Seneste nyheder

Schweiz’ indenrigsminister, Élisabeth Baume-Schneider, åbner for at indføre et forbud mod sociale medier for børn.

Det siger ministeren ifølge Reuters.

– Debatten i Australien og EU er vigtig. Den bør også tages i Schweiz. Jeg er åben over for et forbud, lyder det.

Hun mener, at der skal gøres mere for at skærme landets børn, og at myndighederne bør undersøge muligheden for at tage lignende midler i brug.

Ifølge Élisabeth Baume-Schneider er schweiziske myndigheder nødt til at kigge nærmere på, hvad der bør begrænses.

Ministeren nævner selv muligheder som et forbud for børn, at begrænse skadeligt indhold på platformene og at bekæmpe algoritmer, der udnytter unge menneskers usikkerheder.

– Vi må ikke glemme selve platformene. De må tage ansvar for, hvad børn og unge kan forbruge på tjenesterne.

Hun fortæller, at emnet vil blive drøftet nærmere i det nye år.

Tidligere i december blev det vedtaget i den schweiziske kommune Fribourg at forbyde børns brug af mobiltelefoner i skoletiden, så længe de er under 15 år.

I Australien vedtog man i 2024 et forbud mod sociale medier for børn under 16 år. Tidligere i december trådte det endeligt i kraft.

Også i flere lande i EU er der blevet taget skridt for at sikre børn og unge mod voldsomt indhold på medier som TikTok, Facebook og Instagram.

I Danmark indgik regeringen i begyndelsen af november en aftale med De Konservative og Radikale Venstre om et lignende forbud til børn under 15 år.

Forbuddene har modtaget ros fra både forældre og børneorganisationer.

Tech-virksomhederne er af gode grunde knap så begejstrede, og det sociale medie Reddit har for eksempel lagt sag an ved Australiens Højesteret.

Platformen anmoder om en omstødelse med argumentet om, at det er en krænkelse af retten til politisk ytringsfrihed.

Ud over anmodningen om omstødelse af hele forbuddet har det sociale medie også anmodet om en specifik omstødelse af forbuddet mod Reddit.

Den danske landsholdsspiller Andreas Christensen står foran endnu en lang pause fra fodbolden.

Den uheldige midterforsvarer har fået konstateret et delvist overrevet korsbånd i det venstre knæ, meddeler hans klub, FC Barcelona, på X.

Der er tale om det forreste korsbånd, og planen er at lade skaden hele af sig selv, så Christensen slipper for en operation.

– Efter tests er der valgt en konservativ behandlingsmetode, skriver klubben.

Barcelona oplyser ikke, hvor længe klubben forventer at måtte undvære den 29-årige dansker.

Ifølge sportsmediet El Mundo Deportivo anslås det dog, at han vil være ukampdygtig de næste tre-fire måneder.

Andreas Christensen pådrog sig skaden, da holdet lørdag trænede som forberedelse til søndagens opgør på udebane mod Villarreal.

Han foretog en uheldig bevægelse, udgik fra træningen og rejste ikke med holdkammeraterne sydpå.

Landsholdsstopperen har været hårdt plaget af skader i de senere år. Problemer med den ene læg betød, at han gik glip af stort set hele sidste sæson, hvor han kun var på banen i fem ligakampe.

Skaden kostede ham mere end et års pause fra landsholdet efter EM i 2024. Han vendte først tilbage i dette efterår, hvor han til gengæld spillede fuld tid i samtlige seks kampe i VM-kvalifikationen.

Nu må landstræner Brian Riemer igen undvære den stærke forsvarsspiller, og det ærgrer ham voldsomt.

– Først og fremmest er jeg enormt ked af det på AC’s vegne, siger Riemer til TV 2 Sport.

– Det er en ulykkelig situation for ham med en alvorlig skade, og så er det jo helt åbenlyst også et hårdt slag for landsholdet, at vi skal undvære en så afgørende spiller i vores forsvar.

Hvis antagelsen om tre-fire måneders pause holder, får han svært ved at blive klar til VM-playoffkampen mod Nordmakedonien 26. marts og eventuelt playoff-finalen mod Irland eller Tjekkiet fem dage senere.

Også for Barcelona-træner Hansi Flick er Christensens fravær en streg i regningen. Det catalanske forsvar mangler i forvejen Ronald Araujo, der er ude på ubestemt tid af personlige årsager.

Nordjyllands Politi bad søndag eftermiddag kunder i Aabybro Centret om ikke at hente deres biler på parkeringspladsen på grund af kraftig røgudvikling.

Røgen skyldtes, at der udbrød brand i nogle batterier i et Meny-supermarked.

