Seneste nyheder

850.000 private lønmodtagere har fået en ny treårig overenskomst, efter at der er blevet stemt om et mæglingsforslag.

Det oplyser Forligsinstitutionen på sin hjemmeside.

Knap 60 procent af de stemmeberettigede afgav deres stemme, og 82,5 procent af dem stemte “ja”.

Det resultat er Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) tilfreds med.

– I en utryg tid med nyheder om Trumps toldsatser og dansk oprustning er det betryggende, at lønmodtagerne bakker op om de forbedrede løn- og arbejdsvilkår for de næste tre år. Tak for det, siger Morten Skov Christiansen, formand for FH, i en pressemeddelelse.

Overenskomstforhandlingerne blev for alvor skudt i gang med industriens parter, CO-Industri og Dansk Industri, lige efter nytår.

9. februar kunne de sammen underskrive en aftale.

Forliget på industriens område bliver normalt betragtet som et gennembrudsforlig, der kommer til at danne skole for de øvrige forhandlinger.

I marts blev FH og Dansk Arbejdsgiverforening (DA) så enige om en samlet mæglingsskitse.

Efter mødet i marts skrev forligsmand Jan Reckendorff et endeligt mæglingsforslag, som blev sendt til afstemning blandt medlemmerne.

Der er blevet stemt om alle overenskomster under ét, og fordi det er endt med et “ja”, træder de nye treårige overenskomster i kraft med tilbagevirkende kraft fra 1. marts 2025.

Journalist Sisse Sejr-Nørgaard skriver på Instagram, at Statsadvokaten i København har anket den dom for stalking, hun blev idømt i slutningen af marts.

Statsadvokaten bekræfter over for Ritzau, at dommen er anket til skærpelse.

Men Statsadvokaten ønsker ikke at svare på, om den ønsker den betingede fængselsstraf skærpet, eller om den ønsker Sisse Sejr-Nørgaard idømt en ubetinget straf.

Det var 26. marts, at Sisse Sejr-Nørgaard i Københavns Byret blev idømt 30 dages betinget fængslet for at have stalket en kvinde gennem en måned.

De 30 dages betinget fængsel var i tråd med anklagemyndighedens påstand.

Statsadvokaten ønsker ikke at svare på, om anken er udtryk for en kritik af anklagemyndighedens påstand.

Strafferammen i sager om overtrædelse af straffelovens paragraf om stalking i førstegangstilfælde er som udgangspunkt 40 dages ubetinget fængsel.

I en såkaldt story på Instagram skriver Sisse Sejr-Nørgaard, at “Statsadvokaten har valgt at gå imod anklagemyndigheden” ved at anke dommen.

– Det betyder, at alle parter nu kan se frem til nye måneder af uvished.

– Det er både overraskende og frustrerende, men sådan er det. Vi har ikke flere kommentarer, skriver hun.

Sagen mod journalisten blev behandlet som en tilståelsessag.

Sisse Sejr-Nørgaard erkendte, at hun indtastede offerets personoplysninger i mindst 81 formularer, så kvinden fik tilsendt nyhedsbreve, bookingbekræftelser, telefonopringninger og beskeder.

Det skete mellem 15. juli og 20. august 2024.

Kina vil fra torsdag lægge 84 procent told på varer fra USA.

Det oplyser Kinas finansministerium ifølge Reuters.

I forvejen havde Kina varslet, at der fra torsdag ville blive lagt 34 procent told på amerikanske varer.

Det er uklart, om de 84 procent lægges oven i de 34 procent told, eller om de 34 procent told hæves til 84 procent.

Meldingen om højere kinesiske toldsatser kommer, efter at USA’s præsident, Donald Trump, har meddelt, at kinesiske varer fremover vil blive pålagt 104 procent told i USA.

Dødstallet efter tirsdagens ulykke på en natklub i Den Dominikanske Republik er steget til 184.

Det oplyser lederen af nødberedskabet, Juan Manuel Mendez, natten til torsdag til nyhedsbureauet AFP.

Antallet af døde blev onsdag morgen opgjort til mindst 124, efter at taget på natklubben Jet Set i hovedstaden, Santo Domingo, tirsdag pludseligt styrtede sammen.

Det skete under en optræden af den lokalberømte sanger Rubby Perez. Han blev også fanget i murbrokkerne. Ifølge hans manager er sangeren blandt de dræbte.

Siden tirsdagens tagkollaps har næsten 400 redningsfolk kæmpet for at finde overlevende i murbrokkerne, mens ambulancer i pendulfart har fragtet de mange sårede til hospitalet.

Lederen af nødberedskabet har tidligere oplyst, at der ikke er fundet overlevende i ruinerne siden tirsdag eftermiddag klokken 15 lokal tid.

