Seneste nyheder

Kilmar Abrego Garcia, som i marts fejlagtigt blev deporteret til El Salvador, er “i live og sikret”.

Det har en embedsmand fra USA’s udenrigsministerium oplyst i et notat. Det skriver CBS News.

Garcia blev i marts deporteret til El Salvador sammen med mere end 200 personer, som USA’s præsident, Donald Trump, betegnede som bandemedlemmer.

Ifølge embedsmanden – Michael G. Kozak – er det “baseret på officiel rapportering” fra USA’s ambassade i San Salvador hans opfattelse, at Garcia er tilbageholdt i fængslet Terrorism Confinement Center – på spansk Centro de Confinamiento del Terrorismo – (CECOT) i El Salvador.

Det lyder videre, at Garcia er “i live og sikret” (secure red.).

Af en kendelse fra USA’s højesteret fremgik det torsdag, at Trump-administrationen skal hente Kilmar Abrego Garcia tilbage til USA.

Justitsministeriets advokater har gentaget over for højesteret, at USA ikke har jurisdiktion – magt til at håndhæve loven – i El Salvador.

29-årige Garcia, der bor i delstaten Maryland med sin hustru og børn, blev anholdt 12. marts. Tre dage senere blev han deporteret til et berygtet fængsel i det mellemamerikanske land.

Garcia og hans familie lagde efterfølgende sag an mod Trumps administration, hvor de stillede spørgsmålstegn ved, hvorvidt deportationen af ham var lovlig.

Justitsministeriets advokater har efterfølgende sagt, at deporteringen af ham indebar en “administrativ fejl”.

Fejlen ligger ifølge justitsministeriet dog ikke i selve deporteringen af Garcia fra USA, men specifikt i at han blev deporteret til El Salvador.

Garcia blev via en dom i 2019 nemlig lovet beskyttelse mod udvisning til El Salvador, som er hans hjemland, da en dommer fastslog, at han her ville være i fare blandt landets bander.

Trump-administrationen har beskyldt Garcia for at have forbindelser til banden MS-13. Imens har hans advokater sagt, at Garcia ingen tilknytning har til banden, skriver CBS News.

Donald Trump skal mødes med El Salvadors præsident, Nayib Bukele, mandag. Det har Trump skrevet på sit sociale medie, Truth Social, natten til søndag dansk tid.

Her nævner præsidenten ikke noget om Garcia-sagen.

Flere klimaforskere oplever, at den viden, de arbejder med, påvirker deres humør.

Det viser en rundspørge, som Politiken har lavet.

Her har avisen fået svar fra 281 forskere, der arbejder med klima og grøn omstilling.

42 procent af dem svarer, at viden om klimaet påvirker deres humør negativt eller meget negativt.

Det er få, der ofte er direkte angste eller deprimerede over klimaets tilstand, men mere end hver fjerde oplever af og til den type følelser, skriver Politiken.

Næsten hver tredje har desuden oplevet konflikter i deres privatliv, når de har delt viden om klima og grøn omstilling – men ikke i høj grad.

Dog erklærer 28 procent sig enige i, at de af og til må lægge bånd på sig selv og holde deres viden tilbage for at undgå konflikter i private sammenhænge.

Kirstine Lund Christiansen arbejder som videnskabelig assistent på Københavns Universitet.

Hun er også med i koordinatorgruppen i Det Grønne Forskernetværk, der ifølge Politiken samler cirka 350 forskere med interesse for klima og grøn omstilling.

– Når du sidder med den viden om klimaet til daglig, kan det godt være overvældende, demotiverende og i et eller andet omfang angstprovokerende, siger hun til avisen.

Rundspørgen viser desuden, at et stort flertal af forskerne – helt præcis 85 procent – ofte er frustrerede over, hvor langsomt det går med at sænke verdens CO2-udslip.

Flere forsøger selv at leve klimavenligt. For eksempel er hver femte holdt op med at flyve på ferie, skriver Politiken.

Politiken gennemførte undersøgelsen, som omfattede 23 spørgsmål, i marts.

En Rema 1000 i Sønderborg blev lørdag aften udsat for et røveri.

Det oplyser vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi Eli Gejsing.

– To gerningsmænd truede en ansat med en pistollignende genstand og fik nogle cigaretter med.

