kandidater, der fik over halvdelen af stemmerne.

De to med flest stemmer – Noboa og Gonzalez – gik videre til anden valgrunde.

I første runde var det kun omkring 16.000 stemmer, der adskilte dem – en ganske lille procentdel i et land med næsten 18 millioner indbyggere.

Det var derfor forventningen, at det ville blive et meget tæt valg, men sådan endte det altså ikke.

Efter valget sagde Luisa Gonzalez, at hun ville kræve en omtælling, men hun har endnu ikke formelt anmodet om det, oplyser Ecuadors valgkomité.

37-årige Daniel Noboa, der er arving til et bananimperie, blev præsident i 2023.

Han blev valgt af folket til at overtage resten af embedsperioden for præsidenten Guillermo Lasso, som udskrev valg for at undgå en rigsretssag.

En af Noboas store opgaver bliver at få bugt med den omfattende narkokriminalitet, der finder sted i Ecuador, hvor karteller kæmper om de gode smuglerruter, herunder adgang til landets havne.

AFP

Trump-administrationen har overdraget kontrollen med knap 450 kvadratkilometer statsejet jord langs grænsen til Mexico til det amerikanske militær.

Det skal hjælpe med at stoppe ulovlig indvandring, oplyser USA’s indenrigsministerium.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har desuden tirsdag underskrevet et notat, som handler om at stoppe ulovlige migranter i USA fra at få adgang til sociale ydelser.

Det oplyser Det Hvide Hus.

Nogle migrantarbejdere får arbejde i USA ved at bruge falske eller lånte personnumre og betaler til sociale ydelser. I henhold til gældende lov har de dog ikke ret til sociale ydelser.

Notatet pålægger administrationen at sikre, at illegale indvandrere ikke modtager midler, som de ikke har ret til. Det skal blandt andet gøres ved at stoppe betalinger til afdøde personer eller illegale migranter.

Desuden vil der blive etableret et program rettet mod at retsforfølge bedrageri inden for de sociale sundhedsprogrammer Medicare og Medicaid.

Tiltagene er en del af Trumps omfattende indsats mod indvandring. Efter sin indsættelse i januar erklærede han ulovlig indvandring for en national nødsituation, og militæret fik til opgave at hjælpe med grænsesikkerheden.

Området, der skal overdrages til militæret, går gennem amterne Hidalgo, Luna og Dona Ana i delstaten New Mexico. Kontrollen med området vil blive overført til hæren i tre år, lyder det fra indenrigsministeriet.

Overdragelsen skal hjælpe med at bremse narko- og menneskehandel samt indsmuglig af migranter, lyder det fra indenrigsministeriet.

Det er ikke det eneste tiltag, som Trump har offentliggjort natten til onsdag.

Trump siger i et interview med Fox News, at hans regering er ved at oprette et “selvudvisningsprogram”. Det omfatter, at USA giver illegale indvandrere et beløb og en flybillet til at forlade landet.

Han siger videre, at regeringen vil samarbejde med migranterne om at komme tilbage til USA, “hvis de opfører sig ordentligt”.

Reuters

En mand er natten til onsdag blevet anholdt og sigtet for at have sat ild til rådhuset i Frederikssund.

Det oplyser vagtchef hos Nordsjællands Politi Kaspar Bengtsson tidligt onsdag morgen.

Manden, der er 31 år, blev anholdt, efter at politiet på overvågningsmateriale havde set en mand med en benzindunk ved rådhuset.

– Vi arbejder ud fra en hypotese om, at branden var påsat.

– Vi har anholdt en mand, der er sigtet for forsætlig brandstiftelse, siger Kaspar Bengtsson.

Branden er blevet slukket over natten, men det står endnu ikke klart, hvor omfattende skaderne på bygningen er, siger vagtchefen.

– Det ser umiddelbart ud til, at der kun har været ild i en tilbygning, men at røgen har spredt sig meget, siger han.

Politiet fik anmeldelsen klokken 00.02. Den gik på, at der var kraftig røgudvikling fra taget på rådhuset, der ligger på adressen Torvet 2.

Der har ikke været meldinger om nogen tilskadekomne, og der er ikke nogen, der er blevet evakueret, oplyste vagtchefen tidligere på natten.

Hjemmeværnet er blevet sat ind for at bevogte området, som fortsat er afspærret onsdag morgen.