Helikopterbilleder har vist et stort hul, hvor klubbens tag engang var. En kran har forsøgt at løfte nogle af de tungere murbrokker, mens redningsfolk har gravet sig igennem murbrokker, blikplader og stålstænger.

Den 51-årige tidligere baseballspiller Octavio Dotel, som i 2011 vandt World Series med amerikanske St. Louis Cardinals, er blandt de dræbte.

Han blev reddet ud i live, men døde af sine kvæstelser, mens han blev kørt til hospitalet, skriver lokale medier.

Også den tidligere baseballspiller Tony Blanco mistede livet, da taget væltede ned over natklubbens gæster.

Ifølge de lokale medier var der mellem 500 og 1000 mennesker i natklubben, da taget efter en pludselig strømafbrydelse kollapsede. Natklubben kan maksimalt have 1700 gæster på en gang.

Blandt ofrene er også en lokal guvernør, som døde af sine kvæstelser på hospitalet, og bandets saxofonist.

Ulykken på natklubben er en af de største tragedier, der har ramt den caribiske nation i mange år.

AFP

De mere end 12.000 menighedsrådsmedlemmer landet over skal rustes bedre til at ansætte og lede kirkens medarbejdere.

Det er en af anbefalingerne fra en styregruppe, der har set på, hvordan man kan forenkle og understøtte arbejdet i de 1561 menighedsråd.

Personaleledelse er en af de store opgaver for landets menighedsråd, som også administrerer kirkens ejendomme og planlægger aktiviteter.

Styregruppen foreslår blandt andet, at hvert menighedsråd vælger, om opgaven som personaleansvarlig varetages af et menighedsrådsmedlem eller af en ansat daglig leder.

Der skal efter styregruppens mening også indføres et obligatorisk tre-dages kursus for de personaleansvarlige, som skal have mulighed for at modtage økonomisk kompensation for arbejdet.

Kirkeminister Morten Dahlin (V), der igangsatte arbejdet i styregruppen sidste år, ser store perspektiver i gruppens anbefalinger.

– Anbefalingerne giver mulighed for at kunne lave de største forandringer af menighedsrådsarbejdet i 30 år, siger ministeren i en pressemeddelelse.

Styregruppen foreslår også, at der fjernes opgaver fra menighedsrådenes skuldre og eksempelvis løftes op til de såkaldte provstiudvalg.

Det er et skridt højere oppe i den kirkelige forvaltningsstruktur.

Det gælder eksempelvis ansvaret og opgaven med tjenesteboliger, landbrugsejendomme og jorde, lyder forslaget.

Både menighedsråd, præster og biskopper har været repræsenteret i styregruppen, der tirsdag afleverede sine anbefalinger til kirkeministeren.

Morten Dahlin vil nu gennemgå anbefalingerne, før han tager stilling til, hvilke af forslagene han vil gå videre med.

– Nu vil regeringen læse anbefalingerne grundigt, men jeg kan allerede nu sige, at vi kommer til at tage et opgør med unødvendigt bureaukrati og administration, så menighedsrådsmedlemmerne får mulighed for at bruge deres tid og energi på det, de rent faktisk er valgt til, siger Morten Dahlin.

Styregruppens anbefalinger præsenteres på orienteringsmøder i blandt andet Tinghallen i Viborg Stift 22. april og Helle Hallerne i Ribe Stift 29. april.

Regeringen vil fritage kommunerne fra pligten til at etablere jobcentre og vil spare 2,7 milliarder kroner på den største reform af beskæftigelsesindsatsen nogensinde.

Det fremgår af en ny aftale onsdag, som præsenteres af beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), der kalder det “en kæmpe reform”.

– Det er ikke nemt at gøre det, vi har gjort i dag. For politikerne at stoppe med at detailstyre fra Christiansborg, men det gør vi, og det er jeg glad for.
Det handler grundlæggende om, hvordan man møder mennesker, når de mister deres arbejde, eller hvis de bliver syge, siger hun.

Regeringen spillede ud med at spare tre milliarder kroner, men det er endt på 2,7, hvilket svarer til over en fjerdedel af de nuværende udgifter på området, som kaldes det dyreste system i verden.

Kommunerne kan fremover nedlægge jobcentrene og skal selv organisere indsatsen, og derfor kan der blive stor forskel på resultaterne rundt om i landet.

Professor og arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet Flemming Larsen kalder diskussionen om jobcentrene for en smule mærkelig, fordi opgaven er den samme fremover.

– Kommunerne er i dag forpligtet til at have et jobcenter, omend de allerede i dag ser lidt forskellige ud. Kommunerne kan efter reformen selv organisere indsatsen, men opgaven er i princippet den samme

– Men om ikke andet kan det markere, at man gerne vil tænke beskæftigelsesindsatsen anderledes, fortæller han i en skriftlig kommentar.

