Seneste nyheder

FC Barcelona havde allerede det ene ben videre, og efter returopgøret i Dortmund tirsdag aften, kan spanierne godt begynde forberedelserne til semifinalerne i årets Champions League.

Selv om Dortmund startede med fuld fart, var tyskerne aldrig tæt på at indhente Barcelonas 4-0-føring fra første opgør.

Dortmund vandt godt nok returopgøret 3-1, og det betyder, at Hansi Flicks spanske tropper er semifinaleklar med sammenlagt 5-2 over det tyske mandskab.

Barcelonas semifinalemodstander findes onsdag, når Inter tager imod Bayern München. Det italienske mandskab vandt det første opgør 2-1.

Det var et forvandlet Dortmund-mandskab, der åbnede returkampen i forhold til det første møde i sidste uge.

Tyskerne åbnede i et hårdt pres, og inden der var gået et kvarter, gav det pote.

Barcelona-keeper Wojciech Szczesny kom for voldsomt ud og nedlagde Pascal Groß. Efterfølgende var Serhou Guirassy kølig fra straffesparkspletten, da han elegant leverede en “Panenka” og chippede bolden op i nettaget.

Efter en intens indledning, hvor der ikke var meget, der fungerede for Barcelona, arbejdede de spanske gæster sig ind i kampen og fik bedre kontrol.

Det varede til pausefløjt, hvorefter Dortmund åbnede anden halvleg lige så intenst som i første halvleg, og denne gang var der endnu hurtigere gevinst.

I de første minutter skabte tyskerne flere store chancer, og efter fire minutter satte Guirassy sidste hoved en god hjørnesparkskombination.

Bedst som man troede, at nu ville Dortmund for alvor trykke på for et comeback, gik det dog galt i den anden ende.

Barcelonas Fermin Lopez sendte et hårdt indlæg i feltet, og det håndterede midtstopper Ramy Bensebaini klodset og sendte bolden i eget mål.

Det tog fuldstændig modet fra tyskerne. Der kom dog fik en lille livline med et kvarter igen. Barcelonas Ronald Araujo clearede bolden direkte i støvlen på Guirassy, der fuldførte sit hattrick.

Værterne satsede desperat til sidst, men var aldrig for alvor tæt på det store comeback.

Det er ikke kun boligejere, som kan stå til at skulle betale højere boligskatter efter en ny ejendomsvurdering.

Region Hovedstaden har udsigt til en mulig trecifret millionstigning i sin årlige dækningsafgift på grund af nye vurderinger for blandt andet Rigshospitalet og Bispebjerg Hospital.

Det fremgår af et notat fra regionens embedsværk, som Berlingske har set.

Regionen vurderer, at der kan komme en stigning på 145 millioner kroner, hvilket ifølge Berlingske ville være en fordobling af den nuværende dækningsafgift.

Desuden er der lagt op til, at der skal ske en efterbetaling for 2023 og 2024.

Christoffer Buster Reinhardt (K), som er formand for sundhedsudvalget i Region Hovedstaden kalder det over for Berlingske himmelråbende.

– De penge vil jo skulle tages direkte fra patienterne og indsatsen for eksempelvis at få reduceret ventelisterne. Det er helt urimeligt. Staten må selvfølgelig gå ind og tage ansvar og sige, at betalingen ikke skal stige så voldsomt – medmindre man mener, at det er vigtigere at få de penge ind til Skat frem for til sundhedsvæsnet, siger han til avisen.

Dækningsafgiften er en ejendomsskat for erhvervsejendomme. Den opkræves i 33 ud af landets 98 kommuner.

Den endelige vurdering af regionens ejendomme ventes i efteråret.

Ifølge Berlingske skyldes stigningen, at Vurderingsstyrelsen vil kategorisere regionens bygninger i kategorien “kontor, butik mv.” frem for “lager, logistik og industri”.

Avisen skriver, at både Danske Regioner og Region Hovedstaden forsøger at få ændret bygningernes status i vurderingssystemet.

Region Hovedstadens mulige ekstraregning kommer efter et længere forløb, hvor flere boligejere kunne berette om, hvad de mente var skæve ejendomsvurderinger.

Berlingske har spurgt skatteminister Rasmus Stoklund (S), hvad han tænker om den mulige ekstraregning og en mulig løsning.

Skatteministeriet har henvist til Vurderingsstyrelsen, som oplyser til avisen, at man ikke kan svare på dens spørgsmål på nuværende tidspunkt.

De jordanske myndigheder har forpurret et komplot, som udgjorde en trussel mod Jordans nationale sikkerhed.

I den forbindelse er 16 personer blevet anholdt.

Det oplyser landets premierministerkontor og ministeriet for efterretninger ifølge nyhedsbureauet Reuters.

De anholdte er alle medlemmer af Det Muslimske Broderskab og er blevet trænet og har fået økonomisk støtte i Libanon, oplyser myndighederne.

Det Muslimske Broderskab afviser dog i et svar til Reuters, at den islamistiske bevægelse har noget med det påståede komplot at gøre.

I forbindelse med sagen har myndighederne blandt andet fundet en dronefabrik og en raket, der var klar til affyring.

