Seneste nyheder

Der kan være kø foran pladebutikker verden over, når vinylplader og butikkerne hædres på pladebutikkernes festdag, Record Store Day, lørdag.

Dagen er opfundet for at sætte fokus på de mange pladeforretninger i verden, der har overlevet nedgangen i salget af musik i fysisk form.

På den dag udkommer flere hundrede forskellige udgivelser eksklusivt og i begrænset oplæg. Heriblandt et livealbum fra den danske rockgruppe D-A-D.

D-A-D udgiver lørdag et firedobbelt livealbum med titlen “Live from the Arena”, der gengiver rockbandets koncert i Royal Arena sidste år i forbindelse med deres 40-års jubilæum.

I den forbindelse er bandet også omkring to vinylbutikker i København, hvor de signerer den nye udgivelse – enten som lp eller som cd. Det skriver bandet på Facebook.

Keith Kellogg, USA’s særlige Ukraine-udsending, foreslår, at britiske og franske soldater kan have kontrolzoner i Ukraine efter en mulig våbenhvile.

Den tidligere nationale sikkerhedsrådgiver kommer med forslaget i et interview med The Times offentliggjort lørdag.

Styrkerne kan have ansvarszoner vest for floden Dnepr, foreslår han.

Imens vil en demilitariseret zone adskille dem fra russiskbesatte områder i øst.

– Man kunne næsten få det til at se ud som det, der skete med Berlin efter Anden Verdenskrig, hvor man havde en russisk zone, en fransk zone, en britisk zone og en amerikansk zone, siger han.

Kellogg har senere gjort det klart, at USA ikke vil komme til at levere soldater til at sikre våbenhvilen.

Da de vestlige styrker vil befinde sig vest for Dnepr, vil de “overhovedet ikke være provokerende” over for Rusland, mener 80-årige Kellogg. Han siger, at Ukraine er stort nok til, at flere hære kan være til stede og opretholde en våbenhvile.

For at sikre at de britiske, franske, ukrainske og andre styrker ikke kommer i kamp med russere, vil der være brug for en bufferzone, siger han.

– Man ser på et kort og så skaber man – i mangel af en bedre betegnelse – en demilitariseret zone (DMZ), siger han.

– Man har så en DMZ, som man kan monitorere, og så har man en zone, hvor der ikke må skydes, siger Kellogg, men tilføjer så:

– Kommer der til at være brud (på våbenhvilen, red.)? Sandsynligvis, for det gør der altid. Men ens evne til at monitorere den er problemfri.

Rusland invaderede Ukraine i februar 2022.

Kellogg erkender, at den russiske præsident, Vladimir Putin, måske ikke vil acceptere forslaget.

Netop Storbritannien og Frankrig står i spidsen for drøftelser i regi af en “koalition af villige” på cirka 30 lande, hvoraf flere ventes at skulle stille soldater til rådighed til at opretholde en fred i Ukraine.

AFP

Påsken betyder ofte store rejsedage på tværs af landet. Men flere rejsende vil blive mødt med en ændret togtrafik i påsken på grund af sporfornyelse.

Det skriver DSB på sin hjemmeside under “planlagte ændringer” i trafikken.

Den ændrede plan trådte i kraft fredag aften og vil vare til og med mandag 21. april.

– Ændringerne skyldes, at Banedanmark fornyer sporene på flere strækninger, skriver DSB.

Helt konkret gælder det blandt andet mellem Kolding og Esbjerg, hvor der frem til 16. april kører togbusser i stedet for tog.

Det samme gør sig gældende mellem Odense og Esbjerg og Odense og Fredericia fra 16. april til og med 21. april.

Sjælland er også blevet ramt af ændringer i togtrafikken. Mellem Næstved og Vordingborg er der indsat togbusser frem til 19. april.

Hvis man skal til eller fra Tyskland i påsken, bør man også tjekke rejseplanen.

Fra fredag 18. april til og med mandag 21. april er der indsat togbusser mellem Odense og Hamborg og mellem Tinglev og Hamborg.

Banedanmark oplyser til Ritzau, at der er færre passagerer i påsken end i hverdagene blandt andet med de daglige pendlere.

– Vi lægger vores sporarbejde, hvor det generer færrest muligt, lyder det.

Mere end halvdelen af danskerne følger ikke regering og myndigheders anbefaling om at anskaffe sig et nødlager i hjemmet.

Det viser en måling, som Epinion har lavet for DR.

Helt konkret svarer 62 procent, at de ikke har fulgt rådene om prepping. Rådene går på at have mad og vand til at kunne klare sig i tre dage. 34 procent svarer, at de har fulgt rådene.