Grundlæggende skal systemet gøres mere enkelt med færre samtaler, færre regler og mindre sanktionering

Halvdelen af reglerne på området afskaffes, og ni ud af ti sanktioner fjernes.

Antallet af samtaler i kommuner og a-kasser reduceres med 500.000 ifølge et skøn. Det betyder blandt andet, at der ventes 3500 færre sagsbehandlere.

Beskæftigelsesministeren afviser, at sagsbehandlerne bare har siddet og flyttet papirer, og at indsatsen bliver dårligere, fordi deres jo forsvinder.

– Det her primært en kritik af det, Christiansborg har bygget op over 20 år. Det er en selverkendelse af, at den måde at styre tingene på ikke skaber et bedre resultat derude.

– De mennesker, der udfylder de papirer, gør jo bare, som loven siger. Vi skaber nu et mere enkelt system, siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Det nye system kritiseres af dele af fagbevægelsen, fordi a-kasserne skal bruges mindre end hidtil.

– Det giver rigtig god mening, at dagpengemodtagere i den første periode ikke skal rende til kommunen eller deres a-kasse, siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Økonomiminister Stephanie Lose (V) mener, at det er på tide at rydde op.

– Det er ikke en almindelig rengøring, det er en grundig, grundig hovedrengøring. Det er et system, der er skabt af politikere over en årrække, siger Stephanie Lose.

En ekspertgruppe har tidligere brugt et år på at undersøge området, hvorefter regeringen kom med sit udspil, som nu er forhandlet på plads og skal vedtages i Folketinget.

Professor i økonomi Claus Thustrup Kreiner var formand for ekspertgruppen, og han kaldte det hidtidige system for en stor succes på beskæftigelsen, som er rekordhøj i Danmark.

Men systemet var utilfredsstillende for dem, der skulle hjælpes i job. Det var for komplekst og for dyrt, lød det.

Forliget er indgået med De Radikale, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og De Konservative, mens SF forlod forhandlingerne tirsdag på grund af utilfredshed med blandt andet ungeløftet og reformen af a-kasserne.

Klimaminister Lars Aagaard (M) er reddet efter dagens samråd i Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget.

Og gruppeformand i partiet Henrik Frandsen afviser, at det er købte stemmer, der har sikret fredningen.

Det siger han efter samrådet.

– Der er ingen stemmer, der er købt her. Vi har 179 medlemmer i Folketinget. Der er et flertal.

– At begynde at tale om, at der er nogle stemmer, der er købt her, det, synes jeg faktisk, er at miskreditere Folketinget, siger han.

Allerede tirsdag stod det klart, at et flertal ville bakke op om ministeren, efter at de nordatlantiske mandater på usædvanlig vis blandede sig i den indenrigspolitiske sag om forsinkelser i udbygningen af dansk elnet.

Der er tale om det grønlandske og de færøske folketingsmedlemmer Aaja Chemnitz (IA), Anna Falkenberg (SP) og Sjúrður Skaale (JF), der i en fælles erklæring udtrykte støtte.

Det fjerde nordatlantiske mandat, Aki-Matilda Høegh-Dam fra grønlandske Naleraq, ønskede ikke at gøre sin position klar.

Også løsgængeren Jon Stephensen, der er tidligere medlem af Moderaterne, meldte ud, at han havde intentioner om at støtte Aagaard.

Det fik alt sammen spekulationerne til at rulle om, hvad de hver især havde fået af regeringen for at redde SVM-ministeren.

For Jon Stephensens vedkommende har der været gisninger om, hvorvidt han får sin gamle plads i partiet tilbage i gengæld for opbakningen.

Men de to sager har ifølge Henrik Frandsen intet med hinanden at gøre.

– Det her har ikke noget at gøre med, om Jon Stephensen er velkommen i Moderaterne eller ej.

– Det her har noget at gøre med, at der er et flertal i Folketinget, der bakker op om klimaministeren. Det kan jeg selvfølgelig godt se, er lidt træls, hvis man er en opposition, der gerne ville have haft et flertal imod, siger han.

Gruppeformanden giver dog ikke et klart svar på, om der er en plads i partiet til Jon Stephensen trods journalisternes ihærdige søgen efter et ja eller nej på spørgsmålet.

– Situationen omkring Jon Stephensen har ikke ændret sig i forhold til, hvordan den så ud i sidste uge, siger Frandsen.

Trods at der ikke er et flertal imod Lars Aagaard, har oppositionen alligevel besluttet at udtrykke mistillid til ministeren.

Og ifølge et andet tidligere medlem af Moderaterne, løsgængeren Jeppe Søe, så er det bestemt det rette at gøre.