– Sammensværgelsen havde som mål at skade den nationale sikkerhed, skabe kaos og forårsage materielle ødelæggelser i kongeriget, står der i en udtalelse fra ministeriet for efterretninger.

De anholdte er sigtet for blandt andet fremstilling og import af raketter og for besiddelse af eksplosiver.

Ifølge de jordanske myndigheder handler sagen desuden om rekruttering og træning af personer, der skulle deltage i sammensværgelsen.

De skal være rekrutteret både i og uden for Jordan.

Det seneste år har jordansk politi flere gange stoppet våbensmuglere med våben, der ifølge Jordan skulle fragtes til Vestbredden, som er besat af Israel.

Vestbredden grænser op til Jordan mod øst.

I den forbindelse har de jordanske myndigheder anholdt flere jordanere, der sættes i forbindelse med palæstinensiske militante.

Sikkerhedskilder oplyser til Reuters, at den aktuelle sammensværgelse sættes i forbindelse med Iran og Irans allierede, som ifølge Jordan har forsøgt at rekruttere agenter, der skal udføre sabotage i landet.

Jordan er – i modsætning til Iran – allieret med USA, og der er flere end 3500 amerikanske soldater udstationeret i landet.

Nikolaj Ehlers er ude i minimum en uge, efter at den danske ishockeyspiller i weekenden udgik med en skade for sit hold, Winnipeg Jets, i opgøret mod Chicago Blackhawks.

Det siger NHL-danskerens træner, Scott Arniel, ifølge holdets hjemmeside.

– Nikolajs status er fra uge til uge, lyder det fra Arniel.

– Han blev skadet igen, da han kørte ind i linjedommeren.

Ehlers blev liggende på isen efter et tilfældigt sammenstød med en dommer og måtte have to holdkammerater til at slæbe sig ud af isen.

Skaden kommer på noget nær det værst tænkelige tidspunkt for danskeren.

Slutspillet skal netop til at begynde i den bedste nordamerikanske ishockeyliga, og her har Winnipeg Jets stor forhåbninger.

Det canadiske mandskab er blandt favoritterne til at gå hele vejen og har med en kamp tilbage af grundspillet vundet den vestlige konference.

Ehlers har haft en stor rolle i holdets offensiv i løbet af sæsonen. Den danske forward har noteret sig for 24 mål og 39 assister i 69 kampe.

Dele af Jylland er plaget af ulve, og det skal derfor være muligt at skyde problemulve, som angriber får.

Det mener Venstre-formand og forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), som tirsdag aften er på besøg i Varde, hvor lokale fåreavlere har været hårdt plaget af ulveangreb.

– Vi kan ikke acceptere, at familier og fåreavlere i store dele af Jylland skal leve i frygt for, hvor ulven slår til næste gang, siger Troels Lund Poulsen i en skriftlig kommentar.

Han foreslår at ændre loven, så Danmark indfører samme regler som i Sverige, hvor man må skyde ulve, der angriber husdyr eller befinder sig i indhegnede områder beregnet til husdyr.

– Vi skal have trygheden tilbage, og vi skal sikre, at vores fåreavlere ikke længere skal gå i frygt for at få lemlæstet deres dyr, siger Troels Lund Poulsen.

Danmark er bundet af EU-lovgivning, som dikterer, at ulven er “strengt beskyttet”.

Det betyder, at Danmark kun må tillade skydning af ulve, som er kategoriseret som problemulve. Det er ulve, som gentagne gange angriber husdyrhold eller kommer for tæt på byerne.

EU-lov siger, at man kun må skyde problemulve, men definerer ikke, hvornår en ulv er en problemulv. Det er op til medlemslandene – som Danmark – selv at bestemme, hvor strenge kriterierne skal være.

Det er ifølge danske regler ikke nok, at en ulv bliver stemplet som problemulv, før den må skydes.

Den skal også være “bag et ulvesikkert hegn eller i nærheden af et ulvesikkert hegn efter et angreb” på husdyr. Det har Jyllands-Posten beskrevet.

Samtidig skal der også være “fuld sikkerhed for, at der er tale om den rigtige ulv, før den skydes”. Det oplyser Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, som er den ansvarlige myndighed for ulve i Danmark.

Forslaget er et skridt på vejen, men slet ikke godt nok, hvis man spørger Danmarksdemokraternes formand, Inger Støjberg.

– Det er som om, at hvis Troels Lund ikke har fået øjnene op, så i hvert fald har lukket det ene øje op og kan se, at det er et meget stort problem, siger hun.

Står det til Danmarksdemokraternes formand skal samtlige ulve i Danmark skydes. Det strider dog imod EU-lovgivningen på området.

Troels Lund Poulsen udtaler sig som Venstres formand og ikke på vegne af regeringen, som endnu ikke er kommet med et færdigt bud på en løsning.

Han uddyber til TV Syd, som er til stede under hans besøg, at han ikke har en fuldstændig færdig model med, men at tiden er inde til at tænke anderledes.

I en skriftlig kommentar siger minister for grøn trepart Jeppe Bruus (S), at han arbejder på at gøre det nemmere at regulere ulve, som kommer for tæt på mennesker og husdyr.