– De fik muligvis også nogle kontanter. Det er vi stadig ved at undersøge. Men de løb efterfølgende fra stedet, og så har vi ikke meget mere at gå efter lige nu, siger Eli Gejsing.

Røveriet skete i Nørrekobbel, som ligger i den nordlige del af Sønderborg by, og anmeldelsen tikkede ind hos politiet klokken 22.04.

I den forbindelse søger politiet vidner, som kan have set de to mænd.

– Hvis man har set to mænd deromkring løbe væk i mørket, må man gerne kontakte politiet, siger Eli Gejsing.

Den ene af de to gerningsmænd beskrives som en mand, der er spinkel af bygning og mellem 160 og 170 centimeter høj. Han havde sort tøj på.

Den anden er også en mand, der ligesom sin makker er spinkel, men lidt højere – mellem 170 og 180 centimeter høj. Han havde mørkt tøj og grå sko på.

Begge beskrives som af anden etnisk oprindelse end dansk.

– Vi er i gang med efterforskningen og at gennemse videoovervågningen, siger vagtchefen.

Borgere, der har oplysninger om episoden eller mener at have set de to mænd, kan kontakte politiet på 114.

Politi og brandvæsen er til stede i Nakskov i forbindelse med en brand i en industribygning.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på det sociale medie X.

– Branden udvikler kraftig røg, som blæser mod vest. Opholder man sig i området, skal man søge ud af røgfanen og indenfor og lukke døre og vinduer, lyder det.

Industribygningen ligger på Tietgensvej, der er placeret inde i byen.

Patruljer og brandvæsen prøver at sørge for, at branden ikke spreder sig, oplyser vagtchefen ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Der er ingen meldinger om tilskadekomne, oplyser vagtchefen.

Der er heller ingen meldinger om eksplosionsfare, lyder det.

Branden er endnu ikke slukket kort efter midnat natten til søndag.

Politiet holder tæt om detaljerne angående et voldeligt overfald, der fandt sted foran Bellahøj Svømmestadion i den københavnske bydel Brønshøj sent lørdag aften.

To mænd på 21 og 30 år er blevet anholdt og sigtet for grov vold i forbindelse med episoden.

Ingen af mændene kræves varetægtsfængslet i sagen, oplyser Henrik Stormer, vagtchef ved Københavns Politi søndag aften.

Tidligere på dagen oplyste central efterforskningsleder ved Københavns Politi Daniel Fynsk ellers, at den 21-årige ville blive fremstillet i grundlovsforhør søndag.

Der er dog ikke fundet grundlag for at kræve ham frihedsberøvet. Begge mænd er fortsat sigtet i sagen.

Om de to angreb hinanden, eller om der indgår flere parter i sagen, ville Daniel Fynsk ikke ud med søndag morgen. Det er også uklart, hvad motivet til det voldelige overfald skulle være.

Omkring klokken 23.30 lørdag skrev politikredsen, at man var til stede ved Bellahøjvej og Frederikssundsvej i det nordvestlige København i forbindelse med et overfald.

Der var tale om et område ved Bellahøj Svømmestadion.

– Et større område er afspærret, og tidshorisonten er lige nu ukendt. Vi efterforsker sagen og har ikke yderligere for nuværende, lød det på det sociale medie X.

Politiet havde modtaget flere anmeldelser om et voldeligt overfald, oplyste Jonathan Wald, vagtchef ved Københavns Politi, lørdag aften til Ritzau.

Politiet modtog den første anmeldelse om overfaldet klokken 22.29.

Tre britiske fængselsbetjente er lørdag blevet angrebet af en indsat, der er dømt for at spille en afgørende rolle i bombeangrebet mod Manchester Arena i 2017.

Det skriver flere medier, herunder BBC og The Guardian.

Den indsatte, der angreb de tre betjente, er Hashem Abedi. Han er bror til Salman Abedi, som udløste selvmordsbomben foran arenaen i maj 2017 efter en koncert med popsangeren Ariana Grande.

22 personer mistede livet i bombeangrebet. Det yngste offer var et otteårigt barn.

De tre fængselsbetjente har pådraget sig livstruende skader i forbindelse med angrebet lørdag. Det oplyser fagforeningen for fængselsbetjente i Storbritannien ifølge BBC.

Abedi kastede varm madolie på betjentene og stak dem med “hjemmelavede våben”, skriver mediet.