– Enhver med hjerte for demokrati og bare en smule respekt for folkestyret må på det kraftigste udvise kæmpe mistillid alligevel!

– Selv nu, hvor man køber nogle løsgængere og et par nordatlantiske mandater, ændrer det jo ikke det faktum, at ministeren har skjult væsentlig viden over for Folketinget, skriver han på X.

Det tyske socialdemokratiske parti SPD og de konservative CDU/CSU vil onsdag eftermiddag klokken 15 præsentere en ny regeringsaftale.

Det fremgår af en invitation til et fælles pressemøde, skriver Reuters.

Dermed kan der – hvis aftalen godkendes endeligt – sættes punktum for ugelange regeringsforhandlinger.

De tyske vælgere var til valg i februar.

Her fik CDU sammen med sit bayerske søsterparti, CSU, 28,6 procent af stemmerne, og partiet blev det største i Forbundsdagen.

Det næststørste parti blev det indvandringskritiske Alternative für Deutschland (AfD), der fik 20,8 procent af stemmerne. Det var en fordobling sammenlignet med det seneste valg i 2021.

Den afgående forbundskansler, Olaf Scholz, og hans parti, SPD, fik 16,4 procent af stemmerne. Det var det værste valgresultat i partiets historie.

CDU’s kanslerkandidat, Friedrich Merz, har afvist at arbejde sammen med AfD.

Og da de konservative ikke kunne danne en flertalsregering alene, har CDU/CSU været nødt til at finde samarbejdspartnere andre steder.

Friedrich Merz har blandt andet lovet, at han i spidsen for en ny regering vil øge Tysklands investeringer i forsvar og støtte tyske virksomheder, der er udfordret af høje omkostninger og faldende efterspørgsel.

Desuden har Merz lagt op til at føre en strammere udlændingepolitik end sin konservative forgænger på kanslerposten Angela Merkel.

Ifølge det tyske nyhedsbureau dpa ventes Merz at deltage i pressemødet onsdag sammen med Lars Klingbeil, der leder SPD’s gruppe i Forbundsdagen, og Markus Söder, der er fra CSU og ministerpræsident i delstaten Bayern.

Inden aftalen om koalitionen er en realitet, skal den til afstemning blandt koalitionspartiernes medlemmer.

Derudover skal et flertal i Forbundsdagen stemme for, at kanslerposten kan overdrages fra SPD’s Olaf Scholz til Friedrich Merz.

Olaf Scholz har stået i spidsen for Tyskland som forbundskansler siden 2021, hvor han afløste Angela Merkel.

Et flertal i Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget vil udtrykke mistillid til klimaminister Lars Aagaard (M) efter sag om oplysninger, som er blevet tilbageholdt for Folketinget.

Det sker efter et samråd onsdag, hvor ministeren skulle redegøre for, at Folketinget ikke var blevet oplyst om forsinkelser i udrulningen af elnettet.

Der er dog flertal i Folketinget for, at ministeren kan fortsætte på sin post, men tilliden er brudt ifølge oppositionen, som mener, at ministeren bør gå af.

– Vi har ikke længere tillid til ministeren, siger klimaordfører Leila Stockmarr fra Enhedslisten.

Hun venter, at man vil indkalde til et hastemøde i udvalget, hvor en beretning med mistillid skal vedtages, før det bliver officielt.

Flere oppositionspolitikere er stærkt utilfredse med, at ministeren i deres optik har tilbageholdt en vigtig viden om det forsinkede elnet forud for politiske forhandlinger i 2024.

Men på forhånd var en del af spændingen taget af, da tre nordatlantiske mandater og løsgænger Jon Stephensen tirsdag over for Ritzau afviste at afsætte ministeren på baggrund af sagen.

Det har vakt opsigt og kritik, da de nordatlantiske mandater har tradition for ikke at blande sig i dansk indenrigspolitik, selv om det før er sket i højspændte sager.

Når der nu er flertal i Folketinget for, at ministeren kan fortsætte, kan mistilliden ende med ikke at have en formel betydning, selv om det vil have en stor indflydelse på kommende forhandlinger mellem klimaministeren og ordførerne.

Klimaordfører Dina Raabjerg (K) afviser, at oppositionen ser vingeskudt ud.

– Det tænker jeg ikke, at oppositionen gør. Vi har et flertal i udvalget, som udtrykker mistillid til ministeren. Det overleverer vi til regeringen, og så må regeringen træffe beslutning om, hvad der skal ske med ministeren.

– Det vil nok ikke blive lettere at sidde i forhandlinger med Lars Aagaard, når han sidder med et flertal, som har udtrykt mistillid til ham, siger hun.

Klimaordfører Torsten Gejl fra Alternativet vil have regeringen til at bede Lars Aagaard om at trække sig.