Anbefalingerne blev meldt ud første gang for knap et år siden – 15. juni 2024 – da forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og beredskabsdirektør Laila Reenberg tonede frem på et pressemøde.

Danskerne skulle – grundet den usikre sikkerhedssituation og risiko for angreb på kritisk infrastruktur og forsyning – være klar til at skabe sig et lager af vand og mad, der kan holde sig uden for køleskabet, så man kan klare sig i tre dage.

Det omtales ofte som såkaldt prepping – forberedelse.

Minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen (V) erkender over for DR, at der skal gøres mere i forhold til at få danskerne til at preppe.

– Og derfor kommer vi til at skrue op for indsatsen i den kommende tid. For det kan ikke nytte noget, at alle os, der kan klare os selv, risikerer at ligge myndighederne til last i en krisesituation, siger han til mediet.

I en anden undersøgelse i december fra Voxmeter lød det også, at flertallet af danskerne ikke havde preppet.

Konkret svarede 50,7 procent nej til at have fulgt anbefalingerne.

Voxmeter-målingen viste også en splittelse. For næsten lige så mange havde helt eller delvist fulgt anbefalingerne.

37,4 havde fulgt anbefalingerne delvist, mens 10 procent havde fulgt dem fuldt ud.

Myndighederne anbefaler blandt andet, at man har tre liter vand per person per døgn på nødlageret.

Derudover lyder det også, at man skal have mad til tre døgn i husstanden. Det skal være mad, der kan holde sig i længere tid uden for køleskab og fryser.

Argentinas svækkede økonomi kan se frem til økonomisk hjælp fra flere kanter.

Verdensbanken, Den Internationale Valutafond (IMF) og Den Interamerikanske Udviklingsbank (IDB) har annonceret, at de samlet vil give 42 milliarder dollar til det sydamerikanske land.

Helt konkret godkendte IMF fredag en ny fireårig redningspakke på 20 milliarder dollar.

Derudover kommer Verdensbanken med en støttepakke til en værdi af 12 milliarder dollar. Imens vil IDB give “op til 10 milliarder dollar” i offentlig og privat finansiering over de næste tre år .

Det samlede beløb svarer til omkring 276 milliarder kroner.

Argentinas økonomi har i årevis har haft det svært og været præget af tårnhøj inflation.

I marts sagde præsident Javier Milei i sin årlige tale for den lovgivende forsamling, at regeringens sparepolitik kommer til at vare flere år.

Milei har gentagne gange haft en motorsav med til offentlige arrangementer. Motorsaven skal illustrere præsidentens plan om at skære markant i de offentlige udgifter.

Han har haft magten siden december 2023.

I sin regeringstid har Javier Milei afskediget titusindvis af tjenestemænd, skåret i offentlige styrelser og sænket støtte til lokale regeringer for at skære i bureaukratiet og puste liv i Argentinas svækkede økonomi.

Præsidentens spareplaner var med til at give Argentina landets første budgetoverskud i 14 år i 2024.

– Argentina vil blive landet med den stærkeste økonomiske vækst i de kommende 30 år, sagde præsidenten fredag i tv-transmitteret tale og tilføjede, at økonomien vil vokse “som aldrig før”.

Verdensbanken har oplyst, at den vil frigive 1,5 milliarder dollar til landet øjeblikkeligt.

Imens vil IMF komme med en “øjeblikkelig udbetaling” på 12 milliarder dollar. Det fremgår af en pressemeddelelse.

– Det er en tillidserklæring til regeringens vilje til at fremme reformer, fremme vækst og levere højere levestandarder for det argentinske folk, har IMF-chef Kristalina Georgieva skrevet på det sociale medie X.

Argentina skylder i forvejen IMF 44 milliarder dollar grundet en låneaftale fra 2018.

Landet blev en del af organisationen i 1956 og er med længder IMF’s største låntager. Med den seneste aftale har IMF samlet givet 23 redningspakker til Argentina gennem tiden, skriver Reuters.

AFP

Der er ikke offentliggjort mange oplysninger om et møde mellem USA’s diplomatiske udsending Steve Witkoff og Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Mødet fandt sted fredag i Sankt Petersborg.

På statsligt russisk tv sås Putin byde Witkoff velkommen i Sankt Petersborgs præsidentbibliotek. Statslige nyhedsbureauer skrev senere, at mødet varede over fire timer.

Efter at mødet var afsluttet, lød det fra fra Kreml, at mødets tema var “aspekter af en ukrainsk aftale”.

Witkoff er egentlig USA’s særlige udsending til Mellemøsten, men er blevet en nøglefigur mellem USA og Rusland, der langsomt nærmer sig hinanden angående spørgsmålet om krigen i Ukraine.