– Det indbefatter også at ændre dansk og europæisk ulvelovgivning, skriver han.

Ministeren forholder sig i den skriftlige kommentar ikke direkte til meldingen fra Venstres formand.

En ulv kan dog reguleres i Danmark, hvis Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø giver dispensation til det, fordi der er tale om en problemulv.

Men en sådan dispensation er aldrig blevet givet.

En ulv kan blive stemplet som en problemulv af myndighederne, hvis den eksempelvis mangler instinktiv skyhed over for mennesker eller angriber husdyr bag ulvesikret hegn flere gange.

Der har gennem længere tid været politisk debat om den danske ulvebestand. Blandt andet efter der er i år blev registreret det første ulveangreb bag et ulvesikret hegn.

Antallet af ulve i Danmark er vokset år for år siden artens genindvandring for 13 år siden.

Den tidligere peruanske præsident Ollanta Humala er tirsdag blevet idømt 15 års fængsel for ulovligt at have modtaget kampagnepenge fra det brasilianske byggefirma Odebrecht.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ekspræsidentens hustru, Nadine Humala, er også idømt 15 års fængsel i bestikkelsessagen, som trækker tråde til flere af Perus tidligere præsidenter.

Kampagnepengene blev betalt i forbindelse med valgkampen i Peru i 2011.

Her vandt Ollanta Humala, som var præsident fra 2011 til 2016.

Han ventes at skulle afsone sin straf på en særlig politibase, der er opført med henblik på at huse netop dømte peruanske politikere.

På basen afsoner de tidligere præsidenter Alejandro Toledo og Pedro Castillo, mens Alberto Fujimori, som var Perus præsident fra 1990 til 2000, sad i fængslet indtil sin løsladelse i 2023.

Alejandro Toledo blev sidste efterår idømt 20 års fængsel. Ligesom Humala blev han kendt skyldig i at have modtaget bestikkelse fra Odebrecht.

Pedro Castillo er ikke dømt endnu, men er varetægtsfængslet og tiltalt for magtmisbrug og kupforsøg.

Alberto Fujimori var dømt for korruption og brud på menneskerettighederne.

Retssagen mod Ollanta Humala har varet tre år, mens politiets efterforskning af sagen går helt tilbage til 2016.

Odebrecht har erkendt at have uddelt penge til regeringer flere steder i Latinamerika for at udbygge virksomhedens imperium.

Selskabet skiftede i 2020 navn til Novonor og er nu under konkursbehandling, skriver Reuters.

I alt fire forhenværende peruanske præsidenter er blevet sat i forbindelse med sagen. Foruden Ollanta Humala og Alejandro Toledo er det Alan Garcia og Pedro Pablo Kuczynski.

Alan Garcia begik selvmord i 2019, da politiet var på vej ind i hans hjem for at anholde ham i sagen om formodet korruption.

Pedro Pablo Kuczynskis rolle i sagen er blevet efterforsket og han har været i husarrest, men er endnu ikke dømt.

På grund af mangel på kvalificeret sundhedsfagligt personale, kan gravide ikke føde på regionssygehusene i de grønlandske byer Qaqortoq og Sisimiut i resten af 2025.

Det skriver det grønlandske departement for sundhed og personer med handicap i en pressemeddelelse.

Ændringen er midlertidig, lyder det. Beslutningen er taget som konsekvens af, at man har haft betydelige udfordringer med at rekruttere læger med de nødvendige kirurgiske kompetencer.

På regionssygehuset i Qaqortoq har man allerede lukket fødestedet ned. I Sisimiut træder ændringen i kraft 22. april.

De gravide vil i stedet få mulighed for at føde på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk.

– Sundhedsvæsenet er meget opmærksomme på de ulemper og bekymringer, som ændringen kan medføre for de gravide og deres familier. Det er imidlertid afgørende for moderen og barnets sikkerhed, at fødslerne foregår under fagligt forsvarlige forhold med tilstedeværelse af kvalificeret sundhedspersonale, lyder det i pressemeddelelsen.

I forvejen bliver gravide, som har en kendt risiko for fødselskomplikationer henvist til hospitalet i Nuuk. Det samme gælder alle gravide fra den grønlandske region Maniitsoq.

De berørte familier vil blive kontaktet direkte af de grønlandske sundhedsmyndigheder.

Hvis man som borger har spørgsmål, kan man kontakte sin lokale sundhedsenhed, lyder det.

De to sygehuse ligger i de grønlandske regioner Kujataa og Qeqqa.

I pressemeddelelsen lyder det, at der fortsat er jordemødre og andet sundhedsfagligt personale, som kan varetage undersøgelser og svangreomsorg i de to regioner.

I 2024 var der 14 fødsler på regionssygehuset i Qaqortoq og 39 på sygehuset i Sisimiut.

Står det til anklagemyndigheden, skal selskabet bag Cirkus Arena og direktør Benny Berdino-Olsen idømmes en bøde på 2,7 millioner kroner. Nu kommenterer direktøren sagen til Sjællandske Nyheder.