Men søndag eftermiddag kan man igen nærme sig butikken og hente sin bil. Det siger indsatsleder Thomas Boelt fra Nordjyllands Beredskab til Nordjyske.

– Men hele butikken er brand- og sodskadet. Der har været så meget varme, at der er udbudt brand flere steder i butikken. Så jeg tør godt sige, at butikken ikke genåbner i dag, lyder det.

Nordjyllands Beredskab oplyste tidligere på eftermiddagen, at man var til stede med 16 køretøjer og 35 brandfolk.

Ifølge beredskabet, som skrev om sagen på det sociale medie X, udviklede branden sig i nogle knapcellebatterier.

Omkring klokken 14.15 var brandvæsenet i gang med efterslukning på stedet.

Nordjyllands Politi opfordrer søndag butiksejere i centeret til at undersøge, om deres butikker har taget skade af branden.

På X skriver politiet desuden, at man skal kontakte vagtlægen eller skadestuen, hvis man har været i kontakt med røgen og oplever symptomer som hovedpine, hoste, svimmelhed eller vejrtrækningsproblemer.

Politi og redningsmandskab er søndag til stede ved bebyggelsen Høje Gladsaxe. Ifølge Ritzaus oplysninger er en person kommet til skade.

Politifolkene på stedet har foretaget afspærring af dele af området.

Københavns Vestegns Politi oplyser på det sociale medie X, at en person er blevet anholdt i forbindelse med politiets undersøgelse af “et mistænkeligt forhold”.

Politiet oplyser ikke nærmere om, hvad det mistænkelige forhold består i, men skriver, at situationen er under kontrol.

Bebyggelsen Høje Gladsaxe ligger i Søborg ved København og består af højhuse på 16 etager, to bygninger på ni etager samt en række lavere bygninger.

Høje Gladsaxe rummer knap 2000 lejligheder.

Den franske præsident, Emmanuel Macron, er åben over for at mødes med Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Det oplyser Élyséepalæet, det franske præsidentembede, ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Det er meget velkomment, at Kreml offentligt er gået med til denne tilgang. Det vil i de kommende dage blive besluttet, hvordan vi bedst fortsætter herfra, lyder det.

Søndag lød det fra Rusland, at Putin havde givet udtryk for, at han var åben over for at mødes med den franske præsident.

– Hvis der er gensidig politisk vilje, så kan det kun forstås positivt, sagde talsmand Dmitry Peskov i et interview med det russiske statsmedie RIA Novosti.

Udmeldingen kommer, efter at Macron tidligere på ugen har sagt, at han mente, at Europa skulle tage kontakt til Putin i et forsøg på at slutte krigen i Ukraine.

– Jeg tror, at det er i vores interesse som europæere og ukrainere at finde de bedste rammer for at genoptage diskussionen i de kommende uger, lød det.

Den franske præsident foretog i begyndelsen af krigen i Ukraine flere opkald med præsident Putin i et forsøg på at involvere Kreml-lederen.

Repræsentanter fra både Ukraine, Europa og Rusland er i denne weekend i Miami i USA, hvor der er blevet holdt møder med den amerikanske udsending Steve Witkoff og præsident Donald Trumps svigersøn, Jared Kushner.

Formålet er at drøfte en mulig løsning på krigen i Ukraine, der til februar har stået på i fire år.

Søndag lyder det fra den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, at der er behov for at konsultere europæiske partnere efter mødet mellem USA’s og Ukraines repræsentanter.

– Vi rykker forholdsvist hurtigt frem, og vores hold i Florida har arbejdet sammen med den amerikanske side, skriver Reuters.

Præsidenten oplyste desuden, at han netop havde været i kontakt med den norske statsminister Jonas Gahr Støre.

Der er afleveret mere end 3000 høringssvar til en lokalplan vedrørende den historiske og farverige Palads-bygning i København.

Det skriver TV 2 Kosmopol på baggrund af Københavns Kommunes høringsportal, hvor det fremgår, at der er rullet 3053 høringssvar ind omkring Palads’ fremtid.

Et bredt flertal i Københavns Borgerrepræsentation gav i begyndelsen af oktober grønt lys til at sende lokalplanen om Palads i offentlig høring – hvilket den blev 15. oktober frem til 18. december.

Lokalplanen indeholder en markant renovering af den eksisterende bygning, der desuden udpeges som bevaringsværdig.

Oprindeligt var planen, at kun 14 procent af Palads-bygningens facade skulle bevares. Men i et revurderet udkast fra september blev det fastlagt, at mindst 90 procent af den velkendte facade skal bevares.

Det er dog ikke nok ifølge nogle af de borgere, der har valgt at give deres besyv med omkring fremtiden for bygningen.