Blandt andet taler man fra russisk side om fælles investeringer i Arktis og udvinding af sjældne mineraler i Rusland.

Det russiske medie Izvestia offentliggjorde fredag en video af Witkoff, der forlader et hotel i Sankt Petersborg sammen med Putins økonomiske forhandler Kirill Dmitrijev.

Ifølge det statslige russiske nyhedsbureau Tass kaldte Dmitrijev samtalerne fredag for produktive.

Det er tredje gang i år, at Witkoff og Putin mødes.

Den amerikansk-russiske dialog om en våbenhvile forud for en mulig fredsaftale, der skal afslutte krigen i Ukraine, ser ud til at være gået i stå på grund af uenighed om betingelser for en fuldbyrdet pause i krigen.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har vist tegn på at miste tålmodigheden. Han har talt om at indføre sekundære sanktioner mod lande, der køber russisk olie, hvis han føler, at Rusland trækker tiden.

Ifølge to anonyme kilder har ukrainske embedsmænd de seneste dage sendt USA en liste over mål, som de mener, at Rusland har ramt – og som bryder den våbenhvile for energiinfrastruktur, som de to lande blev enige om i marts.

Fredag lød det fra Trump på hans eget sociale medie, Truth Social:

– Rusland er nødt til at komme i gang. Alt for mange mennesker død – tusinder per uger – i en forfærdelig og meningsløs krig, som aldrig skulle have fundet sted, og som ikke ville være startet, hvis jeg var præsident dengang!

Rusland gik ind i Ukraine i 2022. Dengang var demokraten Joe Biden præsident i USA.

Reuters

En dommer i Los Angeles har besluttet, at en ny domsafsigelse for brødrene Lyle og Erik Menendez, der er idømt livstid for mordene på deres forældre, kan finde sted.

Det er dommeren Michael Jesic, der har afsagt kendelsen. Retsmødet og en ny domsafsigelse vil finde sted 17. og 18. april.

Domsafsigelsen kan muligvis give brødrene ret til prøveløsladelse og kan derfor resultere i, at de løslades efter 35 år bag tremmer.

Statsadvokaten i Los Angeles Nathan Hochman havde ellers modsat sig en ny dom. Men det har Michael Jesic tilsidesat.

Brødrene, der i dag er 57 og 54 år gamle, fulgte med via et videolink fra fængslet. De sad ved siden af hinanden iklædt blå fængselsuniformer.

Brødrenes advokat, Mark Geragos, sagde efter høringen til de fremmødte journalister:

– I dag er en god dag. Retfærdighed vandt over politik.

Hochmans forgænger som statsadvokat, George Hascon, var fortaler for at løslade brødrene, efter at de sidste år anmodede om, at sagen blev taget op igen.

Her kom der nye beviser frem i sagen. Disse beviser tydede på, at brødrene var blevet misbrugt af deres forældre.

Hascon blev imidlertid besejret af Hochman ved valget i november.

Hocman lagde en hårdere linje over for brødrene og krævede, at de indrømmede at have fortalt “løgne” om mordene på forældrene, før han ville støtte en eventuel løsladelse.

Det nye bevismateriale tæller blandt andet et brev skrevet af Erik Menendez, hvor han ifølge sine advokater fortæller om, at han blev seksuelt misbrugt af sin far gennem sin barndom.

Menendez-brødrene blev i 1996 dømt for overlagt at have skudt og dræbt deres forældre, José og Kitty Menendez, i deres hjem i Beverly Hills den 20. august 1989. Straffen lød livsvarigt fængsel uden mulighed for prøveløsladelse.

Sagen optog USA i 90’ene, fordi brødrene var sønner af José Menendez, som ejede et pladeselskab og var direktør i underholdningsindustrien.

Lyle var 21 år, og Erik var 18 år, da mordene skete.

En ny Netflix-dokumentarserie fremviste de nye beviser og støttede brødrenes påstande om, at de blev seksuelt misbrugt af deres far, hvilket fik Gascon til at støtte, at de skulle dømmes mildere og løslades.

I første omgang nægtede brødrene at have noget med mordene at gøre og forsøgte at få skyderiet til at ligne et drab begået af en bande.

Senere indrømmede de at have dræbt forældrene og hævdede, at de gjorde det i selvforsvar.

Flere medlemmer af Menendez-familien støtter brødrenes løsladelse. Det gælder blandt andre Jose og Kitty Menendez’ søstre.

Men Kitty Menendez’ bror, Milton Anderson, der for nylig gik bort, har modsat sig løsladelsen og afviser, at brødrene blev misbrugt.