– Vi har 125 udlændinge ansat til at drive cirkus, og jeg har i 30 år haft en mand, der har skaffet arbejdskraft til mig. Her har vi ikke lige været opmærksomme på, at de ni arbejdere kom fra et tredjeland. Men det er ikke noget, vi har gjort bevidst, og arbejderne har fået den løn, de skal have, og vi har behandlet dem godt, siger Benny Berdino-Olsen til mediet.

Sagen drejer sig om ni georgiske arbejdsmænd, som i en periode på fem måneder og tre dage arbejdede for Cirkus Arena i en periode fra marts til august sidste år.

Men de havde ikke arbejdstilladelse, og i en periode fra midten af juni og frem havde de ikke engang lovligt ophold i landet, påstår anklagemyndigheden ved Københavns Politi.

Ritzau kunne mandag fortælle, at der er rejst tiltale i sagen mod selskabet International Entertainment og direktør Benny Berdino-Olsen i sagen.

Cirkusset har ikke reageret på Ritzaus henvendelser i sagen.

De ni georgiere blev tilbageholdt, da de den 20. august forsøgte at rejse ud af landet via Københavns Lufthavn. I paskontrollen opdagede politiet, at de ni opholdt sig ulovligt i landet.

Politiets efterforskning afslørede, at de havde arbejdet for Cirkus Arena, og derfor er selskabet bag cirkusset og direktøren nu blevet sigtet for brud på udlændingeloven.

Og der er tale om et brud under særligt skærpende omstændigheder, mener anklagemyndigheden. For det er både sket i erhvervsøjemed og for at opnå en økonomisk vinding, lyder det i anklageskriftet.

Anklagemyndigheden mener derudover, at overtrædelsen er sket forsætligt – altså, at cirkusset har lukket øjnene for den mulighed, at der kunne være tale om ulovlig arbejdskraft.

Cirkusdirektøren afviser over for Sjællandske Nyheder, at der skulle være tale om en forsætlig overtrædelse.

– Vi har hyret en sagfører, der er godt inde i reglerne, til at føre sagen for os, og så må vi håbe på forståelse hos den dommer, der skal se på sagen, siger Benny Berdino-Olsen.

Retssagen om de ni georgiere er berammet til behandling i Københavns Byret i april 2026.

Fire russiske journalister er tirsdag hver blevet idømt fem et halvt års fængsel for at have arbejdet for den nu afdøde russiske oppositionsleder Aleksej Navalnyjs politiske organisation.

Det skriver russiske medier ifølge Reuters.

Journalisterne Antonina Favorskaja, Sergej Karelin, Konstantin Gabov og Artem Kriger var tiltalt for at tilhøre en forbudt, ekstremistisk gruppe.

De har alle nægtet sig skyldige under retssagen, som blev ført bag lukkede døre. Retssagen begyndte i oktober sidste år.

De fem et halvt års fængsel skal afsones i en straffekoloni.

Atonina Favorskaja er fotograf og har ifølge nyhedsbureauet AFP dækket retssager mod Navalnyj gennem to år – herunder det sidste retsmøde, hvor Navalnyj var til stede. Det fandt sted to dage før hans død.

Sergej Karelin og Konstantin Gabov er begge videojournalister og har ifølge de russiske myndigheder lavet foto- og videomateriale til Navalnyjs sociale medieplatforme.

De har desuden arbejdet for flere udenlandske medier – herunder Reuters og nyhedsbureauet AP.

Endelig har Artem Kriger rapporteret fra retssager og demonstrationer for det russiske medie Sota Vision.

Aleksej Navalnyj døde i februar 2024 i en fangelejr i Sibirien.

Her afsonede han samlet mere end 30 års fængsel blandt andet for påstået ekstremisme og svindel.

Hans domme blev af hans støtter set som et udtryk for politisk forfølgelse.

Navalnyj var gennem en årrække frontfigur for oppositionen i Rusland og en fremtrædende kritiker af præsident Vladimir Putin og andre højtstående personer i det politiske system.

De russiske myndigheder hævder, at Navalnyj døde af naturlige årsager i straffelejren, og at han led af en række forskellige sygdomme.

Hans enke, Julia Navalnaja, og hans støtter er derimod overbeviste om, at Navalnyj blev forgiftet, mens han var i fangenskab.

Det ville i så fald ikke være første gang, at han blev forgiftet. Det blev han således også i 2020, hvor han var tæt på at dø af en forgiftning med nervegiften Novitjok.

Tidligere i år blev tre af Navalnyjs advokater idømt mellem tre et halvt og fem et halvt års fængsel ved en russisk domstol.

Ligesom de fire journalister, der tirsdag er blevet dømt, blev advokaterne kendt skyldige i at tilhøre en ekstremistisk gruppe.

Harvard University risikerer at blive beskattet som en politisk organisation og dermed miste sin nuværende status som skattefritaget.

Det skriver USA’s præsident, Donald Trump, på det sociale medie Truth Social.

– Måske skulle Harvard miste sin status som skattefritaget og beskattes som en politisk enhed, skriver Trump.

Baggrunden for truslen er, at det prestigefyldte amerikanske universitet har afvist at følge en række krav fra Trumps administration.