– Palads skal bevares i hele sin form, også hvad gælder de indre dele, lyder et af høringssvarene.

Bygningens ejer, Nordisk Film Biografer, vil lave en udvidelse på næsten 6000 kvadratmeter af den eksisterende bygning. Udvidelsen vil indeholde en femetagers tilbygning.

Der vil fortsat være en biograf i den eksisterende Palads-bygning, og på de øvre etager indrettes et hotel.

Høringssvarene skal gennemgås af Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune, inden den skal behandles politisk.

Palads-bygningen har fungeret som biograf siden 26. januar 1918.

I 1989 blev bygningens facade malet med klare pastelfarver af kunstneren Paul Gernes.

Nordisk Film Biografer droppede i 2022 et projekt tegnet af arkitektfirmaet BIG, Bjarke Ingels Group. Efterfølgende førte en borgerinddragelsesproces til tre forslag udarbejdet af arkitektfirmaet Cobe.

Nordisk Film Biografer har arbejdet videre med et af de tre forslag og tilpasset det til blandt andet politiske ønsker.

Københavns Borgerrepræsentation godkendte i april 2024 startredegørelsen for en ny lokalplan for bygningen blandt andet med en række krav til arkitektoniske justeringer.

Europæiske og ukrainske forslag til ændringer har ikke forbedret chancerne for en fredsaftale for krigen i Ukraine.

Det siger Yuri Ushakov, der er rådgiver for den russiske præsident, Vladimir Putin, ifølge Reuters.

– Jeg er overbevist om, at forslagene, som europæerne og ukrainerne har fremlagt, ikke kommer til at forbedre dokumentet, og at det ikke vil forbedre muligheden for at opnå en varig fred, lyder det ifølge bureauet.

Den russiske udsending Kirill Dmitriev ankom lørdag til Miami i USA, hvor han mødtes med den amerikanske udsending Steve Witkoff og præsident Donald Trumps svigersøn Jared Kushner.

Formålet er at drøfte en mulig løsning på krigen i Ukraine.

Krigen i Ukraine har inden længe stået på i fire år, efter at Rusland invaderede landet tilbage i februar 2022.

Kirill Dmitriev sagde lørdag efter mødet, at det havde været konstruktivt, og at man ville mødes igen søndag.

Også repræsentanter for Ukraine og Europa befinder sig i Miami i Florida.

Det er desuden uvist, hvilke ændringer, der fra europæisk side er blevet foreslået til det originale forslag fra USA til en aftale.

Lørdag lød det fra den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, at USA havde foreslået direkte forhandlinger mellem repræsentanter for Rusland og Ukraine, skrev AFP.

Det vil i givet fald være de første af sin slags siden maj, hvor de to sider mødtes i Istanbul, uden at der kom konkrete resultater ud af det.

Et kommende møde skal også være med amerikansk deltagelse, oplyser Zelenskyj.

Ifølge nyhedsbureauet afviser Putins rådgiver søndag over for russiske medier, at der skulle være et sådant møde under opsejling.

– Som det ser ud nu, er initiativet ikke oprigtigt blevet drøftet. Af hvad jeg ved, så er det heller ikke ved at blive forberedt, siger Yuri Ushakov.

Der blev søndag afholdt et minuts stilhed i Australien for de 15 personer, der mistede livet i sidste uges skudangreb på Bondi Beach.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Markeringen fandt sted klokken 18.47 lokal tid – klokken 08.47 dansk tid – hvor der på tværs af landet blev sat tændte stearinlys i vinduerne.

– Vi er her sammen. Vend jer mod fremmede, og giv dem et kram. Lad os skabe fred sammen, lød det fra Roslyn Fishall, der er en del af Sydneys jødiske fællesskab, ved højtideligheden på Bondi Beach.

Markeringen falder præcis en uge, efter at to mænd affyrede skud mod en menneskemængde på stranden. Politiet modtog anmeldelse om skyderiet klokken 18.45 lokal tid.

Australske myndigheder har meldt ud, at det var et angreb på australske jøder. Det fandt sted på den første dag af den jødiske højtid chanukkah.

De mistænkte i angrebet er den 50-årige Sajid Akram og hans 24-årige søn Naveed Akram.

Den 50-årige blev dræbt af politiet i forbindelse med angrebet, mens Naveed Akram i flere dage lå i koma, efter at han blev skudt af politiet.

Sidstnævnte er blevet sigtet for 59 forhold i forbindelse med skyderiet.

Blandt forholdene er terror, 15 forhold for drab og 40 tilfælde af vold eller grov legemsbeskadigelse med forsæt til drab.