Angrebet fandt sted i Frankland-fængslet, der ligger i byen Brasside.

Det skete i en isoleret afdeling, hvor de farligste og mest ekstremistiske fanger sidder. Abedi har boet i afdelingen længe, skriver BBC.

Efter lørdagens angreb har formand for fagforeningen for fængselsbetjente Mark Fairhurst sagt, at de indsattes rettigheder i isolerede afdelinger skal genovervejes.

– Jeg mener, at adgangen til madlavningsfaciliteter og andre ting, der kan true personalets liv, bør fjernes med det samme, siger han ifølge The Guardian.

Den britiske justitsminister Shabana Mahmood har også kommenteret angrebet på det sociale medie X.

– Jeg er forfærdet over angrebet på de tre modige betjente i Frankland-fængslet i dag. Mine tanker er hos dem og deres familier.

– Politiet er nu i gang med at efterforske sagen. Jeg vil presse på for at få den hårdest mulige straf. Vold mod vores personale vil aldrig blive tolereret, skriver hun på X.

I 2020 blev Abedi idømt 55 års fængsel for drab, forsøg på drab og planlægning af et angreb i forbindelse med bombeangrebet mod Manchester Arena.

Han hjalp blandt andet med at købe, opmagasinere og transportere dele til selvmordsbomben, der blev brugt under angrebet.

Det er ikke første gang, at Abedi angriber fængselsbetjente.

I 2022 blev han sammen med to andre indsatte fundet skyldig i et “ondskabsfuldt angreb” mod to betjente.

Trods en international efterlysning stod den bosnisk-serbiske leder Milorad Dodik lørdag på en scene i Serbiens hovedstad, Beograd.

Det skriver nyhedsmediet AFP, hvis journalister har set Dodik på scenen.

Ifølge mediet var tusindvis af mennesker samlet til en moddemonstration organiseret af Serbiens præsident, Aleksandar Vucic, efter måneders protester mod ham.

Dodik blev i februar dømt til et års fængsel for at have overtrådt beslutningerne fra den tyske diplomat Christian Schmidt, der er den internationale fredsudsending i Bosnien-Hercegovina.

Schmidt er den øverste internationale udsending, som fører tilsyn med Dayton-aftalen – en aftale der afsluttede tre års borgerkrig i den tidligere jugoslaviske republik i 90’erne.

Dayton-aftalen resulterede i, at Bosnien-Hercegovina, der ofte blot kaldes Bosnien, i dag består af to enheder med tre etniske grupper. Det er serbiske Republika Srpska og føderationen af bosniere og kroater.

Ifølge BBC er den internationale fredsudsending stadig den øverste myndighed i Bosnien og har magten til at indføre eller annullere love og fyre embedsmænd fra dommere til politiske ledere.

Som leder af Srpska har Dodik længe talt for en løsrivelse af Republika Srpska, hvilket strider mod både bosnisk lov og Dayton-aftalen.

Men trods en internationale efterlysnings fra bosniske myndigheder, stod Dodik på scenen og roste den serbiske præsident i weekenden.

– Vucic er i dag den eneste mand, der kan holde sammen på et stærkt og mægtigt Serbien både nationalt og udenrigspolitisk, særligt i disse ustabile tider, sagde han ifølge AFP.

Aleksandar Vucic har mødt stor modstand fra befolkningen, efter 15 mennesker døde i byen Novi Sad i november sidste år, da taget på en togstation kollapsede.

Ulykken udløste beskyldninger om korruption og forsømmelse fra den serbiske regerings side.

Hamas’ militante fløj har lørdag offentliggjort en video, der viser et gidsel i live i Gaza.

Det skriver både AFP og det israelske medie Times of Israel, der identificerer gidslet som en israelsk-amerikansk soldat med amerikansk statsborgerskab.

Videoen er ifølge AFP mere end tre minutter lang og viser gidslet, en mand, siddende i et lille lukket rum.

AFP skriver, at det ikke har været muligt at verificere videoen.

Ifølge Times of Israel siger manden i videoen, at han har været tilbageholdt i 551 dage, hvilket indikerer, at videoen er optaget for nylig.

Videoen skulle desuden være den anden optagelse af gidslet, som Hamas har offentliggjort.

Gidslet arbejdede som soldat tæt på grænsen til Gaza, da han blev kidnappet under Hamas-angrebet 7. oktober.