Kravene handler blandt andet om universitetets ansættelses- og optagelsespraksis og bunder i, at Harvard University ifølge Trump-regeringen ikke gør tilstrækkeligt for at bekæmpe antisemitisme.

– Husk, at en status som skattefritaget er fuldstændigt betinget af, at man handler i det offentliges interesse, skriver Trump.

Han beskylder i sit opslag Harvard for at “fremme politisk, ideologisk og terrorinspirerede/-støttede sygdomme”.

Trump har beskyldt en række amerikanske universiteter – herunder eliteuniversitetet Columbia University – for at tillade antisemitisk propaganda.

Det skal blandt andet være sket i forbindelse med propalæstinensiske demonstrationer og demonstrationer mod krigen i Gaza.

Ud over at stille krav til Harvards praksis i forbindelse med ansættelse af medarbejdere og optag af studerende kræver Trump-regeringen, at universitetet dropper sine diversitetsfremmende projekter.

Natten til tirsdag dansk tid meddelte det amerikanske uddannelsesministerium, at det vil indefryse omkring 2,2 milliarder dollar i føderal støtte til Harvard University samt kontrakter for 60 millioner dollar.

Beløbet svarer til 14,9 milliarder kroner.

Forinden havde Harvard Universitys præsident, Alan Garber, afvist at rette ind efter de specifikke krav, som regeringen har opstillet.

– Ingen regering – uanset hvilket parti, der har magten – bør diktere, hvad private universiteter kan undervise i, hvem de må optage og ansætte, og hvilke studieområder og undersøgelser de kan forfølge, sagde han i en udtalelse mandag ifølge avisen The New York Times.

Trump sagde allerede under valgkampen sidste år, at flere universiteter risikerede at miste den føderale støtte, hvis han blev USA’s præsident.

I modsætning til Harvard har Columbia University valgt at følge flere krav fra den amerikanske regering.

Universitetet har blandt andet gjort det forbudt at bære mundbind på campus, så man ikke kan skjule sin identitet under demonstrationer. Og ved demonstrationer på campus skal deltagerne identificere sig.

Danmark kan nærme sig et stort køb af overvågningsfly fra den svenske luftfarts- og forsvarsvirksomhed Saab, hvilket falder i tråd med et fælles ønske om større nordisk samarbejde på forsvarsområdet.

I et nyt budgetforslag beder Sveriges regering det svenske parlament om lov til at sælge op til fire overvågningsfly, som Saab producerer, til Danmark. Det skriver Børsen.

– Danmark har behov for at udvide sine luftbårne radarrekognosceringskapaciteter i form af advarsels- og kontrolsystemet S106 Global Eye. Handlen skal ske som en mellemstatslig forretning, står der i forslaget.

Saab har tidligere opfordret Danmark, Finland, Norge og Sverige til at gå sammen om en fælles overvågning af Norden med flyet, som kan overvåge luftmål i en radius af 650 kilometer og jordmål på op til 425 kilometer.

Sverige har tidligere indkøbt Global Eye-fly og betalt mellem 1,75 og 2,5 milliarder danske kroner stykket. Dermed kan regningen for fire fly lande på mellem syv og ti milliarder kroner.

Ifølge papirerne skal Sverige købe flyene på vegne af den danske stat.

Det er uklart, hvor langt parterne er med en egentlig aftale.

Det ligger dog endnu ikke fast at Danmark vil anskaffe flyene, siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) til Berlingske. Han kalder det dog “en meget interessant mulighed med de svenske overvågningsfly”.

– Det er vi i gang med at undersøge. Der er ikke truffet nogen beslutninger om at anskaffe overvågningsfly endnu, men det er en ud af flere kapaciteter, som vurderes at kunne styrke kampkraften i Forsvaret, siger forsvarsministeren.

Der diskuteres mellem landene et større nordisk samarbejde omkring forskellige militære kapaciteter.

Som eksempel er Danmark interesseret i at købe sig ind i de norskejede P8 Poseidon-overvågningsfly. De bruges til at spore og nedkæmpe atombevæbnede ubåde i Nordatlanten. Det er et varmt ønske i Danmark og Nato.

Danmark har omvendt luftet tanken om at købe et lufttankningsfly, som de andre lande kunne købe sig ind i og betale en del af driften for.

Danmark via forsvarsalliancen Nato med i et fællesbidrag. Det hører til en base i Tyskland og huser 12 fælles Nato-overvågningsfly

To personer er tirsdag blevet bragt til hospitalet – den ene i kritisk tilstand – efter en bilulykke på Fjordlandsvej i Hornsherred, oplyser Nordsjællands Politi på X.

Ulykken involverer flere biler og er sket først på eftermiddagen tirsdag på Fjordlandsvej, som er tilkørselsvejen til kronprinsesse Marys bro, som krydser Roskilde Fjord og forbinder Hornsherred med Nordsjælland ved Frederikssund.

I forbindelse med ulykken og redningsarbejdet er vejen spærret i vestgående retning.

Meldingen fra politiet er tirsdag eftermiddag klokken 15.30, at de pårørende endnu ikke er underrettet.