Den foreløbige efterforskning af sagen peger på, at angrebet ved Bondi Beach, som er en af Australiens mest kendte strande, var inspireret af den militante bevægelse Islamisk Stat.

Flere medier har skrevet, at Naveed Akram for seks år siden blev undersøgt af Australiens nationale sikkerhedstjeneste for mulige forbindelser til en Islamisk Stat-gruppe med base i Sydney.

Premierminister Anthony Albanese har ifølge mediet ABC News bekræftet, at sikkerhedstjenesten blev opmærksom på Naveed Akram i oktober 2019, og at han derefter blev efterforsket gennem seks måneder.

Men sikkerhedstjenesten vurderede, at han ikke umiddelbart udgjorde nogen fare, og efterforskningen blev tilsyneladende lagt ned.

Der er i løbet af året blevet glemt kufferter, tøj, benprotese, glasøje, gebis og mobiltelefoner i DSB’s tog og på stationerne.

Det fortæller DSB’s informationschef Tony Bispeskov til TV 2, hvor han tilføjer, at der ikke er grænser for, hvad folk glemmer i toget.

Indtil videre i 2025 har DSB’s hittegodskontor modtaget 24.000 glemte ting.

Men når juletrafikken er på sit højeste, forventer DSB, at endnu flere glemmer deres ejendele.

I løbet af den kommende tid forventer DSB, at hittegodskontoret vil modtage 3000 flere glemte ting.

– Der er lidt mere travlt i december. Mange rejser på tværs af landet, og de har også julegaver med, siger Tony Bispeskov til TV 2.

Kufferter og tasker indtager førstepladsen som det, der er blevet glemt flest af hos DSB i 2025.

Derefter kommer mobiltelefoner, punge, elektronik og tøj.

DSB skriver på sin hjemmeside, at det indsamler omkring 27.000 glemte sager om året fra “vores arealer i hele Danmark til vores hittegodskontor på Københavns Hovedbanegård”.

Her lyder det, at omkring halvdelen af de glemte sager vender tilbage til deres rette ejer.

DSB opbevarer som udgangspunkt hittegods i 30 dage.

Herefter bliver de glemte sager, hvis de ikke er afhentet, destrueret eller afleveret til velgørenhed.

Der er dog hittegods, som har en vis værdi. Det gælder blandt andet glemte punge, kortholdere, pas og personlige kort.

De overdrages til Københavns Politi efter fire dage.

Selvom hittegodskontoret ligger i København, er det muligt at få det uden at troppe op i hovedstaden.

Man kan få sine glemte sager tilsendt på egen regning, skriver DSB på sin hjemmeside.

Hvis man har mistet en ejendel i toget eller på perronen, kan man oprette en efterlysning hos DSB, der derefter vil kontakte en, hvis ejendelen bliver fundet.

Der er søndag morgen og formiddag risiko for rimglatte veje i det nordjyske.

Det skriver Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, på X.

Ifølge trafikinfo.dk strækker det sig fra omkring Fjerritslev og hele vejen op til Skagen, mens Aalborg går nogenlunde fri.

Derudover skal man som bilist i Nordjylland også være opmærksom på, at der er dannet tåge mange steder i den nordlige del af landet.

Flere steder nordpå er der dannet tæt tåge, hvilket er defineret ved, at sigten er under 100 meter.

DMI forventer, at tågen letter i løbet af morgen- og formiddagstimerne søndag.

En større strømafbrydelse efterlod lørdag amerikansk tid 130.000 hjem og butikker uden strøm i storbyen San Francisco i Californien.

Men 110.000 af de huse og butikker kan igen tænde for kontakten.

– Mandskab genoprettede omkring 110.000 kunder klokken 07.30 søndag morgen og arbejder på at genoprette strømmen for omkring 21.000, der stadig er uden strømforsyning, oplyser det lokale forsyningsselskab ifølge Reuters.

Der er omkring 800.000 indbyggere i San Francisco.

Strømnedbruddet forårsagede trafikpropper og tvang nogle virksomheder til at lukke midlertidigt.

Gadelamper og juledekorationer med lys har desuden været slukket på flere gader.

Forsyningsselskabet er ikke umiddelbart vendt tilbage på henvendelser om, hvad der har forårsaget nedbruddet.

Ifølge AP siger brandvæsenet, at i hvert fald en del af strømnedbruddet skyldes en brand, som brød ud på en transformerstation tilhørende forsyningstilsynet.

Det har selskabet ikke umiddelbart kommenteret.

På det sociale medie X varslede byens beredskabsmyndighed, San Francisco Department of Emergency Management, tidligere på dagen betydelige forstyrrelser i trafikken på tværs af byen.