Her sendte Hamas raketter mod Israel, trængte ind over grænsen og dræbte omkring 1200 israelere i kibbutzer, på en militærbase og på en musikfestival og tog 251 gidsler med til Gaza.

Efterfølgende angreb Israel, og over 50.000 palæstinensere er ifølge sundhedsmyndighederne i det Hamas-kontrollerede Gaza blevet dræbt under krigen.

Der er siden blevet frigivet eller befriet en del israelske gidsler. Andre gidsler er meldt dræbt.

Den 19. januar trådte en våbenhvile i kraft. Den skulle løbe i tre faser. Første fase udløb den 1. marts, og i den fase blev der frigivet 33 gidsler og omkring 1800 palæstinensiske fanger.

Men våbenhvilens anden fase blev aldrig en realitet, og Israel genoptog angreb mod Gaza 17. marts.

Hamas holder fortsat 58 eller 59 gidsler til fange. 34 af dem er ifølge Israels militær døde.

Hamas har flere gange under den 18 måneder lange krig offentliggjort videoer af gidsler, der tigger om at blive løsladt, men israelske myndigheder har indtil videre afvist videoerne som propaganda, skriver Reuters.

Et F-16-fly er blevet skudt ned i Ukraine og piloten, 26-årige Pavlo Ivanov, er blevet dræbt.

Det skriver Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i et opslag på X.

Flyene, der er fremstillet i USA, er doneret af blandt andet Danmark og Holland, og de første leverancer startede i sommeren sidste år.

Ifølge Ukraine styrtede det første F-16-fly ned i august 2024 under et russisk missilangreb. Også dengang døde piloten, skriver AFP.

Dermed er hændelsen lørdag den anden gang, et F-16 fly er blevet skudt ned i Ukraine efter de udenlandske leverancer af fly.

Danmarks mest vindende håndboldklub hos herrerne, KIF Kolding, er ikke længere en del af landets bedste håndboldrække, når den næste sæson begynder efter sommerferien.

I grundspillets sidste spillerunde lørdag blev direkte nedrykning en endelig kendsgerning for klubben, der har vundet DM-guld 14 gange.

For at undgå nedrykning skulle KIF selv vinde på hjemmebane mod Sønderjyske, mens Grindsted skulle tabe sin kamp ude mod Bjerringbro-Silkeborg (BSH), og Grindsted sendte KIF ned ved at vinde med 33-30.

Nogle minutter senere sluttede KIF’s hjemmekamp mod Sønderjyske 27-27. mod Sønderjyske.

Grindsted var ellers klar underdog i udekampen mod BSH, men formåede at hænge på igennem hele første halvleg, som sluttede 18-18.

Efter pausen fortsatte Grindsted de gode takter og bragte sig foran med 21-18, mens BSH svarede tilbage og bragte balance med godt ti minutter tilbage.

Grindsted sluttede dog godt af og endte alligevel med at vinde med tre overskydende mål.

Grindsted slipper nu for direkte nedrykning, men risikerer stadig at ryge et trin ned, når holdet skal ud i nedrykningsspil mod Ribe-Esbjerg, Nordsjælland, Sønderjyske og TMS Ringsted.

KIF kæmpede for sin chance mod Sønderjyske og var længe på vinderkurs.

Sønderjyske kom foran med 9-5, men KIF formåede derfra at komme bedre med, og da kampen var halvvejs, var afstanden mindsket til 14-15.

KIF kom også godt ud til anden halvleg, og efter seks minutter lykkedes det at bringe sig foran for første gang i kampen ved Lauritz Legér.

Legér fremtvang i minutterne efter to straffekast, men Kristian Stoklund formåede kun at score på det ene, og han sendte sit forsøg på stolpen, da han kunne øge til 19-16. Senere kom KIF alligevel foran med tre ved 23-20.

Grindsteds kamp sluttede, da der fortsat resterede syv minutter i Kolding, og dermed havde KIF ikke længere chancen for at overleve, og det lykkedes for Sønderjyske at hive det ene point med hjem.

Allerede inden sidste spilledag stod det klart, at Aalborg ville vinde grundspillet foran GOG, og nordjyderne rundede af med endnu en sejr på 29-25 over Nordsjælland, mens GOG hjemme tabte overraskende med 27-32.