Manden fremstilles i grundlovsforhør ved Retten i Hillerød klokken 14.00, oplyser Nordsjællands Politi onsdag formiddag.

Den paramilitære gruppe Rapid Support Forces (RSF) i Sudan siger tirsdag, at den har etableret en regering, der afspejler “Sudans sande ansigt”.

RSF har siden 2023 været i konflikt med den sudanske hær – en krig der har kostet titusinder af mennesker livet og drevet næsten 13 millioner på flugt.

Tirsdag gik konflikten ind i sit tredje år.

– Ved dette jubilæum er vi stolte af at kunne erklære, at vi har etableret Regeringen for Fred og Sammenhold, en bred koalition, der afspejler Sudans sande ansigt, siger RSF-lederen, Mohamed Hamdan Daglo, i en udtalelse på beskedtjenesten Telegram.

Han tilføjer, at gruppen sammen med civile og politiske aktører har underskrevet en “overgangsforfatning”. Den skal lede til et nyt Sudan, lyder det fra den paramilitære leder.

Han uddyber ikke, hvilke aktører der har skrevet under på forfatningen.

Ifølge forfatningen skal der være et råd med 15 medlemmer og en præsident i spidsen. Rådet skal “repræsentere alle regioner og repræsentere vores frivillige sammenhold”, lyder det.

Analytikere har tidligere advaret om, at konflikten i Sudan kan resultere i, at landet bliver splittet i to dele.

Især i den vestlige Darfur-region står RSF stærkt, og den paramilitære gruppe har for nylig indledt en offensiv mod El-Fasher, den sidste by i regionen, som ikke er under gruppens kontrol.

Mere end 400 mennesker har mistet livet i offensiven ifølge FN.

Den voldsomme konflikt har vakt international bekymring, og tirsdag opfordrer G7-landenes udenrigsministre i en fælles udtalelse til en øjeblikkelig våbenhvile i Sudan.

Ministrene fordømmer samtidig angrebene fra RSF.

G7 er en sammenslutning af landene Canada, Frankrig, Italien, Japan, Storbritannien, Tyskland og USA. EU er desuden med til møderne.

AFP

FC Barcelona havde allerede det ene ben videre, og efter returopgøret i Dortmund tirsdag aften, kan spanierne godt begynde forberedelserne til semifinalerne i årets Champions League.

Selv om Dortmund startede med fuld fart, var tyskerne aldrig tæt på at indhente Barcelonas 4-0-føring fra første opgør.

Dortmund vandt godt nok returopgøret 3-1, og det betyder, at Hansi Flicks spanske tropper er semifinaleklar med sammenlagt 5-2 over det tyske mandskab.

Barcelonas semifinalemodstander findes onsdag, når Inter tager imod Bayern München. Det italienske mandskab vandt det første opgør 2-1.

Det var et forvandlet Dortmund-mandskab, der åbnede returkampen i forhold til det første møde i sidste uge.

Tyskerne åbnede i et hårdt pres, og inden der var gået et kvarter, gav det pote.

Barcelona-keeper Wojciech Szczesny kom for voldsomt ud og nedlagde Pascal Groß. Efterfølgende var Serhou Guirassy kølig fra straffesparkspletten, da han elegant leverede en “Panenka” og chippede bolden op i nettaget.

Efter en intens indledning, hvor der ikke var meget, der fungerede for Barcelona, arbejdede de spanske gæster sig ind i kampen og fik bedre kontrol.

Det varede til pausefløjt, hvorefter Dortmund åbnede anden halvleg lige så intenst som i første halvleg, og denne gang var der endnu hurtigere gevinst.

I de første minutter skabte tyskerne flere store chancer, og efter fire minutter satte Guirassy sidste hoved en god hjørnesparkskombination.

Bedst som man troede, at nu ville Dortmund for alvor trykke på for et comeback, gik det dog galt i den anden ende.

Barcelonas Fermin Lopez sendte et hårdt indlæg i feltet, og det håndterede midtstopper Ramy Bensebaini klodset og sendte bolden i eget mål.

Det tog fuldstændig modet fra tyskerne. Der kom dog fik en lille livline med et kvarter igen. Barcelonas Ronald Araujo clearede bolden direkte i støvlen på Guirassy, der fuldførte sit hattrick.

Værterne satsede desperat til sidst, men var aldrig for alvor tæt på det store comeback.