Indbyggere blev i den forbindelse opfordret til at undgå ikke-nødvendige rejser.

Borgere blev også bedt om at holde køleskabe og frysere lukket i videst muligt omfang, så deres mad kunne holde sig længst muligt.

San Franciscos transportmyndighed (SFMTA) har skrevet på X, at strømnedbruddet også var skyld i, at tunnellen Market Street Subway – som er del af flere metrolinjer – blev lukket. Det fremgår ikke, om den er genåbnet.

Ifølge mediet Los Angeles Times siger borgmesteren i San Francisco, Daniel Lurie, i en video delt på sociale medier, at byens myndigheder samarbejder med PG&E for at genoprette strømmen.

Han opfordrer også indbyggerne til at blive hjemme, hvis det er muligt.

– Det, jeg beder alle om, er at være forsigtige på vejene. Mange lys (på vejene, red.) er slukket, siger han.

I Sydafrika er ni personer blevet skudt og dræbt af ukendte gerningsmænd i et township, der ligger vest for storbyen Johannesburg.

Det oplyser sydafrikansk politi søndag morgen ifølge nyhedsbureauet AFP.

Yderligere ti personer er såret i forbindelse med skyderiet.

Politiet meldte i første omgang ud, at ti personer havde mistet livet, men har sidenhen nedjusteret dødstallet til ni, skriver AFP.

Ifølge politiet angreb omkring 12 gerningsmænd kort før midnat et værtshus.

Gerningsmændene befandt sig i to køretøjer, hvorfra de åbnede ild mod værtshusets gæster og fortsatte med at skyde tilfældigt omkring sig, mens de kørte fra stedet, skriver politiet i en udtalelse.

Blandt de dræbte er en taxachauffør, der opholdt sig uden for baren, fortæller Fred Kekana, der er politikommissær i provinsen Gauteng, til den sydafrikanske tv-station SABC.

De sårede er ifølge politiet blevet bragt til hospitalet, og politiet har iværksat en eftersøgning efter gerningsmændene.

Skyderiet er nærmere bestemt sket i Bekkersdal, der er et township, der ligger omkring 40 kilometer vest for Johannesburg, der er den største by i Sydafrika.

Et township er oprindeligt en betegnelse for skarpt afgrænsede bydele, som de hvide magthavere i Sydafrika i 1900-tallet udstykkede som beboelsesområder for sorte, ofte i udkanten af byerne.

Siden apartheid blev ophævet, har de udviklet sig til slumagtige områder, hvor primært sorte indbyggere holder til.

Skyderier sker med jævne mellemrum i Sydafrika, som har en af de højeste drabsrater i verden. I perioden april til september i år, skete der i gennemsnit 63 drab om dagen, viser statistik fra sydafrikansk politi ifølge AFP.

Det er især misbrug og bandevold, som bidrager til statistikken.

For omkring to uger siden trængte bevæbnede mænd ind på et vandrehjem nær landets hovedstad Pretoria, hvor de skød og dræbte mere end ti personer. Blandt de dræbte var et tre-årigt barn.

En 26-årig mand er natten til søndag blevet stukket med kniv på The Old Irish Pub på Vesterbrogade i København.

Det oplyser Mads Østermark, som er vagtchef ved Københavns Politi, tidligt søndag morgen.

Manden modtager behandling for sine skader på Rigshospitalet, men han har ikke på noget tidspunkt været i livsfare, lyder det.

– Han er blevet ramt i ballen og i armen, siger vagtchefen.

Politiet modtog anmeldelse om knivstikkeriet omkring klokken 02.20, og der er endnu ingen anholdte i sagen.

Mads Østermark beskriver hændelsen som et tilfælde af tumult, men det er uklart, præcis hvad der ledte op til stikkeriet.

Politiet hører derfor gerne fra vidner, der kan have oplysninger om stikkeriet.

– Vi har nogle vidner og noget videoovervågning, men vi kunne godt tænke os nogle flere vidner. Vi leder stadig efter en gerningsmand, siger han.

Personer med oplysninger om sagen kan kontakte politiet på 114.

Politiet har forladt stedet, oplyser vagtchefen søndag morgen.

I Cambodja er mere end en halv million mennesker blevet fordrevet som følge af de seneste to ugers dødelige sammenstød ved grænsen mellem Cambodja og Thailand.

Det meddeler Cambodjas indenrigsministerium søndag i en pressemeddelelse ifølge nyhedsbureauet AFP.

– I øjeblikket er mere end en halv million cambodjanere, herunder kvinder og børn, i stor nød, fordi de er blevet tvunget til at forlade deres hjem og skoler for at undslippe artillerigranater, raketter og luftbombardementer udført af Thailands 16-fly, skriver ministeriet.