– Alle partier, der skal forhandle klimapolitik i Klimaministeriet, har sagt, at de ikke har tillid til ham, siger han.

Det er uvist, om sagen om ministerens fremtid ender med en afstemning i Folketingssalen.

Kina er onsdag i gang med at “bekræfte meldinger” om, at kinesiske statsborgere er blevet taget til fange i Ukraine.

Det oplyser en talsmand for Kinas udenrigsministerium på et pressemøde, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Udmeldingen kommer, dagen efter at den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, meddelte, at to kinesiske soldater var taget til fange i Ukraine.

Ifølge Zelenskyj har han kendskab til seks kinesiske soldater, som har deltaget i krigen i Ukraine sammen med russiske styrker.

Talsmand for Kinas udenrigsministerium Lin Jian bekræfter ikke, at kinesiske statsborgere har været i Ukraine for at kæmpe. Han oplyser heller ikke, hvor mange kinesiske statsborgere sagen handler om.

– Kina er i gang med at bekræfte relevant information sammen med den ukrainske side, siger Lin Jian.

Talsmanden opfordrer kinesere til at blive væk fra krigszoner.

– Den kinesiske regering har altid bedt sine borgere om at holde sig fra områder med væbnede konflikter og at undgå at blive involveret i nogen former for væbnede konflikter, siger Lin Jian.

Dmitrij Peskov, der er talsmand for den russiske regering, vil ikke forholde til Zelenskyjs udmelding om, at to kinesiske soldater, som kæmpede sammen med Rusland i Ukraine, er blevet taget til fange.

– Jeg kan ikke på nogen måde kommentere denne information, siger Dmitrij Peskov på et pressemøde ifølge Reuters.

Kina hævder at forholde sig neutralt til krigen i Ukraine og har tidligere sagt, at landet ikke støtter nogen af de krigsførende parter.

De kinesere, som Ukraine beskylder for at have kæmpet i Ukraine, blev ifølge Zelenskyj taget til fange i Donetsk-regionen i den østlige del af landet.

Den ukrainske præsident hævder, at “mange flere kinesiske statsborgere” deltager i krigen sammen med de russiske styrker.

Denne påstand er ifølge det kinesiske udenrigsministeriums talsmand dog “fuldstændig grundløs”, siger han på pressemødet.

Det er første gang, at Ukraines præsident offentligt har beskyldt kinesiske statsborgere for at deltage i krigen på linje med Rusland.

Tidligere har det været fremme, at nordkoreanske soldater deltager i krigen på russisk side.

Tre timer sad klimaminister Lars Aagaard (M) onsdag i den varme stol, da han i et samråd skulle svare på, hvorfor Folketinget ikke var blevet orienteret om en forsinkelse af udbygningen af elnettet.

Undervejs måtte han åbne sin madpakke, så han kunne opretholde energien under de mange spørgsmål fra oppositionen, hvoraf flere mente, at ministeren ikke svarede fyldestgørende.

Spørgsmålet er derfor, hvordan samarbejdet mellem ministeren og ordførerne bliver efterfølgende. Han håber, at han kan genoprette tilliden og ser samrådet som et skridt på vejen.

– Det skal vi tage læring af, jeg tager det dybt alvorligt og vil gøre mit for, at der er en god tillid mellem mig og Folketingets partier, siger Lars Aagaard.

Samrådet var længe ventet, fordi det kunne have indflydelse på hans ministerpost.

Men på forhånd var en del af spændingen taget af, da tre nordatlantiske mandater og løsgænger Jon Stephensen tirsdag over for Ritzau afviste at afsætte ministeren på baggrund af sagen.

Ministeren har beklaget og undskyldt, at Folketinget ikke er blevet orienteret om forsinkelserne i udbygningen af elnettet.

– Jeg er ikke sådan en, der ikke kan tage kritik til mig, jeg tager det alvorligt, ingen er mere ked af, at der ikke sker det, der skal ske i et forhandlingsforløb. Det har jeg beklaget og undskyldt, det tager jeg læring af, siger Lars Aagaard.

Ny kampagne skal få motorcyklister til at iføre sig neonfarvede hjelme.

Det skriver Rådet for Sikker Trafik i en pressemeddelelse.

Foråret er begyndt, og det betyder også flere motorcyklister på vejene.

Motorcyklister er særligt sårbare i ulykker med andre trafikanter. Ifølge Rådet for Sikker Trafik kan motorcyklisternes sikkerhed øges ved mere synlighed. Derfor anbefaler rådet en hjelm med en iøjnefaldende farve.

Rådet for Sikker Trafik har sammen med Motorcykel Forhandler Foreningen og MCTC – Landsforeningen for motorcyklister lanceret kampagnen “Hvilken hjelm så du først?”.