Reuters

Tusindvis af personer fra Afghanistan og Cameroun står til at miste en midlertidig beskyttelse mod at blive deporteret.

USA’s regering har ophævet beskyttelsen – også kaldt TPS – for omkring 14.600 afghanere og cirka 7900 camerounianere.

Det oplyser en talsperson fra USA’s ministerium for indenlandsk sikkerhed.

TPS står for Temporary Protected Status og kan tildeles personer, hvis hjemland oplever en naturkatastrofe, væbnet konflikt eller andre usædvanlige hændelser.

Statussen varer 6 til 18 måneder og kan fornyes af USA’s minister for indenlandsk sikkerhed. Ud over beskyttelse mod at blive deporteret giver den en arbejdstilladelse.

Som følge af ophævelsen står de omfattede afghanere til at miste deres TPS i maj, mens de omfattede personer fra det afrikanske land vil miste den i juni.

USA’s minister for indenlandsk sikkerhed, Kristi Noem, er nået frem til, at forholdene i de to lande ikke længere berettiger den beskyttede status. Det siger talsperson Tricia McLaughlin i en erklæring.

USA evakuerede mere end 82.000 afghanere fra Afghanistan, efter at Taliban tog magten i 2021. Det skete, da de USA-ledede styrker trak sig ud af landet efter 20 års tilstedeværelse. Den militante bevægelse styrede også Afghanistan fra 1996 til 2001.

Over 70.000 af disse fik lov til at rejse ind i USA – en tilladelse, der gjaldt i to år.

I 2023 lød det fra ministeriet, at TPS var berettiget – blandt andet grundet væbnet konflikt Afghanistan.

Det fremgår ikke af Reuters’ artikel, hvorfor de cirka 7900 camerounianere oprindeligt fik tildelt statussen.

En konflikt brød ud i det overvejende fransktalende land i slutningen af 2016, efter at præsident Paul Biya, der har siddet på posten siden 1982, med vold nedlagde fredelige protester i landets to engelsksprogede regioner.

AFP har tidligere skrevet, at separatister gentagne gange har dræbt eller kidnappet tjenestemænd, herunder lærere eller folkevalgte personer, som de beskylder for at “samarbejde” med centralregeringen i Cameroun.

Mindst 6000 civile er ifølge Human Rights Watch blevet dræbt af regeringsstyrker og separatistkrigere siden begyndelsen af konflikten, har AFP skrevet.

Reuters

Den amerikanske præsident, Donald Trump, føler sig “i rigtig god form” efter et årligt lægebesøg, der er hans første, efter at han blev indsat som præsident i januar.

Det siger han til journalister om bord på Air Force One, skriver nyhedsbureauet AFP.

– Jeg følte, at jeg var i rigtig god form. Godt hjerte, siger Trump.

– Jeg tog en kognitiv test. Jeg ved ikke, hvad jeg skal fortælle jer, andet end at jeg svarede rigtigt på alle spørgsmålene, siger han.

Han siger ifølge nyhedsbureauet Reuters, at han tror, at resultaterne fra undersøgelsen vil blive udgivet søndag.

Den 78-årige præsident spiller ofte golf, og han hverken drikker alkohol eller ryger, skriver nyhedsbureauet AFP.

Han nyder ifølge AFP dog at indtage forskellige typer fastfood og gennemstegte bøffer. Han er heller ikke kendt for at være glad for motion.

Ved Trumps første lægeundersøgelse som præsident i 2018 – under hans første embedsperiode – lød det, at præsidenten burde tabe sig omkring 4,5 til 6,8 kilo, men at hans helbred overordnet set var “fremragende”.

Et år senere viste en lægeundersøgelse ifølge AFP, at Trump med en højde på omkring 190 centimeter og en vægt på 110 kilo havde taget 3,2 kilo på, siden han tiltrådte som præsident i sin første periode.

Trump blev ved sin indsættelse i januar den ældste præsident til at overtage embedet i USA. Han slog rekorden fra forgængeren Joe Biden. Han var ligeledes 78 – men et par måneder yngre – da han blev præsident i 2021.

Joe Bidens fremskredne alder var et af de vigtigste punkter i Trumps valgkamp.

Gang på gang fremstillede han sig selv som et energisk alternativ til den til tider ustabile Biden. Biden er i dag 82 år og er dermed tre et halvt år ældre end Trump.

Under den amerikanske valgkamp i 2015 offentliggjorde Trumps læge Harold Bornstein et brev, hvori der stod, at Trumps blodtryk var “forbløffende fremragende”.

Hvis Trump blev valgt som præsident, kunne Borstein “utvetydigt sige”, at Trump ville være “den sundeste person, der nogensinde er blevet valgt til præsidentposten”, stod der også.