Fredericia sluttede treer efter sejren på 32-27 over Skanderborg AGF, der slutter som nummer fem. Mors-Thy rykkede op som nummer fire.

BSH blev nummer seks foran TTH Holstebro og Skjern, der fuldender top-8, der skal kæmpe om medaljer.

Efter nogle timer er lørdagens drøftelser mellem USA og Iran, som skal sætte gang i nye forhandlinger om det iranske atomprogram, afsluttet.

Det oplyser det iranske udenrigsministerium, der tilføjer, at samtalerne fandt sted i en “konstruktiv” og “respektfuld” atmosfære.

Drøftelserne i Muscat, hovedstaden i Oman, foregik i separate rum, og omanske embedsmænd videresendte beskeder mellem delegationerne.

De to landes repræsentanter talte imidlertid direkte sammen i nogle minutter, oplyser det iranske udenrigsministerium.

Drøftelserne vil fortsætte i næste uge, lyder det videre.

I spidsen for forhandlingerne er USA’s særlige udsending til Mellemøsten, Steve Witkoff, og Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi.

Det Hvide Hus har efterfølgende bekræftet, at de to parter skal mødes igen næste lørdag, skriver Reuters.

Derudover ekkoer Det Hvide Hus det iranske udenrigsministerium og kalder dets diskussionen med landet “positiv og konstruktiv”.

Det er første gang i flere år, at der finder samtaler sted mellem USA og Iran på så højt niveau.

Tidligere har Esmaeil Baqaei, talsperson for det iranske udenrigsministerium, fortalt, at drøftelserne “kun er begyndelsen”.

Drøftelserne finder sted i skyggen af gentagne amerikanske trusler om militær indgriben i Iran, hvis ikke der kommer en aftale.

USA vil på ingen måde acceptere, at Iran får en atombombe.

Så sent som onsdag sagde USA’s præsident, Donald Trump, at han ikke vil afvise militær indgriben i Iran.

Parterne søger en ny atomaftale, efter at Donald Trump under sin første præsidentperiode trak USA ud af en aftale fra 2015, som Iran havde indgået med med USA, Kina, Rusland, Storbritannien, Tyskland og Frankrig.

Med aftalen skulle Iran stoppe udviklingen af sit atomprogram til gengæld for ophævelse af sanktioner mod landet.

Men Trump beskrev efterfølgende aftalen som fejlagtig, da den ifølge præsidenten ikke forhindrer en iransk atombombe.

Herefter genindførte Trump amerikanske sanktioner mod Iran.

Siden har Iran ifølge nyhedsbureauet Reuters langt overskredet aftalens grænser for uranberigelse.

Uran kan anvendes som det radioaktive stof i atombomber.

AFP

USA’s præsident, Donald Trump, undtager computere, telefoner og chips fra gengældelsestold.

Det oplyser USA’s told- og grænsemyndigheder, skriver det amerikanske medie CNBC.

Undtagelsen kommer, efter Trump den seneste tid har hævet tolden på kinesiske varer markant.

Med den seneste opjustering af toldsatsen i denne uge ligger USA’s told på kinesiske varer på mindst 145 procent.

Som modsvar har Kina hævet tolden på amerikanske varer til 125 procent.

Tidligere var forventningen, at den høje told særligt ville påvirke teknologivirksomheden Apple, der producerer over 80 procent af dets produkter i Kina, skriver CNBC.

Kinas finansministerium har tidligere ifølge AFP sagt, at de høje amerikanske toldsatser trodser “grundlæggende økonomiske love og sund fornuft”.

Kineserne har derfor igen officielt indgivet en klage til Verdenshandelsorganisationen (WTO) over den amerikanske straftold på kinesiske varer, skriver Reuters.

Donald Trump offentliggjorde i sidste uge en række omfattende forhøjede toldsatser for lande verden over.

Det har sendt rystelser igennem aktiemarkeder fra USA til Asien, og frygten for en recession er steget.

Onsdag i denne uge ændrede den amerikanske præsident kurs og lempede tolden for stort set alle lande i 90 dage – men ikke Kina.

Donald Trump har sagt, at tolden vil stige for lande, der indfører eller øger tolden på amerikanske varer.

Den amerikanske præsident anerkender vanskelighederne ved sin toldpolitik. Men han fastholder samtidig, at det er den rette kurs for USA.