Som led i undersøgelserne på stedet har politiet tilkaldt en bilinspektør. Det er en teknisk ekspert med ingeniørbaggrund, der har speciale i at undersøge køretøjer og ulykkessteder med henblik på at klarlægge de nærmere omstændigheder ved en ulykke.

Nordsjællands Politi kan ikke oplyse, hvor længe der vil være spærret på stedet.

Under en ledsaget udgang fra Psykiatrisk Afdeling i Middelfart lykkedes det fredag i sidste uge for en mand, der er dømt for overfald på en læge og to sygeplejersker, at flygte, oplyser Fyns Politi tirsdag.

I en pressemeddelelse skriver politiet, at den 60-årige Kent Olsson Asmussen kan være farlig, og at man ikke skal forsøge at tage kontakt til ham.

Kent Olsson Asmussen blev i 2013 dømt for året før at have overfaldet en læge og to sygeplejersker på en psykiatrisk afdeling i Odense.

Lægen og sygeplejerskerne blev udsat for flere knivstik, og retten vurderede, at der i forhold til alle ofre var tale om forsøg på manddrab. Dommen lød til anbringelse på Sikringsanstalten, som dengang havde til huse i Nykøbing Sjælland – i dag ligger den i Slagelse.

Kun de allerfarligste gerningsmænd kvalificerer til at blive anbragt på Sikringsanstalten, som teknisk set ikke er et fængsel, men et hospital.

I dansk ret kan sindssyge personer ikke straffes og dermed ikke idømmes fængsel. Til gengæld er der mulighed for at idømme forskellige foranstaltninger, hvor tidsubestemt anbringelse er den mest indgribende.

Anbringelse kan ske på en almindelig sikret psykiatrisk afdeling, men i særligt alvorlige tilfælde kan retten bestemme, at anbringelsen skal ske på sikringsafdelingen, som er særligt restriktiv.

Den undvegne mand – som i kraft af sin dom teknisk set heller ikke er at betegne som en indsat, men som en patient – blev tilbage i 2013 dømt for at have påført lægen en 30 centimeter lang flænge i bugen og snitlæsioner i tyndtarmen.

Også en pulsåre og en urinleder blev skåret over på lægen.

Den ene sygeplejerske fik luftrøret skåret over og udsat for flere knivstik, mens den anden blev stukket fire gange i brystkassen.

Overfaldet skete i forbindelse med en beslutning om at tvangsindlægge manden.

Fem unge mænd mellem 17 og 26 år er blevet anholdt i en sag om frihedsberøvelse på Østerbro mandag aften.

De fem mænd vil blive fremstillet i grundlovsforhør senere tirsdag eftermiddag.

Det skriver Københavns Politi på X.

De fem mænd bliver sigtet for røveri og frihedsberøvelse, lyder det.

Anklagemyndigheden vil begære lukkede døre i grundlovsforhøret. Derfor ønsker Københavns Politi ikke at kommentere yderligere, lyder det på X.

Sangerinden Medina og bandet Scarlet Pleasure er blandt de optrædende ved aftenens fødselsdagsforestilling for prinsesse Isabella på Det Kongelige Teater.

Det fremgår af programmet, som tirsdag eftermiddag er offentliggjort på kongehusets hjemmeside.

Prinsessen og den kongelige familie overværer forestillingen sammen med 1000 unge fra rigsfællesskabet, der har deltaget i en lodtrækning.

Aftenens forestilling på Det Kongelige Teaters Gamle Scene spænder bredt.

Forestillingen, der begynder klokken 19.30, byder blandt andet på Det Kongelige Operakor, der synger “Kong Christian stod ved højen mast”, monolog fra den klassiske komedie “Don Juan” fremført at skuespilleren Morten Hee Andersen, og dans og musik fra musicalen “West Side Story”.

Prinsesse Isabella, der er nummer to i arvefølgen til den danske trone, har først fødselsdag 21. april.

Allerede fredag i sidste uge blev hun fejret på Aarhus Rådhus.

Her blev prinsessen og den kongelige familie modtaget af den aarhusianske borgmester.

Fejringen var en hyldest til byens unge talenter inden for kreative områder som musik, sport, mad og design.

Blandt andet præsenterede unge, aarhusianske designere et modeshow med fokus på bæredygtighed.

Derudover var der underholdning fra talentfulde musikere og dansere samt et stort kagebord.

Her var der inviteret omkring 100 unge fra lokale ungdomsorganisationer og uddannelser.

Derudover var der cirka 70 unge aarhusianere, der deltog med en ledsager. De blev udvalgt gennem en lodtrækning.

Samme dag blev det meddelt af justitsminister Peter Hummelgaard (S), at Danmark får en ny flagdag i anledning af prinsesse Isabellas fødselsdag.

Da kronprins Christian i 2023 fyldte 18 år, blev unge fra hele rigsfællesskabet inviteret til at deltage i et gallataffel på Christiansborg Slot.

EU-Kommissionen afviser, at man vil slække på EU’s fødevarestandarder som del af en forhandling om told med USA.

– Det er en rød linje, siger en talsmand for EU-Kommissionen tirsdag.

Udmeldingen kommer, efter at USA’s præsident, Donald Trump, har kritiseret EU for at købe for få fødevarer i USA.