Samlet set opgøres antallet af fordrevne på den cambodjanske side af grænsen i pressemeddelelsen til 518.611 personer.

Myndigheder i Thailand har tidligere oplyst, at omkring 400.000 personer er blevet fordrevet på den thailandske side af grænsen.

Stridighederne mellem de to nabolande blussede tidligere i december op på ny, efter at de formelt indgik en våbenhvile i oktober.

Siden genoptagelsen af de dødelige sammenstød er meldingen, at 22 personer har mistet livet i Thailand, mens 19 er blevet dræbt i Cambodja.

Konflikten mellem de to lande bunder i en mere end 100 år gammel strid om suverænitet over området omkring de to landes 817 kilometer lange fælles grænse.

Cambodja lukkede sidste weekend alle grænseovergange til Thailand, og Thailand har indført et udgangsforbud i den thailandske provins Trat, der grænser op til Cambodja.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, talte sidste uge i telefon med premierministrene fra de to lande.

Senere lød det fra Trump, at Thailand og Cambodja var blevet enige om at indstille kampene i området ved grænsen mellem de to lande.

Sidenhen har der alligevel været meldinger om sammenstød og angreb i de omstridte grænseområder.

Udenrigsministrene for landende i Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Lande (Asean) skal mandag mødes i Malaysias hovedstad, Kuala Lumpur, for at diskutere konflikten.

USA har lørdag meddelt, at landet har underskrevet en aftale, der skal styrke Nigerias sundhedssystem.

Det skriver nyhedsbureauet AFP, der omtaler aftalen som et tegn på en forbedring af den amerikanske relation til Afrikas mest folkerige nation.

Der er tale om en femårig aftale, som indebærer, at USA vil bidrage med knap 2,1 milliarder dollar – 13,4 milliarder kroner – til forebyggelse af flere sygdomme.

Det gælder blandt andet hiv, tuberkulose, malaria og polio. De skal også gå til støtte af mødre og børns helbred, siger en talsperson for USA’s udenrigsministerium.

Ifølge talspersonen har Nigeria samtidig forpligtet sig til at øge landets nationale sundhedsudgifter med næsten tre milliarder dollar, hvilket svarer til 19,1 milliarder kroner.

Aftalen lægger stor vægt på at fremme de udbydere i sundhedsvæsenet, der er grundlagt med en kristen tro, lyder det videre.

Det trak opmærksomhed, da USA’s præsident, Donald Trump, i november på sociale medier hentydede til, at USA ville være klar til at gribe ind i Nigeria militært, hvis landet ikke gør noget ved drab på kristne indbyggere.

Mediet BBC beskrev, hvordan Trump i en video delt på Truth Social sagde, at USA ville gøre ting ved Nigeria, som Nigeria ikke ville være glad for.

Ifølge AFP sagde Trump også, at kristne i både Nigeria og flere andre lande står over for en eksistentiel trussel. Landet er også kommet tilbage på USA’s liste over lande, hvor der er særlig bekymring for den religiøse frihed.

USA har også indskrænket nigerianeres mulighed for at søge visum til USA.

Lørdagens aftale blev forhandlet på plads i forbindelse med reformer, som den nigerianske regering har gennemført for at prioritere beskyttelsen af kristne mod vold, siger talspersonen for det amerikanske udenrigsministerium.

I den sydlige del af Nigeria bor der primært kristne, mens den nordlige del af landet overvejende er muslimsk.

Regeringen har fastholdt, at landet ikke tolererer nogen form for religiøs forfølgelse.

Det blev dyrt for Marcus Smart at stikke den midterste og længste af håndens fingre i retning af en dommer under en kamp mod Utah Jazz torsdag.

NBA har lørdag som konsekvens af håndtegnet givet basketstjernen fra Los Angeles Lakers en bøde på 35.000 dollar. Det svarer til mere end 200.000 kroner.

Kampen endte med en sejr på 143-135 til Los Angeles Lakers.

I slutningen af anden periode var holdet dog bagud 73-78.

Det var på det tidspunkt, at Smart og en dommer indledte en diskussion, hvilket førte til, at Lakers-guarden strakte langemand efter dommeren. Smart blev herefter idømt en teknisk fejl.

Smart, der tidligere er blevet hædret med titlen som årets forsvarsspiller i NBA, er flere gange før blevet tildelt bøder for usportslig opførsel.

I 2017 fik han en bøde på 25.000 dollar, fordi han havde brugt bandeord mod en fan.

I 2020 måtte han betale en bøde på 15.000 dollar, fordi han havde kritiseret en dommer.