Ifølge AFP sagde Bornstein dog efterfølgende selv til mediet CNN, at Trump selv havde “dikteret hele brevet. Jeg skrev ikke det brev”.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har erstattet et portræt i Det Hvide Hus af den tidligere præsident Barack Obama med et maleri af Trump selv.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Den 78-årige republikaner har flyttet billedet af Obama over på den modsatte side af Det Hvide Hus’ indgangsparti.

Maleriet viser Trump, efter at han blev udsat for et formodet attentatforsøg i Pennsylvania i juli sidste år. Trump blev strejfet af skud på øret, og han hævede sin næve i vejret, mens han råbte “kæmp”. Hændelsen skete under et vælgermøde i den daværende præsidentvalgkamp.

På billedet er Trump omringet af sikkerhedsvagter, og det amerikanske flag blafrer i baggrunden.

Det Hvide Hus har lagt en video af portrættet ud på X.

– Nogle nye kunstværker i Det Hvide Hus, lyder det.

Billedet hænger på væggen ved Det Hvide Hus’ hovedtrappe, hvor Obamas portræt tidligere hang.

Det er usædvanligt, at portrættet er blevet skiftet ud, skriver AFP.

Normalt venter siddende præsidenter med at få hængt billeder af sig selv op, til de har forladt embedet.

En embedsmand fra Det Hvide Hus oplyser, at man ikke umiddelbart har oplysninger om kunstneren bag maleriet.

Maleriet ligner ifølge AFP et fotografi, som nyhedsbureauet Associated Press (AP) tog af præsidenten under det formodede attentatforsøg.

Da en bruger kritiserer flytningen af Obamas portræt på X, svarer kommunikationsdirektør i Det Hvide Hus Steven Cheung “pipe down, moron”, hvilket kan oversættes til “stik piben ind, fjols”.

– Obama-portrættet er bare blevet flyttet et par meter væk, skriver Steven Cheung.

Obamas portræt blev præsenteret i 2022 af den daværende præsident Joe Biden og viser Obama i sort jakkesæt og gråt slips mod en hvid baggrund.

Det Hvide Hus’ udskiftning af portrættet afspejler ifølge AFP Trumps lange og bitre rivalisering med Obama, som var præsident fra 2009 til 2017.

En 20-årig mandlig bilist er umiddelbart uskadt efter fredag aften at have kollideret med et vejtræ med en hastighed på omkring 100 kilometer i timen.

Det oplyser vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Rasmus Poulsen.

– Det lyder jo voldsomt, og det, der er mest fantastisk, er, at han selv kunne gå ud af bilen og gå derfra. Det er et mirakel. Ikke desto mindre er det sket således, siger han.

Solouheldet fandt sted på Nedre Hestlundvej i Bording i Midtjylland, oplyser vagtchefen.

Politiet fik anmeldelsen klokken 23.42.

Ingen andre var involveret i uheldet, lyder det.

– Der er ikke sket nogen personskade. Han går rundt og snakker med patruljen derude nu. Det er vildt nok.

– Vi starter selvfølgelig en efterforskning, der skal afdække, hvordan det kunne ske, siger Rasmus Poulsen.

Selv om manden ikke umiddelbart er kommet til skade, skal han stadig tilses af sundhedspersonale.

– Eftersom det er sket med så høj hastighed, vil vi selvfølgelig sørge for, at sundhedsvæsenet kommer ind over, siger vagtchefen.

En dommer i USA har fredag afgjort, at Mahmoud Khalil, der er studerende, og som blev anholdt i marts, kan blive udvist.

Det oplyser Khalils advokat i en udtalelse, skriver AFP.

Mahmoud Khalil studerer ved universitetet Columbia og var sidste forår en fremtrædende skikkelse under propalæstinensiske demonstrationer på universitetet.

Fredag har immigrationsdommer Jamee Comans sagt, at den amerikanske regering har dokumenteret, at den har grundlag for at udvise Khalil.

Dommeren har givet hans advokater frem til 23. april til at søge om dispensation.

Efter en hektisk uge på Wall Street-børsen i New York tog den gode stemning over i de sidste timer inden fredagens lukning og sendte de amerikanske aktier op med et par procent.

Det brede amerikanske aktieindeks S&P 500 lukkede fredag med et plus på 1,8 procent efter ellers at være begyndt handelsdagen i minus.

Også Dow Jones Industrial- og Nasdaq Composite-indeksene lukker i nogenlunde tilsvarende plusser med en fremgang på henholdsvis 1,6 og 2,1 procent.

Stigningerne skete, på trods af at dagen startede trægt med små kursfald over hele linjen.