Kampagnen opfordrer motorcyklisterne til at køre med en neonfarvet hjelm, så de bliver mere synlige for andre i trafikken.

Motorcyklister er ifølge Rådet for Sikker Trafik overrepræsenteret i ulykkesstatistikken. I seks ud af ti ulykker, hvor en motorcyklist kommer alvorligt til skade, er der en anden trafikant involveret i ulykken.

– Vi ved, at motorcyklisters synlighed er vigtig for deres sikkerhed, og derfor opfordrer vi nu i fællesskab til, at flere køber en neonfarvet hjelm i gul, grøn eller orange, siger Jakob Bøving Arendt, administrerende direktør i Rådet for sikker trafik, i pressemeddelelsen.

Ifølge Rådet for Sikker Trafik er ulykker med motorcyklister, hvor der var en anden trafikant involveret, ofte sket på grund af uopmærksomhed, manglende orientering og for høj fart.

Rådet har lavet en undersøgelse fra 2024, hvor de konstaterer, at 13 procent af motorcyklister bruger en neonfarvet hjelm.

– Vi anbefaler, at mange motorcyklister vil følge opfordringen og skifte den gamle sorte hjelm ud med en pangfarvet hjelm, man lettere får øje på i trafikken, siger Martin Vølund, projektleder i Motorcykel Forhandler Foreningen, i pressemeddelelsen.

Ifølge Rådet for Sikker Trafik er det vigtigste for at undgå ulykker, at der er kontrast mellem motorcyklisten og omgivelserne.

EU har godkendt DSV’s kæmpeopkøb af det tyske transportselskab Schenker.

Det skriver Finans på baggrund af en afgørelse på EU-Kommissionens hjemmeside.

Dermed har DSV sikret sig 35 ud af 36 nødvendige myndighedsgodkendelser til opkøbet, skriver Finans.

På DSV’s ansøgning om godkendelse af opkøbet på EU-Kommissionens hjemmeside, fremgår det, at beslutningen er taget 8. april.

Det var i september 2024, at DSV meddelte, at selskabet ville købe Schenker for omkring 107 milliarder kroner.

Den danske industriproduktion har taget revanche efter en sløj januar, hvor de danske industrivirksomheders output faldt med 11,9 procent.

I februar steg den med 5,1 procent og genvandt altså lidt af det tabte. Det viser en opgørelse fra Danmarks Statistik.

Det ændrer dog ikke ved, at produktionen i månederne december, januar og februar var 3,9 procent lavere end i de foregående tre måneder.

– Den seneste tids tilbagegang i industrien skyldes især et dyk i produktionen af medicin.

– Produktionen i medicinalindustrien kan godt svinge meget fra måned til måned, og derfor skal de store udsving tolkes meget varsomt, siger Allan Sørensen, der er cheføkonom i Dansk Industri.

Han forudser dog, at industrien går en urolig tid i møde som følge af de nye toldsatser, som den amerikanske præsident, Donald Trump, vil indføre på varer, der importeres fra udlandet.

Det vil kunne mærkes i et land som Danmark, hvor 70 procent af produktionen afsættes uden for grænserne.

Toldsatserne vil formentlig både ramme den direkte eksport til USA, men også den forventede svækkelse af hele verdensøkonomien kan mindske efterspørgslen på danske varer i det hele taget.

Erik Bjørsted, der er cheføkonom i Dansk Metal, er mere optimistisk. Han mener, at danske industrivirksomheder er konkurrencedygtige og godt rustet til den storm, der kan vente.

De skal bare løse opgaven med at finde andre aftagere af deres varer end amerikanerne.

– EU skal indgå flere handelsaftaler med andre dele af verden, så danske og europæiske virksomheder lettere kan få adgang til nye markeder.

– Derfor skal handelsaftalen med Sydamerika dribles helt i mål, ligesom man bør indgå nye handelsaftaler med for eksempel Australien, siger Bjørsted.

Han har også store forventninger til den bebudede tyske vækstpakke, der skal puste liv i den svækkede tyske industrisektor.

Tidligt om morgenen 9. april 1940 trængte tyske tropper ind over grænsen og indledte en besættelse, der skulle vise sig at vare godt fem år, under Anden Verdenskrig.

Onsdag – 85 år efter den tyske invasion – markeres dagen på Amalienborg akkompagneret med et symbol på, at besættelsen ikke varede evigt.

Således flager kongehuset på halvt onsdag på Amalienborg og en række andre steder i landet.

– Klokken 12 stryges flaget til tops som et stille symbol på, at besættelsen ikke varede ved. Den sluttede som bekendt efter fem år og en lille måneds tid, skriver kongehuset på Instagram efterfulgt af et lille dansk flag.

Kort efter at grænsen i Sønderjylland blev overskredet, fulgte tyske landsætninger og angreb flere steder i Danmark.