Også i 2023 modtog han en bøde på 35.000 dollar, fordi han havde sagt ukvemsord til en dommer.

Den erfarne guard kom i indeværende sæson til Los Angeles Lakers, hvor han har skrevet under på en to-årig kontrakt.

Australiens føderale efterretnings- og retshåndhævende myndigheder vil blive gennemgået for at vurdere, om de har de rette beføjelser og arbejdsgange.

Det skriver det australske medie ABC News.

Det sker i kølvandet på et angreb, der for en uge siden fandt sted på Bondi Beach i storbyen Sydney. Her åbnede to mænd ild mod en jødisk festival på stranden.

16 blev dræbt, og 40 blev såret. Blandt de dræbte var en af de to formodede gerningsmænd.

I en udtalelse fra landets premierminister, Anthony Albanese, fremgår det, at gennemgangen vil blive afsluttet i april og efterfølgende offentliggjort.

– De IS-inspirerede grusomheder i søndags understreger, hvor hurtigt sikkerhedssituationen ændrer sig i vores land. Vores sikkerhedsmyndigheder skal være i den bedst muligt position til at kunne reagere, siger premierministeren.

Politiet har meddelt, at skyderiet på Bondi Beach betragtes som et terrorangreb, og at det tilsyneladende var inspireret af den militante bevægelse Islamisk Stat (IS).

Det bliver Dennis Richardson, der leder undersøgelsen. Han har tidligere stået i spidsen for den australske efterretningstjeneste (ASIO), ligesom han har arbejdet i landets forsvarsministerium.

Gennemgangen vil have fokus på de føderale agenturer, heriblandt ASIO og landets føderale politi (AFP).

Her vil beføjelser, strukturer, procedurer og samarbejdsordninger, der gælder beskyttelsen af Australiens befolkning, blive sat under lup, lyder det.

Tiltaget kommer, efter at der fra flere sider har været opfordringer om en bredere undersøgelse af antisemitisme, skriver ABC.

Søndag – en uge efter angrebet – er blevet udnævnt til national sørgedag i Australien.

Anthony Albanese deltager i den forbindelse søndag aften lokal tid i en markering på Bondi Beach sammen med lederen af delstatsregeringen i New South Wales, Chris Minns, og oppositionsleder Sussan Ley.

Venezuelas regering fordømmer den amerikanske beslaglæggelse af en olietanker ud for landets kyst.

Det sker i en udtalelse, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Venezuela beskriver beslaglæggelsen som et alvorligt tilfælde af internationalt pirateri.

Beslaglæggelsen skete lørdag i internationalt farvand ud for Venezuelas kyst. Det er anden gang på en uges tid, at USA opbringer en olietanker nær Venezuela.

– Venezuela fordømmer og afviser tyveriet og kapringen af endnu et privat fartøj, der transporterede olie, samt den tvungne bortkomst af dets besætning, begået af militært personel fra USA i internationalt farvand, lyder det.

Venezuelas regering siger samtidig, at hændelsen vil blive anmeldt til FN’s Sikkerhedsråd, andre multilaterale organisationer og regeringer.

Opbringningen af et tankskib lørdag kommer, efter at USA’s præsident, Donald Trump, har beordret en blokade af alle sanktionerede olietankskibe, der sejler olie ud af Venezuela.

Ifølge nyhedsbureauet AFP har også Venezuelas vicepræsident, Delcy Rodriguez, udtalt sig om sagen.

– De her handlinger vil ikke forblive ustraffede, skriver hun i en udtalelse på sociale medier.

– De ansvarlige for disse alvorlige begivenheder vil stå til ansvar over for retfærdigheden og historien for deres kriminelle handlinger.

Mange af de skibe, der henter olie i Venezuela, er omfattet af sanktioner – men andre er ikke sanktioneret.

Den britiske virksomhed Vanguard, som beskæftiger sig med maritime risikovurderinger, har ifølge Reuters meddelt, at fartøjet, der lørdag blev beslaglagt, menes at være skibet “Centuries”, som sejlede under panamansk flag.

Til det amerikanske medie CNN siger en unavngiven amerikansk embedsmand også, at skibet sejlede under panamansk flag – og at det slet ikke var omfattet af sanktioner.

Samme melding kommer fra Jeremy Hubbard, som er advokat i Washington D.C. og tidligere efterforsker ved Kontoret for kontrol med udenlandske aktiver, OFAC, under USA’s finansministerium.

– Beslaglæggelsen af et fartøj, der ikke er sanktioneret af USA, markerer en yderligere optrapning af Trumps pres mod Venezuela, siger Paner.