Det skete, efter at Kina svarede igen på de forhøjede amerikanske toldsatser på kinesiske varer.

Kineserne forhøjer den tilsvarende sats for amerikanske varer, der indføres i Kina, fra 84 til 125 procent og skærper dermed handelskrigen.

Et interview med Susan Collins fra den amerikanske centralbank Feds afdeling i Boston i Financial Times kan ifølge MarketWire dog have styrket investorernes optimisme.

Collins siger i interviewet, at centralbanken er klar til at gribe ind, hvis de finansielle markeder er på vej i en forkert retning.

Hun forventer også, at inflationen vil stige som følge af de forhøjede toldsatser, som præsident Trump vil indføre på varer, der importeres fra udlandet.

Men Fed har værktøjerne klar til at forhindre, at stigende priser vælter den amerikanske økonomi, siger hun.

Fredagen markerede også starten på regnskabssæsonen for første kvartal.

Banker som JP Morgan, Morgan Stanley og Wells Fargo præsterede bedre end forventet, men melder alle om risiko for en afdæmpning i den amerikanske økonomi som følge af toldkrigen.

Aalborg Pirates havde fredag aften ryggen mod muren, da Herning Blue Fox foran 3-1 i semifinaleserien med en sejr på hjemmebane kunne spille sig i finalen og sende nordjyderne ud af slutspillet i Metal Ligaen.

Nordjyderne stod dog for presset på isen i Herning og forlængede semifinaleserien med minimum en kamp mere, da Aalborg i overtiden trak det længste strå og vandt 4-3.

Sebastian Ehlers blev den nordjyske helt, da han i overtiden dukkede fri op i Hernings zone og sendte pucken i kassen.

Julian Jakobsen stod for assisten, og centeren, der fyldte 38 år fredag, var Aalborgs helt store profil fredag aften.

Foruden assisten til sejrsscoringen havde Jakobsen to gange tidligere i opgøret fundet vej til netmaskerne.

Det var ellers Herning, der fik en stærk start på kampen. Store Mathias Bau Hansen sendte efter otte minutter en puck ind foran kassen. Pucken tog en Aalborg-spiller, inden den strøg i det nordjyske net.

Det var åbningen på en intens periode i opgøret, der bød på fem scoringer på otte minutter.

Minuttet efter strøg Herning-kaptajn Morten Poulsen igennem og sendte pucken ind i toppen af målet.

Aalborg svarede dog hurtigt igen, og det var endda i undertal. Tobias Ladehoff udnyttede en stor fejl i Hernings opspil og bragte nordjyderne på tavlen.

I selvsamme undertal gik det dog kort efter galt i den anden ende, da Morten Poulsen satte sidste stav på et velspillet Herning-angreb i powerplay.

Få minutter før pausen var det Aalborgs tur til at udnytte et powerplay, da Julian Jakobsen opsnappede en puck tæt under mål og reducerede til 2-3.

Selvsamme Julian Jakobsen sørgede i starten af anden periode for jævnbyrdighed på måltavlen, da han brød frit igennem i en omstilling og sendte pucken op i nettaget.

Derfra faldt underholdningen en smule i opgøret, der var jævnbyrdigt.

Begge hold havde flere optræk til scoringer, men skarpheden var ikke den samme som tidligere i opgøret, og derfor skulle der overtid til før Aalborg forlængede semifinaleserien.

Søndag spilles seriens sjette kamp i Aalborg.

Hvor Herning ikke udnyttede muligheden for på egen is at spille sig i Metal Ligaens finale, gjorde Odense Bulldogs det derimod.

Fynboerne vandt med 4-1 sikkert over Rungsted Seier Capital og er dermed klar til finalen.

Det var en effektiv tredje periode, der bød på tre fynske scoringer, som sikrede Odense finalepladsen.

Den danske golfspiller Rasmus Højgaard leverede stærkt spil, da han fredag gik anden runde i majorturneringen US Masters.

Danskeren gik de 18 huller på Augusta-banen i Georgia i 67 slag, hvilket var fem under banens par.

Det var samtidig seks slag bedre end Rasmus Højgaards første runde torsdag.

Undervejs blev det fredag til otte birdies for danskeren, der havde kurs mod en forrygende runde, men til sidst gik en smule ned.

Særligt putningen var Rasmus Højgaard skarp i, og fem af danskerens birdies kom på banens ti første huller.

På de sidste seks huller var han dog for svingende og leverede tre bogeys og tre birdies.

Det rækker til en niendeplads samlet for Rasmus Højgaard, der har fire slag op til engelske Justin Rose på førstepladsen.

Det er samtidig et godt stykke over tvillingebroren, Nicolai Højgaard, der havde en svær fredag. Han gik anden runde i 74 slag, hvilket var to slag over banens par.