Han vil med højere told tvinge udenlandske virksomheder til at producere deres varer i USA og på den måde skabe amerikanske arbejdspladser og sætte gang i den amerikanske økonomi.

En mand er lørdag blevet ramt af en bil, mens han skiftede dæk, og skaderne har kostet ham livet.

Det fortæller vagtchef Michael Henriksen fra Syd- og Sønderjyllands Politi til Ritzau.

– Det er en person, der er ved at skifte dæk på sin bil, og han bliver så påkørt bagfra. Han er nu desværre afgået ved døden, siger vagtchefen kort før klokken 15.

Den trafikdræbte – en 55-årig mand – stod i vejkanten og arbejdede ved sin bil, da han blev påkørt.

Ulykken er sket på Tøndervej syd for Øster Lindet, der ligger cirka otte kilometer øst for Gram. Politiet modtog anmeldelsen klokken 13.20.

Som følge af ulykken var Tøndervej – også kendt som rute 25 – spærret i begge retninger fra Røddingevej.

Politiet er færdige på stedet, og vejen er åben igen for trafik i begge retninger.

Føreren af bilen, der påkørte den 55-årige, har ikke pådraget sig skader, siger vagtchefen.

På nuværende tidspunkt vil politiet ikke oplyse, om bilisten er blevet sigtet for noget i forbindelse med ulykken.

En bilinspektør var tilkaldt for at undersøge ulykkesstedet nærmere.

Bilinspektører, der har til opgave at undersøge alvorlige trafikulykker, kan blandt andet vurdere, hvor hurtigt der er blevet kørt, eller om der er foretaget opbremsning eller lignende.

Hans Peter Poulsen, der er tidligere minister for boliger og infrastruktur i Grønland, bliver ny direktør for det grønlandske mediehus KNR.

Det skriver KNR på sin hjemmeside.

Han overtager posten 1. maj fra Bjørk Lange Olsen, der siden hjemsendelsen af Annga Lynge i februar har siddet som konstitueret direktør.

KNR har været i krise den seneste tid, hvor der har været stor utilfredshed blandt medarbejderne.

Medarbejdere i nyhedsafdelingen nedlagde eksempelvis arbejdet midt i den grønlandske valgkamp tidligere i år.

– KNR har på det seneste kæmpet med store udfordringer med at forsyne befolkningen med nyheder, især på radioavisen. En situation som denne kræver, at KNR ledes af en handlekraftig og robust direktør, lyder det i en pressemeddelelse fra KNR’s bestyrelsesformand, Nukaaraq Eugenius.

Hans Peter Poulsen blev udpeget som minister for boliger og infrastruktur i september 2023.

Nu er en ny regering trådt til efter valget, og Hans Peter Poulsens nye opgave er at få styr på KNR igen.

– Den grønlandske befolkning har brug for et styrket KNR, og vi kan mærke, at det nye Naalakkersuisut (regeringen i Grønland, red.) er klar til at støtte os i vores indsats for at stabilisere virksomheden.

– Det er vores håb, at vi med Hans Peter Poulsen ved roret kan begynde at se fremad, selv om havet ikke altid er isfrit, siger Nukaaraq Eugenius.

Midt i valgkampen i sidste måned blev en række medarbejdere bortvist fra KNR. Det drejede sig om to redaktører og to tolke i KNR’s nyhedsafdeling.

Begrundelsen for bortvisningen var angiveligt, at de fire havde deltaget i det, som KNR’s ledelse betragtede som en ulovlig arbejdsnedlæggelse.

Tysklands nye regering vil gøre det lovligt at skyde ulve ved at ændre landets naturbeskyttelseslovgivning.

Målet er at øge beskyttelsen af dyr som får, geder og heste.

Det skriver det tyske medie Bild ifølge TV Syd.

Den tyske regering vil straks følge op på, at EU-Kommissionen har nedgraderet ulvens status fra strengt beskyttet til beskyttet, lyder det.

Lovændringen er en del af en ny regeringsaftale mellem socialdemokratiske SPD og konservative CDU/CSU.

Den vil ifølge den tyske regering betyde en “juridisk sikker fjernelse” af ulve.

Ifølge et føderalt dokumentations- og rådgivningscenter om ulve, DBBW, var der i 2023 knap 1300 ulveangreb i Tyskland.