En af forhindringerne for de amerikanske varer er, at EU har højere standarder for kvalitet i fødevarer end USA.

Men EU vil under ingen omstændigheder åbne for flere amerikanske fødevarer på det europæiske marked ved at slække på fødevarestandarderne, siger talsmanden for EU-Kommissionen.

– Det er afgørende at huske, at EU-standarderne for fødevarer, sundhed og sikkerhed er sakrosankte (hellige, red.).

– De er ikke til forhandling. Vores borgere forventer, at de standarder bliver opretholdt. Og det vil de blive, siger talsmanden.

I Europa har der længe været skepsis over for eksempelvis at tillade hormonbehandlet amerikansk kød. Også klorvaskede amerikanske kyllinger har fået europæerne til at rynke på næsen.

Det betyder dog ikke, at det europæiske marked er lukket af for amerikanske fødevarer, lyder det fra EU-Kommissionen.

– I 2023 importerede EU fødevarer for 12 milliarder euro fra USA. EU’s import af amerikanske fødevarer er steget med 77 procent siden 2005, siger talsmanden for EU-Kommissionen.

Beløbet svarer til knap 90 milliarder kroner.

– Vi kan roligt sige, at når det gælder handel af fødevarer, så får begge parterne noget ud af samhandlen, siger talsmanden.

Selv om tallet lyder højt, så bliver den amerikanske eksport til EU dog overgået af den danske fødevareeksport til EU.

Ifølge Dansk Industri eksporterede Danmark i 2023 fødevarer for 93 milliarder kroner til andre EU-lande.

Dermed var Danmarks eksport af fødevarer til EU altså større end USA’s i 2023.

Hvis USA skal eksportere mere til EU, så bliver landet nødt til at leve op til EU-standarderne. Ifølge EU-Kommissionen kan Trump ikke presse sig til lavere standarder for fødevarer i Europa:

– Vi ønsker ikke at forhandle igennem pressen, men vi vil give en forsikring til borgerne om, at de ikke skal være bekymrede.

– Vi går ikke på kompromis med borgernes sundhed og velvære, siger en talsmand for EU-Kommissionen.

EU-kommissær for handel Maros Sefcovic fortsatte mandag møderne i USA i forsøget på at nå en aftale, inden den 90 dage lange toldpause udløber.

Efter mødet skrev Sefcovic på det sociale medie X, at EU er klar til en “fair aftale”, og at EU fastholder sit nul-til-nul-toldtilbud på industrivarer.

Det betyder, at EU ikke vil lægge told på amerikanske industrivarer, hvis USA vil gøre det samme i forhold til EU.

Dermed lægger EU op til en aftale, der måske kan afværge en handelskrig med USA. Sefcovic tilføjede dog, “at opnå dette vil kræve en betydelig fælles indsats fra begge sider”.

Talsmanden for EU-Kommissionen understreger, at det ikke skal tolkes som om, at mødet var uden fremskridt.

– Det var et fokuseret og produktivt møde. Men vi ønsker at høre mere fra amerikanerne om, hvad deres foretrukne udgang på forhandlingen er.

– Mødet blev brugt til at tale om afgræsninger af områder for en aftale og konturer af mulige løsninger, siger talsmanden.

En sandstorm har lukket lufthavne og sendt folk på hospitalet med vejrtrækningsproblemer i Irak.

Det oplyser sundhedsministeriet i landet tirsdag.

Mere end 3700 mennesker skulle ifølge ministeriet være kommet på hospitalet som følge af stormen, der allerede startede mandag, men som hen på eftermiddagen tirsdag er begyndt at aftage.

Sigtbarheden er under sandstormen faldet til mindre end en kilometer i de centrale og sydlige byer i landet.

Provinsen Basra i den sydlige del af Irak skulle ifølge Saif al-Badr, der er talsperson for sundhedsministeriet, være den værst ramte provins.

Mere end 1000 af hospitalsindlæggelserne i landet har fundet sted her.

Basra lufthavn i provinsen af samme navn er også blandt de steder, der er blevet lukket på grund af vejret.

Det samme gælder Najaf lufthavn i den mere centrale del af landet, som også er blevet lukket på grund af stormen.

På billeder fra Irak kan man se, hvordan stormen har fået flere indbyggere til at bruge mundbind eller på anden vis dække sit ansigt til for at beskytte sig mod den kvælende støv.

Sandstorme sker fra tid til anden i Irak, men landets miljøministerium har advaret mod, at man kan regne med et stigende antal “støvdage” i de næste årtier.

Ifølge FN er Irak et af de fem lande i verden, som er mest sårbare over for klimaforandringerne med både voldsom sommervarme og de omfattende sandstorme.

Under en stor sandstorm i Irak i 2022 døde en person. Derudover blev 5000 personer behandlet på hospitalet for vejrtrækningsbesvær.

AFP

Der er ikke fundet noget bevis for, at det kinesiske skib “Yi Peng 3” ødelagde datakabler på havbunden med vilje.

Det siger Jonas Bäckstrand, som har ledet undersøgelserne, til mediet SVT.

– Vi kan ikke med sikkerhed fastslå, hvad der skete om bord, siger han.