Undervejs blev det fredag til fem bogeys og tre birdies.

Runden var dog en smule bedre end Nicolai Højgaards utroligt svingende første runde, som han torsdag havde gået i 76 slag.

Nicolai Højgaard er i alt seks slag over par, og det betyder, at han ikke klarer cuttet til weekendens to sidste runder.

Han blev sidste år nummer 16 i US Masters, efter at han en overgang på tredje runde var i spidsen for turneringen. Rasmus Højgaard deltager for første gang.

US Masters, der slutter på søndag, har en præmiesum på 20 millioner dollar. Det svarer til 135 millioner kroner.

Det endte med fire scoringer, men chancerne var til flere, da AaB og Lyngby Boldklub fredag aften delte med 2-2 i en medrivende og underholdende affære i Superligaens nedrykningsspil.

De nordjyske værter bragte sig undervejs to gange foran, men begge gange lykkedes det Lyngby at komme tilbage.

Den afgørende udligning sørgede Jonathan Amon for med ti minutter tilbage af opgøret.

Pointdelingen betyder, at det fortsat er tæt i bunden, hvor begge mandskaber er en del af den nervepirrende nedrykningskamp.

Lyngby befinder sig lige under stregen med 19 point, mens AaB har fire point mere. Mellem de to hold ligger Sønderjyske på tiendepladsen med 20 point. Vejle har på sidstepladsen 17 point og møder søndag netop sønderjyderne.

Gæsternes keeper, Jannich Storch, sørgede for at åbne fredagsunderholdningen, da han efter lidt mere end ti minutter nedlagde værternes Kelvin John i eget felt.

Kasper Jørgensen eksekverede efterfølgende forsøget fra pletten og gav AaB en perfekt start på kampen.

Lyngby var dog godt med i opgøret, og halvvejs i første halvleg kom gæsterne på tavlen.

Venstre back Leon Klassen sendte et indlæg i panden på Saevar Magnusson, der flot headede bolden i kassen.

Knap havde Lyngby-jublen lagt sig, før Mads Bomholt opsnappede en løs bold i Lyngby-feltet og igen bragte AaB i front.

Ingen af de to holds defensiver var tilsyneladende mødt op i Aalborg, hvor den ene store chance afløste den anden i begge ender af banen.

Først brændte Magnusson stort for Lyngby, og få sekunder efter var det Mathias Jørgensens tur i den anden ende, da han på en friløber sendte bolden på opstanderen.

Spillede bølgede frem og tilbage, og kort inden pausen var gæsterne centimeter fra en udligning, men Kasper Jørgensen reddede nordjyderne med en elegant clearing på målstregen.

Jævnbyrdigheden fortsatte i anden halvleg, og det samme gjorde underholdningen, hvor begge hold fortsat tilspillede sig store chancer.

Magnusson var tæt på sit andet hovedstødsmål i opgøret, men Vincent Müller mellem AaB-stængerne afværgede med en flot redning.

Efterfølgende så det ud til, at AaB’s Andres Jasson skulle lukke opgøret, men Lucas Lissens blokerede den kæmpe hovedstødschance, og det skulle vise sig at blive dyrt.

Mindre end et minut efter den store afbrænder dukkede Jonathan Amon op i AaB-feltet og prikkede bolden mellem benene på en fremadstormende Müller.

Underholdningen fortsatte helt til sidste fløjt. Særligt Lyngby havde i de sidste minutter flere gode muligheder for alle tre point, men det endte i en deler.

Regeringen har endnu en gang besluttet at forlænge kontrollen ved den dansk-tyske grænse.

Justitsministeriet skriver fredag aften på sin hjemmeside, at kontrollen fortsættes de næste seks måneder på samme måde som hidtil.

Det vil sige, at man risikerer at blive stoppet i forbindelse med indrejse til Danmark for at blive tjekket for, om man har ret til at krydse grænsen.

Årsagen til forlængelsen er den samme, som da man indførte den nye og nuværende grænseindsats i april 2023.

– Terrortruslen mod Danmark er alvorlig. Det vidner for mig om, at vi fortsat er nødt til at tænke på, hvem vi åbner vores lands grænser for.

– Derfor har regeringen besluttet at forlænge den midlertidige grænsekontrol mod Tyskland for at sikre, at politiet fortsat har dette værktøj i kampen mod terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet, siger justitsminister Peter Hummelgaard (S).

Reglerne for Schengen-samarbejdet siger ellers, at der som udgangspunkt skal være åbne grænser mellem EU-lande.