Mens der udspillede sig skudvekslinger mellem danske gardere og tyske soldater på Amalienborg Slotsplads, mødtes daværende kong Christian X, den daværende statsminister, Thorvald Stauning, og flere ledende ministre.

Ministrene og kongen overgav sig samme morgen og indgik senere den omstridte samarbejdspolitik med den tyske besættelsesmagt.

Selv om det er 85 år siden, at tyske jagerfly kastede flyveblade ud over Danmark, hvor der stod, at Danmark var besat, er danskernes interesse i at lære om Anden Verdenskrig intakt.

Interessen for de fem krigsår er steget på baggrund af de seneste års krige og globale uro. Det viser en meningsmåling, der er foretaget af Norstat for Kristeligt Dagblad.

Et repræsentativt udvalg af danskerne er blevet spurgt til interessen i besættelsen i undersøgelsen. 51 procent har givet udtryk for, at interessen er steget, skriver dagbladet.

Den 4. maj om aftenen i 1945 blev den tyske overgivelse bekendtgjort.

Danskerne fejrede budskabet ved at rive mørklægningsgardinerne ned og sætte lys i vindueskarmene.

Siden er det blevet en tradition, at man sætter lys i vinduerne den 4. maj om aftenen for at mindes krigens afslutning.

Royal Run-ruterne er klar til årets løb. De 97.500 deltagere løber forbi natur, historiske bydele og ikoniske vartegn.

Det skriver Danmarks Idrætsforbund og DGI i en pressemeddelelse.

Ifølge forbundene ligger der en grundig planlægning bag hver rute, for at skabe en oplevelse der huskes.

– Ruterne er ikke bare veje gennem værtsbyerne. De er selve fundamentet for den stemning, der gør Royal Run til noget særligt, siger Morten Algot Nielsen, der er løbsansvarlig i Royal Run og står for ruteplanlægning.

I Ribe, som er Danmarks ældste by, går ruten gennem gamle gader, hvor deltagerne starter ved Ribe Domkirke og oplever historiens vingesus.

I Viborg bevæger deltagerne sig gennem de gamle bydele og langs Søndersø.

Horsens præsenterer ruter, der blandt andet går forbi Danmarks bredeste gågade, Industrimuseet og Fængslet. Her vil turen foregå både udenfor og indendørs.

– Vi arbejder tæt sammen med værtsbyerne for at skabe ruter, der både er smidige, rummelige og fyldt med unikke omgivelser, som gør dagen til en fest for alle, siger Morten Algot Nielsen.

Royal Run tilbyder tre forskellige distancer. Det er en mil, som svarer til cirka 1,6 kilometer, og så de to længere distancer: 5 kilometer og 10 kilometer.

Det første Royal Run blev afholdt i 2018 i anledning af kong Frederiks 50-års fødselsdag. I år kommer kongen selv til at løbe i Ribe og Horsens.

Flere store europæiske aktieindeks er åbnet i minus onsdag morgen.

Det britiske FTSE 100-indeks begyndte dagen med et fald på 2,5 procent, skriver BBC, mens det franske CAC 40-indeks var faldet tilsvarende få minutter inde i dagens handel på børsen i Paris.

DAX-indekset på børsen i Frankfurt faldt med 2,2 procent kort efter børsåbningen i Europas største økonomi, Tyskland.

I Stockholm faldt det brede svenske indeks med over tre procent umiddelbart efter åbning, skriver nyhedsbureauet TT.

Det norske hovedindeks på børsen i Oslo faldt 3,15 procent i løbet af de første minutters handel ifølge NTB.

Også det danske C25-indeks faldt med lidt over tre procent.

Det var ventet, at onsdag ville blive præget af kursfald, som følge af at USA’s nye landespecifikke toldsatser trådte i kraft efter midnat.

Faldene i de europæiske aktieindeks finder sted, dagen efter at børserne mange steder var præget af kursstigninger tirsdag.

Det danske aktieindeks C25 ligger onsdag formiddag klokken 11 til et fald på 3,5 procent efter flere dage med markante udsving. Tirsdag steg indekset 2,4 procent.

Det sker, efter at en amerikansk told på varer fra EU på 20 procent er trådt i kraft onsdag morgen dansk tid.

Onsdag klokken 11.00 ligger medicinalselskabet Novo Nordisk i den nederste del af indekset med et fald på omkring fire procent. Også Zealand Pharma bliver hårdt ramt og falder også over fire procent.

Natten til onsdag dansk tid har den amerikanske præsident, Donald Trump, sagt, at han inden længe vil indføre en “stor” told på produkter fra lægemiddelindustrien.