De førte til, at næsten 6000 dyr – heraf omkring 5000 får – blev såret eller dræbt.

Tal fra den tyske naturstyrelse (BfN), som står for ulveovervågningen i Tyskland, viste sidste år en stigning på 262 i antallet af fundne ulve.

Stigningen dækker over overvågningssæsonen 2023/2024, hvor der samlet blev bekræftet 1601 ulvefund i Tyskland.

Det svarer til en stigning på knap 20 procent sammenlignet med sæsonen forinden.

USA’s sundhedsminister, Robert F. Kennedy Jr., lover en stor indsats, der på fem måneder skal finde årsagerne til det, som han kalder en “autismeepidemi”.

Kennedy Jr., som har talt for ellers afviste teorier om en sammenhæng mellem vacciner og autisme, siger, at hundredvis af forskere vil komme med et resultat senest til september.

– Til september ved vi, hvad der har forårsaget autismeepidemien, og vi vil være i stand til at eliminere eksponeringen (til årsagerne, red.), siger han ifølge BBC.

Autismeorganisationer, læger og forskere har udtrykt stor skepsis over for Kennedys tilgang.

Autisme er en samlet betegnelse for flere udviklingsforstyrrelser, som har været genstand for forskning igennem årtier – et forhold, som flere af kritikerne fremhæver.

Til nyhedsbureauet AFP siger Hugo Peyre, som er børnepsykolog ved Universitetshospitalet i Montpellier, at Kennedys udtalelser er udtryk for “uvidenhed”.

Der er således ikke én enkelt årsag til autisme, som kan give vanskeligheder med socialt samspil og ofte kædes sammen med intense interesser for emnemæssigt snævre områder.

Verdenssundhedsorganisationen, WHO, skriver, at forskning peger på, at “flere faktorer, både genetiske og miljømæssige, bidrager til autisme ved at påvirke den tidlige udvikling af hjernen”.

– Næsten 200 gener er blevet knyttet til autisme, og omkring 80 procent af autismetilfælde kan knyttes til genetiske mutationer, siger Thomas Bourgeron, som leder laboratoriet for gener og kognitive funktioner ved Pasteur-Instituttet, til AFP.

Antallet af diagnosticerede tilfælde af autisme har været stigende i senere år. Ifølge eksperter kan det blandt andet skyldes øget opmærksomhed på autisme.

Hugo Peyre mener derfor, at det er forsimplet at tale om en “autismeepidemi”, og han understreger, at der er forskel på antallet af diagnoser og det faktiske antal personer med autisme.

Der kan være kø foran pladebutikker verden over, når vinylplader og butikkerne hædres på pladebutikkernes festdag, Record Store Day, lørdag.

Dagen er opfundet for at sætte fokus på de mange pladeforretninger i verden, der har overlevet nedgangen i salget af musik i fysisk form.

På den dag udkommer flere hundrede forskellige udgivelser eksklusivt og i begrænset oplæg. Heriblandt et livealbum fra den danske rockgruppe D-A-D.

D-A-D udgiver lørdag et firedobbelt livealbum med titlen “Live from the Arena”, der gengiver rockbandets koncert i Royal Arena sidste år i forbindelse med deres 40-års jubilæum.

I den forbindelse er bandet også omkring to vinylbutikker i København, hvor de signerer den nye udgivelse – enten som lp eller som cd. Det skriver bandet på Facebook.

Keith Kellogg, USA’s særlige Ukraine-udsending, foreslår, at britiske og franske soldater kan have kontrolzoner i Ukraine efter en mulig våbenhvile.

Den tidligere nationale sikkerhedsrådgiver kommer med forslaget i et interview med The Times offentliggjort lørdag.

Styrkerne kan have ansvarszoner vest for floden Dnepr, foreslår han.

Imens vil en demilitariseret zone adskille dem fra russiskbesatte områder i øst.

– Man kunne næsten få det til at se ud som det, der skete med Berlin efter Anden Verdenskrig, hvor man havde en russisk zone, en fransk zone, en britisk zone og en amerikansk zone, siger han.

Kellogg har senere gjort det klart, at USA ikke vil komme til at levere soldater til at sikre våbenhvilen.

Da de vestlige styrker vil befinde sig vest for Dnepr, vil de “overhovedet ikke være provokerende” over for Rusland, mener 80-årige Kellogg. Han siger, at Ukraine er stort nok til, at flere hære kan være til stede og opretholde en våbenhvile.