Men sidste år trådte en ny forordning i kraft, som giver medlemslandene mulighed for at forlænge en allerede indført grænsekontrol, hvis det vurderes, at den trussel, der udløste kontrollen i første omgang, fortsat er til stede.

I modsætning til tidligere bruger man i den nuværende indsats flere politikræfter i grænsebaglandet og på at opdage og efterforske grænseoverskridende kriminalitet end på den fysiske kontrol ved overgangene.

Mangel på penge tvinger FN’s kontor for koordinering af humanitære indsatser (OCHA) til at fyre hver femte medarbejder.

FN-organet mangler helt præcist 58 millioner dollar (383 millioner kroner) for at kunne fortsætte sit arbejde med den nuværende stab.

Det oplyser nødhjælpschef hos FN Tom Fletcher ifølge Reuters.

500 ud af OCHA’s 2600 ansatte skal afskediges.

Meldingen kommer, efter at USA og præsident Donald Trump har gjort et markant indhug i landets bidrag til nødhjælpsarbejde i udlandet.

Kort efter sin indsættelse i januar underskrev Trump et præsidentielt dekret om at sætte økonomiske bidrag fra USA’s agentur for udviklingsbistand (USAID) til udlandet på pause i 90 dage.

Efter at betalingerne blev sat i bero, blev alle programmer i USAID gennemgået af USA’s regering. Efter gennemgangen har regeringen besluttet at stoppe 83 procent af USAID’s udviklingsprogrammer.

USA var inden Trumps indsættelse OCHA’s største donor. Amerikanerne sendte årligt 63 millioner dollar (416 millioner kroner) til FN-organet.

– OCHA vil nedskalere sin tilstedeværelse og operationer i Cameroun, Colombia, Eritrea, Irak, Libyen, Nigeria, Pakistan, Gaziantep (i Tyrkiet) og Zimbabwe, skriver Tom Fletcher i en intern meddelelse til de ansatte i OCHA.

Han understreger, at nedskæringerne skyldes manglende bevillinger og ikke at der et mindre behov for hjælp end tidligere.

– De humanitære behov øges og har måske aldrig været større på grund af konflikter, klimakrisen, sygdom og mangel på respekt for international humanitær lov, skriver Tom Fletcher.

OCHA rapporterer fra områder ramt af krig og katastrofer og hjælper nødhjælpsorganisationer med at nå ud til dem, der har brug for hjælp.

FN-organet er blandt andet til stede i de krigsramte områder i Ukraine, Gaza og Sudan.

Syd- og Sønderjyllands Politi advarer om, at der er farlige piller i omløb i Esbjerg.

Det drejer sig om det fentanyllignende stof Etonitzaen, der er indeholdt i falske piller, som er pakket og mærket som Oxycontin.

– Hvis man har købt denne medicin eller præparater på det sorte eller illegale marked, så kan det være forbundet med livsfare at indtage disse, lyder advarslen.

Det er i forbindelse med en omfattende sag om handel med opioider, at politiet er stødt på de falske piller.

De er grønne og er præget med bogstaverne OC og tallet 80 på siderne. Men selv om de altså ligner Oxycontin, så er de det ikke.

Etonitazen er ifølge politiet langt mere potent end fentanyl og er derfor også meget farligere at indtage.

De falske piller er ifølge pakningen produceret af medicinalvirksomheden Mundipharma, men det passer altså heller ikke.

Et mindre fly med tre personer om bord er fredag styrtet ned i Boca Raton i den amerikanske delstat Florida.

Alle tre ombordværende er omkommet i ulykken.

Det oplyser de lokale myndigheder og de føderale luftfartsmyndigheder (FAA) ifølge ABC News.

– Flyet havde tilsyneladende mekaniske problemer og styrtede ned her på Military Trail, siger Michael LaSalle, der er assisterende chef for brandvæsnet i Boca Raton, på et pressemøde ifølge ABC News.

Military Trail er navnet på en 75 kilometer lang sekssporet vej i det østlige Florida.

En mand i en bil på vejen kom til skade, da flyet ramte jorden.

– Han ramte et træ på grund af alle vragdelene og ilden, siger Michael LaSalle.

Flyet – et Cessna 3103R – var ifølge data fra Flightradar24 i luften i knap 20 minutter, inden det forulykkede.

Det var på vej fra Boca Raton, der ligger på Floridas østkyst nord for storbyen Miami, til Tallahassee, der også ligger i Florida.

Ulykken sker, dagen efter at en helikopter forulykkede i New York, og to passagerfly stødte sammen på landingsbanen i Ronald Reagan-lufthavnen uden for Washington D.C.

Seks personer mistede livet ved helikopterulykken, mens ingen kom til skade ved sammenstødet mellem de to fly.