Det er den melding, der sender de danske medicinalaktier ned onsdag, lyder vurderingen fra senioranalytiker i Sydbank, Søren Løntoft Hansen.

– Det kan få en indtjeningseffekt for Novo Nordisk. Men den vil nok være mindre end for andre selskaber, fordi Novo har et ret omfattende produktions-setup i USA, siger han.

Søren Løntoft Hansen forklarer, at Novo Nordisk både producerer aktive stoffer og har fyldekapacitet i USA. Derfor har selskabet hele forsyningskæden inden for de amerikanske grænser.

Alligevel er der et vareflow mellem Danmark og USA, siger Søren Løntoft Hansen. Men da Novo Nordisk ikke oplyser om de specifikke detaljer, kender han ikke den præcise mængde af varer, der sendes fra Danmark til USA.

Omkring klokken 11 falder alle aktier i C25.

C25 er sammensat af de 25 mest handlede aktier på Københavns Fondsbørs målt på omsætningen. De mest værdifulde selskaber fylder mest i indekset.

Det var onsdag for en uge siden, at Trump annoncerede de nye toldsatser på varer, som bliver importeret til USA.

For lande uden for EU gælder andre toldsatser. For eksempel skal der betales 46 procent told på vietnamesiske varer i USA og 32 procent på varer fra Taiwan.

Kina blev i første omgang ramt af en told på 54 procent, men Trump har siden sagt, at den vil blive øget til 104 procent.

Det skete, efter at Kina har sagt, at det vil indføre en yderligere told på 34 procent på amerikanske varer som modsvar.

De omfattende toldsatser har skabt bekymring for den globale vækst, lige som virksomheder risikerer at blive ramt på indtjeningen.

Det har fået investorer over hele verden til at trække følehornene til sig.

Onsdag er aktiemarker i Asien lukket med markante fald. Eksempelvis er det japanske Nikkei 225-indeks lukket med et fald på 3,9 procent, skriver AFP.

Bang & Olufsen har øget sin omsætning og lander også et plus på bundlinjen.

Det fremgår af selskabets regnskab for tredje kvartal af regnskabsåret 2024/2025, som er blevet offentliggjort onsdag morgen.

I kvartalet har Struer-virksomheden omsat for 631 millioner kroner, hvilket er 2,8 procent mere end i samme kvartal året før.

Kvartalet dækker over månederne december, januar og februar. I perioden har Bang & Olufsen tjent syv millioner kroner mod en indtjening på tre millioner kroner i samme måneder året før.

Topchefen i Bang & Olufsen, Kristian Teär, siger, at han er tilfreds med kvartalets resultater. Han påpeger desuden, at selskabet vil investere i fremtidig vækst i en tid præget af geopolitisk uro.

– I en tid præget af geopolitisk usikkerhed, herunder de netop udmeldte toldsatser og potentielle yderligere ændringer i toldsatserne, fortsætter vi vores strategiske transition og investerer provenuet fra den nyligt gennemførte kapitalforhøjelse i fremtidig profitabel vækst, siger topchefen i en kommentar til regnskabet.

I regnskabet skriver selskabet desuden, at det har gennemført moderate prisstigninger på udvalgte produkter i januar 2025.

Yderligere prisstigninger vil blive gennemført i maj 2025. Det sker blandt andet som svar på de nyligt udmeldte toldsatser, lyder det.

For hele regnskabsåret forventer Bang & Olufsen, at omsætningsvæksten vil ende i den lave ende af intervallet minus tre til tre procent i lokal valuta.

Forventningen er underlagt en vis usikkerhed i relation til stemningen blandt forbrugere. Her er der fortsat geopolitisk og økonomisk usikkerhed, lyder det.

Bang & Olufsen forventer dog ikke, at der vil være en betydelig påvirkning fra told i resten af regnskabsåret.

Polen har vejet tungt på vægtskålen og hjulpet danske Toms Gruppen med en højere indtjening i endnu et år med stigende kakaopriser.

Således har Toms Gruppen tjent 123 millioner kroner efter skat sidste år.

Det er mere end en fordobling i forhold til 2023, hvor selskabet tjente 54 millioner kroner, viser Toms Gruppes årsregnskab for 2024, der er offentliggjort onsdag.

Toms Gruppen har særligt fået fat i det polske marked med en vækst på 70 procent.

Stigende kakaopriser har haft indvirkning på, at det Ballerup-baserede selskab ikke har nået ambitionerne for 2024, lyder det i ledelsesberetningen.

Men den svage svenske krone og det polske marked har blandt andet haft en positiv indvirkning på sidste års resultat.

Selskabet løftede omsætningen fra 1,66 milliarder kroner i 2023 til 1,68 milliarder sidste år.

Toms forudser prisstigninger i fremtiden på baggrund af de stigende priser på råvarer, såsom kakao.