Det amerikanske justitsministerium udgav fredag en række dokumenter relateret til sagen om den afdøde dømte sexforbryder Jeffrey Epstein på ministeriets hjemmeside.

Mindre end en dag efter udgivelsen er mindst 16 af dokumenterne blevet fjernet fra hjemmesiden, rapporterer nyhedsbureauet AP lørdag.

Der er blandt andet tale om billeder af malerier, der forestiller nøgne kvinder, samt billeder af en række fotografier, der står på en skænk og ligger i skuffer.

På et af billederne fremgår også USA’s præsident, Donald Trump, skriver AP.

Der er tale om et billede af en åben skuffe, hvor der ligger flere fotografier. På et af fotografierne ses Trump side om side med sin hustru Melania Trump, Epstein og Epsteins tidligere kæreste og mangeårige samarbejdspartner Ghislaine Maxwell.

Justitsministeriet har ikke oplyst, hvorfor nogle af dokumenterne er blevet fjernet, og om der er tale om en bevidst handling. AP har forsøgt at få en kommentar fra ministeriet, der ikke er vendt tilbage på nyhedsbureauets henvendelse.

Tidligere i december offentliggjorde Demokraterne i Repræsentanternes Hus også en række dokumenter og billeder fra boet til Jeffrey Epstein.

Trump fremgik på tre af billederne.

På et sort-hvidt billede ses han smile med flere kvinder, hvis ansigter er redigeret væk. Et andet billede viser Trump stå ved siden af Epstein, og på et tredje billede sidder Trump ved siden af en anden kvinde, hvis ansigt også er redigeret væk.

Den amerikanske præsident sagde umiddelbart efter offentliggørelsen, at han ikke mener, at det er et stort problem, at han fremgår på billederne.

– Han (Epstein, red.) var overalt i Palm Beach (by i Florida, red.). Der er billeder af ham med alle. Jeg mener, næsten – der er hundredvis af mennesker, der har taget billeder med ham. Så det er ikke noget stort problem, sagde Trump.

Epstein-sagen har været en politisk hovedpine for Trump i flere måneder, også blandt Trumps mest loyale støtter.

Mange Trump-vælgere mener, at embedsmænd i Trump-administrationen har dækket over Epsteins forbindelser til magtfulde personer og skjult detaljer omkring hans død.

Epstein døde i et fængsel i 2019, mens han afventede en omfattende retssag i New York om menneskehandel og seksuelt misbrug af mindreårige.

USA har lørdag beslaglagt en olietanker i internationalt farvand ud for Venezuelas kyst.

Det oplyser USA’s minister for indenlandsk sikkerhed, Kristi Noem, i et opslag på X.

Det opbragte skib har senest lagt til i Venezuela, skriver Noem.

– USA vil fortsat forfølge den ulovlige transport af sanktioneret olie, der bruges til at finansiere narkoterrorisme i regionen. Vi vil finde jer, og vi vil standse jer, skriver ministeren.

Kort forinden havde tre unavngivne amerikanske embedsmænd oplyst til nyhedsbureauet Reuters, at den amerikanske operation var i gang.

De ville ikke afsløre, præcis hvor indsatsen finder sted. Den amerikanske kystvagt leder operationen, meddeler de.

Kristi Noem skriver videre, at kystvagten har støtte fra USA’s forsvarsministerium.

Opbringningen af et tankskib lørdag kommer, efter at USA’s præsident, Donald Trump, har beordret en blokade af alle olietankskibe, der sejler olie ud af det sanktionsramte Venezuela.

Det er anden gang på en uges tid, at USA opbringer en olietanker nær Venezuela.

Siden da er lastede skibe med millioner af tønder olie blevet i venezuelansk farvand frem for at risikere beslaglæggelse, skriver Reuters.

Mange af de skibe, der henter olie i Venezuela, er omfattet af sanktioner – men andre er ikke sanktioneret.

Nogle selskaber, særligt det amerikanske Chevron, transporterer venezuelansk olie på deres egne autoriserede skibe.

Kina er den største aftager af venezuelansk råolie, som udgør omkring fire procent af Kinas olieimport.

Trump har på det seneste lagt massivt pres på Venezuelas præsident, Nicolás Maduro.

Det ses især på den markant øgede militære tilstedeværelse i regionen, hvor over 20 amerikanske krigsskibe har indfundet sig.

Trump sagde i slutningen af november, at en indsats, der skal stoppe narkotrafikken på landjorden, vil blive indledt “meget snart”.

Den massive amerikanske tilstedeværelse har ført til spekulationer om, at USA har til hensigt at gennemføre et regimeskifte i det olierige latinamerikanske land.