For at sikre at de britiske, franske, ukrainske og andre styrker ikke kommer i kamp med russere, vil der være brug for en bufferzone, siger han.

– Man ser på et kort og så skaber man – i mangel af en bedre betegnelse – en demilitariseret zone (DMZ), siger han.

– Man har så en DMZ, som man kan monitorere, og så har man en zone, hvor der ikke må skydes, siger Kellogg, men tilføjer så:

– Kommer der til at være brud (på våbenhvilen, red.)? Sandsynligvis, for det gør der altid. Men ens evne til at monitorere den er problemfri.

Rusland invaderede Ukraine i februar 2022.

Kellogg erkender, at den russiske præsident, Vladimir Putin, måske ikke vil acceptere forslaget.

Netop Storbritannien og Frankrig står i spidsen for drøftelser i regi af en “koalition af villige” på cirka 30 lande, hvoraf flere ventes at skulle stille soldater til rådighed til at opretholde en fred i Ukraine.

AFP

Påsken betyder ofte store rejsedage på tværs af landet. Men flere rejsende vil blive mødt med en ændret togtrafik i påsken på grund af sporfornyelse.

Det skriver DSB på sin hjemmeside under “planlagte ændringer” i trafikken.

Den ændrede plan trådte i kraft fredag aften og vil vare til og med mandag 21. april.

– Ændringerne skyldes, at Banedanmark fornyer sporene på flere strækninger, skriver DSB.

Helt konkret gælder det blandt andet mellem Kolding og Esbjerg, hvor der frem til 16. april kører togbusser i stedet for tog.

Det samme gør sig gældende mellem Odense og Esbjerg og Odense og Fredericia fra 16. april til og med 21. april.

Sjælland er også blevet ramt af ændringer i togtrafikken. Mellem Næstved og Vordingborg er der indsat togbusser frem til 19. april.

Hvis man skal til eller fra Tyskland i påsken, bør man også tjekke rejseplanen.

Fra fredag 18. april til og med mandag 21. april er der indsat togbusser mellem Odense og Hamborg og mellem Tinglev og Hamborg.

Banedanmark oplyser til Ritzau, at der er færre passagerer i påsken end i hverdagene blandt andet med de daglige pendlere.

– Vi lægger vores sporarbejde, hvor det generer færrest muligt, lyder det.

Mere end halvdelen af danskerne følger ikke regering og myndigheders anbefaling om at anskaffe sig et nødlager i hjemmet.

Det viser en måling, som Epinion har lavet for DR.

Helt konkret svarer 62 procent, at de ikke har fulgt rådene om prepping. Rådene går på at have mad og vand til at kunne klare sig i tre dage. 34 procent svarer, at de har fulgt rådene.

Anbefalingerne blev meldt ud første gang for knap et år siden – 15. juni 2024 – da forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og beredskabsdirektør Laila Reenberg tonede frem på et pressemøde.

Danskerne skulle – grundet den usikre sikkerhedssituation og risiko for angreb på kritisk infrastruktur og forsyning – være klar til at skabe sig et lager af vand og mad, der kan holde sig uden for køleskabet, så man kan klare sig i tre dage.

Det omtales ofte som såkaldt prepping – forberedelse.

Minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen (V) erkender over for DR, at der skal gøres mere i forhold til at få danskerne til at preppe.

– Og derfor kommer vi til at skrue op for indsatsen i den kommende tid. For det kan ikke nytte noget, at alle os, der kan klare os selv, risikerer at ligge myndighederne til last i en krisesituation, siger han til mediet.

I en anden undersøgelse i december fra Voxmeter lød det også, at flertallet af danskerne ikke havde preppet.

Konkret svarede 50,7 procent nej til at have fulgt anbefalingerne.

Voxmeter-målingen viste også en splittelse. For næsten lige så mange havde helt eller delvist fulgt anbefalingerne.

37,4 havde fulgt anbefalingerne delvist, mens 10 procent havde fulgt dem fuldt ud.

Myndighederne anbefaler blandt andet, at man har tre liter vand per person per døgn på nødlageret.

Derudover lyder det også, at man skal have mad til tre døgn i husstanden. Det skal være mad, der kan holde sig i længere tid uden for køleskab og fryser.