I midten af november sidste år blev to undervandskabler beskadiget i Østersøen – det ene mellem Finland og Tyskland, det andet mellem Sverige og Litauen.

Mistanken var rettet mod Rusland og det kinesiske skib, som i flere uger lå for anker i Kattegat.

Ifølge Bäckstrand viser undersøgelserne, at skibet slæbte ankeret bag sig i halvandet døgn, men de kan ikke bevise, at det var bevidst.

– Meget tyder på, at der er tale om et ulykkesforløb. Men samtidig er det klart, at hvis nogen bevidst vil gøre noget, så vil de formentlig forsøge at gøre det på en måde, så de undgår at blive opdaget, siger han til SVT.

Da det kinesiske skib lå ankret i internationalt farvand, fik de svenske myndigheder først lov til at gå om bord på skibet en måned efter kabelbruddet.

Derudover har myndighederne ikke fået adgang til en del af skibets elektroniske materiale som søkortsystemet eller den sorte boks, skriver det svenske medie.

Efterforskningen er ifølge SVT sket i samarbejde med den kinesiske havarikommission.

Adspurgt om hvorvidt det har været muligt for besætningen på skibet frit at kunne tale med efterforskerne, svarer Bäckstrand, at det ikke er blevet gjort under “normale forhold”.

Der er stor opmærksomhed på undersøiske kabler i Østersøen efter flere hændelser med beskadigede kabler.

I slutningen af februar oprettede EU en fælles handlingsplan, der skal forebygge undersøiske kabelskader.

– Vi har set, at næsten alt kan bruges som et våben mod os. Vi kan ikke acceptere dette, sagde Henna Virkkunen, der er ledende næstformand i EU-Kommissionen for tech-kontrol, sikkerhed og demokrati, ifølge svenske TT under en præsentationen af planen.

Med initiativet vil EU øge overvågningen af undersøiske kabler og desuden oprette en flåde, som kan reparere kablerne i nødsituationer.

Mindst 540 millioner euro vil ifølge Virkkunen blive tildelt initiativet. Det svarer til godt fire milliarder danske kroner.

Da en yngre kvinde mødte ind på jobbet i Aarhus-virksomheden Clearhaus A/S efter sommerferien i coronaåret 2020, kunne hun ikke logge ind på sin computer i virksomheden, som tilbyder digitale betalingsløsninger.

Hun blev kaldt ind på chefens kontor og fik at vide, at hun ikke længere var ansat i virksomheden. Her havde hun været fastansat siden 1. maj samme år, og inden da havde hun i et halvt års tid været ansat som timelønnet studentermedhjælp.

Fyringen blev startskuddet til et knapt fem år langt forløb, som tirsdag nåede sin afslutning i Højesteret.

Her blev virksomheden dømt til at betale kvinden en godtgørelse på 150.000 kroner plus renter samt sagens omkostninger. Inklusive renter løber godtgørelsen op i omegnen af 200.000 kroner.

Virksomheden har ifølge Højesteret forbrudt sig mod ligebehandlingslovens bestemmelse om, at en arbejdsgiver skal behandle mænd og kvinder lige, også når det gælder afskedigelse.

Også Retten i Aarhus nåede i november 2022 frem til, at kvinden havde krav på 150.000 kroner i godtgørelse. Men den dom valgte Clearhaus at anke til Vestre Landsret, som i december 2023 gav virksomheden medhold.

Superligaklubben Brøndby har et målmandsproblem inden fredagens superligakamp mod FC Nordsjælland.

Tirsdag er klubbens forsøg på at få omgjort reservemålmand Thomas Mikkelsens røde kort efter københavnerderbyet mod FC København blevet afvist.

Det fremgår af en kendelse fra Fodboldens Disciplinærinstans.

Dermed har Brøndby både førstemålmand Patrick Pentz og andenmålmand Mikkelsen i karantæne i den kommende kamp. I tillæg har tredjemålmand Gavin Beavers været skadet, hvorfor en af U19-målmændene Mamadou Jalloh eller William Sonne-Schmidt pludselig øjner chancen på superligaholdet.

Efter søndagens opgør mod FC København blev Thomas Mikkelsen nikket en skalle af FCK-keeper Diant Ramaj, men ifølge dommer Sandy Putros udviste Mikkelsen også voldsom adfærd i situationen og fik derfor rødt kort.

– Fodboldens Disciplinærinstans bemærker, at kampens dommer efter gennemgang af Brøndby IF’s protest og videomateriale indsendt af Brøndby IF har oplyst, at videomaterialet ikke giver grundlag for at ændre den vurdering, som dommeren har foretaget på banen efter kampen.

– Kampens dommer fastholder således sin vurdering af, at Brøndby IF-spilleren gør sig skyldig i voldsom adfærd og fastholder på den baggrund sin tildeling af direkte rødt kort.

– Efter en gennemgang af Brøndby IF’s protest, det medsendte videomateriale og dommerens redegørelse finder Fodboldens Disciplinærinstans ikke grundlag for at tilsidesætte dommerens vurdering under kampen, som er fastholdt efterfølgende, fremgår det i kendelsen.

Kendelsen kan ikke appelleres til Fodboldens Appelinstans.